CO2-reduktion & energioptimering i vognparken tilknyttet. Middelfart kommune
|
|
- Vibeke Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CO2-reduktion & energioptimering i vognparken tilknyttet Betjentstuen, Multihuset, Teknik, Guldregn og Skovgade i Middelfart kommune Hellestrup, December 2013 Side 1 af 20
2 Forord Denne rapport beskriver kortlægning af den vognpark der benyttes i dag og anbefaler hvorledes denne og den fremtidige vognpark kan optimeres i forhold til reduktion af CO2-udledning og økonomiske besparelser ved lavere brændstofforbrug. Den grundlæggende kortlægning af nuværende vognpark samt indsamling af de forudsætninger mobiliteten udføres under, danner rammen for overblik, analyse og konsekvensberegnet anbefaling samt et idekatalog med forslag til initiativer der yderligere kan reducere CO2-udledning og brændstofforbrug Green Mobility rådgiver kunder i den offentlige såvel som den private sektor omkring CO2- reduktion og brændstofbesparelser i forhold til større vognparker. Målet er at hjælpe kunden med at få mest ud af deres køretøjer, med mindst mulig miljøbelastning og en økonomisk besparelse, uden at det har indvirkning på den samlede mobilitet. Side 2 af 20
3 Indhold Forord... 2 Indhold... 3 Executive summary... 4 Anbefaling/vognparken...4 Idekatalog/brugerinddragelse...4 Idekatalog/flådeoptimering...4 Opdragsgiver... 5 Om Middelfart kommune...5 Samarbejdet... 6 Bilpolitik...6 Leasingpartnere...6 Udskiftningskriterier...6 Kortlagt vognpark... 7 Metode & forudsætninger... 8 Indhold i anbefaling...8 Brændstof- og CO2-beregninger...8 Nominelt og faktuelt forbrug...9 Idekatalog/Initiativer Generelt Anbefaling Implementering af anbefaling Udskiftningsfrekvens Energiklasse Brændstoftype Ladeinfrastruktur Konsekvens Initiativer Brugerinddragelse KørGrønt management Grønt regnskab & dataindsamling Flådeoptimering Afdelingerne Køretøjerne & teknologien Opfølgende arbejde Bilag Side 3 af 20
4 Executive summary Nærværende rapport indeholder kortlægning, analyse, anbefaling med konsekvensberegning samt et idekatalog for CO2-reduktion og brændstofbesparelse for person- og varevogne samt mobilitet i de omhandlede afdelinger i Middelfart kommune, de næste 5 år. Anbefaling/vognparken De 28 køretøjer tilknyttet Afdelingerne er blevet kortlagt og analyseret. Ved at følge Green Mobilitys investeringsneutrale anbefaling for CO2- og energioptimering ved udskiftning, kan Afdelingerne over de kommende 5 år, med anbefalet 4 års udskiftningsfrekvens for personvogne og for varevogne og oplyste samme årlige kilometer, opnå en samlet brændstofbesparelse på ca kroner og en reduktion i CO2- udledning på ca. 54 ton. Hertil kommer besparelser fra reduceret grøn ejerafgift. Det er oplyst, at der i dag ikke er en samlet bilpolitik for Middelfart kommune. Beslutning vedr. bilstørrelse, energiklasse, teknologi mv afgøres decentralt. Det anbefales at beskrive en fælles bilpolitik som skal følges af alle, samt sikre professionel assistance til den enkelte institution eller afdeling ved definering af køretøjer og efterfølgende udbud/indkøb, således at det sikres, at de på alle områder, mest optimale køretøjer kommer ind i vognparken og hermed sikre maksimale forbrugs, udlednings og omkostningsmæssige reduktioner. I forbindelse med minibusser bør det afdækkes i hvilken udstrækning der kan downsizes for et antal køretøjer samt for alle køretøjer; person - og varevogne samt minibusser om en mulig afgrænset pool-ordning kan implementeres og hermed gøre det muligt at udfase 2-4 køretøjer permanent. Idekatalog/brugerinddragelse Ved brugerinddragelse har Kommunens aktuelt analyserede vognpark et potentiale til at opnå yderligere CO2- og brændstofreduktion på minimum 12%. Idekatalog/flådeoptimering Det anbefales at fastlægge en udskiftningsfrekvens på maks. 4 år for både person- og varevogne. I Afdelingens ældre vognpark, findes et pænt potentiale for CO2-reduktion og energibesparelse. Med det oplyste køremønster og distance vil det være muligt at implementere et større antal elbiler. Der kan realiseres et meget stort energi og CO2 reduktionspotentiale, samt store besparelser i leasingydelse og grøn ejerafgift gennem downsizing. Gennem etablering af effektiv pool-ordning vil det være muligt at udfase et antal køretøjer og hermed reducere aktuelle drifts - og investeringsomkostninger hvilket kan hjælpe Middelfart kommune til hurtigere omstilling til en grøn vognpark. Det anbefales at få gennemført kortlægning, analyse og mobilitetsrapport for den samlede vognpark (ca 150 køretøjer) idet dette pilotprojekt omfattende 28 køretøjer viser et stort optimeringspotentiale som kan aktiveres gennem en samlet handlingsplan. Side 4 af 20
