studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Transkript

1 Kursus 1: Mennesker, læring og erfaringsdannelse Om kurset Fag Hjemmeside Fagmodul I pædagogik og uddannelsesstudier studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/ Kursustype Fagmodulskursus Tilmelding Tilmelding foregår via STADS selvbetjening i perioden 1. juni juni Link til STADS-selvbetjning: Klik her Ved spørgsmål vedrørende tilmelding kontakt: Studiesekretær Laila Magnussen på telefon eller på mail: lailamag@ruc.dk Kursus starter Kursus slutter Undervisningstidspunkt Forudsætninger Torsdage 15:15-18:15 i ugerne på følgende datoer: 26/9, 3/10, 10/10, 24/10, 31/10, 7/11, 14/11 Fremmedsproglig læsefærdighed: Det forudsættes at den studerende kan læse og forstå engelsk Studiemæssige forudsætninger: Ingen Formål Kurset kan læses som en del af det samlede fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier som i følge 1 i fagmodulbeskrivelsen for Pædagogik og Uddannelsesstudier har til formål: "...at den studerende får indsigt i den subjektive og deltagerorienterede dimension af læreprocesser, som er indlejrede i interaktionsprocesser og i sociale kontekster, hvor også kategorier som køn, klasse, etnicitet og alder har betydning. Der lægges vægt på at analysere og forstå dette med udgangspunkt i fagets teorier og metoder, samt at perspektivere de opnåede indsigter i forhold til praksis. Metodeundervisningen på fagmodulet har fokus på forskningsprocessen og forskningshåndværket i kvalitativ pædagogisk forskning. Fagmodulet i Pædagogik og Uddannelsesstudier har endvidere til formål at kvalificere den studerende til at påbegynde en kandidatuddannelse i Pædagogik og Uddannelsesstudier eller beslægtede kandidatuddannelser. Stk. 2. Fagmodulet indgår som det ene af de to fagmoduler, der indgår i Roskilde Universitets bacheloruddannelser. Fagmodulet er normeret til 35 ECTS-point. Hvordan skaber mennesker sig? Eller skabes? Hvordan kan vi forstå samspillet mellem kontekst, dannelse og socialisation. Hvad betyder globalisering for måder vi kan forstå og studere identitet på? Hvad er samspillet mellem læring, erfaringsdannelse og identitetskonstruktion? Hvordan udfolder pædagogiske orienteringer og praksisformer sig i institutionelle rammer? På hvilke måder forandrer moderniseringsprocesser de institutionelle betingelser for pædagogik og læring? Hvad er forholdet mellem magt og pædagogik og identitetsdannelse? Pædagogikfaget favner bredt både med hensyn til de problemstillinger, teorier og metoder det definerer sig i forhold til - fra praktiske handleanvisninger i pædagogisk konkrete situationer til forskellige forskningsmæssige forståelser og analyser af det komplekse samspil mellem menneskers læring, erfaringsdannelse og identitetskonstruktioner. Dette fagmodul introducerer til et udvalg af de mange måder at begrebssætte pædagogik på. Vi læser om og diskuterer forskellige eksempler på forholdet mellem menneskers læring, erfaringsdannelse og identitetskonstruktion. Vi arbejder med et bredt udvalg af læringsbegreber, som de kommer til udtryk i teorier om læring, erfaring, dannelse, socialisation, identitet,

2 kvalifikation og kompetence og undersøger deres forankring i forskellige videnskabslige traditioner og discipliner, og i skiftende historiske omstændigheder. Kurset er bygget op om tre temaer, der gennemføres over i alt 7 kursusgange. I. Pædagogiske teorier og traditioner. Her introduceres til udvalgte eksempler fra den pædagogiske idehistorie og vi arbejder med forestillinger om opdragelse og uddannelse og om sammenhæng mellem dannelsesidealer, pædagogiske teorier og praksis. Det er eksempler fra oplysningstidens pædagogiske tænkning, reformpædagogikken, folkeoplysningen og erfaringspædagogikken. Og til belysningen af disse pædagogiske strømninger og deres historiske kontekst arbejder vi med tænkere som Kant, Rousseau, Fröbel, Grundtvig, Durkheim, Marx, Dewey, Piaget, Freire, Adorno, Aries, Gillis. 