Danske virksomheders brug af it 2011

Transkript

1 Danske s brug af it - 11

2

3 Danske s brug af it 11

4 Danske s brug af it 11 Udgivet af Danmarks Statistik 3. november 11 Foto omslag: Scanpix ISBN ISSN Denne publikation er kun udkommet som net-udgave Pdf-filen kan hentes gratis på Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf e-post: dst@dst.dk Forfatter: Martin Lundø, mlu@dst.dk Chefkonsulent i Danmarks Statistik. Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Danmarks Statistik 11 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv d kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Digitaliseringen af danske er af stadig mere gennemgribende karakter. Hurtigt bredbånd mobile platforme accelererer efterspørgslen af nye løsninger, som udvikles med stor hastighed. Samtidigt sætter ændrede samfundsbehov it på dagsordenen i forhold til aktuelle temaer som nes konkurrenceevne miljøhensyn. Konsekvenserne kan aflæses i resultaterne fra den årlige undersøgelse af nes brug af it: 2 ud af 3 har en internetforbindelse på mindst 1 Mbit/s selv blandt de mindre er hurtige forbindelser ikke ualmindelige. Hastighedskrævende it-anvendelser som 'cloud computing' bruges af et bredt udsnit af. Næsten hver femte virksomhed benytter sig af videomøder, fx til at reducere behovet. Undersøgelsen Danske s brug af it er gennemført årligt siden 1998 omfatter udbredelse anvendelse af informationsteknoli, herunder it-systemer, netværk, bredbånd, elektronisk handel, grøn it m.m. Blandt årets nyheder er en måling af nes bredbåndshastigheder, elektronisk fakturering, samt brugen af videomøder. Udvalgte spørgsmål er blevet til i samarbejde med IT- Telestyrelsen (Nem, cloud computing, it miljø, it-sikkerhed), Den digitale Taskforce (vurdering af offentlige hjemmesider) CEBR (indførelse af ny teknoli). Publikationen er udarbejdet i kontoret Erhvervslivets Udvikling af chefkonsulent Martin Lundø kontorfuldmægtig Peter Søndergaard Rasmussen. Danmarks Statistik, november 11 Jan Plovsing / Peter Bøegh Nielsen

6 4 - Danske s brug af it 11 Indhold 1. Sammenfatning Adgang til internettet Anvendelse af internet hjemmesider Virksomhedernes hjemmesider Kontakt med offentlige myndigheders hjemmesider Elektronisk handel E-salg E-køb Elektronisk fakturering Brug af it-systemer i forretningsprocesser Automatiseret dataudveksling med omverdenen (EDI) Automatiseret informationsdeling internt i virksomheden RFID identifikation gennem radiobølger Cloud computing Indførelse af ny teknoli It miljø It-sikkerhed Fakta om undersøgelsen Kilder metode Mere information Baggrundstabeller Signaturforklaring, } Mindre end ½ af den anvendte enhed. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul

7 Danske s brug af it Sammenfatning Denne publikation handler om nes anvendelse af it i bred forstand, herunder it-systemer, netværk, bredbånd, elektronisk handel, grøn it meget andet. Der er i årets undersøgelse lagt særlig vægt på nes kommunikation med offentlige myndigheder samt elektronisk fakturering. Blandt årets resultater er følgende: 28 af ne har en internetforbindelse på mindst 3 Mbit/sekund. Blandt med mindst 1 ansatte er det 6 Det er første gang, der er officielle tal for nes internethastigheder (side 8-9). Andelen af, som rekrutterer via hjemmeside er steget fra 34 i 1 til 38 i 11 (side 1). 84 har prøvet at indsende oplysninger i webformularer til myndighederne. Det er en mærkbar stigning fra 71 i 9 (side 12). Afhængighed af papir samt manglende kendskab til offentlige digitale løsninger opleves som hindringer af mere end en tredjedel af de, der havde besøgt offentlige hjemmesider (side 13). 16 af alle 26 inden for bygge har afgivet tilbud via offentlige elektroniske udbudsordninger (side 14). Næsten hver anden virksomhed sender elektroniske fakturaer, der kan databehandles automatisk (side 18). Kun 3 bruger RFID, d 1 blandt med mindst 1 ansatte (side 22). Andelen af, der har indført nyt it-udstyr de seneste to år er steget fra 59 i 1 til 68 i 11. Det gælder især de mindre med 1-49 ansatte, hvor stigningen går fra 55 til 66 (side 26). 18 af alle anvendte videomøder i 11, mod 14 i 1. Blandt med mindst 1 ansatte bruger 53 videomøder. Video bruges typisk til mindre end hvert femte krævende møde (side 29). Flere reducerer energiforbruget fra it eller ved hjælp af it. Fx har 45 af ne reduceret energiforbrug fra it-udstyr mod 4 i 1 (side 3-31). Øget brug af it-sikkerhed fra 1 til 11. Fx er backup på anden lokalitet end driftsmiljøet steget fra 76 til 84 brug af stærke passwords fra 54 til 6 af ne (side 33-34). Om undersøgelsen Undersøgelsen af danske s brug af it baserer sig på besvarelser fra it-ansvarlige i 3.95 private med mindst ti ansatte. Resultaterne er opregnede til totalniveauet for de undersøgte brancher størrelsesgrupper. Herved er der bl.a. taget højde for forskelle i antallet af besvarelser fra de enkelte grupper. Se flere oplysninger i kapitel 13, Fakta om undersøgelsen. Andre tal om informationssamfundet Statistikken om informationssamfundet omfatter så følgende undersøgelser: Befolkningens brug af internet Den offentlige sektors brug af it It-udgifter i undersøgelser samt tidligere års resultater er tilgængelige på Resultater fra Danmarks Statistiks årlige it-undersøgelser har desuden været offentliggjort i IT- Telestyrelsens rapport 'Det digitale samfund' som kan downloades fra adressen

