Kortlægning af velfærdsteknologiske initiativer i kommunalt regi

Transkript

1 NOTAT VELFÆRDSTEKNOLOGI RÅDHUSPASSAGEN VEJEN FAELLESKOMMUNALSUNDHED.DK Kortlægning af velfærdsteknologiske initiativer i kommunalt regi 0. BAGGRUND Af kommissoriet for styregruppen til udarbejdelse af syddansk fælleskommunal strategi for velfærdsteknologi fremgår det, at OPRETTET: :14 REF.: BRUNO LANGDAHL [email protected] BRUNO LANGDAHL [email protected] Styregruppen forestår udarbejdelsen af en analyse af potentialer og behov for velfærdsteknologiske løsninger på det kommunale velfærdsområde. Styregruppen har med dette udgangspunktet: 1) Udarbejdet en behovsanalyse ved at indhente ideer fra de syddanske kommuner 2) Udarbejdet en kortlægning af velfærdsteknologiske indsatser ved at indhente projektkataloger og porteføljebeskrivelser fra en række aktører. 1. KORTLÆGNING AF BEHOV I DE SYDDANSKE KOMMU- NER sanalysen er udarbejdet på grundlag af Odense Kommunes idekatalog på velfærdsteknologiområdet. Idekataloget er således udsendt til de øvrige syddanske kommuner, som har suppleret med egne ideer. Ideerne er oplistet i nedenstående tabel opdelt efter følgende kategorisering: 1

2 Pleje Borgerrettede initiativer Træning Specialiseret sygepleje Kommunikation/Telemedicin Medarbejderrettede initiativer Styring/ arbejdsprocesser Arbejdsmiljø I de to notater, Odense Kommunes idékatalog (bilag 1), samt notatet Oversigt over indkomne forslag (bilag 2), er ideerne uddybet. Der refereres til disse notater i Bilagsnr. og sidetal i tabellens højre kolonne. BORGERRETTEDE Pleje Badning i eget hjem B2-S8 Borgere har behov for hjælp til bad og personlig hygiejne B1-S13 Hjælp til at tørre borgere på ryggen når de bruger forflytningssejl B1-S12 til bad Intelligente toiletter B2-S9 Demens B2-S10 GPS til hjemmeboende demensramte B2-S4 Støttestrømper B2-S9 Fysisk aktivitet og træning Borgernes gangfunktion skal trænes og optimeres B1-S15 Registrering af udført træning B1-S 16 Specialiseret sygepleje Alternative former for monitorering af borgere der i dag skal B1-S 9 overvåges af personalet af sikkerhedsmæssige årsager (primært epilepsi) Pilledispenser med integration til omsorgssystem B2- S 2 Hjælp til påmindelser om medicinindtagning B1-S 2 Nye løsninger i forhold til at dosere medicin til borgerne, knuse B1-S 2 piller, dele piller Hjælp til antabus / metadon behandling B1-S 3 Kommunikation/Telemedicin Mere avanceret og nuanceret interaktiv elektronisk kommunikation B1-S8 Alternativer til tekstbaseret formidling (handleplaner, referater B1-S9 2

3 mm) Booking og påmindelse om aftaler i det kommunale sundhedsområde Visualiseret hjælp i hverdagen Et dagstavle system der kan opdatere sig selv Påmindelse om døgnrytme herunder specifikt påmindelser om mad og drikke Styring/arbejdsprocesser Dokumentation af genoptræning Mobilapps til brug for det pædagogiske arbejde med udviklingshæmmede Bedre muligheder for registrering/dokumentation i hjemmet ved besøg af personale Registreringen af de borgere der kommer til genoptræning Hjælp til forståelse af borgere med svære sprogproblemer Arbejdsmiljø Hjælp til rengøring Hjælp til opvask Tømning af kateterposer At få sejl på borgere, når de sidder Aflastning af skæve arbejdsstillinger ved lift situationer Løsninger på hvorledes vendingssituationen hos en sengeliggende borger kan lettes Hjælp til at hjælpe borgerne op at sidde på sengekanten At finde nye måder at løfte tunge ben At finde nye måder at behandle sår på tunge ben Løft af ben/sårbehandling/kompression B2-S3 B2-S3 B1-S4 B1-S5 B2-S6 B2-S6 B1-S10 B1-S11 B1-S12 B1-S6 B1-S6 B2-S7 B1-S6 B1-S7 B1-S7 B1-S8 B1-S14 B1-S14 B2-S8 3

4 2. KORTLÆGNING AF INDSATSER OG POTENTIALER sanalysen viser, på hvilke områder de syddanske kommuner oplever særlige behov. For at kunne afdække potentialer for fælles indsatser og for at understøtte en udvælgelse af indsatser til strategiens handlingsplan, er der desuden indhentet porteføljebeskrivelser og projektkataloger fra en række aktører. Der er indhentet beskrivelser fra: - Større kommuner udenfor Region Syddanmark (København, Aarhus og Aalborg kommuner) - De fem syddanske kommuner, som er repræsenteret i formandskabet: Esbjerg, Odense, Vejle, Aabenraa (samt samarbejdskommuner) og Vejen kommuner. - De 17 kommuner i Region Sjælland - Lev Vel (samarbejde mellem virksomheder, førende forskningsinstitutioner, regioner, kommuner, hospitaler og organisationer i Region H) Indsatserne er samlet i en database, hvor også behovsanalysens indsatser indgår. Databasen består af i alt 527 indsatser opdelt på implementeringsstadie (ønske/behov, projekt eller implementeret) og samme kategoriseringsmodel som behovsanalysen. Opdelt således kan indsatssamlingen give et billede af, hvilke indsatser danske kommuner mv. arbejder med, teknologiernes modenhed og hvilke teknologier, det er lykkedes at sætte i drift. I nedenstående tabel er antallet af indsatser i de forskellige kategorier og stadier gengivet. Samtidig er de 2-3 hyppigst forekommende indsatser i hvert felt fremhævet. 4

5 Ønske / behov Borgerrettet Pleje Træning Specialiseret sygepleje Kommunikation/Telemedicin Medarbejderrettet Styring/arbejds- Arbejdsmiljø processer Spiserobot, toilet & bad Virtuel genoptræning, genoptræningsmåtte Medicinhåndtering, hjemmemonitorering Telemedicin, skærmløsninger Låsesystemer, dokumentation Forflytninger, den intelligente trøje Projekt Toilet & bad, robotstøvsugere, GPS demente Virtuel genoptræning, Wii Medicinhåndtering, hjemmemonitorering Telemedicin, videokonference Talegenkendelse, låsesystemer Forflytninger, den intelligente arbejdsbeklædning Implementeret Toilet & bad, robotstøvsugere, GPS demente Wii Sporing hørenedsættelse Telemedicin, videokonference PDA/smart phones, låsesystemer Forflytninger, elcykler Initiativer, der er kasseret efter projektperioden, eller som har et så bredt sigte, at de ikke kan rummes i kategoriseringen, er ekskluderet. Det drejer sig om i alt 23 initiativer. 5

6 Teknologityper I bilag 3 er alle de kortlagte teknologier oplistet efter område og stadie. Hver teknologi er kun nævnt én gang - på det højeste stadie (implementeret frem for projekt; projekt frem for ønske/behov). Sigtet er at gengive et billede af, hvor implementeringsmodne de forskellige kortlagte teknologier er. De 5 formandskabskommuner Bilag 4 gengiver et mere lokalt billede. Her er indsatserne i kataloger og porteføljebeskrivelser fra de fem kommuner, som er repræsenteret i Sundhedsstrategisk Forums formandskab (Esbjerg, Odense, Vejle, Aabenraa og Vejen kommuner), gengivet. Kommunerne har en god repræsentativitet for de syddanske kommuner hvad angår geografi, og der er en vis spredning hvad angår befolkningsstørrelse. ABT-fonden/Digitaliseringsstyrelsens afrapportering Styregruppen har desuden behandlet ABT-fonden/Digitaliseringsstyrelsens afrapportering (august 2012). Et resumé af de særligt lovende indsatser, som rapporten peger på, er indeholdt i bilag 5. 6

