Først præsenteres forslag til aktiviteter i H. C. Andersens Hus og sidst aktiviteter på skolen.
|
|
- Filippa Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ideer til undervisningen Materialet indeholder til undervisningsaktiviteter med udgangspunkt i H.C. Andersens liv og værk (henvender sig især til fagene dansk, historie og billedkunst som valgfag). Først præsenteres forslag til aktiviteter i H. C. Andersens Hus og sidst aktiviteter på skolen. I museet: H.C. Andersen via Niels Larsen Stevns: Mindehallen er oplagt som indledning til eller afslutning på et besøg i H.C. Andersens Hus. Dette materiale giver læreren en introduktion til Mindehallen. Men når eleverne står i rummet, er det nok mere oplagt at opleve, se og tale end at læse (op) om Niels Larsen Stevns fresker. Derfor er den skrevne introduktion ikke henvendt til eleverne, men tænkt som en hjælp til lærerens forberedelse. Mindehallen lægger op til en samtale om billederne, rummet og Andersens liv, hvor eleverne kan inddrage den viden, de i forvejen har om Andersen eller den de netop via museet har fået. Eleverne kan f.eks. overveje: - Hvorfor hedder rummet Mindehallen? - Hvad gør arkitekturen ved os hvilken stemning sættes vi i? Hvorfor? - Hvad fortæller Niels Larsen Stevns med sine fresker og hvordan? - Her kan I f.eks. undersøge: o Hvilke dele af H.C. Andersens liv skildres i billeder? o Hvorfor er netop disse situationer valgt? o Hvordan fremtræder H.C. Andersen på freskerne? o Hvordan er hans kropssprog? o Hvad er i billedets forgrund, mellemgrund og baggrund? o Hvordan er farvevalg? o Hvordan er der arbejdet med lys og skygge? I museet med efterbehandling i klassen: I Andersens gemmer: Hvilken historie er der gemt i en genstand? Ideen med opgaven er at give eleverne et kendskab og forhold til H.C. Andersen, idet de omsætter deres viden i formidling. Men også i ret konkret form at demonstrere en del af museers formål og funktion: nemlig at give adgang til og viden om kulturarv. Museer kan fungere som læringsrum og steder, hvor man kan hente viden. En diskussion af, hvordan elevernes forhold til og viden om museet/museer er, er derfor oplagt i forlængelse af opgaven. Nedenfor er oplistet en række genstande, som hver især kan bruges til at fortælle noget om H.C. Andersen og hans liv. Genstandene indgår i museets udstilling, og der findes i større eller mindre grad lidt tekst knyttet til dem. Teksterne og de øvrige genstande i de udstillingsafsnit, de indgår i, kan imidlertid bruges til at give de konkrete genstande et større perspektiv dvs. sætte dem ind i den lidt større fortælling. Eleverne kan (evt. to og to) allerede inden besøget vælge sig en af genstandene fra listen (det vil spare tid i museet og evt. give mulighed for Side 1 af 7
2 vidensindsamling allerede før museumsbesøget). Læreren kan vælge at lægge krav ind vedrørende genstandens karakter og til fremstillingen, f.eks. i forhold til hvilket fag, det drejer sig om. I kan naturligvis også vælge genstande, som ikke er nævnt på listen det er i så fald vigtigt, at de er velegnede til at fortælle om. I museet skal eleverne beskrive og/eller tegne eller fotografere deres genstand, så den kan bringes med hjem. De skal desuden søge viden i udstillingen om genstanden f.eks.: Hvad betød denne genstand for H.C. Andersen, hvilken periode af hans liv, er den knyttet til, hvilken betydning har denne genstand haft for ham (hvornår, hvor og i hvilken forbindelse )? Konkrete fakta kan i de fleste tilfælde findes direkte ved genstanden, men meningen er naturligvis, at eleverne går på opdagelse og skaffer sig viden i udstillingen. F.eks. Nålepuden : ved den kan man læse, at den er syet af Andersen som en gave til en nabokone. Men sætter man den ind i udstillingskonteksten, som handler om Andersens fattige barndom, hans usædvanlige kunstneriske evner og hans evner til at knytte kontakter til voksne, som kunne hjælpe ham, har man straks en noget større fortælling. Eleverne skal ved efterbehandlingen i