Read Ebook {PDF EPUB} Guldbryllup by Jess Ørnsbo

Transkript

1 Read Ebook {PDF EPUB} Guldbryllup by Jess Ørnsbo

2 Forfatteren Jess Ørnsbo er død. Forfatteren Jess Ørnsbo er afgået ved døden efter længere tids sygdom, 86 år gammel. Det oplyser Gyldendal. Han blev regnet for en af Danmarks største digtere og dramatikere. Læs eller genlæs dette portræt af Ørnsbo. Søren Ulrik Thomsen tilegnede ikke for ingenting prosadigtet Beaufort-skalaen (1988) til Jess Ørnsbo, hvis poesi og dramatik også må betragtes som en vild hvirvelvind næsten uden for enhver skala i litteraturhistorien. Og Søren Ulrik Thomsen er ikke den eneste digter, der står i gæld til Jess Ørnsbos forfatterskab. Sådan skrev Kristeligt Dagblads anmelder Peter Stein Larsen også i en anmeldelse af Ørnsbos Undren i Jeg vil her påstå, at ingen dansk poet måske med Per Højholt som eneste undtagelse i så høj grad er blevet efterlignet og dermed har haft så stor indflydelse på dansk lyrik siden 1960 erne som Ørnsbo. Weekendavisens litteraturanmelder Lars Bukdahl kalder også Ørnsbo for en af vores største og mest originale digtere, som bare skal hyldes. Men tilføjer, at Ørnsbo måske lidt uretfærdigt er blevet betragtet som en lyrisk børnesygdom, som mange af landets senere store digtere skulle igennem for at blive dem selv. Ørnsbos onde skæbne i litteraturhistorien har ofte været, at han er blevet identificeret så stærkt med 1960 er-modernismen. Men han er meget mere end det med sin uforsonlige vildskab og vrede i sproget. Han er helt sin egen og stadig stærkt skrivende som den sidste nulevende mohikaner fra modernismen sammen med Benny Andersen og Torben Brostrøm, siger Lars Bukdahl og peger på, at Ørnsbo så sent som sidste år udsendte en stærk samling digte og prosatekster med den selvironiske titel Sidste udkald. Jess Ørnsbo er opvokset på Vesterbro i København, hans far var kartoffelhandler, og hans mor stuepige. I 1951 blev han student, og i 1964 magister i slavisk filologi, ligesom han gennem tiden har oversat meget især polsk litteratur. Og ifølge Lars Bukdahl kan man også finde en del inspiration fra den vilde østeuropæiske digtning i Ørnsbos egne vilde vers. Gennem tiden er Jess Ørnsbo også blevet kaldt Danmarks vredeste mand. Og han har selv haft mottoet, at digteren er som en opslået kniv, læseren træder på. Som poet debuterede han i bogform med Digte (1960), der vakte stor opmærksomhed, og han har siden udgivet et væld af velmodtaget lyrik. Men en lige så væsentlig del af Jess Ørnsbos samlede værk er hans dramatik, hvor originaliteten er lige så stor som i hans lyrik. Og han har således både modtaget blandt andet Det Danske Akademis store pris (1984) og Danske Dramatikeres Hæderspris (1989). Et af hans skuespil, Majonæse (1988), er sågar optaget i Kulturministeriets Kanon for Scenekunst. I 1990 erne var han tillige angiveligt den danske dramatiker, der hyppigst blev opført. To store bind, 14 spil for løst publikum (1987) og 8 ulige spil (1998), er samlinger af hans dramatiske værker. Og han regnes også for at være en af landets største og mest brugte dramatikere, selvom han også har været kendt for at tage kampen op, hvis nogen konsulent eller teaterdirektør skulle have lyst til at pille ved hans manuskripter. I 1963 blev han gift med forfatteren Dorrit Willumsen. Sammen har de en søn, Tore Ørnsbo, der ligeledes er digter. Parret fejrede i 2013 guldbryllup ved at udsende en fælles digtsamling, der hedder Guldbryllup. Djævelsk guldbryllup. Ægteparret Dorrit Willumsen og Jess Ørnsbo har udgivet en lille digtsamling i anledning af, at de har været gift i et halvt århundrede, og titlen er da også ganske lakonisk: Guldbryllup. Kender man Willumsens og især Ørnsbos forfatterskaber, forventer man dog naturligvis ikke nogen form for positiv besyngelse