7 NOTAT Ældre- og Handicapforvaltningen Sundhed Idékatalog Velfærdsteknologi ÆHF MEDICIN... 2 Hjælp til påmindelser om medicinindtagning... 2 Nye løsninger i forhold til at dosere medicin til borgerne, knuse piller, dele piller... 2 Hjælp til antabus / metadon behandling... 3 STRUKTUR I HVERDAGEN... 4 Et dagstavle system der kan opdatere sig selv Påmindelse om døgnrytme herunder specifikt påmindelser om mad og drikke... 5 RENGØRING... 5 Hjælp til rengøring... 5 Hjælp til opvask... 6 FORFLYTNINGER... 6 At få sejl på borgere, når de sidder... 6 Aflastning af skæve arbejdsstillinger ved lift situationer... 7 Løsninger på hvorledes vendingssituationen hos en sengeliggende borger kan lettes.. 7 Hjælp til at hjælpe borgerne op at sidde på sengekanten... 8 Ørbækvej Odense SØ Tlf Fax DATO 4. juli 2011 REF. TDA JOURNAL NR. 2010/ KOMMUNIKATION... 8 Mere avanceret og nuanceret interaktiv elektronisk kommunikation Alternativer til tekstbaseret formidling (handleplaner, referater mm)... 9 ARBEJDSPROCESSER... 9 Alternative former for monitorering af borgere der i dag skal overvåges af personalet af sikkerhedsmæssige årsager (primært epilepsi)... 9 Bedre muligheder for registrering/dokumentation i hjemmet ved besøg af personale. 10 Registreringen af de borgere der kommer til genoptræning Hjælp til forståelse af borgere med svære sprogproblemer BAD Hjælp til at tørre borgere på ryggen når de bruger forflytningssejl til bad Borgere har behov for hjælp til bad og personlig hygiejne LØFT AF BEN/SÅRBEHANDLING At finde nye måde at løfte tunge ben At finde nye måde at behandle sår på tunge ben FYSISK AKTIVITET OG TRÆNING Borgernes gangfunktion skal trænes og optimeres Registrering af udført træning /16

8 Medicin Medicinområdet var et af de områder alle driftsområder pegede på som havende potentiale for velfærdsteknologi. Vi er derfor generelt interesseret i teknologiske løsninger indenfor området. Nedenstående er eksempler på nogle af de konkrete behov der blev formuleret under behovsafklaringen. Hvordan foregår det i dag? Overordnet vurdering af potentiale Hjælp til påmindelser om medicinindtagning Mange borgere i hjemmeplejen får hjælp til at huske at tage medicin af hjemmeplejen. Dette sker i dag ved fysiske besøg. Mulighed for at hjælpe borgeren til selvstændigt at huske at tage sin medicin, og derved spare fysiske besøg % af borgerne i hjemmeplejen vil kunne have gavn af dette - eksempelvis borgere der lider af visse former for hjerneskade, sindslidelse eller demens Enkelte steder besøger medarbejderne i dag borgeren op til 4 X dagligt, hvor der gives medicin. Disse påmindelser om medicin ligger ofte i forbindelse med andre ydelser der gives til borgeren uafhængigt. Det skønnes dog at der kan spares 1-2 besøg dagligt i de tilfælde hvor borgeren besøges mange gange dagligt, hvis borgeren selv var i stand til at huske medicin. Hvordan foregår det i dag? Nye løsninger i forhold til at dosere medicin til borgerne: knuse piller, dele piller, prikke piller ud af blisterpakninger I dag kommer størstedelen af medicin i blisterpakninger. Personalet skal trykke pillerne ud manuelt, hvilket er en stor belastning for tommelfingre og håndled. Personalet belastes ligeledes når pillerne skal knuses eller deles. 2/16

9 Overordnet vurdering af potentiale Der efterlyses en ny løsning på hvorledes man kan dosere medicinen til borgerne på en mere hensigtsmæssig måde både i forhold til tidsforbruget og i forhold til arbejdsbelastning. Den nuværende løsning (blisterpakninger), er betinget af lovgivningen om at skulle give det billigste præparat. Der findes løsninger i dag til at tage piller ud af blister pakninger disse fungerer dog ikke optimalt. Det skønnes at der i plejebolig bruges 1 time per assistent dagligt til denne opgave. I hjemmeplejen bruges der op til 4 timer dagligt per assistent til opgaven. Det skønnes at 1 dosering tager mellem ½ til 1 ½ time og skal udføres for ca borgere hver 14 dag. Hertil kommer at knuse / dele piller. Hvordan foregår det i dag? Overordnet vurdering af potentiale Hjælp til antabus / metadon behandling I dag sikrer man til tider at antabus bliver taget, ved at medarbejderne fysisk besøger borgerne og sikrer at medicinen bliver indtaget Mange af besøgene omhandler alene at sikre at medicinen bliver indtaget af borgerne, og er således en meget ressourcetung opgave. Det er derfor relevant at undersøge hvorvidt det er muligt at sikre at medicinen bliver indtaget, uden at der møder personale op fysisk. Stort økonomisk og fagligt potentiale. et handler om den manglende motivation for at tage medicinen, derfor tænkes løsningen i retning af slow release medicin, og derfor måske ikke nødvendigvis alene en velfærdsteknologisk løsning. 3/16

10 Struktur i hverdagen Et område i vækst generelt indenfor velfærdsteknologi. Dette område specielt tiltænkt til institutionsområdet. Nedenstående er eksempler på identificerede behov fra behovsafklaringsprocessen: Hvordan foregår det i dag? Overordnet vurdering af potentiale Et dagstavle system der kan opdatere sig selv. (Interaktivt) (Nedenstående på autismeområdet, men behovet er udtalt på flere specialområder) Der bruges mange ressourcer på at hænge de nuværende dagstavler op, pille dem ned, opdatere dem løbende, forklare borgerne hvor langt de er nået på dagstavlen osv. (Nuværende teknologi: Velcro-strips) At undersøge muligheden for et nyt system, hvor tavlerne er permanente og opdaterer sig selv fra dag til dag, samt løbende opdateres efterhånden som borgeren færdiggør de enkelte opgaver. Der kan bygges videre på teknologien: Eks. tænke arbejdspapirer som handleplaner ind eller en funktion hvor borgeren kan se hvem der er på arbejde mm. Det vurderes at der er et betydeligt potentiale i behovet, da flere målgrupper kan få gavn af teknologien indenfor handicap og psykiatri området. Primært på autismeområdet vurderes potentialet som værende stort, da der her bruges mange ressourcer på dette område. På Tornhuset alene vurderes det at hver medarbejder bruger 1-2 timer dagligt på opgaver som kan løses af denne teknologi. En teknologisk løsning på dette behov vil deslige have positiv effekt på arbejdsmiljø samt livskvalitet for borgerne. 4/16

11 Hvorledes foregår det i dag? Overordnet vurdering af potentiale Påmindelse om døgnrytme herunder specifikt påmindelser om mad og drikke Mange borgere har problemer med at huske hvornår de skal spise (herunder også problemer med at huske rækkefølgen i madlavning), samt den generelle rytme i dagen At undersøge hvorledes borgerne kan hjælpes til at huske døgnrytme, måltider og madlavningsrækkefølge. Indenfor demensområdet, skønnes det at 10 % af borgere med demens vil kunne få glæde af en løsning til dette. et har en stor potentiel målgruppe udover mennesker med demens - herunder visse former for hjerneskade og sindslidelser. Der er tale om essentielle funktioner, med mulig ressourcebesparelse ved større selvhjulpenhed. Teknologien kan ligeledes udvides til at inkludere påmindelser til andre dagligdagsfunktioner. Stor potentiel kvalitetsforbedring for borger og personale (livskvalitet og selvhjulpenhed). Evt. længere tid i eget hjem samt aflastning af pårørende. Rengøring Lav praktisk behov for rengøring i eget hjem. Nedenstående er de to mest udtrykte behov for teknologi på rengøringsområdet. Hvordan foregår det i dag? Hjælp til rengøring Borgeren kan ikke gøre rent dvs. kan ikke skubbe, trække, skrubbe mm. pga. dårlig balance, dårlig gang funktion, dårlig funktion af arme, skuldre og ryg, slidgigt o.l. Borgerne bliver visiteret til rengøring, hvor hjemmeplejen kommer og gør rent i boligen Muligheden for at kunne udføre (dele af) 5/16