8 6 - Danske s brug af it Adgang til internettet Næsten alle har internetadgang Ikke store forskelle mellem størrelsesgrupper Mobilt bredbånd hos næsten hver anden Figur 1. Så godt som alle danske med mindst ti ansatte havde internetadgang i 11, svarende til 98 De, der ikke bruger internet, anvender typisk ikke it. Udbredelsen har gennem de sidste par år nået et mætningspunkt; det gælder for alle virksomhedsstørrelser branchegrupper. I alt 95 af ne har en bredbåndsforbindelse, forstået som adgangsveje, der er hurtigere end ISDN eller analt modem (figur 1). Bredbånd er lidt mere udbredt hos de største, men så blandt de mindste med 1-19 ansatte findes bredbånd hos et stort flertal. 47 af ne har mobilt bredbånd via bærbar pc eller mobiltelefon med 3G modem. Virksomhederne i information kommunikation ligger med 69 en del højere end de øvrige branchegrupper. Virksomheder med mindst 1 ansatte har næsten dobbelt så hyppigt mobilt bredbånd som med 1-19 ansatte. Virksomheder med bredbåndsforbindelse til internettet Bredbånd Mobil bredbåndsforbindelse I alt Info Bredbånd: ADSL o.l. eller anden fast internetforbindelse samt mobilt bredbånd (dvs. adgangsveje, der er hurtigere end ISDN eller analt modem). Mobile bredbåndsforbindelser er medregnet f.o.m. 1. Mobil bredbåndsforbindelse: via bærbar pc eller mobiltelefon med 3G modem, fx UMTS, HSDPA. ADSL mest udbredte adgangsvej ADSL er med 67 af ne fortsat den mest udbredte adgangsform til internet, fulgt af mobilt bredbånd hos bruger anden fast internetforbindelse, fx fibernet. 21 har anden mobil internetforbindelse end bredbånd. De ældre adgangsveje som ISDN traditionelt modem har mindre udbredelse, bruges især blandt de mindre som supplement til andre adgangsveje.

9 Danske s brug af it 11-7 Figur 2. Virksomhedernes adgangsveje til internettet. 11 ADSL o.l. 67 Mobilt bredbånd 47 Anden fast internetforbindelse 37 Anden mobil internetforbindelse 21 Traditionelt modem eller ISDN Anm.: Summen af adgangsvejene overstiger 1, da nle bruger flere adgangsveje. Flest store bruger anden fast internetforbindelse Høj kapacitet i information kommunikation Tabel 1. Det er navnlig de største med mindst 1 ansatte, der bruger anden fast internetforbindelse (tabel 1). De større bruger så mobil internetforbindelse hyppigere end de mindre. Anden fast internetforbindelse er mest udbredt i branchegruppen information kommunikation, hvor man finder de viden- indholdsproducerende erhverv med avancerede hjemmesider dermed behov for større kapacitet i internetforbindelsen. Også mobil internetforbindelse er mest udbredt i information kommunikation, som samtidig er den branchegruppe, der anvender flest adgangstyper pr. virksomhed. Virksomhedernes adgangsveje til internettet. 11 Info. ISDN eller traditionelt modem ADSL o.l Anden fast internetforbindelse Mobil bredbånd via bærbar pc Mobil bredbånd via 3G mobiltelefon Anden mobil internetforbindelse Mobil internetadgang i alt Bredbånd i alt Fast bredbånd Mobilt bredbånd i alt Min. to adgangsveje Anm.: Summen af adgangsvejene overstiger 1, da nle anvender flere adgangsveje. 1 Fx fibernet, kabelmodem, fast kredsløb FWA. 2 Med 3G modem, fx UMTS, HSDPA. 3 3G mobiltelefon/håndsæt, fx UMTS, HSDPA 4 Fx anal mobiltelefon, GSM, GPRS, EDGE. 5 Adgangsveje, der er hurtigere end analt modem eller ISDN. 6 Eksklusive mobilt bredbånd. Anvendt i tidligere undersøgelser hvor mobilt bredbånd ikke var opgjort

10 8 - Danske s brug af it 11 Adgangsveje til internettet Traditionelt modem (analt): Adgang via traditionel telefonlinje med opkaldsmodem. Hastighed op til 56 kbit/s. ISDN: Tjeneste, der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonlinje til en dataforbindelse med en hastighed på op til 128 kbit/s. ADSL o.l.: Modem-teknolier baseret på de traditionelle telefonlinjer, men med mulighed for datatransmission med høj hastighed. Anden fast internetforbindelse: Fx fibernet, kabelmodem, FWA WIMAX. Mobilt bredbånd: Via bærbar pc eller mobiltelefon med 3G modem, fx UMTS, HSDPA. Anden mobil internetforbindelse: Fx anal mobiltelefon, GSM, GPRS, EDGE. Stor forskel på internethastighed hos Figur af de danske har som omtalt bredbåndforbindelse, men der er forskel på hastigheden. En tredjedel af ne (32 ) ligger i intervallet 1-29 Mbit/sekund, mens 28 har en hurtigere internetforbindelse på mindst 3 Mbit/sekund. Blandt de store med mindst 1 ansatte er denne andel oppe på 6 Information kommunikation har væsentlig flere hurtige forbindelser end de øvrige branchegrupper. Det er første gang, der er officielle tal for nes internet-hastigheder. Virksomhedernes hurtigste internetforbindelse Har ikke internetadgang Under 2 Mbit/s 2-9 Mbit/s 1-29 Mbit/s 3-99 Mbit/s Anm.: "Hvad er virksomhedens hurtigste internetforbindelse (den markedsførte download-hastighed)?" Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procenterne i teksten. 1 Mindst 1 Mbit/s 5 Kender ikke hastighed Forskelle i behov Behovet for en hurtig forbindelse kan være affødt af datatung trafik, fx i form af hosting af egne hjemmesider, it-service over internettet (cloud computing), videomøder o.l. I store kan der desuden være mange medarbejdere om at dele en hurtig forbindelse.