klassen omsætte deres viden i en mundtlig fremstilling eller dramatisering. Oplægget kan f.eks. være: Du er nu H.C. Andersen, der fortæller om dig selv ud fra denne genstand. Hvis der er to elever om en genstand, kan den ene være interviewer, der har gjort sit livs scoop: har fået lov til at interviewe H.C. Andersen om, hvilken betydning genstanden har haft for ham. Læreren bør forinden afgøre, i hvor høj grad der må indgå fiktion i fremstillingen, dvs. om eleverne selv må digte til. For at eleverne bliver klædt på til at gå i rolle som H.C. Andersen, kan I overveje: Hvordan er Andersens fremtræden, hvordan er hans gestik, ordvalg etc. Ved efterbehandlingen af elevernes fremstillinger bør både de faktuelle og de fiktive elementer samt selve fremstillingen indgå i en efterfølgende diskussion. Diskuter også: Har besøget i museet betydet noget for, lagt noget til eller på anden måde ændret jeres opfattelse af HCA og hans værker? Forslag til genstande fra udstillingen: - Stereokamera fra ca. 1864: Findes i afsnittet Mennesket. Stikord: Ny opfindelse, H.C. Andersen er en af de mest fotograferede i perioden, Andersens forfængelighed. Andersens portrætter (foto og malerier) findes også på hjemmesiden: - Saks (Andersens egen): Findes i afsnittet Kunsten. (Her er ikke megen tekst) Stikord: Kunsten at klippe, fortællinger i et klip, billedbøger (gaver til børn), demonstrer evt. hvordan man folder og klipper. Andersens klip findes også på hjemmesiden: - Karakterbog fra 1823: Nr i afsnittet Livet. Stikord: Datidens skolesystem og karaktergivning, ulykkelig skolegang ved rektor Meisling, gennem lidelse til kunst?: Digtet Det døende barn blev skrevet på det tidspunkt og findes i udstillingen. - Nålepude syet af drengen Andersen som gave til nabo Madam Bunkeflod.: Nr. 3.6 i afsnittet Livet. Stikord: barndomshjemmet i Munkemøllestræde, fattig og ensom barndom, kunstneriske evner, god til at skabe kontakter, eget liv som inspiration: Den grimme ælling. Side 2 af 7
3 - Papirklip efter Vernets maleri som forestiller Bertel Thorvaldsen, 1834: Nr i afsnittet Livet. Stikord: Thorvaldsen som Andersens forbillede og støtte. Europas største billedhugger i datiden. Kunstnerkoloni i Rom - udenlandsinspiration. Papirklippet kan ses på museets hjemmeside - Rejsepas: Nr i afsnittet Livet. Stikord: Andersens udlandsrejser. Rejsernes betydning for ham. Datidens transportmuligheder og rejsevanskeligheder. Se også om Andersens rejser på hjemmesiden: - Champagneglas: Nr i afsnittet Livet. Stikord: Broderskål med Jenny Lind (svensk sangerinde), forelskelser og ulykkelig kærlighed, eget liv som inspiration: Nattergalen. - Papirklip: Nr i afsnittet Livet. Stikord: Andersens sidste papirklip foræret til Dorothea Melchior, hos hvem han boede ved sin død (læg mærke til dødningehovederne), Andersens venner og mæcener, eget liv som inspiration i kunsten (klippene). Papirklippet kan ses på museets hjemmeside - One-dollar seddel: Nr I afsnittet Livet Stikord: Sendt til Andersen fra amerikansk pige sammen med artikel og brev (ses i udstillingen), myten den fattige digter lever myten endnu? Eventyrenes udbredelse. Hvad er det ved eventyr der gør, at de læses af både danske og amerikanske børn og af både børn og voksne? - Medalje: Kommandørkorset samt dokument: Kommandør af 1. grad. Nr i afsnittet Livet. - Stikord: Berømmelse i ind- og udland, berømmelse før og efter død, hvad var han berømt for i samtiden (sine romaner, sine skuespil, sine eventyr, sine digte, sin facon, sin berømthed )?, forfængelighed. - Reb: Findes i afsnittet Kunsten. Stikord: Angst for brand (havde altid rebet med på rejser efter at veninden Henriette Wullf omkom ved skibsbrand, så han kunne fire sig ud ved evt. brand. Se også om Henriette Wullf nr. 51 i afsnittet Livet), Andersens rejsebagage og påklædning; hans karakteristika. I klassen: Forslag med fokus på teksttolkning og illustrationer (dansk / billedkunst) Illustrationer er billedlige fortolkninger af eventyrerne. De følgende