Udvidelse af en større svineproduktion på Risgårdvej 1, Låstrup i Møldrup Kommune

Transkript

1 Tillæg nr. 29 til Regionplan Udvidelse af en større svineproduktion på i Møldrup Kommune Viborg Amtsråd April 2001 VIBORG AMT. Miljø og Teknik

2 Udvidelse af en større svineproduktion på i Møldrup kommune J.nr Regionplantillæg nr. 29 til Regionplan er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg Viborg Oplag: 350 eksemplarer. Sats: Sats & Tegn, Viborg. Tryk: Special-Trykkeriet, Viborg. Henvendelse vedrørende publikationen: Viborg Amt, Miljø og Teknik Telefon og Tillæg nr. 29 til Regionplan Viborg Amt

3 Indhold Indledning side 5 Tilføjelser til Regionplan side 6 Resumé af VVM-vurderingen side 7 Alternativer side 10 Bilag side 11 Indledning Viborg Amt har udarbejdet dette regionplantillæg med tilhørende VVM redegørelse på baggrund af en ansøgning om udvidelse af svineproduktionen på ejendommen Risgaard, Risgårdsvej 1, ved Låstrup, fra 247 dyreenheder til 415 dyreenheder. Det svarer til, at produktionen udvides fra 340 søer, slagtesvin og salg af resterende smågrise ved 25 kg til en produktion på 340 årssøer med smågrise og slagtesvin om året. En husdyrproduktion af en sådan størrelse kan få væsentlig betydning for landskabet og de natur- og miljømæssige forhold, samt for de fremtidige landbrugsforhold i området. Nyanlæg og væsentlige ændringer af svineproduktioner med en kapacitet over 250 dyreenheder kan derfor kun gennemføres på grundlag af en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (en såkaldt VVM-vurdering) og en konkret arealreservation til formålet i regionplanen. Viborg Amt besluttede på den baggrund i februar 1998 at offentliggøre et debatoplæg om emnet forud for eventuelt forslag til regionplantillæg med tilhørende VVM vurdering. Debatoplægget i form af en debatfolder var til offentlig debat i perioden 15. marts til 15. maj I løbet af offentlighedsperioden indkom der i alt 13 indsigelser/bemærkninger heraf en underskriftsindsamling med 29 underskrifter. Der har tillige været afholdt et offentligt møde om sagen. Nedenfor er der gengivet et kort resumé af de indkomne bemærkninger : Der anføres betænkelighed ved det ansøgte projekt på grund af vandindvinding til drikkevand i området. Der anføres betænkelighed ved udvidelsens påvirkning af naturværdierne i området. Der anføres betænkelighed ved udvidelsens påvirkning af landbrugsstrukturen i lokalområdet. Amtsrådet drøftede på dette grundlag, om arbejdet med regionplantillæg skulle fortsætte. Et flertal besluttede at fortsætte VVM proceduren ved at udarbejde forslag til regionplantillæg og tilhørende VVM redegørelse. Under udarbejdelsen af VVM-redegørelsen ændrede ansøger ansøgningens ordlyd. Ansøgningen lyder herefter på et ønske om at udvide op til 396 DE, men grundet, at produktionskapaciteten er på 415 DE, vil ansøger gerne fastholde at VVM-vurderingen tager stilling hertil. Ændringen i ansøgningen er begrundet i vanskeligheder med at opfylde Landbrugslovens krav om ejet jord. Forslaget til regionplantillæg med VVM redegørelse var til offentlig høring i perioden d. 17. januar til d. 16. marts Efter udløbet af offentlighedsfasen var der modtaget 6 bemærkninger/indsigelser. Nedenfor er gengivet et kort resumé af de emner, der berøres i de indkomne bemærkninger. Der udtrykkes bekymring for hvorledes den ønskede udvidelse vil påvirke landbrugsstrukturen i området. Der udtrykkes betænkelighed ved den ansøgte udvidelse og den mulige negative påvirkning af grundvandet, overfladevandet og områdets naturværdier det vil kunne have. Der ønskes nyere tal for landbrugsstrukturen i området. Der skal foretages en vurdering i forhold til de internationale naturbeskyttelsesområder, som nogle af arealerne er beliggende i. Efter offentlighedsfasen har Viborg Amt udbygget VVM-redegørelsen og Regionplantillægget med enkelte afsnit på baggrund af ovenstående bemærkninger. Amtsrådets holdning Det er Amtsrådet opfattelse, at den ansøgte udvidelse overholder regionplanens retningslinier. Amtsrådets endelige vedtagelse af Regionplantillægget betyder, at der nu kan meddeles de fornødne konkrete godkendelser til produktionsudvidelsen, som herefter kan realiseres. 5