5 Opdragsgiver Opdragsgiver Adresse: Middelfart kommune Mandal allé Middelfart Tlf.: CVR-nr: Kontaktperson: Claus Lund Opdragsmodtager Adresse: Green Mobility Hellestrupvej Holbæk Tlf.: CVR-nr.: Kontaktperson: Jens R. Andersen Mobil: ja@greenmobility.com Brugerkonto: Se bilag nr. 1 for brugernavn og password til Green Mobility System Om Middelfart kommune Middelfart kommune har ca borgere og dækker et areal på ca 300km2 hvilke giver geografisk lange afstande og en relativt spredt boende befolkning. Middelfart Kommune; Den grønne vækst kommune, deltager aktivt i en række energi og klimaorienterede tiltag og organisationer såsom Formel M og ESCO Middelfart kommune har følgende ønsker for mobiliteten: Reducere CO2 og brændstofforbrug samt omkostning Optimere brugen af køretøjerne Sikre at kommunens køretøjer bidrager til den samlede CO2 reduktion En stor del af Kommunens aktiviteter er kun muligt gennem mobilitet og det må derfor være naturligt, at også Kommunens vognpark skal afspejle Grøn vækst mod omverdenen på et økonomisk bæredygtigt og funktionelt grundlag. Med baggrund i analyse, anbefaling, initiativer og plan vil det være muligt at fastlægge følgende målsætning for de omhandlede køretøjer tilknyttet Betjentstuen, Multihuset, Teknik, Guldregn og Skovgade: At reducere køretøjernes mobile CO2-udledning med mere end 20 % inden 2020 At implementere et antal elbiler som understøtter målsætning og synliggør denne til omverdenen At optimere de fremtidige køretøjer og vognparken og minimere kapitalbinding. Middelfart kommune v/ Claus Lund har i samarbejde med Formel M v/ Anna Thormann, Gate 21, valgt at gennemføre et pilotprojekt med Green Mobility om kortlægning og analyse af de 28 køretøjer i de aktuelle afdelinger i Middelfart kommune. På baggrund af kortlægning og analyse præsenterer Green Mobility i det efterfølgende en investeringsneutral anbefaling for vognparken samt yderligere et idekatalog med initiativer som kan hjælpe Middelfart kommune til at indfri sine mål. Side 5 af 20
6 Samarbejdet Beredskabschef Claus Lund har indhentet en række informationer vedrørende afdelingernes 28 omfattede køretøjer til brug i analysen. Herunder aktuelt køremønster, aktuel kilometerstand og forventet kørselsbehov for kommende år mv. for det enkelte køretøj. Det samlede brændstofforbrug og kørte kilometer gennem seneste 12 måneder er ikke oplyst hvorfor det ikke har været muligt at beregne forholdet mellem nominelt og faktuelt brændstofforbrug gennem seneste 12 måneder. Bilpolitik Det er oplyst, at kommunen ikke har en fælles formuleret bilpolitik, angivende at nye køretøjer skal opfylde specifikke funktionskrav og være energiklasse X eller bedre. Køretøjerne er overvejende decentralt administreret. Dette forhold understøtter ikke en optimering af vognpark og mobilitet i Middelfart kommune og hjælper ikke kommunen til reducerede omkostninger på dette område. Leasingpartnere En del af vognparken er leaset. Driftsperiode og km vurderes decentralt fra sag til sag. Udskiftningskriterier Personbiler (anbefaling) Diesel: Benzin: Varebiler (anbefaling) Diesel: udskiftes efter 48 mdr. eller ved km udskiftes efter 48 mdr. eller ved km udskiftes efter 48 mdr. eller ved km (42 % af den samlede kortlagte vognpark er dog ældre end 48 mdr.) Side 6 af 20
7 Kortlagt vognpark Kommunen har ikke oplyst et samlet faktuelt brændstofforbrug samt kørte kilometer for den samlede omhandlede vognpark, for seneste 12 måneder. Forholdet mellem samlet nominelt og samlet faktuelt forbrug er derfor ikke beregnet. Kortlægning og analyse omfatter: Personvogne: Minibusser: Varevogne: I alt: 17 stk. 5 stk. 6 stk. 28 stk. Antal biler Årlig kilometer Ton CO2 udledt Benzin/diesel liter nominelt nominelt Natur-/biogas m3 Elforbrug kwh Brændstofforbrug kr. Forbrug i liter 0 n/a n/a n/a nominelt nominelt faktuelt over faktuelt I skemaet er anvendt gennemsnitlige brændstofpris: 11,30 kr./liter inkl. moms. Side 7 af 20