12 Overordnet vurdering af potentiale rengøringen på en måde, der ikke kræver meget fysisk primært vask af gulv, støvsugning samt rengøring af badeværelse. Herunder også muligheden for at aflaste personalet i form af mindre manuelt arbejde. Umiddelbart skønnes stort potentiale borgere får i dag hjælp til service hos hjemmeplejen. Hvordan foregår det i dag? Overordnet vurdering af potentiale Hjælp til opvask Hjemmeplejere hjælper i dag mange borgere med at vaske op efter spisning En indsats der kunne lette denne opgave eksempelvis en bordopvaske maskine Det skønnes, at der er stort potentiale. Nogle steder vasker hjemmehjælpen kun op efter få tallerkner, og her er det økonomiske potentiale således ikke stort. Andre steder laver folk selv mad, hvilket betyder større potentiale. En opvask hjælp kunne være med til at flytte opgave / samle opgaven til ét tidspunkt på dagen. Op til 90% i visse hjemmeplejegrupper får hjælp til opvask og det skønnes at op til 75% af disse ville selv kunne stille i opvaskemaskinen løbende. Forflytninger Forflytninger er et generelt fokusområde i mange kommune, grundet den store slid på både medarbejdere og borgere. Nedenstående er eksempler på identificerede behov på forflytningsområdet. Hvordan foregår det i dag? At få sejl på borgere, når de sidder I dag skal der 2 medarbejdere til når der skal lægges sejl på en siddende borger. Dette er en meget tidskrævende, fysisk krævende proces Et sejl der enten kan lægges let eller som borgerne kan sidde på uden risiko for 6/16

13 Overordnet vurdering af potentiale tryksår, uden syninger. Der findes siddesejl i dag, men der er forskellige problemer med disse. Hjemmeplejen skønnes at lave minimum 5 besøg dagligt, med denne opgave. Dette tager 20 minutter for 2 medarbejdere (dette inkl. tøj af + toiletbesøg). Hvordan foregår det i dag? Overordnet vurdering af potentiale Aflastning af skæve arbejdsstillinger ved lift situationer I dag foregår mange lift af borgerne med gulvlifte. Gulvlifte er tunge at skubbe og trække, og kræver derfor ofte brug af 2 medarbejdere. Det kræver ligeledes 2 medarbejdere hvis pladsen er trang. En alternativ form for lift, som ikke kræver så meget plads og som ikke kræver 2 medarbejdere i mange situationer. I Odense kommune implementeres loftslife på alle institutioner, men ikke i borgernes eget hjem. Hvordan foregår det i dag? Overordnet vurdering af potentiale Løsninger på hvorledes vendingssituationen hos en sengeliggende borger kan lettes I dag vendes borgerne manuelt i sengen af 1-2 medarbejdere. Dette giver store belastninger i ryg og arme for både medarbejdere og borgere. Der efterspørges nye løsningsmåder for vendingssituationen som er mindre fysisk belastende og mindre tidskrævende Sengeliggende borgere vendes minimum 6-7 gange i døgnet ofte flere gange i samme arbejdsproces. I en opgørelse lavet i plejecentre i forbindelse med ABT projektet om vendinger, skønnes det at der foretages vendinger af denne art på plejecentrene i Odense i døgnet. Dette dækker over mange individuelle 7/16

14 problemstillinger, og det er således ikke alle der har brug for vending der kan få gavn af en velfærdsteknologisk løsning Hvorledes foregår det i dag? Overordnet vurdering af potentiale Hjælp til at hjælpe borgerne op at sidde på sengekanten I dag kræver det ofte 2 medarbejdere at støtte borgeren i at komme op og sidde på sengekanten. Ud over den fysiske belastning i form af skæve stræk for medarbejder og borger, kræver det meget timing og præcision til at koordinere arbejdet for at minimere skader. Der er brug for løsninger på hvorledes borgeren kan hjælpes op at sidde på sengekanten Det er en tung forflytning der ofte kræver 2 mennesker, stor koodineringsrisiko og skadesrisici. Stor målgruppe med individuelle problemstillinger hvor ikke alle vil kunne få gavn af en velfærdsteknologisk løsning. Kommunikation Hvordan foregår det i dag? Overordnet vurdering af potentiale Mere avanceret og nuanceret interaktiv elektronisk kommunikation. Kommunikation foregår ved hjemmebesøg, eller via almen telefoni. Udviklingen af interaktive former for kommunikation, så borgeren kan kontakte både personale og pårørende via videotelefoni eller lignende. Der skal være mulighed for at borgeren kan være den initierende part. Stor livskvalitet for borgeren. Udviklingen af interaktivt kommunikation har stort økonomisk potentiale, igennem besparelse på besøg hos en stor målgruppe på tværs af driftsenheder. 8/16

15 Tryghed igennem kommunikation giver forbedret livskvalitet og en større grad af selvhjulpenhed og mulighed for længere i tid i eget hjem. Hvorledes foregår det i dag? Overordnet vurdering af potentiale? Alternativer til tekstbaseret formidling (handleplaner, referater mm) Referater, handleplaner m.m. for udviklingshæmmede borgere er i tekstform, hvilket gør dem svært tilgængelige for målgruppen, da mange har meget vanskelligt ved at læse. Mulighed for at erstatte tekst med billeder/video som også kan gøre at kommunikationen kan gå fra borgeren ud. Øget inddragelse af borgerne vil medføre en øget livskvalitet for borgerne og samtidig vil denne inddragelse betyde øget arbejdsglæde/arbejdsmiljø for medarbejderne. Eventuel økonomisk gevinst enkelte steder - der bruges eksempelvis meget personale tid på at skrive beskeder i borgernes bøger frem og tilbage mellem hjem og værksted, som evt. ville kunne erstattes af anden kommunikation. En teknologisk løsning vil ligeledes kunne sikre en mere præcis kommunikation. Arbejdsprocesser Hvorledes foregår det i dag? Alternative former for monitorering af borgere der i dag skal overvåges af personalet af sikkerhedsmæssige årsager (primært epilepsi) Handicap og psykiatri: I dag checker nattevagten mange borgere, ofte ca. 1 gang hver time i løbet af natten bl.a. pga. 9/16

16 Overordnet vurdering af potentiale? risiko for epileptisk anfald. Dette kræver meget tid og forstyrrer borgernes nat Odense Kommunale Ældrepleje: Både dag og nat personale foretager ofte tryghedscheck hos borgere på plejecentrene, hvilket kan være ressourcekrævende. Mulighed for at overvåge krampeanfald uden fysisk at være tilstede Odense Kommunale Ældrepleje: Undersøge muligheden for anvendelse af sensorteknologi i forbindelse med dørsøgende adfærd. Handicap og psykiatri: Det skønnes at en teknologisk løsning vil kunne forøge livskvaliteten og spare ressourcer. I dag overvåges denne gruppe borgere af personale en meget ressourcetung løsning. Institutionen Munkehatten alene har 2 nattevagter til overvågning. Der er tale om et potentielt stort område der tæller både unge og ældre. Potentialet begrænser sig dog nok til institutioner, da afstanden bliver problematisk ved alarm i private hjem. Hjemmeplejen har kontinuerligt 3-5 borgere der har behov for fast vagt 4-8 timer i døgnet i forhold til forskellige problemstillinger. Plejebolig: Ser ligeledes et meget stort potentiale i forhold til dørsøgende borgere, hvor enkelte institutioner har fast vagt på borgere for at forhindre dørsøgende adfærd. Hvorledes foregår det i dag? Bedre muligheder for registrering/dokumentation i hjemmet ved besøg af personale I dag foregår registrering ved hjemmebesøg eksempelvis hjemmetræning eller besøg af hjemmesygeplejersken - på papir eller ved hukommelse, som så 10/16

