Målinger til Sikkert Patientflow. September 2014
|
|
- Helge Sørensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Målinger til Sikkert Patientflow September
2 Indhold Indledning... 3 Forbedringsmodellen og fastlæggelse af lokale mål... 4 Generelt om forbedringsdata... 4 Overblik over målinger... 5 Procesindikatorer... 5 Resultatindikatorer... 5 Strukturindikator... 5 Ulempeindikator... 5 Plan for dataindsamling... 6 Beskrivelse af de enkelte indikatorer og dataindsamlingen... 6 Forklaring på forkortelser og overblik over dataindsamlingsmetoder... 6 Procesindikatorer Andel af patienter i et afsnit med stillingtagen til udskrivelse (T KK) Andel afholdte kapacitetskonferencer (KK) Andel af afsnit, som har daglig proces for vurdering af kapacitet (T KK)... 8 Resultatindikatorer Ventetid på en flaskehals for diagnostik og behandling (PAS/Man) Ventetid på overflytning fra akutafdelingen til en sengeafdeling (PAS/Man) Antal sengedage med patienter i låneseng (T KK) Andel sengeafdelinger med overbelægning (T KK) Forudsigelighed af gårsdagens plan ( forudsigelighedsprocenten ) (T KK) Patientoplevelser af ventetid under indlæggelse (Afv.) Medarbejderoplevelser af arbejdsmiljø i akutmodtagelsen (Afv.) Strukturindikator Antal månedlige indlæggelser på sygehuset (PAS) Ulempeindikator Andel patienter, der genindlægges indenfor 30 dage (PAS)
3 Indledning Sikkert Patientflow er et toårigt forbedringsprojekt finansieret af regionerne, Danske Regioner og Trygfonden. Projektet sekretariatsbetjenes af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Formålet med denne målestrategi er detaljeret at beskrive de målinger (indikatorer), der skal understøtte forbedringsarbejdet inkl. definitioner, datakilder og dataindsamling. Målgruppen for dokumentet er de 12 projektsygehuses ledelser, projektledere og dataansvarlige. Ved at styrke sammenhængen på sygehusene er det projektets overordnede mål at medvirke til, at den rigtige patient er i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt. I et patientperspektiv er det målet at sikre, at den enkelte patient oplever et sikkert og sammenhængende indlæggelsesforløb af høj kvalitet uden unødig ventetid. Med udgangspunkt i projektets overordnede mål, er det projektets konkrete mål, at De 12 projektsygehuse danner nationale erfaringsnetværk, der kan medvirke til en hurtig og konkret erfaringsudveksling om løsning af flowproblemer på tværs De 12 projektsygehuse anvender metoder, der kan afdække spild på sygehussengeafdelinger De 12 projektsygehuse anvender metoder, der kan afdække indlagte patienters oplevelser af flow og ventetid De 12 projektsygehuse opnår erfaring med praktisk anvendelse af forbedringsmodellen samt tidstro indsamling af forbedringsdata De 12 projektsygehuse udvælger mindst en flaskehals, fastlægger ambitiøse mål for reduktion i ventetid i projektperioden samt rapporterer månedligt om ventetid mhp. feedback fra Dansk Selskab for Patientsikkerheds (DSFP) forbedringsteam Som led i projektet fastlægger hvert af de 12 projektsygehuse i forbindelse med andet læringsseminar i september 2014 egne ambitiøse og konkrete mål for, hvad de ønsker at opnå i projektperioden frem til projektets afslutning Denne målestrategi er godkendt af styregruppen i september Inden da har målingerne for at sikre forståelighed og relevans - været testet på alle projektsygehusene i maj til september Målestrategien er fastlagt på baggrund heraf samt på baggrund af en høring blandt de lokale projektteams. Generelle oplysninger om projektet samt den til enhver tid gældende version af målestrategien er tilgængelig på hvor der også findes en begrebsliste. Spørgsmål om projektet kan rettes til sikkertpatientflow@patientsikkerhed.dk. 3
4 Forbedringsmodellen og fastlæggelse af lokale mål I gennembrudsprojekter fastlægges ambitiøse mål, der kun kan opnås gennem en reel forbedring af arbejdsgange. Forbedringsmodellen anbefaler, at man så vidt muligt altid opstiller numeriske mål for forbedringsinitiativer, og at man fastsætter en tidsramme ( How much by when? ). Et mål kan formuleres som absolut ( Målet for X-købing Sygehus er at nedbringe ventetiden på overflytning mellem akutmodtagelse og Medicinsk Afdeling X inden fra fire til maksimum tre timer ) eller som relativt (fx Målet for X-købing Sygehus er at nedbringe ventetiden på overflytning fra akutmodtagelsen til Medicinsk Afdeling X på 25 pct. inden ). Når et team has fastlagt egne lokale mål udvælges samtidig og i samråd med forbedringsteamet fra DSFP de målinger, der kan vise om målet er nået. I den første aktionsperiode (perioden mellem læringsseminar 1 og 2 (fra marts til september 2014)) har de enkelte teams afdækket flaskehalse og arbejdet med at udvikle en prototype for daglig tidstro kapacitetshåndtering på både afdelings- og sygehusniveau. Denne indsats danner grundlag for at teamet sammen kan fastlægge egne mål ved en mål-sætningssession (eng.: aim setting session ), der finder sted på andet læringsseminar (LS2). Det er disse mål forbedringsteamet i DSFP hjælper projektsygehusene til at opnå i løbet af projektperioden (frem til ). Når et team har fastlagt mål og målinger kan det besluttes, hvilken forandringsstrategi der skal anvendes for at opnå målene. Til Sikkert Patientflow hører Flowpakken, der beskriver, hvordan tavlemøder, kapacitetskonference og en flowstyregruppe kan medvirke til at sikre daglig håndtering af sygehuskapaciteten. Generelt om forbedringsdata Hensigten, med at måle på de forandringer et forbedringsprojekt medfører, er at vise de forbedringer, der sker, efterhånden som forandringerne indarbejdes i de daglige rutiner. Indsamlingen af data sker lokalt på den enhed, der arbejder med pakken. Indsamlingen af data sker typisk med hyppige - fx daglige - små stikprøver. Målingerne gør det muligt for det team, der arbejder med pakken, hele tiden at følge med i, om deres indsats har effekt. Til at følge forbedringerne benyttes en indikator, dvs. en målbar variabel, der afspejler kvaliteten. Der findes en række indikator-typer: Resultatindikatorer viser effekten for patienterne, fx ventetid på en given indsats Procesindikatorerne siger noget om, hvorvidt de forandringer projektet rummer, og som ifølge forandringsteorien skal medvirke til at lede frem til de opsatte resultatmål, bliver udført fx andel af patienter med et udskrivningstidspunkt Ulempeindikatorerne anvendes til at sikre, at elementerne i pakken ikke fører til samtidige uforudsete negative konsekvenser for patienterne fx en øgning i andel af patienter der genindlægges 4
