Danmark er mester i at få folk i job
|
|
- Maja Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den danske flexicurity-model Danmark er mester i at få folk i job Danmark har ifølge World Economic Forum det mest fleksible arbejdsmarked i Europa målt på, hvor let det er at hyre og fyre medarbejdere. Ifølge Eurostat er vi samtidig det land, der hurtigst får arbejdsløse i job. Selv under krisen har mobiliteten været høj sammenlignet med andre lande. At det er let for danske arbejdsgivere at hyre og fyre, og at mange danskere frivilligt skifter job, skyldes, at vi har et godt sikkerhedsnet. I den politiske debat er de relativt høje overførselsydelser, vi har, blevet beskyldt for at afholde folk fra at arbejde. I Danmark er der dog flere, som går på arbejde end i andre lande, hvor adgangen til sociale ydelser er mere begrænset. Af cheføkonom Erik Bjørsted 9. februar 16 Analysens hovedkonklusioner Danmark har ifølge World Economic Forum et af de mest fleksible arbejdsmarkeder i Europa. Den høje mobilitet på arbejdsmarkedet ses bl.a. ved, at mere end hver femte af de beskæftigede danskere har været ansat et år eller mindre i deres job. Den høje fleksibilitet hænger bl.a. sammen med, at vi i Danmark har et velfungerende og udbygget sikkerhedsnet, som sikrer arbejdsløse en fornuftig indkomst. Dertil spiller den aktive arbejdsmarkedspolitik en nøglerolle for, at de arbejdsløse hurtigt finder tilbage til jobmarkedet igen. Trods høje ydelser er det danske arbejdsmarked effektivt til at få arbejdsløse i job. Af de personer der i 1. kvartal 1 var arbejdsløse, var knap 8, pct. af dem kommet i beskæftigelse det næste kvartal, hvilket var den højeste andel i EU i. kvartal 1. Frem for at anklage overførslerne for at fastholde arbejdsløse i ledighed, er det på tide, at vi i den politiske debat herhjemme får øjnene op for, at et godt sikkerhedsnet og et fleksibelt arbejdsmarked er en stor gevinst for Danmark. Kontakt Cheføkonom Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf Mobil ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V
2 Det danske arbejdsmarked er effektivt til at få folk i job Det danske arbejdsmarked bygger på en såkaldt flexicuritymodel og er kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet og sikkerhed. Ordet flexicurity er da også blot en sammentrækning af de engelske ord flexibility og security. Ideen bag flexicurity er, at et godt sikkerhedsnet fremmer mobiliteten på arbejdsmarkedet og giver en større fleksibilitet i virksomhedernes ansættelser. Danske lønmodtagere har generelt korte opsigelsesvarsler og ikke nogen favorable fratrædelsesordninger, og det gør det nemt for arbejdsgiverne at hyre og fyre medarbejdere. Forklaringen på, at danske lønmodtagere vil acceptere en så relativ lav ansættelsesbeskyttelse, er, at der er et økonomisk sikkerhedsnet, der griber dem, hvis de skulle gå hen og blive fyret. Man kan lettere leve med at blive fyret fra den ene uge til den næste, når man ved, at man ikke er nødt til at flytte fra hus og hjem og man nogenlunde kan opretholde sin levestandard. Fra udlandet har der været stor interesse for den særlige danske arbejdsmarkedsmodel, som har sikret Danmark en høj velstand gennem årene og et meget velfungerende og dynamisk arbejdsmarked. Fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked ligger helt i top. Hvert år offentliggør World Economic Forum en konkurrencedygtighedsrapport, der rangerer verdens lande efter konkurrencedygtighed på forskellige parametre. En af parametrene handler om arbejdsmarkedets fleksibilitet i forhold til ansættelse og afskedigelse af medarbejdere, og her er Danmark placeret på en 6. plads blandt alle verdens lande og som nummer 1 blandt de europæiske lande. Rangeringen sker ud fra et indeks mellem 1-7, hvor 7 svarer til, at man har de mest fleksible regler for ansættelse og afskedigelse. 1 Figur 1 viser EU-landenes grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet, hvor Danmark ligger nummer et. Figur 1. Fleksibilitets ift. ansættelse og afskedigelse af medarbejdere 14-1 Indeks Indeks SVN ITA HRV SVK FRA BEL ESP LTU PRT DEU SWE AUT CZE POL GRC NLD FIN BGR ROM MLT LUX LVT CYP HUN IRL EST UK DNK Kilde: AE pba. World Economic Forum s Global Competitiveness Report Læs mere om indekset i World Economic Forum s Global Competitiveness Report 1-16, s
