Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 5. oktober 2010

Transkript

1 Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 5. oktober 2010 Kl. 17:00 i Mødelokale 2, Lejre Visitationschef Annette Larsen deltager i punkt 2. Sekr. chef Jan Winther deltager i punkt 3, 4 og 5. Mathilde Hjerrild Carlsen fra Skolestyrelsen er inviteret til punkt 4 kl Afbud: Rikke Zwisler Grøndal (A)

2 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 2

3 Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden BU - Temadrøftelse BU - Orientering BU - Kvalitetsrapport 2010 for Lejre Kommunes folkeskoler BU - Handleplaner for afvikling af underskud på skoleområdet BU - Handleplaner for afvikling af underskud på daginstitutionsområdet JA - Udpegning af 17 stk. 4 udvalgsmedlemmer og godkendelse af kommissorier BU - Eventuelt Person - BU - Lukket orientering Person - BU - Personsag Person - BU - Personsag BU - Visitation af pladser i dagpasningstilbud efter personaletilpasning i dagplejen...16

4 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 1 1. BU - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 09/24829 Resumé: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Der er udsendt tillægsdagsorden til mødet. Dagsorden og tillægsdagsorden godkendt. Afbud: Rikke Zwisler Grøndal (A)

5 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 2 2. BU - Temadrøftelse Sagsnr.: 10/5442 Resumé: A. Barnets reform og andre nye bestemmelser i serviceloven Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Bilag: 1. Notat om Barnets Reform og andre nye bestemmelser i Serviceloven Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Drøftet Afbud: Rikke Zwisler Grøndal (A)

6 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 3 3. BU - Orientering Sagsnr.: 09/24825 Resumé: A. Om skole-it projektet i Lejre Kommune B. Legestue i Ejby C. Emner til dialogmødet med skolebestyrelserne den 2. november 2010 Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Bilag: 1. Information til skoler og forældre om IT-Skoleprojekt 2. Status vedr. legestue i Ejby Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Der er udsendt ekstra bilag vedr. pkt. 2B - Legestue i Ejby. Taget til orientering. Emner til dialogmødet med skolebestyrelserne bliver kvalitetsrapporten samt tidsplan for skoleplansarbejdet. Afbud: Rikke Zwisler Grøndal (A)

7 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 4 4. BU - Kvalitetsrapport 2010 for Lejre Kommunes folkeskoler Sagsnr.: 10/19138 Resumé: Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger Kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau og Kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Mathilde Hjerrild Carlsen fra Skolestyrelsen er inviteret til at informere om anvendelsen af resultater af de obligatoriske nationale test på kommunalt niveau under punktets behandling i Udvalget for Børn & Ungdom. Sagsfremstilling: Formålet med den årlige kvalitetsrapport er gennem tilvejebringelse af et dokumentationsmateriale om det kommunale skolevæsen at styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen. Rapporten skal give Kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens skoler og træffe beslutning om opfølgning. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen samt bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Lejre Kommunes kvalitetsrapport 2010 Denne kvalitetsrapport 2010 om skoleåret er Lejre Kommunes fjerde kvalitetsrapport. Lejre Kommune er en organisation, der bygger på decentral ledelse med central styring og Lejre Kommunes skolevæsen er et skolevæsen med stærk decentralisering til bæredygtige og selvstændige enheder. Ønsket er at den enkelte skole i samarbejde med forældrene kan tilpasse skolens virksomhed til det lokale samfund. Lejre Kommunes skolevæsen har i konsekvens heraf kun få fælles mål og rammer. Den vigtigste er Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik. Lejre Kommunes Børne- og Ungepolitik tilkendegiver vision og mål for udviklingen i kommunens skolevæsen. Skolernes arbejde baserer sig herpå og når særlige indsatsområder iværksættes vil disse indgå i kommende kvalitetsrapporter. Kommunalbestyrelsen besluttede den 21. december 2009 følgende fokusområder for 2010: Fastsættelse af konkrete faglige mål for læsning for 2. og 4. klasse samt for matematik i 6. klasse Udbygning af grundlaget for vurderingen af det faglige niveau Pædagogisk ledelse Brug af IT i undervisningen, når den nye Skole-IT platform står til rådighed fra 1. august 2010 (Dette fokusområde indgår dog først i kvalitetsrapport 2011) I henhold til kvalitetsrapportbekendtgørelsen skal der i kvalitetsrapporten sættes fokus på følgende områder: Løbende evaluering, skole-hjem samarbejdet, specialpædagogisk bistand og dansk som andet sprog.

8 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 5 Desuden er skolernes egne projekter beskrevet i rapporten. De er nævnt afslutningsvis i afsnittet om skolernes beskrivelse af arbejdet med de fastsatte fokusområder. Som bilag til rapporten foreligger der en række nøgletal og rammebetingelser for de enkelte skoler, så som hvilke klassetrin skolen udbyder, antal spor pr. klassetrin, antal elever m.v. Det bemærkes, at det er den enkelte skoleleder der skal sikre at klassens timetal overholdes. Der har ikke været klager til Kommunalbestyrelsen i henhold til Folkeskolelovens 51, stk. 1 (vidtgående specialundervisning). Handlingsplan med baggrund i kvalitetsrapporten Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal Kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Tidsfrister Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. december 2010 drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten og eventuelle handlingsplaner rapporten giver anledning til skal være vedtaget inden den 31. marts Tidsplan For den politiske behandling af kvalitetsrapporten og en evt. efterfølgende handlingsplan for én eller flere skoler: 5. oktober: Kvalitetsrapporten behandles i Udvalget for Børn & Ungdom og sendes derefter i høring i skolebestyrelser og LU. 5. november: Høring i skolebestyrelser og LU med høringsfrist 5. november 30. november: Kvalitetsrapporten behandles i Udvalget for Børn & Ungdom efter høring 20. december: Kommunalbestyrelsen tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå Januar 2011: Handlingsplan behandles i Udvalget for Børn & Ungdom Februar 2011: Høring i berørte skolebestyrelser med høringsfrist 5. februar. Marts 2011: Handlingsplan behandles i Udvalget for Børn & Ungdom efter høring Marts 2011: Kommunalbestyrelsen godkender handlingsplan Administrationens vurdering: Sammenfattende vurderes, at det faglige niveau på kommunens skoler og i det samlede skolevæsen er tilfredsstillende og derfor ikke giver anledning til udarbejdelse af særlige handlingsplaner. Grundlaget for vurderingen er skolernes egne beskrivelser af skolens arbejde skolernes egne vurderinger af skolens faglige niveau testresultater i læsning i 2. og 4. klasse samt i matematik i 6. klasse

9 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 6 prøveresultater fra folkeskolens afsluttende prøver i maj-juni 2010 de landsdækkende obligatoriske tests Forslag til mål og fokusområder 2011 Administrationen foreslår med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken, at følgende områder bliver fokusområder i 2011: Fastsættelse af konkrete faglige mål (i tal i forhold til de anvendte test) for læsning for 2. og 4. klasse samt for matematik i 6. klasse Opbygning af et fælles skolevæsen herunder udbygning af fællesskabet mellem skolerne om udvikling af skolernes faglige niveau Øget inklusion af elever med særlige behov i folkeskolen Brug af IT i undervisningen, når den nye Skole-IT platform står til rådighed Administrationen anbefaler at kvalitetsrapporten for 2010 og forslag til fokusområder sendes til høring i skolebestyrelserne. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Kvalitetsrapport 2010 for Lejre Kommunes folkeskoler sendes til høring i skolebestyrelserne med høringsfrist den 5. november at forslag til mål & fokusområder for 2011 sendes til høring i skolebestyrelserne med høringsfrist den 5. november Bilag: 1. Kvalitetsrapport 2010, samlet udkast Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Fuldmægtig Mathilde Hjerrild Carlsen og pædagogisk konsulent Margit Holm Nielsen fra Skolestyrelsen deltog under første del af punktet mht. gennemgang og drøftelse af resultaterne fra de nationale test. Lukket bilag om obligatoriske test blev udleveret på mødet. Indstillingen tiltrådt Afbud: Rikke Zwisler Grøndal (A)

10 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 7 5. BU - Handleplaner for afvikling af underskud på skoleområdet Sagsnr.: 10/14262 Resumé: Administrationen har som opfølgning på FR iværksat udarbejdelse af nye handleplaner for afvikling af underskud for de skoler der samlet set (undervisning + SFO) har forventninger om negative overførsler til Sagsfremstilling: Administrationen har anmodet skolelederne ved de 6 skoler, der har forventninger om negative overførsler til 2011, om at udarbejde et udkast til handleplan med konkrete mål for nedbringelsen af gælden over maximalt 3 år. Det drejer sig om Allerslev Skole, Bramsnæsvigskolen, Hvalsø Skole, Kirke Hyllinge Skole, Kirke Saaby Skole og Sæby- Gershøj Skole. Skoleledernes udkast er udarbejdet med udgangspunkt i det teknisk-administrative budgetforslag for Der er således ikke indarbejdet konsekvenser af eventuelle ændringer i forhold til det teknisk-administrative i de fremsendte udkast til handleplaner. Administrationens vurdering: Når der skal reduceres i budgetterne, bør reduktionen laves således at skolen fortsat er bedst mulig for skolens elever på lidt længere sigt. Efter administrationens vurdering må det derfor være væsentligt at prioritere de centrale skolefag, der er afgørende for elevernes videre uddannelsesforløb. Her tænkes især på følgende: Undervisningen i skolens basisfag dansk, matematik og engelsk specialundervisning især i form af tidlig indsats Emner for timereduktioner kunne derfor f.eks. være skolefag, hvor eleverne kan få lignende tilbud andre steder f.eks. i SFO, musikskolen, billedskolen eller lignende, ligesom der bør overvejes samlæsning og undervisning med forskellige holdstørrelser i nogle emner og fag. Det kunne f.eks. dreje sig om: Nedsættelse af timetallet i børnehaveklasserne til 20 ugentlige lektioner Nedsættelse af timetal på enkelte klassetrin til natur & teknik, kristendomskundskab, idræt, sløjd håndarbejde, hjemkundskab, biologi, geografi og samfundsfag Det er forudsat at ændringer i timetal tilrettelægges således at det ikke medfører forøgede udgifter i SFO. Administrationen anbefaler at de fremsendte udkast til handleplaner sendes til høring i de berørte skolebestyrelser og lokaludvalg med høringsfrist den 5. november 2010 og sagen derefter genoptages på udvalgets møde den 30. november. Økonomi og finansiering:

11 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 8 Ingen. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at udkast til handleplaner sendes til høring i de berørte skolebestyrelser og lokaludvalg med høringsfrist den 5. november 2010 Bilag: 1. Handleplan for afvikling af underskud Allerslev Skole 2. Handleplan for afvikling af underskud Bramsnæsvigskolen 3. Handleplan for afvikling af underskud Hvalsø Skole 4. Handleplan for afvikling af underskud Kirke Hyllinge Skole 5. Handleplan for afvikling af underskud Kirke Saaby Skole 6. Handleplan for afvikling af underskud Sæby-Gershøj Skole 7. Bilag 3: Skoleredegørelse FR Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Forslagene til handleplaner sendes ikke i høring, men skal i stedet ses i sammenhæng med de kommende drøftelser om det samlede skolevæsen i Lejre kommune. Udvalget beder derfor om, at afviklingen af skolernes underskud indgår som et element i det forslag til skoleplan, som administrationen fremlægger senest i december måned, idet gennemførelse af handleplanerne efter udvalgets opfattelse ikke harmonerer med udvalgets ønsker til tilbuddet og kvaliteten i folkeskolen. Udvalget ønsker i stedet, at der ses på større bæredygtighed i skolerne, således at kvaliteten i undervisningen kan fastholdes og styrkes. Den daglige styring af økonomien på skolerne skal strammes op. Udvalget vil følge den økonomiske udvikling skole for skole - måned for måned. Udvalgets indstilling videresendes til Økonomiudvalget til godkendelse. Afbud: Rikke Zwisler Grøndal (A)

12 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 9 6. BU - Handleplaner for afvikling af underskud på daginstitutionsområdet Sagsnr.: 10/14262 Resumé: Administrationen har som opfølgning på FR iværksat opdatering af handleplaner for afvikling af underskud for de daginstitutioner, der har forventninger om negative overførsler til Sagsfremstilling: Administrationen har anmodet daginstitutionslederne ved de 2 daginstitutioner, der har forventninger om negative overførsler til 2011, om at opdatere deres eksisterende handleplaner med konkrete mål for afvikling af underskuddet. Det drejer sig om Skovvejens Børnehave og Søhus Børnehave. De opdaterede handleplaner er justeret med udgangspunkt i det teknisk-administrative budgetforslag for Der er således ikke indarbejdet konsekvenser af eventuelle ændringer i forhold til det teknisk-administrative budgetforslag i de opdaterede handleplaner. Administrationens vurdering: Administrationen gør opmærksom på, at der er tale om opdateringer af eksisterende handleplaner, og at begge handleplaner har lang løbetid: Skovvejens BH: 6,5 år. Søhus BH: 8 år. Det kan overvejes, om der skal udarbejdes handleplaner med kortere løbetid. Økonomi og finansiering: Ingen. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at de opdaterede handleplaner for hhv. Skovvejens BH og Søhus BH godkendes. Bilag: 1. Handleplan Skovvejens BH Handleplan Søhus BH 2010 Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen tiltrådt Afbud: Rikke Zwisler Grøndal (A)

13 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side JA - Udpegning af 17 stk. 4 udvalgsmedlemmer og godkendelse af kommissorier Sagsnr.: 10/10986 Resumé: Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 30. august 2010 procesplanen for udarbejdelse af en integrationspolitik for Lejre Kommune. I forbindelse med udarbejdelse af integrationspolitikken skal der nedsættes et 17 stk. 4 udvalg, hvortil der skal udvælges medlemmer. Disse medlemmer, til 17 stk. 4 udvalget, skal nu udvælges og kommissorierne for 17 stk. 4 udvalget og for styregruppen fremlægges til godkendelse. Sagsfremstilling: Ved Kommunalbestyrelsens godkendelse af procesplan for udarbejdelse af en integrationspolitik i Lejre Kommune, godkendte politikerne samtidig oprettelse af et politisk ad hoc udvalg efter Styrelseslovens 17 stk. 4. Ad hoc udvalget ( 17 stk. 4 udvalget) skal bestå af 5 politikere og 3 interessenter (ikke politikere). De 5 politikere skal vælges blandt fagudvalgene og vil således komme til at bestå af en politiker fra henholdsvis Udvalget for Job & Arbejdsmarked, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Udvalget for Kultur & Fritid, Udvalget for Børn & Unge og Udvalget for Teknik & Miljø. De 3 ikke politiske medlemmer af 17 stk. 4 udvalget skal udpeges efter kommunalbestyrelsens godkendelse af kommissorierne. De 3 ikke politiske medlemmer skal vælges inden for LBR (Lejre Kommunes Beskæftigelses Råd), Kultur og Fritidsområdet og fra en interesseorganisation (Dansk Flygtningehjælp). De 5 fagudvalg i Lejre Kommune skal således hver især på oktoberudvalgsmøderne vælge en repræsentant til 17 stk. 4 udvalget, som efterfølgende skal godkendes af Kommunalbestyrelsen den 25. oktober Ligeledes skal kommissorierne for henholdsvis 17 stk. 4 udvalget og for styregruppen godkendes inden de ikke politiske repræsentanter kan udvælges til 17 stk. 4 udvalget og til styregruppen. Kommissorier vedlagt som bilag. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at der med etablering af det tværgående 17 stk. 4 udvalg og de forelagte kommissorier er skabt et godt fundament og udgangspunkt for, at kunne efterleve det politiske ønske om, at få lavet en overordnet ramme for integrationsindsatsen i Lejre Kommune og få indsatsen gjort tværfaglig og tværsektoriel. Økonomi og finansiering: Eventuelle udgifter afholdes inden for eksisterende budgetter. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller:

14 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side at fagudvalgene hver især udpeger én repræsentant til deltagelse i 17 stk. 4 udvalget, som godkendes af Kommunalbestyrelsen. 2. at kommissorierne for henholdsvis 17 stk. 4 udvalget og for styregruppen godkendes. Bilag: 1. kommissorium 17-4 udvalg doc 2. kommissorium styregruppe doc Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Ad. 1. Udvalget anbefaler Christian Plank som repræsentant. Ad. 2. Indstillingen anbefales. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Ad pkt. 1: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre anbefaler Henning Nielsen (V). Ad pkt. 2: Indstillingen anbefales. Afbud fra: Rikke Grøndal Zwisler Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen anbefales. Udvalget for Børn & Ungdom peger på Bjørn Lykke Sørensen som medlem. Afbud: Rikke Zwisler Grøndal (A)

15 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Eventuelt Sagsnr.: 09/24827 Resumé: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Intet Afbud: Rikke Zwisler Grøndal (A)

16 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side Person - BU - Lukket orientering Sagsnr.: 09/24825

17 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side Person - BU - Personsag Sagsnr.: 07/6932

18 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side Person - BU - Personsag Sagsnr.: 07/5137

19 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Visitation af pladser i dagpasningstilbud efter personaletilpasning i dagplejen Sagsnr.: 10/21851 Resumé: På baggrund af en række forældrehenvendelser er der opstået et ønske om at se på, hvorvidt kommunens visitationskriterier for tildeling af pladser i vuggestuer og børnehaver skal sættes midlertidigt ud af kraft i forhold til børn, der aktuelt har et pasningsproblem, som følge af den nyligt gennemførte personaletilpasning i dagplejen. Sagsfremstilling: For at imødekomme behovet for øget fleksibilitet i den særlige situation efter gennemførelse af personalereduktion i dagplejen, kan det overvejes at give administrationen kompetence til at fravige visitationskriterierne for tildeling af børnehave- og vuggestuepladser med henblik på at kunne løse konkrete pasningsproblemer. Dette vil indebære, at administrationen kan fravige de normale visitationskriterier til fordel for børn, som har en særlig pasningsmæssig problemstilling affødt af afskedigelserne i dagplejen. Løsningerne vil f.eks. kunne indebære oprettelse af midlertidige, ekstra pladser i vuggestue, småbørnsgruppe, fleksgruppe eller børnehave. I de gældende visitationskriterier tages der hensyn til alder, søskendefordel og særlige pædagogiske hensyn. I normalsituationer visiteres pladser ud fra alder. Såfremt et barn har en eller flere søskende i en institution, kan barnet dog få adgang til plads i denne institution før ældre børn uden søskendefordel. En faglig vurdering af, at der er særlige pædagogiske begrundelser for, at et barn bør tilbydes en bestemt pasningsløsning, vejer imidlertid tungere som visiationskriterium end både søskendefordel og alder. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at det uundgåeligt vil medføre konsekvenser for ventelistesituationen, hvis der dispenseres fra visitationskriterierne for tildeling af vuggestue- eller børnehavepladser for børn indskrevet i den kommunale dagpleje. Med stor sandsynlighed vil en dispensation medføre, at søskendebørn opskrevet på venteliste til vuggestue/børnehave ikke får plads i de ønskede institutioner, og må henvises til andre dagpleje-, vuggestue- eller børnehavepladser evt. udenfor lokalområdet. Ligeledes vil en dispensation for de omtalte dagplejebørn kunne medføre, at vuggestuebørn i integrerede institutioner ikke kan tilbydes at overgå til børnehave i samme institution, men må flyttes til andre institutioner, når de når børnehavealderen. Administrationen vurderer desuden, at særlige pædagogiske hensyn fortsat bør være det mest tungtvejende visitationskriterium. Økonomi og finansiering: En dispensation vil betyde øgede udgifter til pasning i vuggestuer og børnehaver. Den præcise udgift vil dog afhænge af udviklingen i personalesituationen i dagplejen, og kan derfor ikke opgøres på nuværende tidspunkt. Det foreslås, at eventuelle merudgifter dækkes fra den særlige pulje til personaletilpasning i dagplejen. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Indstilling:

20 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 17 Direktionen indstiller: 1. at en midlertidig dispensationsadgang fra visitationskriterierne, til fordel for børn med pasningsproblemer relateret til personaletilpasningen i dagplejen, drøftes. Bilag: 1. Visitationskriterier dagpasningstilbud Lejre Kommune 2010 (pdf af hjemmeside 4/ ) Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen tiltrådt, idet dispensationen gælder i de institutioner hvor der kan oprettes ekstra pladser, således at ventelisten ikke påvirkes. Afbud: Rikke Zwisler Grøndal (A)

21 Bilag: 2.1. Notat om Barnets Reform og andre nye bestemmelser i Serviceloven Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 05. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

22 Barnets reform og ny indsats for unge. I forbindelse med satspuljeaftalen for 2010 blev der indgået politisk aftale om Barnets Reform. I forlængelse heraf har Folketinget den 4. juni 2010 vedtaget lovforslag om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service og forældreansvarsloven (Barnets Reform). Lovændringen (Lov nr. 628 af 11/06/2010) har til formål at styrke indsatsen over for udsatte børn og unge. En række af forslagene vedrører regelforenkling og indgår desuden i Regeringens udspil til en forenklingsplan: Mere tid til velfærd. Loven træder i kraft den 1. januar Baggrunden: Barnets Reform ligger i forlængelse af anbringelsesreformen, som trådte i kraft den 1. januar Anbringelsesreformen satte bl.a. fokus på vigtigheden af en grundig udredning af barnets problemer og af, at der er en handleplan for indsatsen. Formålet med reformen var, at anbragte børn og unge skal have samme muligheder som andre børn og unge for uddannelse, arbejde og familieliv. Med satspuljeaftalen for 2009 tog satspuljepartierne første skridt i Barnets Reform ved at aftale ændringer i lov om social service, der skulle styrke kontinuiteten i anbragte børns opvækst. Ændringerne trådte i kraft den 1. juli 2009 og har til formål at skabe bedre kontinuitet for anbragte børn og unge ved at understøtte, at anbragte børn og unge kommer til at opleve færre genanbringelser, skift, flytninger og brud i deres tilværelse. Lovændringen bestod af fire hovedelementer: Anbringelse i tre år af børn under et år uden genbehandling af sagen, afgørelse om hjemgivelse og fastsættelse af hjemgivelsesperiode på op til seks måneder, videreførelse af en anbringelse på grund af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet og udvidelse af pligten til at tilbyde psykologbehandling til børn, som følger med deres mor på krisecenter. Formål og principper: Forud for Barnets Reform har der været gennemført et større udredningsarbejde for at identificere, hvilke konkrete problemstillinger det er nødvendigt at sætte ind over for. I forbindelse med udredningsarbejdet har der været afholdt en række inspirationsmøder med kommuner, organisationer, fagfolk og eksperter på området om centrale temaer som særlige risikogrupper, plejefamilieområdet, tidlig indsats, vidensbaseret arbejde, tilsyn og økonomi på anbringelsesområdet. Herudover har der været igangsat en række undersøgelser, bl.a. om de andre nordiske landes erfaringer, og der er udarbejdet en opdateret forskningsoversigt vedr. anbragte børn og unge med henblik på at sikre, at reformen bygger på den nyeste viden på området. Undersøgelser fra det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) viser, at 43 pct. af de unge, der anbringes, efter 4 år har oplevet et eller flere sammenbrud af deres anbringelse. Endvidere har børnene, fra de blev beskrevet som 7-årige og til de blev beskrevet som 11-årige, ikke fået det nævneværdigt bedre ( Børneforløbsundersøgelse af anbragte børn, SFI, 2009). Endelig er der mindre end 25 pct. af samtlige børn, der har modtaget en foranstaltning i løbet af deres barndom, der har gennemført en ungdomsuddannelse som 22-årige. Dette skal sammenholdes med, at ca. 80 pct. af alle unge generelt set får en ungdomsuddannelse i dag. Forskningen viser, at socialt udsatte børn, herunder særligt de børn der anbringes uden for hjemmet, ofte er ensomme og vokser op uden stabil voksenkontakt 1

23 Det er målsætningen med reformen: at understøtte udsatte børn og unges muligheder for at trives og få et godt liv, herunder at udvikle og opretholde deres personlige og faglige kompetencer samt deres sundhed og forberedelse til et godt selvstændigt voksenliv. at flere udsatte børn og unge gennemfører en ungdomsuddannelse at flere oplever stabilitet i indsatsen og i deres kontakt med voksne, og at de dermed rustes til at opbygge sociale relationer, deltage i fritids- og kulturliv mv. at udsatte børn og unges helbred og sundhed forbedres, og at de i mindre udstrækning får problemer med misbrug, fejlernæring eller lign. at udsatte børn og unges problemer opfanges tidligt, så alvoren af deres problemer mindskes ved, at man sætter ind tidligere i forløbet. For at nå målene sættes der ind på en række områder: mulighederne for tidlig indsats forbedres børn og unges rettigheder styrkes det præciseres, at indsatsen altid skal tilrettelægges ud fra en vurdering af barnets eller den unges behov initiativer, som skal understøtte udsatte børn og unges sociale relationer og kvaliteten af indsatsen både i forvaltningen og i behandlingstilbuddene Endvidere understreges det med reformen, at indsatsen over for den enkelte altid skal tilrettelægges med et klart formål, der tager afsæt i barnets eller den unges behov. Kontinuitet i indsatsen understøttes endvidere af et forslag om bedre samarbejdsmuligheder mellem myndigheder og nye tiltag om støtte til de årige i form af efterværn. Barnets reform er baseret på nogle centrale principper: at alle børn skal have mulighed for nære og omsorgsfulde relationer at barnets bedste altid skal være i centrum for indsatsen, og at indsatsen altid skal målrettes barnets udvikling og trivsel at rette fokus på kvaliteten i den indsats, der gives Implementering: Reformen udgøres samlet set både af ny lovgivning og af en række initiativer, der skal understøtte, at loven bliver gennemført efter hensigten. Initiativerne handler bl.a. om efteruddannelse af sagsbehandlere, mere forskning i området udsatte børn og unge samt formidling af forskning og praksisrelateret viden via oprettelse af en ny vidensportal. Implementeringsaktiviteterne retter sig mod det lokale politiske niveau samt ledelse og medarbejdere. Afbureaukratisering: Satspuljepartierne har med aftalen lagt vægt på, at reformen ikke medfører yderligere bureaukrati i kommunerne. I forlængelse heraf indeholder Barnets Reform en række afbureaukratiserende tiltag, med henblik på at skabe bedre mulighed for at de kommunale medarbejdere kan undgå at bruge tid på unødvendig administration. Satspuljepartierne er enige om, at effekterne på den kommunale administration af Barnets Reform skal evalueres efter to år. 2

24 Reformen indeholder konkrete afbureaukratiseringstiltag i forhold til den børnefaglige undersøgelse, handleplaner, godkendelse og tilsyn, foranstaltninger, standarder for sagsbehandlingen, underretning og tværfagligt samarbejde. Lovændringer Lovændringerne kan beskrives under 5 temaer: Tidlig indsats Tryghed i opvæksten Børn og unges klagerettigheder Kvalitet i indsatsen Afbureaukratiseringsinitiativer Tidlig indsats Lempelse af tavshedspligtsreglerne ( SSD-modellen ) ( 49a) Der gives mulighed for, at de myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, samt skole, skolefritidsordning, sundhedsplejen, dagtilbud og fritidshjem, ved en afklarende samtale eller ved et afklarende møde kan udveksle oplysninger om rent private forhold om det enkelte barn og den unge. Oplysningerne kan udveksles, hvis det er nødvendigt som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn (SSD-samarbejdet). Der er i dag forskellige regler for videregivelse af oplysninger om et barns eller den unges rent private forhold. Dette kan indebære at myndighederne ikke indgår i en dialog om et barn, som er i risiko for at komme i en udsat position. Den manglende dialog mellem myndighederne kan føre til en uhensigtsmæssig forsinkelse af indsatsen over for det pågældende barn. Det skal bemærkes, at der i lovændringen samtidig tages hensyn til barnets eller den unges og dennes families ret til at beskytte oplysninger om rent private forhold vedrørende barnet eller den unge. Dette hensyn iagttages ved, at udveksling alene kan ske, hvis det er nødvendigt af hensyn til den tidlige eller forebyggende indsats over for barnet/den unge. I kravet om nødvendighed ligger bl.a., at bestemmelsen alene kan anvendes, hvor myndigheden på baggrund af en konkret bekymring for et barn eller den unges trivsel, udvikling eller sundhed vurderer det er nødvendigt. Herudover indebærer bestemmelsen, at det ikke vil være enhver oplysning om barnet eller den unge, der vil kunne udveksles, men alene de oplysninger, der er nødvendige for, at de involverede myndigheder kan tage stilling til, om der er behov for at iværksætte en tidlig indsats over for barnet eller den unge. Hertil kommer, at udvekslingen forudsætter, at den pågældende myndighed først har forsøgt selv at vurdere problemstillingens karakter. Det forudsættes også, at den pågældende myndighed som udgangspunkt har forsøgt eller overvejet muligheden for at indhente samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, før der foretages den nævnte udveksling af oplysninger. Det er alene myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, samt skole, skolefritidsordning, sundhedspleje, dagtilbud, fritidshjem, som med hjemmel i 49a kan udveksle oplysninger. Det bemærkes i øvrigt, at udvekslingen af oplysninger sker i en kreds af myndighedspersoner, der er uddannet til at håndtere fortrolige oplysninger og er underlagt en strafbelagt tavshedspligt. 3