5 Strukturindikatorer anvendes til at sikre, at forudsætningerne for forbedringsprojektet ikke ændrer sig væsentligt i projektperioden fx Antal månedlige akutte og elektive indlæggelser på sygehuset. De enkelte teams udvælger hver en dataansvarlig, der sammen med den lokale projektleder er ansvarlig for rapportering af data (i form af månedsrapporter ) til deres sygehusledelser og andre relevante personer i deres organisation. Månedsrapporterne udarbejdes på den platform, Extranet, der stilles til rådighed i projektet, og som giver sekretariatet i DSFP mulighed for at følge projektet og guide sygehusene til at nå deres mål. Generelt gælder det, at data registreres dagligt, opgøres ugentligt og rapporteres månedligt. Tanken med at opgøre data ugentligt er, at man hurtigere har mulighed for at analysere, hvad årsagen til en evt. afvigelse (positiv eller negativ) er. Kigger man kun på data månedligt kan man miste værdifuld information om de lokale processer. I forbedringsprojekter skal metoder til dataindsamling i sig selv underkastes afprøvninger, så data indsamles så hensigtsmæssigt som muligt og med så lille arbejdsindsats for teamet som muligt. Derved kan teamets kræfter bruges på at skabe forbedringer i klinisk praksis. Overblik over målinger Procesindikatorer 1. Andel af patienter i et afsnit med stillingtagen til udskrivelse 2. Andel afholdte kapacitetskonferencer 3. Andel af afsnit, som har daglig proces for vurdering af kapacitet Resultatindikatorer 4. Ventetid på en flaskehals for diagnostik og behandling 5. Ventetid på overflytning fra akutafdelingen til en sengeafdeling 6. Antal sengedage med patienter i låneseng 7. Andel sengeafdelinger med overbelægning 8. Forudsigelighed af gårsdagens plan ( forudsigelighedsprocenten ) 9. Patientoplevelser af ventetid under indlæggelse 10. Medarbejderoplevelser af arbejdsmiljø i akutmodtagelsen Strukturindikator 11. Antal månedlige akutte og elektive indlæggelser på sygehuset Ulempeindikator 12. Andel patienter, der genindlægges indenfor 30 dage De enkelte indikatorer gennemgås i detaljer sidst i dokumentet. 5
6 Plan for dataindsamling I forberedelsesfasen op til første læringsseminar i marts 2014 indsamlede teamene data om akutmodtagelsernes drift. I første aktionsperiode (mellem første og andet læringsseminar (marts september 2014)) har projektsygehusene haft til mål at afprøve en prototype for tavlemøder og kapacitetskonferencer (for nærmere forklaring af disse og andre begreber henvises til ). Samtidig har projekstsygehusene afprøvet metoder til dataindsamling af de øvrige indikatorer (fraset indikatorerne vedr. patient- og medarbejderoplevelser, der har afventet nærmere afklaring). Resultatet af denne pilotafprøvningen har været, at data kun i begrænset omfang kan genereres automatisk fra IT-systemerne og derfor i høj grad må baseres på manuel optælling. Dette er i modsætning til internationalt, hvor patientflow-data i høj grad genereres fra bed planning modules i de patientadministrative systemer. På andet læringsseminar i september 2014 fastlægger alle projektsygehusene egne mål for projektet. I anden aktionsperiode (dvs. mellem andet og tredje læringsseminar (september 2014 marts 2015)) arbejder teamene sig frem mod egne mål. I denne periode udvikler DSFP også rammer for indsamling af data om patient- og medarbejderoplevelser i projektet. Sygehusene får nærmere information om metoder til indsamling af disse data, når metoderne ligger klar. Der er til projektet udviklet et excelark, der kan understøtte daglig, ugentlig og månedlig datahåndtering. Der er desuden etableret en database på IHI s Extranet, hvor projektlederen forventes månedligt at rapportere data til. Dér har alle teams adgang til at se hinandens data. Målinger fører ikke i sig selv til forbedringer, men kræver opfølgning og handling. Det er op til det enkelte team at fastlægge intern afrapportering til styregruppe/sygehusledelse for derved at sikre lokal succes. Principperne for ledelsesinvolvering i forbedringsprojekter er nærmere beskrevet i Idékatalog: Forbedringsledelse, der kan downloades fra Beskrivelse af de enkelte indikatorer og dataindsamlingen Herunder beskrives en række indikatorer, der er relevante i forhold til flowprojekter, i detaljer. NB! Idet sygehusene er forskellige og patienterne derfor kan opleve forskellige flaskehalse, bør der altid ske en lokal analyse af, i hvilket omfang en måling er relevant og om der er behov for lokal tilpasning af, hvordan data indsamles. Dette kan forbedringsteamet i DSFP medvirke til. En række af indikatorerne er markeret som obligatoriske. Dette skal altid ses i lyset af de mål sygehuset har opstillet for deres arbejde med flow. Initialt anbefales det dog, at alle sygehusene i projektet indsamler data om deres baseline-niveau for de enkelte målinger, da det kan med virke til at be- eller afkræfte flaskehalse. Forklaring på forkortelser og overblik over dataindsamlingsmetoder T/KK: Data kan indsamles på tavlemøder og kapacitetskonferencen (I alt 6) 6
7 PAS: Data indsamles fra patientadministrative systemer (mellem 2 og 4 afhængig af systemerne) Man: Data indsamles manuelt (evt. som stikprøve) (I alt 0-2 afhængig af systemerne) Afv.: Metode til dataindsamling afventer nærmere afklaring (data skal ikke indsamles før der foreligger afklaring) (I alt 2) Procesindikatorer 1. Andel af patienter i et afsnit med stillingtagen til udskrivelse (T KK) Nævnerdefinition Dataindsamling og behandling SPC diagram Procesindikator Obligatorisk 95 pct. De af patienterne i nævneren, der på oversigtstavlen enten har 1) En udskrivningsdato anført (inkl. udskrivningsklokkeslet, hvis udskrivningsdatoen er dags dato) eller 2) En dato for overflytning (inkl. overflytningsklokkeslet, hvis overflytningsdatoen er dags dato) eller 3) En angivelse af at udskrivningsplanlægning ikke er mulig af etiske årsager (fx hos patienter i terminale forløb) Alle patienter i et givet afsnit Manuel optælling af alle patienter v. person-der-skal-tilkapacitetskonference på afsnittets patientoversigtstavle efter dagens tavlemøde. Andre dataindsamlingsmetoder og datakilder som fx elektroniske patientoversigtstavler kan anvendes, hvor de forefindes. Data indsamles dagligt på afsnitsniveau og medbringes af den person, der går til kapacitetskonference. Data opgøres ugentligt og rapporteres månedligt. Seriediagram 2. Andel afholdte kapacitetskonferencer (KK) Nævnerdefinition Dataindsamling og behandling Procesindikator Obligatorisk 100 pct. De faktisk afholdte kapacitetskonferencer Alle de mulige kapacitetskonferencer jf. lokal projektplan (fx alle hverdage eller alle dage) Manuel optælling v. den ansvarlige for dagens kapacitetskonference Data indsamles dagligt på sygehusniveau, opgøres pr. uge og rapporteres månedligt. 7
