Generel klinisk studieplan Århus Kommune Lokalcenter Skelager og Bjørnshøj, Plejeboligerne. Modul 4

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Lokalcenter Skelager og Bjørnshøj er et af s 13 lokalcentre, og dækker et område i Århus N. Ved lokalcentret Skelager er 72 plejeboliger fordelt på 3 boenheder. I hver boenhed bor 24 beboere som hver har en lejlighed, med en stue, et soveværelse, et tekøkken og et badeværelse. For hver 8 til 9 lejligheder er et fælles køkken og en fælles opholdsstue. Den ene boenhed er for yngre, der har behov for en plejebolig. I centerbygningen er der cafe, trænings og aktivitetsfaciliteter I plejeboligerne arbejder personalet i tværfaglige teams, bestående af husassistenter, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter og teamledere. Plejeformen er tildelt pleje med kontaktperson. Lokalcentrets opgaver: Pleje og praktisk hjælp. Sygepleje. Aktivitet og træning. Cafe og service. Administrative opgaver. Uddannelse Samarbejdsrelationer Personalet i plejeboligerne har flere interne samarbejdspartnere: Personalet i aktivitetsafdelingen: Ergoterapeuter, fysioterapeuter, beskæftigelsesvejleder samt social og sundhedsassistent som arbejder med forskellige former for træning, aktivitet og samvær for borgerne i plejeboligerne og lokalområdet. Det administrative personale: Som varetager forskellige administrative opgaver, som retter sig dels mod borgere, dels mod personalet samt opgaver i forbindelse med drift. Servicepersonale: Økonoma, køkkenassistenter og husassistenter som tager sig af cafe og rengøring i fællesarealerne. Pedellerne som står for vedligeholdelse og reparationer. Personalet i plejeboligerne har flere eksterne samarbejdspartnere: Praktiserende læger, visitator, gerontopsykiatrisk team, geriatrisk team, sygehuse, distriktspsykiatri, hospice, palliativt team, hørekonsulent, sagsbehandler, fodterapeuter, omsorgstandplejen o.s.v. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9

2 Patient/borger kategorier Mennesker som bor i plejeboliger er ramt af varige funktionsnedsættelser, beboerne er i forskellige aldre, i forskellige livsfaser og med forskellige kulturelle baggrunde. Den aldersmæssige spredning er mellem 40 til over 100 år, med en lille overvægt af kvinder. Der bor: Mennesker som er svækket som følge af alderdom. Mennesker med moderate eller svære demenslidelser. Mennesker med livsstilssygdomme, f.eks. diabetes, kredsløbs- og lungelidelser. Mennesker med kroniske lidelser, f.eks. gigtsygdomme, parkinson og sclerose. Mennesker i belastede psykiske tilstande eller svære sociale situationer. Der er mennesker med misbrugsproblemer, mennesker med psykiske lidelser, skizofreni, depressioner, psykoser m.m. Mennesker som er ramt af en uhelbredelig sygdom med behov for pleje og omsorg i den sidste tid. Centrale kliniske problemstillinger Beboerne i plejeboligerne er ramt af forskellige fysiske, psykiske, sociale og kulturelle problemstillinger og har behov for støtte på flere forskellige områder. Fysiologiske funktioner: Personlig hygiejne og påklædning, ernæring og væskeindtagelse, udskillelse af affaldsstoffer, respiration og cirkulation, hud og slimhinde, sansning, mobilitet og bevægelse, søvn og hvile. Psykosociale problemstillinger: Forandringer og kriser i forbindelse med indflytning, oplevelse af tab, ensomhed, at være i livets afslutning. Mestring af fysiske, psykiske og sociale forandringer herunder behov for vejledning og undervisning. Behandlingsmæssige problemstillinger: Sygeplejeproblemer knyttet til forskellige medicinske behandlinger. Tværfaglige og tværsektorielle forhold I plejeboligerne til stræbes at skabe et miljø, som giver beboerne mulighed for at leve et privat liv. Udover en god sygeplejefaglig indsats prioriteres udvikling af den socialfaglige indsats. Målet er, at inddrage beboerne i daglige gøremål, at bevare beboernes funktioner og færdigheder, at fastholde beboerne i at være aktiv deltagere i eget liv. Vi forsøger endvidere, at skabe nogle fælles rammer som kan rumme de forskellige mennesker, der bor i plejeboliger. Der er i organisationen flere nøglepersoner som arbejder på tværs af funktionerne. Sårsygeplejerske, incontinenssygeplejerske, nøgleperson indenfor terminalpleje og nøgleperson indenfor demensområdet. Lokalcentret er uddannelsessted for sygeplejestuderende i modul 1-4 i plejeboligerne og modul 6 i hjemmeplejen. For elever med anden etnisk baggrund i et grundforløb, for social- og sundhedshjælperelever i hele deres praktikforløb og social og sundhedsassistent elever i psykiatripraktik og primærpraktik. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9