1. Denne undervisningsgang introducerer til Kant og Rousseau med uddrag fra deres skrifter om pædagogik, oplysning og opdragelse og diskuterer reformpædagogikken dens idehistoriske grundlag, pædagogiske teorier og metoder 2. Vi gennemgår to forskellige pædagogiske strømninger: Den ene, der bygger på Grundtvigs ideer og folkeoplysning og frie skoler, den anden der bygger på frankfurterskolen som grundlag for erfaringspædagogik og projektarbejde. Derudover er der eksempler på Freires frigørende pædagogik. II. Socialisation og dannelse - identitet og læring Dette tema handler om socialisation og om hvordan forestillinger om forholdet mellem menneskers dannelse, læring og identitetskonstruktion er blevet fremstillet teoretisk. Et vendepunkt i uddannelsesforskningen var den skjulte læreplan, der blev formuleret i 1967, om uddannelsen (u)tilsigtede sociale konsekvenser.. Vi beskæftiger os med bidrag til hvordan læring og identitetskonstruktion også er at forstå som socialisation som en implicit dannelse af mennesker i forskellige læringskontekster som f.eks. skolen, familien og gennem de diskurser, der er konstituerende for de subjektpositioner, der er dominerende eller til rådighed. Vi arbejder med at forstå tilblivelsen og betydningen af centrale sociale kategorier som køn, etnicitet, sexualitet, barn- og alderdom, sårbarhed, abilitet og sundhed, Vi beskæftiger tænkere som Jackson og Willis og med tekster fra Illeris, Ziehe, Broady, Giroux, Hall, Fendler, Popkewitz, Walkerdine, Beck & Beck-Gernheim, Phoenix. 1. Dette tema indledes med en gennemgang af nogle af de klassiske bidrag til socialisationsteori og til begrebet om skjult læreplan. Philip Jackson (1968): Life in Classrooms Paul willis. Learning to Labour: How working class kids get working class jobs. Thomas Ziene: Ambivalens og mangfoldighed 2. På den anden kursusgang med dette tema arbejder vi med forskellen på kritiske modernistiske og poststrukturalistiske tilgange til forståelsen af samspillet mellem socialisation, identitet og læring. Thomas Popkewitz (2008): Cosmopolitanism in the age of schoolreform Lynn Fendler (1999): Making trouble: Prediction, Agency and Critical Intellectuals Stuart Hall: Phoenix: III: Institutioner, diskurser og læring Dette tema præsenterer teorier, der arbejder med samspillet mellem institutioner, diskurser og læring. Vi beskæftiger os med, hvordan forskellige teorier og videnskabsteoretiske positioner skaber forskellige syn på, hvordan dette samspil kan forstås og udforskes. Vi læser uddannelsessociologiske og andre kritiske teorier om hvordan institutionalisering, arbejdsliv, profession, og politisk og forvaltningsmæssig styring og modernisering sætter særlige rammer og forudsætninger for forståelser af læring, uddannelse og identitetsdannelse. Vi diskuterer endvidere poststrukturalistiske teorier om diskursivt konstruerede sandhedsregimer og de konsekvenser det har for opfattelsen af samspillet mellem læring og identitet. Der er bidrag fra Bourdieu, Apple, Goffmann, Weber, og Foucault, Honneth, Hargreaves; Undervisningsform Bedømmelseskriterier seminar Målet med seminaret er, at den studerende opnår: Viden: Viden om menneskers læreprocesser, dvs. hvordan mennesker tilegner sig viden og kompetencer, gør sig erfaringer og påvirkes af det omgivende samfund og den kulturelle kontekst. Indsigt i udvalgte læringsbegreber som fx læring, erfaring, dannelse, socialisation, kvalifikation og kompetence og deres relevans for uddannelsestænkning og læringsforståelser.