17 Overordnet vurdering af potentiale senere bliver registreret i systemet af medarbejderen. Dette kan dreje sig om forskelligt eksempelvis påmindelser om kontakt til læge, opdatering af medicin, udført træning mm. Det er besværligt, og der er således ikke registreret opdateringer f.eks. i forhold til medicin med det samme. Der efterspørges løsninger der kan sikre opdatering hurtigst muligt, samt lette arbejdsgangen, så medarbejderen kan foretage registrering og dokumentation med det samme. Denne arbejdsproces omhandler alle driftsenheder og er meget tidskrævende. Der er derfor stort potentiale for økonomisk gevinst, samt øget medarbejdertilfredshed. Det vurderes at der bruges op til 15 min. per besøg på dokumentation som det er i dag. Der er igangsat projekt i kommunen i forhold til hvorledes man kan sikre driftsikker dokumentation indenfor de forskellige driftsområder. Hvorledes foregår det i dag? Overordnet vurdering af potentiale Registreringen af de borgere der kommer til genoptræning I dag registrerer medarbejdere de borgere der ikke er mødt op til genoptræning i Rambøll. Dette er tidskrævende, da de skal ind på pc og manuelt registrere hver enkelt udeblivende. Det er tillige til tider vanskelligt at finde borgerne i centeret selv om de er ankommet. Et centralt registreringssted, der evt. også kan vise borgerne hen hvor de skal være ift. træning Der kommer i alt 7000 borgere til træning om året, så der et betydeligt økonomisk potentiale ved den tidsbesparel- 11/16

18 se en teknologisk løsning vil medføre. Det vurderes at der bruges op til 15 min per hold på denne registrering for medarbejderne (2 gange ugentligt). Hvorledes foregår det i dag? Overordnet vurdering af potentiale Hjælp til forståelse af borgere med svære sprogproblemer Det er meget tidskrævende at forklare selv meget simple ting, hvis borgeren ikke kan forstå dansk. Det er centralt at der er mulighed for dialog for at sikre ordentlig og sikker behandling. I dag ringer borgerne ofte til et familie medlem som så kan oversætte f.eks. via telefon. Denne proces er meget tidskrævende. Der efterlyses løsninger der kan lette kommunikation med de borgere som har en anden etnisk baggrund end dansk og som har sprogproblemer. Denne teknologi kan ligeledes tænkes at kunne hjælpe handicappede med sprogproblemer i nogle tilfælde. Gruppen af borgere med svære sprogproblemer er stor i visse distrikter og problemet opleves i alle driftsenheder. Da der bruges meget tid på forståelsesproblemer vil en teknologisk løsning medføre ressourcebesparelser. Problemet opleves samtidig som en stor frustration for medarbejderne, hvorfor en teknologisk løsning vil forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderen. Bad Hvorledes foregår det i dag? Hjælp til at tørre borgere på ryggen når de bruger forflytningssejl til bad Mange borgere bliver forflyttet med sejl if. bad situationen, hvilket vanskeliggør 12/16

19 Overordnet vurdering af potentiale? tørring af ryggen når de sættes tilbage i stolen via sejl Sejl der kan tørre selv Der er i dag ca 800 forskellige netsejl udlånt til borgere i Odense Kommune. Borgerens problemstillinger er meget individuelle og derfor vil en evt. teknologisk løsning ikke kunne dække alle behov. Det skønnes dog, at en teknologisk løsning på problemstillingen vil være ressourcebesparende hvis blot få borgere kan bruge teknologien. Dertil vil det resultere i forøget livskvalitet, samt væsentlig forbedret arbejdsmiljø Hvordan foregår det i dag? Borgere har behov for hjælp til bad og personlig hygiejne. Der bruges i dag mange ressourcer på området primært i relation til 2 områder: A) Påklædning borgeren har ofte svært ved selv at klare påklædning (og det er ofte meget ressourcekrævende at hjælpe borgerne i og ud af tøjet). B) Borgere har problemer med at nå deres fødder og hår ved vask og tørre situationer og skal derfor bruge hjælp. Overordnet vurdering af potentiale At undersøge om der findes eller kan udvikles en eller flere teknologier som kan afhjælpe ovenstående problemstillinger. I plejebolig vurderes op mod 100 % af borgerne at få hjælp til påklædning, dette tal er ca. 75 % i hjemmeplejen. Borgerne kan ikke selv - fysisk eller psykisk. Der er tale om en tung arbejdsopgave der også er meget ressourcetung. 13/16

20 Der er derfor tale om en stor målgruppe og et stort potentiale for ressourcebesparelser. Borgerne har dog meget individuelle problemstillinger, hvilket vanskeliggør en fælles løsning på behovet. Løft af ben/sårbehandling Hvordan foregår det i dag? Overordnet vurdering af potentiale At finde nye måde at løfte tunge ben Der er mange borgere der skal have løftet ben f.eks. i forbindelse med sårbehandling. For medarbejderen, er det en stor fysisk belastning at skulle løfte de tunge ben, samt efterfølgende behandle sår i en uhensigtsmæssig arbejdsstilling - eksempelvis på bagsiden af benet. Dette giver mange skader på ryg og arme blandt medarbejderne. Der er behov for løsningsforslag der kan lette processen med de tunge ben løft. Der er mange løft af ben dagligt i syge og hjemmeplejen. Der foretages ca. 800 besøg om ugen der har denne problemstilling i forskelligt omfang. Besøg vil sjældent kunne undværes, så den økonomiske gevinst er primært langsigtet i form af mindre nedslidning mm. Teknologi til løft af ben er også relevant andre steder f.eks. genoptræning, til hjælp til at tørre fødder efter bad og evt. hjælp til at borgeren selv kan blive selvhjulpen ift at gå i seng (løfte benene op og derved spare et besøg). Hvordan foregår det i dag? At finde nye måde at behandle sår på tunge ben Der er mange borgere der skal have behandlet deres sår, bl.a. på ben. For med- 14/16

21 Overordnet vurdering af potentiale arbejderen, er det en stor fysisk belastning at skulle løfte de tunge ben, samt efterfølgende behandle sår i en uhensigtsmæssig arbejdsstilling. Endeligt er sårbehandling en meget tidskrævende proces Der er behov for løsningsforslag der kan lette processen med sårbehandling, så såret ikke renses manuelt. Det skønnes at det kan tage fra 45 min op til 1 time for 2 medarbejdere at rense et sår. Herudover kan en teknologisk løsning give bedre hygiejne, mere værdighed for borgerne, hurtigere heling, samt bedre arbejdsmiljø. Fysisk aktivitet og træning Hvordan foregår det i dag? Borgernes gangfunktion skal trænes og optimeres Borgerne trænes igennem aktivitet og træning. Der peges specielt på 2 områder der kunne optimeres: a) at træne at gå på plejehjem: Der er mange plejehjemsbrugere der har usikker gang funktion p.g.af svage ben muskler eller dårlig balance. Ved gå træningen, går der en medarbejder bagved borgeren for at sikre at de ikke falder. Ved fald, gribes der efter borgeren, hvilket kan nedføre store skader på medarbejderen samt borgeren, og medarbejderen risikerer at få borgeren ned over sig. Men uden denne træning, taber borgerne funktionsniveau b) Mange ældre borgere benytter i dag rollator til at bevæge sig rundt. Brugen af rollator betyder dog også, at borgeren 15/16