3 Fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked handler ikke kun om, at virksomhederne nemt kan ansætte flere medarbejdere, når det går godt, og fyre dem, hvis konjunkturerne vender. Udover fyringer og ansættelser i forbindelse med kriser og opgangstider, er der i Danmark også mange, der frivilligt skifter job. Det understøttende sikkerhedsnettet gør det nemlig mindre risikabelt at foretage et jobskifte eller tage en efteruddannelse, og derfor er der i Danmark en forholdsvis høj grad af frivillig mobilitet. Det ses af figur, der viser, hvor stor en del af de beskæftigede, der har været ansat i deres nuværende job i mindre end hhv. måneder og 1 måneder. Mere end hver femte af de beskæftigede danskere har været ansat et år eller mindre. Knap syv pct. har været ansat mindre end tre måneder. Sammenlignet med alle andre lande i EU, er der altså en stor mobilitet på det danske arbejdsmarked. Figur. Andel af beskæftigede, som har været ansat mindre end 1 hhv. måneder DNK SWE FIN UK EST ESP LVA LTU HUN AUT IRL NLD PRT EU8 DEU EA19 FRA POL HRV BEL BGR CZE GRC SVK ITA ROM < mdr < 1 mdr Anm: Seneste tal er fra 14. Kilde: AE pba. Eurostat Mobiliteten på arbejdsmarkedet har ligeledes været relativ høj under krisen. Det betyder, at selvom dansk økonomi har været hårdt ramt af krisen, har der hele tiden været mange jobåbninger, som potentielt kunne komme de arbejdsløse til gode. I debatten om dagpenge og kontanthjælp har det ofte lydt, at de høje overførsler holder folk tilbage fra at arbejde. På trods af vores relativt generøse sociale ydelser er vi i Danmark alligevel blandt de hurtigste i Europa til igen at få folk i arbejde. De seneste tal fra Eurostat tilsiger oven i købet, at vi er de hurtigste i EU. Af de personer, der var arbejdsløse i 1. kvartal 1, var således knap 8, pct. kommet i beskæftigelse det næste kvartal, hvilket er den højeste andel i EU. I den anden ende af skalaen finder vi mange af de sydeuropæiske lande, som har mindre fleksible og dynamiske arbejdsmarkeder end Danmark. Det fremgår af figur.
4 Figur. Andel af arbejdsløse, som er kommet i job fra 1. til. kvartal GRC BGR SVK POL ITA HRV IRL ROM ESP LTU UK NLD CZE FRA HUN LVA PRT FIN AUT EST SWE DEN Andel arbejdsløse i arbejde Kilde: AE på baggrund af Eurostat. Reducerede ydelser får få i job men skaber usikkerhed for mange Der er de senere år opstået en opfattelse af, at en væsentlig del af de arbejdsløse undlader at arbejde, fordi dagpenge og kontanthjælp bliver til en sovepude. Dagpengereformen fra 1 samt de seneste tiltag med kontanthjælpsloft og integrationsydelse bygger på en tro på, at hvis man skærer hårdt nok i ydelserne, kommer folk i job. Det er der imidlertid meget svagt belæg for at tro. Logikken bag forringelserne af dagpengene og kontanthjælpen er, at hvis man presser folk tilstrækkeligt økonomisk, så finder de et job. Det er ud fra et økonomiske rationale om, at hvis overførslerne kompenserer mindre for den løn, man vil kunne få ved at arbejde, er der større motivation til at arbejde, og flere vil derfor gøre det. Det handler altså om forskellen på arbejde og overførsler, den såkaldte kompensationsgrad. Finansministeriet regner med, at hvis man sænker dagpengenes kompensationsgrad med 1 pct. enheder vil arbejdsløsheden strukturelt falde med,7 pct. point. Denne regneregel blev præsenteret i Finansministeriets publikation, Fordeling og Incitamenter,, og er siden da blevet anvendt af Finansministeriet. Skønnet er baseret på en række studier, som finder en positiv sammenhæng mellem ledighed og kompensationsgrad. Studierne er fra 199 erne og finder faktisk, at en reduktion i kompensationsgraden på 1 pct.point vil reducere ledigheden med 1,4 pct. point altså det dobbelte af, hvad Finansministeriet vurderer. Det skyldes, at den strukturelle ledighed i samfundet (altså arbejdsløsheden uden indflydelse af konjunkturpåvirkninger) dengang studierne blevet foretaget var højere end i dag. Den strukturelle ledighed herhjemme er dog blevet halveret fra midten af 9 erne fra knap 14 pct. til 6½-7 pct. i begyndelsen af erne. Det fremgår af figur 4. Finansministeriet vurderede derfor, at i og med, at den strukturelle ledighed var omtrent halveret, måtte effekten af lavere kompensationsgrad også være omtrent halveret. Siden starten af erne er den strukturelle ledighed dog faldet endnu mere. Effekten af lavere kompensationsgrad må derfor forventes at være endnu mindre end det, Finansministeriet skønner i dag. Fra til i dag er den strukturelle ledighed tæt på igen at være halveret. Finansministeriets skøn over, 4