8 SPC diagram Seriediagram 3. Andel af afsnit, som har daglig proces for vurdering af kapacitet (T KK) Nævnerdefinition Dataindsamling og -behandling SPC diagram Procesindikator Obligatorisk 100 pct. De af nævneren, der giver daglig feedback på kapacitetskonferencen om Dagens kapacitet i afsnittet og forventede antal udskrivninger De faktiske udskrivninger dagen før Andel patienter med stillingtagen til udskrivelse (se indikator 1) Antal patienter i lånesenge (se indikator nr. 6) Alle afdelinger, der ifølge projektplanen skal deltage. Hvert afsnit medbringer ovenstående data til kapacitetskonferencen og data indføres på KK-oversigtsskemaet. Efter hver KK optælles på oversigtstavlen, hvor mange afsnit, der har været tilstede og afgivet alle oplysninger. Data indsamles dagligt på afsnitsniveau og medbringes til kapacitetskonferencen (sygehusniveau). Opgøres ugentligt. Rapporteres månedligt. Dataindsamlingen bør tilpasses lokale forhold (fx jf. indikator 1 og 6) Seriediagram Resultatindikatorer 4. Ventetid på en flaskehals for diagnostik og behandling (PAS/Man) Resultatindikator (om nødvendigt kan DSFP hjælpe med relevant procesindikator) Det obligatorisk at hvert sygehus udvælger minimum én flaskehals som mål for ambitiøs lokal forbedring. Indikatoren udvælges på baggrund af projektteamets indsigt i lokale flaskehalse samt i overensstemmelse med den lokale flowstyregruppe. Dataindsamlingen bør tilpasses lokale forhold. 95 pct. Patienter eller processer med ventetid under det fastlagte mål. Eksempler: Patienter, der venter mindre end xx minutter på at blive set af læge i akutmodtagelsen 8
9 Nævnerdefinition Dataindsamling og -behandling SPC diagram Patienter, der venter mindre end x timer på behandlingsplan i akutmodtagelsen Patienter, der venter mindre end xx min. på akut røntgenundersøgelse og -svar Patienter, der venter mindre end xx minutter på svar på akutte blodprøver Senge, der står tomme mindre end xx minutter fra en patient er udskrevet til sengen kan modtage en ny patient ( skiftetid ) Patienter, der venter i mindre end xx minutter fra de er klar på postoperativt afsnit til patienten er modtaget i den relevante sengeafdeling Patienter, der venter i mindre end xx minutter fra de er klar på intensiv afdeling (ITA) til patienten er modtaget i den relevante sengeafdeling Antal patienter Afhænger af valgt indikator fx klinisk logistiksystem eller manuel opgørelse. Sygehus-, afdelings- eller afsnitsniveau afhængig af valgt indikator. Hvis data opgøres vha. daglig stikprøve anbefales daglig stikprøve på 3 5 tilfældige patienter. Er der under seks patienter, der har ventet på den angivne handling indgår alle i stikprøven. Afhængig af stikprøvestørrelsen opgøres indikatoren dagligt eller ugentligt således, at der indgår mindst ti og helst ventetider i nævneren. Data rapporteres månedligt. Dataindsamlingen bør tilpasses lokale forhold. Seriediagram 5. Ventetid på overflytning fra akutafdelingen til en sengeafdeling (PAS/Man) Resultatindikator* Obligatorisk 95 pct. Der findes ikke dansk konsensus om acceptabel ventetid på overflytning fra akutafdelingen til en sengeafdeling (eng.: boarding time ). Det er derfor op til det enkelte team at sætte et lokalt mål enten absolut eller relativt fx Senest er målet at 95 pct. af alle patienter kan overflyttes uden ventetid efter endt behandling i akutafdelingen eller Pr venter 50 pct. af patienterne i akutmodtagelsen mere end to timer på overflytning til sengeafdeling. Målet pr er 50 pct. reduktion i andelen af patienter, der venter mere end to timer på 9
10 overflytning. I 2015 er målet en reduktion i andelen af patienter, der venter mere end to timer på 75 pct.. Antal patienter, der overflyttes og som venter mindre end det fastlagte mål. Nævnerdefinition Antal patienter, der overflyttes. Hvis data ikke kan udtrækkes af lokale patientadministrative systemer eller kliniske logistiksystemer (fra fx GS, Cetrea, Imatis el.l.) må ventetid på overflytning registreres ved en manuel stikprøve. Dataindsamlingen bør tilpasses lokale forhold. Dataindsamling og Sygehusniveau. behandling Alle patienter i akutafdelingen, der skal indlægges i sengeafdeling, får registreret et tidspunkt for klar til overflytning fraakutmodtagelsen samt et tidspunkt for modtaget i sengeafdeling. På baggrund heraf beregnes det antal minutter patienten venter på overflytning. Hvis data findes i regi af de kliniske logistiksystemer anvendes data herfra. Hvis data skal indsamles manuelt indsamles data dagligt på en stikprøve på fx 3 5 tilfældigt udvalgte patienter. Er der under seks indlagte indgår alle i stikprøven. Afhængig af stikprøvestørrelsen opgøres indikatoren dagligt eller ugentligt således, at der indgår mindst ti og helst indlæggelser i nævneren. Data indsamles dagligt, opgøres ugentligt og rapporteres månedligt. SPC diagram Seriediagram * Indikatorerne 5, 6 og 7 giver tilsammen et billede af, om sygehusets belægningssituation, med andre ord: Den rigtige patient i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt. Hvis et sygehus fx beslutter at reducere ventetid på overflytning kan overbelægning i sengeafdelinger samt antal sengedage med patienter i lånesenge fungere som ulempeindikatorer for den proces. 6. Antal sengedage med patienter i låneseng (T KK) Resultatindikator* Obligatorisk 0 Antal senge, der på en given dag er belagt med patienter, der optimalt ville være bedre hjulpet i en anden afdeling (ofte benævnt låneseng ). Nævnerdefinition Ikke relevant Manuel optælling fra patientoversigttavler eller datatræk fra PAS. Dataindsamling og Sygehusniveau. behandling Manuel optælling af patienter i låneseng v. person-der-skal-tilkapacitetskonference på afsnittets patientoversigtstavle efter dagens tavlemøde. 10
11 Hvert afsnit medbringer data til kapacitetskonferencen og data indføres på KK-oversigtsskemaet. Data kan i nogle systemer genereres automatisk som antal senge med uoverensstemmelse mellem plejeansvar og behandlingsansvar. Eksempel: En patient med en medicinsk diagnose (under ansvar af medicinske læger) ligger på en kirurgisk afdeling (under ansvar af plejepersonale fra kirurgisk afdeling). Data indsamles dagligt på sygehusniveau. Opgøres ugentligt. Data rapporteres månedligt. SPC diagram Seriediagram * Indikatorerne 5, 6 og 7 giver tilsammen et billede af, om sygehusets belægningssituation, med andre ord: Den rigtige patient i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt. Hvis et sygehus fx beslutter at reducere ventetid på overflytning kan overbelægning i sengeafdelinger samt antal sengedage med patienter i lånesenge fungere som ulempeindikatorer for den proces. 7. Andel sengeafdelinger med overbelægning (T KK) Resultatindikator* Obligatorisk 0 Afsnit på sygehuset, der efter kapacitetskonferencen estimerer en belægningsprocent over 100, dvs. (antal indlagte patienter i en afdeling divideret med det antal sengepladser en afdeling er normeret (eller bemandet) til) x 100. Dataindsamlingen bør tilpasses lokale forhold. Nævnerdefinition Alle afdelinger Kapacitetskonferencens oversigtsskema Dataindsamling og Sygehusniveau. -behandling Manuel optælling af antal indlagte patienter i afdelingen v. person-derskal-til-kapacitetskonference på afsnittets patientoversigtstavle efter dagens tavlemøde. På oversigtsskemaet på kapacitetskonferencen findes allerede data om afsnittets normering. På KK foregår en proces mellem de enkelte deltagere, der kan afhjælpe overbelægning på en afdeling (hvis fx billediagnostisk afdeling kan tilbyde en undersøgelse, så en patient kan udskrives). Når KK er afsluttet optælles det antal afsnit, der stadig forventer overbelægning på trods af indsats fra KK. Data indsamles dagligt, opgøres ugentligt og rapporteres månedligt. SPC diagram Seriediagram * Indikatorerne 5, 6 og 7 giver tilsammen et billede af, om sygehusets belægningssituation, med andre ord: Den rigtige patient i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt. Hvis et sygehus fx beslutter at reducere 11
12 ventetid på overflytning kan overbelægning i sengeafdelinger samt antal sengedage med patienter i lånesenge fungere som ulempeindikatorer for den proces. 8. Forudsigelighed af gårsdagens plan ( forudsigelighedsprocenten ) (T KK) Resultatindikator Obligatorisk. Dataindsamlingen bør tilpasses lokale forhold. 75 pct.* De af nævneren, der reelt blev udskrevet inden kl. 14 (individniveau fx Hansen, Jensen og Nielsen) Nævnerdefinition De patienter (individniveau) der dagen før blev forudset udskrevet senest kl. 14 (fx Hansen, Petersen, Jensen og Nielsen) Hvert afsnit/afdeling fører en optegnelse over (fx på udskrivelsesskemaet ), hvilke patienter de forventer at kunne udskrive en given dag inden kl. 14. Denne liste følger afdelingen op på dagen efter, så man på kapacitetskonferencen kan fortælle, hvor mange af de patienter, der blev forudsagt udskrevet, der rent faktisk blev udskrevet. Dataindsamling og Data indsamles dagligt på afdelingsniveau og rapporteres på -behandling sygehusniveau (kapacitetskonferencen). Data opgøres ugentligt på sygehusniveau og rapporteres månedligt. SPC diagram Seriediagram * Dette mål er valgt, da internationale erfaringer viser, at opnås dette niveau af forudsigelighed, kan et akutsygehus forebygge køer i akutmodtagelsen. 9. Patientoplevelser af ventetid under indlæggelse (Afv.) Nævnerdefinition Dataindsamling og behandling SPC diagram Resultatindikator Obligatorisk (men afventer nærmere afklaring) Afventer afklaring af målemetode Antal patienterne, der besvarer et udvalgt spørgsmål om oplevelser under indlæggelse positivt. Alle, der besvarer på spørgsmålet Afventer afklaring Sygehusniveau. Den præcise metode samt målehyppighed er under afklaring. (Afventer) 10. Medarbejderoplevelser af arbejdsmiljø i akutmodtagelsen (Afv.) 12
13 Nævnerdefinition Dataindsamling og -behandling SPC diagram Resultatindikator Obligatorisk (men afventer nærmere afklaring) Afventer afklaring af målemetode Andel af medarbejdere, der besvarer udvalgt spørgsmål positivt. Alle, der besvarer på spørgsmålet Afventer afklaring Sygehusniveau. Afventer nærmere stillingtagen. (Afventer) Strukturindikator 11. Antal månedlige indlæggelser på sygehuset (PAS) Nævnerdefinition Dataindsamling og behandling SPC diagram Strukturindikator Obligatorisk Der fastlægges ikke et mål for denne indikator, men tallene følges for at kende grundlaget i projektperioden. En stigning i antallet af patienter bør ikke medføre øget ventetid. Alle patienter indlagt på sygehuset i alt pr. dag Ikke relevant Patientadministrative systemer Data indsamles, opgøres og rapporteres månedligt Seriediagram Ulempeindikator 12. Andel patienter, der genindlægges indenfor 30 dage (PAS) Nævnerdefinition Ulempeindikator Obligatorisk Stabil eller faldende andel af patienter der genindlægges i løbet af projektperioden Antal patienter, der genindlægges indenfor 30 dage Alle patienter, der udskrives Patientadministrative systemer eller ledelsesinformationssystemer. 13
14 Dataindsamling og behandling SPC diagram Sygehusene anvender de data om genindlæggelser som de allerede registrerer. Der ønskes således ikke nye opgørelser af genindlæggelser i forhold til de data sygehusene allerede anvender. Sygehusniveau. Disse data indsamles allerede på akutsygehusene. Data herfra indsamles af den dataansvarlige og præsenteres månedligt til dette projekt. Seriediagram 14
Mål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014
Mål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014 Indhold Projektets overordnede mål... 2 Flowpakkens mål... 2 Målinger... 2 Målinger vedr. nedbringelse af unødig ventetid for patienter på diagnostik
Læs mereDataindsamlingsplan - Sikkert Patient Flow
Dataindsamlingsplan - Sikkert Patient Flow De opsatte indikatorer er minimumskrav for projektet flere indikatorer kan komme til undervejs. Indikator 1 Antal månedlige akutte og elektive indlæggelser på
Læs mereMorgenmadssession. Louise Rabøl, projektleder Inge Pia Christensen, Sygeplejefaglig direktør, HE Horsens
Morgenmadssession Louise Rabøl, projektleder Inge Pia Christensen, Sygeplejefaglig direktør, HE Horsens 03/09/13 3 Ca. 30 pct. øget mortalitet ved crowding Andre brancher Apotekerne Hotelbranchen Byggebranchen
Læs mereSikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow
flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers
Læs mereSikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow
flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk
Læs mereBegrebsliste, Sikkert Patientflow vs. marts 2014
Begrebsliste, Sikkert Patientflow vs. marts 2014 Begreb Afdeling Afdelingskapacitet Afgivende afdeling Afprøvning (eller: prøvehandling) Afsnit Akutsygehus Døgn-flow Eskalering Flow Flow-feedback Flowkoordinator
Læs mereSikkert Patientflow. Erfaringer fra 12 danske akutsygehuse
Sikkert Patientflow Erfaringer fra 12 danske akutsygehuse Louise Rabøl, overlæge, ph.d. Projektleder for Sikkert Patientflow, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Udførelse Mål for Sikket Patientflow Den
Læs mereHvordan ved vi at en forandring er en forbedring?
Hvordan ved vi at en forandring er en forbedring? Brug af data til forbedring Louise Rabøl, chef for Sundhed og Uddannelse, læge, ph.d., IA Plan Kort om Sikkert Patientflow Hvorfor måler vi i sundhedsvæsnet?
Læs mereSlagelse sygehus. Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015. Patient Flow. Sikkert
Slagelse sygehus flow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Hvem er vi? Anne Sofie Malmberg: afdelingssygeplejerske lungemedicinsk afsnit Anders Reenberg: Regionshuset Annette Lindholm: ledende oversygeplejerske
Læs mereHospitalsenhed Vest. Sikkert Patientflow Storyboard LS marts 2015
Hospitalsenhed Vest Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Hvem er vi? Hospitalsledelse Ida Götke, sygeplejefaglig direktør Jens Friis Bak, lægefaglig direktør Akutafdelingen Mette Norup
Læs mereRegionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers flow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Thomas Pazyj Direktør Susanna Deutch Ledende overlæge Akutafdelingen Marianne Jensen Sygeplejefaglig direktør Bodil Clemensen Oversygeplejerske
Læs mereAnvendelse af data i forbedringsarbejde
Agenda (Cirkatider) Velkommen og præsentation Anvendelse af data i forbedringsarbejde 12.45-13.00 Eksempler på datadrevet forbedringsarbejde på HEH 13.00-13.05 Kort introduktion til dialog 13.05-13.25
Læs mereStine Rasmussen Projektleder Sikkert Patientflow, Regionshospitalet Randers. Har forbedringsmodellen forbedret noget? Kl. 15.30 16.00.
Stine Rasmussen Projektleder Sikkert Patientflow, Regionshospitalet Randers Har forbedringsmodellen forbedret noget? Kl. 15.30 16.00 Vilje Sikkert Patientflow Projektleder Stine Rasmussen Sikkert Patientflow
Læs mereTeam Slagelse. Sikkert Patientflow Storyboard LS4 9. 10. september 2015
Team Slagelse Sikkert Patientflow Storyboard LS4 9. 10. september 2015 Hvem er vi? Repræsentanter fra Slagelse akutsygehus Sygehusdirektør og afdelingsledelser Projektleder og projektgruppe Kirurgisk afdeling
Læs mereSikkert Patientflow. Læringsseminar og 23. september 2014 Storyboard fra Slagelse Sygehus
Sikkert Patientflow Læringsseminar 2 22. og 23. september 2014 Storyboard fra Slagelse Sygehus Afdelingssygeplejerske Anne Afdelingssygeplejerske Sofie Malmberg Sofie Malmberg Konstitueret afdelingssygeplejerske
Læs mereVi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem.
Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. Velkommen Louise Rabøl Læge, ph.d., projektleder, Dansk
Læs mereSikkert Patientflow. Erfaringer fra et forbedringsprojekt
Sikkert Patientflow Erfaringer fra et forbedringsprojekt Den rigtige patient i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt. Sikre og sammenhængende indlæggelses forløb uden unødig ventetid. Side 1 Udgivet
Læs mereSikkert Patientflow. Hospitalsenhed Midt
med hjerne, hjerte og vilje Sikkert Patientflow Sygeplejefaglig direktør Tove Kristensen Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive Sikkert Patientflow HE Midt Specialer på Regionshospitalet Viborg, hvis patienter
Læs mereDet store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen
Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering
Læs mereEt forbedringsprojekt
Et forbedringsprojekt Foto: Bo Nymann Resultater fra projekt Sikkert Patientflow på Slagelse akutsygehus Projekt Sikkert Patientflow er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab
Læs mereHospitalsenhed Midt. Storyboard LS3 24. 25. marts 2015. Patient Flow. Sikkert
Hospitalsenhed Midt Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Teamet fra Hospitalsenhed Midt 2 Hvem er vi? Tove Kristensen, sygeplejerfaglig direktør Heidi Sabro, afdelingssygeplejerske Lotte Mønster Jensen, klinisk
Læs mereSygehus Thy-Mors. Sikkert Patientflow Storyboard LS4 9. 10. september 2015. Patient Flow. Sikkert
Sygehus Thy-Mors flow Storyboard LS4 9. 10. september 2015 Sygehus Thy-Mors patientflow kvalitet og patientsikkerhed er ingen tilfældighed Klinik Akut Klinik Medicin Klinik Kirurgi Klinik Diagnostik samlede
Læs mere2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo
2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland ikkert atientflo Styregruppe : Maj-Britt Skovdal & Jane Lerke Susanne L Friis Jens Tingleff Poul Mossin Søren M Madsen Jesper
Læs mereSygehus Vendsyssel. Sikkert Patientflow Storyboard LS marts 2015
Sygehus Vendsyssel Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Sygehus Vendsyssel 2 Lokale målsætninger Målsætning Den rigtige patient i det rigtige patientforløb på det rette tidspunkt og i
Læs mereTirsdag den 24. marts 2015
Program for læringsseminar 3 4. marts 2015 (Justeringer kan forekomme) Dato: Tirsdag og onsdag den 24. og 25. marts 2015 Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding, tlf. +45 76 34 11 00 Tirsdag
Læs mereSikkert. Patientflow. Erfaringer fra 12 danske akutsygehuse. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder Dansk Selskab for Patientsikkerhed
flow Erfaringer fra 12 danske akutsygehuse Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder Dansk Selskab for sikkerhed Udførelse Mål for Sikket flow Den rigtige patient er i den rigtige seng på det rigtige
Læs mereSikkert Patientflow. Indhold. Projektbeskrivelse 21. november 2014
Sikkert Patientflow Projektbeskrivelse 21. november 2014 Indhold Resume... 2 Indledning... 2 Metoder... 3 Flowpakken... 3 Patient- og pårørendeinvolvering... 3 Ledelsessporet... 3 Andre spor, der p.t.
Læs mereVi er derfor glade for hermed at kunne præsentere regionens Program for Sikkert Patientflow.
Forord "Rette hjælp på rette tidspunkt en fælles opgave! De akut syge patienter får den rette hjælp på det rette tidspunkt. En hurtig afklaring og behandling med de nødvendige kompetencer leveres hele
Læs mereKolding Sygehus. Sikkert Patientflow Storyboard LS september 2015
Kolding Sygehus Sikkert Patientflow Storyboard LS4 9. 10. september 2015 Hvem er vi? Vores patienthistorie 63 årig kvinde indlægges til elektiv colon sigmoideumresektion. Postoperativt lidt langstrakt
Læs mereKøge Sygehus. Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015. Patient Flow. Sikkert
Køge Sygehus flow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Hvem er vi fra Køge, der deltager på Læringsseminar 3 Jane Lerke, Projektleder, Kvalitetsenheden jasl@regionsjaelland.dk - tlf. 47321095 Susanne Lønborg
Læs mereHospitalsenheden Horsens. Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015
Hospitalsenheden Horsens Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Teamet fra Hospitalsenheden Horsens, som er med på LS3 Vores forbedringsteam fra Akutafdelingen: Oversygeplejerske Inge Henriksen
Læs mereSikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016
Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN
Læs mereProgram for Sikkert Patientflow. et regionalt forbedringsfællesskab
Program for Sikkert Patientflow et regionalt forbedringsfællesskab 2017 Forord "Rette hjælp på rette tidspunkt en fælles opgave! De akut syge patienter får den rette hjælp på det rette tidspunkt. En hurtig
Læs mereHolbæk Sygehus. Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015. Patient Flow. Sikkert
Holbæk Sygehus flow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Vejledning til udfyldelse af storyboard [Storyboardet skal beskrive jeres læring og erfaringer, så udefrakommende kan lære og blive inspirerede. Vær
Læs mereMål og indikatorer Tryksår og medicin
Mål og indikatorer Tryksår og medicin Mål og indikatorer Tryksår og medicin Version 1, udgivet februar 2017 Indledning I Sikre Hænder har til formål at vise, at det er muligt med en målrettet indsats at
Læs mereSikkert Patientflow. Storyboard fra Sygehus Thy-Mors marts 2015
Sikkert Patientflow Storyboard fra Sygehus Thy-Mors 24. 25. marts 215 Sygehus Thy-Mors Sikkert patientflow kvalitet og patientsikkerhed er ingen tilfældighed Klinik Akut Klinik Medicin Klinik Kirurgi Klinik
Læs mereAndersson/TOMMAN/RegionMidtjylland. Kvalitetsansvarlig Dorthe Astrid Hansen/DORHAE/RegionMidtjylland Gældende fra
2.5.1.4. Belægning og udnyttelse af kapacitet i HEV Udgiver Fagligt ansvarlig Hospitalsenheden Vest Tommy Jan-Gunnar Andersson/TOMMAN/RegionMidtjylland Version 7 Kvalitetsansvarlig Dorthe Astrid Hansen/DORHAE/RegionMidtjylland
Læs mereSygehus Vendsyssel. Sikkert Patientflow Storyboard LS4 9. 10. september 2015
Sygehus Vendsyssel Sikkert Patientflow Storyboard LS4 9. 10. september 2015 Hvem er vi? Mange, mange flere end der kan stå på denne A4 Men har du brug for at kontakte os, kan du skrive til: Sygeplejefaglig
Læs mereKolding Sygehus. Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015. Patient Flow. Sikkert
Kolding Sygehus flow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Teamet Lynge Kirkegaard, Led. Overlæge Akutafd. og Anæstesiologisk Afdeling Helle Vibeke Andersen, Oversygeplejerske Akutafd. og Anæstesiologisk Afd.
Læs mereSikkert Patientflow. Projektbeskrivelse. 13. december 2013
Sikkert Patientflow Projektbeskrivelse 13. december 2013 Indhold Resume... 3 Indledning... 3 Metoder... 3 Forbedringsmodellen... 4 Real Time Demand Capacity Management... 5 Waste Identification Tool...
Læs mereNotat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene
Dato: 7. november 2016 Brevid: 3089673 Notat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene Et medlem af Regionsrådet har stillet 12 spørgsmål
Læs merePræsentation af projekt:
ProPP Præsentation af projekt: Liv Nørregaard Skøtt, Projektleder DSFP / Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning
Læs mereErfaringer og forbedringsforslag efter 15 år som pårørende v. Jens Jørgen Madsen, pårørende og tidl. koncernchef for Grundfos (Teatersalen)
31. august 2015 Program for læringsseminar 4 NB! Justeringer i programmet kan stadig forekomme! Dato: Onsdag d. 9. og torsdag d. 10. september 2015 Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding, tlf.