11 Danske s brug af it 11-9 Tabel 2. Virksomhedens hurtigste internetforbindelse. 11 Info. Internetadgang alle hastigheder Mindst 2 Mbit/s Mindst 1 Mbit/s Mindst 3 Mbit/s Mindst 1 Mbit/s Kender ikke hastighed Ingen internetadgang Fortsat stigning i mobil internetadgang Figur af ne har mobil adgang til internettet i 11, hvilket er en mindre stigning fra 48 i 1. Hovedparten af disse forbindelser er mobilt bredbånd, typisk med 3G modem. Mobil internetadgang Mobil internetadgang - heraf mobilt bredbånd Anm.: De fleste med mobil internetadgang anvender flere adgangstyper samtidigt. Mobilt bredbånd er forbindelse via bærbar pc eller mobiltelefon/håndsæt med 3G modem eller hurtigere forbindelse. Flere adgangsveje pr. virksomhed Hver tredje medarbejder har mobilt bredbånd De fleste med mobil internetadgang anvender flere adgangstyper samtidigt (tabel 1). At adgangsvejene i nen grad supplerer hinanden bekræftes af en stigning i andelen af, der har mere end én forbindelsestype til internettet fra 34 i 8 til til 56 i 11. Hver tredje ansat i danske er udstyret med bærbar pc, mobiltelefon eller lignende med 3G eller hurtigere forbindelse. Der er ikke megen forskel på små store ; til gengæld ligger en branchegruppe som information kommunikation med to tredjedele af medarbejderne væsentligt over gennemsnittet. Virksomheder med en høj andel ansatte med mobilt bredbånd trækker gennemsnittet op på de 33 De fleste har således andele på under 25

12 1 - Danske s brug af it 11 Tabel 3. Andel medarbejdere med mobilt bredbånd. 11 Info. finans Anm.: Hvor stor en del af alle ansatte i virksomheden er udstyret med bærbar pc, mobiltelefon el.lign. med 3G eller hurtigere mobilforbindelse? Fx UMTS, LTE. Eurostat anvender en lidt snævrere definition, hvor den samlede danske andel er 26 for alle. 3. Anvendelse af internet hjemmesider 3.1 Virksomhedernes hjemmesider Hjemmesiden bruges hyppigst til at vise produkter frem Brugerflade tilpasset kunden mere sjælden Figur af danske har en hjemmeside men der er stor forskel på indholdet. Lidt under hver anden virksomhed har en hjemmeside, der giver adgang til produktkataler, prislister m.m. 38 rekrutterer personale, 28 yder kundeservice eller support via en hjemmeside. Hver fjerde virksomhed tilbyder online-bestilling eller køb via hjemmeside. På et net lavere niveau ligger faciliteter som personaliserede produkter eller brugerflade (se forklaring under figur 5) samt levering af digitaliserede varer eller ydelser. Lavt ligger så muligheden for at kunne følge ordrer samt hjemmesider med sikkerhedscertifikat/information om brug af personoplysninger. Faciliteter på nes hjemmesider Produktkataler, prislister m.m. Rekruttering (fx jobopslag) ¹ Onlinebestilling, reservering eller køb Kundeservice/ support efter salg 12 Personaliseret brugerflade ² Levering af digitale varer /ydelser Sikkerhedscertifikat Følge ordrer på hjemmesiden Personaliserede produkter ³ 1 Job-opslag eller mulighed for at ansøge online. 2 Individuelt tilpasset indhold (dvs. genkendelse af kunden). 3 Besøgende kan tilpasse eller designe produkter. Øget jobrekruttering Specialisering i brancher De fleste indikatorer er uændrede i forhold til 1, d er rekruttering via hjemmeside steget fra 34 i 1 til 38 i 11. Der er en vis specialisering mht. faciliteterne på de enkelte branchegruppers hjemmesider. gruppen information kommunikation ligger foran de øvrige brancher på stort set alle områder, men især mht. levering af varer ydelser i digital form, hvor udbredelsen er tre gange så stor som gennemsnittet.

13 Danske s brug af it Online bestilling populært i handel Tabel 4. ligger særlig højt mht. rekruttering via hjemmesiden. Tilsvarende ligger handel relativt højt, hvad angår on-line bestilling. ligger generelt lidt under gennemsnittet, men giver forholdsvis høj prioritet til adgang til produktkataler, prislister m.m. Virksomheder i bygge er karakteriseret ved at have hjemmesider med relativt få faciliteter. Faciliteter på nes hjemmesider fordelt på branche størrelse. 11 Info Virksomheder med hjemmeside Adgang til produktkataler, prislister m.m Rekruttering On-line bestilling, reservering eller køb Kundeservice eller support efter salg Personaliseret brugerflade Levering af varer/ydelser i digital form Sikkerhedscertifikat Følge ordre på hjemmesiden Personaliserede produkter Anm.: Bemærk, at tallene er i af alle, så dem uden hjemmeside.

14 12 - Danske s brug af it Kontakt med offentlige myndigheders hjemmesider Ni ud af ti har besøgt offentlige hjemmesider Figur af alle har besøgt offentlige myndigheders hjemmesider. Den høje andel gør sig gældende i alle branche- størrelsesgrupper (figur 6). Virksomheder der har besøgt offentlige myndigheders hjemmesider i I alt Info Anm.: Spørgsmålet er stillet i 11, men refererer til aktiviteter i kalenderåret 1. Stigning i brug af offentlige webformularer Momsangivelse mest udbredt Figur 7. De offentlige hjemmesider bruges især til informationssøgning (87 ) samt til at downloade blanketter (86 ). 84 har prøvet at indsende oplysninger i webformularer til myndighederne. Det er en mærkbar stigning fra 71 i 9. Heraf har de fleste 78 angivet moms via webformular, mens 34 har angivet selskabsskab 3 har angivet told eller afgifter. Næsten halvdelen har haft en ren elektronisk sagsbehandling uden supplerende brev. Brug af offentlige hjemmesider i 1? Informationssøgning på myndigheders hjemmesider Downloade blanketter Indsendelse af webformularer heraf angivelse af moms 78 - heraf angivelse af selskabsskat 34 - heraf angivelse af told eller afgifter 3 Ren elektronisk behandling af sag¹ Dvs. uden at skulle sende supplerende brev (fx i forbindelse med en ansøgning eller registrering). Anm.: Spørgsmålet er stillet i 11, men refererer til aktiviteter i kalenderåret 1. Tilfredshed med udbuddet af digitale tjenester De fleste af de, der har besøgt offentlige hjemmesider, vurderer udbuddet af digitale tjenester til at være 'tilfredsstillende' eller 'godt'. 71 har således givet karakteren 'tilfredsstillende' 11 'godt'. Modsat er der kun 5, der har svaret 'dårligt'. 13 af ne svarede 'ved ikke' til spørgsmålet (figur 8).