opgaveforslag lægger op til en diskussion af illustrationers betydning for vores tekstoplevelse. En forudgående erfaring med tekst- og billedanalyse er en forudsætning. Skal diskussionen have kvalitet, er en grundig læsning af eventyrerne naturligvis også en forudsætning og en opsamling en nødvendighed. Illustrationer kan virke befordrende for vores læsning og fortolkning af eventyrerne og få os til at se nye eller andre ting, end vi ellers ville have set. Illustrationer kan også blive styrende for læsningen de kan i en vis grad blive bestemmende for vores indre billeddannelse. Billederne kan frit kopieres til brug i undervisningen. Postkort med forskellige illustrationer til Andersens eventyr kan købes i museet. Nissen hos Spækhøkeren. Illustrationer Nedenfor ses to forskellige kunstneres illustrationer til Nissen hos Spækhøkeren. Side 3 af 7
4 Nissen der løber med bogen er af Hans Tegner (ca. 1925), den anden er af Vilhelm Pedersen (fejlagtigt dateret den er benyttet i udgaven i 1855). Arbejd først med illustrationerne enkeltvis. Eleverne kan f.eks. tale om: Hvad sker der på billedet? Hvordan er det udført?: Billedets opbygning, farver, lys og skygge, teknik etc. Derefter kan de diskutere: Hvad har kunstneren lagt vægt på med sin illustration? Hvilken tolkning af det pågældende eventyr illustrationen er et udtryk for. Lægger den noget til jeres opfattelse af eventyret? Tager den noget af jeres oplevelse væk (dvs. passer illustrationen slet ikke med de billeder, som I får inde i hovedet af eventyret). Er det et bestemt sted i eventyret illustrationen knytter sig til? Hvorfor har kunstneren valgt netop dette sted i historien, tror I? Sammenlign derefter illustrationerne. De er meget forskellige, og det er forskellige steder i historien, de illustrerer. Er der nogen steder, der er mere vigtige end andre? Bliver jeres oplevelse af eventyret lidt forskellig alt efter hvilken illustration, der ledsager teksten? Hvorfor kan det begrundes i kunstnerens valg af motiv, farvevalg eller noget helt andet? Kejserens Nye Klæder. Illustrationer og en ekstra slutning Her nedenfor ses tre forskellige kunstneres illustrationer til Kejserens Nye Klæder. Den med den røde løber er af Hans Tegner (ca. 1925), den med væverne er af Osterwald (1839), den sidste er af Vilhelm Pedersen (omkring 1848). Eleverne kan arbejde med illustrationerne på samme måde som beskrevet under Nissen hos Spækhøkeren. Men han har jo ikke noget paa sagde et lille Barn. H.C. Andersen havde i første omgang ikke skrevet den berømte slutning, der indledes med det skarpsindige lille barn. Fra manuskriptet var indleveret til trykning gik der imidlertid et stykke tid, inden det blev trykt. I den periode læste Andersen eventyret op og da var der (måske) et barn, der kom med dette udbrud. H.C. Andersen indleverede efterfølgende en lap papir til trykkeriet, med den nu så kendte slutning (manuskriptet med den tilføjede slutning kan ses i udstillingen). Hvad betyder slutningen for jeres oplevelse/forståelse af eventyret? H.C. Andersen må jo have set muligheder i slutningen, siden han skrev den til. Hvad lægger slutningen til en læsning? Diskuter om Side 4 af 7
5 eventyret var blevet lige så kendt uden denne slutning? Hvilken betydning har barnet i romantikken, altså den periode, som teksten er fra? Fokus på sprog/ordklasser og perioden (dansk og historie) Den lille havfrue. Sanse- og skriveøvelse H.C. Andersen blev meget inspireret af billedhuggeren Thorvaldsen og hans kunstneriske arbejde. Bl.a. tegnede han en del på sine udlandsrejser, og tegneøvelserne fik hans øjne op for mange detaljer og åbnede hans sanser. Det fik stor betydning for hans måde at skrive på. Eleverne skal fælles i klassen undersøge og karakterisere sproget i indledningen til Den lille Havfrue. (Sammenlign evt. med indledningen til Fyrtøjet.) Hvilke fortælletekniske virkemidler anvender han der, hvilken effekt og stemning opnår han? Hvilke ord og ordklasser giver hvilken virkning? Kan I lave en karakteristik