Læs mereHvidovre Hospital. Sikkert Patientflow Storyboard LS marts Patient Flow. Sikkert
Hvidovre Hospital flow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Projektledelsen Projektejer Vicedirektør Kirsten Breindal Strategisk projektleder Ledende Overlæge fra Anæstesiafdelingen Claus Lund Projektleder
Læs mereTavlemøde og kapacitetskonference i Horsens sådan kom vi igang
Tavlemøde og kapacitetskonference i Horsens sådan kom vi igang Læringsseminar den 13.marts 2014 www.hospitalsenheden-horsens.dk Baggrund for indsatsen I efteråret 2012 vinteren 2013 oplevede Hospitalsenheden
Læs mereNordsjællands Hospital. Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015
Nordsjællands Hospital Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Hvem er vi? Ina Dyrdal Afd. Sygepl. Bjarne Myrup Overlæge Inger Briand Led. oversygepl. Kasper Larsen Afd. radiograf Camilla
Læs mereMål og indikatorer Version 5, marts 2016
Mål og indikatorer Version 5, marts 2016 1 Indledning I sikre hænder er et projekt, som har til formål at vise, at det er muligt med en målrettet indsats at reducere unødige skader på borgere i primærsektoren.
Læs mereDiskutér to og to. 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet?
Data vi lærer af Diskutér to og to 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet? Hvorfor har vi så stor fokus på data? Fordi data brugt rigtigt kan understøtte
Læs mereNotat. Regionshuset Viborg. Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Anbefalinger ud fra sidste møde i Dialogforum
Læs mereHvordan ved vi, at en forandring er en forbedring?
Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Rie L R Johansen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Arjen Stoop, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Pia Bladt Tjørnelund, Sønderborg Kommune Reflekter
Læs mereSikkert Patientflow. Læringsseminar 2 22. og 23. september 2014 Storyboard fra Kolding Sygehus
Sikkert Patientflow Læringsseminar 2 22. og 23. september 2014 Storyboard fra Kolding Sygehus Teamet Lynge Kirkegaard, Led. Overlæge Akutafd. og Anæstesiologisk Afdeling Helle Vibeke Andersen, Oversygeplejerske
Læs mereMÅL OG INDIKATORER SELVMORDSFOREBYGGELSE
MÅL OG INDIKATORER SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk
Læs mereSikkertflow gruppen Køge Sygehus Brainstorm v. Marts 2014, Sikkert Patientflow: Læringsseminar 1 - Den 12. -13. marts, 2014
Sikkertflow gruppen Køge Sygehus Brainstorm v. Marts 2014, Sikkert Patientflow: Læringsseminar 1 - Den 12. -13. marts, 2014 Flow Sikkert Forberedelse teamet - Køge Sygehus styregruppen: projektgruppen:
Læs mereLKT Antibiotika. Opgaver i forbedringsarbejdet
LKT Antibiotika Opgaver i forbedringsarbejdet Dette er en oversigt over, hvad der forventes af forbedringsteamene før og imellem læringsseminarerne i LKT Antibiotika. Hvert punkt i oversigten er beskrevet
Læs mereOrientering om belægningssituation på hospitalerne i Region Nordjylland for 2016 og første halvdel af 2017
Notat Orientering om belægningssituation på hospitalerne i Region Nordjylland for 2016 og første halvdel af 2017 Sundhedskoordinationsudvalget bad på deres møde den 10. marts 2017 administrationen om at
Læs mereVærd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams
Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams 1 Indhold Kravene til indhold i et LKT 3 Baggrund og formål 3 Kriterier for udvælgelse af LKT 3 LKT metodikken 5 Metoder 5
Læs mereHospitalsenheden Horsens. Hospitalsledelsen
Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen Forord Hospitalsvæsenet er et meget komplekst og højrisikofyldt system, hvor mange aktører, megen teknologi og risikoforbundne procedurer agerer og finder sted
Læs mereRegionalt Forbedringsfællesskab om Sikkert Patientflow Program for 2. læringsseminar
Regionalt Forbedringsfællesskab om Sikkert Patientflow Program for 2. læringsseminar Den 10. maj 2017 Hotel Scandic, Udgaardsvej 2, 8600 Silkeborg Formålet Det overordnede formål med et læringsseminar
Læs mereDet er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende!
Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende! En kvalitativ undersøgelse af den medarbejderoplevede kvalitet i Projekt Sikkert Patientflow på Hospitalsenhed Midt. Projekt
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab
Læs mereDatadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor måler vi? Kan vi forkaste nulhypotesen? Set over tid, er der så tegn til, at kvaliteten bliver bedre?
Læs mereForberedelseskatalog
Forberedelseskatalog Ernæringsprojektet er en indsats i regi af I sikre hænder. Tre kommuner, der tidligere har været en del af I sikre hænder, er med til opstart af projektet: Frederiksberg, Greve og
Læs mereIndikatorer, mål og målestrategi for Patientsikkert Sygehus
Indikatorer, mål og målestrategi for Patientsikkert Sygehus Indledning... 3 Overordnede målsætninger... 4 Målestrategi og -metoder... 5 Identifikation og beskrivelse af forbedringer... 7 Mobilt akutsystem...
Læs mereDatadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Formål med sessionen Genopfriske teori om seriediagrammer Træne tolkning af seriediagrammer Er der nogle særlige spørgsmål,
Læs mereSikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Slagelse Sygehus
Sikkert Patientflow Læringsseminar 1 Storyboard fra Slagelse Sygehus Vores projekt på Slagelse Sygehus Medvirkende afdelinger: Akutafdelingen og lungemedicinsk B1 Organisering: Forbedringsteam og styregruppe
Læs merePS i sektovergange. #patient17
PS i sektovergange #patient17 Safe Handovers in Scotland John Harden National Clinical Lead for Quality and Safety What is a Handover? "the transfer of professional responsibility and accountability for
Læs mereTværsektorielle tavlemøder v/mikala Poulsen. Partnerskabsaftale v/mette Nolde Malling. Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse
Tværsektorielle tavlemøder v/mikala Poulsen Partnerskabsaftale v/mette Nolde Malling Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse Tværsektorielle tavlemøder Slagelse Kommune, Almen praksis, Psykiatrien Region
Læs mereNotat om belægningsprocent på Neurologisk Afdeling og Medicinsk Afdeling på Næstved Sygehus
Dato: 22. april 2014 Brevid: 2255380 Notat om belægningsprocent på Neurologisk Afdeling og Medicinsk Afdeling på Næstved Sygehus Med baggrund i forespørgsel i Forretningsudvalget er der foretaget en opgørelse
Læs mereTidsskrift for. Dansk Sundhedsvæsen. 90. årgang Nr. 7 November 2014. TEMA: Ledelse i FAM
Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 90. årgang Nr. 7 November 2014 TEMA: Ledelse i FAM Den rigtige patient i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt er målet for de 12 akutsygehuse, der deltager i projekt
Læs mereC O N E X U S. Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow 1. afrapportering
C O N E X U S Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow 1. afrapportering April 2017 1. afrapportering Indhold 0. Overordnet rammesætning for afrapportering... 3 0.1. Første afrapportering...