15 Danske s brug af it med kvaliteten Figur 8. En tilsvarende vurdering gives kvaliteten af de enkelte tjenester. 69 svarer 'tilfredsstillende', 6 'godt' 12 'dårligt'. Også her er en del af ne i tvivl, nemlig 13 Den forholdsvis høje andel 'ved ikke' kan skyldes, der kun sjældent benytter sig af de digitale tjenester. Vurdering af offentlige hjemmesider ud fra brug i 1 Godt Tilfredsstillende Dårligt Ved ikke Udbuddet af digitale tjenester Kvaliteten af de enkelte tjenester Sammenhæng mellem myndighedernes tjenester Anm.: Spørgsmålet er stillet i 11, men refererer til aktiviteter i kalenderåret 1. af, der har besøgt offentlige hjemmesider Mindre tilfredshed med sammenhæng mellem digitale tjenester Flere tilfredse med udbuddet af tjenester men flere utilfredse med kvaliteten Flere brugere tager stilling Svært at slippe papiret Problemer med sikkerhed af mindre betydning Lidt færre giver en god eller tilfredsstillende vurdering af sammenhængen mellem myndighedernes digitale tjenester: 53 svarer 'tilfredsstillende', kun 4 'godt' 19 'dårligt'. En stor andel, 24, er i tvivl har svaret 'ved ikke'. Der er på alle 3 dimensioner færre, der svarer 'ved ikke' sammenlignet med forrige år dermed lidt flere, der tager stilling i såvel positiv som negativ retning. Mht. udbuddet af digitale tjenester er der en stigning i vurderingerne 'godt'/'tilfredstillende' på 4 -point 1 -point flere, der svarer 'dårligt'. Omvendt forholder det sig mht. kvaliteten af tjenesterne, hvor 1 -point færre svarer 'godt'/'tilfredstillende' 5 -point flere svarer 'dårligt'. Mht. sammenhængen mellem tjenester er udviklingen mere lige: 2 -point flere tilfredse 3 -point flere svarer 'dårligt'. Tendensen til højere grad af stillingtagen, i positiv eller negativ retning, hænger formentlig både sammen med det større antal af brugere af webløsninger udviklingen i brugernes forventninger. De, der havde besøgt offentlige hjemmesider, blev desuden bedt om at vurdere barrierer for brug af offentlige digitale løsninger. Afhængighed af papir samt manglende kendskab til løsningerne opleves som hindringer af lidt mere end en tredjedel. Næsten en fjerdedel synes, at digitale løsninger er for besværlige, mens kun 6 finder, at der er problemer med fortrolighed sikkerhed. Hindringerne mærkes i lidt højere grad af bygge samt af de mindre med under 5 ansatte.

16 14 - Danske s brug af it 11 Tabel 5. Barrierer for brug af offentlige digitale løsninger i 1 Info Kræver alligevel udveksling af papirer eller personlig kontakt Kender ikke nok til løsningerne Digitale løsninger for besværlige Problemer med fortrolighed sikkerhed Anm.: "Er net af det følgende en hindring for virksomhedens brug af digitale løsninger?" Spørgsmålet er stillet i 11, men refererer til aktiviteter i kalenderåret 1. Elektronisk udbud mest udbredt i Figur af ne har set eller hentet udbudsmateriale til offentlige elektroniske udbudsordninger færre 16 har afgivet tilbud via disse ordninger. Det er især inden for bygge, at de elektroniske udbud benyttes, men så i nen grad i information kommunikation samt erhvervsservice Der er desuden flere store end små, som er involveret i elektronisk udbud. Offentlige elektroniske udbud. i Set/hentet udbudsmateriale Har afgivet tilbud I alt Info Anm.: "Har virksomheden - via internettet - set eller hentet udbudsmaterialer til offentlige elektroniske udbudsordninger?". "Har virksomheden - via internettet - afgivet tilbud på levering af varer eller serviceydelser i offentlige elektroniske udbudsordninger?" Spørgsmålet er stillet i 11, men refererer til aktiviteter i kalenderåret 1. Få afgiver tilbud uden for Danmark Langt de fleste af de afgivne tilbud sker til danske myndigheder. Kun 2 af ne har afgivet tilbud til offentlige udbud i øvrige EU-lande, d 5 blandt med mindst 1 ansatte 6 i branchegruppen information kommunikation. Offentlige elektroniske udbud Vedrører offentlige myndigheders åbne begrænsede udbud, hvor der afgives tilbud indgås aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser via hjemmesider på internettet (der ses bort fra tilbud ansøgninger afgivet via almindelig ). Eksempler på udbudsordninger: "SKI - Statens Kommunernes Indkøbs Service", elektroniske udbud fra enkelte kommuner, EU-myndigheder m.m.

17 Danske s brug af it Elektronisk handel 5.1 E-salg 3 ud af 1 sælger elektronisk Mest udbredt blandt de største Figur af ne har solgt elektronisk i løbet af 1, dvs. modtaget ordrer via internettet eller andre netværk (figur 1). Andelen er net højere i handel lavere i bygge samt erhvervsservice Elektronisk salg er mere udbredt blandt de største, ikke mindst blandt ne med mindst 1 ansatte, hvor 46 har e-salg. E-salg modtaget ordrer via internet eller andre netværk i I alt Info Anm.: Elektronisk salg vedrører ordrer afgivet via internettet eller andre computer-netværk. Spørgsmålet er stillet i 11, men refererer til aktiviteter i kalenderåret 1. Flest sælger via hjemmeside Tabel 6. Af de 28 e-sælgende har 24 web-salg 8 EDI-salg. EDIsalg er relativt mest udbredt blandt de største. Web-salg er ordrer afgivet via hjemmesider, mens EDI-salg er ordrer, der sendes automatisk fra virksomhed til virksomhed (se så forklaring i faktaboks). Virksomheder med web-salg eller EDI-salg i 1 Info. E-salg i alt Web-salg EDI-salg Anm.: Spørgsmålet er stillet i 11, men refererer til aktiviteter i kalenderåret 1.