8 Metode & forudsætninger Her beskrives de metoder og forudsætninger der danner grundlaget for beregninger, analyse og anbefaling. Som grundlag for analysen af Afdelingernes vognpark, har Green Mobility importeret alle vognparkens registreringsnumre, til Green Mobility System. Med link til Det digitale Motorregister er det enkelte køretøjs specifikationer såsom mærke og model, motortype og brændstoftype, brændstofforbrug og CO2-udledning samt første registreringsdato herefter blevet importeret til systemet. Stamdata fra Det digitale Motorregister er for hvert enkelt køretøj blevet suppleret med data til kortlægning: aktuel kilometerstand, forventet årligt kørselsbehov, anvendelsesgruppe og køremønster. Endelig er der i udregningen af Green Mobilitys investeringsneutrale anbefaling for Afdelingernes vognpark taget udgangspunkt i den anbefalede bilpolitik for driftsperiode, maksimum km, bilstørrelse til de respektive brugergrupper, Green Mobilitys knowhow vedr. mulighederne i markedet og andre specifikke krav. Indhold i anbefaling Udgangspunktet for Green Mobilitys anbefaling er en investeringsneutral 1:1 udskiftning, hvilket betyder, at køretøjerne som opfylder de anbefalede skærpede krav til energiklasser, matcher de nuværende køretøjer i anskaffelsespris. I denne investeringsneutrale anbefaling arbejder vi med en tidshorisont på 5 år, med resultatberegninger år for år og samlet for perioden. På baggrund af det enkelte køretøjs køremønster og årligt forventede kørte kilometer samt en anbefalet driftstid på 4 år for personvogne og 4 år for varevogne, energi- og CO2-optimeres køretøjerne i takt med at de udskiftes. For det enkelte køretøj angives den fremtidige anbefalede energiklasse, CO2-udledning/km samt motorteknologi/brændstoftype. Brændstof- og CO2-beregninger I alle beregninger af brændstof- og elforbrug samt CO2-udledning er der anvendt normtal for blandet kørsel (EU forordning 692/2008). Elbiler figurerer i henhold til EU forordningen med nul gram CO2/km idet der ikke er nogen udledning fra bilen, samt at den anvendte el/energi kommer fra det kvotebelagte område hvor der er loft over CO2 udledningen uanset hvor mange elbiler og andre forbrugere der belaster el-produktionen. Det betyder at alle beregninger og estimater for reduktion er sammenlignelige, men vil være afvigende fra reelt forbrug og dermed udledning, idet reelt forbrug påvirkes af køremønster, distance og den enkelte brugers kørestil (se under idekatalog/initiativer). Da Kommunen ikke har oplyst faktuelt brændstofforbrug og faktuelt kørte kilometer for seneste 12 måneder for den samlede analyserede vognpark indgår forholdet mellem det samlede nominelle og det samlede faktuelle brændstofforbrug ikke i analysen. Derfor gives ikke et overblik over køremønster, distance og den enkelte brugers indvirkning som pt. er aktuelt. Side 8 af 20
9 Nominelt og faktuelt forbrug For køretøjerne i afdelingerne er ikke oplyst tal for faktuelt brændstofforbrug og kørte kilometer gennem seneste 12 måneder og på baggrund heraf har det ikke været muligt at beregne forskellen mellem nominelt (EU data) og faktuelt forbrug for disse køretøjer. Vognparken Faktuelt forbrug over nominelt Samlet antal person- og varebiler 28 Årligt kørte kilometer km % CO2 Nominel Faktuel CO2-udledning 44 ton n/a ton Gns. CO2-udledning pr. køretøj 137 g/km n/a g/km Brændstof Nominel Faktuel Benzin/diesel Liter n/a liter Gns. km/liter benzin el. diesel 21,7 liter n/a liter Økonomi Nominel Faktuel Brændstofudgift kr. n/a kr. I skemaet er anvendt gennemsnitlig brændstofpris i 2013: kr. 11,30 inkl. moms Ved en afvigelse på % i forhold til nominelt estimeret forbrug og for brugergrupper med mere intensivt køremønster (som fx i tæt bykørsel med mange start/stop) og en afvigelse på over 35 %, er der et stort udviklingspotentiale som er uddybet under initiativer. De anvendte brændstofpriser i nominelle fremadrettede beregninger: Priserne forventes at udligne prisstigning i den betragtede 5 års periode Benzin: Diesel: Natur- og biogas: 12,50 kr./liter 11,30 kr./liter 12,10 kr./m3 El: Ekskl. Rabat og ekskl. Moms 2,10 kr./kwh Side 9 af 20
10 Idekatalog/Initiativer I kapitlet idekatalog præsenterer Green Mobility forslag og initiativer til yderligere tiltag med sigte på energi-og CO2-reduktion i Afdelingernes vognpark og mobilitet, tiltag som ikke nødvendigvis er økonomisk neutrale idet der kan være tale om højere investering/leasingydelse i nye køretøjer med den mest optimale teknologi til specifikke behov og køremønstre, det kan også være forslag til minimering af vognparken og udfasning af et antal køretøjer og implementering af delebil/pool ordninger der kan minimere samlet TCO, ligesom ændrede køretøjsstørrelser og brugerinddragelse kan bringes i forslag. Generelt I udarbejdelsen af anbefalingen er der ikke lagt op til en speciel brændstof- /energiform i beregningerne. De brændstoftyper og motorteknologier der anbefales, er alene vurderet ud fra det individuelle kørselsmønster og kilometerforbrug der er oplyst samt at den samlede omkostning skal være investeringsneutral. Side 10 af 20