3 Færdigheder: Færdighed i at kunne skelne mellem og identificere forskellige læringsbegreber og reflektere disses grundantagelser kritisk. Færdighed at kunne formidle fagets problemstillinger til fagfæller. Kompetence: Kompetence til at kunne indgå i faglige diskussioner om menneskers læreprocesser på et kritisk-fagligt grundlag. Kompetence til at kunne indgå i fagligt samarbejde og vurdere fagfællers faglige præstationer. Eksamensform For at bestå fagmodulkurset, skal den studerende aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende deltage i seminarets aktiviteter. Dette indebærer at den studerende: aktivt medvirker til en gruppefremlæggelse som implicerer faglige diskussioner på holdet, aktivt indgår i en feedbackgruppe som giver feedback til en anden gruppes fremlæggelse, aktivt deltager i minimum 80% af undervisningen. Såfremt den studerende ikke har deltaget aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende, men dog har deltaget aktivt i minimum 50% af fagmodulkurset, kan den studerende afløse deltagelsen ved en skriftlig opgave. Underviseren fastsætter et relevant emne for opgaven, som den studerende får udleveret umiddelbart efter kursets afslutning. Opgaven er på 5 sider for hver kursusgang ud over de 20% den studerende har været fraværende. Det er underviserens og den studerendes fælles ansvar at være opmærksomme på om den studerende har deltaget aktivt ved 80% af undervisningen. Såfremt den studerende ikke har deltaget aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende, men dog har deltaget aktivt i minimum 50% af fagmodulkurset, kan den studerende afløse deltagelsen ved en skriftlig opgave. Underviseren fastsætter et relevant emne for opgaven, som den studerende får udleveret umiddelbart efter kursets afslutning. Opgaven er på 5 sider for hver kursusgang ud over de 20% den studerende har været fraværende. Det er underviserens og den studerendes fælles ansvar at være opmærksomme på om den studerende har deltaget aktivt ved 80% af undervisningen. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Reeksamensform Re-eksamen består af et skriftligt essay der stilles med udgangspunkt i kompendiet. Opgaven skal fylde mellem 5 og 7 normalsider. Bedømmelsen er bestået/ikke bestået Eksamenstidspunkt Tidspunkt for aflevering af afløsningsopgaven hvis den studerende ikke opfylder kravene til tilfredsstillende deltagelse i fagmodulkurset. Eksamensdato: Torsdag den 28. november 2013 senest kl. 11:00. Opgaveaflevering (i to printede, sammenhæftede eksemplarer) sker til kursussekretæren. Undervisningsevalueringsform Undervisningsmaterialer Evalueringen af kurset foregår skriftligt ved et udarbejdet spørgeskema og mundtligt gennem en samtale med holdet. Underviserne sammenfatter evalueringen og sender den til studienævnet. Der udarbejdes et kompendium med tekster til hver kursusgang Undervisningsansvarlig Camilla Schmidt ( cschmidt@ruc.dk ) Kursussekretær Laila Magnussen ( lailamag@ruc.dk ) Ulla Ambrosius Madsen ( uam@ruc.dk )