22 Overordnet vurdering af potentiale ikke træner balancen. For mange af borgerne giver rollatoren en sikkerhed og et godt redskab til eks. indkøb, dog træner borgeren ikke balance ved brug af rollator At undersøge hvordan indsatsen optimeres, så borgernes mobilitet forbedres (balance, muskelmasse, udholdenhed). Der er behov for løsningsforsalg der kan gøre at borgerne kan træne deres gang funktion uden risiko for fald og arbejdsskader. Der efterlyses løsninger der kan hjælpe borgere der har behov for det, samtidigt med at balance evnen ikke nedsættes. Optimering af træning vil gavne rigtig mange borgere i kommunen. Effektivisering af træning har et økonomisk potentiale, med mange mulige sidegevinster i form af eks. mere selvhjulpenhed, mere mobilitet, længere i eget hjem mm. Hvorledes foregår det i dag? Overordnet vurdering af potentiale Registrering af udført træning Der er i dag ingen registrering på hvorvidt øvelser er udført, hvilket betyder at mange borgere ikke husker at lave deres øvelser, rækkefølgen samt hvorledes øvelserne udføres korrekt. En form for registrering vil kunne bruges både af terapeuten til optimering af træning, men kan ligeledes bruges af borgeren, som ikke kan huske om han/hun har trænet i det hele taget, eller i hvilken rækkefølge og på hvilket tidspunkt han/hun skal træne. Meget stor målgruppe det skønnes at der er en potentiel stor ressourcebesparelse. Herudover en afsmittende effekt på gangfunktion. 16/16

23 Bilag 2 Oversigt over indkomne forslag Der er indkommet følgende forslag til supplering af Odense Kommunes idekatalog (disponeret efter Odense Kommunes idekatalog). Der er indkommet 13 ideer fra seks kommuner. Medicin... 2 Pilledispenser med integration til omsorgssystem (Fredericia Kommune)... 2 Struktur i hverdagen... 3 Booking og påmindelse om aftaler i det kommunale sundhedsområde (Kolding Kommune)... 3 Visualiseret hjælp i hverdagen (Fredericia Kommune)... 3 GPS til hjemmeboende demensramte (Vejen Kommune)... 4 Kommunikation... 5 Fælles telemedicinske løsninger (Vejen Kommune)... 5 Arbejdsprocesser... 6 Dokumentation af genoptræning (Kolding Kommune)... 6 Mobilapps til brug for det pædagogiske arbejde med udviklingshæmmede (Nyborg Kommune)... 6 Tømning af kateterposer (Svendborg Kommune)... 7 Bad... 8 Badning i eget hjem (Fredericia Kommune)... 8 Løft af ben/sårbehandling... 8 Løft af ben/sårbehandling/kompression (Aabenraa Kommune)... 8 Andet... 9 Støttestrømper (Kolding Kommune)... 9 Intelligente toiletter (Vejen Kommune)... 9 Demens (Aabenraa Kommune)

24 Medicin Pilledispenser med integration til omsorgssystem (Fredericia Kommune) Tema/område Ældre og voksen/handicap Påmindelse om medicintagning og synkron registrering i omsorgssystem Hvordan foregår det i Medarbejdere møder op i borgerens hjem og sikrer at dag? borgeren tager sin medicin samt registrerer medicintagning. Udvikling af pilledispenser med plads til større doser medicin,( evt dosispakket medicin) og med mulighed for intergation og reigstrering mellem dispenser og omsorgssystem. Overordnet vurdering af Væsentlige dele af hjemmeplejens tid anvendes i potentiale forbindelse med medicingivning. En stor ressoucebesparelse vil muliggøres hvis dele af disse besøg kan erstattes af pilledispenser. Medarbejderrettet/ Teknologien retter sig overvejende mod borgerne som Borgerrettet teknologi selvstændigt vil kunne opretholde medicinindtag med en sådan dispenser Eksisterende teknologi/ Pilledispensere forefindes men ikke med integration til ift. udvikling omsorgssystem 2

25 Struktur i hverdagen Booking og påmindelse om aftaler i det kommunale sundhedsområde (Kolding Kommune) Tema/område Booking og påmindelse om aftaler i det kommunale sundhedsområde. I dag sker der en del udeblivelser på fx træningsområdet og tandplejen. Hvordan foregår det i Borgeren har fået et brev, udleveret en tid pr telefon dag? eller fået en ny tid ved sidste fremmøde. På visse områder kan borgeren via borgerportalen selv gå ind og afmelde en tid eller booke en tid. Borgere skal på flere områder have mulighed for selv elektronisk at booke tider, flytte tider og afmelde aftaler. Det er ønsket at det kan foregå automatisk så der spares personaleressourcer samt at borgerne i højere grad for meldt afbud eller flyttet deres tider ved behov. Overordnet vurdering Der er stort besparelsespotentiale på området. af potentiale Visualiseret hjælp i hverdagen (Fredericia Kommune) Tema/område Ældre/handicap Visualiseret hjælp til hverdagsfunktioner og aktiviteter f.eks. påklædning, madlavning, (genop-)træningsøvelser f.eks. til demente, handicappede eller ældre der har brug for guidet hjælp/vejledning og instruktion i forbindelse med hverdagsopgaver. Hvordan foregår det i Megen hjælp sker i dag som direkte vejledning og hjælp via medarbejder. dag? Pårørende etc. Anvendelse af telefon/pda/ipod med scanning af QR kode som giver adgang til trinvis video- eller foto-instruktion ift. den konkrete opgave f.eks. påklædning, genoptræningsøvelser, forflytning etc.) Overordnet vurdering af Teknologien vil understøtte borgernes selvhjulpenhed og kunne reducere potentiale tidsforbrug inden for hjemmepleje og voksen/handicapområdet Medarbejderrettet/ Teknologien kan både fungere som støtte for borgeren, men også som Borgerrettet teknologi guidning af medarbejderen f.eks. ift. hvordan en specifik borger ønsker forflytning gennemført dette vil bl.a. støtte vikarers opgaveløsning 3

26 Eksisterende teknologi/ ift. udvikling Teknologien er udviklet og kan erhverves til overkommelige anlægsudgifter GPS til hjemmeboende demensramte (Vejen Kommune) Tema/område GPS til demensramte Hjemmeboende demensramte vil kunne få øget livskvalitet og tidspunktet for flytning til plejebolig vil kunne forhales, hos nogle demensramte som vil kunne fastholde aktiviteter udenfor hjemmet og give aflastning til ægtefælle. Hvordan foregår det i GPS teknologien bruges mange steder primært til dag? demensramte, som bor på plejecentre. Udbrede brugen af GPS til hjemmeboende demensramte, som selv vil kunne give accept til brugen og dermed i en tidlig fase af sygdommen vænne sig til brugen af GPS en Overordnet vurdering Vil kunne være medvirkende til at fastholde af potentiale demensramtes funktionsniveau og sociale relationer samt være aflastende for pårørende. Vil kunne give øget livskvalitet til demensramte og deres nærmeste pårørende og forhale tidspunktet for flytning til en plejebolig. 4

27 Kommunikation Fælles telemedicinske løsninger (Vejen Kommune) Tema/område Telemedicinske løsninger Der er behov for fælles kommunale og regionale telemedicinske løsninger, som kan sikre sammenhæng for borgere mellem praktiserende læge, sygehusafdelinger og den kommunale sygepleje specielt indenfor kronikerområdet Hvordan foregår det i De enkelte kommuner laver forskellige forsøgsordninger dag? evt. i samarbejde med et lokalt sygehusenhed. Det giver problemer for kommuner, der samarbejder med flere forskellige sygehusenheder. Ligeledes vil det være en stor fordel, hvis udviklingsindsatsen på dette område blev samlet i Region Syddanmark Udvikle telemedicinske løsninger til borgere med kroniske lidelser Overordnet vurdering Vil kunne styrke borgeres egenomsorg og derved af potentiale reducere indlæggelser og behovet for pleje ydelser i kommunerne. vil også kunne give øget livskvalitet til borgere med kroniske lidelser. 5

28 Arbejdsprocesser Dokumentation af genoptræning (Kolding Kommune) Tema/område Genoptræning Dokumentation af genoptræning Hvordan foregår det i Dokumentation af borgeres gennemførte træning dag? foregår i care. Der foretages typisk dokumentation i forlængelse af træningen. Det er i dag muligt at anvende bærbar PC ved dokumentation af enkelt ydelser, men der er ikke PC systemer der nemt sikrer muligheder for dokumentation af flere borgere på en gang. Opdatering af IT system, så man ved hjælp af tablet enkelt kan dokumentere genoptræningsydelserne. Der skal etableres en række standardiserede genoptræningsydelser, der nemt kan indføjes i journalen (trækkes fra ikoner / stregkoder eller lignende). Der skal endvidere opdateres på Tablet funktionerne, således det er nemt at have adgang til dokumentation for flere borgere på en gang. Overordnet vurdering En stor del af ergo-og fysioterapeuters tid anvendes i dag af potentiale til dokumentation af genoptræning. Ved at optimere dokumentationen vil der kunne spares tid. Endvidere vil en mere ensrettet dokumentation give større muligheder for dokumentation af effekt. Mobilapps til brug for det pædagogiske arbejde med udviklingshæmmede (Nyborg Kommune) Tema/område Socialområdet Hvordan foregår det i dag? Udvikle indføre aps til mobiler til brug for det pædagogiske arbejde med udviklingshæmmede Overordnet vurdering af potentiale 6