25 Retten til udveksling af oplysninger jvf. 49 a. gælder tillige for selvejende eller private institutioner eller friskoler, som løser opgaver for myndighederne. Ingen har pligt til at udveksle oplysninger i henhold til denne paragraf. Udveksling af oplysninger om et konkret barn eller en ung kan ske én gang. I særlige tilfælde kan udvekslingen af oplysninger om et konkret barn eller en ung dog ske ved et opfølgende møde. Hvis udvekslingen af oplysninger fører til et konkret sagsskridt, træder de gældende regler om behandling og videregivelse af oplysninger om rent private forhold i kraft, herunder krav om samtykke fra forældremyndigheden. Den foreslåede model er inspireret af de gældende regler i retsplejelovens 115 om det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politi og de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien (det såkaldte SSP-, og PSP -samarbejde), hvorefter politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde eller af hensyn til politiets samarbejde med de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer. Tydeliggørelse af reglerne om fagpersoners underretningspligt ( 153) 153 ændres, så underretningspligten og kriteriet for, hvornår pligten indtræder, beskrives tydeligt i selve lovteksten i stedet for i en bekendtgørelse. Efter bestemmelsen indtræder underretningspligten, når der er kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold eller at et barn eller en ung under 18 år er udsat for vold eller andre overgreb. Dette indebærer en sproglig præcisering af reglerne om underretningspligt, idet der endvidere som noget nyt sker en særlig regulering af pligten til at underrette i de tilfælde, hvor der er kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år er udsat for vold eller andre overgreb. Endvidere skal kommunalbestyrelsen, med mindre særlige forhold gør sig gældende, efter anmodning, videregive oplysninger til den fagperson, der har foretaget underretningen, om, hvorvidt underretningen har givet kommunen anledning til undersøgelser eller foranstaltninger efter denne lov, vedrørende det barn eller den unge under 18 år, underretningen vedrører. Tydeliggørelse af muligheden for at underrette Ankestyrelsen ( 65) Det tydeliggøres, at borgere og fagfolk kan underrette Ankestyrelsen, hvis de efter at have underrettet en kommune efter servicelovens 153 eller 154, fortsat er bekymret for, at kommunen ikke foretager sig det fornødne i forhold til barnet eller den unge. 4

26 Tryghed i opvæksten Ny formålsbestemmelse i servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge ( 46) Den gældende formålsbestemmelse for indsatsen over for børn og unge med særlig støtte præciseres. Servicelovens 46 beskriver formålet med tilrettelæggelsen af indsatsen for de børn og unge, som har et særligt behov for støtte. Støtten skal skabe de bedst mulige opvækstvilkår for udsatte børn og unge, så de kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse som deres jævnaldrende. Endvidere anviser bestemmelsen en række forhold, der skal tages højde for, når støtten tildeles. Det angives, at støtten må ydes tidligt og sammenhængende, og at den skal udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den unges og familiens forhold. Barnets synspunkter skal altid inddrages, og barnet eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien. Støtten skal ydes ud fra barnets bedste, og der skal lægges vægt på en god, stabil voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten. Indholdet i den gældende 46 videreføres, dog fremhæves en række opmærksomhedspunkter, som er centrale forhold i barnets udvikling og som derfor bør være i fokus for indsatsen. Opmærksomhedspunkterne retter fokus på 5 forhold: 1. opvækstvilkår og nære, kontinuerlige omsorgsrelationer 2. personlig udfoldelse 3. skolegang 4. sundhed 5. forberedelse til voksenlivet Formålsbestemmelsen lægger en overordnet ramme for lovens øvrige bestemmelser vedrørende særlig støtte til børn og unge, som skal fortolkes i lyset af lovens formål. Endvidere vil børn, unge og familier kunne henvise til bestemmelsen, når de modtager hjælp efter servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge, eller hvis de klager over kommunernes afgørelser herefter. Bestemmelsens enkelte formål er ligestillede, og skal tilsammen danne en fælles ramme for indsatsen og være fokuspunkter for kommunernes tilrettelæggelse af indsatsen. De fem punkter afspejler de forhold, som efter serviceloven skal indgå, når der iværksættes en undersøgelse af barnets forhold efter den børnefaglige undersøgelse efter 50. Disse forhold skal også indgå i handleplanerne, samt i godkendelse af og tilsyn med døgntilbud og opholdssteder. Vægt på nært omsorgsmiljø og stabil voksenkontakt i forbindelse med valg af anbringelsessted ( 68b) Det understreges, at kommunalbestyrelsen ved valg af konkret anbringelsessted altid skal vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov. Dette indebærer, at nære omsorgsmiljøer og stabil voksenkontakt under en anbringelse skal fremmes. Forud for en anbringelse skal det vurderes, om en anbringelse i en plejefamilie er mest hensigtsmæssig under hensyntagen til barnets eller den unges behov. Det er vigtigt, at barnet sideløbende med en eventuel anbringelse i en plejefamilie modtager en eventuel fornøden behandlingsindsats og støtte. 5

27 Plejefamilier skal have ret og pligt til efteruddannelse og løbende supervision ( 142) Plejefamilier får ret og pligt til efteruddannelse og løbende supervision. Plejefamilier får ret til, hvad der svarer til minimum 2 årlige dages efteruddannelse ud over det lovpligtige kursus i at være plejefamilie. Indførelse af en ny type plejefamilier (kommunale plejefamilier) ( 66 og 142) Kommunerne får fremover mulighed for at godkende en plejefamilie som kommunal plejefamilie. De kommunale plejefamilier skal kunne anvendes i anbringelser af børn og unge, som kræver flere ressourcer og kompetencer af plejefamilien, end hvad der almindeligvis kræves. De kommunale plejefamilier får ret og pligt til mere supervision og efteruddannelse end de øvrige plejefamilier. Kommunalbestyrelsen kan som led i godkendelsen af en kommunal plejefamilie have en aftale om hel eller betydelig erhvervsbegrænsning. Det foreslås derfor at give disse plejefamilier bedre muligheder for at få betryggende arbejdsvilkår mv. i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. De kommunale plejefamilier vil blive omfattet af de samme regler for godkendelse og tilsyn som andre plejefamilier. Plejefamilien kan enten ansættes af kommunen eller indgå aftale med kommunen. Formålet med forslaget er at sikre, at de kommunale plejefamilier får de fornødne faglige kompetencer og ordentlige arbejdsvilkår, så opgaven med at hjælpe de særligt ressourcekrævende børn og unge kan løses optimalt. Endvidere skal arbejdsvilkår og tilbud om uddannelse og supervision sikre bedre rekruttering af plejefamilier til de mest omsorgskrævende børn. Ret til støtteperson for anbragte børn og unge ( 68b) Kommunalbestyrelsen forpligtes til at hjælpe et barn eller en ung, som er anbragt uden for hjemmet med at finde en person i familien eller netværket, der kan støtte barnet eller den unge under anbringelsen. Kommunen kan efter behov dækker støttepersonens udgifter til telefon, transport og lign. Ret for barnet eller den unge til samvær med familie og netværk ( 71) I forbindelse med afgørelser om samvær for børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, er det alene barnet eller den unge, der skal have ret til samvær med forældre, søskende, bedsteforældre og øvrige familie og netværk. Det betyder, at barnet eller den unge skal høres og inddrages i beslutningen, og afgørelser om samvær skal træffes ud fra, hvad der er til barnets bedste. Barnets bedste kan indebære kontakt til den biologiske familie, også i tilfælde hvor forældrene er psykisk syge, misbrugere osv. Det præciseres således, at samvær med familie, venner og andre i netværket er en del af den samlede indsats over for barnet. Der skal lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har familie og netværk at støtte sig til, så barnet eller den unge kan bevare forholdet til f.eks. de bedsteforældre og søskende, der også i tiden inden anbringelsen har spillet en stor rolle i barnets liv. 6

28 Samling af lovgivning om støtte til forældre med anbragte børn ( 54) Reglerne om støtte til forældre i forbindelse med en anbringelse samles i én bestemmelse, hvor kommunens eksisterende forpligtigelse til at tilbyde en støtteperson og til at tilbyde en særskilt handleplan for støtten til forældrene præciseres. Kommunen skal fremover træffe en afgørelse om støtten til forældrene. Hvis der træffes afgørelse om støtte, skal der udarbejdes en plan for støtten. Formålet er sikre, at flere forældre får hjælp til at klare de problemer, der var årsagen til anbringelsen, så de kan spille en positiv rolle i forbindelse med barnets anbringelse. Dermed fremmes mulighederne for bedre anbringelser samt evt. hurtigere hjemgivelse til forældrene. Anbringelse af søskende skal så vidt muligt ske på samme anbringelsessted ( 68 b) Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt anbringe barnet eller den unge på samme anbringelsessted som evt. andre søskende, der er anbragt uden for hjemmet, med mindre barnets eller den unges behov eller andre væsentlige forhold taler imod dette. Klageret for plejefamilier og private opholdssteder ( 142) Plejefamilier og opholdssteder, som ønsker at påklage kommunernes afgørelser om godkendelse, får mulighed for at klage til de sociale nævn. Klageadgangen omfatter ikke kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt godkendelsen kan ske som plejefamilie eller som kommunal plejefamilie, eller om hvorvidt godkendelsen skal være konkret eller generel. Børn og unges klagerettigheder Nedsættelse af alderen for klageret mv. samt opsættende virkning ved klage over hjemgivelse ( 167 og 168) Børn og unge fra og med 12 år får adgang til at klage over afgørelser om foranstaltninger, herunder anbringelse uden for hjemmet, valg af anbringelsessted, ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket m.v. og hjemgivelse og hjemgivelsesperiode. Det betyder dels, at de 12 til 14-årige nu får adgang til at klage over visse afgørelser, som det efter gældende regler kun er de over 15-årige, der har adgang til at klage over. Dels at både de 12 til 14-årige og de over 15-årige som noget nyt får adgang til at klage over forebyggende foranstaltninger og over afgørelser om hjemgivelse. Endvidere tillægges barnets, den unges eller forældrenes klage over afgørelser om hjemgivelse opsættende virkning. Pligt til at høre anbringelsessteder ( 69) Kommunerne forpligtes til at høre anbringelsesstederne i 3 typer af afgørelser vedr. børn, der er anbragt: Afgørelser om samvær Afgørelser om hjemgivelse Afgørelser om skift af anbringelsessted 7