11 Anbefaling I det følgende præsenteres en investerings neutral anbefaling for person, minibusser- og varevogne op til 3500 kg. Anbefalingen er udført som 1:1, hvilket betyder at der ikke er foretages ændringer i vognparkens størrelse og sammensætning, samt at de fra kortlægningen oplyste køremønstre og kørte kilometer fortsætter uændret. I anbefalingen for Afdelingernes person, minibusser- og varevogne optil 3500 kg præsenteres de optimale energiklasser, brændstoftyper og motorteknologier, der bedst matcher afdelingens behov ud fra disse kriterier. I takt med implementeringen af nye køretøjer opnås de besparelser og CO2-reduktioner som der er oplyst i konsekvens ved fuld implementering. Implementering af anbefaling Green Mobility har i Green Mobility System fastlagt henholdsvis en investeringsneutral anbefaling samt yderligere optimerede forslag som ikke er investerings neutrale, men som reducerer CO2-udledning og brændstof- /energiforbrug yderligere (fx hvis elbil er bedre egnet i det aktuelle køremønster, eller der foreslås et antal mindre køretøjer) Ovenstående skærmbillede illustrerer en 5-års periode for en del af Afdelingerne, hvor udskiftningsfrekvensen fra den anbefalede bilpolitik er benyttet. Nuværende vognparks biler (blå) oplyses med bilmodel og gram CO2/km. For fremtidens vognpark (grøn) oplyses hvilken energiklasse, inkl. gram CO2/km, brændstoftype og motorteknologi, der anbefales. I Green Mobility System ligger henholdsvis en anbefaling og optimeringsforslag for den samlede vognpark adskilt på afdeling/organisation som oplyst, med oplysninger om anbefaling af udskiftningstermin, energiklasse og brændstoftype/motorteknologi for samtlige køretøjer. Der gives adgang til systemet på (brugernavn og adgangskode fremgår af bilag 1). Side 11 af 20
12 Implementeringen kan ske ved at organisationen først vurderer om køretøjet skal udskiftes eller udfases (se idekatalog/initiativer). Herefter besluttes det at følge enten den investeringsneutrale anbefaling eller et af de optimerede forslag for den aktuelle bil. Ved efterfølgende udbud og ordreafgivelse skal det sikres at kravene til energiklasse, brændstoftype og motorteknologi, som oplyses for hvert enkelt køretøj, efterleves for at opnå den ønskede effekt. Som det vil fremgå af anbefalingen er der et potentiale for CO2-reduktion og brændstofbesparelse i den analyserede del af Kommunens vognpark på ca kr. og ca. 54 ton CO2 set over kommende 5 års periode hvis anbefalingen følges. Der er interessante CO2- og brændstofbesparelser, med positive sideeffekter, hvis forslagene til optimering følges for de køretøjer som snarest står til udskiftning. Udskiftningsfrekvens Der er taget udgangspunkt i en fremtidig udskiftningsfrekvens på 4 år for personvogne, minibusser og varevogne. I de tilfælde hvor en udskiftning kan fremrykkes, eller hvis kommunen fremadrettet beslutter at arbejde med kortere udskiftningsfrekvens (fx fra 4 til 3 år for personbiler), vil det have en gunstig indflydelse på CO2-udledning, energiforbrug og brændstofomkostning. Det fremgår at Afdelingerne har et antal køretøjer som er ældre end 4 år, hvilket betyder at disse køretøjer bør udskiftes snarest muligt for at løfte den sidste del af vognparken op på et både miljø- og klimamæssigt godt niveau og hermed sikre en brændstof, CO2- og omkostningsreduktion der understøtter kommunens overordnede målsætning for området. Det anbefales at bruge denne lejlighed til, nøje at vurdere og om muligt fastlægge klare bilpolitikker som følges af alle og som minimum følger Green mobilitys investeringsneutrale anbefaling vedr. energiklasse og teknologi og i videst muligt omfang følger et af optimeringsforslagene.(se idekatalog/initiativer) Energiklasse De anbefalede energiklasser og brændstof- /motorteknologi giver afdelingerne de nødvendige muligheder ved udskiftning, idet der indenfor de anbefalede energiklasser er en bred vifte af mærker og modeller som både kan matche tilsvarende nuværende bil økonomisk ved udskiftning og overholde de anbefalede energiklasser. Brændstoftype I takt med optimeret motorteknologi i bilerne, samt udbygning af det avancerede antiforureningsudstyr som er monteret, stiger kravet til rette valg af teknologi og brændstof i forhold til driftsmønster og kørselsbehov. Det fulde udbytte af de teknologiske fremskridt, og dermed minimeret brændstofforbrug og CO2-udledning, opnås derfor kun gennem en nøje tilpasning af teknologien til specifikt driftsmønster. Det er dette match kombineret med forslaget til afdelingernes bilpolitik for udskiftningsfrekvens på 4 år som ligger til grund for den anbefalede energiklasse og brændstof- /motorteknologi for den enkelte bil som fremgår af Green Mobility System. Side 12 af 20