af Andersens skrivemåde i Den lille Havfrue? Herefter kan eleverne selv prøve at omsætte sansninger til sprog i en af følgende (individuelle) skriveøvelser: Øvelse 1: Sans dit klasselokale Eleverne laver først en hurtigskrivning eller brainstorm, mens de bruger alle sanser: Se hør lugt og mærk dit klasselokale. Hvordan ser det egentlig ud? Hvilke former, farver, materialer etc. er der i lokalet. Luk øjnene og brug ører og næse: Er der karakteristiske lyde og lugte? Fortæl nu om klasselokalet ved at bruge Den lille Havfrue -skrivemåden. Læs de forskellige beskrivelser op for hinanden. Hvad er ens og hvad er forskelligt i jeres oplevelse af lokalet og i jeres måde at beskrive det på? Er det i virkeligheden det samme lokale? Øvelse 2: Gæt en genstand Hver elev vælger (hemmeligt) en genstand (og ikke en person), som findes synligt i klasselokalet. De skal nu beskrive deres genstand, uden at nævne den, men ved at bruge alle sanser: Hvordan ser den ud hvordan lyder den hvordan lugter den hvordan føles den etc. Bagefter læser eleverne deres Side 5 af 7
6 beskrivelse op, mens resten af klassen skal gætte genstanden ud fra beskrivelsen. Diskuter bagefter: Var det let eller svært at gætte hvorfor? I Danmark er jeg født. Ordklasser og fædrelandssange Digtet er karakteriseret ved en usædvanlig stor hyppighed af personlige stedord ca. hvert femte ord hører til denne ordklasse! Synges den på H. Rungs melodi (og ikke Shierbeck) understreges dette sproglige karakteristika. Spørgsmål eleverne kan arbejde med: Hvilke ordklasser er der bemærkelsesværdigt mange af? Hvad betyder det for teksten/udtrykket? Sammenlign evt. med Der er et yndigt land og andre fædrelandssange både danske og nordiske. Hvad skal indgå i en fædrelandssang for at det kan kaldes en sådan? Hvad handler sangene om?. Er der gennemgående træk? Hvor adskiller de sig? Skriv en fædrelandssang hvilke emner/temaer skal indgå, hvorfor? Måske kan I dele ordklasser ud, så nogen skal skrive fædrelandssange med mange tillægsord, andre med mange udsagnsord, navneord, stedord osv. Hvad betyder det for sangen? I forhold til digtets indholdsdel og perioden, er et samarbejde med historie oplagt. Her kan tages fat på f.eks. Treårskrigen digtet blev skrevet i 1850 Guldhornene - historien om fundet, Adam Oehlenschlägers digt og hornene som symbol på Danmarks glorværdige fortid Sagnet om Dannebrog - Valdemar Sejr og Anders Sunesen, Estland 1206 Temaer for flere fag (dansk, historie, billedkunst, naturfag) H.C. Andersen er en central skikkelse i 1800-tallet, og arbejdet med hans person, hans værker, liv, rejser, venner og mæcener kan give et godt indblik i, hvad der rørte sig i Danmark (og Europa) i perioden. Andersen forstod fuldt ud at udnytte tidens muligheder, og ikke mindst dagbøgerne dokumenterer, at han var levende optaget af, hvad der rørte sig i hans samtid. Her følger en liste (ikke komplet!) over relevante emner og temaer og alle er på en eller anden måde repræsenteret i H.C. Andersens Hus. - Rejser: dannelsesrejser, jernbanen, Europa - Krigene: Napoleonskrigen (Danmark mister Norge 1814), Treårskrigen , 2. Slesvigske krig1864, revolutionsbølgerne i 1830 og 1848, nationalfølelse - Teknik og videnskab: elektromagnetismen, jernbanen, dampmaskinen, telegrafen, fotografiapparatet - Samfundet: infrastruktur, bystørrelse, skolesystemet (f.eks. tiden hos rektor Meisling i Slagelse), økonomi, mæcener, politik, enevælde, demokrati, slaveri, dødsstraf, sygdom, vaccine - Romantikken: genitanken, ånden i naturen, Rousseau, romangenren, sprogvidenskab, historiebevidsthed - Personligheder: Thorvaldsen, Jenny Lind, Kierkegaard, Rasmus Rask, Bismarc, Goethe, Dickens, Wagner, Ørsted, Napoleon, Lord Nelson, Lincoln, Florence Nightingale Side 6 af 7