4 kursusgange Pædagogikken mellem frihed og tilpasning (½ kursusgang) Tidspunkt 26/ kl. 15:15-18:15 Denne forelæsning behandler et af pædagogikkens grunddilemmaer: Dilemmaet mellem frihed og tilpasning. Dilemmaet mellem på den ene side at være eller at blive sig selv, og på den anden side at matte tilpasse sig ydre omstændigheder, for at kunne fungere i samfundet. Er det muligt, som Rousseau havde en vision om, at skabe en pædagogik, der hjælper individet til at lære og vokse, men samtidig bevare sin egen frihed og individualitet? Eller er kernen i al opdragelse, som Freud hævdede, en byrde for individets og en barriere for dets selvudfoldelse? Thomas Gitz-Johansen (2008): Retten til at blive sig selv. Pædagogisk Tidsskrift,nr. 4, s Thomas Gitz-Johansen {2011): Pædagogik mellem tilpasning og vækst. Pædagogisk Tidsskrift, nr. 3,s At udfordre moderne uddannelsesforskning (½ kursusgang) Tidspunkt 26/ kl. 15:15-18:15 I denne forelæsning giver jeg eksempler på og viser hvordan forskelle sætter sig igennem mellem kritisk moderne uddannelsesforskning og så uddannelsesforskning der er inspireret af poststrukturalistisme og postmoderne teoridannelse. Lynn Fendler (1999): Making Trouble: prediction, Agency, and Critical intellectuals. In: Thomas Popkewitz and Lynn Fendler (eds) {1999): Critical Theories in Education, Rout ledge: New York and London (p ) Madsen, Ulla Ambrosius {2011): Danishness and the Construction of the Other: A postmodern School-Ethnography of Despair, Distrust and Desire. In: Werler, Tobias (ed) {2011): Heterogeneity. General Didactics Meets the Stranger. S Wamann. Oplysning og det moderne uddannelsesprojekt Tidspunkt 03/ kl. 15:15-18:15 Underviser Ulla Ambrosius Madsen ( uam@ruc.dk ) Hvad er oplysning? Hvad er forholdet mellem oplysning, pædagogik og dannelse? Vi læser Kants legendariske skrift fra 1784 om oplysning og myndighed og diskuterer, hvordan oplysningsbegrebet har præget den moderne pædagogik. Kant, Immanuel (1784): An Answer to the Question: What is Enlightenment? htenment.htm David Hamilton (1995}: Learning about Education. An unfinished Curriculum. Open University Press. (1-15;46-64)

5 Andersen, Peter 0stergaard {2012): "Pædagogik og Pædagogiske Teorier i Danmark fra I Peter 0stergaard Andersen og Tomas Ellegaard {2012} (red): Klassisk og Moderne Pædagogisk Teori. Hans Reitzels Forlag. S Pædagogik og frigørelse: Freire og Grundtvig Tidspunkt 10/ kl. 15:15-18:15 Underviser Ulla Ambrosius Madsen ( uam@ruc.dk ) Freire og Grundtvig er repræsentanter for pædagogiske ideer, der har haft stor indflydelse på den pædagogiske tænkning og teoridannelse i Danmark. Vi skal læse eksempler på deres tekster og diskutere det i forhold til spørgsmålet om hvad der kendetegner dansk uddannelsestradition og pædagogik. Freire, Paulo: Pedagogy of the Oppressed. Penguin books. S Korsgaard, Ove and Susanne Wiberg (2006}: Grundtvig- the Key to Danish education? Scandinavian Journal of Educational Research. Vol 50. no 3 pp Grundtvig, NFS: Om indretningen af Sorø Akademi til en folkelig højskole. 1: finn Slunstrup, Olav Akerlie, Paul Terning, Gustan Björkstrand (1983}: Grundtvigs Oplysningstanker og Vor Tid. Nordisk Folkehøjskole. S Socialisation og civilisering Tidspunkt 24/ kl. 15:15-18:15 Her arbejder vi med begrebet socialisation, der siden 60'erne har været et væsentligt emne på det pædagogiske felt. Socialisationsbegrebet handler om, hvordan de samfundsmæssige betingelser på måder, der ikke er umiddelbart synlige, danner os som mennesker. Vi skal også diskutere det beslægtede begreb civilisering, der handler om hvordan individet præges af samfundets institutioner og bliver gjort til såkaldte respektable borgere. Vi skal arbejde med samspillet mellem deltagere (fx elever) og institution, samt hvordan denne interaktion virker forskelligt alt efter deltagernes sociale og kulturelle baggrund. Phillip W. Jackson {1968}: Life in Classrooms, chapter 1: The Daily Grind, s Bauer, Borg & Broady {1976} Den Skjulte Læreplan- skolen socialiserer men hvordan?, s Thomas Ziehe {2004}: 0er af intensitet i et hav af rutine. s Laura Gilliam & Eva Gulløv (red.) {2012): Civiliserende institutioner, kap. 1, 6 og 7. KØB SELV BOGEN Subjektivering og identitetsdannelse Tidspunkt 31/ kl. 15:15-18:15