13 Ladeinfrastruktur Det aktuelle brugs og køremønster i Afdelingerne gør indfasning af et antal el-køretøjer mulig idet disse køretøjerne har et relativt lille dagligt kørebehov (få kilometer) og samtidig har et intensivt køremønster med stop af kortere eller længere varighed hvilket er meget ugunstigt for benzin- /dieselteknologi men derimod optimalt at dække med el, idet en elmotor er meget lidt påvirkelig af temperatur. Kommunen bør vurderer en mulig indfasning af elbiler i Afdelingerne, hvilket betyder nødvendig etablering af ladefaciliteter der kan sikre opladning i stilstandsperioden overvejende ved parkering om natten. Dette betyder, at der skal etableres dedikerede P-pladser med ladestandere hvor det er mest hensigtsmæssigt i forhold til drift og aktivitet men også med inddragelse af netselskabet idet det skal sikres at der kan leveres strøm i det nødvendige omfang. Det anbefales derfor at nedsætte en arbejdsgruppe med aktuelle interessenter så det kan sikres, at de mest optimale fysiske placeringer for natlig parkering udpeges og i forlængelse heraf at netselskab og mulige leverandører af ladefaciliteter inddrages i udarbejdelsen af løsningsmodeller og økonomisk konsekvens for opsætning af ladeinfrastruktur. Side 13 af 20
14 Konsekvens Ved fuld implementering af den investeringsneutrale anbefaling for person- og varevogne op til 3500 kg, ud fra oplyste forudsætninger, er konsekvenserne beregnet til nedenstående resultat. Totalt resultat over en 5-års periode Samlet CO2-reduktion 54 ton Samlet benzin/diesel sparet Økonomisk besparelse på brændstof Antal person- og varebiler i vognparken 28 Grøn ejerafgift (indgår ikke i analysen) Mobilitetsform (indgår ikke i analysen) liter ,- kr. Besparelsen til grøn ejerafgift kan ikke beregnes i denne optimeringsanalyse idet grøn ejerafgift er fastlagt ud fra den enkelte bils nominelle brændstofforbrug ved blandet kørsel (EU forordning 692/2008) og ikke den energiklasse den indgår i. Specifik grøn ejerafgift for den enkelte bil afhænger af om den ligger i top eller bund i sin energiklasse. En konsekvensberegning af dette forhold og den aktuelle besparelse hertil kræver derfor eksakt beregning på det/de køretøjer som skal erstatte eksisterende. Konsekvens ved investeringsneutrale anbefaling år for år n/a n/a Ovenstående er beregning af de nominelle reduktioner og besparelser år for år og samlet set i kommende 5 års periode ved implementering af den investeringsneutrale anbefaling for person og varevogne Side 14 af 20
15 Initiativer Initiativer vil tage udgangspunkt i bruger af køretøjet, mobilitetsform og selve køretøjerne og er ikke investeringsneutrale. For nogle er der tale om en investering up-front som i den efterfølgende drift giver besparelser. For andre er der tale om en besparelse up front f eks ved downsizing eller udfasning af et antal køretøjer der dog kan kræve investering i fx et styresystem til delebiler/pool-ordning. I forbindelse med det enkelte foreslåede initiativ er angivet økonomisk vurdering eller angivelse af hvordan dette afdækkes. Brugerinddragelse Køretøjer er det værktøj hvor brugerne gennem deres kørerutiner, adfærd og kørestil har den største indflydelse på CO2-udledning og energiforbrug. Det betyder at man kan nå langt med hele flåden både nye og ældre køretøjer, ved at inddrage, motivere og coache brugerne til at få det optimale ud af teknologi og brændstof. KørGrønt management Grundet manglende faktuelle forbrugs data er ikke beregnet aktuelle gab mellem nominelt brændstofforbrug og faktuelt brændstofforbrug på Afdelingernes vognpark gennem de seneste 12 mdr. Med baggrund i vores erfaring fra lignende Afdelingers køremønster og kørebehov er det ikke realistisk at reducere til nominelt beregnet forbrug. En realistisk reduktion af brændstofforbruget gennem