4 Tilføjelser til Regionplan Regionplan for Viborg Amt indeholder en række retningslinier og nogle tilhørende redegørelsestekster, som uddyber baggrunden for retningslinierne. Med dette tillæg til regionplanen fastlægges nedenstående tilføjelser til retningslinie 15, der omhandler landbrug. Til retningslinie 15, pkt. 3 tilføjes: Listen over konkrete arealreservationer til forskellige formål udvides med følgende: En udvidelse af svineproduktionen på landbrugsejendommen Risgaard, Risgårdsvej 1 i Møldrup kommune til 396 dyreenheder. Udvidelsen er betinget af, at ejendommens drift tilrettelægges således, at det løbende kan dokumenteres, at udvaskningen af nitrat fra rodzonen fra arealer inden for Område med Drikkevandsinteresser i gennemsnit ikke overstiger 66 kg kvælstof pr. ha. og at udvaskningen fra rodzonen fra arealerne, der ligger inden for Område med Særlige Drikkevandsinteresser og indtil 300 meter fra Låstrup- Nr. Rind vandværk I/S s boringer, ikke overstiger 53 kg. kvælstof pr. ha. Grænseværdierne er gældende for såvel ejede som forpagtede arealer. For udspredningsarealer beliggende i EU habitatområde nr. 30 og EU fuglebeskyttelsesområde nr. 24 må disse kun anvendes til brak eller græsning/høslæt uden tilførelse af gødning, sprøjtemidler etc. Til redegørelsesteksten til retningslinie 15, pkt. 3 tilføjes følgende: Arealreservationen til udvidelsen af svineproduktionen på Risgaard, Risgårdvej 1 ved Låstrup er indarbejdet i regionplanen ved tillæg nr. 29 til Regionplan og på grundlag af en konkret VVM vurdering. Forhold til Regionplanretningslinierne nr. 20 om særlige beskyttelsesområder, nr. 25 om beskyttelse af grundvandet og nr. 27 om kvalitetsmål for vandområder er nærmere beskrevet i dette materiale. Ændringer i ejendommens ejede, forpagtede og aftalearealer samt andelen af udyrkede arealer skal løbende vurderes af tilsynsmyndigheden. Væsentlige ændringer skal VVM visiteres. Vilkårene er stillet for at tilgodese beskyttelsen af grundvandet og EU habitat- og fuglebskyttelsesområde nummer 30 henholdsvis 24. Ved miljøgodkendelsen af og tilsynet med husdyrproduktionen skal det sikres, at vilkårene opfyldes. Udover at muliggøre et konkret udvidelsesønske for produktionen på ejendommen har arealreservationen den virkning, at der nu ikke skal gennemføres særlige VVM vurderinger for eventuelle fremtidige produktionsudvidelser på ejendommen, medmindre der er tale om udvidelser, som er så væsentlige, at de kan sidestilles med nyanlæg, eller som i øvrigt har væsentlige miljømæssige virkninger i forhold til omgivelserne. Såvel den aktuelle som eventuelle fremtidige produktionsudvidelser vil fordre godkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven, og skal i øvrigt overholde gældende regler, f.eks. Landbrugslovens regler vedrørende arealkrav og størrelsen af husdyrholdet. Resumé af VVM-vurderingen Ansøgning Ansøger har søgt om at udvide sin svineproduktion på ejendommen Risgaard, Risgårdvej 1, i Møldrup kommune, fra 247 dyreenheder (DE) til 415 dyreenheder eller fra produktion af 340 søer, slagtesvin og salg af resten af smågrisene ved 25 kg til en produktion på 340 årssøer med smågrise og slagtesvin om året. Ansøgningen er senere ændret til at omhandle op til 396 DE, i det antallet af slagtesvin er reduceret med ca Ansøgningen er begrundet med et ønske om at give grisene bedre plads og selv kunne opfede de producerede smågrise til slagtesvin. Med den øgede mængde gylle vil biogasanlægget tillige kunne udnyttes bedre. Udvidelsen medfører, at der skal opføres en ny svinestald på m 2 og der skal opføres en ny lagertank til biogasanlægget. Placering af lagertanken fremgår af bilag 1. Produktion og opbevaring af husdyrgødning Før udvidelse produceres der i alt tons husdyrgødning om året, der opbevares i en procestank på m 3 og i en lagertank på m 3. Der udbringes ikke slam eller