Byrådet. Dato. Vor ref. . Idéer og ønsker til opfyldelse af Miljømålsloven i Frederiksværk-Hundested Kommune

Transkript

1 Miljøministeriet Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 4000 Roskilde Byrådet Dato Vor ref. 2007/ Idéer og ønsker til opfyldelse af Miljømålsloven i Frederiksværk-Hundested Kommune Det er med stor glæde og entusiasme, at Frederiksværk-Hundested Byråd med dette brev får mulighed for at fremkomme med vores ønsker og ideer til en bæredygtig udvikling i vores dejlige natur. Frederiksværk-Hundested Byråd har vedtaget en vision for kommunen, som kort og godt lyder: Natur og Udvikling. Visionen afspejler balancen mellem to forhold af lige stor betydning. Det er bl.a. på grund af naturen, at mange ønsker at bo i vores kommune, og det er udviklingen på en lang række områder, som skal gøre det er muligt at leve godt her. Vi vil indledningsvis resumere vores hovedkonklusioner. erne begrundes og uddybes i de følgende afsnit. Frederiksværk-Hundested Kommune ønsker, at: 1. belastningen af Arresø med næringsstoffer skal reduceres kraftigt 2. der skal etableres flere vådområder omkring Arresø og Havelse Å 3. næringsstofbelastningen og belastningen med miljøfremmede stoffer til Roskilde Fjord skal reduceres kraftigt 4. samarbejde med interessenter inden for natur og miljø om de kommende natur- og handleplaner 5. komme i dialog med staten om de kommende mål for stærkt regulerede vandløb, samt om mål for attraktive vådområder, som ikke i dag er målsatte. 6. samarbejde med staten om imødegåelse af konsekvenserne af de kommende klimaændringer, således at både sikkerhed og natur tilgodeses. Når kommunen skifter navn til Halsnæs Kommune den 1. januar 2008 får vi et nyt kommunevåben, som via en kongekrone refererer til historien, via bølger referer til de omkransende vande: Kattegat, Arresø og Roskilde Fjord, samt via en stiliseret blomst, den sjældne og fredede grenet edderkopurt, refererer til vores enestående, men også sårbare natur, som vi skal passe på. Kommunevåbnet forpligter! Det er byrådets håb, at realiseringen af den kommende natur- og vandplanlægning af et stort flertal af befolkningen både lokalt og national vil kunne forstås, opleves og accepteres som nødvendige og gavnlige tiltag, der er vilje til at bakke op om. 1

2 Byrådet har udover visionen, Natur og Udvikling, vedtaget tre pejlemærker på naturområdet, som danner en væsentlig baggrund for de ønsker og ideer, vi kommer med: 1. Man skal kunne bade i Arresø inkl. kanalerne (Åen) gennem Frederiksværk. 2. Den fysiske og biologiske kvalitet i Arresø og Havelse Å og de nærmeste omgivelser (enge m.m.) skal være så høj, at storken kommer tilbage. 3. Fugle- og dyrelivet skal have så gode betingelser i Frederiksværk-Hundested Kommune, at flere markante arter som eksempelvis havørne, edderfugle og sæler bliver en naturlig del af faunaen. Byrådet har i det følgende beskrevet ønsker og ideer under en række hovedoverskrifter. De dækker ikke alt, vi kunne ønske os, og vi er derfor åbne for fortsat dialog om nye og andre ideer. Indledningsvis vil vi redegøre kort for den del af idéfasen, som kommunen har deltaget i. Idéfasen Frederiksværk-Hundested Kommune har på kommunens hjemmeside under Natur fortalt om idéfasen og lagt link til miljøcentrenes hjemmeside. Vi har også opfordret borgere og andre interesserede til at sende deres idéer til kommunen, og lovet at sende idéerne uredigeret videre som bilag til nærværende brev. Der er på tidspunktet for dette brevs udarbejdelse indkommet to vægtige input, dels fra Danmarks Naturfredningsforening (bilag 1), dels fra Grundvandsrådet i Frederiksværk-Hundested kommune (bilag 2). Eventuelle