Resumé af byggeprogram

Transkript

1 Resumé af byggeprogram samt bæredygtighedsvurdering Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg Laboratoriet December 2010

2 RESUMÉ AF BYGGEPROGRAM 1.1 Gennemførelsesplan og generalplan I Region Syddanmarks "Gennemførelsesplan - Fremtidens sygehuse - fra plan til virkelighed" fra september 2008 besluttede regionsrådet, at Esbjerg Sygehus skal udbygges til akutsygehus for ca borgere i den sydvestjyske del af regionen. Efterfølgende besluttede regionsrådet at få udarbejdet en generalplan for Sydvestjysk Sygehus, der var grundlaget for regionens ansøgning om midler til regeringens ekspertpanel for sygehusbyggeri. Generalplanen for Sydvestjysk Sygehus implementeres i 3 faser. Planens fase 1 omfatter etablering af en fysisk sammenhængende FAM samt udvidet intensiv - og opvågningskapacitet. Endvidere flytning af nuklearmedicin til den nuværende fys- og ergoterapi, samling af laboratoriefunktionerne nord for Haraldsgade, flytning af dialyseafdeling og flytning af kardiologisk ambulatorium. Fase 2 indeholder bygning af en ny sengebygning langs Haraldsgade. Fase 3 omfatter rokering af en række andre funktioner med henblik på forbedret logistik på sygehuset. Det fremgår af den besluttede generalplan og det vedtagne plangrundlag, at bygningerne skal indrettes så fleksibelt og så standardiseret som muligt, således at fremtidens behov kan efterkommes. Generalplanen og dette byggeprogram bygger på ekspertpanelets anbefalinger til fremtidens sygehusbyggeri. 1.2 Generalplans første fase Regionsrådet besluttede i juni 2010 at afsætte 185 mio Kr. af sine egen anlægsmidler til første fase generalplanen for Sydvestjysk sygehus. Denne første fase har overordnet det formål at få etableret en fælles akut modtagelse (FAM) på sygehuset. Generalplanen placerer den fælles akutte modtagelse i stueplan af den gamle sengebygning som sygehuset centrale omdrejningspunkt sammen med den nye udvidede intensive og intermediære afdeling der etableres på etagen over FAM. På det areal hvor FAM skal etableres findes i dag 3 afdelinger der skal flyttes inden den fælles akutte modtagelse kan etableres. Det drejer sig om kardiologisk ambulatorium der skal flyttes til den nye sengebygning der betegnes næsen og om dialyseafdelingen der skal nybygges ovenpå den flade del af bygning 10. Endvidere skal klinisk biokemisk afdeling (KBA) flyttes til det nye laboratorium. Laboratoriet består dels af en nybygning og dels af en renovering af det eksisterende områder der i dag huser klinisk patologisk afdeling (KPA) og klinisk mikrobiologisk afdeling (KMA). Endelig skal sygehuset nuklearmedicinske afdeling flyttes til det nuværende terapiområde. 2. GENEREL BESKRIVELSE 2.1 Grundlag Som udgangspunkt for byggeriet forudsættes gældende love og regler samt relevante standarder overholdt. Region Syddanmarks specifikke krav og ønsker, herunder miljøbevidst projektering, fremgår af de enkelte punkter i nærværende byggeprogram. Side 2

3 Nærværende byggeprogram er udtryk for bygherrens ønsker og krav til en ny, fremtidig og samlet afdeling. Der er taget stilling til hvor de enkelte funktioner fysisk er placeret i den nye samlede bygningsmasse. Skulle der i nærværende byggeprograms tekst og tilhørende rumprogram, være uoverensstemmelser, vil det være byggeprogrammets tal og beskrivelser, der er gældende. Evidensbaseret design Evidensbaseret Design har sit udgangspunkt i beviselige og erfaringsbaserede emner der videnskabeligt med fordel kan inddrages i planlægningen af byggeriet. Rapporterne omkring FAM og sygehuse i Syddanmark omhandler i bla. punkter, der skal betragtes som en understøtning af brugen af Evidens Baseret Design Overordnet beskrivelse af afdelingen Der er truffet beslutning om, at sygehusets laboratoriefunktioner skal samles nord for Haraldsgade. Det fremtidige laboratorium skal huse klinisk biokemi, immunologi, mikrobiologi og patologi. Funktionerne placeres i den nuværende bygning 08 husende bl.a. klinisk mikrobiologi og Patologisk Institut samt i en nybygning på m2 langs Lunde Allé. Bygningen skal ikke huse AK klinik og forskning. Endvidere bliver enheden for infektionshygiejne, tapning af bloddonorer og ambulatorium for blodprøvetagning placeret udenfor laboratoriehuset Placering af nybygning 2.2 Formål med laboratoriet Byggeprojektet har til formål at: Effektivisere driften gennem ny teknologi og automatiserede produktionslinjer Forbedre vilkårene for laboratoriespecialernes faglige udvikling Fælles anvendelse af apparatur og lokaler. Forbedre arbejdsmiljøet for personalet Side 3

