Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Transkript

1 Dato : 07. juli 2009 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam (Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig ). : Guru Purnima. Dagen, hvor man ærer sin guru. Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. Vær eksempler på uselvisk tjeneste af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Her til morgen var der ikke tid til at tale om disse mennesker. (Her referer Baba til fire personer fra Sai Organisationen, som var blevet hædret om morgenen. De fire sad på verandaen, mens Baba holdt denne tale). Lige siden vores hospital blev indviet, har Appa Rao arbejdet der som revisor. I 14 år har han arbejdet hårdt dag og nat. Jeg er tilfreds med hans arbejde. Han kom hertil med én eneste intention, nemlig at yde uselvisk tjeneste. Han havde ingen andre motiver. Dengang var det Super Speciality Hospitals indledende stadie, så der var masser af arbejde at tage fat på. Han var alene om at skulle sørge for alting i forbindelse med at modtage sendinger med medicin, kontrollere dem og udarbejde optegnelser af den. På trods af at han ikke er medicinsk uddannet, arbejdede han også utrætteligt med at tage sig af patienterne. Han har altid været meget pertentlig med at kontrollere alle detaljer. Han har arbejdet til Min fulde tilfredshed. I alle disse 14 år har han aldrig personligt stræbt efter noget. End ikke så meget som en rupee (ca. 11 øre) har han accepteret at modtage i løn. Alle ansatte på hospitalet tjener i dag rupees (ca ) kr. Men han har aldrig taget imod nogen penge. Han er nødt til at gå op og ned ad trapper mange gang hver dag, når han skal se efter lagerdepoter, patienter, sygeplejersker og læger. Helt alene ser han efter så mange ting. Han har heller aldrig beklaget sig til Mig over noget som helst. Han har tilpasset sig. Han har aldrig været utilstrækkelig i sit arbejde. Jeg har haft for vane at tale med ham fra tid til anden og spørge til hans arbejde. Vi bør udtrykke vores taknemmelighed over for en så dedikeret medarbejder. I stor medfølelse med ham fortalte Jeg ham: Appa Rao! Nu er antallet af patienter, der kommer på vores hospital, forøget med mange tusinde. Mentalt er du selvfølgelig helt frisk, men fysisk er du svag. Derfor skal du tage hjem og hvile dig. Du kom hertil for at tjene Swami. (Ordet Swami betyder guru eller mand af visdom og anvendes som en yderst respektfuld tiltale. Sai Baba omtaler ofte Sig Selv som Swami). Der har overhovedet ikke været nogen mangler i din tjeneste. Hans hustru har også støttet ham. Hun har taget sig godt af ham derhjemme. Hun har omhyggeligt sørget for hans mad og andre fornødenheder. Han har ikke for vane at spise ude. Så når det har været nødvendigt, så plejer hun at sende hans mad til hospitalet. 1

2 På mange måder har Appa Rao også taget sig af fattige mennesker. Han har ydet hjælp til mange fattige, der har fået foretaget en hjerteoperation. Selv efter de var udskrevet, plejede han at sende gratis medicin hjem til disse hjertepatienter. Han har arbejdet meget hårdt. Hans uselviske tjeneste får Mit hjerte til at smelte. Hvordan kan vi tage afsked med en sådan person, der har arbejdet så hårdt? Alle, inklusive de studerende, søgte hans hjælp. Jeg fortæller ofte de studerende: Hjælp altid, gør aldrig fortræd. ( Help ever, hurt never ). Vi kræver ikke så meget som en rupee af nogen for den medicinske hjælp, som vi yder dem. Vores hospital giver altid, det kræver aldrig noget igen. Han ydede uselvisk tjeneste med denne følelse: Det er mit hospital, min Swami s hospital. Han opfattede hospitalet som sit eget og tjente det uselvisk. Selv når Jeg var væk rent fysisk, så hjalp Jeg ham i alt, hvad han foretog sig. Da det var vores første Super Speciality Hospital, var han nødt til at arbejde meget hårdt, for at det skulle kunne udvikle sig. Siden hen er et andet Super Speciality Hospital blevet opført i Bangalore. På dette hospital er der også en ortopædisk afdeling. Appa Rao har set efter alt dette. Jeg er glad for hans arbejde. Før alt dette arbejdede han for regeringen. Der ydede han også en god service. Eftersom han har anvendt al sin erfaring til gavn for vore hospitaler, er vi i dag samlet for at ære ham. Hans yngre broder, Murthy, er elektroingeniør. Han arbejder også hos os. Når som helst der opstår et problem inden for hans felt, så bliver han kaldt over telefonen, og han tager sig øjeblikkeligt af