5 hvor mange der kommer i job, hvis man sænker ydelserne, er altså i den optimistiske ende. Den strukturelle ledighed vurderes fremadrettet at være på omkring ½ pct., og derfor må potentialet for at reducere arbejdsløsheden ved at sænke kompensationsgraden også være mindre fremover. Man kan i det hele taget stille spørgsmålstegn ved, hvor stor effekten af at sænke ydelser er i forhold til at få folk i job. Ét er, at effekten af lavere kompensationsgrad, formentlig er kraftigt overvurderet. Noget andet er, at nogle studier slet ikke finder nogen effekt af at sænke kompensationsgraden. Studier fra OECD viser, at effekten af at sænke kompensationsgraden i Danmark statistisk set ikke er signifikant, fordi vi i Danmark samtidig har suppleret vores sikkerhedsnet med rådighedskrav og aktivering. Endelig har manglen på job også noget at sige i forhold til, om arbejdsløse finder arbejde, hvis man sænker ydelserne. Under krisen har der været et stort tab af især ufaglærte stillinger, som ikke kommer igen. I løbet af krisen har Danmark faktisk lidt det største tab af job siden krisen i 19 erne. Sammenholdt med andre EU-lande har jobtabet i Danmark kun været overgået af de gældsplagede lande i Sydeuropa og nogle enkelte østeuropæiske lande. At det har været svært for arbejdsløse at finde job under krisen, hænger for langt de flestes vedkommende sammen med, at der har været relativt få job at få snarere end at de hellere vil være på overførsler. Gevinsten ved at sænke ydelserne er altså tvivlsom. Og selv om reducerede ydelser måske vil få lidt flere i job, vil det skade sikkerheden for mange. Lavere kompensationsgrad vil svække vores flexicurity-model og skabe stor usikkerhed især blandt de arbejdsløse, men også blandt personer i job. Hvorfor taler ingen om fleksibiliteten? Mens fokus i den politiske debat særligt har været på de gavmilde overførsler, har kun meget få talt om værdien af at have relativt høje overførselsindkomster og vigtigheden af at bevare fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Den ensidige fokus på overførslerne er misforstået, da overførsler kun er ét af flere elementer, der former det danske arbejdsmarked. Hvis det var sådan, at man postede mange penge ud i kontanthjælp og dagpenge med det resultat, at en masse arbejdsløse kunne nyde en permanent ferietilværelse, var der grund til at være alvorlig bekymret. Heldigvis er det ikke sådan, den danske flexicuritymodel fungerer. Stramme rådighedsregler og krav om aktiv jobsøgning gør, at det ikke er nogen badebillet at være arbejdsløs i Danmark. Hvad der ofte bliver overset i debatten er, at de relativt høje niveauer for dagpenge og kontanthjælp ud over at sikre arbejdsløse en vis levestandard også spiller en vigtig funktion i at sikre et fleksibelt arbejdsmarked med stor mobilitet og frie hænder for arbejdsgiverne til at ansatte og fyre medarbejdere. Hvis man vil forstå, hvordan den danske arbejdsmodels fungerer, kan man se den som en trekantmodel vist i figur. Pilene mellem trekantens hjørner illustrerer personstrømme. Op mod en fjerdedel af de beskæftigede bliver hvert år berørt af ledighed og modtager derfor dagpenge eller kontanthjælp. Flertallet af de ledige finder selv tilbage til et nyt job. Men for den gruppe, der ikke gør, spiller den aktive arbejdsmarkedspolitikken vigtig rolle. Det er netop gennem efteruddannelse og opkvalificering samt forskellige indslusningsordninger som løntilskud, praktik, jobrotationer og fleksjob, at de ledige, kan få foden ind på arbejdsmarkedet igen. Særligt i disse år, hvor mange ufaglærte job forsvinder fra det danske arbejdsmarked, er en opkvalificering af især den ufaglærte arbejdskraft helt afgørende.