senere modtagne input vil blive eftersendt. Frederiksværk-Hundested Kommune har arbejdet med at finde og rette faktuelle fejl i basisanalysen, og vi har udarbejdet en overordnet screening over muligheder og barrierer for opfyldelse af Miljømålsloven, bilag 3 og 4. Vi har endvidere udarbejdet et første udkast til plejestrategi for kommunens naturområder, bilag 5. Vi vender tilbage til screeningen og plejestrategien i de følgende afsnit. Vi har hen over efteråret samarbejdet med oplandskommunerne til Roskilde Fjord med henblik på et politisk godkendt fælles indspil til miljøcenteret, bilag 6. Byrådet har vedtaget dette indspil parallelt med behandlingen af dette brev. Endelig deltager kommunen i de to Vand- og Naturråd, som Miljøcenter Roskilde har oprettet inden for vores geografiske område. Og nu til vores ønsker og idéer. Arresø og kanalerne gennem Frederiksværk vandkvaliteten skal forbedres Arresø er Danmarks største sø. Den ligger i et meget smukt og spændende landskab, geologisk såvel som kulturhistorisk. Udnyttelsen af vandkraftenergien i kanalerne var forudsætningen for grundlæggelsen af Frederiksværk for mere end 250 år siden. Frederiksværk inkl. kanalerne er i foråret 2007 af kulturministeren udpeget som nationalt industriminde. Det er på denne baggrund, byrådets store ambitioner med Arresø og kanalerne skal forstås. 2

3 Arresø er i dag den eneste af Danmarks store søer, hvor der er et generelt badeforbud. Det er derfor, byrådet har vedtaget det meget konkrete og letforståelige pejlemærke om badning i søen og kanalerne. Pejlemærket relaterer sig til vandkvaliteten i søen, og det vil derfor nødvendigvis få indflydelse på kravene til udledning af næringsstoffer (og dermed spildevand) fra de omkringliggende kommuner: Frederiksværk-Hundested, Gribskov og Hillerød. Den tidligere Frederiksværk Kommune har i mange år været på forkant med hensyn til kloakering af sine oplande til Arresø, inkl. sommerhusoplandene. Langt størstedelen af spildevandet ledes i dag ikke til søen, men ledes via afskærende ledninger til renseanlæg, som efterfølgende udleder til Kattegat eller Roskilde Fjord. Frederiksværk-Hundested Kommune har endvidere fra og med kommunens første sager som myndighed på tilladelser til regnvands- og overløbsudledninger stillet skærpede krav i forhold til den hidtidige praksis i Frederiksborg Amt. Det er Frederiksværk-Hundested Byråds håb, at Gribskov og Hillerød kommuner vil være ligeså ambitiøse. Vi glæder os til at samarbejde om at gøre Arresø til den nationale perle, søen bør være også som en væsentlig del af den fremtidige Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Det kan bemærkes, at pejlemærket om badevandskvalitet er realistisk inden for en overskuelig årrække. For første gang i lang tid observeredes i 2006 visse steder i søen vedvarende og udbredt bundvegetation. Det er tegn på, at søen så småt er ved at vende tilbage til sin gamle, klarvandede tilstand hvor man vil kunne bade uden giftige alger. En markant forbedret vandkvalitet i søen vil naturligvis også få positiv indflydelse på vandkvaliteten i kanalerne, og dermed øge muligheden for flere og forskelligartede fisk. Frederiksværk-Hundested Kommune er derfor åbne over for tanken om at supplere de historiske og kunstigt skabte vandløb gennem byen med stryg eller andre spændende muligheder for at fisk kan svømme uhindret mellem Roskilde Fjord og Arresø. Supplerende forbindelser skal etableres i respekt for de historiske kanaler, så natur og udvikling her går hånd i hånd. : Frederiksværk-Hundested Kommune ønsker belastningen med næringsstoffer (og dermed spildevandsbelastningen) til Arresø kraftigt reduceret. Oplandene