talknuser TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

Transkript

1 talknuser

2 Oversigt over forløbet Forløbet kan variere alt efter, om du vælger, at eleverne skal arbejde med et eller to emner, og om du vælger innovations-delen til eller fra. Nedenfor skitseres et forløb med et emne og innovation. Intro Introducér emnet for eleverne i interfacet Dan makkerpar Statistik - FART og CYKELHJELM Uddel opgaveark til eleverne Eleverne løser opgaver knyttet til emnet vha. interface, opgaveark, datasæt og en computer Lokal dataindsamling (valgfrit modul i CYKELHJELM) Innovation Sammensæt makkerparrene i grupper af fire personer Uddel skabelon til konceptbeskrivelse, vejledning og bilagsark til gruppen 1 sæt pr. gruppe Grupperne laver en konceptbeskrivelse af deres idé Afrunding Eleverne præsenterer og argumenterer for deres valg af problem og målgruppe Eleverne præsenterer deres løsningsidé ud fra deres konceptbeskrivelse Du kan vælge at lade eleverne arbejde med emne nr. to, inden de skal arbejde videre med at finde en løsning. På den måde vil variationen af problemer, de kan behandle kreativt, også blive større. Det skal du bruge Computere 1 pr. makkerpar Smartboard/projektor GeoGebra og Excel på elevernes computere Print af opgaveark til emnet min. 1 sæt pr. makkerpar Print af opgaver, konceptbeskrivelse og bilagsark til innovation 1 sæt pr. gruppe Sakse og post it/papir til innovation vejledende Tidsramme Gennemregning af ét emne 5-6 lektioner Lokal dataindsamling 4-6 lektioner Innovation 3-4 lektioner Fremlæggelse 2 lektioner 2

3 De matematiske opgaver i Talknuser er samlet i to emner: FART og CYKELHJELM. Vi anbefaler, at man lader alle elever arbejde med ét og samme emne af gangen, idet det gør det nemmere for dig at støtte dem og lave fælles opsamlinger undervejs. Det matematikfaglige indhold varierer i de to emner, og vi anbefaler, at du kigger de respektive opgavesæt samt den uddybende vejledning her i guiden igennem inden undervisningen. Du kan også danne dig et overblik over det faglige indhold i oversigten over Fælles Mål på lærersiderne. Digitale hjælpemidler Både FART og CYKELHJELM forudsætter, at eleverne kan arbejde i Excel. Datasættet præsenteres i Excel og opsummerer store mængde data på en sådan måde, at eleverne kan vælge faktorer til og fra, når de skal diagrambehandle. De kommer til at arbejde en del med pivottabeller som analyseværktøj, og opgaverne gør brug af klassiske diagramtyper som kurvediagram, søjlediagram og 100 % søjlediagram I FART skal eleverne arbejde med en udviklet GeoGebra-model, hvorfor det er vigtigt, at eleverne også har installeret GeoGebra på deres computere. I Matematikværktøjer kan eleverne hente hjælp til, hvordan de skal arbejde med pivottabeller og de førnævnte diagramtyper. Lokal dataindsamling Under CYKELHJELM er der en opgave, der handler om, at eleverne skal indsamle deres egne data om, hvorfor folk kører med eller uden cykelhjelm. Opgaven er valgfri, og emnet kan gennemføres både med og uden. Hvis du vælger denne del til, er der både en Spørgeskemaguide samt en Excel-skabelon, som de kan bruge til at bearbejde deres indsamlede data med. Gruppesammensætning Forbered sammensætningen af makkerpar og grupper inden undervisningen. Hvis I skal arbejde med innovations-delen, kan det være en idé at danne grupper af 4 personer fra begyndelsen. Det anbefales stadig, at de i den første del arbejder makkervis inden for den nedsatte gruppe, så flest mulige får hands on med opgaveløsningen. Intro Start med at rammesætte forløbet og det valgte emne for eleverne ved hjælp af interfacet. Fortæl, at de skal knuse tal til fordel for trafiksikkerheden i Danmark. At de skal arbejde med aktuelle, virkelige ulykkestal og undersøgelser for gennem deres egne undersøgelser at nå frem til, hvad man kan gøre for at gøre trafikken mere sikker og redde liv. Du kan evt. fortælle dem om, hvordan de data, de skal arbejde med, er blevet til. 3

4 En Talknuser skal lære: - At arbejde problemorienteret med national ulykkesstatisk og undersøgelser - At behandle større datasæt vha. digitale værktøjer - At anvende funktioner, vurdere matematiske modeller og statistiske undersøgelser - At arbejde innovativt og give bud på løsninger - At analysere og vurdere risici i trafikken inkl. deres egen adfærd Opgaveløsning: FART og CYKELHJELM Til begge emner hører der 7 opgaveark sat op som printvenlige pdf er. Alle opgaveark indledes med, at eleverne skal formulere en hypotese og dermed sætte deres førfaglige viden i spil. Dernæst skal eleverne fortsætte med at løse en række opgaver. Eleverne skal via interfacet hente de data og de hjælpeværktøjer, de får brug for undervejs. Idéen er, at eleverne samler og noterer de konklusioner, de når frem til på et konklusionsark, som er en del af det første opgaveark. Det er også her de afslutningsvis skal opstille en problemstilling samt en målgruppe. Vi anbefaler, at der løbende samles op i klassen evt. efter, at eleverne har arbejdet sig igennem et opgaveark. Nogle af opgaverne vil være udfordrende for eleverne og vil måske kræve en fælles gennemgang. Ligesom opsamlingen er en måde at sikre, at eleverne ikke kommer til at lave fejlkonklusioner undervejs. Innovation Innovationsdelen går ud på, at eleverne skal nå frem til en løsning på det problem, de har formuleret. Processen ser således ud: 1. Idé og udvælgelse 2. Valg af løsningsrum: LOVE & REGLER, DESIGN & TEKNIK og OPLYSNING & KAMPAGNE 3. Konceptbeskrivelse af deres idé Også her er der opgaveark til eleverne, som leder dem igennem processen. Grupperne skal forberede sig på at fremlægge deres idé for klassen. Til det skal de lave en konceptbeskrivelse, hvor de arbejder i dybden med deres valgte idé. Til hvert løsningsrum følger en skabelon til konceptbeskrivelseen samt forskellige bilagsark. Alle bilagsarkene indeholder kort, som grupperne skal klippe ud og bruge som input til deres diskussioner. Alt er at finde på interfacet. 4