7 Oplev også H.C. Andersen, hans tid og samtidig i Den Fynske Landsby Gå på opdagelse i H.C. Andersens fynske landskab: Den Fynske Landsby er et frilandsmuseum, der viser et fynsk landsbymiljø, som det så ud på H.C. Andersens tid. Her er genskabt et miljø med bindingsværksbygninger, blomsterhaver, hegn, gadekær og bygade alt sammen omgivet af dyrkede marker. Man kan møde gamle danske husdyrracer, og man kan følge dyrkningen af bymarken og se eksempler på nytte- og prydhaver. Da Hans Christian kom til verden i 1805, var de fynske og danske skove ødelagt af græssende dyr og umådeholden hugst. Landsbyfællesskabet var ophævet, så landbrugerne arbejdede ihærdigt på at få gang i en bedre udnyttelse af jorden med nye marksystemer. Der skulle hegnes, drænes og mergles. De fleste bønder var fæstere under godserne, og alle borgere var underlagt en enevældig konge. Norge og Slesvig-Holsten var stadig integrerede dele af landet. Hertil kommer, at man sejlede med sejlskibe, kørte i hestevogn ad elendige veje og sendte breve med ridende eller vandrende post. Da Andersen døde i 1875, var skovene ikke alene fredede og udvidede, heden i Jylland var under tilplantning, Norge og Slesvig-Holsten tabt i krig. Landskabet var prydet af diger og tjørnehegn. De fleste vandhuller i marken var drænet væk, og kornudbyttet tredoblet. I 1849 var enevælden blevet afskaffet og demokrati indført både lokalt og nationalt. Dampskibe og damptog befordrede folk mellem landsdelene. Sejlskibendes 2000-årige æra var ved at slutte. Elektriciteten var opfundet og benzinmotoren og telefonen ventede lige om hjørnet. Nye brolagte landeveje strakte sig mod nord og syd på Fyn, og telegrafen sikrede nyheder lynhurtigt fra sted til sted. Sidst men ikke mindst blev det lille hus hist hvor vejen slog en bugt revet ned og erstattet af et nivelleret murstenshus med skifertag og grundmuret sokkel. Se også hjemmesiden for aktuelle tiltag i Landsbyen. Side 7 af 7
Ideer til undervisningen
Ideer til undervisningen I museet: H.C. Andersen via Niels Larsen Stevns: Mindehallen er oplagt som indledning til eller afslutning på et besøg i H.C. Andersens Hus. Dette materiale giver læreren en introduktion
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereAnalyse af den største sorg
Analyse af den største sorg Forfatter og titel Digtets titel er Den største sorg. Digtet er skrevet af den kendte musiker Kim Melius Flyvholm Larsen. Han blev født den 23. oktober 1945 i København. Kim
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs merePå jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby. 3.- 4.årgang
På jagt efter historiske spor i Den Fynske Landsby 3.- 4.årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud på samme måde, som mange landsbyer gjorde på Fyn i 1800-tallet. Her
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mere7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 751 28 516 675 49
Der tales en del om frygt i evangeliet til i dag. Der er da også nok at være bange for. Der sker frygtelige ting i denne verden. Det har der vel altid gjort. Og vi har nok altid frygtet, at vi skulle blive
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereTekster: Es 60,18-22, Åb 7,1-12, Matt 5,1-12
Tekster: Es 60,18-22, Åb 7,1-12, Matt 5,1-12 Salmer: 754 Se nu stiger solen, 549 Vi takker dig for livet, 571 Den store hvide, 565 Med sorgen og klagen, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 732 Dybt hælder
Læs mereGuds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
Guds engle -1 Mål: Vi vil give børnene bibelske sandheder omkring engle. Læs derfor også vedlagt fil Guds Engle info igennem, så du er klar til at svare på børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereI Guds hånd -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
I Guds hånd -4 I Guds hånd er jeg velsignet. Mål: At lære børnene, at Gud velsigner dem, når de holder sig tæt til ham. Gud holder hånden over deres liv, så der altid vil komme noget godt ud af alt. Tekst:
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereKonfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33
Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Genezaret sø er ikke større, end at man i klart dagslys kan se til land, ligegyldigt hvor man er på søen. Rundt om søen er der