af kærligheden og livet i et sådant værk, da især Ørnsbo naturligvis ikke skifter kurs fra at være Danmarks hæslighedsæstetiske specialist nummer ét.digtene handler om alt muligt fra traumatiske barndomsscenarier og desillusionerede beskrivelser af ungdomskærlighed til sataniske travestier over det moderne samfunds turisme, sexindustri, reklame og storbyliv. Interessant ved teksterne er dog selvfølgelig ikke disse emner i sig selv, men den stilistiske form i værket. Der er her en klar forskel mellem Willumsens tekster, der udgør den første halvdel af bogen, og Ørnsbos, der fylder den sidste. LÆS OGSÅ: En variant af totalitarisme. Willumsens stil er præget af virkemidler fra prosaen og dramaet, som også har været de dominerende genrer i hendes forfatterskab, og der springer ofte gnister i de satiriske tekster, hvor bizarre aktører agerer og absurdistiske replikker fyger gennem luften.et digt hedder for eksempel Kære hr. Død og har et vers, der lyder: Kære hr. Død sommetider/ ligner De bare en mageløs due/ Og jeg er konen i enkefrakken/ Hende der tramper og stamper/ på sin mands grav: Hvorfor lærte/ du mig aldrig fjernbetjeningen?. Synes man, at der er en satanisk tone i Willumsens tekster, er det dog intet i sammenligning med Ørnsbos digte, hvis unikke billedsprog altid har været i pagt med det motto, som han tilbage i 1960 placerede på titelbladet af sin debutsamling, nemlig: Digteren er som en opslået kniv læseren træder på.og er man som denne anmelder en stor Ørnsbo-fan, er det herligt at opleve, at denne digter er still going strong.

3 I Ørnsbos koncentrerede modernistiske billedsprog møder vi overraskende synsvinkler og sammensætninger af ord i chokerende synteser. Et digt med den tilforladelige titel Stemning fortæller om: en hund uden brugsanvisning/ og nogle forældre bevæbnet med børn/ en smittefarlig bus lunter forbi. En anden tekst hedder November og uddeler følgende spark til alle metafysiske længsler: Sjælens blålys står godt til/ tusmørket inden/ endelig mørkets ringmuskel/ lukker sig. Skal man imidlertid virkelig have fornemmelse af, hvorfor Jess Ørnsbo er og i fem årtier har været et af de absolutte topnavne i dansk lyrik, skal man følge et helt digt, hvor et tilsyneladende almindeligt univers deformeres og underliggøres ved hjælp af denne digters på én gang præcist diagnosticerende og eksplosivt fantasiskabende metaforik. Et vidunderligt digt hedder for eksempel typisk noget så ordinært som Spadseretur men hvilken spadseretur: Hvor jeg elsker at gå i byen/ apotekets slikbutik/ og længere henne ulykkesstien/ for de sene kravlere/ dér bag ruderne de håndholdte ægteskaber/ og slagterens vindue med al/ denne mad der ikke kan leve uden os/ og disse biler der adlyder alt/ pludselig en udbenet terrier uden/ medbragt ejermand/ lidt uddød sne frister ingen/ men her automaten for de/ sødt hungrende/ og derinde fra lægens/ vaccinationsstue/ lad de små børns skrig komme/ til mig. Dorrit Willumsen og Jess Ørnsbo: Guldbryllup. 32 sider. 100 kroner. Jorinde Joringel.? Prinsesse med barberblad. Hvem er Prinsesse Sukkergodt med barberblad? Læsere af forfatteren Dorrit Willumsen - der fylder 75 år på mandag - bliver næppe overraskede, når de får at vide, at det er hende, den spektakulære metafor hentyder til. For netop så sammensat, som den er, udtrykker hun sig. Dermed er samtidig titlen nævnt på en ny, indgående beskrivelse af Willumsens store forfatterskab. Bogen, der er skrevet af Marina Allemano, kommer på Gyldendal den 12. oktober, samme dag som forlaget udsender fødselarens nye roman, Nær og fjern, om længslen efter nærhed og kærlighed: Mennesker forsøger at nå hinanden, men uden at det nogensinde rigtig lykkes. Heller ikke dette kan overraske læsere af dette markante forfatterskab bestående af mere