29 Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at følge anbringelsesstedets udtalelse, men den skal indgå i grundlaget for og tillægges vægt i afgørelsen. Formålet at give kommunen et mere oplyst grundlag at træffe afgørelserne på, så barnets behov bedre kan tilgodeses. Det forventes at medføre en bedre indsats over for barnet, idet et anbringelsessted gennem et primært kendskab til barnet forventes at kunne bidrage væsentligt til vurderingen af barnets behov og trivsel. Kvalitet i indsatsen Tydeliggørelse af, at en 50-undersøgelse ikke må være mere omfattende en formålet tilsiger ( 50) Det præciseres, at en børnefaglig undersøgelse efter 50 skal gennemføres så skånsomt som muligt og ikke skal være mere omfattende, end formålet tilsiger. Det præciserer, at de seks forhold ( 1. udvikling og adfærd, 2. familieforhold, 3. skoleforhold, 4. sundhedsforhold, 5. fritidsforhold og venskaber og 6. andre relevante forhold ), som undersøgelsen skal indeholde, kun skal undersøges nærmere i det omfang, det vurderes relevant for det enkelte barn. Punkterne indgår i undersøgelsen med mindre konkrete forhold betyder, at disse ikke er relevante. Endvidere kan en undersøgelse gennemføres som en samlet undersøgelse for flere børn i familien, dog således at der tages højde for børnenes individuelle forhold. Efter gældende ret skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med en undersøgelse vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien. Der er med de nuværende regler altid tale om en eventuel selvstændig undersøgelse for hvert barn eller ung. Mulighed for at iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter 50 uden forældrenes samtykke ( 50) Det eksisterende krav om formelt samtykke til en børnefaglig undersøgelse efter lovens 50 fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, ophæves. I stedet understreges det, at den børnefaglige undersøgelse så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældrene og den unge, der er fyldt 15 år. Det betyder, at kommunalbestyrelsen aktivt skal søge at opnå samarbejde med forældrene, men at en undersøgelse kan gennemføres uden samtykke. Der kan f.eks. være tale om sager, hvor den ene forældremyndighedsindehaver ikke er i kontakt med barnet eller den unge og ikke reagerer på kommunens henvendelser. Det hindrer igangsættelsen af en undersøgelse på trods af, at den anden forældremyndighedsindehaver har givet sit samtykke til undersøgelsen. Det forudsættes, at kommunen iagttager retssikkerhedslovens kapitel 3 a, når der indhentes oplysninger til brug for undersøgelsen efter 50. Det forudsættes ligeledes, at persondataloven iagttages i det omfang, der i øvrigt sker behandling af personoplysninger, og i omfang indhentelsen af oplysninger ikke er omfattet af de nævnte regler i retssikkerhedslovens kapitel 3 a. 8

30 Tydeliggørelse af kommunens pligt til at vælge den mest formålstjenlige foranstaltning ( 52) Det præciseres, at kommunalbestyrelsen skal vælge den foranstaltning, som må forventes at kunne imødekomme barnets behov på tilstrækkelig vis og som må anses som værende mest formålstjenlig for barnets eller den unges tarv. Den nye bestemmelse understreger, at kommunen altid skal vælge den foranstaltning, der er nødvendig og tilstrækkelig for at sikre, at barnet eller den unge får den hjælp, der reelt er behov for. Kommunen skal således ikke etablere den mindst indgribende foranstaltning, hvis barnet har behov for et mere omfattende tiltag, da det ikke er hensigtsmæssigt at etablere en foranstaltning, som på lang sigt ikke afhjælper barnet eller den unges problem. Det betyder, at der f.eks. kan iværksættes en anbringelse, hvis dette vurderes bedst at kunne løse barnets problem. Det forvaltningsretlige princip, om at foranstaltningen skal være proportionel med formålet, vil stadig være gældende. Formålet er at sikre, at der vælges den rette foranstaltning til at løse barnets eller den unges problemer, og at der tages nøje hensyn til, om den valgte foranstaltning vil medføre den virkning, der er planlagt. Foreløbige og akutte foranstaltninger kan foretages sideløbende med den børnefaglige undersøgelse ( 50) Det præciseres, at det er muligt at iværksætte en foreløbig eller akut foranstaltning sideløbende med, at en børnefaglig undersøgelse efter 50 gennemføres. Mulighed for at iværksætte behandling af barnets eller den unges problemer uden samtykke fra forældrene ( 56) Det indføres hjemmel til, at kommunen kan iværksætte behandling af barnets eller den unges problemer efter 52, stk. 3, nr. 3, uden forældrenes samtykke, hvis der i særlige tilfælde er behov herfor. Jvf. muligheden for at iværksætte undersøgelse uden samtykke skal samarbejde med forældre så vidt muligt etableres. Afgørelse om regulering af samvær ved en undersøgelse uden for hjemmet efter 51. ( 51 og 71) Kommunerne får mulighed for at regulere samværet under en børnefagligundersøgelse efter 50 af et barn eller en ung uden for hjemmet, jf. 51 (tvang), efter principperne i 71, hvorefter samværet under en anbringelse kan reguleres. Det er i dag statsforvaltningen og i visse tilfælde retten der efter anmodning træffer afgørelse om omfangetog udøvelsen af samvær samt om anden kontakt i allesager om børn og unge, der ikke er anbragt uden for hjemmet. Lovændringen medfører, at det under en børnefaglig undersøgelse under barnets eller den unges ophold på institution eller indlæggelse på sygehus efter servicelovens 51 i stedet skal være kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om samvær og anden kontakt. Baggrunden herfor er, at kommunen i forbindelse med den konkrete sagsbehandling vurderes at have tilvejebragt det bedste grundlag for en vurdering af, hvordan samværet bør være af hensyn til formålet med undersøgelsen af barnet eller den unge. 9

31 Øget fokus på det personrettede tilsyn ( 70) Der stilles krav om, at kommunerne skal følge op på barnets handleplan mindst to gange om året (Pt. 1 gang). Ved revision af handleplanen skal det overvejes, om andre punkter kan være relevante, herunder f.eks. nye fokuspunker om f.eks. skole, hvis barnet er kommet i skolepligtig alder. Som led i denne opfølgning skal der for anbragte børns vedkommende gennemføres en samtale med barnet på anbringelsesstedet i forbindelse med tilsynsbesøg. Kommunalbestyrelsen skal fremover foretage mindst to årlige personrettede tilsynsbesøg. Samtidigt stilles mere detaljerede krav til det driftsorienterede tilsyn i forhold til såvel pædagogik som antallet af driftsorienterede tilsyn. Ændring af reglerne om efterværn ( 76) Ændringerne omhandler en styrkelse af efterværn til unge mellem 18 og 22 år, der har været anbragt uden for hjemmet. Formålet med efterværnet fremgår med lovændringen af selve lovteksten i 76 for at sikre at formålet er tilstrækkeligt i fokus, når indsatsen tilrettelægges da uddannelse, beskæftigelse og boligsituation er afgørende for et selvstændigt voksenliv. Desuden er vedtaget at styrke alle udsatte unges overgang til voksenlivet ved, at der stilles krav om, at handleplanen for unge på 16 år eller derover skal opstille konkrete mål i forhold til den unges overgang til voksenlivet ( 140). Formålet er at sikre en mere sammenhængende og langsigtet indsats i forhold til den unges overgang til voksenlivet. Handleplanen for unge på 16 år eller derover skal opstille konkrete mål i forhold til den unges overgang til voksenlivet. Efter 76 kan visse foranstaltninger for børn og unge opretholdes eller genetableres, indtil den unge fylder 23 år, hvis den unge opfylder betingelserne herfor. For unge, der har været anbragt uden for hjemmet umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan visse nye tilbud desuden iværksættes. Hjælpen til unge fra år kaldes efterværn og har til formål at hjælpe de unge til en bedre overgang til voksenlivet. Reglerne om efterværn findes i 68 og 76. Heraf fremgår, at kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det 18. år skal træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for foranstaltninger efter 76 og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes. Forud for afgørelsen skal de kommunale myndigheder i samarbejde med den unge revidere handleplanen. Det er et krav, at handleplanen er revideret umiddelbart inden, der træffes afgørelse om efterværn og dermed senest ½ år før den unge fylder 18 år. Når den unge fylder 18 år, får denne selvstædig opholdskommune i den kommune, hvor den unge opholder sig. Da den hidtidige kommune ikke kan forpligte en ny opholdskommune økonomisk, vil handleplanen i disse situationer som udgangspunkt alene kunne indeholde anbefalinger til, hvad der skal ske. Hvis den unge skifter opholdskommune ved det 18. år, vil det derfor være den nye opholdskommune, der skal træffe afgørelse om efterværn. For unge, som er eller har været anbragt umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om: 1) at døgnophold kan opretholdes eller genetableres, 2) at udpege en personlig rådgiver for den unge, 3) at udpege en fast kontaktperson for den unge og 4) at etablere en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted. 10