6 At den store fleksibilitet på det danske arbejdsmarked og altså lønmodtagernes høje mobilitet mellem forskellige arbejdsgivere er tæt forbundet til sikkerhedselementet og den aktive arbejdsmarkedspolitik, er på det nærmeste blevet glemt i den offentlige debat. Og det er meget uheldigt. Risikoen er nemlig, at man med det enøjede fokus på overførsler og på forskellen mellem kontanthjælpen og en lønindkomst kommer til at skære så hårdt i sikkerhedsnettet, at det påvirker arbejdsmarkedets fleksibilitet i den gale retning. Figur. Den danske flexicurity-model illustreret Frem for at anklage overførslerne for at fastholde arbejdsløse i ledighed, er det på tide, at vi i den politiske debat herhjemme får øjnene op for, at et godt sikkerhedsnet i tæt sammenhæng med et fleksibelt arbejdsmarked er en stor gevinst for Danmark. Den danske model har været med til at sikre høj velstand samt en udbredt grad af økonomisk tryghed og lighed i samfund. Dog er der ingen tvivl om, at de senere års nedskæringer i dagpengene og indførelse af kontanthjælpsloftet mm. trækker i retningen af større ulighed og utryghed blandt både de arbejdsløse og lønmodtagerne. En utryghed, der er vigtig at tage alvorlig. Hele flexicurity-modellen bygger på, at lønmodtagerne og arbejdsgiverne kan regne med, at der er et gribende sikkerhedsnet. Hvis de ansatte begynder at tvivle på sikkerhedsnettet, vil de begynde at opføre sig anderledes på arbejdsmarkedet og kræve bedre aftrædelsesordninger og længere opsigelsesvarsler. Det kan få store konsekvenser for dynamikken på arbejdsmarkedet. 6
7 I forbindelse med den seneste dagpengeændring i 1 var det netop en vigtig pointe fra de økonomiske vismænd, at det er på tide at tænke på at forbedre sikkerhedssystemet for de mange lønmodtagere frem for at svække det. De fleste af dem, der betaler ind til dagpengesystemet, gør faktisk ikke brug af det. Men bevidstheden om, at de er sikret en relativ høj indkomst i tilfælde af arbejdsløshed, gør, at de tør bevæge sig fleksibelt omkring på arbejdsmarkedet uden at kræve lange opsigelser og store fratrædelsesbonusser. Og dén grundlæggende følelse af sikkerhed er vigtig at bevare. Som de økonomiske vismænd skrev i en kronik i Berlingske Tidende umiddelbart efter, at dagpengeaftalen fra 1 faldt på plad: En primær funktion for dagpengesystemet er at skabe forsikring mod ledighed for de mange, der næsten altid er i beskæftigelse. Set over den tiårige periode 4-1, der blandt andet omfatter finanskrisen, havde mere end 6 pct. af de dagpengeforsikrede slet ingen ledighed, og over 8 pct. var ledige i mindre end ti pct. af tiden. Langt de fleste rammes altså meget sjældent af arbejdsløshed, og når det sker, er det ofte kortvarigt. Når det er relevant at overveje at forbedre forsikringsfunktionen for arbejdsmarkedets kernetropper skyldes det, at denne er svækket igennem flere årtier. I særdeleshed er dagpengenes gennemsnitlige kompensationsgrad, dvs. dagpengeniveauet relativt til lønindkomsten, faldet over en længere periode. Vismændene efterlyser altså en styrket sikkerhed for det brede flertal af lønmodtagere. Som beskrevet i denne analyse, hænger den store fleksibilitet på det danske arbejdsmarked nemlig direkte sammen med den udbredte følelse af sikkerhed. Årsagen til at dagpengenes gennemsnitlige kompensationsgrad er faldet over en længere periode er, at satserne i overførelsesindkomsterne i praksis ikke reguleres i helt samme takt som lønningerne vokser. Det skyldes, at der årligt reserveres, pct. til den såkaldte satspulje, som anvendes til særlige tiltag for at forbedre vilkårene for overførelsesmodtagere og svage grupper i samfundet. 7
Det danske arbejdsmarked er i europæisk top
Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen
Læs mereDanmark er blandt de lande med færrest langtidsledige
Danmark er blandt de lande med færrest langtidsledige er blandt de allermest velfungerende i Europa. Vi er blandt de lande, hvor flest står til rådighed for arbejdsmarkedet, og vi er blandt de absolut
Læs mereStor andel af danskerne er i job