29 Tømning af kateterposer (Svendborg Kommune) Tema/område Inkontinens Tømning af kateterposer Hvordan foregår det i dag? Mange borgere er afhængige af hjælp fra plejen til tømning af poser. Ofte sidder borgeren med en fyldt pose og afventer hjælp udefra. Hvis borger sidder med fyldt pose, bliver kateder utæt, samt der kan være smerter ved fyldt blære. Der tænkes udviklet en anordning som borgere selv kan betjene, både i rigtig højde og som svage fingre kan åbne lukke. Overordnet vurdering af potentiale Hvis borger kan blive selvhjulpen, kan der spares ressourcer i plejen, samt borgers velvære med kateterpose vil øges, da frygtes for fyldte poser og utæthed forsvinder. 7

30 Bad Badning i eget hjem (Fredericia Kommune) Tema/område ældreområdet Badning i eget hjem Hvordan foregår det i En del ældre modtager bad på kommunale plejecentre. Dette skal pt. dag? koordineres såvel ift. medarbejdere og borgere og borgerne skal endvidere befordres til plejecenter for at blive badet. Let og let anvendeligt mobilt bad, der kan medbringes og anvendes i borgerens hjem Overordnet vurdering af Reduktion af udgifter samt koordinering af kørsel i forbindelse med bad potentiale Medarbejderrettet/ Teknologien har stort potentiale ift. borgernes livskvalitet fordi de undgår Borgerrettet teknologi transport til kommunalt plejecenter Eksisterende teknologi/ Teknologier er evt. udviklet i asien (en model skal afprøves i Århus) ift. udvikling Løft af ben/sårbehandling Løft af ben/sårbehandling/kompression (Aabenraa Kommune) Tema/område Løft af ben/sårbehandling/kompression At finde ny metode til kompressionsbehandling Hvordan foregår det i Borgere med brug for kompression kan i dag behandles med kompressionsbind dag? eller forskellige typer strømper. Dette kræver hjælp til på- og aftagning ved fysiske besøg. Benene er ofte tunge og dette er en fysisk belastning for medarbejderne. Der er behov for løsningsforslag, der kan gøre borgeren i stand til selv at kunne håndtere kompressionsbehandlingen, eller opfindelse af en anden metode for behandling af ødematøse ben. Overordnet vurdering Det skønnes i gennemsnit at tage en medarbejder 10 min. at påtage eller aftage af potentiale kompressionsbehandling. Dette udføres 1-2 gange dagligt. Der udføres flere hundrede besøg af denne art i hver kommune hver uge. 8

31 Andet Støttestrømper (Kolding Kommune) Tema/område Hjælpemidler Støttestrømper Hvordan foregår det i Støttestrømper udløser en plejeseng som APV for dag? plejepersonalet. Der er tale om et dyrt hjælpemiddel. Hvis strømpen kunne udvikles så den var nemmere at af og påtage ville det kunne spare personaleressourcer og hjælpemidler i form af plejesengen. Overordnet vurdering Der er tale om et rimeligt potentiale. af potentiale Intelligente toiletter (Vejen Kommune) Tema/område Intelligente toiletter Det giver forringet livskvalitet for den enkelte borger, at toiletbesøg er skemalagte og der er ventetid ved akut behov for toiletbesøg. Ligeledes er det en meget omkostningstung opgave i den kommunale ældrepleje. Hvordan foregår det i Mange borgere får hjælp fra en eller to dag? plejemedarbejdere i forbindelse med toiletbesøg flere gange dagligt. Borgere med et længere varende plejebehov, som vil kunne blive selvhjulpne i forbindelse med toiletbesøg eller vil kunne reducere behovet for hjælp fra to til en person ved toiletbesøg tilbydes et skylle/tørre toilet med eller uden rejsefunktion og tilkoblet andre hjælpefunktioner. Overordnet vurdering De nuværende løsninger på dette område er relativ dyre, af potentiale så det kunne være hensigtsmæssigt at se på udvikling af løsninger, som vil være billigere og nemmere at flytte rund med. Der er et stort potentiale på dette område både i forhold til borgeres livskvalitet som i forholdt ressourceforbrug i den kommunale ældrepleje. 9

32 Demens (Aabenraa Kommune) Tema/område Demens At finde teknologier der kan understøtte et hverdagsliv med størst mulig uafhængighed, værdighed og tryghed for borgere med demens og pårørende. Hvordan foregår det i Fornægtelse af sygdomsindsigt. dag? De teknologiske hjælpemidler anskaffes og introduceres i de tidlige faser af sygdommen. Information til borgere og medarbejdere om muligheder og anvendelse af hjælpemidler, der kan understøtte behov i relation til demenssygdommen. Øget fokus på udvikling, afprøvning og implementering af teknologiske hjælpemidler. Overordnet vurdering En øget indsats skal give mulighed for at blive længere i eget hjem og dermed af potentiale udskyde behovet for en plejebolig. 10

33 BILAG 3 RÅDHUSPASSAGEN VEJEN FAELLESKOMMUNALSUNDHED.DK Kortlagte teknologityper I nedenstående skema er de teknologier, som er kortlagt i forbindelse med udarbejdelsen af den fælleskommunale velfærdsteknologistrategi, oplistet med titel efter kategori og udviklingsstadie (ønske/behov, projekt, implementeret). Der er anvendt følgende kategorisering. OPRETTET: :14 REF.: BRUNO LANGDAHL [email protected] BRUNO LANGDAHL [email protected] Pleje Borgerrettede initiativer Træning Specialiseret sygepleje Kommunikation/Telemedicin Medarbejderrettede initiativer Styring/ arbejdsprocesser Arbejdsmiljø Sigtet er at give et overblik over, hvilke teknologier, der arbejdes med i de danske kommuner mv. samt hvor implementeringsklar de forskellige teknologien er. Derfor er hver teknologi kun nævnt én gang og på det højeste stade (implementeret frem for projekt; projekt frem for ønske/behov). 1

34 Pleje Implementeret Projekt Ønske/behov Paro sælen Robotstøvsuger Plejetoiletter med vask og tørring Spiserobot Vaskerobotter til gulvvask Hydrauliske bade/ bækkenstole Hygiejne badestol Kropsbårne alarmer (ved udadreagerende borger.) Sensorer (følger personalet når de gå rundt på matriklen) Mini tracker GPS (til demente) Triple Track GPS Skrivestøtte- og Læsestøtte-programmer Trykaflastende madrasser Kugledyner (beroligende sansestimulerende hjælpemiddel) Timestok (lysindikator som angiver tid i lysdioder) GPS til demensramte Sengesensor ( epialarm ) / trædemåtte Omverdenskontrol fra en kørestol Hovedstyring på elkørestol Spisehjælpemidler, såsom manuelle og teknologiske spiseredskaber og løftearme. Massagebot: Udvikling af næste generation massagestol. Icare: Den intelligente plejeseng. Rotoflex seng Projekt Multimøbel Bordopvasker Kompressionsstrømpe (så borgere bliver uafhængig af hjælp til på-tagning af støttestrømper) Madras til demente (Meyland smith ) Stol til demente / urolige borgere (thevor chair) Mobi:do: Anvendelse af mobilteknologi til hjælp for demente, og andre målgrupper med hukommelsesproblemer. Intelligente gulve Demenszonen: Til beroligelse af demente. Urox night (Fornyelsesfond støttet opfindelse til mandlige nattetissere, fra maj september 2012) Robotic Bed: Udvikle Panasonics robotseng, som kan transformeres til en elektrisk kørestol. Styrkedragten HAL Tele Care Konsol SPIR assisted living technologies Alternative former for monitorering af borgere der i dag skal overvåges af personalet af sikkerhedsmæssige årsager (primært epilepsi) Den intelligente ble (med alarmfunktion.) Påmindelse om døgnrytme herunder specifikt påmindelser om mad og drikke Rotationsseng på plejecenter (halvautomatisk) Rotationsseng i borgerens hjem (fuldautomatisk) Pulsoxymetre (i hjemmeplejen) Madhåndteringssystem Kanyleboks i byrumme til misbrugere 2

