Sikkert Patientflow. Projektbeskrivelse. 13. december 2013

Transkript

1 Sikkert Patientflow Projektbeskrivelse 13. december 2013

2 Indhold Resume... 3 Indledning... 3 Metoder... 3 Forbedringsmodellen... 4 Real Time Demand Capacity Management... 5 Waste Identification Tool... 5 I patientens fodspor... 6 Målinger, målestrategi og Statistisk Proceskontrol (SPC)... 6 Baseline... 6 Organisation... 6 Styregruppe... 6 Projektledelse... 7 International konsulentbistand... 7 Fakultet... 7 Deltagende sygehuse... 7 Regionsrepræsentanter... 8 Kommunikation... 8 Projektfaser... 8 Forberedelsesfase (Plan)... 8 Implementering (Do)... 8 Afrapporteringsfase (Study)... 9 Tilpasnings- og spredningsfase (Act)... 9 Tidslinje... 9 Risikovurdering Forskellige behov på forskellige sygehuse Manglende udbredelse af resultater Leverancer Sygdom i projektgruppen Økonomi Litteratur Side 2 af 12

3 Resume Dansk Selskab for Patientsikkerhed (DSFP) har i samarbejde med regionerne, Danske Regioner og med økonomisk støtte fra TrygFonden formuleret et ambitiøst projekt under navnet Sikkert Patientflow, der skal skabe mere sammenhængende forløb for patienterne på akutsygehusene. En ikke ubetydelig andel af patienterne, der er indlagt på akutsygehusene oplever i dag unødig ventetid i forbindelse med indlæggelse, overflytning, diagnostik, behandling og udskrivelse. Ved at forbedre arbejdsgange omkring patientflow er det projektets mål at sikre, at den rigtige patient er i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt, og at patienterne ikke oplever unødig ventetid. Et væsentlig element i at sikre den rettidige diagnostik, pleje og behandling er at kunne forudse antallet af patienter på forskellige tidspunkter af døgnet, ugen, måneden mv. og at anvende denne viden til at planlægge indlæggelser, overflytninger og udskrivelser. Real Time Demand Capacity management (RTDC) er en metode til at optimere patientflow udviklet af Institute for Healthcare Improvement (IHI) i samarbejde med en række amerikanske sygehuse. Det centrale i metoden er, at man forudsiger behov og kapacitet, lægger en helt konkret plan og evaluerer om planen holdt for dermed at lære af egne erfaringer. RTDC er samtidig et robust værktøj til at identificere de vigtige flaskehalse i flowet og give hospitalet mulighed for at reagere på dem. Således kan RTDC understøtte en mere stabil drift på sygehusene, styrke patientsikkerheden, arbejdsmiljøet og forbedre patientoplevelsen. Udover RTDC er projektet baseret på metoderne forbedringsmetoden og statistisk proceskontrol (SPC), som DSFP har anvendt i Patientsikkert Sygehus. Sikkert Patientflow har dermed en ambition om at medvirke til varige forbedringer og udvikling af et fundament for det videre arbejde med kvalitetsforbedringer og patientsikkerhed på sygehusene. Ti akutsygehuse deltager i Sikkert Patientflow. Alle regioner har minimum et sygehus repræsenteret i projektet. Projektet løber fra Projektet udføres med ekspertbistand fra bl.a. Institute for Healthcare Improvement (IHI), der er internationalt anerkendt for sin ekspertise til at skabe hurtige og varige forbedringer i kvalitet og patientsikkerhed. Detaljerne om projektet kan ses i projektplanen. Indledning En ikke ubetydelig andel af patienterne på hospitalerne oplever i dag unødig ventetid på modtagelse, overflytning, diagnostik, behandling og udskrivelse. Projektet er aktuelt, fordi der i øjeblikket opbygges akutsygehuse med akutmodtagelser i alle regioner. I den forbindelse etableres en lang række nye arbejdsgange på sygehusene. Akutsygehusene etableres med det formål at sikre, at akut syge patienter mødes med de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer og specialiserede udstyr 1, 2. Imidlertid er der risiko for unødig ventetid for patienterne, hvis de ikke kan tilses, undersøges, behandles, overflyttes eller udskrives rettidigt. Implementeringen af projektet har til formål at bidrage til: bedre intern kommunikation og mere effektivt teamsamarbejde. sikrere arbejdsgange gennem handling før der opstår flowforstyrrelser. ændring af fokus så der styres på timer i stedet for på dage i forbindelse med udskrivelser. identifikation af flaskehalse mhp. implementering af nye arbejdsgange. Ved at styrke sammenhængen på sygehusene er det projektets mål at sikre, at den rigtige patient er i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt. I et patientperspektiv er det målet at sikre, at den enkelte patient oplever et sikkert og sammenhængende indlæggelsesforløb af høj kvalitet. Sikkert Patientflow er et samarbejde mellem regionerne, Danske Regioner, TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Metoder Organisationsudvikling Sikkert Patientflow handler om at give sundhedspersonalet i forreste linje indblik i og mulighed for at arbejde struktureret med forløb omkring indlæggelser, udskrivelser og overflytninger. For at nå målene er det nødvendigt, at der er ledelsesmæssigt engagement i og opbakning til forbedringsarbejdet. Derfor stiller Sikkert Patientflow ikke kun krav til de sundhedspersonalet men også til sygehus- og afdelingsledelser. Side 3 af 12