32 Den hidtidige opholdskommune skal ved den unges eventuelle skift i opholdskommunen oversende den unges reviderede handleplan jf. 68, stk. 12, til den nye opholdskommune forud for skiftet, dvs. forud for den unges 18. års fødselsdag. Endvidere stilles krav om, at den nye opholdskommune inden 30 dage efter modtagelsen af handleplanen træffer afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn, og i givet fald hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes, og udarbejder en ny handleplan. Ændring af børn og unge-udvalgets sammensætning ( 19 i retssikkerhedsloven) Antallet af børnesagkyndige i børn og unge-udvalget øges fra 1 til 2 medlemmer. Endvidere reduceres antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer i udvalget fra 3 til 2 medlemmer. Kommunalbestyrelsen og statsforvaltningen skal fra 1. januar 2011 udpege de nye medlemmer af udvalget. Afbureaukratiseringsinitiativer Målrettet brug af børnefaglige undersøgelser efter 50 ved børn med handicap ( 44) Aflastning til familier med børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan fremover ydes efter 84, stk. 1. Aflastningen forudsætter ikke en børnefaglig undersøgelse og udarbejdelse af handleplan. Da 84, stk. 1, ikke er en del af reglerne om støtte til børn og unge med særligt behov for støtte, forudsætter aflastning til børn og unge efter denne bestemmelse dog, at det er forældrene/familien, der har behov for aflastning. Enklere regler for foranstaltningerne kontaktperson og personlig rådgiver ( 52) Der er i de gældende regler et stort overlap mellem indsatsformerne kontaktperson og personlig rådgiver som kan give anledning til tvivl om, hvilken form for foranstaltning der skal anvendes. De to indsatsformer benævnes fremover som kontaktperson. Økonomisk støtte uden krav om forudgående 50-undersøgelse ( 52a) Kommunalbestyrelsen får mulighed for at tildele økonomisk støtte efter ny 52a uden en forudgående børnefaglig undersøgelse efter 50. Disse indsatser er ikke indgribende over for hverken barn eller den unge eller familien. Ændringen vil gøre det lettere at hjælpe familier med mindre støttebehov og frigøre ressourcer, som kan bruges på andre opgaver i forbindelse med arbejdet med udsatte børn. Præcisering af muligheden for at give rådgivning om og afholde udgifter til familieplanlægning ( 11) Det præciseres, at der i forbindelse med konsulentbistand kan gives rådgivning om familieplanlægning. Forslaget skal ses i sammenhæng med 52 a, hvorefter kommunalbestyrelsen kan iværksætte tilbud om økonomisk støtte, når det må anses for at 11

33 være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller den unges særlige behov for støtte, herunder også økonomisk støtte til prævention. Færre krav til handleplaner for indsats for udsatte børn og unge ( 140) Kravet om, at handleplanen både skal indeholde mål og delmål fjernes. Samtidig ændres kravet til handleplanen, så der alene skal tages udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold. Handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, skal dog fremover indeholde konkrete mål i forhold tilden unges overgang til voksenlivet. Afskaffelse af krav om organisering af tværfaglige grupper ( 49) Kravet om, at kommunerne skal nedsætte en tværfaglige gruppe på børneområdet fjernes. Kommunerne har fortsat pligt til at samarbejde tværfagligt, men det skal være op til kommunerne selv at afgøre, hvordan det tværfaglige samarbejde tilrettelægges. Samarbejdet kan tilrettelægges på mange forskellige måder, herunder f.eks. via faste mødestrukturer, placering af socialrådgivere på skolerne osv. Afskaffelse af kravet om udarbejdelse af sagsbehandlingsstandarder på området for udsatte børn og unge ( 138) Kravet om, at kommunerne skal udarbejde sagsbehandlingsstandarder på området for udsatte børn og unge fjernes. Dette skal ses i lyset af det nye krav om, at den enkelte kommune også skal udarbejde kvalitetskontrakter med mål for kommunens service. Fra 2010 skal den enkelte kommune også udarbejde kvalitetskontrakter med mål for kommunens service. Den nye ordning forpligter kommunalbestyrelsen til løbende at overveje, hvordan kvaliteten i opgaveløsningen kan udvikles og opstille mål for dette. Ordningen giver meget vide rammer for arbejdet med kvalitetsudvikling i kommunerne, da kommunalbestyrelsen selv fastlægger, hvilke mål der opstilles og hvordan disse skal opfyldes. Kvalitetskontrakten skal sikre, at kommunens borgere får et klart og overskueligt indblik i kommunens arbejde med kvalitetsudvikling, så borgerne med de fastlagte og offentliggjorte mål kan vurdere kommunalbestyrelsens indsats for at udvikle opgaveløsningen. Kvalitetskontrakten skaber dermed et godt afsæt for den løbende dialog mellem kommunalbestyrelsen og kommunens borgere. Ved at synliggøre de politiske mål i en kvalitetskontrakt får borgerne klar besked om, hvilket serviceniveau kommunen arbejder hen imod. Kvalitetskontrakten er derfor et nyt middel til at sikre en dynamisk og målrettet indsats i den kommunale kvalitetsudvikling, som klart og åbent formidles til kommunens borgere. Enklere regler for godkendelse og tilsyn med anbringelsessteder ( 14 og 142) De nuværende godkendelsesprocedurer for private tilbud forenkles, så godkendelsen af de private anbringelsessteder og indberetningen af oplysninger til Tilbudsportalen samles i én arbejdsgang. Den stedlige kommunes pligt til at foretage en generel godkendelse af og føre driftsorienteret tilsyn med egne værelser i kommunen afskaffes. Værelserne skal i stedet godkendes konkret af den anbringende kommune i forbindelse med den konkrete anbringelse. 12

34 Fleksible regler for godkendelse og tilsyn med plejefamilier ( 142) Der gives mulighed for, at plejefamilier og kommunale plejefamilier kan godkendes som konkret egnede til et bestemt barn eller en ung af den anbringende kommune som alternativ til de allerede gældende regler om godkendelse som generelt egnet. Det betyder, at det kun er den anbringende kommune, der skal godkende og føre tilsyn med plejefamilien og barnet, selvom plejefamilien geografisk hører hjemme i en anden kommune. Enklere regler for kravene til forvaltningens indstilling til børn - og ungeudvalget ( 59) Kravene til forvaltningens indstilling til børn og unge-udvalget forenkles, så kravet om, at indstillingen skal indeholde en redegørelse for de foranstaltninger, der hidtil har været iværksat, og som nu anses for at være utilstrækkelige eller uanvendelige (jf. den nuværende 59, nr. 2), udgår. Desuden skal den børnefaglige undersøgelse efter 50 vedlægges indstillingen. Øvrige nye indsatser for unge. Skærpelse af reaktionsmuligheder over for kriminalitetstruede børn & unge (Lov 627 af 11/6 2010) Servicelovens 57 b. Loven vedrører en skærpelse af sanktionsmulighederne over for børn og unge, som begår kriminalitet. Den er en del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med finansloven for Loven skal ses i sammenhæng med lov om styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn & unge samt barnets reform m.fl. Formålet med lovene er, at forebygge kriminalitet gennem en konsekvent reaktion og opfølgning og at styrke den forebyggende indsats mod ungdomskriminalitet ved at give kommunerne bedre rammer og flere værktøjer samt at sikre en konsekvent indsats fra kommunens side. Loven indeholder 4 elementer: Indførelse af mulighed for elektronisk overvågning (fodlænke) i tilknytning til et ungepålæg. Kommunens foranstaltninger for at sikre overholdelsen af ungepålæg og politiets eventuelle bistand hermed Lempelse af kriterierne for anbringelse på sikrede institutioner Kommunernes betaling for unges ophold på sikrede institutioner Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at barnet eller den unge i tilknytning til en afgørelse om ungepålæg, der indebærer, at barnet eller den unge skal være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt kan underlægges elektronisk overvågning, når der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge ikke vil overholde det meddelte pålæg, og det vurderes, at elektronisk overvågning vil være medvirkende til at få barnet eller den unge til at efterleve pålægget. 13