4 Den nedsatte brugergruppe for laboratoriet har haft til formål at komme med input til byggeprogram for det nye laboratorium og for renoveringen af bygning 08. Gruppen har endvidere til opgave at kvalitetssikre byggeprogrammet. Gruppen vil også stå til rådighed for de senere faser af byggeriet. 2.3 Rammebetingelser Der er truffet følgende beslutninger for det kommende laboratorium: Der skal ikke være adgang for patienter i laboratoriebygningen. Det fremtidige bygningsareal vil være bygning 08 samt nybygning. Blodprøver i FAM og på intensiv tages af disse afdelingers personale og sendes med rørpost direkte til laboratoriet. Der vil således ikke være et fremskudt laboratorium i FAM. Der etableres en ressourceeffektiv prøvemodtagelse. Prøvemodtagelsen er i videst udstrækning automatiseret og fælles. Sammen med regionens innovationscenter G10, gennemføres i første kvartal af 2011 en proces der skal bearbejde og uddybe indholdet af denne fælles prøvemodtagelse, således at rumskemaet er færdig når rådgiver antages. Sikringsniveauet for KKM skal der tages specielt hensyn til. (BEK 981 af 15/ ). Møde- og konferencefaciliteter, bibliotek og personalefaciliteter er fælles for alle afdelinger Sygehuset skal etablere særskilte områder for patienter til AK-klinik, forskningsprojekter m.v. samt adskilte vente-, interview- og tapperum for bloddonorer. Disse områder placeres ikke i laboratoriebygningen Laboratoriebygningen skal dog rumme visse undervisnings- og forskning/øve lokaler bla. til studerende på laborantuddannelsen. 2.4 Rokadeplan for laboratoriet Der skal i projekteringsfasen udarbejdes en tids- og afleveringsplan, der sikrer, at behovet for genhusning i byggefasen minimeres mest muligt. I forbindelse med rokadeplanen for laboratoriet skal der være maksimal opmærksomhed på, at laboratoriet skal fungere både på kort, mellemlangt og langt sigt. Altså frem til nybygning er gennemført, under renoveringen af den eksisterende bygning og når hele projektet er gennemført. Bygge og renoveringsprojektet skal endvidere indrettes således at klinisk biokemisk afdeling hurtigst muligt kan fraflytte lokalerne i den gl. sengebygning nord. Det forudsættes at KIAs lokaler (i Blok 6) vil være til rådighed i et år efter KBA er fraflyttet den gamle sengebygning. 2.5 Bygherrens interne projektorganisation Som grundlag for opgaven ligger en Intern projektaftale, mellem driftsområdet og Bygningsafdelingen. Projektaftalen indeholder blandt andet beskrivelse af den interne organisering, aftalegrundlaget, kompetencefordelingsdiagram, tidsplan for opgaven samt det økonomiske grundlag (anlægsbevilling). Sygehuset interne organisering fremgår af det vedlagte bilag. 2.6 Overordnede arealkrav Den eksisterende bygning er på m2 og nybygningen bliver på m2 brutto. Side 4