18 16 - Danske s brug af it 11 Elektronisk handel E-handel vedrører ordrer afgivet via internettet eller andre computer-netværk. Der ses bort fra ordrer via almindelig e-post. Betaling levering behøver ikke foregå elektronisk. Elektronisk handel kan ske på to måder. Web-handel, dvs. ordrer afgivet via hjemmesider (web-butikker, ordreformularer) eller ekstranet (hjemmesider med adgangsbegrænsning). EDI-handel, dvs. ordrer sendt automatisk fra virksomhed til virksomhed, i særligt aftalte formater (EDIFACT, XML o.lign.). EDI står for electronic data interchange. EDI bruges til andet end e-handel. Se nærmere beskrivelse i kap 'Automatiseret dataudveksling med omverdenen'. Web-salg kan ske såvel til forbrugere som til andre (herunder offentlige organisationer). EDI-salg foregår i praksis kun fra til virksomhed. EDI-handel vil ofte indebære opsætning særlige it-systemer, ikke bare hos sælger men så hos køber. Tallene kan ikke uden videre sammenlignes med tidligere år, da spørgsmålene er ændrede. E-salg er den mindste salgskanal i de fleste Figur 11. Det er under halvdelen af ne med e-salg svarende til 13 af alle hvor det elektroniske salg udgør mindst 1 af omsætningen. Tilsvarende har kun 5 et e-salg på mindst 5 af omsætningen. E-salg i 1 hvor stor en andel af samlet omsætning 3 Mindst 1 Mindst I alt Info EDI-salg typisk større andel end web-salg Intensiv e-handel i samt i de største Tabel 7. EDI-salg udgør typisk en større andel af omsætningen end web-salget. Blandt ne med web-salg har 7 et web-salg på mindst halvdelen af omsætningen. Blandt med EDI-salg har 32 et EDI-salg på mindst halvdelen af omsætningen. Det er især branchegruppen handel som udmærker sig ved intensiv e-handel (tabel 7). Også blandt med mindst 1 ansatte finder man flere, hvor e-salget udgør en betydende andel. E-salg i 1 hvor stor en andel af samlet omsætning Info. Mindst Mindst Mindst

19 Danske s brug af it E-salg sker først fremmest til Danmark Tabel 8. Web-salget sker fortrinsvis til Danmark (22 af ne), hvorimod salget til øvrige EU resten af verden ligger på et lavere niveau. Samme mønster gør sig gældende mht. EDI-salg, d på et lavere niveau. Det er især de største med mindst 1 ansatte, som sælger elektronisk til udlandet. Fra hvilke lande modtages de elektroniske ordrer? Salg i 1 Info. Web-salg Danmark Andre EU-lande Resten af verden EDI-salg Danmark Andre EU-lande Resten af verden Anm.: Spørgsmålet er stillet i 11, men refererer til aktiviteter i kalenderåret 1. Hver anden modtager on-line betaling Tal fra forrige års undersøgelse viser, at 44 af ne med salg via en hjemmeside har modtaget on-line betaling dvs. samtidig med bestillingen (fx kreditkort eller netbank). Dette er lidt mindre udbredt i industri, men ellers er der ingen markant forskel på brancher eller størrelsesgrupper. Off-line betalingsformer kan fx være faktura til senere betaling, check m.m. Se så kapitel 6 om Elektronisk fakturering. 5.2 E-køb Syv ud af 1 køber elektronisk Elektronisk køb mere udbredt i store Figur af ne har købt elektronisk i løbet af 1, dvs. via internettet eller andre netværk. Andelen er net højere i information kommunikation, hvor 87 havde købt elektronisk. Elektronisk køb er en del mere udbredt blandt de større. Blandt med 1-19 ansatte har 66 købt elektronisk mod 85 af ne med mindst 1 ansatte. E-køb afgivet ordrer via internet eller andre netværk i I alt Info Anm.: Elektronisk køb vedrører afgivelse af ordrer via internettet eller andre netværk i 1. Ordrer afgivet via almindelig e-post er ikke medregnet. Spørgsmålet er stillet i 11, men refererer til aktiviteter i kalenderåret 1.

20 18 - Danske s brug af it 11 Flest store har e-køb i udlandet Tabel 9. I alt 7 købte elektronisk i Danmark, mens kun halvt så mange (29 ) købte i andre EU-lande, endnu færre (15 ) i resten af verden. Elektronisk køb i andre lande er mest udbredt i information kommunikation samt i de største. E-køb i 1 i hvilke lande er e-ordrer afgivet? Info. finans E-køb Danmark Andre EU-lande Resten af verden Anm.: Spørgsmålet er stillet i 11, men refererer til aktiviteter i kalenderåret Elektronisk fakturering E-fakturaer til automatisk databehandling E-faktura især udbredt i bygge Figur af alle sender elektroniske fakturaer, der kan databehandles automatisk (fx i EDI, XML eller Nemhandel). Kun halvt så mange 24 modtager e-fakturaer, der kan databehandles automatisk. Automatisk databehandling kan være integration til økonomi- regnskabssystemer, så genindtastning af fakturaen undgås. Et beslægtet spørgsmål forrige år viste, at 31 af alle havde anvendt elektronisk fakturering ved salg 26 ved køb. ligger net over gennemsnittet mht. såvel afsendelse som modtagelse. Modtagelse afsendelse af e-fakturaer til automatisk databehandling stiger med nes størrelse. Elektronisk fakturering til automatisk databehandling Pct Afsender e-faktura Modtager e-faktura I alt Info Hver femte virksomhed fakturerer via Nem 19 af ne anvender Nem til fakturering af salg, svarende til lidt under halvdelen af alle, der afsender e-fakturaer til automatisk databehandling. Nem er en åben offentlig standard for elektronisk fakturering. Fakturering via Nem er mest udbredt i de mindre med under 5 ansatte samt i branchegruppen bygge. En net lavere andel 7 har modtaget fakturaer via Nem, d 14 i bygge.

21 Danske s brug af it Hver anden virksomhed fakturerer i pdf o.l. Tabel af ne afsender e-fakturaer, der ikke kan databehandles automatisk fx i pdf-format. Virksomheder med elektronisk fakturering. 11 Info. Afsender e-fakturaer Fakturaer, der kan databehandles automatisk heraf via Nem Øvrige e-fakturaer, fx pdf Modtager e-fakturaer Fakturaer, der kan databehandles automatisk heraf via Nem Nem især til fakturering af myndigheder Tabel 11. Når bruger Nem til fakturering, er offentlige myndigheder næsten altid i modtagergruppen. Fakturering af andre via Nem finder sted hos 4 ud af 1 brugere (tabel 11). Omvendt ser billedet ud blandt den mindre gruppe af, der modtager Nem-fakturaer. Her omfatter afsenderne næsten altid private kun i hver andet tilfælde er offentlige myndigheder involveret. Brug af Nem - med hvilke partnere? 11 Info. af, der afsender Nemhandel-fakturer Afsender Nem fakturaer Til offentlige myndigheder Til private af, der modtager Nem-fakturaer Modtager Nem fakturaer Fra offentlige myndigheder Fra private Elektronisk fakturering Nem Vedrører fakturaer der fremsendes eller modtages elektronisk... enten i et format der kan databehandles automatisk - fx som EDI, XML eller Nem eller i et format der ikke kan databehandles automatisk - fx som pdf eller . Ordren bag fakturaen kan være afgivet såvel elektronisk som på traditionel vis. Nem er en åben, offentlig standard, der gør det muligt at sende modtage elektroniske fakturaer sikkert via internettet. Fakturering til den offentlige sektor skal foregå via Nem.