5 Afrunding Afslutningen af forløbet vil afhænge af, om eleverne har arbejdet med både statistikog innovationsdelen, og om de har løst opgaver til begge emner under statistik eller kun ét. I alle scenarier er det vigtigt, at forløbet bliver afrundet. Alle makkerpar vil på deres konklusionsark være nået frem til en problemstilling og en målgruppe. Minimumsudgaven af afrundingen er, at disse bliver præsenteret for klassen. Det centrale er, at eleverne skal argumentere for deres valg. Her vil det være en idé, hvis eleverne inddrager nogle af deres diagrammer til at understøtte deres argumenter. Fremlæggelse af løsninger Har I arbejdet med innovation, skal grupperne naturligvis præsentere deres bud på en løsning. Lad hver gruppe forberede en præsentation ud fra deres konceptbeskrivelse. Bed grupperne tage stilling til, hvordan de vil fremlægge deres idé for klassen. Skal det være i en PowerPoint, som Prezi, en planche eller andet. 5

6 FART opgave for opgave Forløbet i opgaverne er en undersøgelse af, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. På hvilke veje opstår der flest ulykker, og hvor sker de mest alvorlige? Efterfølgende skal eleverne undersøge, hvem der oftest kører for stærkt, og hvornår de gør det. 1 - Problemformulering Åbningsarket indleder opgaverne, og eleverne introduceres til emnerne fart, ulykker og dødsfald i trafikken. Eleverne får at vide, at mange ulykker skyldes, at folk kører hurtigere i biler, end man må. Hypotese Eleverne skal i plenum eller i makkerpar svare på fire spørgsmål. Svarene gør det ud for fire delhypoteser, der kan være styrende i forhold til det videre arbejde. Hvis I tidligere har arbejdet med hypoteseformulering, kan I bruge de fire delhypoteser til at formulere en overordnet hypotese. Hvor sker der flest ulykker? Hvor sker der flest dødsulykker? Hvem er involveret i flest ulykker? Hvem kører oftest for stærkt? En forklaringsboks introducerer hypotesen som en ikke-bevist forklaring på noget, man gerne vil undersøge. Hypotesen skal give mulige forklaringer på udviklingen i fart og bilulykker. Konklusionsark Dette ark indeholder en løbende notering af konklusioner fra de forskellige opgaver. Når alle opgaver er løst, skal eleverne opstille Problem og Målgruppe ud fra en faglig argumentation. Disse fungerer som afrunding på hele opgaverækken og er det, de skal arbejde videre med i innovationsdelen. 2 - Introduktion De indledende opgaver bygger på data over alle trafikulykker, alle bilulykker, alle dødsfald og alle dødsfald i bilulykker i årene Bilulykker defineres som en ulykke, hvor der er en bil involveret: påkørsel, kollision, eneuheld og så videre. Formålet med opgavearket er, at eleverne begynder arbejdet med visualisering af udvikling i data. Eleverne skal forstå forskellen på absolut risiko i trafikken og relativ risiko ved procentregning. Det skal nuancere elevernes oplevelse af risiko og fare i trafikken. Hypotese Eleverne diskuterer og gætter på, hvor mange, der dør i trafikken om året, og hvor mange af dem, der dør i bilulykker. 6

7 Ulykker og dødsulykker Opgave 1 Diagram Udviklingen, der er illustreret i diagrammet, er generelt faldende. Bilulykker udgør en stor del af alle ulykker. Dræbte i bilulykker udgør næsten alle dræbte i trafikulykker. PDF1 Alle ulykker, bilulykker, dødsfald og dødsfald i bilulykker Alle ulykker, bilulykker, dødsfald og dødsfald i bilulykker Antal tilskadekomne Sum af Alle ulykker Sum af Alle dræbte Sum af Dræbte i bilulykker Sum af Bilulykker Opgave 2 Aflæsning Der var flest bilulykker i Der var ulykker i

8 Opgave 3 og 4 Beregning Tabellen udfyldes. Den procentvise andel finder eleverne ved procentregning. Årstal Alle ulykker Bilulykker Procent Alle dræbte Dræbte i Procent bilulykker ,2 % ,6 % ,6 % ,7 % ,5 % ,5 % ,1 % ,3 % Opgave 5 Aflæsning Der var flest bilulykker i procent ud af alle ulykker i Der var 75,5 % bilulykker. Opgave 6 Aflæsning Dræbte i bilulykker udgjorde den største procentdel af alle dræbte i 2009, hvor dødsfald i bilulykker udgjorde hele 76,6 % af alle dræbte i trafikulykker. Opgave 7 Vurdering 2009 var det mest risikofyldte år. Der var både flest trafikulykker og bilulykker. Kom man ud for en bilulykke, var risikoen for at dø marginalt størst. Det er blevet relativt sikrere de sidste par år. Der er også færre, der dør i bilulykker både relativt og absolut. Opgave 8 Konklusion Dødsulykker i trafikken opstår som oftest i bilulykker. Hvis det ikke udelukkende skyldes bilernes høje fart, kan dødsulykker opstå i højresvingsulykker, ved påkørsel og andet. Opsamling Tag en diskussion i plenum og saml op på opgaverne. Hvad er dødsårsager, hvad er risiko, og forstår eleverne forskellen på relativ og absolut risiko? Reflektér over bilers betydning for det generelle ulykkesbillede. Og hvad kan forklaringer være for de dødsfald, der ikke opstår i bilulykker? 8