end tyve romaner, digt- og novellesamlinger, skuespil samt erindringer. Et grundtema hos Dorrit Willumsen er kvindevilkår, analyseret så komplekst og nuanceret, at hendes virkelighedsbilleder ikke med nogen som helst rimelighed kan forkortes til feministiske slagord. Vi er langt fra kamplitteraturen. Imidlertid skriver hun umiskendeligt feminint, med en glasklar, kølig, indimellem næsten klinisk pointeringsevne, der giver hendes personkarakteristikker en særegen blanding af fylde og distance. Sjældent træder Willumsen som person frem for offentligheden. Hun lader sig hellere sine bøger tale for sig selv. Påskønnet og anerkendt har hun været lige fra begyndelsen for 50 år siden, da hun debuterede med novellesamlingen Knagen. Men det store læsergennembrud oplevede hun vel først med romanbiografien Marie (1983), som blev belønnet med Boghandlernes Gyldne Laurbær. Bogen, der handler om Madame Tussaud, er dog snarere en roman end en biografi. Det samme gælder et andet vellykket forsøg i samme genre, denne gang med forfatteren Herman Bang som hovedperson. Ganske vist bygger Bang (1996), der udløste tildelingen af Nordisk Råds Litteraturpris, på grundig research. Og ganske vist indflettes dokumentariske citater fra breve, artikler og anmeldelser. Men alligevel: Det, der først og fremmest giver bogen karakter og stemme, skyldes Dorit Willumsens egen fri fortolkning af Herman Bangs tanker og følelser, gennemført med den store indlevelse, der kendetegner alt, hvad hun skriver. I øvrigt regner hun Bang blandt sine yndlingsforfattere. Andre med samme status i hendes univers er Marcel Proust, Marguerite Duras, Federico Garcia Lorca og - mest overraskende - Kaj Munk. Blandt de mange priser, hun ud over de nævnte er hædret med, er Det Danske Akademis Store Pris (1981). Siden 1980 har hun modtaget den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond. Dorrit Willumsen voksede op på Nørrebro i København. Den fysiske ramme om barndommen var en lejlighed, hvor hun boede sammen med sin mor og sine bedsteforældre. Forholdene beskrives som trange, men trygge. Det sidste selvom hendes mor var en del fraværende. Og om sin far vidste hun meget lidt. Hendes morfar blev en slags fadererstatning. Han var tidligere sømand, og Dorrit Willumsen elskede at lytte til hans fantastiske beretninger om livet til søs. Han fremhæves ligefrem som hendes måske største læremester i den kunst at fortælle. At hun selv ville udfolde sig på lignende vis, var hun tidligt klar over. I gymnasiet begyndte hun at sende noveller til ugeblade - samt til Det Kongelige Teater! Men fik alt retur. Om sit liv og sin karriere helt frem til i dag fortæller hun særdeles levende - med skæve vinkler og megen ofte grotesk humor - i de to erindringsbøger Det søde med det sure (2009) og Pligten til lykke (2011), der må regnes blandt hendes hovedværker. Blandt andet får vi ganske meget at vide - og diskret er hun just ikke - om ægteskabet med lyrikeren Jess Ørnsbo, som hun blev gift med i De har en søn, Tore Ørnsbo, der ligeledes er digter. Parret fejrede guldbryllup ved at udsende en fælles digtsamling, der hedder - Guldbryllup (2013). Dorrit Willumsen. Dorrit Willumsen, f , dansk forfatter, gift med Jess Ørnsbo. Dorrit Willumsen debuterede i 1965 med novellesamlingen Knagen, som både tematisk og stilistisk peger sikkert og direkte frem mod forfatterskabets senere karakteristika. Dorrit Willumsen beskriver allerede her kvindekår på en kompleks og nuanceret måde, der overskrider alle feministiske paroler. Hun skriver imidlertid umiskendeligt feminint, med en glasklar, kølig, ind imellem næsten klinisk pointeringsevne, der giver hendes personkarakteristikker en