I Danmark går næsten tre ud af fire voksne danskere på arbejde. Det er en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser i Europa, og før krisen lå vi med en beskæftigelsesgrad på 78 pct., faktisk på en 1. plads
Læs mereDen danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs merefærre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
Læs mereEU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser
EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mereCEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé
Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereAalborg Universitet. Et godt sikkerhedsnet skaber fleksibilitet på arbejdsmarkedet Madsen, Per Kongshøj; Bjørsted, Erik. Publication date: 2016
Aalborg Universitet Et godt sikkerhedsnet skaber fleksibilitet på arbejdsmarkedet Madsen, Per Kongshøj; Bjørsted, Erik Publication date: 216 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication
Læs mereLangtidsledigheden er næsten halveret
en er næsten halveret De sidste seks år har dansk økonomi nydt godt af en kraftig jobfremgang på arbejdsmarkedet. I løbet af den tid er antallet af langtidsledige næsten blevet halveret. Danmark har den
Læs mereEt godt sikkerhedsnet skaber fleksibilitet på arbejdsmarkedet
Et godt sikkerhedsnet skaber fleksibilitet på arbejdsmarkedet Tema: Den danske flexicurity-model Et godt sikkerhedsnet skaber fleksibilitet på arbejdsmarkedet Den danske flexicurity-model Udgivet af AE
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereMarkant færre overførselsmodtagere
Debatten om antallet af overførselsmodtagere Markant færre overførselsmodtagere de seneste 2 år Debatten om antallet af overførselsmodtagere er blusset op igen efter at Dansk Arbejdsgiverforening konkluderede,
Læs mereDet svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark
Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for
Læs mereLav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked
Lav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked Under krisen steg arbejdsløsheden i Danmark voldsommere end i mange af de andre lande, vi normalt sammenligner os med. Men selv om mange blev arbejdsløse,
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mere5 millioner europæere har opgivet håbet om et job
millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år
Læs mereFå kvindelige chefer i Danmark
Danmark ligger på en 16. plads ud af 19 lande, når man sammenligner andelen af kvindelige chefer i Vesteuropa. Kun 7 pct. af cheferne i Danmark er kvinder ifølge Eurostats seneste tal. Danmark ligger fx
Læs mereDanske svende blandt dem med lavest ledighed i EU
Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt
Læs mereAndelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU
Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereKrise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige
Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som
Læs mereDet danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske.
Det danske arbejdsmarked er sundere end det tyske Arbejdsmarkedsreformer og produktivitetsanbefalinger har fyldt meget de senere år, og rundt om hjørnet venter en reform af beskæftigelsesområdet. I Tyskland
Læs mereEUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.
EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereFå er midlertidigt ansat i Danmark
Få er midlertidigt ansat i I er relativt få ansat på en midlertidig ansættelsesordning. I EU er det omkring pct., der er ansat midlertidigt. I er det knap pct. Ser man på aldersgruppen -34-årige, er tendensen
Læs mereDet højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt
Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V
Læs merepersoner er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse
16. personer er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse Andelen af personer mellem 16-64 år, som modtager overførselsindkomst, er den laveste i mere end 2 år. Faldet i gruppen er dog ikke
Læs mere13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010
13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereTryghed på arbejdsmarkedet
August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.
