Pædagogisk læreplan for Kulturbørnehaven.

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for Kulturbørnehaven. Fejøvej Nordborg

2 Forord Kulturbørnehavens læreplan indledes med institutionens læringsforståelse og institutionens værdier, da disse er styrende for vores pædagogiske praksis. Derudover er det Kulturbørnehavens idegrundlag der er den primære kontekst hvori den pædagogiske læreplan tager sit afsæt. Læreplanen er Kulturbørnehavens arbejdsredskab. Et arbejdsredskab der danner basis for refleksion og evaluering. Derudover skal læreplanen synliggøres for forældre, politikere mfl. Hvorledes kulturbørnehaven arbejder med læring. Læreplanen er udarbejdet i perioden august 2004 oktober 2005 og første gang godkendt af bestyrelsen den 17. november Siden er den blevet revideret i oktober 2006 og maj Læreplanen er igen revideret i januar Formand for forældrebestyrelsen: Beth Jensen Kulturbørnehaven Kirsten Jensen Konstitueret leder 2

3 Indholdsfortegnelse Forord side 2 Indholdsfortegnelse side 3 Læring i Kulturbørnehaven side 4 Værdiernes betydning side 5 Børn med særlige behov side 7 Kulturbørnehavens idegrundlag side 7 Indsatsområde side 8-12 Særlig vægt på den sociale kompetence Vi omgås hinanden ordentligt og med respekt Således understøttes læringen inden for de 6 kompetenceområder i dagligdagen Skema Litteraturliste side 13 3

4 Læring i Kulturbørnehaven. Læringsteoretikeren, Paul Colaizzi udtaler læring er at ville livet, at ville tilegnelsen, undersøgelsen og momentvis at ville slippe sig selv og sit nuværende grundlag indtil man har tilegnet et nyt (Læringens univers, Mads Hermansen 4. ud. 2001) Børn vil livet, børn undersøger, er nysgerrige, børn lærer ved at være en del af livet, men børn lærer ikke i et tomrum, børn lærer i relation til andre derfor skal kulturbørnehaven være et sted hvor børnene lever, trives, leger og lærer, uden at disse fire ord på nogen måde kan anskues isoleret Børnene lærer i særdeleshed, når livet, trivslen, legen og læringen kompletterer hinanden. Derfor er det, vi voksnes opgave at skabe læringsmiljøer og det gælder både de fysiske som indretning og omgivelser de psykiske, der kommer til udtryk i nuet, fælles oplevelser hvor børn møder engagerede voksne og de sociale læringsmiljøer hvor barnet er i relation til andre børn og voksne. I kulturbørnehaven vægter vi legen. Legen er vigtig for barnets læring. Det er i legen barnet lærer sig selv at kende, det er i legen barnet lærer at forholde sig til andres reaktioner på sig selv, det er gennem legen barnet lærer at begribe sin verden, det er gennem legen der etableres betydningsfulde venskaber, og det er i legen barnet lærer at navigere efter egne mål og se resultatet af disse. Det er også i legen at barnet lærer at forhandle med andre børn, det er i legen barnet skaber en forestillingsverden ved hjælp af symboler, øver sig i at tænke abstrakt, symbolsk, og konkret og det er i legen barnet bearbejder erfaring og integrerer ny viden. I kulturbørnehaven vægter vi også inspirerende læringsmiljøer hvor det er den voksne der skaber rammen, det er her barnet er sammen med de voksne der tilbyder planlagte forløb hvor de inspireres og lærer. Vi vil i 2012 sætte fokus på læringsmiljøer i huset. Det betyder at vi vil kikke på hvor legetøj og materialer er placeret i forhold til børnene og om de bliver inspireret til at lege og lære af det der står fremme. 4