35 Træning Spec. sygepleje Implementeret Projekt Ønske/behov Genoptræningsportal: Oprettelse af digital portal til genoptræning af borgere ved hjælp af video og digital interaktion med terapeuter og andre borgere. Hjerneloungen: Gennem leg og vejledning bliver de ældre fortrolige med computere og fastholder kognitive funktioner. Wii-spil NU Step træningsmaskiner Ultralyd scanning RL stimulation Care TV genoptræning LiteGate Virtuel genoptræning Projekt Genoptræning med multimedieteknologi Genoptræn.dk Instruktion i forbindelse med hverdagsrehabilitering via optagelse af små film sekvenser. Interaktive genoptræningsmåtter Robotteknologiske træningsfliser Social Yoga Mats og Nordic Walking Sticks Registrering af udført træning Tidlig sporing af hørenedsættelse Patientkuffert: Genoptræning i eget hjem via en patientkuffert (videotelefoni). Pirocare: Afhjælper medarbejder ift at tage medicin ud af blisterpakninger Pille dosering Påmindelse om at tage medicin og brug af pilledispensor SELMA helbredsmonitorering i hjemmet Tidlig sporing af stress Elektroniske sårbandager til kroniske sår Dialife: Monitorering af diabetes i eget hjem. SPIR: Patient@home. Fremtidens monitorering og behandling af lungepatienter 3

36 Kommunikation/Telemedicin Implementeret Projekt Ønske/behov Elektroniske pege-tavler Touch skærme til stærkt udviklingshæmmede Kommunikationshjælpemidler (teleslynge, PC programmer) Telemedicinsk sårbehandling Videokonference Videotolkning Struktur i hverdagen vha. QR koder, app s mv Individualiseret adgang og bevægelsesstimulerende informations services (IABIS) Nem SMS. Påmindelser. Webbooking. Borgeren kan logge ind via borger.dk og tilgå kalender for aftaler i sit center. Ankomstregistrering. Automatisk besøgsplanlægning (ABP) (ABT fondsprojekt som afsluttes inden sommerferien ) Interaktiv kalenderfunktion Borgerportal Trivsels-skærm Styring af atmosfæredesign, Kommunikation, Aktiviteter og Oplevelser Care at Home (borgerne kommunikerer via Ipad med hjemmeplejen) I-Pad i Socialpsykiatrien Vejviser -skærme Lysningen ONline velfærd Telemedicin KOL. Telemonitorering og videokonference som opfølgning på hospitalsindlæggelse. Hurtig besvarelse af nødkald (App til smartphone) Call Center kontakten - Brug af videotelefoni i hjemmeplejen og sygeplejen. Telesafe: At skabe nye koncepter for kommunikation produkter til ældre og handicappede. Omsorgstelefonen: Brug af videotelefon frem for korte omsorgsbesøg Automatisk registrering af fejl ved nødkald E-learning sårbehandling Sundhedshus med online fællesskab Social netværks App (social psykiatrien) Tablet og smartphone indgang for unge (Social psykiatrien) App behovsspecifik film (guide ift. madlavning, rengøring eller tøjvask) Distancebehandling af misbrugs- /sundhedsproblematikker (via PC, tablet-computer el. smartphone) Alternativer til tekstbaseret formidling (handleplaner, referater mm) Virtuelle hjemmebesøg (læge, sygepleje) Make it reall Persona: At udvikle teknologiske produkter der kan sikre tryghed og uafhængighed for ældre Life 2.0, Lokale online-fælleskaber der giver ældre nye muligheder sudrednings præpilotprojekt Online Omsorg UNIK - KOL Smartphones med scannere 4

37 Styring/arbejdsprocesser Arbejdsmiljø Implementeret Projekt Ønske/behov PDA/Tablets/Smartphones Talegenkendelse (i administrative opgaver/funktioner) Elektroniske nøgler Elektroniske håndbog (Best Practice) EL-cykler/EL-bil Døråbner/vinduesåbner (m. Fjernbetjening) Microfiber-rengøring E-learning (til ansatte) KvaliCare Ruteoptimering Mobillifte Elektriske stålifte Rumdækkende loftlifte Løftepude efter fald Stoleløftere + vægte Patientløft: Kan kombinationen af loftslift, nye toilet/badestole samt træningsforløb øge service samt virke ressourcebesparende i ældreplejen. (Business case udelukkende lavet for plejebolig) Kameler (2 stk, oppustelige stole, som skubbes ind under en faldet borger og hjælper op fra gulv) Automatiske hæve-madrasser Vendlet Talesyntese: Udvikling af tekst til tale generator til læsning af eksempelvis medicinæsker. Projekt Sygeplejefaglig dokumentation og mobil IT Projekt Intelligent Lagerstyring (Folkebibliotekerne) Projekt TempNet Min Tid / TimeAdvice Maxi movelift Projekt Den Intelligente Arbejdsbeklædning Mobilapps til brug for det pædagogiske arbejde med udviklingshæmmede Bedre muligheder for registrering/dokumentation i hjemmet ved besøg af personale Hjælp til forståelse af borgere med svære sprogproblemer Ipads i ældreboliger til styring af vinduer, døre mv. At få sejl på borgere, når de sidder Aflastning af skæve arbejdsstillinger ved lift situationer At finde nye måde at løfte tunge ben At finde nye måde at behandle sår på tunge ben Projekt forflytning (projekt i samarbejde med kommuner og Servicestyrelsen) 5

38 BILAG 4 RÅDHUSPASSAGEN VEJEN FAELLESKOMMUNALSUNDHED.DK Kortlagte teknologier i kommunerne, som er repræsenteret i Sundhedsstrategisk Forums Formandskab Notatet indsatserne i kataloger og porteføljebeskrivelser fra de fem kommuner, som er repræsenteret i Sundhedsstrategisk Forums formandskab (Esbjerg, Odense, Vejle, Aabenraa og Vejen kommuner). Kommunerne har en god repræsentativitet for de syddanske kommuner hvad angår geografi, og der er en vis spredning hvad angår befolkningsstørrelse. Initiativerne er inddelt efter udviklingsstadie (ønske/behov, projekt, implementeret) og følgende kategorisering: OPRETTET: :14 REF.: BRUNO LANGDAHL [email protected] BRUNO LANGDAHL [email protected] Pleje Borgerrettede initiativer Træning Specialiseret sygepleje Kommunikation/Telemedicin Medarbejderrettede initiativer Styring/ arbejdsprocesser Arbejdsmiljø Der er indrapporteret i alt 113 initiativer fra de fem formandskabskommuner. I tabel 1 er antallet af initiativer opdelt på udviklingsstadie og kategori opgjort (kvantitativt). I tabel 2 er initiativerne oplistet efter område og stadie (kvalitativt). Hver teknologi er kun nævnt én gang - på det højeste stadie (implementeret frem for projekt; projekt frem for ønske/behov). Sigtet er at gengive et billede af, hvor implementeringsmodne de forskellige kortlagte teknologier er. 1

39 Tabel 1 Borgerrettet Medarbejderrettet Pleje Træning Specialiseret sygepleje Kommunikation/Telemedicin Styring/arbejdsprocesser Arbejdsmiljø Ønske / behov Projekt Implementeret Initiativer, der er kasseret efter projektperioden, eller som har et så bredt sigte, at de ikke kan rummes i kategoriseringen, er ekskluderet. Det drejer sig om i alt 9 initiativer. 2