35 Afgørelsen om elektronisk overvågning skal stå i rimeligt forhold til indholdet af og formålet med ungepålægget. Afgørelsen om elektronisk overvågning træffes for en afgrænset periode på højst 1 måned ad gangen. Den samlede varighed af elektronisk overvågning må ikke overstige 3 måneder inden for en periode på 12 måneder. Politiet kan yde bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter 64, stk. 2, når disse beføjelser udøves i forbindelse med en afgørelse om ungepålæg. Kommunen kan hente og bringe barnet eller den unge til stedet, hvor ungepålægget skal opfyldes, med henblik på at fuldbyrde afgørelser. Sikrede afdelinger i institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge må alene anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet (Servicelovens 123). Der er pr. 1. juli tale om en ændring fra tidligere, hvor anbringelse i sikret institution kun kunne ske, når det var "absolut påkrævet". Lempelsen af kriteriet indebærer at andre indsatser ikke nødvendigvis skal være afprøvet før den unge anbringes på en sikret afdeling. Således bliver der mulighed for, at kommuner tidligere kan tilbageholde børn og unge i forbindelse med pædagogisk observation eller behandling eller at gribe ind på et tidligere tidspunkt, hvis den unge er til skade for sig selv eller andre. Isolation, fiksering m.v. i institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge må alene anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Socialministeren fastsætter regler om betingelserne herfor. Aflåsning om natten af værelser i sikrede afdelinger betragtes ikke som isolation." Socialministeren kan fastsætte regler om opkrævning af en fast takst hos kommunerne, når unge under 18 år har ophold i Kriminalforsorgens institutioner." Loven er trådt i kraft den 1. juli Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge (Lov 551 af 26/5 2010) Servicelovens 57 c, 123 m.fl. Loven og lovændringerne i Serviceloven vedrører kommunernes redskaber til at forbedre kvaliteten af indsatsen over for kriminalitetstruede eller kriminelle børn og unge. Formålet med forslagene er at begrænse ungdomskriminaliteten ved at forbedre fremtidsmulighederne for de børn og unge, der begår kriminalitet eller er i risiko for at begå kriminalitet. Målet vil blive forsøgt nået ved at styrke den forebyggende indsats mod kriminalitet i kommunerne, ved at forbedre kvaliteten af indsatsen, ved at sikre en målrettet og konsekvent indsats fra kommunernes side over for børn og unge, der har begået kriminalitet, og ved at udvikle SSP-samarbejdet ved at knytte Kriminalforsorgen også formelt til samarbejdet. Med lovændringen får kommunerne en række nye redskaber, som kan forbedre kvaliteten af indsatsen, skabe større sammenhæng og forbedre kriminelle og kriminalitetstruede børn og unges muligheder for at holde sig fri af kriminalitet. Forslaget omfatter følgende initiativer: Øget rådgivning til kommunerne om kriminalitetsforebyggende indsatser og krav til kommunerne om udarbejdelse af planer for bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kvalitetssikring af kommunernes indsats over for kriminelle børn og unge. Ny institutionstype i form af delvist lukkede døgninstitutioner. Forbedret udslusning og opfølgende støtte i forhold til løsladte unge. 14

36 Screening af børn og unge for psykiatriske problemer på sikrede afdelinger. Adgang til at foretage brev og telefonkontrol på private opholdssteder. Tilbageholdelse af børn og unge i op til 14 dage på døgninstitutioner og private opholdssteder. Undersøgelse af personer og opholdsrum på døgninstitutioner og private opholdssteder. Udvikling af SSP-samarbejdet. Vejledning og plan for den forbyggende indsats. Den nationale viden- og specialrådgivningsorganisation (VISO) yder fremover gratis vejledende rådgivning til kommuner om indsatser til at forebygge kriminalitet blandt børn og unge generelt og i forhold til enkeltsager. Ordningen gælder foreløbig for 3 år. I samme periode forpligtes kommunerne til som en del af den sammenhængende børnepolitik, at udarbejde en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Kvalitetssikring af kommunernes indsats over for kriminelle børn og unge. Efter gældende regler i retsplejelovens er der fastsat regler om politiets underretning af de sociale myndigheder i forbindelse med sager, hvor børn under 15 år er mistænkt. Således skal politiet, når en mistænkt person under 15 år tilbageholdes, snarest muligt underrette kommunalbestyrelsen med henblik på, at en repræsentant fra kommunalbestyrelsen kommer til stede. Det samme gælder, når afhøring skal ske, og mistanken angår en overtrædelse af straffeloven eller et forhold, der efter anden lov kan medføre fængselsstraf. I sager mod unge mellem 15 og 18 år skal politiet underrette de sociale myndigheder om sagen, når en sigtet skal afhøres, og sigtelsen angår overtrædelse af straffeloven eller forhold, der efter loven kan medføre frihedsstraf. Det vurderes centralt, at kommunerne sætter hurtigt, konsekvent og tilstrækkeligt ind, når børn og unge begår kriminalitet. De kommunale medarbejdere gør en stor indsats. Men området er så vigtigt, at regeringen i en årrække vil følge kommunerne tæt med henblik på at sikre, at der sker en konsekvent kommunal indsats. Samtidig skal kommunerne understøttes i at udvikle en praksis, hvor de griber konsekvent ind over for børn og unge, der begår kriminalitet. Gennem de næste tre år skal der derfor ske en særlig intens opfølgning og kvalitetssikring af kommunernes indsats over for børn og unge, der mistænkes for at have begået vold, anden alvorlig eller gentagen kriminalitet. Kvalitetssikringen skal ske ved, at politiet på baggrund af deres skriftlige underretninger til kommunerne om mistanke om begået kriminalitet, udtager en repræsentativ stikprøve på 300 underretninger årligt, af de underretninger, der vedrører voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet og gentagen kriminalitet. På baggrund af de udtrukne underretninger oversendes orienteringer om underretninger til Ankestyrelsen. Orienteringen skal alene indeholde oplysninger om cpr.nummer, dato for politiets underretning til kommunen og kommunens navn. Ankestyrelsen kan på baggrund heraf gennemgå kommunens indsats over for den pågældende unge eller det pågældende barn og i den forbindelse indhente alle sagens akter fra kommunen, jf. 65 i serviceloven om Ankestyrelsens egendriftsbeføjelser. 15

37 På baggrund af sagens akter kan Ankestyrelsen vurdere, om kommunen har foretaget det fornødne i henhold til lovgivningen. Ankestyrelsen kan i følge gældende regler gribe ind, hvis kommunernes indsats i den konkrete sag ikke lever op til kravene i serviceloven, jf. servicelovens 65. På baggrund af stikprøverne udarbejder Ankestyrelsen en årlig rapport om kommunernes indsats for at skabe et indblik i, hvor der generelt set er udfordringer i den kommunale indsats. Rapporten skal have fokus på læring og udvikling af indsatsen. Delvist lukkede døgninstitutioner Efter de gældende regler i servicelovens 123 kan børn og unge på år, når det er absolut påkrævet, anbringes på sikrede afdelinger, hvor det bl.a. er tilladt at have yderdøre og vinduer konstant aflåst og hvor der er videre adgang til magtanvendelse. Med "Skærpelse af reaktionsmulighederne over for kriminalitetstruede børn og unge" nedsættes kriteriet for anbringelse på sikrede afdelinger fra "absolut påkrævet" til "påkrævet". Mulighederne for at kunne tilbageholde børn eller unge i et positivt pædagogisk og behandlingsmæssigt forløb er i visse tilfælde utilstrækkelige og kan kun foregå på sikrede afdelinger. De sikrede afdelinger er imidlertid ikke altid velegnede til længerevarende behandlingsforløb. På baggrund af anbefalinger fra Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet er besluttet, at der oprettes en ny type institution med øgede muligheder for magtanvendelse sammenlignet med almindelige åbne institutioner. I den nye institutionstype vil der være mulighed for at fastholde børn og unge fysisk, når der er risiko for at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade. I den nye institutionstype vil der desuden være mulighed for i perioder at låse yderdøre og vinduer og på den måde tilbageholde børn og unge, når der er behov for dette. Herved adskiller de sig fra de eksisterende institutioner. En betingelse for at kunne tilbageholde børn og unge er, at institutionerne samtidig tilbyder en intens og struktureret behandlingsindsats m.v. Den nye institutionstype skal anvendes til børn og unge i alderen 12 til og med 17 år. Institutionen skal være målrettet børn og unge med negativ og udadreagerende adfærd, misbrugsproblemer eller kriminel adfærd med behov for et længerevarende behandlingsforløb. Formålet med den nye institutionstype er at standse udviklingen af et uheldigt adfærdsmønster ved at få flere i målgruppen gennem længerevarende behandlingsforløb. Samtidig kan indsatsen tilrettelægges mindre indgribende, end det er tilfældet på en sikret afdeling, idet fastholdelse og tilbageholdelse kan begrænses til de perioder, hvor barnet eller den unge har behov for en insisterende indsats for at kunne fastholdes i den socialpædagogiske behandling. Det er ikke en forudsætning, at barnet eller den unge har begået kriminalitet for at kunne blive anbragt på en delvist lukket institution. De delvist lukkede institutioner, beregnet til døgnophold for børn og unge mellem 12 og 17 år, må alene anvendes, når det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder, eller at barnet eller den unge kan fastholdes fysisk, og der er risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, på grund af: 1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge 16

38 2) misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller 3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge. Mens årsagerne til anbringelse på en sikret afdeling som udgangspunkt er, at det er nødvendigt for at afværge, at den unge skader sig selv eller andre, er det primære formål med den nye institutionstype, delvist lukkede institutioner, at det, via de øgede muligheder for at fastholde den unge, sikres, at en nødvendig socialpædagogisk behandling af barnet eller den unge kan gennemføres. Det er ikke et krav, at kommunen tidligere har forsøgt anbringelse af barnet eller den unge på en åben institution. De nuværende rammer for magtanvendelse på åbne døgninstitutioner kan i visse tilfælde være utilstrækkelige i forhold til at kunne fastholde barnet eller den unge i et positivt forløb. Med forslaget åbnes, ud over muligheden for at tilbageholde barnet eller den unge, også op for øget magtanvendelse i form af fastholdelse i visse situationer på de nye institutionstyper. Med fastholdelse menes, at der fysisk tages fat i barnet eller den unge i en kortere periode eller at pågældende mandsopdækkes. Det er børn og unge-udvalget, der kan træffe beslutninger om at anbringe et barn eller en ung på en delvist lukket døgninstitution. Når børn og unge-udvalget har truffet afgørelsen om anbringelse på en delvist lukket døgninstitution, er det kommunalbestyrelsen, der - som myndighed - fastsætter rammerne for magtanvendelsen i forhold til den enkelte unge eller det enkelte barn, herunder i hvilket omfang magtanvendelsen kan finde sted. For at sikre kontinuitet i anbringelsesforløbet er der ikke fastsat tidsmæssig begrænsning på, hvor længe et barn eller en ung kan opholde sig på en delvist lukket døgninstitution. Der vil i en bekendtgørelse blive fastsat regler om, hvor længe børn og unge kan tilbageholdes på en delvist lukket døgninstitution samt i hvilke situationer børn og unge kan fastholdes. Afgørelsen om anbringelse på en delvist lukket døgninstitution træffes af børn og ungeudvalget, hvad enten afgørelsen træffes med eller uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge. Initiativet vil blive evalueret i Evalueringen skal bl.a. afdække effekten, herunder hvilken målgruppe den nye institutionstype har bedst effekt over for, samt indholdet af den pædagogiske behandling, der gives i den nye institutionstype. På baggrund af evalueringen vil satspuljepartierne drøfte, om initiativet i sin nuværende udformning dækker behovet på området. Forbedret udslusning og opfølgende støtte i forhold til løsladte unge. For børn og unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til barnet eller den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge og dennes familie. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en foreløbig handleplan senest 7 dage efter at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet. Det skal i den forbindelse overvejes, om det vil være relevant at træffe afgørelse om ungepålæg. 17