lignende på ejendommens arealer. Der er etableret et biogasanlæg, hvor gyllen udnyttes til produktion af el og varme. Gyllen opbevares i lagertank med gummidug, der forhindre tab af biogas og kvælstof til atmosfæren. Næringsstofferne i gyllen er efter processen i biogasanlægget lettere tilgængelig for planterne, og der kan herved opnås en højere udnyttelsesprocent. I forbindelse med udbringning af husdyrgødning anvendes der slæbeslanger eller gyllen nedfældes, hvilket øger udnyttelsen af næringsstofferne. Ved afgasning af gyllen opnås der foruden en bedre udnyttelse af næringsstofferne tillige, at lugtgenerne mindskes ved udbringning. Efter udvidelse vil produktionen af husdyrgødning stige til tons gylle årligt. Som før udvidelsen vil der ikke blive udbragt slam eller ligende på ejendommen. Ansøger vil i forbindelse med udvidelsen bygge en ny lagertank til biogasanlægget. Jordtilliggende Det ejede omdriftsareal er på 97 ha, de samejede arealer fra ejendom nr. 2 med tinglyste aftaler er på 35 ha, det forpagtede areal med tinglyste aftaler er 14 ha, det forpagtede areal er 69 ha og der er indgået gylleaftaler på 80 ha. I alt er der, fratrukket blandt andet brakarealer, 259 ha, der kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Ejendommen arealer fremgår af bilag 2. Grundet, at ansøgningen om udvidelsen er indgivet før 7. august 1999 er det tilladt for ansøger, at følge Landbrugsloven fra 1994 og hvad deraf følger af krav til arealer frem til Efter udvidelsen vil Miljøbeskyttelseslovens krav til udspredningsareal (harmoniareal) være 232 ha og Landbrugslovens arealkrav vil være 127,8 ha, som vil være opfyldt. Påvirkning af omgivelserne Landskabelig påvirkning Det planlagte byggeri vil blive placeret i forbindelse med det eksisterende byggeri. Slagtesvinestalden skal placeres syd for de eksisterende staldbygninger og lagertanken til gyllen skal placeres øst for det eksisterende byggeri. Placeringen fremgår af bilag 1. Det vurderes, at det planlagte byggeri er uden væsentlig landskabelig betydning. Den landskabelige påvirkning vil mest bestå i, at der måske bliver færre og større marker. Det betyder oftest en landskabelig og naturmæssig forringelse, fordi markskellene er værdifulde levesteder for mange dyr og planter. Markskel kan også have en kulturhistorisk værdi. Beskyttede naturtyper På ansøgeres ejendom er noget af området ved Simested å omfattet af Regionplanens særlige beskyttelsesområder og Naturbeskyttelseslovens 3. Der er tillige et overdrev nord for ejendommen og en mose vest for ejendommen, der jfr. Naturbeskyttelseslovens 3 er beskyttet. Ansøger har efter ønske fra Amtet taget nogle af aftalearealerne, der var placeret i umiddelbar nærhed af Nr. Rind bæk, ud af vurderingen. Når der på Risgaard udbringes gylle anvendes der enten slæbeslanger eller direkte nedfældning. Disse udbringningsmetoder i kombination med hurtig nedbringning sikre et minimum af tab af kvælstof til luften. 6 7

5 Det vurderes derfor, at det for ovennævnte naturområder ikke vil være muligt at nedbringe påvirkningen yderligere. Udelukkes kan det imidlertid ikke, at de i ringe omfang, vil blive tilført mere kvælstof, f.eks. i form af ammoniak, der afgives til luften fra produktionsanlægget og derved kan påvirke de beskyttede naturtyper ved nedfald. Det er ikke muligt at sige, om det i givet fald medfører en registrerbar ændring af den biologiske tilstand, men det vurderes imidlertid ikke at være tilfældet her. Det er på den baggrund amtsrådets opfattelse, at den ansøgte kan gennemføres i overensstemmelse med retningslinie nr. 20 Regionplan om særlige beskyttelsesområder. EU-habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Områderne Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals å er udpeget som EU-habitatområde nummer 30. Områderne rummer lavvandede fjordområder og vadearealer af god værdi. Se bilag 3. Vandområdet har blandt andet en funktion som raste- og fourageringsplads for en lang række vandfugle. Kystnært forekommer der strandenge af stor national