3 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Beboerne visiteres og flytter i plejeboliger når de ikke længere kan overskue hverdagen som følge af forskellige funktionsnedsættelser, samt lille socialt netværk. Beboerne i plejeboligerne har behov for nærhed og tæt kontakt til personale døgnet rundt. Det kræver stor indfølingsevne og pli at arbejde i beboernes eget hjem. Der skal derfor i særlig grad være opmærksomhed på og respekt om beboerens selvbestemmelsesret, vaner og behov. De pårørende betragtes som en vigtig samarbejdspartner og er medvirkende til at beboerne får kontinuitet og mening i deres livsforløb. Hverdagen tilrettelægges ud fra den enkelte beboers behov og ud fra de muligheder organisationens rammer giver. Der gives målrettet individuelt vedligeholdelses træning samt fælles træning. Der er forskellige sociale arrangementer både for mindre og større grupper af borger f.eks. sang, musik, gymnastik og bankospil. Lokalcenteret har en bus, og der er planlagte og spontane ture ud af huset. Ligeledes arrangeres ferieophold. Sygeplejefaglige opgaver Beboerne er i en livssituation, hvor de har behov for hjælp og støtte til at have et godt liv herunder hjælp til at bruge deres ressourcer for at bevare funktioner og færdigheder. Der er således mange sundhedsfremmende og forebyggende og rehabiliterende opgaver. Sygepleje knyttet til relationelle opgaver: Skabe en god kontakt og relation til den enkelte beboer. Etablerer et godt samarbejde med pårørende. I et livshistorisk perspektiv at medvirke til, at give beboerne gode oplevelser, at deltage i fælleskabet ved måltider og i andre sociale aktiviteter. Sygeplejeopgaver knyttet til fysiologiske behov: Personlig hygiejne og påklædning, hudpleje, forebyggelse af tryksår, mobilisering, lejring, sansestimuli, indtagelse af kost og væske, udskillelser af affaldsstoffer, opretholdelse af kredsløb og vejrtrækning, søvn og hvile. Mindske ubehag f.eks. kvalme og madlede, angst og smerter. Observationer, udredning og afdækning af sygdom. Behandlende opgaver: Indgift af peroral medicin, indgift af suppositorier, øjendrypning, medicinske salver, depotplaster og injektioner, anlæggelse af komprilanbind og støttestrømper, katherisering, nedlæggelse af sonde, ernæring via PEG-sonde og sårpleje. Opretholdelse af god hygiejne: I forbindelse med plejeopgaver, håndhygiejne, køkkenhygiejne for at afbryde smitteveje. Forflytninger: Brug af hensigtsmæssige arbejdsstillinger, hjælpemidler, billedbank og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9