9 3 - Fart og risiko Eleverne bliver bedt om at undersøge sammenhængen mellem overskridelser af fartgrænserne og risikoen for at blive involveret i en dødsulykke. Formålet med opgaverne er, at eleverne bliver i stand til at aflæse forskellige matematiske modeller og vurdere resultaterne. Hypotese Ved 70 kilometer i timen ved påkørsel er en fodgænger 100 % sikker på at dø. Fart og risiko for ulykker Formålet med de næste opgaver er at kunne afkode og bruge en matematisk model til at analysere en hypotese. Opgaverne forsøger at illustrere risikoen ved at køre for stærkt og årsagen til fartgrænser på vejene. Arbejdet tager udgangspunkt i en matematisk model i GeoGebra, der forestiller sammenhængen mellem fart og risiko for dødsulykker. Sørg for, at eleverne har downloadet GeoGebra på deres computere og gennemgå eventuelt modellen på tavlen, inden eleverne arbejder med den. Kurven har to skydere: en for den gældende fartgrænse og en for den kørte hastighed. Man indstiller fartgrænsen efter, om man undersøger byvej, landevej eller motorvej. X-koordinatet i modellen er bilens kørehastighed. Y-koordinatet er risikoen for, at føreren af en personbil bliver involveret i en ulykke, der ender med dødsfald. Det er altså et udtryk for farligheden af den enkelte bilists kørsel. Eleverne får at vide, at der altid er en naturlig risiko ved at køre bil. Risiko 1 er derfor udtryk for den risiko, der er til stede, når man kører efter fartgrænsen på den specifikke vejtype. Eleverne introduceres for de forskellige fartgrænser. De får at vide, at fartgrænser er fastsat ud fra en vurdering af, hvor hurtigt man kan køre på en vej, uden at det bliver farligt. Opgave 1 Undersøgelse Det er mere farligt at køre 57 km/timen på en byvej end 117 km/timen på en motorvej, hvor man må køre 110 km/timen, fordi fartoverskridelsen relativt er meget større på byvejen end på motorvejen. Derfor er risikotilvæksten også større. 9

10 Opgave 2 Tabel Eleverne bruger modellen til at udfylde tabellen: Første kolonne udfyldes ved, at modellen indstilles, så y = 2. Aflæs y-koordinatet. Anden kolonne udfyldes ved, at de forskellige vejtypers fartgrænser ganges med 130 %. Tredje kolonne udfyldes ved, at aflæse y-koordinatet, når x = fartgrænsen ganget med 130 %. Byveje 50 km/timen Landeveje 80 km/timen Motorveje 110 km/timen Ved hvilken fart er risikoen fordoblet? Hvor hurtigt kører man, hvis man kører 30 % for stærkt? Hvad er risikoen, når man kører 30 % for stærkt? 60 km/timen 65 km/timen 2,86 ulykkesrisiko 95 km/timen 104 km/timen 2,86 ulykkesrisiko 131 km/timen 143 km/timen 2,86 ulykkesrisiko Opgave 3 Diskussion Risikoforøgelsen er den samme, når man kører 30 % for stærkt, da fartforøgelsen er relativt den samme, selvom 30 % af 50 er mindre end 30 % af 110 eksempelvis. Dvs., at man får et klip i kortet for samme risikotilvækst. Eleverne kan fortsætte med at undersøge flere ting i modellen. Eksempelvis en tredobling af farten eller, hvis man kørte 200 km/timen på en byvej. Der er en selvstændig pointe i at understrege, at modellen også har grænser ved at undersøge nogle vanvittige, tænkte grænseeksempler eksempelvis, hvis man kører 200 km/ timen på en byvej eller 5 km/timen på motorvej. Kan risikoen være rigtig? Opgave 4 Diskussion Risiko hænger sammen med overskridelse af fartgrænserne. Relativt ens overskridelse giver relativt ens risikotilvækst. Men fart i absolutte tal giver forskellig tilvækst i risiko alt efter vejenes forhold og sikkerhedsforanstaltninger 10

11 4 - Hastighedsbarometeret Formålet med disse opgaver er, at eleverne skal kunne opsætte kurvediagrammer og aflæse det. Opgaverne omhandler fartoverskridelser på forskellige veje. Eleverne arbejder med data fra Hastighedsbarometeret, der er indsamlet af Vejdirektoratet ved at måle hastigheder over hele år ved at lægge hastighedssensorer i forskellige veje. Hastighederne er et gennemsnit, hvorfor et fald i den generelle fart ikke kan kobles direkte med et fald i ulykker. Dette forklares ved, at ulykker opstår i fartens grænsetilfælde (voldsomme fartoverskridelser eller voldsomme opbremsninger), der igen styrer risikoen for trafikulykker. Det vil give mening at snakke med eleverne om, hvad Hastighedsbarometeret er (se mere på lærersiderne). Kom blandt andet ind på, hvad det betyder, at data er gennemsnittet af hastigheden. Hypotese Eleverne spørges til hvilke vejtyper, folk kører mest for stærkt på - og i hvilke regioner/ byområder. Fart og vejtyper Opgave 1 Diagram Eleverne visualiserer udviklingen i data og beskriver denne. Generelt er farten lavere i store byer end i provinsbyer samt på landeveje øst for Storebælt end på landeveje vest for Storebælt. På alle vejstrækninger bliver der kørt stærkere, end man må PDF3 Udvikling i gennemsnitshastighed Udvikling i gennemsnitshastighed Kilometer i timen Byvej i provinsbyer Byvej i store byer Landeveje vest for Storebælt Landeveje øst for Storebælt Motorveje med 110 km/timen Sum af 2009 Sum af 2010 Sum af 2011 Sum af 2012 Sum af 2013 Årstal 11