til Arresø og Havelse Å flere vådområder Udover Arresø har vi et andet stort og værdifuldt ferskvandsområde, nemlig Havelse Å. Et konkret pejlemærke for vandtilstanden og naturtilstanden i Arresø og Havelse Å og oplandene til disse ferskvande er derfor, at kvaliteten skal være så god, at den hvide stork kommer tilbage, jf. pejlemærke nr. 2. Det er meget tænkeligt, at området ligger uden for den hvide storks nuværende, naturlige udbredelsesområde. Hvis det er tilfældet, er det ikke byrådets tanke, at storken skal indføres kunstigt. Men den økologiske tilstand skal være så god, at det ville være muligt for arten at leve i området. Storken skal altså forstås som både et populært symbol og som en seriøs indikator for god naturtilstand. Vi håber, at visionen om hvid stork vil kunne fast- 3

4 holde den folkelige opbakning, som er nødvendig for at kunne realisere et så ambitiøst og kostbart kvalitetsmål. Herudover vil skabelsen af nye vådområder for storken omkring Arresø tillige begunstige andre fuglearter såsom rørhøg, rørdrum og fiskeørn. Det er arter som bl.a. er årsag til, at Arresø i sin tid blev udpeget som et særligt EF-fuglebeskyttelsesområde. Kommunen vil arbejde for at forbedre levestederne for såvel rørdrum, rørhøg og fiskeørn, både ved at genskabe nye levesteder såvel som at sikre de eksisterende mod tilgroning, øget forstyrrelse mv. Vi ønsker i samarbejde med staten, nabokommuner, landbruget og andre interessenter at hjælpe denne udvikling på vej, bl.a. via naturgenopretningsprojekter i oplandet til Arresø og Havelse Å. Vi skal igen kunne se sø og å på baggrund af enge og store, vidtstrakte vådområder. Hvis flere vådområder resulterer i bedre levemuligheder for bæver og odder, vil byrådet støtte, at disse spændende arter bliver udsat. Af konkrete lokaliteter med potentiale for spændende vådområder vil vi pege på Kregme Mose i Arresøs sydlige ende, samt Karsemosen/Ryeng i søens nordlige ende. Omkring Havelse Å bør så vidt muligt alle lavtliggende områder inddrages som del af en kommende dynamisk ådal. Frederiksværk-Hundested Kommune ønsker flere vådområder omkring Arresø og Havelse Å Hav og fjord bedre vandkvalitet Det tredje pejlemærke om fugle- og dyrelivet har sin baggrund i den kendsgerning, at kommunen omgrænses af store fjord- og havområder, hvor vi i de senere år har oplevet en positiv fremgang for bl.a. havørne og edderfugle, ligesom der i farvandene ved Hundested (sælhundenes sted) naturligvis altid skal være gode forhold for sæler. Vi tænker her ikke mindst på Hesselø. Det er byrådets håb, at der i alle kommuner i oplandene til Isefjord, Roskilde Fjord og Kattegat er vilje til at forbedre forholdene, så ikke kun de nævnte tre markante arter får stadig bedre betingelser, men også andre mindre kendte og i dag mere sjældne fugle og dyr opnår bedre levevilkår. Frederiksværk-Hundested Kommune deltager som allerede nævnt i samarbejdet omkring forbedring af vandkvaliteten i Roskilde Fjord. En væsentlig belastning fra vores kommune kommer via udløbet fra Arresø. Som nævnt ovenfor ønsker vi en reduceret næringsstofbelastning af Arresø, hvilket også vil være til gavn for Roskilde Fjord. Frederiksværk-Hundested Kommune er i fuld gang med at realisere en ambitiøs saneringsplan for kloaksystemet, primært for det meget nedslidte kloaksystem i den tidligere Frederiksværk Kommune. Planen indebærer bl.a. udvidelser af rørdimensioner, forsinkel- 4