5 Værdiernes betydning Værdierne er styrende for Kulturbørnehavens lærings og udviklingsforståelse. De voksne i børnehaven har gennem egen socialiseringsproces dannet værdier vores værdier har betydning for hvorledes vi deltager i livet, hvorledes vi indgår i relation til andre. I Kulturbørnehaven har vi formuleret et fælles værdi-sæt fælles værdier er svære, og kun ved at drøfte dem, gøre hinanden opmærksomme på handlemåder, og følge op på værdier får disse betydning. bliver en værdis grænse ligegyldig overtrædes den (Ole Thyssen, Værdiledelse, organisation og etik 1997) Værdigrundlaget: Respekt og ligeværdighed Tryghed og tillid Nærværende Fordybelse Selvværd Når vi siger vi vil møde barnet med respekt og ligeværdighed Betyder det at vi vil: Holde aftaler Se barnets behov Lytte til barnet Tage udgangspunkt i hvor barnet er lige nu Dvs. at vi vil bygge på det barnet kan og ved, vi vil følge barnets spor, hvilket også betyder at vi fraviger den voksnes egne forestillinger om hvad barnet skal lære vi slipper den lineære proces for at give plads til den cirkulære som hele tiden er åben for forandring og nye tiltag hvorved barnets motivation skærpes og læringen fortsætter vi vil møde barnet der hvor barnet er og tage udgangspunkt i barnets nysgerrighed og undren. Når vi siger vi vægter værdien Tryghed og tillid betyder det at vi vil: Tage barnets spørgsmål alvorligt, Hvilket vil sige, at vi vil tage udgangspunkt i barnets motivation for at lære Give os tid til at lytte, hygge og snakke, Hvorved vi gør læringsrummet trygt og rart Skabe genkendelighed i hverdagen og være forudsigelige voksne, 5

6 Hvilket ikke betyder, at den voksne ikke må være sjov, spøgefuld og opfindsom, men at den voksne skal være en troværdig person. At vi vægter værdien Nærvær betyder at vi: Er engagerede voksne Tager aktivt del i barnets liv, ved at være i nuet, ved at være fælles om oplevelser, Dvs. at vi er i stand til at aflæse børnenes signaler, børnenes kropssprog, vi skal lytte, så vi ved hvad barnet har lyst til, har brug for, så vi ved hvad barnet interesserer sig for. Vi skal lytte til hvad barnet siger, så vi bevarer barnets motivation og samtidig formår at skærpe interessen for nye læringsbaner. Dette betyder, at vi tager udgangspunkt i barnets motivation, og derved bliver i stand til at følge barnets spor, samtidig med at vi formår at skærpe interesse for nye veje. At vi vægter værdien Fordybelse, betyder at vi vil: Give barnet tid til at undres og undersøge Dvs. at vi vil give plads til aktiviteter der kræver tid, vi vil arbejde i små grupper og tage på ture i små grupper Tage del i det der optager barnet Dvs. at vi vil udvise ro og ikke fare omkring. At vi vægter værdien Selvværd, betyder at vi vil: Tage udgangspunkt i hvad barnet kan, Hvorved barnet motivation bevares. Bruge anerkendende kommunikation Hvilket betyder, at vi ser barnet, vi anerkender barnets følelser, det er ikke ensbetydende med at barnet får sin vilje, men det betyder at det er den voksne der tager ansvar for relationen. Børn med særlige behov kan have ekstra brug for at blive styrket i det de kan. 6

7 Børn med særlige behov Børn med særlige behov indgår på samme måde som alle andre børn i Kulturbørnehavens læreplan, men de har oftere brug for voksenkontakt i dagligdagen. (Både hvis de er lidt for stille, lidt for udadrettede eller har fysiske begrænsninger) Vi understøtter disse børns selvværd, ved at bruge anerkendende kommunikation, vi anerkender barnets følelser, og det er den voksne der tager ansvar for relationen. Efter behov afholdes der specialpædagogisk teammøder, hvor der udarbejdes handleplaner, der søger for at der arbejdes med børnenes styrker. Vi anvender metoder som anerkendende kommunikation. Som analysematerialer bruger vi TRAS, beskrivende iagttagelser og der er mulighed for at anvende Marte Meo. Vi har også et tæt samarbejde med vores tale/høre konsulent som kommer hos os hver uge. Personalet kan altid få hjælp hos den daglige leder hvis der er svære situationer eller samtaler man ikke kan stå ene med. Derudover har personalegruppen, i , gennemgået et coaching-kursus, så de kan hjælpe hinanden på en anderledes måde. Kulturbørnehavens idegrundlag Kulturbørnehaven har som navnet siger, bygget på et grundlag hvor kulturen var i fokus. Siden gennemførelsen af læreplaner i 2004, har vi siden 2006 ikke haft et særligt fokus på kulturen. Vi er enige om at vi ikke mere end andre børnehaver, arbejder med kultur. Så vi overvejer at skifte navn i Gennem arbejdet med idegrundlaget, samt at vi deler børnene op i små grupper, der rokerer rundt i hele huset kommer vi naturligt ind omkring de 6 kompetenceområder Personlig, social, sproglig, krop og bevægelse, natur og naturfænomener, hvilket skemaet underneden skal synliggøre. 7