22 - Danske s brug af it Brug af it-systemer i forretningsprocesser 7.1 Automatiseret dataudveksling med omverdenen (EDI) Hver anden bruger automatiseret dataudveksling Hyppigst hos de større Figur af ne anvender automatiseret dataudveksling i forhold til it-systemer i omverdenen fx til banker, andre eller offentlige myndigheder (figur 14). Automatiseret dataudveksling omfatter overførsel af blanketlignende forretningsdokumenter m.m. direkte fra et it-system til et andet kaldes så EDI. Formålet kan bl.a. være tidsbesparelser, færre fejl i data eller opfyldelse af krav fra omverdenen. Der er ingen markant forskel mellem branchegrupperne mht. udbredelsen af automatiseret dataudveksling. Til gengæld ses denne kommunikation oftere hos de større fx anvender 78 af ne med mindst 1 ansatte automatiseret dataudveksling. Virksomheder, der har anvendt automatiseret dataudveksling I alt Info Automatiseret dataudveksling Automatiseret dataudveksling mellem egne eksterne it-systemer kaldes ofte EDI (Electronic Data Interchange). Det vedrører fx ordrer, fakturaer, løntransaktioner eller varebeskrivelser... overført via internettet eller andre computer-netværk i et aftalt format, der tillader databehandling (fx XML, EDIFACT m.fl.) uden menneskelig indtastning af den enkelte meddelelse Definitionen er ændret lidt i forhold til undersøgelserne før 9. Automatiseret dataudveksling har eksisteret siden 198'erne. Automatisk dataudveksling indebærer færre manuelle transaktioner, formålet kan være tidsbesparelser, færre fejl i data eller opfyldelse af krav fra kunder leverandører. Syv ud af ti sender data til offentlige myndigheder 4 ud af 1 udveksler produktbeskrivelser Forskelle i branchernes brugerprofil 87 af de, der har anvendt automatiseret dataudveksling bruger det til betalingstransaktioner til pengeinstitutter (fx løntransaktioner) 68 bruger automatiseret dataudveksling med den offentlige sektor (fx dagpengerefusioner). Lidt mindre udbredt blandt brugerne af automatiseret dataudveksling er produktbeskrivelser (38 ) dokumenter, fx fragtbreve (32 af brugerne). Blandt brugerne af automatiseret dataudveksling er der visse forskelle mellem de enkelte branchegrupper (tabel 12). Fx er dokumenter mest udbredt udbredte i industri, samt handel Tilsvarende er produktbeskrivelser særlig udbredt i bygge.

23 Danske s brug af it Tabel 12. Indhold af automatiseret dataudveksling 11 fordelt på branche Info. af, der har anvendt automatiseret dataudveksling Betalingsinstruktioner til pengeinstitutter Data til/fra offentlige myndigheder Produktbeskrivelser Transportdokumenter Automatiseret informationsdeling internt i virksomheden Integreret ordrehåndtering Mere end hver anden genbruger data fra ordremodtagelse lidt færre ved ordreafgivelse Figur 15. Når en virksomhed modtager eller afgiver en ordre, fødes samtidig en række data, som bruges internt i en række forskellige forretningsfunktioner, fx bføring lagerstyring. Hvis ordredata overføres elektronisk automatisk til disse funktioner, kan man tale om 'integreret' ordrehåndtering. Formålet kan være sparet tid eller færre fejl i data. I alt 54 af ne har integreret modtagelsen af ordrer med én eller flere funktioner en stigning fra 51 i 1. Mest udbredt er integration med bføring (51 af alle ). Herefter følger integration til lagerstyring (35 ) på næsten samme niveau styring af produktion eller service. Mindst udbredt er integration af ordredata med distribution. Lidt færre har integration ved afgivelse af ordrer end ved modtagelse af ordrer. Således har 45 af ne integration til enten bføring eller lagerstyring en stigning fra 39 i integrerer ordreafgivelse med bføring 32 med lagerstyring. Integreret ordrehåndtering Integration i alt Bføring Lager Produktion/ service Distribution Integration i alt Bføring Lager Anm.: Når virksomheden modtager/afgiver ordrer: Deles relevant information om disse elektronisk automatiseret med it-systemer i følgende funktioner? Selve ordren behøver ikke at være modtaget elektronisk. 'Integration i alt' er udregnet som integration til mindst én funktion.

24 22 - Danske s brug af it 11 Integreret ordrehåndtering Vedrører information som deles elektronisk automatiseret af forskellige dele af virksomheden, fx lager, regnskab, produktion distribution. Det kan foregå på følgende måder: i et samlet it-system (dvs. software) ved adgang til fælles database for forskellige it-systemer, ved datakobling mellem forskellige it-systemer som automatiseret dataudveksling (dvs. som muliggør automatisk viderebehandling) Flest integrerer i industri Tabel 13. har hyppigere integreret ordrehåndtering end de øvrige brancher (tabel 13). Mest udtalt mht. ordremodtagelse integreret med lagerstyring styring af produktion, men så i forhold til lagerstyring ved ordreafgivelse. Også handel ligger over gennemsnittet på de samme områder som industri. Information kommunikation har høj integration af ordremodtagelse med styring af produktion/service distribution, men ligger lidt under gennemsnittet mht. ordreafgivelse. Integration af ordrehåndtering, brancheopdelt. 11 Info. Ordremodtagelse Integration i alt Bføring Lagerstyring Styring af produktion eller service Distribution Ordreafgivelse Integration i alt Bføring Lagerstyring RFID identifikation gennem radiobølger Kun få bruger RFID; d svagt stigende tendens Identifikation/ adgangskontrol mest udbredt 3 af ne anvender RFID lidt oftere i information kommunikation, hvor brugerandelen er 6 Blandt med mindst 1 ansatte er andelen 1, hvorimod der kun er et par procent RFID-brugere blandt de mindre. Der er en svag tendens til stigning fra forrige måling i 9, hvor 2 af ne brugte RFID; heraf 6 af ne med mindst 1 ansatte. Identifikation eller adgangskontrol er den mest udbredte brug af RFID omfatter 61 af ne med RFID-teknoli. Herefter kommer identifikation af produkter efter salg (28 ) overvågning af vareproduktion forsyningskæde (24 ). Disse tal skal alene betragtes som vejledende, da de er forbundet med nen usikkerhed.