4 Det konkrete faglige indhold i projektet afklares endeligt i projektets udviklings- og forberedelsesfase. Sikkert Patientflow består for nuværende af følgende dele (der alle beskrives mere indgående nedenfor): Anvendelse af tavlemøder (Huddle) på alle afdelinger på sygehuset med fokus på patienter, der afventer udskrivelser og konkrete aftaler om, hvem der har ansvar for at fjerne barrierer for rettidig udskrivelse. Indførelse af en daglig fælles kapacitetskonference på sygehusniveau med deltagelse af en repræsentant fra alle involverede afdelinger (Bedmeeting) med fokus på forudsigelser af behov hos patienter, der afventer udskrivelse samt gensidig orientering. Heri indgår en systematisk læring af fra tidligere forudsigelser. Anvendelse af historiske data til forudsigelse af mønstre i indlæggelser. Afklaring af omfanget af spildt indlæggelsestid vha. Waste Identification Tool. Afdækning af patientperspektivet vha. I Patientens Fodspor. Desuden overvejes: Baseret på erfaringerne fra Cincinatti Childrens Hospital kan der indgå et element af Safety Huddle, hvor sygehusets aktuelle sikkerhedsproblemer kan afklares. Angivelse af udskrivningskriterier for 5-6 af de enkelte afdelingers største diagnosegrupper. Sammenkædning af bemandings- og aktivitetsoversigter. TOKS/EWS/BOS i forbindelse med vurdering af patienternes tilstand 3. Sepsispakken, så patienter med sepsis identificeres hurtigst muligt, og forringelse i tilstanden undgås 4. I forberedelsesfasen vil der ske en afklaring af snitflader til DDKM. Forbedringsmodellen I Sikkert Patientflow anvendes Forbedringsmetoden 5, 6 ved implementeringen af tiltagene. Metoden giver personalet med direkte patientkontakt et redskab til at arbejde med forbedringsprocesser i et højt tempo. Forbedringsmetoden er velafprøvet. Dansk Selskab for Patientsikkerhed (DSFP) har gode erfaringer med at anvende metoden fx i forbindelse med Patientsikkert Sygehus og Sikre Fødsler, som har opnået markante resultater. Projektet kan derfor også ses som en fortsættelse af Patientsikkert Sygehus i bestræbelserne på at øge antallet af sundhedspersoner med erfaring med metoden. Forbedringsmodellen er et enkelt værktøj til at accelerere og fokusere forbedringsarbejdet. Indledningsvist besvares følgende tre spørgsmål: 1. Hvad ønsker vi at opnå? (Mål og delmål) 2. Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? (Målinger og indikatorer) 3. Hvilke forandringer skal iværksættes for at skabe den ønskede forbedring? (Forbedringsteori) Side 4 af 12

5 Spørgsmålene hjælper til at fokusere arbejdet på konkrete mål og identificere de processer, der skal ændres for at nå målene. Det er ikke meningen, at besvarelsen af spørgsmålene skal være en langstrakt skrivebordsøvelse men derimod en kontinuerlig proces, hvor forbedringen afprøves i lille skala (fx på blot én patient af blot én sundhedsfaglig person). Redskabet hertil er PDSA-afprøvningen (Plan Do Study Act), hvor erfaringerne fra hver afprøvning danner grundlag for mindre justeringer, der igen afprøves. Dette gentages med daglige eller som minimum ugentlige justeringer, indtil man har fundet en proces, der fungerer i daglig praksis. Først på det tidspunkt implementeres prototypen i andre enheder, afdelinger og virksomheder. Implementeringen understøttes af: Forberedelsesseminar (en dag). Læringsseminarer (fire seminarer á to dage). Undervisning på læringsseminarer af internationale eksperter. Coaching af team v. DSFP s forbedringsteam. Besøg på sygehusene v. DSFP s forbedringsteam. Telefonmøder v. DSFP s forbedringsteam. Månedlig feedback på data og forbedringer. For hver indsats udarbejdes et driverdiagram, der er en grafisk fremstilling af en forbedringsteori med opstilling af mål, primære drivere (faktorer, som skal påvirkes for at kunne opnå det overordnede mål), og sekundære drivere (konkrete handlinger og aktiviteter). Driverdiagrammerne udarbejdes i forberedelsesfasen. Real Time Demand Capacity Management (RTDC) Et væsentlig element i at sikre rettidige tilsyn, undersøgelse, behandling, overflytning og udskrivelse er at kunne forudse antallet af patienter på forskellige tidspunkter af døgnet, ugen, måneden og året. RTDC 7,8 er en amerikansk metode til at styrke flow på akutsygehuse, der bygger på bl.a. køteori, resilienceteori og teorier om den lærende organisation. Gennem en systematisk tilgang til logistik og infrastruktur identificerer RTDC barrierer for flow ved at integrere den viden, der er på de enkelte afdelinger om udskrivninger og indlæggelser til en pulje af viden, som gør den samlede drift af sygehuset mere forudsigelig og dermed mere patientsikkert. Et element i RTDC er, at flytte fokus fra styring på dage til styring på timer. Hvis det er planlagt, at en patient skal udskrives i morgen, så spørger man med RTDC: Hvornår i morgen? eller Hvad forhindrer, at patienten kommer hjem i dag?. Metoden er med stor succes implementeret på en række hospitaler i USA fx Cincinnati Childrens Hospital, UPMC Mercy og Shadyside, Colorado University Hospital m.fl., hvor systematiske forudsigelser om fx behov for forskellige prøver eller undersøgelser er fuldt integreret i hospitalets drift. Dette har betydet en mere sikker afvikling af hospitalets opgaver med det resultat at antallet af skader og fejl er faldet markant (Cincinatti), indlæggelsestiden afkortet, overflytningstiden reduceret og forsinkelser i overflytning elimineret (Shadyside) samt reduceret tid fra opvågning til sengeafdeling og udskrivelsestid (Colorado). RTDC medvirker til, at sundhedspersonalet systematisk danner sig overblik over indlæggelser, udskrivelser og overflytninger for derved at sikre, at den rigtige patient er i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt. Helt konkret indeholder RTDC fysiske møder ( huddles og bedmeetings ) på afdelings- og hospitalsniveau, hvor afdelingen lægger en systematisk plan for dagens udskrivelser og indlæggelser, og en repræsentant fra hver afdeling (typisk en sygeplejerske) afklarer og aftaler processer (vedr. fx tilsyn fra andre specialer eller diagnostiske undersøgelser) for at sikre, at patienten kan udskrives. På disse møder synliggøres flaskehalse (der derefter kan indgå i selvstændige forbedringsprojekter), og man evaluerer, i hvor høj grad gårsdagens forudsigelse holdt stik. Waste identification tool I forberedelsesfasen af indførelse af RTDC har man på de amerikanske hospitaler anvendt metoden Waste identification tool til at synliggøre ventetid ( spild ) (fx unødig indlæggelsestid, hospitalserhvervede infektioner, ventetid på prøvesvar etc.). Denne metode er oversat til dansk, afprøvet på en række danske sygehuse og tilgængelig på patientsikkerhed.dk 9. Side 5 af 12