12 Opgave 2 Beregning Tabellen udfyldes med udviklingen i gennemsnitshastighed fra 2009 til Udvikling i gennemsnitshastighed Byvej Provinsbyer -0,7 Store byer -1,6 Landevej Vest for Storebælt -1,1 Øst for Storebælt -1,4 Motorvej 110 km/timen -2,2 Opgave 3 Beregning Tabellen udfyldes med den beregnede risiko for 2009 og for Eleverne bruger igen modellen Risiko og fart i GeoGebra til at modellere risikoen. Læg mærke til, at man i algebrafeltet kan indtaste den præcise fart med decimaltal modsat skyderen. Eleverne får et aflæsningseksempel til at udfylde ovenstående tabel: Gennemsnitshastigheden på veje i provinsbyer var i ,6 km/timen. Man må kun køre 50 km/timen. I modellen Risiko og fart indstilles skyderne til hhv. 50 km/timen for fartgrænsen og 52,6 km/timen for kørehastighed. Y-koordinatet angiver risikoen, som i dette eksempel aflæses til at være 1,22. Det vil sige, at der er 1,22 eller 22 % større risiko for, at føreren af en personbil bliver involveret i en dødsulykke. Risiko i 2009 Risiko i 2013 Byvej Provinsbyer 1,22 1,16 Store byer 1,19 1,05 Landevej Vest for Storebælt 1,41 1,34 Øst for Storebælt 1,11 1,04 Motorvej 110 km/timen 1,29 1,20 Opgave 4 Vurdering De mest risikofyldte veje er landeveje vest for Storebælt, 110-motorveje og provinsbyveje. Her er fartoverskridelserne signifikante. Opgave 5 Diskussion Generelt er det blevet sikrere at køre på vejene, for farten og dermed også risikoen for ulykker med dødsudfald er faldet. Særligt byveje i store byer er blevet mere sikre. Opsamling Tag en diskussion i plenum og saml op på opgaverne. 12

13 5 - Ulykkesstatistik Opgaverne har til formål at stille udviklingen i fart og risiko over for den reelle ulykkesstatistik fra Vejdirektoratet. Eleverne skal på den måde få en fornemmelse for helhedsudviklingen, og for at forskellige matematiske opgaver komplementerer hinanden. Data tager et skridt tilbage og fokuserer på alle ulykker registreret i trafikken uanset alvorlighedsgrad. Hypotese Med udgangspunkt i elevernes konklusioner fra de forrige opgaver bliver der spurgt til, hvilken vejtype der bliver dræbt flest på og hvilken vejtype der opstår flest ulykker på. Udviklingen i ulykker Opgave 1 Diagram Eleverne illustrerer udviklingen i alle bilulykker for de forskellige vejtyper PDF4 Udvikling i bilulykker på vejtyper Udvikling i bilulykker på vejtyper Antal tilskadekomne Byvej Landevej Motorvej Opgave 2 Vurdering Det er blevet sikrere at køre på vejene generelt. Det hænger sandsynligvis sammen med, at farten generelt er faldende, og at risikoen for dødsulykker dermed også falder. 13

14 Vejtyper og ulykker Opgave 3 Diagram Eleverne bedes om at lave søjlediagrammer, der illustrerer skadesfordelingen af trafikulykker på forskellige veje, for hver vejtype. PDF4 Skadesfordeling af trafikulykker på vejtyper Skadesfordeling af trafikulykker på vejtyper Antal tilskadekomne Alvorlig Dræbt Let Byvej Landevej Motorvej Vejtype Opgave 4 Diagram Eleverne bliver derudover bedt om at lave 100 % stablede søjlediagrammer for at vise skadesfordelingen i relative tal for hver vejtype. Diagrammet ser således ud: PDF4 Relativ skadesfordeling af trafikulykker % 90% 80% Relativ skadesfordeling af trafikulykker % Procentfordeling 60% 50% 40% 30% Let Dræbt Alvorlig 20% 10% 0% Byvej Landevej Motorvej Vejtyper 14

15 Opgave 5 Vurdering Ser man på ulykker i absolutte tal, er byveje umiddelbart den farligste vejtype. Til gengæld er ulykkerne der ikke lige så alvorlige, som dem på landevej og motorvej. På motorvej sker der få ulykker, til gengæld er de, der sker, meget alvorlige. Sidst er der landevej, som tydeligvis er den vejtype, hvor der sker flest dødsulykker. I denne opgave er det oplagt at tale om, hvad der kan ske, hvis man ser isoleret på et diagram. Sandsynligheden for fejlkonklusioner er høj, og dette er et godt eksempel på vigtigheden i at kunne sammenholde forskellige diagrammer. Ligeledes er det oplagt at snakke med eleverne om, hvad de forstår som fare. Er det risiko for dødsfald? Eller er det risiko for at komme alvorligt til skade? Øst og vest for Storebælt Opgave 6 Aflæs Der opstod ulykker øst for Storebælt og vest for Storebælt. Opgave 7 Diagram Eleverne bedes om at sammenligne tallene i Hastighedsbarometeret og fanen Ulykker på vejene og lave søjlediagrammer, der illustrerer forskellene på landsdelene. PDF4 Ulykkesfordeling på vejtyper Ulykkefordeling på landsdel ANtal tilskadekomne Byvej Landevej Motorvej Vest for Storebælt Landsdel Øst for Storebælt Opgave 8 Diskussion Landeveje er farligst vest for Storebælt, mens byveje er farligst øst for Storebælt. 15

16 Opgave 9 Diskussion Lad eleverne diskutere i plenum, hvorfor der er en så stor forskel på landevejsulykker øst og vest for Storebælt. Der bor 3,07 millioner danskere vest for Storebælt og 2,57 øst for Storebælt. Er det fordi, folk kører mere på landeveje i Jylland? Opgaverne omhandler risikoadfærd blandt de grupper, der kører for stærkt i trafikken. Formålet er, at eleverne skal kunne sammenholde to faktorer (alder og køn) i et søjlediagram, og vurdere dem sammen. Til det bruges data for alders- og kønsfordelingen af alle de bilister, der var med i alvorlige ulykker og dødsulykker i årene Eleverne skal finde ud af, hvem man skal rette fokus mod for at gøre en forskel i trafikken. Hypotese Eleverne gætter på, hvilken aldersgruppe og hvilket køn, de tror, er involveret i flest ulykker og hvorfor. Køn/Alder Opgave 1 Diagram Eleverne bliver bedt om at lave søjlediagrammer over alders- og kønsfordelingen på de bilister, der er involverede i alvorlige ulykker og dødsulykker PDF5 Kombineret alders- og kønsfordeling i bilulykker Alders- og kønsfordeling i bilulykker Antal tilskadekomne Kvinde Mand Alder 16