25 Danske s brug af it Tabel 16. Virksomheder med RFID af med RFID-teknoli Identifikation af personer eller adgangskontrol Identificere produkter efter salg Overvåge vareproduktion forsyningskæde Produkter følges oftest i industri samt Tabel 14. Blandt RFID-brugerne synes identifikation af personer at være relativt mest udbredt i information kommunikation, erhvervsservice m.v. samt bygge, hvorimod identifikation overvågning af produkter er mest udbredt i industri samt bygge (tabel 14). Virksomheder med RFID. 11 Info. Anvender RFID af med RFID-teknoli Identifikation af personer eller adgangskontrol Identificere produkter efter salg Overvåge vareproduktion forsyningskæde Anm. Tallene for de forskellige anvendelser er forbundet med nen statistisk usikkerhed pga. det lille antal brugere. 1 Identificere færdige produkter Fx opspore tyveri/forfalskning i salgsleddet, finde allergi-information 2 Overvåge vareproduktion forsyningskæde, hente information om servicering eller vedligeholdelse af inventar RFID RFID (Radiofrekvensidentificering eller Radio Frequency Identification) er udstyr, der på afstand kan hente information gemt i RFID-tags. RFID-tags er et lille stykke elektronik, der sender information tilbage, når det modtager et bestemt signal fra en RFID-læser. RFID bruges især til genkendelse af produkter (hvor det er beslægtet med stregkoder), men kan så bruges til persongenkendelse (adgangs-, betalingskort ).

26 24 - Danske s brug af it Cloud computing Hver fjerde bruger cloud computing Cloud computing så udbredt blandt små Figur af ne bruger cloud computing i større eller mindre omfang 1. Cloud computing er abonnement på it-services som leveres benyttes via internettet hvor ydelsen kan skaleres løbende efter forbrug behov. Det kan fx dreje sig om adgang til software eller computerkraft kan være et alternativ til selv at købe itprodukter. Brugen er cloud computing er net mere udbredt i information kommunikation end de øvrige branchegrupper, som alle ligger tæt på gennemsnittet. De mindre bruger cloud computing lige så hyppigt som de større, hvilket er en undtagelse fra det typiske mønster, hvor it-udbredelsen stiger med virksomhedens størrelse. Virksomheder, der anvender cloud computing I alt Info 'It-infrastruktur som service' mest udbredt Software hos små Den mest udbredte brug af cloud computing er it-infrastruktur som service fra it-leverandører (fx hosting af hjemmesider), som bruges af 84 af ne med cloud computing. I modsætning til traditionel hosting, indebærer cloud computing at ydelsen kan tilpasses løbende. Software som service, er næsten lige så udbredt bruges af 73 af ne med cloud computing (figur 18). De mindre bruger hyppigere 'software som service' end de større. Fordelene ved cloud computing software kan tænkes at være, at den appellerer mere til mindre, hvor it-anvendelsen er mindre kompleks. 1 I 1 var andelen 3 af ne. Cloud computing er d endnu et nyt begreb i offentligheden, målingen er derfor følsom over for aktuel omtale tolkninger på dataindsamlingstidspunktet.

27 Danske s brug af it Figur 18. Hvilke it-services abonnerer ne på? 11 1 af med cloud computing Software² Infrastruktur¹ I alt Info 1 'Infrastruktur som service', fx netværk, computerkraft, lagerkapacitet, hosting af hjemmesider 2 Software som service', fx systemer, kontorprrammer/prrampakker Cloud computing Cloud computing er defineret som abonnement på it-service som benyttes via internettet, fx adgang til software, computerkraft, lagerkapacitet, hosting af hjemmesider m.v. Abonnement kan tilpasses løbende efter forbrug behov. Undersøgelsen skelner mellem to typer af cloud computing: 'Software som service', fx systemer, kontorprrammer/prrampakker 'Infrastruktur som service', fx netværk, computerkraft, lagerkapacitet, hosting af hjemmesider Der findes flere definitioner af cloud computing, definitionen, der er anvendt i denne undersøgelse, beskriver cloud computing i forholdsvis bred forstand. Tallene er endvidere ikke udtryk for, at cloud computing anvendes i alle dele af ne. Hvorfor bruge cloud computing? Cloud computing kan give større fleksibilitet eller besparelser for nle, da kapaciteten (lagerplads, antal brugere ) kan skaleres løbende efter behov. Tilsvarende kan spare udgifter til dele af it-driften, administration af licenser Omvendt kan brug af cloud computing stille større krav til internetforbindelsens kvalitet kapacitet. Tilsvarende kan der være juridiske sikkerhedsmæssige forhold som skal afklares (datas fortrolighed tilgængelighed), hvis virksomhedens data skal opbevares hos en cloud computing-leverandør. I det omfang leverandørernes datacentre er mere energieffektive end nes egne, kan der være miljømæssige fordele.