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereUndervisning på J.F. Willumsens Museum 2013
Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs merePrøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige
Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Bemærk: Dette er et prøveeksemplar. De spørgeskemaer, børnehaven skal udlevere til børnene, skal udskrives i Børnemiljøtermometeret
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Detf or under l i ges pr og AfJ annil y be c h Mål gr uppe: 6. 9. k l as s e Det forunderlige sprog Undervisningsforløb til 6.-9. klasse Varighed ca. 3-4 lektioner Af Janni Lybech Dannelsesmål Dette undervisningsforløb
Læs merePrædiken til pinsedag 2014 kl. 10.00
1 Prædiken til pinsedag 2014 kl. 10.00 290 I al sin glans 288 Drag ind af disse porte 285 Hør himmelsus 292 Kærligheds og sandheds ånd 439 O, du Guds lam 294 v. 3 af Talsmand som på jorderige 291 Du som
Læs mereArbejdsopgaver til Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar
Arbejdsopgaver til Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar Christian 4. blev kronet til konge af Danmark-Norge for mere end 400 år siden. Han var konge i 52 år, og dermed er Christian 4. den
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereFastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 2. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 751/176/172/508//173/439/690/599 Uddelingssalme: se ovenfor: 690
1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 2. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 751/176/172/508//173/439/690/599 Uddelingssalme: se ovenfor: 690 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 18,31-43 Åbningshilsen
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereDU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?
DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? #OPPORTUNITYISNOWHERE Hvad står der? Opportunity is now here
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs meredenne fortællingernes
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3. JANUAR 2016 HTK VESTER AABY KL. 10.15, ØSTER HÆSINGE KL. 14. Tekster: Es. 60,1-6; 1.Joh. 2,7-11; Matth. 2,1-12 Salmer: 136,362,138,98,121 Hellig Tre Kongers søndag. Det er denne
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereBrune af Håkon Øvreås
Brune af Håkon Øvreås Vinder af Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2014 Indholdsbeskrivelse: Om dagen bliver drengen Rune plaget af de store drenge, men om natten bliver han til superhelten Brune,
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereLærervejledning Freddy finder vej i flere tekster
Materialet Freddys finder vej i flere tekster er et materiale til den eksplicitte undervisning i læseforståelsesstrategier i indskolingen. Materialet kan bruges i såvel klasse- som gruppeundervisningen
Læs mereGennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs merePeriode Emne Aktiviteter Evaluering
Årsplan for faget dansk i 5a indenfor skoleåret 2015/16 Der tages udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål for faget dansk. Faghæfte, udgivet af Undervisningsministeriet. Signalement, kompetencemål, videns-
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereHvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?
20 Vi bygger hus Trin 3: Find grunden Trin 3: Find grunden I dette kapitel ser vi nærmere på overvejelserne omkring køb af selve grunden til byggeriet. Her skal du blandt andet sikre dig, at drømmehuset
Læs mereÆldste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: - Barnet føler glæde og velvære ved at bruge sin krop. - Barnet udvikler kropsbevidsthed. - Barnet udvikler sin grov- og finmotorik. - Barnet selv klarer af
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereService i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring
Service i rengøring Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring.