betydning, idet de er af stor landskabelig værdi og af stor botanisk betydning. Strandengene har desuden en vigtig funktion som levested for enkelte mere sjældne strandfugle. Naturtypen Klinter med vegetation langs de atlantiske kyster og Østersøkysterne findes ved Ulbjerg klint. Klinten er bevaringsværdi da naturtypen ikke er udbredt i Danmark. I området forekommer desuden et stort og vidt forgrenet å-system af meget god værdi og af meget stor betydning for odder, damflagermus, stor kærguldsmed og bæklampret. Områderne ved Hjarbæk Fjord og Simested Fjord er desuden udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde nummer 24. Områderne er vigtige rastepladser for sangsvane og i træktiden er der mange vadefugle på de tilgrænsende enge. Ifølge Bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 skal planer der kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, indeholde en vurdering af planens konsekvenser for området, herunder på områdets naturtyper og levesteder, samt de arter, området er udpeget for at bevare. Såfremt vurderingen viser at planen vil indebære forringelse af områdets naturtyper eller levestederne for arterne, kan planen ikke gennemføres. Arealerne i Simested å dalen anvendes normalt som brakmarker, men anden udnyttelse er ikke udelukket herunder en anvendelse som udspredningsarealer. En fastholdelse af marker med lav vegetation vil med baggrund i årsagerne til udpegningen som international naturbeskyttelsesområde kunne tilgodese både de botaniske og zoologiske interesser herunder at markerne kan fungere som rasteplads for fugle. Med hensyn til udledning af næringsstoffer til Hjarbæk Fjord vil denne være negligerbar. Markerne skal således enten fastholdes som brakmarker eller græsmarker med afgræsning eller høslæt uden anvendelse af gødning, sprøjtemidler etc. Indvirkningen på internationale naturbeskyttelsesområder fra den del af den ønskede produktionsudvidelse, der ligger udenfor disse områder, vurderes at være uden betydning. Det er på den baggrund amtsrådets opfattelse, at det ansøgte kan gennemføres i overensstemmelse med baggrunden for udpegningen af området til international naturbeskyttelsesområde. Grundvand Ejendommen ligger i et område med drikkevandsinteresser. Nogle af udspredningsarealerne (se bilag 2. ) ligger i et område, som i Regionplanen er udlagt som et område med særlige drikkevandsinteresser og der findes udspredningsarealer, der ligger indenfor 300 meter fra Låstrup-Nr. Rind vandværk I/S s boringer. Intensivt landbrug udgør en risiko for at forurene grundvandet, og der skal jfr. Regionplanens retningslinie nr. 25 tages forholdsregler til at forebygge forureningen, således at nitratindholdet i det nydannede grundvand i områder med drikkevandsinteresser ikke overstiger 50 mg nitrat pr. liter og i områder med særlige drikkevandsinteresser 40 mg. nitrat pr. liter. Med den nuværende drift viser udregningerne, at udvaskningen fra rodzonen i området ved boringerne vil ligge på 79 kg kvælstof pr. ha., som svarer til 60 mg. nitrat/l i nydannet grundvand. I området med særlige drikkevandsinteresser vurderes udvaskningen at ligge på 74 kg. kvælstof pr. ha., som svarer til 56 mg. nitrat/l i nydannet grundvand. I området med drikkevandsinteresser ligger udvaskningen på 65 kg. kvælstof pr. ha., hvilket svarer til 49 mg. nitrat/l i nydannet grundvand. Med reference til de ovenfor nævnte grænseværdier kunne en udvidelse således ikke accepteres uden, at der blev ændret på driftsformen. Ansøger og dennes konsulent har med baggrund i dette krav fra Amtet udarbejdet et ændret sædskifte, der skulle reducere udvaskningen af kvælstof. Indenfor området omkring boringerne og i området med særlige drikkevandsinteresser er arealet med rajgræs som efterafgrøde blevet væsentligt forøget, samtidig med at rotationen med kartofler er blevet ændret. Arealerne indenfor område med drikkevandsinteresser fortsætter næsten som hidtil. Ændringerne vil formodentlig betyde en mindre indtægtsnedgang for ansøger. Dette til trods er det