Læs mereIDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE
IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereMetoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1. oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR
Læs mereReferat. Møde i den regionale gruppe vedr. Sikkert Patientflow. Møde d. 7. april 2015 i Regionshuset, Viborg
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat Møde i den regionale gruppe vedr. Sikkert Patientflow Møde d. 7. april
Læs merePå tværs af sektorer Hvordan kan vi forbedre patientsikkerheden? #patient17
På tværs af sektorer Hvordan kan vi forbedre patientsikkerheden? #patient17 Velkommen til workshop Læringsmål for workshoppen: Inspiration til projekter om sektorovergange fra Skotland og Danmark Indsigt
Læs mereReferat. Møde i den regionale gruppe vedr. Sikkert Patientflow. Møde d. 28. august 2014 i Regionshuset, Viborg.
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat Dato 1. september 2014 Marie Glent-Madsen Tel. +45 7841 2068 Møde i
Læs mereSikkert flow til gavn for borgerne
Sikkert flow til gavn for borgerne Hvad byder sessionen på? Hvad er flow og hvordan er det påvirket af kapacitet og efterspørgsel? Flow i virkeligheden hvordan kan man reducere ventetid? Deltag i debatten
Læs mereRegion Midtjyllands arbejde med kapacitetsudnyttelse
Region Midtjyllands arbejde med kapacitetsudnyttelse Koncerndirektør Ole Thomsen Regionernes Økonomi- og Styringsseminar, 23. november 2018 www.regionmidtjylland.dk Det vil jeg komme ind på... Hovedfokus
Læs mereRedegørelse vedr. FAM
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 13/5535 Dato: 14. maj 2013 Udarbejdet af: Mette Nygaard E-mail: Mette.Nygaard@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631250 Notat Redegørelse
Læs mereNationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika. Pixi-udgave af projektbeskrivelse
Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika Pixi-udgave af projektbeskrivelse Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedr. rationel anvendelse af antibiotika (LKT Antibiotika)
Læs mereTryksårspakken. Arbejdet med tryksårspakken på Ortopædkirurgisk Sengeafdeling
Tryksårspakken Arbejdet med tryksårspakken på Ortopædkirurgisk Sengeafdeling Udviklingssygeplejerske Karen Schmøkel Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Horsens www.hospitalsenheden-horsens.dk Karakteristik
Læs mereHvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach
Hvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach Agenda 1. Hvordan forbedrer vi kvalitet og patientsikkerhed i
Læs mereTværsektoriel prognose af patientflow kan man undgå genindlæggelser?
Tværsektoriel prognose af patientflow kan man undgå genindlæggelser? Mikkel Harbo mikkel.harbo@systematic.com, +45 2544 2803 Indhold 1. Situationen & Problemstillinger i det tværsektorielle samarbejde
Læs mereDet er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende!
Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende! En kvalitativ undersøgelse af den medarbejderoplevede kvalitet i Projekt Sikkert Patientflow på Hospitalsenhed Midt. Tavlemøder
Læs mereStrategien Ny strategiorganisation Nye hospitalsmål for 2019
Strategien 2018 Ny strategiorganisation Nye hospitalsmål for 2019 Patienten er alt status 2018 Med udgangspunkt i Region Sjællands vision har Sjællands Universitetshospital (SUH) gennem flere år konsolideret
Læs mereIntroduktion til forbedringsmodellen
Introduktion til forbedringsmodellen LS I d. 7/2 kl. 13-14 (samt 14-15) Pernille Bechlund, faglig leder, Frederiksberg Kommune Bente Øllgaard, fagkoordinator, Thisted Kommune Søren Schousboe Laursen, projektleder,
Læs mereEvaluering af implementering af Sikkert Patientflow. 2. afrapportering
Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow 2. afrapportering April 2018 Indhold Sammenfatning... 3 1. Introduktion til evalueringen af Sikkert Patientflow... 12 2. Beskrivelse af Sikkert Patientflow...
Læs mereKommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams
Dato: 25. oktober 2017 Version 2 Kommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Baggrund I det nationale kvalitetsprogram indgår organisering
Læs mereSikkert Patientflow. Leading improvement.
Sikkert Patientflow Leading improvement www.hospitalsenheden-horsens.dk Der er brug for et forpligtende lederskab på tværs af afdelinger Hospitalsafdelinger kan være prægede af: 1. Komplekse samarbejdsrelationer
Læs mereKvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker
Læs mereRegionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven
Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 3, udgivet januar 2017 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab
Læs mereKom godt i gang med pakken Skab vilje, ideer og handling
Kom godt i gang med pakken Skab vilje, ideer og handling Læringsmål Efter sessionen har du fået inspiration til: Hvor du tager de første skridt i forbedringsarbejdet. Hvordan du kan bruge de forskellige
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold
Læs mereWASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild
Værktøj til identifikation af spild Waste Identification Tool Værktøj til identifikation af spild ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed c/o Hvidovre Hospital, Afsnit
Læs mereNationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika. Læringsmål for ledelsesseminar og læringsseminar
Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika Læringsmål for ledelsesseminar og læringsseminar Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedr. rationel anvendelse af antibiotika
Læs mereIDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER
IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereNotat vedr. overbelægning
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat vedr. overbelægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Dialogforum vedr. overbelægning
Læs mereNordsjællands Hospital
Nordsjællands Hospital flow Storyboard LS4 9. 1. september 215 Hvem er vi? Kasper Larsen Afd. radiograf Ina Dyrdal Afd. Sygepl. Bjarne Myrup Overlæge Maibritt Vejrup Ledende overlæge Gry Rosenmai Afd.
Læs mereDokumentation af data for sengepladser og
22. december 2017 Dokumentation af data for sengepladser og belægning (SOB) Notatet beskriver og dokumenterer indikatorer for sengepladser og belægning. Særlige forhold ved indsamlingen af data for belægning
Læs mereMål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsstyring. Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Mål med mening Introduktion til statistisk kvalitetsstyring Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed Virkelighedsfjerne kvalitetskrav Hvis I virkelig ønsker store besparelser og høj kvalitet
Læs mere