5 2.7 Budgetramme En gennemregning af projektet viser, at det anlægsprojekt kan gennemføres for kr. Sygehuset søger Regionsrådet om midler til nybygningen og renoveringen af den eksisterende bygning samt til følgeudgifter ved teknisk afdelingen på kr. som sygehuset selv står for. I alt søges der frigivet kr. til det totale anlægsprojekt. 3. TEKNISKE KRAV Her anføres eventuelle særlige interessepunkter vedr. miljøtiltag, materialevalg, konstruktionsmetoder eller andet. Konstruktive forhold generelt: Byggeriet udføres af konstruktioner i en kvalitet, der såvel i form som funktion og teknik giver en levetid på mere end 20 år uden større uforudset vedligeholdelse og reparation. Valg af materialer og løsninger som evt. ikke er defineret i nærværende udbudsmateriale skal således foretages med henblik på, at udgiften til løbende vedligeholdelse og drift minimeres, uden at dette må forringe byggeriets æstetiske kvalitet. Ny-/tilbygningen udføres i forlængelse af eksisterende bygning parallelt med Lunde Allé. Eksisterende bygninger: Den eksisterende bygning er opført med bærende betonelementer som vægge og facade. Etageadskillelser er huldæk og let tagkonstruktion i gitterspær. Der eksisterende tunnelforbindelse mellem eksisterende bygninger. Nybygning udføres i område med tunnelforbindelse. Eksisterende tunnel forbindes til nybygning. Funderingsforhold: Der er ikke udført geotekniske undersøgelser i området, men det vurderes at nybygningen kan funderes ved dyb direkte fundering. Etageadskillelse og tag: De vandrette adskillelser udføres som forspændte huldæk med vederlag på facader og bærende gangvæg. De vandrette adskillelser skal have en sådan styrke og stivhed at utilsigtede vibrationer undgås. Mod loftrum udføres ligeledes forspændt huldæk med let trækonstruktion som underlag for tag. Højder på adskillelser skal tilpasses eksisterende forhold, således at der sikres niveaufri forbindelse mellem nybygning og eksisterende bygning. Facader: Facader udføres som bærende betonelementvægge/-facader. Skillevægge: Skillevægge udføres således at der opnås størst mulig fleksibilitet i indretningen samt at bindinger ved fremtidige ombygninger minimeres. VVS-installationer Hovedføringsveje disponeres for evt. fremtidige ombygninger af de enkelte funktionsområder. Der etableres installationsskakte med disponibel plads til senere udvidelse. Der etableres overvågning af væsentlige funktioner i de tekniske anlæg, hvor overvågning fordeles på driftsalarmer og kritiske alarmer. Der etableres de nødvendige tekniske forsyninger, som laboratorierne påkræver. VVS-installationer til laboratorier (gasser/luftarter, vandinstallationer, behandlet vand) føres i installationsskakte og dimensioneres med muligheden for ændring og udvidelse. Side 5

6 Kølevandsforsyning planlægges udført så energiforbruget minimeres. Varmeinstallationer baseres på eksisterende fjernvarmenet. Den primære rumopvarmning sker via radiatoranlæg. Der prioriteres anvendelse af energibesparende komponenter. Alt installation udføres og dimensioneres iht. gældende standarder og normer. Ventilation Der etableres mekanisk ventilation for at sikre et behageligt termisk og atmosfærisk indeklima. Ventilationsanlæg dimensioneres så der opnås et minimalt energiforbrug. Valg af princip for varmegenvinding afgrænses til krydsveksler eller væskekoblet batterier for at minimere risikoen for krydskontaminering og øge fleksibilitet over fremtidig ombygning af området. I rum med varierende termisk belastning etableres der behovstyret ventilation (VAV), hvor luftskiftet reguleres afhængig af en rumtemperatur og CO 2 -føler. Laboratorier udføres med autonom VAV-regulering pga. varierende udsugning fra stinkskabe, beskyttet arbejdspladser, LAF-bænke samt evt. krav over-/undertryk i laboratoriet. Laboratorieventilation kræver stor erstatningsluft når stinkskabe anvendes. Derfor skal der fokuseres på at stinkskabe leveres med energibesparende automatik. Alle ventilationsanlæg styres og reguleres via CTS-automatik EL Flexibilitet Føringsvej generelt udføres på en sådan måde, at der ved fremtidig udvidelse på kontorer, laboratorier m.m. er god mulighed for at udvide med nye maskiner og produktions-/analyseapparater i fremtiden. Der vil over alt blive monteret installationskanaler, installationsskakte samt installationskasser med disponibel plads til senere udvidelse. Energioptimering Der bliver lagt stor vægt på, at det nye belysningsanlæg er så energioptimalt som muligt. Alle belysningsarmaturer er af højeste virkningsgrad. Det nye belysningsanlæg udføres med bevægelsesmelder samt dagslysstyring. Belysningsniveauet bliver dimensioneret ud fra DS. Alle belysningsarmaturer leveres med udskiftelig indsats, fremtidsmæssigt tænkes indsatsen udskiftet til en LED indsats. Driftsikkerhed Stikkontakter til arbejdspladserne på de forskellige laboratorier bliver delt op på en sådan måde at en fejl på en maskine eller overbelastning ikke medfører nedbrud på andre stikkontakter, der tilhører en anden arbejdsplads. El-installationer til laboratorierne bliver forsynet igennem et nødstrømsanlæg, så udført arbejde m.m. ikke går tabt ved et evt. el-nedbrud. Drift og vedligehold Alle installationer der skal tilses og vedligeholdes bliver udført på en sådan måde, at de er let tilgængelig for driftspersonalet samt teknisk afdeling. Der bliver monteret en el-tavle for hver etage, og hvis det er nødvendigt en el-tavle for hver afdeling. Alle belysningsarmaturer er forsynet med let udtagelig indsats, der hurtigt kan skiftes og derefter serviceres på værksted. Side 6