6 Denne gang handler om såkaldte poststrukturalistiske teorier om dannelsen af identitet og subjektivitet. Her lægges vægt på at undersøge hvordan (pædagogiske) institutioner sætter rammerne for individets identitets- og personlighedsdannelse, men også hvordan individet selv er med til at forhandle om og italesætte sin egen identitet. Vi skal også diskutere hvordan identitetskategorier som køn, etnicitet og "ability" spiller sammen i disse processer. Ray McDermott (1993): The acquisition of a child by a learning disability. I Seth Chiklin & Jean Lave (red.): Understanding Practice, s Jette Kofoed (2008): Blandt Kønsvogtere og Udfordrere, Pædagogisk Tidsskrift, nr. 2, s Stephen Frosh, Ann Phoenix & Rob Pattman (2002): Young Masculinities. Kap. 8: Boys and Schooling,s Laura Gilliam (2007): ldentitet, ballade og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetselever. Pædagogisk Tidsskrift, nr. 4, side Uddannelsespolitik og pædagogik Tidspunkt 07/ kl. 15:15-18:15 Underviser Ulla Ambrosius Madsen ( uam@ruc.dk ) Vi diskuterer forholdet mellem uddannelsespolitik og pædagogik gennem bidrag, der trækker på forskellige teoretiske orienteringer: Hvad er forholdet mellem politik og pædagogik? Hvordan konstrueres det forhold teoretisk? Hvordan kan vi arbejde med det analytisk? Weber, Kirsten, Birger Steen Nielsen og Henning Salling Olesen (1997): Modet til fremtiden. Om inspirationen fra Oskar Negt. I Weber, Kirsten, Birger Steen Nielsen og Henning Salling Olesen (red)(1997) : Modet til Fremtiden. lnspirationen fra Oskar Negt. S Roskilde Universitets Forlag Pedersen, Ove Kaj (2011): Skolen og den oppurtunistiske person. I Pedersen, Ove Kaj (2011): Konkurrencestaten. Hans Reitzels Forlag. S Institutioner, styring og anerkendelse Tidspunkt 14/ kl. 15:15-18:15 Denne gang sættes fokus på to forskellige teoridannelser om forholdet mellem individ og institution. Fra kritisk kommer begrebet om anerkendelse, der handler om menneskets mulighed for eller begrænsning dannes i overensstemmelse med sig selv. Fra en poststrukturalistisk tradition kommer begrebet governmentality, der beskriver hvordan det er styring gennem diskurser og magtteknikker, der skaber os som subjekter. Der sættes fokus på forskellene mellem disse teoridannelsers subjekt begreber, dvs. hvordan de forstår det at være menneske og muligheden for hhv. umuligheden i at opnå et autentisk selvforhold. Axel Honneth (2006): Den intersubjektive anerkendelses mønstre. I Kamp om anerkendelse, s Nikolas Rose, Pat O'Malley & Mariana Valverde (2006): Governmentality. Annual Review of Law and Social Science, val. 2,s Britta Nørgaard (2005) Axel Honneth og en teori om anerkendelse. Tidsskrift for Socialpædagogik, nr. 16,s

7 Dag Heede (1997): Det tomme menneske, s Kirsten Marie Bovbjerg (2003): Selvets disciplinering- en ny pagt i arbejdslivet. Arbejdsliv nr. 3, s. 41-S7 STADS stamdata Fagmodulskursus Belastning : 7.5 / 5 ECTS Prøveform : Tilfredsstillende deltagelse Aktivitetskode : U25050 Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur