Bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg nr. 29 til Horsens Kommuneplan 2013 og lokalplan Varmeværk, Endelavevej, Horsens

Transkript

1 Plan og By Sagsbehandler: Peter Didriksen Sagsnr P Dato: Lokalplan Scannede indsigelser fra høringen. Indsigelse 1: Kystdirektoratet Indsigelse 2: Grethe Damgaard Indsigelse 3: Alice Nielsen Indsigelse 4: Lars Hedegård Kristensen Indsigelse 5: Rambøll Indsigelse 1: Kystdirektoratet Fra: Britt Gadsbølle Larsen (bga) Sendt: 21. juni :58 Til: Emne: Bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg nr. 29 til Horsens Kommuneplan 2013 og lokalplan Varmeværk, Endelavevej, Horsens Bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg nr. 29 til Horsens Kommuneplan 2013 og lokalplan Varmeværk, Endelavevej, Horsens Horsens Kommune har den 4. maj 2016 fremsendt ovennævnte forslag til kommuneplantillæg. Planområdet er med sin kystnære beliggenhed omfattet af kystbeskyttelseslovens 16. Vi skal i den anledning bemærke, at bebyggelse tæt på kysten kan komme i fare for ødelæggelse af oversvømmelse og erosion. Kystbeskyttelsesforanstaltninger, terrænændringer m.v. på strandbredder og andre kyststrækninger kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16 i kystbeskyttelsesloven. Det kan i den forbindelse ikke forventes, at der kan opnås tilladelse til kystbeskyttelse på stedet. Kystdirektoratet skal foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag. Kystdirektoratets anbefalinger til lokalplaner Jævnfør bekendtgørelse af lov om stormflod og stormfald af 23. november 2012, er Kystdirektoratet ikke længere forpligtiget til at fastsætte en minimumssokkelkote til lokalplanerne. På baggrund af dette gennemgår Kystdirektoratet nødvendigvis ikke de lokalplaner, der kommer i høring. Ved fastsættelse af sokkelkoter i lokalplaner, anbefaler Kystdirektoratet, at kommunen bør tage stilling til en laveste sokkelkote for nybyggeri og erstatningsbyggeri i lokalplanområdet. Kystdirektoratet kommer som udgangspunkt ikke med bemærkninger til valg af sokkelkote. Ved fastsættelse af sokkelkoter vil Kystdirektoratet gøre opmærksom på, at sokkelkoten kan variere inden for et givent lokalplanområde. Endvidere er der en række forhold, der bør tages med i vurderingen, når der fastsættes en laveste sokkelkote, herunder: 1. Byggeriets levetid 2. Byggeriets placering 3. Klimaforandringer 4. En forventet stormflodsvandstand 1

2 5. Det forventede skadespotentiale ved en evt. oversvømmelse Ad 1: Der bør tages stilling til byggeriets levetid bl.a. for at kunne vurdere, hvilket beskyttelsesniveau, der er relevant. Yderligere er byggeriets levetid afgørende for at vurdere og fastlægge et tillæg for klimaforandringer. Ad 2: I lavtliggende kystområder skal det altid overvejes nøje, om der bør gives tilladelse til byggeri pga. faren for oversvømmelse. Byggeriets placering har betydning både med hensyn til terrænkoten og afstanden til kysten. Terrænkoten har betydning for, hvor meget byggeriet evt. bliver oversvømmet i en højvandssituation. Afstanden til kysten har betydning for om der skal lægges et tillæg for bølger til sokkelkoten. Jo længere inde i land bebyggelsen placeres, jo mindre tillæg for bølger skal der gives. Desuden er afstanden til kysten afgørende for, hvor hurtigt bebyggelsen oversvømmes. Ad 3: I forbindelse med de kommende klimaændringer er der ingen der ved, hvad den fremtidige relative havspejlsstigning bliver. Ifølge den bedst tilgængelige viden kan der forventes en middelhavspejlsstigning på cm frem til år Der kan være lokale forhold som landhævning (0-20 cm), der skal tages højde for, når havspejlsstigningen vurderes. Ad 4: I forbindelse med stormflodsvandstande opererer man med middeltidshændelser (MT). MT50 svarer til en vandstand der statistisk nås eller overskrides en gang pr. 50. år (50 års vandstand). Der skal vælges en middeltidshændelse, der bl.a. tager højde for byggeriets levetid og skadespotentialet i forbindelse med en oversvømmelse. Inde på Kystdirektoratets hjemmeside kan den nyeste højvandsstatistik ses: Værdierne i højvandsstatistikken er i niveau med et roligt vandspejl uden bølger og bølgestuvning. Værdierne i højvandsstatistikken indeholder middeltidshændelserne for i dag, dvs. højvandsstatistikken angiver en vandstand, der nås eller overskrides f.eks. en gang pr. 50 år i den nuværende situation. En 50 års vandstand om f.eks. 50 år skal derfor korrigeres for den havspejlsstigning, som forventes indtil omkring Ad 5: Det forventede skadespotentiale ved en evt. oversvømmelse kan variere betydeligt og skal bl.a. bruges til at bestemme beskyttelsesniveauet. Er der kun små værdier og/eller få gener forbundet med oversvømmelse af en bygning (fx et skur til fiskeredskaber på en havn), er det ikke nødvendigt med en høj sokkel. 2

3 Illustration af beregning af sokkelkote Vi skal anmode om et eksemplar af den endelige plan, når denne foreligger. Med venlig hilsen Britt Gadsbølle Larsen AC - fuldmægtig l Kyst og Klima Miljø- og Fødevareministeriet Kystdirektoratet l Højbovej 1 l 7620 Lemvig l Tlf l kdi@kyst.dk l Indsigelse 2: Grethe Damgaard Fra: Grete Damgaard Sendt: 9. juni :34 Til: teknikogmiljo@horsens.dk <teknikogmiljo@horsens.dk> Emne: Lokalplan , biomasseværk Endelavevej Det er da sympatisk, at fyring med biomasse betragtes som en overgangsløsning, indtil andre teknologier bliver modne. Desværre er der ikke oplyst nogen tidshorisont herfor. Indtil da frygter jeg (og andre på vejen), at den i forvejen meget høje ÅDT på Bygholm Parkvej forøges endnu mere pga. lastvognstransport af biomasse. Samtidig stiger trafikmængden i forbindelse med motorvejsfrakørsel nord for Hatting. Jeg foreslår, at kommunen gennemfører følgende for at mindske de problemer med div. partikler, rystelser, støj og barriereeffekt, der er pga. trafikken, og for at lette og sikre OGSÅ den bløde trafiks fremkommelighed: 1. Flytter trafik fra Bygholm Parkvej (som den flyttes fra Silkeborgvej ifm. ny motorvejsfrakørsel) ved at lede minimum den tunge trafik fra motorvejsfrakørsel ved Hatting via industrikvarteret ved Hattingvej: Sverigesvej, Fuglevangsvej og videre over den BREDE bro på Nattergalevej og samme vej tilbage (evt. tilbage ad Bygholm Parkvej). 2. Etablerer heller på Bygholm Parkvej på strækningen Ringvejen-Fuglevangsvej, så de mange beboere i Pipkvarteret kan komme rimeligt sikkert over vejen til den attraktive Bygholm Park. Hellerne vil - placeret de rigtige steder - mindske trafikhastigheden, så de hyppige fartkontroller forhåbentlig bliver overflødige. 3. Viderefører cykelsti i nordsiden af Bygholm Parkvej fra Lærkevej til Ringvejen. Ikke særligt omkostningstunge forslag i forhold til mange af kommunens øvrige tiltag, så der burde 3

4 være plads i budgettet til at gennemføre dem ret hurtigt for at lette livet for beboerne i Pipkvarteret og ikke mindst på Bygholm Parkvej. Grete Damgaard Bygholm Parkvej 55 PS. Kvittering for modtagelse af indsigelsen ønskes. Indsigelse 3: Alice Nielsen Fra: alice Sendt: 5. maj :34 Til: planogby@horsens.dk Emne: ang lokalplan Hej. Vi bor i Fjordparken og vil lige høre om det kan komme til at give lugt gener fra opbevarings pladsen eller fra skorstene? M V H Alice H Nielsen Indsigelse 4: Lars Hedegård Kristensen Fra: Lars & Lone Sendt: 30. juni :33 Til: planogby@horsens.dk Emne: Bemærkninger til lokalplan Hermed bemærkninger til lokalplan I forbindelse med lokalplanen er der tre områder der bekymrer mig som beboer i Dagnæsparken. Støj, støv og den visuelle påvirkning. Støj og støv. Vi er i kvarteret allerede negativt påvirket at seneste ombygning af genbrugspladen, hvor det endnu ikke er dokumenteret, fra kommunens side, at vejledende støjgrænser overholdes. Et øget belastning af området vil næppe hjælpe på dette. M.h.t støv kan det kun frygtes at den øgede trafik i området, med bla. transport af flis/halm m.m vil øge støvmægden. Med hensyn til den visuelle påvirkning vurderes denne i VVM redegørelsen som moderat. Dette er jeg ikke enig i. En bygning af denne karakter vil i den grad skæmme området. Jeg vil derfor opfordre til at der gøres hvad muligt for at reducere højden på bygningerne. VVM redegørelsen beskriver byggehøjde op til 27 meter, mens lokalplanen beskriver 37 m. Jeg går ud fra at VVM redegørelsen er den korrekte. Jeg vil gerne opfordre kommunen til at gå i dialog med beboerne i Dagnæsparken omkring tiltag der kan mindske de negative påvirkninger fra såvel den nye lokalplan samt genbrugspladsen. Et forslag kunne være at øge jordvolden over mod Dagnæsparken og beplante denne med hurtigvoksende træer for af denne vej at kunne mindske den visuelle påvirkning/støj og støv 4

5 på een gang. Jeg stiller mig genre til rådighed for at samle en gruppe fra Dagnæsparken med henblik på dialog omkring ovenstående. Med Venlig hilsen Lars Hedegaard Kristensen Dagnæsparken Horsens Indsigelse 5 Fra: Benn Erik Grav Sendt: 28. juni :32 Til: Sune Ribergaard Henriksen Emne: Nyt biomasseværk i Horsens - ændring af emissionsgrænseværdi for CO Til Sune Henriksen Fjernvarme Horsen ønsker en ændring af emissionsgrænseværdien for CO. I forslag til miljøgodkendelse er emissionsgrænseværdien sat til 50 mg/nm3. Fjernvarme Horsens ønsker emisisonsgrænseværdien ændret til 250 mg/nm3. I IED-direktivet er der ikke fastsat grænseværdier for CO, og det samme er gældende for BAT bogen som blev fremsendt 25. fenruar I luftvejledningen er CO sat til 625 ved 10 % ilt. Indeholdet af CO er styret af forbrænndingstemperaturen og størrelse på ovn. Ved at kæde flere små kedler sammen (2x15 MW eller (3x10MW) bliver det sværere et styre udledningen af 6 CO. Der ønskes derfor en en ændringen af emissionsgrænsen for CO fra 50 mg/nm3 til 250 mg/nm3. 5

6 Med venlig hilsen Benn Erik Grav Projektchef Miljøplanlægning (afd 1188) Prinsens gade 11, 9000 Aalborg CVR-NR