brugerinddragelse med gennemsnitlig % vil betyder en brændstof- CO2- og omkostningsreduktion svarende til ca liter, ca. 7 ton CO2 og ca ,- kr. pr. år som dog vil falde i takt med implementering af optimerede teknologier og afledt mindre forbrug, men dog fortsat et anseeligt beløb (som kun reflekterer de 28 analyserede køretøjer ud af Kommunens samlede vognpark) kommunen bør overveje, at anvende noget af denne og muligt øvrige besparelse i et velorganiseret og veldokumenteret motivationsprogram som kan forstærke fokus og involvering fra dem som virkelig kan påvirke CO2-udledning, energiforbrug og omkostning hertil og hermed opnå reduktionen. Eksempelvis kan Green Mobility KørGrønt management implementeres. Med KørGrønt management kan sikres kontinuerlig dataopsamling fra køretøj, rute og kørestil med datalogger og telematik, der kontinuerligt opsamler data fra hvert enkelt køretøj. Med baggrund i reelle data Side 15 af 20
16 for brændstofforbrug, køretøjets hastighed, hver turs distance, motoromdrejninger og acceleration/deceleration kan dannes et billede af køremønster og kørebehov samt kørestil. Herudfra kan Green Mobility coache den enkelte bruger løbende gennem gode råd og understøtte positivt justerede kørerutiner og adfærd som kan være opnået på KørGrønt kursus, men som erfaringsmæssigt hurtigt træder i baggrunden hvis det ikke kontinuerligt følges og positivt følges op, Denne løbende positive coaching og dataopsamling som er nødvendig for vedvarende positive ændringer, kan ligeledes danne baggrund for et belønningsprogram for brugerne. Erfaringer med kontinuerlig opfølgning viser at potentialet for brændstofreduktion i relation til brugerne ligger på %. De opsamlede data fra KørGrønt Management kan ligeledes anvendes til rapporter for den enkelte afdeling og samlet for organisationen, og kan indgå i grønt regnskab/csr regnskab. Grønt regnskab & dataindsamling Det grønne regnskab kræver faktuelle tal for brændstofforbrug og CO2-udledning. Dette kræver dataindsamling. Data og rapportering kan tilflyde det grønne regnskab gennem KørGrønt Management som beskrevet tidligere. Ønskes KørGrønt Management ikke, kan data til det grønne regnskab baseres på tal for årets brændstofindkøb og som sammenholdt med foregående år angiver ændringen/ reduktionen i CO2-udledningen. Disse faktuelle data kan i det grønne regnskab og i virksomhedens eventuelle CSR rapportering udbygges med de gennemførte og for kommende periode planlagte aktiviteter. Side 16 af 20
17 Flådeoptimering Udskiftningskriterier Varevogne på op til 3,5 ton er ligesom personvogne, underlagt miljøkrav reguleret gennem EU-normen. Skærpede krav til person og varevogne/minibussers CO2-udledning er fastsat frem til Dette betyder, at køretøjerne løbende udvikles og optimeres til lavere CO2- udledning og forbrug. Det anbefales derfor at der implementeres en fast bilpolitik indeholdende udskiftningsfrekvens og øvrige vigtige parametre. Udskiftningsfrekvensen bør fastlægges til 4 år. Herved får kommunen størst udbytte af udviklingen, ligesom der er mulighed for en maksimal nedbringelse energiforbruget og CO2-udledningen med den positive reduktion i brændstofomkostningerne som dette giver. Flådesammensætning Kortlægning, analyse og anbefaling af vognparken i Afdelingerne er, som tidligere nævnt, baseret på en optimering af den nuværende flådestørrelse, sammensætning, køremønster og distance. Der er ikke fokuseret på mulige ændringer i flådesammensætningen i form af ændret køretøjsstørrelse (downsizing), en reduktion af antallet af køretøjer (med bevaret mobilitet) eller andet hverken ved person- eller varebiler. I det følgende beskrives initiativer som kan optimere flåden. Afdelingerne Afdelingernes vognpark består i dag af 28 køretøjer hvoraf knapt halvdelen af køretøjerne først skal udskiftes om henholdsvis to og tre år. Dette ændrer dog ikke på at de kan indgå i en mulig samlet flådeoptimeringsplan. Med den investeringsneutrale anbefaling vil afdelingen over den kommende 5 års periode kunne reducere CO2 udledningen med ca. 54 ton, reducere brændstofforbruget med ca l og reducere omkostningen til brændstof med ca. kr ,- Denne reduktion kan dog øges markant gennem en flådeoptimering som kan inddrage et antal elbiler, en downsizing af et antal køretøjer (se optimeringsforslag i Green Mobility System) samt etablering af en mulig pool-ordning med et antal af køretøjerne som gør en udfasning af nogle køretøjer mulig. Et sådan tiltag