4 særegen blanding af fylde og distance. Dertil kommer, sammen med hendes spidse humor, en veludviklet sans for det bizarre og groteske i al menneskelig adfærd og en sensuel, næsten fetichistisk fascination af ting, stoffer, materialer, eksotiske ord, navne og farver. Længslen efter kærlighed, tit forklædt som længslen efter fysisk perfektion og skønhed, der også kan bruges som værn mod omverdenen og dens krav, udgør et hovedtema i forfatterskabet. Det er oftest kvinder, hun beskriver, skrøbelige kvinder, der befinder sig i en udsat position i deres omgivelser, der i tid strækker sig lige fra antikken til en science fiction-agtig nærfremtid. For dem alle gælder, at de kan føle omgivelserne som så akut pågående, at de antager nærmest surrealistisk skarpe konturer i deres bevidsthed. Ofte konstaterer kvinderne uden beklagelse at de fra barnsben har fået pålagt at begrænse deres forventninger til tilværelsen og må iføre sig en beskyttende hinde for i det hele taget at kunne stå imod omgivelsernes pres. Dette fører nemt med sig, at de kommer til at vende sig farligt indad mod sig selv. Her skaber de deres egen verden, hvor grænserne mellem fantasi og virkelighed forsvinder, en verden, de føler sig hjemme i, men som afskærer dem fra andre mennesker, selv deres nærmeste, og kan hensætte dem i narcissistisk selvforglemmelse og dyb ensomhed, uden begreb om og hold i den omverden, de lever i og skal fungere i. Det gælder for de historiske personer, Dorrit Willumsen har beskrevet, fx Marie Tussaud i Marie (1983), kejserinde Theodora fra oldtidens Byzantinske Rige i Klædt i purpur (1990) og Herman Bang i Bang (1996). Og det genfindes i de samtidige, fiktive skikkelser, fx Lisa i Manden som påskud (1980), Alice i erindringsromanen Suk hjerte og Bambi Brit i Koras stemme (2000). Foruden novellesamlingerne (fx Modellen Coppelia (1973) og Hvis det virkelig var en film (1978) med motiver fra såvel antikken som nutiden) og andre romaner (fx Stranden (1967), the krydderi acryl salær græshopper (1970), Neonhaven (1976), Programmeret til kærlighed (1981) og Nær og fjern (2015)) har Dorrit Willumsen skrevet digtsamlinger ( Kontakter (1976), Umage par (1983)), historiske skuespil ( Caroline (1985) og Margrete I (1991)), radiospil m.m. Bruden fra Gent (2003) viderefører den historiske linje i forfatterskabet, mens novellesamlingen Den dag jeg blev Honey Hotwing (2005) skildrer moderne kvinder med bl.a. tidstypiske selvværdsproblemer. I 2009 kom første bind af hendes erindringer, Det søde med det sure, der blev fulgt i 2011 af Pligten til lykke. I 2013 udgav hun sammen med sin mand, Jess Ørnsbo, digtsamlingen Guldbryllup, der, som titlen angiver, udkom i anledning af parrets 50 år sammen som mand og kone. Dorrit Willumsen har bl.a. modtaget Det Danske Akademis store pris 1981 for Manden som påskud, De Gyldne Laurbær 1984 for Marie, LO's kulturpris 1991, Søren Gyldendal Prisen 1995, Dansk Litteraturpris for kvinder 1996 og Nordisk Råds Litteraturpris 1997 for Bang. Hun har desuden siden 1980 modtaget Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Dorrit Willumsen modtog Montanas Litteraturpris 2015 for romanen Nær og fjern (2015). Guldbryllup by Jess Ørnsbo. det kan man jo fint klargøre hjemmefra, så her er Linda i sving med gran. Ham selv. ja han bliver jo også nødt til at gi en hånd med, det skulle jo gerne sidde fast. Skjoldet. sådan så skjoldet ud inden det blev monteret. (på dette billede er det også næmmere at læse teksten) Så skal porten monteres. disse billeder er ikke af den bedste kvalitet da sådan et job, jo må foregå i mørke. så skal der blomster i. et billede af arbejdsholdet. Så er det fyraften. så er det vel tilladt at skylle. Sådan så den ud i dagslys. ganske pæn hvis vi selv skal sige det. Her er så Guldbrudeparret.

5 ja det er tidligt på dagen så solen er lige kommet over taget så billedet er ikke helt godt,