blevet accepteret af ansøger. De gennemførte beregninger af kvælstoftabet til grundvandet for det ændrede sædskifte viser, at udvaskningen af nitrat fra rodzonen vil være ca. 54 kg N pr. ha i området med særlige drikkevandsinteresser og ca. 51 kg N pr. ha. indenfor for 300 meter fra boringerne. Omregnet til nitrat i nydannet grundvand giver det henholdsvis 40 mg. nitrat/l og 39 mg. nitrat/l. Beregningerne af udvaskningen fra områderne, der ligger indenfor områder med drikkevandsinteresser, har vist, at disse ligger på 63 kg kvælstof pr. ha. Dette svarer til en værdi på 47 mg. nitrat/l i nydannet grundvand. Udvaskningen til grundvandet er således reduceret i forhold til det nuværende niveau og samlet set vurderes det, at udvaskningen på udspredningsarealerne kan holde sig under de nævnte grænseværdier. Det er på den baggrund amtsrådets opfattelse, at den ansøgte udvidelse ved fastsættelse af vilkår for produktionens tilrettelæggelse kan gennemføres i overensstemmelse med retningslinie 25 i Regionplan om beskyttelse af grundvandet. Limfjorden og vandløbene Ejendommens arealer ved Låstrup ligger i oplandet til Simested Å med afstrømning til Hjarbæk fjord. Den ændring, der vil ske i kvælstof tilførslen, forventes ikke at have nogen miljømæssig effekt på vandløbet, idet der kun forventes små ændringer i forhold til eksisterende niveau. Mængden af næringssalte har endvidere ikke samme betydning for vandløbene som for Hjarbæk fjord. På sandjorde strømmer kun en lille del (1-6%) af det kvælstof, der forlader rodzonen, hurtigt til vandløbene som overfladenært vand. Afstrømningen sker hovedsageligt via dybereliggende grundvand. For sandjordsoplande vurderes, at i alt ca. 10% af rodzoneudvaskningen når til vandløbene. Regionplanens mål er, at kvælstoftilledningen til fjorden skal halveres. Det svarer til, at der højst må udvaskes 13 kg N pr. ha i gennemsnit fra det åbne land. Under forudsætning af, at Vandmiljøhandlingsplan II overholdes med hensyn til ændret gødningsnorm og kvælstofudnyttelse, bliver den gennemsnitlige udvaskning på ca. 6 kg kvælstof pr. ha efter udvidelsen mod 7 kg kvælstof pr. ha. før udvidelsen. Beregninger af kvælstofudledningen viser således, at kvælstoftabet til Limfjorden reduceres om end i mindre omfang, hvis udvidelsen gennemføres. Virkningen af Vandmiljøhandlingsplan II er indregnet. Reduktionen i kvælstofudledningen skyldes i høj grad, som anført ovenfor, at der i sædskiftet er indført rajgræs som efterafgrøde. Den ændring, der vil ske i kvælstoftilførslen til vandløb og Limfjorden forventes derfor ikke at have nogen miljømæssig negativ effekt på disse. Det er på den baggrund amtsrådets opfattelse, at den ansøgte udvidelse kan gennemføres i overensstemmelse med retningslinie nr. 27 i Regionplan om kvalitetsmål for vandområder. Påvirkning i forhold til naboer og næromgivelser Trafik Det ansøgte projekt vil betyde en forøgelse af forbruget af foder m.v. og en øget transport til og fra ejendommen. Forøgelsen af antallet af transporter er efter amtsrådet opfattelse ikke af et omfang, som vil indebære væsentlige forøgede gener for omboende. Lugt Den ansøgte produktionsudvidelse overholder Miljøstyrelsens vejledende afstandskrav til bolig med hensyn til lugtgener. Det kan dog ikke undgås, at der vil være gener i forbindelse med udbringning af husdyrgødning på marker, som ligger tæt ved boliger. Lugtgener begrænses en del af flydelaget i gyllekanalerne men i høj grad af gummidugen på begge tanke. Eventuelle vilkår om begrænsning af støj og lugtgener vil blive fastlagt af kommunen i godkendelsen af produktionsudvidelsen efter Miljøbeskyttelsesloven. Biogasanlæg På ejendommen forefindes et biogasanlæg, der foruden strøm og varme til produktionen, gør at gyllen kan udnyttes bedre ved udspredning. Udspredningsteknik Ved udspredning anvendes der kun slæbeslanger el- 8 9