5 sesbassiner og større og bedre pumper. Alt sammen tiltag, som vil reducere mængden af overløb til Roskilde Fjord. For at kunne imødekomme de kommende års store investeringsbehov har byrådet netop vedtaget at hæve vandafledningsafgiften til 40,00 kr. pr. m 3 (50,00 kr. pr. m 3 inkl. moms), gældende fra Ølsted Renseanlæg, som i dag har udløb i fjorden, kunne man på længere sigt overveje at forbedre med yderligere rensetrin eller afskære spildevandet til Melby Renseanlæg. På endnu længere sigt kunne man også overveje at nedlægge Hundested Renseanlæg, som i dag har udløb i Isefjords udmunding i Kattegat. Alt spildevand skal i så fald samles på Melby Renseanlæg, som skal udbygges med yderligere rensetrin, således at stof- og næringssaltbelastningen i Kattegat reduceres til gavn for den regionale vandkvalitet, men også til gavn for badevandskvaliteten på de populære nordsjællandske badestrande. Det skal understreges, at vi her næppe taler om den første planperiode, som løber indtil Det er vores håb, at de andre kommuner omkring Roskilde Fjord vil medvirke til en forbedret vandkvalitet i fjorden, bl.a. via det allerede etablerede samarbejde i Miljørådet for Roskilde Fjord. Frederiksværk-Hundested Kommune ønsker næringsstofbelastningen til Roskilde Fjord kraftigt reduceret. Fugle og planter bedre naturpleje Danmarks Naturfredningsforening har udarbejdet et meget kvalificeret oplæg, Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested Kommune, bilag 1. Oplægget indeholder en lang række spændende forslag til naturgenopretning og andre tiltag til gavn for naturen, som vi har ladet os inspirere af. Nogle af foreningens forslag er omfattet af de oven for omtalte forslag, eksempelvis ønsket om flere vådområder. Et generelt træk ved mange af foreningens forslag er ønsket om bedre pleje af kommunens mange unikke og sårbare Natura 2000-områder. Det gælder bl.a. Melby Overdrev, dele af Arrenæs samt de unikke overdrev og kystskrænter ved fjorden her bl.a. Runde Bakke, hvor grenet edderkopurt vokser. Herudover nævner Danmarks Naturfredningsforening tillige områder, som ikke er udpeget som Natura 2000-områder, men som kommunen også bør sikre. Bl.a. strandengene mellem Frederiksværk og Sølager, Lynæsfredningen, klitterne og skrænterne langs Kattegat, fx Spodsbjergbakkerne, Arnakke Bakker, Kappelhøjkilen og Strø Bjerge. Nogle af Natura 2000-områderne er nationale perler, hvor staten har en afgørende indflydelse. Det gælder Melby Overdrev samt ager-, eng- og skovarealer omkring Arresø. Her ser kommunen frem til et langvarigt og konstruktivt samarbejde med staten og andre interessenter. De mange berettigede ønsker og ideer om bedre naturpleje udgør en stor økonomisk udfordring for kommunen. Vi har derfor udarbejdet en oversigt samt et første forslag til strategi for pleje af de biologisk mest værdifulde naturlokaliteter i kommunen, bilag 5. 5

6 Vi håber forslaget kan danne baggrund for statens kommende arbejde med udarbejdelse af Natura 2000-planer og på denne måde indirekte danne baggrund for kommunens Natura 2000-handleplaner, som jo skal vedtages ultimo Vi vil foreslå, at det kommende arbejde med udarbejdelse af naturplan og handleplan sker i et konstruktivt og tæt samarbejde mellem kommunen, relevante foreninger og interessenter, fx Grønt Råd (nyetableret i Halsnæs Kommune, begynder sit arbejde omkring årsskiftet), Danmarks Naturfredningsforening og Statsskovdistriktet, samt naturligvis Miljøcenter Roskilde. Den foreløbige plan og den endelige handleplan vil desuden kunne danne grundlag for kommunens kommende budgetlægninger, samt ansøgninger til EU og andre om medfinansiering. Frederiksværk-Hundested Kommune ønsker at samarbejde med interessenter inden for natur og miljø om de kommende natur- og handleplaner. Grundvand Det er byrådets opfattelse, at kommunen via et konstruktivt og tidligt igangsat samarbejde med det daværende Frederiksborg Amt