kræver et tæt og koordineret samarbejde mellem afdelingerne eller en centralisering af de aktuelle køretøjer som kan indgå i ordningen hvilket i praksis skal betyde, at den enkelte afdeling oplever, at en administrativ og praktisk byrde fjernes samt at booking, løbende renhold og vedligehold mv blot klares så den enkelte afdeling kan fokusere på løsning af deres kerneopgaver. Et sådan tiltag kræver en nøje analyse af det enkelte køretøjs brug og belastning samt den enkelte afdelings faktiske behov for tilgang til det enkelte køretøj med minutters, timers eller dages planlægning. Herudover ligger et vigtigt planlægnings og motivationsarbejde samt implementering af smidigt og velfungerende booking system, således at den enkelte afdeling ikke oplever en sådan omlægning og optimering som en hindring for udførelse af deres arbejde men derimod kan opleve bedre køretøjer når der er behov. Side 17 af 20
18 Køretøjerne & teknologien Kommunens vognpark er i dag overvejende baseret på dieselkøretøjer. Dieselteknologi vil i den betragtede periode, og med de fortsatte optimeringer der finder sted, være det anbefalede og mest kosteffektive til de brugere som kører mange kilometer årligt, og som har et køremønster der overvejende består af længere ture på lande- og motorvej. Afdelingerne har fortsat et stort behov af denne type. For de køretøjer som kører dør-til-dør og bykørsel og under km/år anbefales el køretøjer. Kommunen bør overveje indfasning af et antal el køretøjer, idet der er et mobilitetsbehov og et køremønster som gør dette muligt. I dette lys er det vores vurdering, at 11 køretøjer af den analyserede vognpark (ca. 38 %) kan erstattes med el-køretøjer i forbindelse med alm. Udskiftning indenfor godt. 3 år. For køretøjer med et meget blandet køremønster og op til km/år, vil plug-in hybrid være anbefalelsesværdigt, idet en meget stor del af kørslen vil ske med el. Tilgangen til denne teknologi er dog begrænset og økonomisk utilnærmelig. Derfor vil det fortsat være anbefalelsesværdigt med enten benzin- eller dieselkøretøjer til dette driftsmønster og behov. Ønsker Afdelingerne at nedbringe den fossile CO2-udledning fra dieselkøretøjerne, er tilsætning af 2. generation biodiesel til brændstoffet en teknologisk god vej at gå. I sommerhalvåret er det muligt at nedbringe den fossile CO2-udledning med op til 25 %, I den hårde vinterperiode er det muligt at reducere den fossile CO2-udledning med 10 %. Et sådan meget effektivt tiltag kræver eget tankanlæg og motivation for selv at blande ved tankning. Side 18 af 20
19 Opfølgende arbejde Behovet for mobilitet varierer i takt med kommunens/afdelingernes aktivitetsniveau og udvikling og et samlet overblik over Kommunens samlede vognpark, køremønster og brug er nødvendig for at sikre de mest CO2, brændstof og omkostningsminimerende tiltag. Bilernes løbende teknologiske udvikling åbner ligeledes op for nye muligheder som bør indgå i den løbende styring af vognparken. Derfor kan det anbefales at få gennemført kortlægning og analyse med anbefaling og initiativer for den resterende del af vognparken samt på sigt, opfølgende kortlægning og analyse hvert år, så det sikres at vognparkens sammensætning afspejler de aktuelle behov, de aktuelle køremønstre og de tilgængelige teknologiske muligheder, hvilket sikrer laveste brændstofforbrug, omkostning og CO2-udledning. Green Mobility er gerne behjælpelig med rådgivning og delanalyser. Kortlægning, analyse, anbefaling med konsekvensberegning og initiativer er initieret af Gate 21, Formel M projekt og udarbejdet for Middelfart kommune, af Jens R. Andersen, Green Mobility A/S. Arbejdet er afsluttet den. 15. december For Green Mobility A/S Jens R. Andersen, direktør Hellestrup, den 15. december 2013 Side 19 af 20
- Vejen til bæredygtig mobilitet og transportoptimering. Jens R. Andersen, Green Mobility
- Vejen til bæredygtig mobilitet og transportoptimering Jens R. Andersen, Green Mobility Bilens TCO (Total Cost of Ownership) 2010-2018 Hvad betyder det for os? Vi skal bruge mindre brændstof Vi skal
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereInspirationsmøde om transport
Inspirationsmøde om transport Velkomst v. Borgmester Jesper Würtzen Post Danmark om transportoptimering Post Nord, transportoptimering og besparelser i brændstof og CO 2 Præsentation ved leverandører Markedsplads
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereKriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.