problemet. Selv om natten er han altid parat til at komme. Den yngste broder, Lakshminarasimham, arbejder på vores universitet som universitetssekretær. Han bliver også ældre og trænger til lidt hvile. Han er ikke gift, så der er ingen bånd, der binder ham. Han har været fuldkommen dedikeret til vores universitet. I første omgang var han knyttet til Seva Dal. (Seva Dal er en betegnelse for den gren af Sai Baba Organisationen, hvor medlemmerne udfører uselvisk tjeneste). Han tog en Ph.D. i den hensigt at få arbejde på vores universitet. Disse tre brødre har ydet god tjeneste. De har hjulpet os meget, og det på trods af de mange problemer, som de har stået overfor. Nanjundaiah har arbejdet som den øverst ansvarlige for eksamenerne. Han har været meget venlig over for alle de studerende. Han har arbejdet dag og nat for at kunne offentliggøre resultaterne til tiden. Han plejede aldrig at hvile i så meget som et øjeblik. Selv mens han var ramt af feber, var han beskæftiget med at rette opgaver. Alle stolede på ham. Med stort besvær sendte han resultater til gymnasierne i Anantapur og Bangalore. Vi var i allerhøjeste grad bekymret over de vanskeligheder, som han skulle klare. Hans hustru har også taget sig godt af ham derhjemme. Omhyggeligt har hun sørget for mad til fastsatte tidspunkter, og hun har sørget for alle hans fornødenheder. Universitetet har nu vokset sig meget stort. Sammenlignet med andre uddannelsesinstitutioner modtager vi flere ansøgninger om optagelse. Lige fra højtstående embedsmænd til almindelige kontorassistenter i Indien nærer alle stor respekt for vores institutioner. Om det er hospitalet eller universitetet, så har vi ikke for vane at modtage penge for de ydelser, som vores institutioner giver. Vi kender kun til at give. I Sai-organisationen giver vi udelukkende, vi tager ikke. For kort tid siden nedsatte vi en komite, der skal føre tilsyn med arbejdet på hospitalet. Den skal yde den nødvendige hjælp og rådgivning. Vi har også skaffet nye maskiner. Vi har endda importeret nødvendigt udstyr fra udlandet. I vores egen samling har vi mange forskellige fagbøger. Universitetet har frembragt mange Ph.D. er. Alene i dette år har 14 forskere taget deres Ph.D. hos os. 2

3 De studerende har stor tillid til disse to. De to har været meget hjælpsomme med hensyn til hospitalsarbejdet og uddannelsesaktiviteterne. De tog alt ansvaret på deres skuldre. De plejede at sende Mig breve, når Jeg ikke var her. Jeg plejede at diskutere enhver detalje med dem og at spørge Nanjundaiah om eksamensresultaterne. Disse resultater var altid gode. Vi har nu besluttet, at vi ikke længere vil bebyrde dem med disse ansvarsområder. I dag takker og velsigner Jeg dem. Disse to er de fremmeste blandt de, der har arbejdet hårdt for vores institutioner. Derfor vil Swami, uanset hvor de befinder sig, altid være hos dem og vejlede og beskytte dem. De kom udelukkende hertil for Swami s skyld. Derfor ønsker Jeg at skaffe dem boliger og beholde dem her. På samme måde som de har set efter patienter og studerende, ønsker Jeg, at de fremover begge yder den nødvendige vejledning og hjælp til de nyankomne. Alle kan lære meget af disse to. Hvad er det, denne organisation gør for samfundet? Hvordan gør den det? Hvad er deres ansvar i denne forbindelse? Sådanne detaljer skal viderebringes til de nyankomne. Ligeledes skal den nødvendige nidkærhed og motivation indskærpes dem. Da universitetet startede, kunne man kun studere op til kandidatniveau. Nu er studier op til Ph.D. niveau tilgængelige. Vores universitet og hospitaler regnes i dag for de bedste i Indien. Jeg er meget lykkelig over, at I i så høj en grad har medvirket til dette gode navn og denne hæder. I har altid tilhørt Mig. I har aldrig tænkt, at I arbejder for hospitalet eller universitetet. I har arbejdet med følelsen: Det er vores, det er vores Swami s. Det er årsagen til, at vores gymnasier er blevet rangeret blandt de fremmeste, og at vores hospitaler har opnået det bedst mulige omdømme. Selv denne information kendes kun gennem aviserne. Vi bekendtgør det aldrig på nogen måde. Vores hospitaler og universitet er i sandhed blevet meget berømte. De studerende har lært mange ting af disse mennesker og har virkelig udviklet sig. Mange af dem, der har taget en Ph.D., er blevet ansat her, så de kan lede disse institutioner. I dag kan man studere mange hidtil ukendte fagområder tillige med de traditionelle fagområder som