er meget langt fremme på grundvandsområdet. Der foreligger i dag tre indsatsplaner for kommunen, og den sidste er på vej. Byrådet har nedsat et grundvandsråd med repræsentanter fra industri, landbrug og andre relevante parter i kommunen. Grundvandsrådets input til idéfasen er vedlagt som bilag 2. Kommunen har tilstrækkeligt med godt grundvand, og vi supplerer vores vigtigste grundvandsmagasin ved Kappelhøj med infiltreret Arresøvand. Et pionerprojekt, som har fungeret tilfredsstillende i årtier. Kappelhøjområdet er for få år siden blevet fredet, hvilket giver optimale muligheder for grundvandsbeskyttelse her. Vores grundvandsmagasiner ligger generelt højt i den østlige del af kommunen, og de er derfor sårbare over for forurening og gødskning. I den vestlige del ligger en række kystnære boringer, hvor der er risiko for indtrængning af saltvand, hvis boringerne bliver overudnyttet. For at reducere risikoen for forurening, har Udvalget for Miljø og Teknik i september 2007 besluttet at gøre en særlig indsats for at få sløjfet ubenyttede brønde og boringer. Det er i øvrigt kommunens forventning at grundvandsrådet vil tage stilling til, om der er yderligere behov for initiativer til beskyttelse af de sårbare grundvandsmagasiner. Kommunen har i dag et veludbygget samarbejde med de relativt mange private vandforsyninger og den kommunale vandforsyning om grundvandsbeskyttelse m.m. 6

7 Det er Frederiksværk-Hundested Kommunes opfattelse, at der generelt er tilstrækkeligt med godt grundvand, men at det i enkelte tilfælde kan være nødvendigt med yderligere initiativer til beskyttelse af indvindingsboringer. Revision af målsætninger, samt udfordringen fra de kommende klimaændringer et fælles udviklingsprojekt? Visse dele af Frederiksværk-Hundested Kommune er lavtliggende tidligere fjordområder. Områderne er inddæmmede og afvandes via kanaler og pumpestationer. De største områder er bydelen Enghaven i Frederiksværks nordlige ende, hvor den tidligere Arnakke Å for mange år siden er udgravet til afvandingskanal med pumpestation ud til Roskilde Fjord. Et tilsvarende område er dele af sommerhusområdet Nødebo Huse på nordkysten og dele af helårs- og sommerhusområderne i Asserbo. De udrettede, lavtliggende forløb og pumpestationerne ved udløbene sætter store begrænsninger for, hvor naturlige og attraktive disse vandløb kan blive. Hvis de nuværende/tidligere recipientkvalitetskrav fastholdes ukritisk, er det kommunens umiddelbare vurdering, at de nødvendige investeringer ikke står i et rimeligt forhold til de natur- og miljøværdier, der kan opnås. Vi har som omtalt i indledningen gennemført en screening, som på et overordnet niveau afdækker muligheder og barrierer for opfyldelse af Miljømålslovens mål. Screeningen inkl. appendiksrapport er vedlagt, bilag 3 og 4. Vi vil med udgangspunkt i resultatet af screeningen anmode om dialog om at få introduceret realistiske og gennemførlige mål i Vandplanen. Det skal bemærkes, at screeningen også har kortlagt vådområder, som ikke tidligere har været omfattet af den hidtidige planlægning (HURs basisanalyse), og som kommunen ønsker målsat. Det gælder eksempelvis Rorup Mose ved Amager Huse. Udover at de bebyggede områder Enghaven og Nødebo Huse vil kunne oversvømmes i tilfælde af ekstremt højvande (stormflod) i fjorden henholdsvis i Kattegat, så lider disse og en del andre lavtliggende områder i kommunen under de stadigt hyppigere og mere intense nedbørshændelser. Dette sker samtidigt med, at der som i andre tørlagte områder - opleves øgede sætninger. Helårsbeboere og sommerhusejere er altså under et ubehageligt krydspres fra de generelle klimaændringer og lokalt betingede