8 Udover Kulturbørnehavens idegrundlag arbejder vi hvert år med læreplanstemaerne. Vi vil ca. to gange om året i en længere periode, arbejde med et overordnet læreplanstema på tværs af stamgrupperne. Så vi på et tidspunkt i børnehavetiden har nået alle temaer igennem så vi derved opfylder loven om indførelse af læreplaner og rum for leg, læring og udvikling. Vi har siden 2006 haft ekstra fokus på sprog da vi har deltaget i et stort sprogprojekt ord der gror. Det betyder at personalet i børnehaven er blevet meget bevidste om vigtigheden af hvordan vi arbejder med sprog i det daglige. Både kvaliteten af bøger, rim og remser og at vi benævner de ting der er omkring os, så børnene derved får et større ordforråd. I 2012 har vi fortsat ekstra fokus på sprog da vi skal arbejde med sprogpakken. Kik på og læs mere. Målsætning Vi omgås hinanden ordentligt og med respekt Sociale kompetence 8 Læringsmål Aktivitet/tiltag Erkendelsesmål Hvad håber vi børnene oplever Ord og handlinger der krænker andre er ikke acceptabelt. Acceptere andres grænser Aflæse andres Ugentlige sprog og kommunikationsgruppe Projekter med fokus på at understøtte social kompetence: Teaterprojekt, hensynsfuld slåskultur. De voksne anvender anerkendende kommunikation At det er rart at være sammen med andre forældrene Tegn Evaluering Dokumentation Hvad kan gøre Børnene taler pænt til hinanden. Børnene tackler konflikter på en ordentlig måde Det er en god Hvordan se vi børnene omgås hinanden ordentligt i hverdagen? Hvordan ser vi børnene ikke omgås hinanden ordentligt? Vi har tavler i Hjerterummet hvor vi skriver og sætte billeder op. Følge op på at man tale ordentligt til hinanden at man ikke bruger grimme ord om andre. Være bevidste om at de selv e

9 signaler Øve selvkontrol De voksne griber ind og støtter børnene i at anvende anerkendende kommunikation i de daglige situationer atmosfære i institutionen. Skal tiltagene ændres? Er vi selv godt rolle modeller? rollemodelle Når der planlægges projekter/temauger planlægges de ud fra ovenfor anvendte skema (smttemodel), for at synliggøre overvejelser, refleksioner og kontinuerligt at fastholde evaluering af det pædagogiske arbejde. Udover Idegrundlaget og indsatsområderne vil der i Kulturbørnehaven være følgende daglige læring, som evalueres årligt. Vi er i det daglige meget bevidste om, at bruge hele huset. Derfor har vi en plan over hvem der bruger de enkelte rum som vi har ud over de faste stuer. Det er værksted, salen og den ekstra stue vi har i overskud efter vi er nednormeret. Personlig kompetence Selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, opmærksomhed, koncentration, stillingtagen, motivation, humør og vedholdenhed 9 Mål Handlinger Hvad kan forældrene gøre Understøtte børnenes udvikling af selvværd De voksne anvender anerkendende kommunikation. De voksne tager ansvar for relationen. De voksne støtter børnene i at forholde sig til konsekvensen af de valg de træffer Ugentlige sprog og kommunikationsgrupper Se og høre barnet lad være med at overlade beslutningerne til barnet højst give barnet to valgmuligheder. Tage ansvaret for hvorledes de daglige situationer tackles