6 ler direkte nedfældning. På denne måde udnyttes kvælstoffet i gyllen bedre med mindre udvaskning til konsekvens. Der opnås tillige at lugtgenerne ved udspredning mindskes. Støj Støjgener vurderes ikke at udgøre et problem, i det afstanden til nærmeste nabo er 400 meter. Eventuelle nærmere vilkår om begrænsning af støj og lugtgener vil blive fastlagt af kommunen i miljøgodkendelsen af produktionsudvidelsen. En udvidelse af den her omtalte svineproduktion vil dels betyde, at der skal erhverves mere jord, hvis udvidelsen skal fuldt effektueres, dels at der skal anvendes større arealer til udbringning af husdyrgødning. Generelt betyder strukturudviklingen, at antallet af bedrifter bliver reduceret. Regionplanen indeholder ikke retningslinier, som regulerer disse forhold. Alternativer Bilag 1-3 Renere teknologi m.v. Grundet den planlagte udvidelse er der ikke indenfor de sidste par år investeret i renere teknologi. I forbindelse med udvidelsen regnes der imidlertid med, at der vil blive taget forskellige tiltag. Eksempelvis overvejes det, i hvert fald i den nye stald, at gå over til naturlig ventilation. På denne måde spares der en del strøm. Ved udarbejdelse af VVM-redegørelse og forslag til miljøgodkendelse, er produktionen og dens virkning på omgivelserne grundigt vurderet. I miljøgodkendelsen stilles en række vilkår om driften af produktionen. Bl.a. skal der udarbejdes handlings planer for anvendelse af renere teknologi, og det skal løbende kunne dokumenteres, at de stillede vilkår overholdes. Dette vil medføre, at ejendommen, alt andet lige, vil forurene mindre pr. produceret enhed end gennemsnittet for tilsvarende produktioner. Påvirkning af landbrugsstrukturen Ejendommen ligger i et primært landbrugsområde. Den landbrugsmæssige drift i området er en blanding af kvæg og svin på mindre bedrifter med enkelte større brug imellem. Nogle af ejendommene har karakter af egentlige fritidslandbrug, og drives uden eller med et lille dyrehold. 0-alternativ Hvis den planlagte produktionsudvidelse ikke realiseres, og den nuværende landbrugsdrift forsætter uændret (0-alternativ), vil det medføre, at der forekommer mindre mængde gylle, ligesom der skal transporteres en mindre mængde til udspredning i forhold til udvidelsen. Der vil ikke ske en udvidelse af bygningsmassen, men der vil formodentlig blive etableret en ny lagertank til biogasanlægget. 0-alternativet medfører, at den eksisterende svineproduktion på 247 DE kan forsætte. Det vil fortsat være muligt at udbringe husdyrgødning på ejendommens arealer, evt. ved at der aftages husdyrgødning fra andre ejendomme. I forhold til det ansøgte projekt, hvor der påregnes, at der på store arealer skal sås rajgræs som efterafgrøde, vil belastningen af grundvandet være højere med den nuværende driftsform. Om end i ringe omfang vil belastningen af Limfjorden tillige være lidt større. Andre alternativer Der er ikke udarbejdet alternativer for ændret placering af bygningsmassen idet denne placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende driftsbygninger. Med baggrund i, at den ansøgte udvidelse vil kunne overholde regionplanens retningslinier, er der ikke udarbejdet alternativer vedrørende driften af ejendommen. VIBORG AMT. Miljø og Teknik Tillæg nr. 29 til Regionplan Viborg Amt 10

7 Planlagt staldbygning Planlagt lagertank Ejede udspredningsarealer Område med særlige drikkevandsinteresser Forpagtede udspredningsarealer Gylleaftaler udspredningsarealer Boring Markvanding 300 m buffer omkring boring VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Oversigtskort Regionplantillæg nr. 29 til Regionplan Mål: Ca. 1 : Dato: Journalnr.: BILAG 1 Oversigtskort Regionplantillæg nr. 29 til Regionplan Mål: Ca. 1: Dato: Journalnr.: BILAG 2 Baggrundsmateriale: KMS Baggrundsmateriale: KMS 12 13

8 Ejede udspredningsarealer Særlige beskyttelsesområder Forpagtede udspredningsarealer Internationale naturbeskyttelsesområder Områdets afgrænsning Gylleaftaler udspredningsarealer EU Fuglebeskyttelsesområde og EU Habitatområde VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Oversigtskort Regionplantillæg nr. 29 til Regionplan Mål: Ca. 1: Dato: Journalnr.: BILAG 3 Baggrundsmateriale: KMS 14

9