28 26 - Danske s brug af it Indførelse af ny teknoli It dominerer organisatoriske ændringer har direkte betydning for hver anden medarbejder Figur 19. It er oftest involveret, når ne indfører ny teknoli. 68 af alle har inden for de sidste to år indført nye maskiner eller udstyr, som indeholder it 32 har indført andet udstyr eller maskinel end it. Lidt færre (15 ) har haft øvrige væsentlige ændringer i arbejdets organisering, dvs. som ikke indebærer indførelse af nyt udstyr (figur 19). I lidt under halvdelen af tilfældene, hvor der blev indført nyt it-udstyr havde indførelsen direkte betydning for arbejdets indhold eller tilrettelæggelse for såvel ufaglærte erhvervsfagligt uddannede medarbejdere som for medarbejdere med videregående uddannelse. Indførelse af nye maskiner eller udstyr berørte personalegrupper I alt Ufaglærte erhvervsfagligt uddannede Videregående uddannelse It-udstyr/maskinel Andet udstyr/maskinel Øvrige organisatoriske ændringer Maskinel uden it påvirker sjældent ansatte med høj uddannelse Flere små har indført nyt it-udstyr Mht. andet udstyr eller maskinel, dvs. uden it, har dette betydning for ufaglærte eller erhvervsfagligt uddannede i to ud af tre af de berørte, men kun i hvert tredje tilfælde for medarbejdere med videregående uddannelse. Øvrige organisatoriske ændringer finder sted mindre hyppigt, men har til gengæld betydning for medarbejderne i tre ud af fire berørte. Der har været en pæn stigning i andelen af, der har indført nyt it-udstyr fra 59 i 1 til 68 i 11. Det gælder især de mindre med 1-49 ansatte, hvor stigningen går fra 55 til 66 mod en mere beskeden stigning blandt med mindst 5 ansatte fra 74 til 78 Indførelse af andet udstyr eller maskinel samt øvrige organisatoriske ændringer er omtrent uændrede. Indførelse af nye maskiner eller udstyr Spørgsmålene i undersøgelsen lød: Har virksomheden de sidste to år indført - maskiner eller udstyr, som indeholder it? - Andre maskiner eller udstyr, dvs. som ikke indeholder it? - Har virksomheden i de sidste to år derudover haft væsentlige ændringer i arbejdets organisering tilrettelæggelse. I alle tilfælde blev der spurgt, hvorvidt indførelsen har haft direkte betydning for 1) ufaglærte /erhvervsfagligt uddannede medarbejdere, 2) medarbejdere med videregående uddannelse. Ved it-udstyr/maskinel forstås både computere andet udstyr, der kan behandle udveksle data digitalt herunder prrammérbart mikroprocessor-styret udstyr.

29 Danske s brug af it Nyt it-udstyr mest udbredt i industri samt bygge indfører oftest andet udstyr maskinel Øvrige organisationsændringer Tabel 15. Indførelse af it-udstyr finder relativt ofte sted i alle branchegrupper, d hyppigst i information kommunikation (82 ) industri (7 ). 78 af ne med mindst 5 ansatte har indført nyt it-udstyr mod 66 af ne med 1-49 ansatte. samt bygge indfører oftest andet udstyr eller maskinel. Ufaglærte eller erhvervsfagligt uddannede medarbejdere påvirkes net oftere end de med videregående uddannelse i disse brancher, men så de med videregående uddannelse påvirkes i højere grad end i øvrige brancher af det nye maskinel. Øvrige organisatoriske ændringer påvirker medarbejdergrupperne mere ligeligt sammenlignet med indførelse af andet udstyr maskinel. Information kommunikation de store har oftere organisatoriske ændringer end de øvrige branchegrupper. Indførelse af nye maskiner eller udstyr, branchefordelt. 11 Info It-udstyr/maskinel I alt Ufaglærte erhvervsfagligt udd Videregående uddannelse Andet udstyr/maskinel I alt Ufaglærte erhvervsfagligt udd Videregående uddannelse Øvrige organisatoriske ændringer I alt Ufaglærte erhvervsfagligt udd Videregående uddannelse forskelle Forskellen i påvirkningen af medarbejdergrupper skyldes ikke alene de konkrete ændringer, der finder sted i virksomheden, men så sammensætningen af medarbejdere. Tallene viser således et skel mellem de produktionsorienterede brancher som industri samt bygge på den ene side de mere videnstunge brancher som information kommunikation samt erhvervsservice på den anden side. er som den eneste branchegruppe præget af omtrent ligelig påvirkning af både højt- lavtuddannede medarbejdere. Ofte organisationsændringer i store De større med mindst 5 ansatte indfører net hyppigere maskiner eller udstyr samt øvrige organisationsændringer end med under 5 ansatte. Således har næsten dobbelt så mange af de større haft organisationsændringer uden nyt udstyr end med under 5 ansatte. Flere tal om indførelse af it Virksomhedernes it-udgifter er indsamlet offentliggjort i undersøgelsen Danske s itudgifter. Se flere tal på

30 28 - Danske s brug af it It miljø Kompabilitet er vigtigste faktor ved it-anskaffelser Miljøhensyn har mindst betydning Pris sikkerhed steget i betydning Figur. Virksomhederne blev spurgt om betydningen af en række faktorer ved den seneste anskaffelse af it. Den vigtigste faktor for anskaffelsen er kompatibilitet med øvrige itsystemer, som 62 vurderede til at have stor betydning. Herefter følger faktorerne kapacitet (58 ), sikkerhed (57 ) pris (43 ). Mindst betydning blandt anskaffelsesfaktorerne har strømforbrug/miljømærkning. Det har stor betydning for mens 22 angiver, at det har lille eller ingen betydning. Der er ingen væsentlig forskel mellem brancher størrelsesgrupper. Virksomhederne gav samme rækkefølge i 1 mht. faktorernes betydning for anskaffelsen. Der er relativt flere, der tillægger pris sikkerhed stor betyding i 11, hvorimod forholdet er uændret på de øvrige faktorer 2. Faktorer bag anskaffelse af it-udstyr. 11 Kompatibilitet med øvrige it-systemer Stor Nen Lille/ingen Ved ikke Kapacitet Sikkerhed Pris Strømforbrug/ miljømærkning Anm.: "Hvilken betydning havde følgende faktorer for virksomhedens seneste anskaffelse af it-udstyr. I 1 blev faktorernes vurdering set i forhold til de seneste 12 måneders anskaffelse af it-udstyr. Krav til leverandører om strømforbrug Tabel 16. I alt 22 af ne stiller krav til leverandører angående strømforbrug energimærkning. Heller ikke på dette område er der væsentlige forskelle mellem brancher; d ligger de største med mindst 1 ansatte over gennemsnittet. Stiller krav til leverandører af it-udstyr ang. strømforbrug energimærkning. 11 Info Beregnet som forholdet mellem, der angiver stor betydning i forhold til de, der angiver stor eller nen betydning. Niveauet for faktorerne i de to år kan ikke helt sammenlignes, spørgsmålet er ændret mht. referenceperioden for it-anskaffelsen.