10 Sociale kompetence Etablerer og fastholde fællesskaber, føle og udtrykke empati, og hensyntagen til andre Sprog Evne til at udtrykke sig, ordforråd, kendskab til tal, bogstaver, It. Og evne til at indgå i en dialog 10 Opleve at fællesskabet er vigtigt. At børnene udvikler et varieret sprog, så de får mulighed for at indgå i samtaler og formulere sig i længere sætninger hvor der sættes ord på følelser Sørge for en atmosfære hvor der er trygt at ytre sig. Sørge for plads til legen Sørge for fælles oplevelser. Skabe noget i fællesskab, teater, udstillinger el.lign. Smør selv hvor nogle arrangerer for andre. Støtter barnet i at håndtere konflikter (sætte ord på følelser og handlinger og handle derefter) Samling hvor der skabes et trygt rum hvori barnet tør ytre sig. Ugentlig kommunikations gruppe hvor der arbejdes med at aflæse andres signaler. Vente på tur, respektere at der er flere om at bestemme Lytte til andre Små grupper giver plads til samtalen Eventyrfortælling og dialogisk læsning. Ture i nærmiljøet Sang og musik Ugentlige sprog og Være bevidste om sig selv som rollemodel. Støtte barnet i at have omsorg for kammerater. Støtte barnet i at tage hensyn til andre. Have forståelse for, at ikke alle børn skal det samme at aktiviteter / oplevelser ikke er ens for alle børn. Læse dagligt for børnene Tale med og lytte til børnene. Bruge vores viden fra sprogprojekt. Benævne ting omkring

11 Krop og bevægelse Barnets grov og finmotoriske udvikling, sundhed, spisevaner og fysiske aktivitetsniveau. Natur og naturfænomener Kendskab til naturen og naturfænomener, glæde for naturen ved at færdes ude, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal 11 At børnene udvikler glæde ved at være i bevægelse og leve sundt Understøtte barnets nysgerrighed. Give barnet mulighed for at undre sig kommunikationsgrupper. Samling hver dag. Giver plads til fysisk udfoldelse op vores store legeplads er ude hver dag. Bruge salen til bevægelse. På gåture i nærmiljøet På ture i det varierede landskab Skovture (jævnligt) Smør selv (jævnligt) Institutionen tilbyder morgenmad Kostpolitik Institutionen tilbyder frugtordning (frugtcafe) Oplevelser i nærmiljøet Undersøge dyr (evt. bænkebider i mikroskop) Benytte naturskolen. Give plads og tid til forskellige spil og puslespil Tælleleg (sanglege) Bruge naturens afgrøder i madlavning (hyben, brombær, rødbedesyltning og bage) Plads til bygge og konstruktionslege Udflugter til havet Bålmad barnet. Lade børnene gå eller cykle så ofte som muligt Tage på ture ved skov og strand Give børnene sund mad (se kostpolitik) Deltage i institutionens frugtordning. Begrænse slik og chips til evt. en enkelt aften Være nærværende når barnet undrer sig Give tid til at stoppe op når barnet får øje på noget, der gør dem nysgerrige

12 Kultur og kulturelle værdier Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier brugen af sanser som musik, drama og tegning Få indblik i egnens kulturarv. Støtte Børnene i at udvikle forskellige måder at udtrykke sig på Gåture i nærmiljøet Højtlæsning og fortælling Værkstedsaktiviteter Teater Deltage i arrangementer på biblioteket Lade børnene opleve professionelle teaterstykker. Daglig musisk aktivitet (instrumenter, sanglege eller sange) At forældrene spørger til turene vi har været på. At forældrene værdsætter børnenes kreative udfoldelser. At forældrene tager sig tid til at se hvad børnene har lavet. 12

13 Litteraturliste Hermansen, Mads (4. udg. 2001) Læringens univers, Århus, forlaget Klim Thyssen, Ole (red. 2002) Værdiledelse om organisationer og etik, København, Nordisk forlag A/S Publikationer: Guldguiden (2005), udgivet af ministeriet for familie og forbrugeranliggender. Redaktion: Learning Lab Denmark 13