ringparken i slagelse

Transkript

1 ringparken i slagelse Genopretning af en forstadsbebyggelse BYUDVIKLING EKSEMPEL 3-1 Den boligsociale indsats Bæredygtig genopretning af en boligbebyggelse fra 70'erne Ringparken i Slagelse er opført i første del af 70 erne. Bebyggelsen indeholder cirka 850 boliger fordelt på 20 blokke i 4 etager og udgør således en lille bydel i sig selv. Udover boliger har bebyggelsen fra begyndelsen været forsynet med et supermarked, enkelte butikker og 2 daginstitutioner. Bebyggelsen er placeret i udkanten af Slagelse og er afskåret fra den øvrige bystruktur af en ringvej. I begyndelsen af 90 erne havde der gennem længere tid været problemer med genudlejningen, og områdets to boligselskaber igangsatte i samarbejde med Slagelse Kommune et registreringsarbejde med henblik på at udvikle løsningsforslag for at rette op på bebyggelsens mangler, som både var af planmæssig, teknisk og arkitektonisk art. I en rapport blev der peget på bebyggelsens arkitektoniske fattigdom og udearealernes manglende anvendelighed som de mest centrale problemer. Rapporten foreslog, at der gennemførtes en facaderenovering, som skabte variation i området og mulighed for at udnytte passiv og aktiv solvarme. Samtidig blev det foreslået, at der i forbindelse med udskiftning af tage gennemførtes genbrug af regnvand og etableredes to søer for at tilføre udearealerne et mere frodigt dyre- og planteliv og en større brugsværdi for beboerne. Derudover pegede rapporten på nødvendigheden af en trafiksanering, som hindrede gennemkørende trafik og henlagde parkering til rumligt veldefinerede områder, blandt andet for at kunne udnytte arealerne tæt på husene til private haver. Endeligt foreslog rapporten, at der blev etableret en stiforbindelse fra bebyggelsen til Slagelse bymidte. Stiforbindelse indebærer på længere sigt etablering af en gangbro henover ringvejen. Siden rapportens udarbejdelse er stort set alle anbefalinger gennemført, og bebyggelsen fremstår som et fint eksempel på renovering af en typisk etageboligbebyggelse fra 60'erne og 70'ernes montagebyggeri. Det er lykkedes dels at kombinere arkitektonisk og landskabeligt spændende løsninger med ønsker om bæredygtighed, anvendelighed og driftsmæssige fordele, dels at inddrage både lokale og kommunale kræfter omkring udbedringen af mere overordnede problemer. Th: De eksisterende betonfacader er blevet isoleret og forsynet med en ny klimaskærm. På indgangsfacaderne er den nye klimaskærm skalmuret i stueetagen og omkring trappetårne, mens den øvrige del af klimaskærmen er udført i aluminiumsplader. Nederst: Typisk indgangsfacade før renovering.

2 Ringparken KOMMUNE Slagelse Kommune STED Ringparken OMFATTER TID Primo 90 og fremefter Øverst tv.: Udsnit af landskabsplan før trafiksaneringen. Øverst th: Udsnit af landskabsplan efter trafiksaneringen, der har stoppet gennemkørende trafik og henlagt parkering til veldefinerede områder. Arealet foran husene, der tidligere blev benyttet til parkering, udnyttes nu til cykelparkering, småbørnlegepladser og bænkepladser. Regnvandet fra tagene er samlet i to søer. SAMARBEJDE Boligselskab Landsbyggefond Slagelse Kommune FINANSIERING Kommunale midler Landsbyggefonden YDERLIGERE INFORMATION Slagelse Kommune Byplanafdelingen Telefon: Telefax: Tv. og nederst: Friarelalet er overalt blevet bearbejdet, og og der er skabt stor oplevelsesrigdom. Eksempelkilde:Slagelse Kommune Foto/ill: Slagelse Kommune

3 egebjerggård - ballerup Nye udformninger og blandede ejerformer BYUDVIKLING EKSEMPEL 3-2 Den boligsociale indsats Byudviklingsforsøg med henblik på udbygning af nyt bykvarter, - planlagt og realiseret i samarbejde med beboerne - et brud med den funktionsopdelte by - udbygget med de klassiske bykvaliteter for øje. Ballerup Kommune igangsatte i midten af 1980 erne et byudviklingsforsøg i samarbejde med Byggeriets Udviklings Råd og Statens Byggeforsknings Institut. Forsøget, som foruden Egebjerggård også omfattede Østerhøj i Måløv, gik ud på at opstille, udvikle og efterprøve ideer og visioner til udformning af nye bykvarterer med variation og mangfoldighed i boligformer og ejerforhold, såvel som i udbuddet af arbejdspladser og mulighed for aktivitet. Målet har været at forene byens mangfoldighed af oplevelser og aktiviteter med kvarterets overskuelighed og identitet. Egebjerggård er således planlagt med alle klassiske bykvaliteter for øje og repræsenterer et brud med den funktionsopdelte by. Egebjerggård er udbygget i fire etaper, hvoraf den første blev opført sidst i 1980 erne, mens fjerde etape blev opført midt i 1990 erne. Til brug for planlægningen og udbygningen af de enkelte etaper blev der i 1989 udarbejdet et Bykvarterkatalog, der samler og skildrer de mange elementer, bykvarteret skulle bestå af, f.eks. de grønne områder, boligernes placering og orientering, fællesarealer og fælleshuse, trafikstruktur, vejprofiler, belægninger og byudstyr. Udvidet brugersamarbejde har været et nøgleord i hele processen. Brugergrupper har medvirket fra de første skitser og tanker, gennem planlægnings- og realiseringsfaserne, og har efterfølgende etableret sig i Fællesvirket, som varetager det samlede bykvarters fælles interesser. Brugersamarbejdet og kvarterets struktur har medvirket til at styrke tilhørsforholdet og ansvarligheden, og dette har sammen med kriminalpræventive hensyn i planlægningen betydet et lavere niveau for hærværk og kriminalitet end man almindeligvis ser i nye boligområder. Egebjerggård var rammen om en international bomesse i sommeren 1996 under Kulturby 96 med et bud på fremtidens boformer og boligområder, og med fokus på bæredygtighed i bred forstand og udnyttelse af ny teknik. Der er udarbejdet et katalog, som beskriver de enkelte bebyggelser samt indeholder artikler om planlægning, bæredygtighed, integreret kunst og sociale forhold. Bykvarteret Egebjerggård Foto: LW Luftfoto