7 4. ADMINISTRATIVE KRAV Alle budgettal er ekskl. moms. Prisoverslag Beskrivelse Kr. Arealkøb - o - Grundudgifter Håndværkerudgifter inkl. fast inventar Løst inventar, it, telefoni og andre bygherreleverancer Kunst (0,5 % i sager over 10 mio. kr.) Omkostninger Vejrligsforanstaltninger Uforudseelige udgifter Samlede udgifter Prisniveau: 123,9 Fordeling på overslagsår Der angives, hvordan de samlede udgifter i prisoverslaget fordeler sig på de enkelte overslagsår. Overslagsår Kr Samlede udgifter Prisniveau: 123,9. Afledte tekniske driftsudgifter pr. år Der angives (evt. ved klip fra Byggeprogrammet, punkt 5.3) de forventede forsyningsudgifter til forbrug opdelt på faste/variable udgifter. Beskrivelse Kloak, vandafledning Vand Varme El Rengøring Forsikring, ejendomsskat Renovation Øvrige tekniske afledte Driftsudgifter Samlede udgifter Faste udgifter Variable udgifter I alt Prisniveau: 123,9. Der er et arbejde i gang med at beskrive de afledte tekniske driftsudgifter i forbindelse sygehusbyggerierne. Det enkelte projekt kan ikke beskrives uafhængigt af den samlede kontekst i hele rokaden omkring generalplanen. I dette tilfælde FLYTTES produktionen fra andre steder på sygehuset. Netto udvides sygehuset med arealet fra tilbygningen på m2, men på et senere tidspunkt skal KIAs lokaler nedrives. Side 7

8 Vedligeholdelses- og renoveringsudgifter pr. år Der angives (evt. ved klip fra Byggeprogrammet, punkt 5.4) de forventede udgifter til vedligeholdelse og renovering samlet for bygningens første 5 år og samlet for de efterfølgende 25 år samt på baggrund heraf en beregnet middelværdi for det forventede årlige forbrug. Beskrivelse Ved indeks Planlagt Akut I alt Terræn, belægninger og beplantning Udvendig på bygning Indvendig i bygning Installationer I alt Kilde: (Vejledende priser kan tages fra V&S-priser, drift og renovering). Udbudsform Her angives den valgte udbuds- og entrepriseform samt tildelingskriterium med henvisning til gældende lovgivning. (Klip fra Byggeprogrammet, punkt 5.4). Arbejdets videreførelse Der redegøres for det videre projektforløb, beslutningsprocedure mv. (Klip fra Byggeprogrammet, punkt 5.5). Tidsplan Der skal udarbejdes en tidsplan med præcisering af vigtige deadlines og tidsfrister for projektet evt. ved klip fra Byggeprogrammet, punkt 5.6. Tegningsbilag: Alle dateret XX01 Situationsplan, ny bygninger ved bygning 7 og 8 1:200 XX02 Situationsplan, oversigtsplan etage 02 1:1000 XX03 Situationsplan, bygningsoversigt 1: Plan, indretning etage 02 1: Plan, indretning etage 03 1: Plan, indretning etage 04 1:100 08XX01 Principsnit i ny bygning 1:100 Side 8