4 arbejdspladsvurdering. Afdækning af beboernes vejlednings- og undervisningsbehov: F.eks. i forhold til kost og væskeindtagelse, forebyggelse af forstoppelse og forebyggelse af tryksår. Dokumentation i vitaejournalen herunder udarbejde plejeplaner og indsatsområder. Samarbejde med tværfaglig samarbejdspartner ved rapportering, planlægning, gangmøder, visiteringsmøder og statusmøder. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Vi er arbejdsmiljøcertificeret og det stiller krav til fortsat udvikling at nye metoder og standarder for at bedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Vi arbejder med at udvikle levebomiljøer som er en kontinuerlig proces, da levebomiljøer skabes af de beboere og personaler som er til stede og derfor ændres krav til bomiljøer over tid. Teamorganisering er en organisationsform hvor medarbejderne er fælles om at løse opgaver og udnytte den enkelte medarbejders kompetence fuldt ud. Der er udarbejdet et evaluerings- og udviklingsredskab som anvendes løbende til at stille nye mål og handleplaner for teamets fortsatte udvikling. Der arbejdes med udvikling og kvalitetssikring af faglig dokumentation for sygepleje, pleje, praktisk hjælp samt fysio- og ergoterapi. Der gennemføres screening på ernæringsområdet. En ny sygeplejeprofil er ved at blive implementeret. Lokalecentret indgår i SPIDO-projekt (Socialpædagogiske tiltag for at undgå magtanvendelse i omsorg og plejen). Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygepleje. Vi arbejder med forskellige udredningsmetoder i forbindelse med demens, urininkontinens, smerter og sårpleje. Vi arbejder med social faglige handleplaner for at forebygge magtanvendelse. Vi arbejder med forskellige sundhedsfaglige instrukser og fortegnelser i henhold til embedslægens anbefalinger. Vi har forskellige skema som medvirker til at kvalificerer dataindsamling: Værdimålingsskemaer til vægt, boldsukker, blodtryk og puls. Afførings- og væskeskemaer samt kostregistreringsskemaer. Sygeplejerskerne i plejeboligerne samarbejder på tværs af afdelingerne og i tæt samarbejde med sygeplejersker i nøglefunktioner for at styrke den sygeplejefaglige indsats, samt deltager i udviklingsmøder med sygeplejerskerne i hjemmeplejen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9

5 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske vejleder er ansvarlig for at den kliniske undervisning tilrettelægges og gennemføres i samarbejde med den studerende. Den kliniske vejleder: Sikrer at den studerende udarbejder en individuel klinisk studieplan og i samarbejde med den studerende om at gennemføre, ajourføre og justere studieplanen løbende. Afholder vejlednings og evalueringssamtaler. Deltager i udvælgelse af studiemetoder. Giver mundtligt tilbagemelding på patientforløb, sygdomsforløb og patientfortælling. Sikrer at den studerende i det daglige får før -under og efter vejledning. Giver tilbagemelding ud fra model af kliniske færdigheder. Støtter den studerende i at være nysgerrig, og til at arbejde undersøgende og opsøgende. Planlægger og afvikler seminar i samarbejde underviser fra skolen. Uddelegerer, efter aftale, uddannelsesopgaver til ad hoc vejleder. Vejleder sygeplejepersonalet i uddannelsesmæssige spørgsmål. Dokumenterer for godkendt/ikke godkendt deltagelse i klinisk undervisning. Udvælger borgere til den intern prøve, og fungerer som eksaminator. Vurderer om den studerende i henhold til formål har bestået/ikke bestået den interne prøve i kliniske sygepleje. Samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og sygeplejeskolen. Den studerende: Den studerende udviser initiativ og opfylder kravene til studieaktivitet. Udnytter de øvrige tilbud undervisningsstedet har. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Overordnet ansvarlig for den kliniske undervisning m.h.t. koordinering, uddannelses- og vejledningsmuligheder og systematiske evalueringer Styrker det faglige og pædagogiske niveau, med henblik på at skabe et godt lærings- og studiemiljø samt give de studerende gode studiemuligheder. Overordnet ansvarlig for, at der udarbejdes konkrete studieplaner, og at de bliver fulgt. Samarbejder med og superviserer de kliniske vejledere og ad hoc vejledere. Deltager i afvikling af seminar. Samarbejder med og er kontaktperson til sygeplejeskolen. Ad hoc vejleder: Deltager i planlægningssamtalen. Samarbejder med den studerende om den individuelle kliniske studieplan. Aftaler for før- under- og eftervejledning i forbindelse med planlægning, udførelse, evaluering og dokumentation af sygeplejen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9