Kriterier til certificeringsordning for Grøn Transportkommune Mindre CO 2 i transporten Baggrund Som led i regeringens og forligspartiernes aftale om En grøn transportpolitik fra januar 2009 er parterne
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereENERGIBESPARENDE KØRETØJER I BILFLÅDEN. Spar energi og penge få hjælp af energiselskaberne
ENERGIBESPARENDE KØRETØJER I BILFLÅDEN Spar energi og penge få hjælp af energiselskaberne 2 ENERGISPARENDE KØRETØJER I BILFLÅDEN ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus
Læs mereOpgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats
NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereStatus for biler med alternative drivmidler
Til Miljø- og Energiudvalget Kopi til Fra Lars Michael Odgaard Sagsnr. 2015-020426 Miljø- og Energiplanlægning Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Init.: lo 14. september
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs merePostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901
PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereSådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet
Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereMiljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK?
Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Indhold Prolog...4 Indledning...6 Effektivisering af vognparken?...8 Konklusion...12 Disclaimer Som en del af Energihjulsordningen har e optimo udarbejdet
Læs mereBeskrivelse af værktøjet: TCO beregner
Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner TCO beregneren er en hjælp til at lægge budget og beregne CO 2 udledning for en eller flere biler. Beregneren henvender sig til både privatbilister og erhverv. Dog
Læs mereUdvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereHvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen
Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000
Læs mereCO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009
CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Samlet CO2-regnskab 2009 4 3 Kortlægning af CO2-udledningen og beregningsforudsætninger 7 4 Oversigt over CO2-reducerende
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk
Læs mereCO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur
CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug
2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen
Læs mereGrønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereE-mobilitet Køreplan 2020
E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereAnbefalinger. Indkøb af personog varebiler
Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereCO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013
CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereGRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK
Afsnit A Foranledninger til drøftelser om drivmidler og mobilitet - årsag og kilder til, hvorfor GRO drøfter drivmidler og mobilietet. GRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK BUDGETAFTALE 8 & 9 I budgetforliget
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereAlternative drivmidler
Alternative drivmidler 1 Nyborg Strand 16. april 2013 Alternative Drivmidler 2 De mest relevante alternative drivmidler for renovationsbiler i et kortsigtet tidsperspektiv Komprimeret gas Bioethanol Biodiesel
Læs mereUdvikling i nye bilers EUtypegodkendte
Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereDansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier
Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås
Læs mereKrav til det offentliges indkøb af transport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 385 Offentligt J.nr. 2007-518-0010 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 385-388 af 14. september
Læs mereKlima og transport. Susanne Krawack
Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereB 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig
Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2012 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2012. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereGrønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereCO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune
CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereØkonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler
Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereUdvikling i danske personbilers brændstofforbrug
Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereEjendoms- og Arealudvalget
Referat Dato: Onsdag den 28. august 2013 Mødetidspunkt: 16:15 Møde afsluttet: 16:40 Mødelokale: Medlemmer: Atletikklubbens klublokale. Anders Wolf Andresen, Steen Ørskov, Arne Bech, Mikkel Dencker, Ømer
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2015.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereTilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder
Læs mereGo Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik
Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereRegion Hovedstaden vil være førende elbilregion
Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler
Læs mereGrøn Transport & Grønne Politikker
Grøn Transport & Grønne Politikker Transportoptimeringsprojekt -Vi kunne spare 21 biler uden at forringe brugernes services -Vi kunne spare 2 millioner kr. år ved at centralisere vognparken -Vi kunne reducere
Læs mereKathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532
Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Indhold Baggrund og status KFJ Erfaringer fra første kontakt med kommunen KFJ Resultater og erfaringer på tværs
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereCO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereKlimakommunerapporten 2016
Klimakommunerapporten 2016 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereDansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:
Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereDI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI
04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre
Læs mereDECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling
DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereNotat. Indledning. Bilag 7_Slutrapport_Energispareaftalen på transportområdet
Notat Dok. ansvarlig: AJE Sekretær: Sagsnr: s2014-348 Doknr: d2015-3245-1.0 09-03-2015 Bilag 7_Slutrapport_Energispareaftalen på transportområdet Indledning Under Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler
Læs mereCO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereEn grøn reform af bilbeskatningen
En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereCO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017
CO 2 -regnskab 2016 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2016 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017 PLANENERGI NORDJYLLAND Jyllandsgade 1
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mere