9 BÆREDYGTIGHEDSVURDERING I henhold til Region Syddanmarks Strategi for bæredygtig udvikling skal alt nybyggeri vurderes for dets bæredygtighed indenfor drift, miljø, energi og fysisk placering. I forbindelse med renovering skal der med udgangspunkt i energimærkningen opstilles målsætninger for forbedringer, som indarbejdes i renoveringsplaner, herunder energiinvesteringer med op til 7 års tilbagebetalingstid. Da mange bygningsændringer og nybyggeri naturligt vil medføre en miljø- og energimæssig forbedring alene ved at følge gældende lovgivninger, fokuserer vurderingen primært på, om der er planlagt tiltag, som går ud over de lovmæssige krav i bygningsreglement, miljøbeskyttelsesloven, arbejdsmiljøloven, forsyningsplaner m.m. Driftsmæssig effekt Der redegøres kort for, om projektet medfører en driftsøkonomisk mindskelse i forhold til situationen før projektets gennemførelse, eller om projektet har en negativ effekt (i givet fald hvilken) samt hvorledes projektet vurderes i forhold til andre relevante løsninger. Der redegøres ligeledes kort for, om projektet medfører forebyggelse, herunder reducerer risiko for arbejdsulykker, minimerer arbejdsrelateret sygefravær og sikrer et sundt og godt arbejdsmiljø, eller om projektet har en negativ effekt (i givet fald hvilken) samt hvorledes projektet vurderes i forhold til andre relevante løsninger. Eksempel: Ved programmering af laboratoriet er der lagt afgørende vægt på flere forhold: En effektiv prøvemodtagelse med tilhørende automatiserede produktionslinier. Særligt rørportsystem mellem fam/intensiv og laboratoriet. Automatiske produktionslinier. Eksisterende patologisk afdeling totalrenoveres op til dagens standard, stinkskabe, hæve/sænke borde m.v. Miljømæssig effekt Der redegøres kort for, om projektet medfører en mindskelse af miljøbelastningen i forhold til situationen før projektets gennemførelse, eller om projektet har en negativ effekt (i givet fald hvilken) samt hvorledes projektet vurderes i forhold til andre relevante løsninger. (Bæredygtighedsafdelingen vil tilbyde at hjælpe med at lave en form for tjekliste til miljøvurderingen). Eksempel: Generelt anvendes stinkskabe, LAF-bænke, ventilerende arbejdspladser så miljøbelastning reduceres. Opsamling af særligt spildevand til speciel afhentning. Energimæssig effekt Der redegøres kort for, om projektet medfører en mindskelse af energiforbruget i forhold til situationen før projektets gennemførelse, eller om projektet har en negativ effekt (i givet fald hvilken) samt hvorledes projektet vurderes i forhold til andre relevante løsninger, herunder også andre energikilder. Eksempel: ventilationsanlæg forsynes med effektive varmegenvindingsapparater og der anvendes VAV-anlæg. Stinkskabe forsynes med behovsstyring. Klimaskærmen i nybyggeri isoleres op til lavenergiklasse 2015 (tillægspris). Vinduer i eksisterende bygning udskiftes til lavenergiruder (tillægspris). Efterisolering af eksisterende tagkonstruktion (tillægspris). Side 9

10 Fysisk placering Der redegøres kort for, om projektets placering fremmer regional udvikling og er i samspil med beslutninger vedr. miljø, trafik, erhverv, sociale forhold, sundhed, uddannelse og kultur, eller om projektet har en negativ effekt (i givet fald hvilken) samt hvorledes projektet vurderes i forhold til andre relevante løsninger. (Bæredygtighedsafdelingen vil tilbyde at hjælpe med at lave en form for tjekliste til arbejdsmiljøvurderingen). Eksempel: Side 10