Læs mereStatistikkompendium. Statistik
Statistik INTRODUKTION TIL STATISTIK Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige, at man bearbejder et datamateriale, som i matematik næsten altid er tal. Derved får man et samlet overblik over
Læs mereI Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde.
I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I børnehavegrupperne har vi i det forgangne år haft fokus på kreative aktiviteter; ikke som en fastlagt aktivitet lagt
Læs mereKonfirmationsprædiken: Store bededag
Konfirmationsprædiken: Store bededag Kære konfirmander, familier og venner I midten af september mødtes vi; konfirmanderne og jeg til den første undervisningstime her i Jægersborg Kirke, og nu er der gået
Læs mereFilm (spilletid: 2 min.)
Film (spilletid: 2 min.) Film: Tænk. Hvis det er dig Aarhus Universitet har lavet en film om starten på et muligt studieliv på universitetet. Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om filmen og
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereI nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og
Indhold Forord 7 At få børn at blive forældre 11 At vælge på barnets vegne 19 Praktiske ting forud for dåben 29 Dåben i kirken 35 At oplære sit barn i kristen tro 67 Forældre forbilleder 95 Til videre
Læs merePERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL
114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk
Læs mereDe små læser 2013 Lena Bülow-Olsen
Lyrikken i fokus Lyt, tal, læs og skriv og bliv klogere på sproget og på livet. Kære konferencedeltagere Dette er et udvalg af de slides, jeg brugte ved mit oplæg i Rebild, MEN de er layoutmæssigt meget
Læs mereMellem minoritet og majoritet. Om livshistorier og fortællinger Om udfordringer og muligheder
Mellem minoritet og majoritet Om livshistorier og fortællinger Om udfordringer og muligheder Baggrund for undersøgelsen Fortælling og livshistorie Uddannelsesbiografier Spørgsmål vedrørende forholdet mellem
Læs mereJob i Avis. Fotograf. Mit kamera er digitalt, og på den lille skærm kan jeg se billederne. Nu tror jeg faktisk, at jeg har taget nok.
Fotograf Hej, jeg hedder Erling, og jeg er fotograf. Jeg har et fotostudie, hvor jeg fotograferer mennesker og ting til reklamer. I dag skal jeg fotografere noget tøj til et modeblad. Noget af det sværeste
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereBesøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag
Fællesskab Viden Glæde TrygFonden Besøgshunde er kærligt selskab i en ensartet hverdag. Samvær med en hund kan tænde lys i øjnene, mindske ensomhed og starte nye samtaler. Når en hund logrer med halen,
Læs mereFrederikshavn Golf Klub generalforsamling marts 2016. Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer:
Frederikshavn Golf Klub generalforsamling marts 2016 Årsberetning for 2015 Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer: Medlem nr. 842 Leo Wagner Jensen Medlem nr. 11005 Ole Mortensen Velkommen
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereManuskript Jennifer, case 2
Manuskript Jennifer, case 2 Koncentrationslejre for kvinder. Seksuelt slaveri. Systematisk voldtægt, misbrug og bortførelse af især kvinder fra landets oprindelige mayabefolkning. Disse forbrydelser fandt
Læs mereVi er kirken. 1. episode. En storyline af Niels-Peter Jacobsen og Edith Mark
Vi er kirken En storyline af Niels-Peter Jacobsen og Edith Mark Vi er kirken er en storyline, som skal give konfirmander anledning til at arbejde med fænomenet kirke. Hvad er en kirke? Hvad sker der i
Læs mereDette er et godt forløb til den tidlige billedkunstundervisning, da eleverne skal beskæftige sig med grundlæggende male-
3. årgang 1-2 lektioner Læringsmål aglighed: Mulighed for tværf matematik Maleri og collage: Eleven kan anvende farvernes virkemidler til at skabe en bestemt stemning, og eleven har viden om farvelære.