17 Opgave 2 Vurdering / Aflæsning Der er stor forskel på kønnene på trods af, at udviklingen over årene er stort set den samme. De yngre aldersgrupper er markant overrepræsenterede i statistikken især drenge i de første år, de har erhvervet kørekortet. Eleverne opfordres til at diskutere begrundelserne for de store forskelle på aldersgrupper og køn. Hvorfor er der så stor forskel? Totalrisiko Opgave 3 Diagram / Aflæsning Eleverne præsenteres for diagrammet Totalrisiko, der bruges til at beskrive risiko for at man selv eller andre kommer til skade i trafikken som resultat af ens egen adfærd. Diagrammets udvikling skal beskrives og forklares. Hovedtendensen er, at nye bilister i alderen år kører mest risikabelt i trafikken: for hver 10 millioner kørte kilometer vil en 18-årig bilist opleve, at 2,2 personer kommer til skade eller bliver dræbt som følge af vedkommendes kørsel. Modsat skal en 32- årig bilist køre mere end 20 millioner kilometer, før vedkommende oplever, at 1 person kommer til skade eller bliver dræbt som følge af vedkommendes kørsel. Opgave 4 Diskussion Brug elevernes input til at klargøre, hvorfor unge bilisters risikoadfærd er større. Spørg eksempelvis til, hvorfor der er en stigning i risikoen for ældre, når man ellers kunne aflæse, at der er færre ældre involveret i ulykker? 7 - Holdninger til at køre for stærkt Opgaverne omhandler især unge bilisters holdninger til at køre for stærkt baseret på en Ungepositionsmåling foretaget af Rådet for Sikker Trafik i Diagrammerne illustrerer resultaterne, og elevernes opgave er at aflæse diagrammerne. Opgave 1 Diagram Diagrammerne afspejler, at langt størstedelen overholder fartgrænserne ofte eller altid årige er mere lovlydige end den ældre aldersgruppe. Kun 7-8 % overholder sjældent eller aldrig fartgrænserne. Når de unge kører for stærkt, gør de det, når de kører alene. Når de unge kører sammen med deres venner, er det oftest drengene, der kører stærkere, end man må. Opgave 2 Vurdering Den gruppe, der har størst risiko for at blive involveret i en ulykke, er årige drenge, når de kører alene. Gruppen, der har mindst risiko for at blive involveret i en ulykke, er årige kvinder. Blandt unge er gruppen, der har mindst risiko for at blive involveret i en ulykke, de årige piger, når de kører med deres familie. 17

18 Opgave 3 Vurdering Eleverne vender fokus tilbage til opsamlingen, efter de har formuleret problemet. Denne vurdering fastsætter altså målgruppen for indsatsen. Problemformulering Når eleverne har afsluttet opgaverne, skal de vende tilbage til problemformuleringsarket. Eleverne skal formulere problemet på baggrund af de konklusioner, de har draget i løbet af besvarelsen af opgaverne. 18

19 CYKELHJELM opgave for opgave Forløbet i opgaverne er en undersøgelse af cykelulykkers omfang og alvorsgrad samt cykelhjelmens betydning for hovedskade- og dødsulykkesrisiko. Efterfølgende vil undersøgelserne rette fokus mod grundene til ikke at bruge cykelhjelm. Den lokale undersøgelse er et tilvalg, men kan fokusere på grundene til, at unge mennesker ikke bruger cykelhjelm. De konklusioner kan kvalificere en problemformulering og en innovationsproces, der skal løse problemet. 1 Problemformulering Hvad er din egen holdning? Indledningsvis skal eleverne hver især formulere sin holdning til cykelhjelm. Kører eleverne i klassen selv med cykelhjelm? Hvorfor/hvorfor ikke? Hypotese En forklaringsboks introducerer hypotesen som en ikke-bevist forklaring på noget, man gerne vil undersøge. Hypotesen skal give mulige forklaringer på, hvorfor cyklister kører med eller uden cykelhjelm, og om det gør en forskel Eleverne skal i plenum eller i makkerpar formulere svar på fire spørgsmål. De fire svar gør det ud for fire delhypoteser. Spørgsmålene lyder: Hvor meget betyder det at køre med cykelhjelm? Hvem kører med cykelhjelm? Er der forskel på brug af cykelhjelm alt efter alder eller køn? Hvor mange af de cyklister, der dør i trafikken, bruger cykelhjelm? På baggrund af refleksionen opsummeres svarene i én hypotese, der leder det videre arbejde. Konklusionsark Dette ark indeholder en løbende notering af konklusioner fra de forskellige opgaver. Når opgaverne er løst, skal en problemstilling opstilles forud for innovationsdelen eller bare som afrunding på hele opgaverækken. Problematiseringen skal samtidig dække en specifik målgruppe, som eleverne skal udvælge med faglig argumentation. 19

20 2 Introduktion De indledende opgaver tager eleverne ind i overvejelser om udviklingen i tilskadekomne i trafikulykker i Danmark herunder tilskadekomne på cykel. Opgaverne danner altså rammen om, hvorfor det giver mening at beskæftige sig med cykelhjelm. Eleverne bruger datasættets fane Introduktion. Tabellen er en oversigt over antal forulykkede cyklister, bilister og andre transportmidler i årene Formålet med opgavearket er, at eleverne begynder arbejdet med visualisering af udvikling i data. Eleverne skal forstå forskellen på absolut risiko i trafikken og relativ risiko ved procentregning. Det skal nuancere elevernes oplevelse af risiko og fare på cykel. Hypotese Eleverne formulerer først deres bud på, hvor mange cyklister, der kommer til skade i trafikken om året. Cyklister og ulykker Opgave 1 Diagram Udviklingen er faldende for alle tilskadekomne i absolutte tal og marginalt stigende for tilskadekomne på cykler. Tilskadekomne på cykler fylder altså relativt mere med tiden i alle tilskadekomne. Udvikling i trafikulykker Opgave 2 Aflæsning Der var flest tilskadekomne på cykel i absolutte tal i Her var 871 tilskadekomne cyklister. Hvor stor en procentdel er cyklister? 20