4 Egebjerggård KOMMUNE Ballerup Kommune STED Nyt bykvarter i kommunens nordlige del. OMFATTER 40 ha, 900 boliger til unge, ældre og familier i alle størrelser. Leje-, andels- og ejerboliger fordelt på 20 boliggrupper, hver med sit arkitektoniske og kunstneriske særpræg m2 butikker og erhverv, ældrecenter, skole og institutioner. TID Byudviklingsforsøg 85-89, International Bomesse Øverst: Propelmanden. Foto: Finn Christoffersen Nederst: Fiskende drenge ved Tårnsøen Foto: Knud Haastrup SAMARBEJDE Ballerup Kommune Statens Byggeforsknings Institut Byggeriets Udviklings Råd Dybbro & Haastrup En række ministerier Kulturby 96 sekretariat FINANSIERING Kommunale midler Statslige midler Private midler Pensionskassemidler Kulturby 96-midler YDERLIGERE INFORMATION Ballerup Kommune Byplanafdelingen Rådhuset 2750 Ballerup Byplanarkitekt Annegitte Hjort Telefon: (direkte) Telefax: teknisk@balk.dk Eksempelkilde: Ballerup Kommune Foto/ill: Ballerup Kommune

5 nyt boligområde i vejle Nye udstykningsprincipper BYUDVIKLING EKSEMPEL 3-3 Den boligsociale indsats Udstykningsplan med sans for kvalitet, fællesaktiviteter og social integration. Naturskønt område udlagt til boliger for ejere, andelshavere og lejere. Bebyggelsen Store og Lille Grundet ligger tæt på skoven i et naturskønt område i den nordlige del af Vejle. Området er et gammelt herregårdslandskab for godserne Store Grundet og Lille Grundet. Udstykningsplanen for området er udarbejdet med stor vægt på fællesarealer og har været en forudsætning for at udnytte områdets landskabelige kvaliteter og opnå en reduktion af skovbyggelinien. Det er lykkedes at styrke mulighederne for fælles aktiviteter og at skabe et alternativ til de traditionelle parcelhusområder med facadeløse veje. For at sikre en fleksibilitet og dynamik i boligområdet har kommunen valgt en blanding af ejerformer med både udlejnings-, andels- og ejerboliger. Derudover er der indpasset offentlige og private institutioner samt sportsanlæg i området. Bebyggelsesplanen indeholder 3 typer byer. Skræntbyen, Skovbyen og Klumpbyen. Der er udarbejdet en lokalplan for Skræntbyen med plads til cirka 60 andelsboliger og 80 parcelhuse. Hertil kommer et bofællesskab med 20 boliger omkring en gammel hovedbygning til gården Lille Grundet. Lokalplanen indeholder detaljerede bestemmelser om bebyggelsens udform- ning. Der har været knyttet en bestemt sagsbehandler på alle byggesager og grundlaget for lokalplanen har været drøftet indgående mellem planlægger og sagsbehandler. Kvoterne til andelsbyggeri er tildelt på baggrund af en arkitektonisk vurdering af ansøgerprojekterne. Det har medført et kvalitetsløft i forhold til tidligere andelsboligbebyggelse i Vejle Kommune. I forbindelse med opførelse af parcelhusene er der afholdt informationsmøder med typehusfirmaerne. Kun enkelte firmaer er gået positivt ind i samarbejdet fra begyndelsen, mens mange meldte fra, da de ikke ønskede at ændre deres hustyper. Efterhånden er flere byggefirmaer dog med i byggeriet. Kommunen har løbende holdt møder med den lokale grundejerforening for at afklare forhold som byggemodning, legepladser, bybusbetjening, postkasser, antenneforeninger og vejadgange samt orientering i forbindelse med byggeri. Der har gennem hele forløbet været opbakning fra kommunens politikere til at fastholde planens idé - også i perioder, hvor det har været svært at sælge grunde. Bofællesskabet Lille Grundet.

6 St. og Ll. Grundet KOMMUNE Vejle Kommune STED Byudviklingsområde i den nordlige del af Vejle OMFATTER 100 ha Rummelighed cirka boliger Der er opført 400 boliger, idrætshal, privat skole og 30 ældreboliger Øverst tv.: Naurstræde. Øverst th.: Bofællesskabet Lille Grundet. Midten: Kirsebærstræde. TID Påbegyndt 1985 Under fortsat udbygning SAMARBEJDE Vejle Kommune Tegnestuen Vandkunsten Private bygherrer FINANSIERING Kommunale - og private midler Nederst: Grundet Bygade, set fra grønningen. YDERLIGERE INFORMATION Vejle Kommune Teknisk Forvaltning Kirkegade Vejle Arkitekt Ulla Sandgaard Telefon: Telefax: uls@vejlekom.dk Eksempelkilde: Vejle Kommune Foto/ill: Vejle Kommune