Læs mereDebatten om de dovne arbejdsløse hviler på en myte
Debatten om de dovne arbejdsløse hviler på en myte Modsat det indtryk man ofte får i den offentlige og politiske debat, er der ikke noget der tyder på, at det danske arbejdsmarked fungerer dårligt. Der
Læs mereDen flyvende humlebi
Den flyvende humlebi Tema: En succesfuld dansk samfundsmodel Den flyvende humlebi En succesfuld dansk samfundsmodel Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København
Læs mereFlere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år
Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det
Læs mere11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015
11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mereMisvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet
Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet om arbejdstid Beskæftigelsesministeriet har i et svar til beskæftigelsesudvalget fremlagt beregninger, som ifølge ministeriet viser, at danskere over en -årig
Læs mereOver 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år
Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden
Læs mereDen aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser
Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereFlere svage kontanthjælpsmodtagere: Et loft er nytteløst
Flere svage kontanthjælpsmodtagere: Et loft er nytteløst Nye tal viser, at antallet af kontanthjælpsmodtagere ligger relativt stabilt omkring 157.000 fuldtidspersoner. Antallet af kontanthjælpsmodtagere,
Læs mereFarvel flexicurity? - UgebrevetA4.dk
ANALYSE Farvel flexicurity? Fredag den 29. juni 2018 Vi er ikke nået til endestationen for den danske flexicuritymodel. Men kortsigtede politiske reformer med fokus på besparelser bekymrer to af Danmarks
Læs mereAntallet på overførsler er det laveste i årtier
Antallet på overførsler er det laveste i årtier Andelen af personer mellem 16-64 år, som er på overførselsindkomst, er den laveste i mere end år. Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt i begyndelsen
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereDen aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene
Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt
Læs mereOver på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk
Over 12. på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk På trods af, at den registrerede arbejdsløshed er faldet siden juli 21, er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset. Samlet er der nu over
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereFlere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse
Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet
Læs mereDen græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.
Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereOECD: Under job er i høj risiko for at blive automatiseret
OECD: Under. job er i høj risiko for at blive automatiseret Gennem de senere år er det næsten blevet en sandhed, at der i løbet af de næste 1- år vil forsvinde 8. job fra det danske arbejdsmarked som følge
Læs mereDanmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018
Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereUnge på kontanthjælp er slået flere år tilbage
Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.
Læs mereOverligger: Servicetjek af Flexicuritymodellen
Overligger: Servicetjek af Flexicuritymodellen Disruptionrådets sekretariat Januar 18 Servicetjekket af flexicuritymodellen viser, at der på det danske arbejdsmarked stadig er en høj grad af fleksibilitet
Læs mere57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011
57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs mereEn højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland
(+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereDansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene
Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande
Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande Udenlandsk arbejdskraft har i høj grad bidraget til fremgangen på det danske arbejdsmarked gennem de seneste år. En analyse i Økonomisk Redegørelse, december
Læs mere85 pct. af de faglærte tjener mere end forslaget til en ny beløbsgrænse
85 pct. af de faglærte tjener mere end forslaget til en ny beløbsgrænse Regeringen vil ændre beløbsordningen. Regeringen lægger op til at sænke beløbsgrænsen, som udenlandsk arbejdskraft som minimum skal
Læs mereForfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag
Forfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag Opsvinget i dansk økonomi har været et af de mest træge i historisk perspektiv. Først fire år efter BNP ramte bunden begyndte beskæftigelsen
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mereDanmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år
Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3
Læs merepå kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse
Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er vokset med 27. under krisen 1. på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i dag er ca.
Læs mere30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende
3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving
Læs mereAntallet af overførselsmodtagere falder
Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.
Læs mere9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige
9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereFaldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse
Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.
Læs mereSkatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016
Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mereKrisen har sendt flere på offentlig forsørgelse
Krisen har sendt 120.000 flere på offentlig forsørgelse I de gode år fra 2004 til 2008 faldt antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med ca. 111.000 personer. Der kom ikke blot færre
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mere370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp
37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.
Læs mereTusindvis af skjulte ledige
Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,
Læs mere24. februar Konvergensprogram 2009
4. februar Konvergensprogram 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af EU s budgetregler Gør status for 5-planen
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereDer er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over
Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,
Læs mereArbejdsmarkedet viser vigtige livstegn
Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn let af varslede fyringer har siden 2. kvartal 212 overordnet haft en faldende tendens og ligger i dag på et relativt lavt niveau. Dermed er presset på arbejdsmarkedet
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereAf Nikolaj Lægaard Simonsen Arbejdsmarkedspolitisk konsulent i Djøf
ANALYSE Den danske flexicuritymodel skal styrkes ikke afvikles Torsdag den 27. september 2018 Vi skal forberede os på fremtidens arbejdsmarked, lyder det igen og igen. Og her er den bedste løsning at vedligeholde
Læs mereUdenlandske erfaringer fælles udfordringer?
Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereDe unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden
De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereÆldre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet
Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra
Læs mereArbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereDer er intet reelt råderum til skattelettelser
Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mere