B.Com., B.Sc., M.Sc. (kandidateksamener), Ph.D. og så videre. Mange elever, der har gjort sig fortjent til det, bliver ikke optaget på andre skoler og gymnasier, og med stort håb sætter de deres lid til os. Jeg har bedt uddannelsesinstitutionernes ledelse om også at tage disse elever ind i vores fold. Vi har ingen selviske motiver. Vi gør det kun for at lindre forældrenes kvaler. De giver os ansvaret for at sørge for deres børns velfærd og udvikling. Både Appa Rao og Nanjundaiah skal fremover begge hold et vågent øje med disse institutioner. På andre institutioner skal nye elever og patienter betale penge og modtage kvitteringer. Men vores hospitaler og universitet har aldrig benyttet sig af denne praksis. Her er alting gratis, gratis, gratis. Folk undrer sig over, hvordan vi kan klare at drive disse institutioner med så mange nye elever og patienter uden at tage så meget som en rupee i gebyr. Når vi optager og indlægger dem, kommer de blot med det tøj, de er iført. Vi optager alle inklusive dem, der har opnået jævne karakterer, og vi udvikler dem til førsteklasses studerende. På andre hospitaler skal patienterne ofre tusindvis af rupees på en hjerteoperation. Men vi forlanger ikke så meget som en rupee af dem. For os er det kærlighed og hengivenhed, der er vigtig; andre ting er ikke vigtige. Kærlighed til kærlighed; hjerte til hjerte. Det er det eneste, vi bestræber os på. De oplever alle stor glæde. Mange patienter kommer fra Nepal og Bhutan og får gratis behandling. I disse bestræbelser må de studerende også yde en nødvendig hjælp til lægerne og andre ansatte. Vores hospitaler og uddannelsesinstitutioner er blevet drevet på denne måde gennem de seneste 20 år. 3

4 Denne udvikling skal også fortsætte i fremtiden. Uden at tigge nogen om noget, har vi skaffet indeståender på et beløb svarende til intet mindre end 220 til 300 millioner rupees for hvert institut. Og de bliver drevet af renterne af disse indeståender. I denne henseende har Jeg sørget for det nødvendige. Vi betaler de af regeringen fastsatte lønninger. De studerende på vores uddannelsesinstitutioner og patienterne på vores hospitaler behøver ikke bekymre sig om noget. Vi tager os af alting. I skal stræbe efter at gøre alle lykkelige. Gør jeres forældre lykkelige. Hjælp jeres forældre. Nogle forældre bliver sendt på alderdomshjem, når de ikke har så mange penge. Det er ikke det rigtige at gøre. I skal sørge for den nødvendige hjælp til jeres gamle forældre. Det er jeres ansvar at tage jer af jeres forældre. Selv om Swami tager Sig af jeres uddannelse og andre fornødenheder, er det jeres eget ansvar at tage jer af jeres forældre. Forældre bør ikke sendes på alderdomshjem. I skal have dem hos jer og tjene dem. I skal arbejde hårdt og tage jer godt af dem. I behøver ikke tilberede speciel mad til dem. Det er nok, hvis I giver dem det, som I selv spiser. Så snart de studerende består eksamen og bliver kandidater, begynder de at søge arbejde. Når alle kvinderne går på arbejde, hvem skal så tage sig af det huslige arbejde i deres hjem? Når de underviser andres børn, hvem skal så undervise deres egne børn? Når mand og hustru tager på arbejde, hvem skal så tage sig af deres børn? Nogle mennesker bliver berøvet deres hjemlige mad, fordi der ikke er nogle hjemme til at tilberede den. Så de spiser, hvad de nu kan få fat i. På den måde ødelægger de deres helbred. Der findes ingen lykke for kvinder, der er beskæftiget på en arbejdsplads. De tilbringer deres kostbare tid i klubber. De tager ikke noget hensyn til deres børn derhjemme; de tænker ikke over, om børnene får regelmæssige måltider. At passe og opdrage børnene bør have førsteprioritet. En funktionær ringer hjem og fortæller kokken: VI holder et teselskab derhjemme i dag. Kan du ikke sørge for det hele? Men der er ikke noget te, intet sukker, ingen ingredienser til at tilberede chapathi s eller pakodas i hjemmet. Det er den situation, der hersker i hjemmet. Børnenes helbred bliver også ødelagt på grund af dårlige madvaner og forældrenes mangelfulde omsorg. De drikker forurenet vand og ødelægger deres helbred, fordi der ikke er nogen til at vejlede dem. Hvorfor skulle hustruen gå på arbejde? Når hun tager på skole for at undervise andres børn, hvem skal så undervise hendes egne børn? Det er jeres egen pligt at tage jer af jeres børn. Hvis I kan undervise jeres egne børn og opdrage dem godt, så har det samme værdi som at tjene en god løn. Man kan føle sig helt trist