40 Pleje Tabel 2 Implementeret Projekt Ønske/behov Sælen Paro Robotgræsslåmaskiner Badehus Selvkørende støvsugere og gulvvaskere samt brug af andre støvsugere Triple Track - GPS GPS til hjemmeboende demensramte (og til demensramte på plejecentre) Hjælpemidler der kan skabe større tryghed for demensramte (parosæl og kugledyner) Demenszonen: Til beroligelse af demente. Mobi:do: Anvendelse af mobilteknologi til hjælp for demente, og andre målgrupper med hukommelsesproblemer. Spiseske: Afdækning af spiserobotters anvendelighed og potentiale i ÆHF. Intelligente støttestrømper Systematisk anvendelse af GPS til sporing af demente Tryghed i eget hjem vha. sensorteknologi Automatisk hæve- og sænke armlæn til toilet Automatisk vask og tørre toilet Massagebot: Udvikling af næste generation massagestol. Icare: Den intelligente plejeseng. Hygiejnestole Rotoflex seng Robotic Bed: Udvikle Panasonics robotseng, som kan transformeres til en elektrisk kørestol. Tele Care Konsol Kanyleboks i byrumme til misbrugere 3

41 Træning Spec. sygepleje Implementeret Projekt Ønske/behov Genoptræningsportal: Oprettelse af digital portal til genoptræning af borgere ved hjælp af video og digital interaktion med terapeuter og andre borgere. Virtuel genoptræning: Forbedre den kommunale hjemmetræning vha. kinnect teknologi. Særligt tiltænkt en rolle for vedligeholdende træning. Wii på aktivitetscentre Patientkuffert: Genoptræning i eget hjem via en patientkuffert (videotelefoni). SPIR: Patient@home. Dialife: Monitorering af diabetes i eget hjem. Elektroniske sårbandager til kroniske sår Pirocare: Afhjælper medarbejder ift at tage medicin ud af blisterpakninger Pille dosering Påmindelse om at tage medicin og brug af pilledispensor 4

42 Kommunikation/Telemedicin Implementeret Projekt Ønske/behov Sår i Syd Videotolkning Call Center kontakten - Brug af videotelefoni i hjemmeplejen og sygeplejen. Omsorgstelefonen: Brug af videotelefon frem for korte omsorgsbesøg Videokonference Telesafe: At skabe nye koncepter for kommunikation produkter til ældre og handicappede. Make it reall Frontløber Projekt (telemedicin) Fremtidens monitorering og behandling af lungepatienter Vejviser -skærme - Lysningen Overbliksskærme - arbejdsgange Interaktiv kalenderfunktion Kommunikationsskærm Online Omsorg Online Velfærd Borgerportal Persona: At udvikle teknologiske produkter der kan sikre tryghed og uafhængighed for ældre Skype til kommunikation på handicap og psykiatriområdet sudrednings præpilotprojekt Struktur i hverdagen vha. QR koder, app s mv Instruktion i forbindelse med hverdagsrehabilitering via optagelse af små film sekvenser, 5

43 Styring/arbejds-processer Arbejdsmiljø Implementeret Projekt Ønske/behov El cykler KvaliCare Talesyntese: Udvikling af tekst til tale generator til læsning af eksempelvis medicinæsker. Talegenkendelse til håndholdte løsninger Tal I Sag Ipads i ældreboliger til styring af vinduer, døre mv. Låseenheder: Erstatte alm. nøgler med elektronisk låse der gør det muligt for personalet at åbne døre med deres mobil/pda ipad til hjemmesygeplejen Patientløft: Kan kombinationen af loftslift, nye toilet/badestole samt træningsforløb øge service samt virke ressourcebesparende i ældreplejen. (Business case udelukkende lavet for plejebolig) e-learningsprogrammer til brug i social-psykiatrien Forflytninger fra 2 1 Virtuel forflytningsuddannelse Løft af ben/sårbehandling/kompression Automatiske hæve-madrasser Automatiske løftepuder Vendlet Løftepude ELK 6

44 BILAG 5 RÅDHUSPASSAGEN VEJEN FAELLESKOMMUNALSUNDHED.DK ABT-fonden/Digitaliseringsstyrelsens afrapportering Afrapportering af udredning om udbredelse af velfærdsteknologi på det sociale område udkom i august I afrapporteringen identificeres en række særligt lovende indsatser på baggrund af følgende kriterier: Medfører teknologien øget effektivitet? (økonomisk potentiale) Medfører teknologien bedre service? (kvalitativt potentiale) Er teknologien moden til umiddelbart at blive anvendt? Har området/indsatsen en stor volumen? Er teknologien/løsningen let at implementere? OPRETTET: :14 REF.: BRUNO LANGDAHL [email protected] BRUNO LANGDAHL [email protected] På den baggrund peges på nedenstående indsatser estimeret potentiale og break even er så vidt muligt gengivet under hver indsatsbeskrivelse: - Udbredelse af hjælp til løft En stationær rumdækkende loftlift sættes op hos borgeren. - Estimeret potentiale ved national udbredelse (brutto): mio. Kr - Break even: Ca. 5 år. - Screening og forebyggelse Relevante borgere screenes og scores efter deres risiko for at udvikle tryksår. - Estimeret potentiale ved national udbredelse (brutto): Ikke udregnet, men baggrundsprojektet har haft samlede omkostninger på 7,3 mio. kr. og en arbejdskraftbesparelse på 51 årsværk. - Break even: under 5 år. 1

45 Talegenkendelse Medarbejderne indtaler tekst til et it-system frem for at anvende tastatur til indskrivning. Arbejdstiden til indskrivning reduceres, og der skabes større fleksibiliteten i det daglige arbejde, da indtalingne kan foregå hos borgeren. - Estimeret potentiale ved national udbredelse (brutto): mio. kr. - Break even: Over 10 år. Effektiv brug og administration af hjælpemidler Bedre it-understøttelse og simplere administrative procedurer for særligt de simple og ukomplicerede sager om administration af hjælpemidler, f.eks. tildeling af badestole, krykker mv. - Estimeret potentiale ved national udbredelse (brutto): Mere end 500 årsværk (beløb ikke beregnet). - Break even: Under 5 år. Effektiv planlægning af vikaranvendelsen på ældreområdet Ved anvendelse af et onlinebestillingssystem til vikarer og etablering af et internt vikarkorps er det muligt at reducere tidsforbruget i hjemmeplejen/bostøtten i forbindelse med den daglige planlægning og bestilling af vikarer samt optimere ressourceanvendelsen. - Estimeret potentiale ved national udbredelse (brutto): Mere end 500 årsværk (beløb ikke beregnet). - Break even: Under 5 år. Smart home Integration af velfærdsteknologi i danskernes hjem, herunder ældreboliger, så boligerne fremadrettet bliver mere intelligente - Der findes ingen koordinerede og samtænkte forsøg på dansk jord med smarthome. Skotland har gennemført forsøg med smarthome teknologi i plejesektoren. Sensorer og alarmer kan fortælle det lokale sundhedscenter eller pårørende, om fx en dement borger forlader sin bopæl ligesom forskellige telemedicinske løsninger overvåger behovet for pleje og assistance. Tilsammen har de nye løsninger sparet det skotske sundhedsvæsen for knap 50 mio. pund i perioden Halvdelen af den opnåede besparelse er sket, fordi patienter kan blive længere i eget hjem, mens en tredjedel af besparelserne skyldes, at patienter indlæg- 2

46 ges sjældnere på hospital. Knap borgere har medvirket i storskalaafprøvningen i Skotland. Online velfærd Installering af touchskærm med kamera i borgernes hjem til leveringen af en række ydelser uden fagpersoners fysiske tilstedeværelse. - Estimeret potentiale ved national udbredelse (brutto): Mere end 500 årsværk (beløb ikke beregnet). - Break even: Under 5 år. Fælles datagrundlag på tværs af aktørerne Det vil lette sagsbehandling, opfølgning m.v., hvis data i højere grad kan udveksles på tværs af myndigheder, aktører og forvaltninger i kommunerne. - Ikke muligt at vurdere. 3