39 Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med løsladelse give unge under 18 år, der har afsonet frihedsstraf, været varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat et tilbud om udslusning. Tilbuddet om udslusning skal så vidt muligt etableres inden løsladelsen og have en varighed på mindst 6 måneder efter løsladelsen. Tilbuddet skal som minimum have et omfang svarende til en kontaktperson efter 52, stk. 3. Det er ikke en forudsætning for tilbuddet om udslusning, at der er udarbejdet en undersøgelse eller en handleplan efter 140. Screening af børn og unge for psykiatriske problemer på sikrede afdelinger Der er en voksende erkendelse af, at udviklingsmæssige og psykiatriske problemer hos børn og unge har betydning for udviklingen af kriminel adfærd. Samtidig viser forskning og forsøg med screening, at en stor andel af de børn og unge, der anbringes på sikrede afdelinger, har psykiatriske problemer. kommunalbestyrelsen skal derfor fremover sikre, at alle børn og unge på sikrede institutioner tilbydes screening med henblik på at afdække psykiatriske problemer. Screeningen forudsætter samtykke fra forældremyndighedsindehaver og unge, der er fyldt 15 år. Socialministeren fastsætter nærmere regler om screeningens omfang, herunder hvem der kan udføre den, og hvornår den skal udføres. Adgang til at foretage brev og telefonkontrol på private opholdssteder I loven udvides adgangen til at foretage brev- og telefonkontrol, således at børn og ungeudvalget kan træffe afgørelse om brev- og telefonkontrol under ophold på opholdssteder beregnet til døgnophold for børn og unge. Formålet med indsatsen er, at færre unge oplever et brud i kontinuiteten i anbringelsen ved at blive flyttet fra opholdssteder til døgninstitutioner. Hidtil har kontrollen kun kunne finde sted på døgninstitutioner. Tilbageholdelse af børn og unge i op til 14 dage på døgninstitutioner og private opholdssteder. Der er indført hjemmel til at kunne tilbageholde et barn eller en ung i op til 14 dage i starten af en anbringelse på åbne døgninstitutioner og opholdssteder i socialt regi, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til at kunne imødekomme et barn eller en ungs særlige behov for støtte, og det vurderes at have afgørende betydning for den socialpædagogiske behandling. Det er ikke et krav, at barnet eller den unge før er rømmet fra en åben institution i forbindelse med en tidligere anbringelse, men kommunen skal vurdere tilbageholdelsen påkrævet for at kunne yde den fornødne socialpædagogiske behandling. Formålet med initiativet er at nedbringe antallet af sammenbrud i anbringelserne. En afgørelse om, at et barn eller en ung under 18 år skal kunne tilbageholdes i op til 14 dage umiddelbart efter anbringelse på åbne døgninstitutioner og opholdssteder, træffes af børn og 18

40 unge-udvalget i den anbringende kommune, hvad enten afgørelsen træffes med eller uden samtykke fra forældrene og barnet eller den unge. Undersøgelse af personer og opholdsrum på døgninstitutioner og private opholdssteder. Loven giver mulighed for at både åbne døgninstitutioner, delvist lukkede døgninstitutioner og opholdssteder kan undersøge barnets eller den unges person eller opholdsrum, når der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, der kan betyde, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages. Hermed øges både de åbne døgninstitutioners, delvist lukkede døgninstitutioners og opholdssteders mulighed for at håndhæve ordensbestemmelser og sikkerhedshensyn Udvikling af SSP-samarbejdet SSP-samarbejdet med deltagelse af skole, de sociale myndigheder og politi organiserer den væsentligste del af den lokale kriminalitetsforebyggende indsats over for børn og unge. Målet med SSP-samarbejdet er at afklare, hvilke forebyggelsesmuligheder der findes lokalt og koordinere indsatsen mellem de relevante lokale myndigheder og institutioner. Samarbejdspartnere kan ud over skole, de sociale myndigheder og politi være kriminalforsorgen, institutioner, boligområder, fritidsområder og det kulturelle område. Inden for rammerne af SSP-samarbejdet tages der initiativ til projekter og specielle indsatser, som kan forhindre, at børn og unge udvikler en uhensigtsmæssig adfærd, der kan lede til kriminalitet. Med loven tilknyttes kriminalforsorgen formelt til SSP samarbejdet. Det er hensigten at kriminalforsorgens erfaring og ekspertise med at håndtere unge lovovertrædere udnyttes i tilknytning til det lokale kriminalitetsforebyggende arbejde. Loven trådte i kraft den 1. juli

41 20

42 Bilag: 3.1. Information til skoler og forældre om IT-Skoleprojekt Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 05. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 96668/10

43 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Lotte Mikkelsen IT-afdelingen D E lomi@lejre.dk Dato: 10. september 2010 J.nr.: Orientering til lærerkollegier og forældre vedrørende skole-it projektet i Lejre Kommune Projektet vedrørende renovering af Skole-IT blev igangsat i marts Der blev arbejdet med tre parallelle projekter: et netværksprojekt, en central serverløsning og en omlægning af supporten af skolernes lærer- og elev PC ere. I august - september 2009 var projektgruppen klar til at sende projektet i udbud. Et udbud vedr. nyt netværksudstyr på alle skoler, og et udbud vedrørende den centrale serverløsning inklusiv support af lærer- og elev PC ere. Udbuddet vedr. renovering og fremtidssikring af skolernes netværk forløb planmæssigt, og arbejdet blev igangsat i december Der har været mange tekniske udfordringer undervejs, men IT-afdelingen har nu en forventning om at kunne afslutte projektet i 4. kvartal i år. Desværre blev det i løbet af foråret konstateret, at der var begået fejl i udbudsprocessen vedr. den centrale serverløsning, hvilket medførte at udbuddet i juni måned måtte annulleres. På dette tidspunkt var planlægningen af serverløsningen næsten afsluttet, og denne planlægning vil blive udgangspunktet for projektet, når det sættes i gang igen. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at udtale sig om, hvornår den nye Skole-IT løsning vil være klar til brug. Vi anbefaler derfor skolerne at tage udgangspunkt i, at den først vil være klar til drift i august Vi forventer at kunne udmelde en mere konkret tidsplan omkring efterårsferien. Vi er naturligvis bekendte med, at en stor del af skolernes elev-pc ere er i meget dårlig stand. Udskiftningen var en væsentlig del af skole-it projektet. Der arbejdes derfor også på at udarbejde en plan, der skal sikre at skolerne i

44 rimeligt omfang kan anvende IT i den daglige undervisning, til nationale tests, terminsprøver og afgangsprøver, indtil den endelige løsning er etableret. IT-afdelingen og projektets styregruppe beklager meget den situation, som skolerne er bragt i. Vi er alle opsat på at få igangsat og gennemført projektet uden yderligere forsinkelser. Så snart der foreligger mere konkrete planer, vil skolerne blive orienteret igen. Venlig hilsen Lotte Mikkelsen IT-chef. Side 2 af 2

45 Bilag: 3.2. Status vedr. legestue i Ejby Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 05. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

46 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Marie Lindholt Andersen Dagplejen D E mlan@lejre.dk Status vedr. etablering af legestue i Ejby Dato: 1. oktober 2010 J.nr.: Administrationen har i 2010 arbejdet med planer for etablering af heldags legestue for dagplejerne i Ejby. Imidlertid har en række af præmisserne for projektet ændret sig væsentligt i løbet af det sidste halve år, hvorfor administrationen foreslår, at projektet sættes midlertidigt i bero. Projektet har indtil nu koncentreret sig om planer for køb og indretning af legestue i et parcelhus i området. Dagplejen er i den forbindelse stødt på forhindringer i form af krav om udfærdigelse af lokalplan, hvilket vil vanskeliggøre og forlænge denne proces væsentligt. Pga. faldende børnetal er der desuden i september 2010 blevet gennemført afskedigelser i dagplejen. I den forbindelse er 5 dagplejere i Ejby blevet afskediget, og en yderligere dagplejer i området har indgivet sin opsigelse, hvorefter der nu er 9 dagplejere tilbage i Ejby. Administrationen vurderer, at dette ændrer væsentligt på forudsætningerne og behovet for en heldagslegestue i Ejby, og at alternative muligheder for etablering af legestuen derfor bør genovervejes. I den forbindelse kan en placering ved Grønhøjgård hhv. Bramsnæsvigskolen vurderes. De relevante lokaler på Bramsnæsvigskolen er imidlertid samtidig i spil i forbindelse med det igangværende Skoleplan projekt. Af denne grund anbefaler administrationen, at projektet vedr. etablering af legestue i Ejby sættes i bero og afventer projektet vedr. Skoleplan for at kunne vurdere, hvordan lokaleudnyttelsen på Bramsnæsvigskolen bliver fremadrettet.