forhold. Frederiksværk-Hundested Kommune ser det derfor som en meget stor udfordring at imødekomme de beskrevne problemer på en måde, som tilgodeser borgernes berettigede forventninger om at samfundet hjælper dem, men også, at dette sker på en måde, som ikke forringer naturen. Byrådet har derfor i budget 2008 afsat et beløb til udarbejdelse af en Masterplan for Vandproblemer. Det er byrådets håb, at staten vil indgå i et samarbejde omkring denne plan, evt. som et egentligt udviklingsprojekt med henblik på at opfylde begge mål: Sikkerhed for borgerne og hensyn til naturen. Det kunne fx ved Arnakke Å måske opnås gennem etablering af større, inddigede indvandsområder, hvor der kan etableres helt nye lavvandede søer, eller endog ved i et vist omfang igen at trække fjorden ind i området ved at bygge nye havdiger. 7

8 Her kommer kommunens vision til sin ret, natur og udvikling i smuk samklang. Men om det er gennemførligt, ved vi ikke i dag. Frederiksværk-Hundested Kommune ønsker at gå i dialog med staten om de kommende mål for stærkt regulerede vandløb, samt mål for attraktive vådområder, som ikke i dag er målsatte. Kommunen ønsker endvidere at indgå i et samarbejde omkring imødegåelse af konsekvenserne af de kommende klimaforandringer, således at sikkerheden tilgodeses, uden at naturen forringes. Afslutning og resumé Frederiksværk-Hundested Byråd vil gerne afslutningsvis gøre opmærksom på, at vores input til idéfasen på ingen måde skal opfattes som udtømmende og endeligt. Vi indgår som nævnt i flere sammenhænge med at udvikle og bevare naturen, bl.a. gennem et konstruktivt samarbejde med Statsskovdistriktet. Vi vil her pege på, at det stadig er vores håb, at "Nationalpark Kongernes Nordsjælland" en dag bliver realiseret. Vedrørende økonomien er byrådet udmærket klar over, at de i dette brev skitserede ønsker og ideer kan vise sig at blive ganske kostbare. Vi deltager derfor som nævnt meget gerne i den kommende tids analyser, så vi både staten og kommunerne får det bedst mulige beslutningsgrundlag inden de endelige vand- og naturplaner skal vedtages. Det er vores håb, at ikke kun staten og kommunerne kan se det rigtige i at bidrage til, at vand- og naturområderne får det bedre, men også EU, industrien, landbruget og andre markante interessenter. Frederiksværk-Hundested Byråd håber, at vi med denne henvendelse åbner for at langt og tillidsfuldt samarbejde til gavn og glæde ikke kun for den kommende Halsnæs Kommunes egne borgere, men også for vores mange sommerhusbeboere, turister og alle andre, som kommer for at nyde vores smukke natur. Vi er parate til uddybning, drøftelser og dialog! Venlig hilsen Helge Friis Borgmester Svend-Erik Nielsen Direktør 8

9 Bilag: 1. Fremtidens natur i Frederiksværk-Hundested Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, 2007 (rapport på 27 sider) 2. Input til idéfasen, Grundvandsrådet i Frederiksværk-Hundested Kommune, oktober 2007 (notat på 1 side) 3. Muligheder og barrierer for opfyldelse af Miljømålslovens mål, Frederiksværk- Hundested Kommune, november 2007 (rapport på 20 sider) 4. Muligheder og barrierer for opfyldelse af Miljømålslovens mål, Appendiks, Frederiksværk-Hundested Kommune, november 2007 (rapport på 55 sider) 5. Udkast til plejestrategi for naturområder i Halsnæs Kommune, Frederiksværk- Hundested Kommune, november Implementeringen af Vandrammedirektivet for Roskilde Fjords opland, DHI Vand- Miljø-Sundhed, rapport udarbejdet for udvalgt oplandskommuner inkl. Frederiksværk-Hundested Kommune, november 2007 (rapport på 160 sider) 7. Bemærkninger til Natura 2000 tilstandsvurderinger, Frederiksværk-Hundested Kommune, november 2007 (notat på 4 sider) 9