21 Opgave 3 Beregning Tabellen udfyldes med procentdelen af tilskadekomne, der var på cykel: År Alle Cykel Procent tilskadekomne ,6 % ,2 % ,2 % ,2 % ,6 % Opgave 4 Aflæsning Der var flest tilskadekomne på cykel i procent ud af alle tilskadekomne i år 2012 og Her var den procentvise andel 22,6 %. Opgave 5 Vurdering Umiddelbart er 2009 det år med flest tilskadekomne modsat 2013, der var året med relativt flest tilskadekomne. Da ulykker generelt er faldet, mens antallet af cykelulykker er næsten uændret, er det blevet relativt farligere at være på cykel i trafikken. Det kan forklares med, at cyklerne er nederst i trafikhierarkiet. De er bløde trafikanter, så deres ulykker afhænger ofte af bilisternes risikoadfærd. 3 Alvor og skader Opgaverne fortsætter databehandlingen i fanen Alvor og skader, der indeholder skadesfordelingen af alle cykelulykker fra Formålet med opgavearket er at nuancere elevernes syn på statistik ved at introducere dem til mørketal. Da lette skader som oftest er underrepræsenterede i statistikkerne, skal eleverne derudover introduceres til at lave kvalificerede estimater. Hypotese Eleverne formulerer først en hypotese om hvilken type skade, der oftest forekommer i cykelulykker: lette skader, alvorlige skader eller dødsfald. Spørg ind til eleverne formodninger. 21

22 Hvor alvorligt kommer cyklister til skade? Opgave 1 Diagram Eleverne laver et søjlediagram med skadesfordelingen blandt tilskadekomne på cykel. Diagrammet viser flest alvorlige skader, så lette skader og sidst dræbte PDF2 Skadesfordeling i cykelulykker Udvikling i trafikulykker Antal tilskadekomne alvorlig dræbt let Skadesfordeling Opgave 2 Diskussion Det kan virke overraskende, at der er flere alvorlige end lette skader. Da muligheden for lette skader er meget større end at komme galt af sted eller dø, må det betyde upræcis registrering af lette skader i cykelulykker. Mørketal Eleverne bliver introduceret til, at kun 7 % af alle cykelulykker registreres i ulykkesstatistikken. Det vil sige, at der er langt flere ulykker, end dem de kan se i statistikken. Det gælder ikke dødsulykker, idet der vil politiet altid være inde over. Eleverne introduceres til, at man har brug for at lave estimater, når man mangler præcise tal for at kunne konkludere noget om det generelle billede. En forklaringsboks introducerer et estimat i det her tilfælde som en udregning af, hvor mange uheld, der ville være, hvis registreringen havde været mere effektiv og mørketallet mindre. 22

23 Opgave 3 Estimering Eleverne estimerer det reelle antal ulykker ved at dividere den nuværende population n med 7 % og så gange tallet med 100 %. Eleverne kan overveje, at mørketallet for dødsfald er 0 %. Svaret er cirka for årene Opgave 4 Diskussion Fordelingen kan ikke være ligelig, idet mørketallet er størst for lette skader og ikkeeksisterende for dødsfald i cykelulykker. Opgave 5 Vurdering Politiet er kun involveret i alvorlige skader og dødsulykker. Lette skader kan opstå i eneulykker, hvor man måske er faldet af cyklen pga. alkohol eller uopmærksomhed. Det er altså hverken alvorligt nok og måske for pinligt til at registrere. 23

24 4 Hovedskader Opgaverne her handler om cykelhjelme og hovedskader. Opgaverne tager udgangspunkt i Vejdirektoratets ulykkesstatistik for hovedskader blandt cyklister i datasættets Hovedskader. Eleverne skal tilegne sig viden om cykelhjelmens betydning for skadesgrad efter hovedskade. Man kan kun tage udgangspunkt i skader, hvor cyklisten på trods af cykelhjelm har pådraget sig en hovedskade og kun er kommet alvorligt til skade. Hvis cyklisten ikke havde haft cykelhjelm på, kunne han meget vel være blevet dræbt. Vi kan ikke sige noget om de ulykker, hvor cyklisten er faldet på hovedet og kun er kommet let til skade, da cykelhjelmen afværgede en hovedskade. Formålet med opgavearket er at illustrere data i diagrammer for at kunne drage konklusioner. Derudover skal eleverne arbejde med at lave kvalificerede estimater. Hovedskader Opgave 1 Diagram Eleverne laver et søjlediagram over fordelingen af cykelhjelmsbrug i hovedskader fordelt på med cykelhjelm, uden cykelhjelm og uoplyst brug. PFD3 Cykelhjelmsbrug i ulykker med hovedskade Cykelhjemsbrug i ulykker med hovedskade Antal tilskadekomne Ja Nej Uoplyst Hoved Ulykkestype Opgave 2 Aflæsning I perioden opstod der hovedskader. Flest hovedskader opstår i cykelulykker uden hjelmbrug, mens den store ubekendte er de uoplyste, som vi ikke ved noget om. Brug af cykelhjelm kan ikke forhindre, at man kommer i en ulykkessituation. Men det kan forhindre, at man dør i en sådan skadesituation. 24

25 Opgave 3 Diagram Eleverne laver et søjlediagram over fordelingen af dødsulykker og alvorlige ulykker med hovedskader, der fandt sted med cykelhjelm, uden cykelhjelm og uden oplyst hjelmbrug. PDF 3 Cykelhjelmsbrug og alvorlighedsgrad i hovedskader Cykelhjemsbrug i og alvorlighedsgrad i hovedskader Antal tilskadekomne Ja Nej Uoplyst Alvorlig Alvorlighedsgrad Dræbt Opgave 4 Diskussion Fordelingen mellem hjelmbrug eller ej er mere skæv hos de dræbte ganske givet, fordi cykelhjelm beskytter hovedet. Opgave 5 Vurdering Eleverne skal estimere, hvordan de uoplyste fordeler sig. Eleverne overvejer forskellige muligheder for estimater: - Mulighed 1 er en beregning af andelen af cyklister med hjelm i procent ud af den samlede population af cyklister med hovedskader. Den procentvise andel med cykelhjelm er cirka 11,6 %. - Mulighed 2 er, at 27 % kører med hjelm, der er et tal fra Rådet for Sikker Trafiks Cykelhjelmstælling i Mulighed 3 er en antagelse om, at hvis cykelhjelmsbrugen ikke er noteret, må det være, fordi der slet ikke var nogen hjelm. Estimatmuligheden er altså 0 %. 25