Læs merePosterne på løbet til Agitationskampagnen:
Posterne på løbet til Agitationskampagnen: Pigerne: de nye piger på besøg Pigespejderne: de gamle piger Eventyrverdenen omkring posterne For at redde pigespejderne og perlerne skal pigerne igennem otte
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mere18.s.e.trin. I med tema: Hænder Særgudstjeneste i Strellev 4. oktober 2015 51 675 370 367-11
Du skal elske Herren din Gud, siger Jesus. Det er det første og største bud. Men et andet bud står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. Men hvad betyder det, at man skal elske andre lige
Læs mere6. På hvilket telefonnummer kan man bestille et dagarrangement?
Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvilken motorvej skal man tage? 2. Hvornår har regnskoven åbent torsdag d. 24/5? 3.
Læs mereForbudt for voksne. God mobilstil for tweenz og teenz. Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen
Forbudt for voksne God mobilstil for tweenz og teenz Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen Hvor går man hen og får opdateret sine forældre? Fortæl dine forældre, hvad du bruger din
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mereDRENGEN MED SØLVHJELMEN SIDE 5-18
SIDE 5-18 1. Giv et mundtligt resumé af kapitel 1-3. 2. Lav en karakteristik af Jon (væremåde, udseende, holdninger, tanker m.m.). 3. Beskriv Jons forældre. 4. Er Jons forældre gode forældre? Hvorfor/hvorfor
Læs mereTransskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive
Bilag 4: Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive Tidspunkt for interview: Torsdag 19/3-2015, kl. 9.15. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL.10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL.10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 Et museum. Det var da vel løgn! Det var den årlige ud-i-det-blå
Læs mereMiniguide for oplægsholdere
Miniguide for oplægsholdere Intro Vi har lavet den her miniguide, som en hjælp til dig i din fremtidige rolle som oplægsholder. Guiden er din værktøjskasse og huskeliste. Den samler alt det, vi gennemgår
Læs mereUndervisningsplan for dansk Mellemafdelingen, 3., 4. og 5. klasse
M E L L E M A F D. Undervisningsplan for dansk Mellemafdelingen, 3., 4. og 5. klasse Det følgende er faste elementer i undervisningen. Planlægningen og placeringen i årsplanen er med til at sætte rammen
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereSSP tilbud i skoleåret 2016 / 2017
0. - 2. klasse Forældreaftaler/forældrenetværk Forældrearrangement (ca. 45 min.) SSP konsulenten laver et oplæg, der skal styrke sammenholdet blandt elever og forældre. Undgå mobning og optimere elevernes
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereTranskribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds..
Transkribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds.. Sådan, hvad skal vi overhovedet bruge uddannelse til, og hvad
Læs mereOvervåget samvær. En pjece til forældre
Overvåget samvær En pjece til forældre 1 Hvad er overvåget samvær? Overvåget samvær betyder, at barnets samvær med sin far eller mor skal foregå i Statforvaltningen, mens der er en professionel børnesagkyndig
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel
Læs merePrøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014
Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne
Læs mereGratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til
Gratis E-kursus Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til Bloggens styrke Indledning 3 Hvad er en blog? 5 Hvorfor blogge? 7 Sådan kommer du i gang 9 Få succes med
Læs mereGøgl i hverdagen sådan!
Gudrun Gjesing Anton Niemann Jensen Gøgl i hverdagen sådan! Indhold 5 5 6 6 9 9 10 11 12 13 15 16 17 17 21 24 29 35 43 45 48 50 53 55 57 61 63 67 67 67 68 69 Indledning Derfor denne bog Før du går i gang
Læs mereSKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT
SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT ÅRSOVERBLIK 2016/2017 TRAPHOLT er et museum for moderne dansk kunst og design beliggende i smukke omgivelser i udkanten af Kolding. Åbningstider: Museum: Tirs-søn 10.00-17.00.
Læs mereKreativitet. Velkommen. Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var..
Kreativitet Velkommen Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var.. 1 Barrierer for kreativitet og ideudvikling Frygten for at lave fejl Frygten for at
Læs mereSprog og læsning 2016
Sprog og læsning 2016 I Ørsted Børneby er målet at leve op til den kommunale handleplan for læsning, som sigter mod, at 90 % børnene skal være sikre læsere. Den sproglige udvikling er en vigtig del af
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereBrugerundersøgelse af Århus Billedskole
Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5
Læs mere