6 Giver tilbagemelding ud fra Model for kliniske færdigheder. Vejleder den studerende i arbejdet med de forskellige studiemetoder. Supplerer den kliniske vejleder i de forskellige vejlednings- og evalueringssamtaler. Den studerendes læring i praktikken sker gennem deltagelse i praksis og refleksion over praksis. Deltagelse i praksis kan være: At den studerende iagttager en kompetent fagudøver. At den studerende sammen med en fagudøver udfører arbejdsopgaver. At den studerende viser en fagperson, den måde hun arbejder på. At den studerende arbejder selvstændigt. De forskellige metoder anvendes i hele det kliniske undervisningsforløb. Det er gennem følgeskab med en kyndig sygeplejerske, at den studerende får adgang til fagets tavse dimension samt faglige skøn. Praksiskundskaber læres således gennem observation, øvelse, feedback, imitation og refleksion. Refleksion tilrettelægges systematisk gennem forskellige studiemetoder. Patientfortællinger beboerens oplevelse af hvordan deres helbredssituation, behandling og sygepleje har indflydelse på deres liv. Patientforløb- sygepleje i forhold til en konkret beboer. Sygdomsforløb - specifikke sygdommes påvirkninger på beboeren og de sygeplejefaglige opgaver der er knyttet hertil. Model for kliniske færdigheder som er knyttet til sygeplejehandlinger. Seminar og planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler. Refleksion som genspejl i handlinger. Den daglige praksis er underlagt et krav om handling her og nu og den studerende kan efterfølgende have behov for at reflekterer sammen med andre. Den studerende får derved mulighed at sætte ord på egen handling og væremåde og koble teori og erfaringsdannelse. At reflektere sammen med andre giver mulighed for at se situationen fra forskellige synsvinkler og giver et bredere grundlag for at træffe valg. Daglige vejledningsmetoder. Førvejledning. Forberedelse til det, der skal ske. Ved førvejledning forbereder vejleder og studerende den forestående kliniske undervisning. Gennemtænker og drøfter det som skal ske. Hvad er fokus i læringssituationen? Laver aftaler for gennemførelsen, herunder opgave- og rollefordeling. Undervejledning. Vejledning i situationen. Gennemførelse af det aftalte. Vejlederen kan have forskellige roller: Observere, vejlede, demonstrere. Eftervejledning. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9

7 Vejledning efter situationen. Den studerende fremkommer med sine overvejelser over, hvad der skete i situationen, og vejlederen stiller uddybende og reflekterende spørgsmål, og forløbet evalueres. I samarbejde planlægges det videre forløb ud fra de gjorte erfaringer. Læringsmiljø /Studiemiljø er uddannelsessted for sygeplejestuderende i Modul 1 til 4, social - og sundhedshjælper og assistentelever. Det er ud fra den lærendes individuelle behov og ud fra de forskellige læringsmuligheder det kliniske uddannelsesforløb tilrettelægges. Personalet arbejder i teams og er vant til at drøfte faglige problemstillinger med hinanden. De er parate til at tage et ansvar for at etablere et lærende miljø og til, at støtte og udfordre de studerende. Der er et studierum til rådighed med pc-arbejdsplads i et roligt lokale. Vi arbejder med mobil studieunit som flytter efter de behov de studerende har for læring. I perioder samarbejder den studerende alene sammen med en vejleder, i andre perioder er der flere studerende sammen med en vejleder. Den mundtlige vejledning vil foregå individuelt eller i grupper. De forskellige studiemetoder integreres i det daglig, og efter hver tilbagemelding laves aftaler om, hvordan den studerende kan synliggøre sine resultater for teamet. Studiemetoderne har til formål at inspirere og motivere den studerende til selvstændigt at studere og tage ansvaret for egen læring. Det forventes, at den studerende i stigende grad forholder sig undrende overfor egen og andres praksis og systematisk undersøger sygeplejefaglige problemer og dilemmaer. Det forventes, at den studerende er engageret, og i forløbet tager større initiativ til indhold og metode i uddannelsen og selv formulerer nye læringsmål. Hvilken strategi for vejledning der anvendes vil afhænge af hensigten med vejledningen, den studerendes forudsætninger og i hvilken situation vejledningen foregår i. Der anvendes forskellige vejledningsmetoder. Metoden kan være formidlende og støttende, hvilket kan være en fordel at anvende i starten af klinisk undervisning. Senere bruges udforskende og konfronterende metoder. Hvilken studiemetode, den studerende vejledes til at vælger vil afhænge af det faglige fokus den studerende arbejder med. Det kan være en problemerkendende og problembearbejdende metode, der bygger på logisk analytisk tænkning og som beskriver og forklarer årsags- sammenhænge. En fortolkende studiemetode, der søger at afdække menneskers meninger, vurderinger og holdninger. Fokus er, hvilke meninger en person tillægger et bestemt fænomen, og i hvilken kontekst situationen forekommer i. I forbindelse med plejeopgaver øver den studerende sig i, at observere og beskrive. Systematisk indsamle og analysere data, opstille sygeplejediagnoser og mål, planlægger, udfører, evaluerer og dokumenterer sygeplejen. Dokumentationen sker i vitaejournalen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9