26 Opgave 6 Beregning Eleverne udfylder skemaet. Det gør de ved at gange estimeringsværktøjet med antal uoplyste, og derpå lægge det til antal med/uden cykelhjelm i datasættet. Antal uoplyste Med cykelhjelm Uden cykelhjelm Cykeluheld (Estimeringsværktøj = x) + antal med cykelhjelm i datasættet [1.793] Hovedskade 499 Estimeringsværktøj 499 = x1 + antal med cykelhjelm i datasættet [178] Dødsfald 40 Estimeringsværktøj 40 = x2 + antal med cykelhjelm i datasættet [13] (3.746 x = u) + antal uden cykelhjelm i datasættet [4.643] (499 x1 = u1) + antal uden cykelhjelm i datasættet [861] (40 x2 = u2) + antal uden cykelhjelm i datasættet [101] Afhængig af estimatmetode vil estimaterne se således ud: Mulighed 1 Med cykelhjelm Uden cykelhjelm Cykeluheld Hovedskade Dødsfald Mulighed 2 Med cykelhjelm Uden cykelhjelm Cykeluheld Hovedskade Dødsfald Mulighed 3 Med cykelhjelm Uden cykelhjelm Cykeluheld Hovedskade Dødsfald I kan tage en diskussion i klassen om, hvilket estimat der er mest pålideligt. Overvejelser: 1) Første mulighed udelader de uoplyste for at estimere netop disse 2) Anden mulighed er baseret på en optælling og har derfor en statistisk usikkerhed 26

27 Hjælper hjelmen? Opgave 7 Diagram Eleverne visualiserer den tabel, de har fremstillet ved estimat. For overblikkets skyld har vi lagt søjlediagrammer ind for alle tre estimatmuligheder. PDF3 Estimeret hjelmbrug i hovedskadsulykker Estimeret hjelmbrug i hovedskadesulykker Cykeluheld Hovedskade Dødsfald Cykeluheld Hovedskade Dødsfald Cykeluheld Antal tilskadekomne Hovedskade Dødsfald Med cykelhjelm Uden cykelhjelm Estimat 1 Estimat 2 Estimat 3 Skadesfordeling Cykelhjelm gør en forskel: andelen af tilskadekomne på cykel, der pådrager sig en hovedskade med cykelhjelm, er generelt lavere end cyklister uden cykelhjelm, der kommer til skade. Risikoen for at dø af en hovedskade uden cykelhjelm er altså højere end med cykelhjelm. 27

28 5 Unges holdninger Opgaverne har til hensigt at optegne nogle tendenser i brugen og manglen på samme af cykelhjelme. Hypotese Elevgrupperne diskuterer samlet, hvad de indtil nu ved om cykelhjelme. På baggrund af deres diskussion svarer de på spørgsmålet: Hvorfor er der ikke flere, der kører med hjelm? Eleverne formulerer deres hypotese. Ungepositionsmålingen Eleverne får først til opgave at udlede konklusioner fra Ungepostionsmålingen. Målingen er foretaget af Rådet for Sikker Trafik i 2013 og har undersøgt, hvorfor unge bruger eller ikke bruger cykelhjelm. Der er blevet spurgt til søskende, alder og aftaler med forældre. Opgave 1 Beskrivelse Den typiske cykelhjelmsbruger er en 13-årig dreng uden søskende, der sammen med sine forældre har lavet regler om brugen af cykelhjelm. Opgave 2 Beskrivelse Den typiske ikke-cykelhjelmsbruger er en 15-årig pige med ældre søskende, der hverken har talt eller lavet aftaler om cykelhjelm med sine forældre. 6 - Lokal dataindsamling Opgaven i at lave en lokal dataindsamling er et frit tilvalgsmodul. Formålet med opgaven er, at eleverne skal øge deres kendskab til at indsamle og behandle lokal data for at teste den store statistik udleveret af Rådet for Sikker Trafik. Dermed skal de opnå kendskab til fejlkilder og statistisk usikkerhed. Jeres egen undersøgelse Elevernes egen undersøgelse kan køres på samme måde som andre spørgeskemaer, hvis I har tidligere erfaringer. I kan med fordel bruge elevernes overvejelser om cykelhjelm til at formulere spørgsmål. Eleverne får værktøjet Spørgeskemaguiden til hjælp. Med udgangspunkt i den skal de overveje deres svargruppe og deres spørgsmålsformulering. Når eleverne skal bearbejde svarene (i Excel), kan de gøre brug af Excel-skabelonen, der er indlagt sidst i datasættet. Her er forklaret, hvor de skal indskrive spørgsmål, svarmuligheder og observationer. I opgavearket er nogle spørgsmål til bearbejdning, som er vigtige for diskussionen fremadrettet: - Hvorfor kører elevernes svargruppe ikke med cykelhjelm? - Er der nogle konklusioner, der modsiger noget, Ungepositionsmålingen viser? 28

29 Opgaverne har til formål at spore eleverne ind på en målgruppe for deres problemformulering. Eleverne skal aflæse diagrammer og finde på forklaringer for forskelle i køn og alder. Statistikken i datasættets fane Målgruppe er alle tilskadekomne på cykel i årene fordelt på alder og på cykelhjelmbrug. Hypotese Eleverne formulerer en hypotese ved at svare på to spørgsmål: Er der flest mænd eller kvinder, der kommer til skade uden cykelhjelm? Hvilken aldersgruppe kommer oftest til skade uden cykelhjelm? Kønnenes brug af cykelhjelm Opgave 1 Aflæsning Cykelhjelmsanalysen 2013 afspejler en nuanceret forskel på kønnenes brug af cykelhjelm. Drengene kører marginalt mere altid og ofte med cykelhjelm end pigerne, mens pigerne kører signifikant mindre med cykelhjelm. Opgave 2 Vurdering Bed eleverne komme med grunde til, at der er forskel på kønnene. Hvis eleverne har diskuteret problematikken i den lokale dataindsamling, kan de overveje, om mønstrene gentages. Aldersgruppernes brug af cykelhjelm Opgave 3 Diagram Eleverne illustrerer aldersfordeling blandt dem, der kom til skade uden cykelhjelm. Diagrammet illustrerer to aldersgrupper, der især kommer til skade uden cykelhjelme: de unge fra år og de midaldrende fra år. Grupperne er også overrepræsenterede i det generelle ulykkesbillede og især i cykelulykker uden cykelhjelm. 29