til mode over at tænke på en kvinde, der forsømmer at tage sig af sin mand og sine børn. Det er nok, hvis I er i stand til at sørge for god og regelmæssig mad til jeres børn og tage jer godt af deres helbred. Hvis I tager et arbejde, idet I efterlader jeres børn derhjemme, så vil hele jeres løn gå til en kok, en babysitter og rengøringsfolk. Jeres hjem vil blive forvaltet dårligt. Hvad I bruger på kokke, portnere og andre ansatte vil beløbe sig til mere, end I tjener. I kan spare rigtig mange penge, hvis I tager jer af jeres eget arbejde derhjemme. Det er på denne måde, en kvinde skal leve sit liv. Børnene skal også lære at hjælpe til derhjemme. Så snart I kommer hjem, skal I finde ud af, hvad der er i huset, og hvad der mangler. Er der noget, I står og mangler her og nu? Hvis der mangler vand, så bør drengene ikke sætte sig og slappe af. De bør straks tage af sted med en beholder og hente vand fra en tilgængelig kilde. De bør ikke føle: Jeg er uddannet. Hvorfor skulle jeg bære vand? Et familieliv indebærer den slags arbejde. 4

5 Elever og studerende skal lære, hvordan de gør deres forældre lykkelige. Forældrenes pligt er at tage sig af deres børn. Det er den uddannelse, der er essentiel for alle. Efter at have taget en Ph.D. eksamen, behøver man ikke at rejse langt væk for at tjene nogle ekstra tusinde rupees. Hvis I tager jer af jeres børn og tjener jeres forældre, så er det i sig selv en stor rigdom. I dag behandles forældrene som var de tjenere. Det er nok, hvis I tager jer af jeres forældre, jeres børn og familien. Det er sand uddannelse. At opnå de højeste karakterer og at kæmpe for at få et arbejde er ikke en speciel klog ting. Uanset hvilket arbejde I får, så skal I hjælpe jeres forældre. Det er, hvad I skal lære. Elever og studerende skal efterligne folk som Appa Rao. Help ever, hurt never. Det er de gode kvaliteter, som I skal lære på Sri Sathya Sai College. Når som helst en fattig person kommer til jer, så skal I give vedkommende mad. Om nødvendigt skal I give afkald på jeres egen mad. I stedet for at tage hen i en klub og bruge penge der, er det bedre at bruge pengene på de fattige. Det er nødvendigt, at I lærer at få gode kvaliteter og gode vaner, så I kan forbedre samfundet. Først og fremmest skal I udvikle kærlighed til Gud, frygt for synd og moralsk adfærd. Dårlige kvaliteter skal holdes i ave og moralsk adfærd skal fremmes i samfundet. Når den gode moral går tabt og forsvinder, hvad gavner jeres sociale arbejde så? Det er den slags lektier, I skal lære. Når I følger disse ældres eksempel, kan I opnå umådelig glæde og godhed i livet. Det gælder også for piger. I skal lære aspekterne i uselvisk tjeneste af jeres forældre og føre denne tjeneste ud i livet. Hvis I gør jeres forældre lykkelige, vil jeres børn gøre jer lykkelige. Hvad menes der med moral? Det er ikke blot at tjene penge og indsætte nogle af dem i banken. I skal undlade at bekymre og gøre jeres forældre kede af det. Når I har kærlighed til Gud, vil I have frygt for synd. Efter I har erhvervet jer en moralsk adfærd, kan I gå videre og yde uselvisk tjeneste til samfundet i al almindelighed. Når I er ude af stand til at opnå Guds kærlighed, hvordan kan I så forvente at vinde folks kærlighed? I skal gøre jer fortjent til at få et godt omdømme i samfundet; folk skal tale om jer som en god og hjælpsom person. I skal lære af jeres forældre, hvordan man kan hjælpe. Det første, I skal udvikle, er kærlighed til Gud, frygt for synd og moralsk adfærd. Hvordan kan man erhverve sig en god moral, når man hengiver sig til syndige handlinger? Når I møder ældre mennesker, så skal I altid respektere og tjene dem. I dag ærer Jeg disse gode mennesker i håbet om, at I vil efterligne dem. Det er, hvad der skænker Mig glæde. Først og fremmeste skal I tage jer af jeres børn derhjemme og gøre jeres forældre lykkelige. Hvordan kan I være lykkelige, når jeres forældre ikke er det? Hvis I elsker jeres forældre i dag, så vil I modtage jeres børns kærlighed i morgen. I kan udelukkende kaldes uddannede, når I har lært disse ting. I tager muligvis høje universitetsgrader, men hvem vil elske jer, hvis I ikke elsker jeres forældre? Samfundet vil elske jer, hvis I tager jer godt af jeres forældre. Bring først orden i jeres eget hjem og tænk dernæst på samfundets fremgang. Det er i denne hensigt, at Jeg i dag ærer disse erfarne ældre. I bør lære at det, I har hørt i dag og følge i de ældres fodspor. Oversat af 5