8 Vejlednings- og evalueringstilbud Planlægningssamtalen. Afholdes indenfor den første uge Den studerende præsenterer sig via studiebogen. De gensidige forventninger afklares. Det forventes, at studerende beskriver egne faglige og personlige læringsmål for klinisk undervisning. Samtalen munder ud i en grovskitse til en individuel kliniske studieplan, som den studerende færdiggør umiddelbart efter. Den kliniske vejleder, ad hoc vejleder og den studerende foretager valg af beboere til det først kommende forløb. Det øvrige personale delagtiggøres i det planlagte forløb, via den individuelle kliniske studieplan. Planlagte vejledningssamtaler Hver uge afholdes en samtale, som giver mulighed for, at den studerende og den kliniske vejleder sammen kan reflektere over indholdet i forskellige studiemetoder. Det forventes, at den studerende gradvis selv formulerer, hvilket fokus samtalen skal have. Målet er, at få synliggjort den læring der har fundet sted og opstille nye læringsmål. Vejledningen vil som ofte foregå individuel, men kan også foregå som gruppesamtale, hvor flere studerende vejledes sammen. Gruppesamtale giver et bredere grundlag og mulighed for en øget perspektivering. Daglige vejledningssamtaler. Den daglige vejledning vil foregå som før, under og eftervejledning. Det kan foregå ved, at der er flere studerende, og eller andre elevkategorier i samme team i fællesskab udnytter hinandens læring ved at drøfte oplevelser med hinanden. Evalueringssamtaler. Kan være en del af ugesamtalen. Ved afslutning af patientforløb, patientfortælling eller sygdomsforløb udarbejder den studerende en skriftlig evaluering, som drøftes med klinisk vejleder, og der aftales om der skal ske en formidling til andre. I slutningen af afholdes en slutsamtale, hvor forløbet evalueres som en helhed. Seminar. Der afholdes seminar i. Et seminar er et fagligt forum, hvor den studerende, ud fra et skriftligt oplæg, fremlægger et sygeplejefagligt problem og drøfter dette sammen med en gruppe studerende, klinisk vejleder, sygeplejelærer og evt. uddannelsesansvarlige. (Se studiebog) Intern prøve i klinisk sygepleje. Afholdes indenfor de sidste 14 dage af. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9

9 For at blive indstillet til intern prøve skal den studerende have opfyldt kravene om studieaktivitet. Prøven er en individuel klinisk og mundtlig prøve. Den kliniske del forløber over en formiddag minimum af 3 timers varighed. Den mundtlige del af prøven er 30 minutter. (Se prøvekriterier ) Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er uddannet sygeplejerske og klinisk vejleder. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser De studieaktiviteter den studerende skal have udført for at blive indstillet til prøven. Den studerende skal: Udarbejde, ajourføre den individuelle kliniske studieplan og anvende studiebogen. Møde forberedt til vejlednings og evalueringssamtaler. Udarbejde en patientfortælling efter retningslinjer i studiebogen. Udarbejde et patientforløb efter retningslinjer i studiebogen. Udarbejde et sygdomsforløb efter retningslinjer i studiebogen. Forberede og gennemføre seminar. Skriftligt redegør for aktuelt fagligt niveau og fremtidige udviklingsmuligheder i studiebogen og medbringe udfyldt elektronisk evalueringsskema til den afsluttende samtale. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9