30 PDF5 Aldersfordeling i cykelulykker uden cykelhjelm Aldersfordeling i cykelulykker uden cykelhjelm Antal tilskadekomne Uden hjelm Opgave 4 Diskussion Aldersgrupper Bed eleverne komme med gode grunde til, at der er forskel på aldersgrupperne og kønnene. Hvis eleverne tidligere har diskuteret problematikken i deres lokale dataindsamling, kan de overveje, om mønstrene gentages. Konklusion Opgave 5 Vurdering Eleverne skal vurdere, hvilken gruppe man skal fokusere på, hvis man vil forhindre, at folk får hovedskader eller dør i trafikken på grund af manglende hjelmbrug. Problemformulering Når eleverne har afsluttet opgaverne, skal de vende tilbage til problemformuleringsarket. Eleverne skal formulere problemet på baggrund af de konklusioner, de har draget i løbet af besvarelsen af opgaverne. 30

31 INNOVATION skridt for skridt Forløbet i innovations-opgaverne er, at eleverne først skal finde på en masse idéer for dernæst at udvælge en, de arbejder i dybden med. Alt efter hvilken type af idé de vælger, arbejder de videre med tre typer af løsninger: Love og regler, Design og teknik eller Oplysning og kampagne. Når grupperne skal beskrive deres idé, skal de udfylde den medfølgende skabelon til en Konceptbeskrivelse. Til hver løsningstype følger også en specifik Vejledning samt diverse Bilagsark. Eleverne skal i grupper lægge ud med at finde frem til en masse idéer via en brainstorm. De får at vide, at det i første omgang handler om at få så mange idéer som muligt. Først bagefter skal de diskutere, hvilken idé, der er bedst til at løse det problem, de har formuleret. Inspirationskort Grupperne ledes igennem en proces, hvor de med en bunke inspirationskort får hjælp til deres idégenerering. Eleverne skal skrive alle deres idéer ned på en lille seddel/post it. Hver idé skal have sin egen seddel. Udvælgelse Når grupperne har været igennem alle inspirationskort, er det tid til at udvælge den, de vil arbejde videre med. Det foregår ved, at de placerer deres favoritidéer på en idétavle. Når de skal placere deres idéer på tavlen, skal de tage stilling til, hvor ny idéen er, og hvor effektiv den er i forhold til at løse deres problem? Når idéfasen og udvælgelsen er færdig, er grupperne klar til at vælge, hvordan de vil arbejde videre med den. Passer den bedst til Oplysning og kampagne, går den fx ud på at lave et nyt produkt, er det Design og teknik eller skal der nye Love og regler til? Grupperne skal beslutte, hvilket løsningsrum, de vil arbejde videre i. Love og regler Gruppen skal udarbejde en konceptbeskrivelse af den lovændring eller nye regel, de ser som en løsning. Konceptet skal bl.a. beskrive lovens hensigt, hvem den retter sig mod, hvem der skal håndhæve den og hvad konsekvensen skal være, hvis reglen bliver brudt. Eleverne skal også lave en interessentanalyse ud fra overvejelser om: Hvem er interessenterne, hvad vil loven betyde for deres hverdag, og hvad vil de synes om den. Til det skal de bruge den interessenttavle, der er i vejledningen samt bilaget Aktørark. Afslutningsvis skal eleverne vurdere, hvor stor effekt deres lov vil have på målgruppens adfærd og i forhold til trafiksikkerheden. Til det skal de gå tilbage til deres problemformulering, og det de ønskede at ændre på. 31

32 Design og teknik Gruppen skal udarbejde en konceptbeskrivelse af det produkt eller stykke teknik, de ser som en løsning. Konceptet skal bl.a. beskrive, hvordan produktet fungerer, hvem der skal bruge det, hvad det skal koste og hvordan man skal få det solgt. Aktør- og Transaktionskort Når eleverne skal lave denne form for forretningsplan, skal de også overveje, om de, der skal bruge det, selv skal betale for produktet eller om det fx kan blive sponsoreret af andre. Til at understøtte deres arbejde har de forskellige aktør- og transaktionskort, som de skal vælge ud fra. Gruppen skal vælge mindst to aktører og en transaktion, som de skal sætte sammen, så det giver mening. Til sidst skal eleverne vurdere, hvor stor en effekt produktet vil have, og hvad det vil betyde for trafiksikkerheden. Her skal de holde det op mod den problemstilling, de i deres tidligere opgavebesvarelser besluttede sig for at gøre noget ved. Oplysning og kampagne Gruppen skal udarbejde en konceptbeskrivelse af den kampagne eller det oplysningsarbejde, de ser som en løsning. Konceptet skal bl.a. beskrive kampagnens budskab, målgruppen, de vil have i tale, og hvilke virkemidler de vil bruge for at overbevise dem? Målgruppe-, Aktivitets- og Mediekort Eleverne skal lave en medieplan for, hvordan de mener, at de bedst når ud til deres målgruppe og gennem hvilket medie, de kan ramme dem. Som inspiration har de målgruppe-, aktivitets- og mediekort at arbejde med. De får at vide, at det er bedst at have flere aktiviteter og bruge forskellige medier. De skal vælge en hovedaktivitet og mindst to andre aktiviteter samt vælge, hvilke medier det skal foregå på. Afslutningsvis skal eleverne vurdere, i hvor stor grad kampagnen vil få målgruppen til at ændre adfærd, og hvor stor en effekt den vil have på trafiksikkerheden. 32