6 I Patientens Fodspor I Patientens Fodspor er et redskab til ledelserne på sygehusene, der gør det nemmere at se deres sygehus fra patientens perspektiv. En leder følger en patient på vedkommendes eget sygehus med fokus på, hvordan personalet møder patienten og udnytter patientens ressourcer. Materialet til metoden er udviklet og tilgængeligt på patientsikkerhed.dk 10. Målinger Projektet bygger på målinger af både proces- og resultatindikatorer over tid bl.a. indlæggelsestid, antal overflytninger under indlæggelse, ventetid (fx på behandlingsplan, ventetid på overflytning) mv. Disse vil i forberedelsesfasen blive konkretiseret, ligesom et system for dataindsamling og overblik over løbende målopnåelse vil blive udviklet. Det er hensigten at fastsætte ambitiøse overordnede mål efter samme model, som er anvendt i Patientsikkert Sygehus, dvs. mål, der ikke kan nås ved at arbejde hårdere men er et resultatet af forbedrede arbejdsgange. Kun derved sikres, at de opnåede resultater kan fastholdes efter projektperioden. Målestrategien består af følgende trin: 1. Udvælgelse af proces- og resultatindikatorer og mål for opnåelse (disse kan være lokale). 2. Udarbejdelse af præcis, operationel definition for hver indikator. 3. Beskrivelse af plan for dataindsamling. 4. Statistisk analyse af hver indikator for at afgøre, om der sker ændringer. Baseline For resultatindikatorer gælder, at der ideelt set bør foreligge data fra mindst 12 og helst baselinemålinger forud for påbegyndelse af forbedringsarbejde. På denne måde har man et tydeligt billede af, hvordan indikatormålingerne varierer over tid, og om der findes ikke-tilfældig variation. I mange tilfælde er det imidlertid ikke muligt at skaffe historiske data for indikatorerne, fordi de ikke tidligere er blevet målt. I disse tilfælde påbegyndes målingerne samtidig med forbedringsarbejdet, og baseline må fastlægges efter bedste skøn ud fra de første målinger. Resultatindikatorerne vil typisk først rykke sig, når processerne er markant forbedret, hvilket ofte tager tre til seks måneder, hvilket giver mulighed for at opnå en troværdig baselinemåling. Der indgår et samarbejde med datakyndig person i Danske Regioner om centralt udtræk af data til baseline i det omfang, de findes. Organisation Styregruppe Projektet ledes af en styregruppe: Peter Larsen, regionssundhedsdirektør, Region Nordjylland (formand) Mette Meldgaard, områdechef for sundhed, TrygFonden Lone Christiansen, sundheds- og socialpolitisk direktør, Danske Regioner Martin Grønberg Johansen, seniorkonsulent, Danske Regioner (sekr.) Beth Lilja, direktør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Louise Rabøl, projektleder, Dansk Selskab for Patientsikkerhed (ref.) Styregruppen har til opgave at sikre, at der er fremdrift i projektet, og at produkter og leverancer i projektet bliver leveret til tiden og inden for den fastlagte økonomiske ramme. Styregruppen har også til opgave aktivt at støtte og bakke op om projektet for eksempel gennem deltagelse i projektets aktiviteter så som undervisning og læringsseminarer. Formanden er ansvarlig for at sikre orientering af regionssundhedsdirektørkredsen. Side 6 af 12

7 Projektledelse DSFP varetager den overordnede projektledelse og projektkoordination samt etablerer et projektsekretariat. DSFP varetager den overordnede projektledelse og tilbyder støtte til den lokale sygehusprojektleder til implementering, kommunikation, dokumentation og datahåndtering i forhold til anvendelse af forbedringsmodellen (Model for Improvement). DSFP medvirker til, at der opstilles konkrete mål, hvorefter ideer til forbedringer afprøves i meget lille skala men til gengæld i et hurtigt tempo (Plan-Do-Study-Act). DSFP tilbyder vejledning om baseline-målinger og giver månedlig feedback på data og forbedringer. DSFP etablerer en database til datahåndtering. DSFP arrangerer et forberedelsesseminar (en dag afviklet i november 2013) og fire læringsseminarer à to dage (i alt ni uddannelsesdage). Undervisere vil være danske og internationale eksperter inden for flow og forbedringsmetoder samt ledere med erfaring i at lede gennemgribende forbedringsprocesser. DSFP tilbyder konsulentbistand i form af månedlige telefonkonferencer mellem DSFP-projektleder og projektlederne på sygehusene, hvor udfordringer, mål og resultater kan drøftes. Desuden tilbydes ca. et besøg af DSFP-projektlederen mellem hvert læringsseminar, hvor sygehus-teamet kan få feedback på konkrete resultater og udfordringer. DSFP tilbyder assistance til formidling af resultater og pressehåndtering. Der etableres en hjemmeside til projektet med relevant materiale, hvor metoder og resultater formidles. International konsulentbistand Selskabet har en mangeårig erfaring med indhentelse af international konsulentbistand fra Institute for Healthcare Improvement (IHI), som er en amerikansk NGO med stor erfaring i forbedringsmetoden og rådgivning af sundhedsvæsnet i hele verden. Selskabet har p.t. kontraktforhandlinger med IHI om rådgivning på flere forbedringsprojekter herunder forhandlinger om anvendelse af flowekspert med erfaring i forbedringsmetoden, der kan undervise på læringsseminarer og rådgive sekretariatet på telefonmøder. Fakultet Udover IHI-konsulenten nedsættes i forberedelsesfasen et fakultet bestående af (inter)nationale eksperter i ledelse, akutsygehuse eller forbedringsprojekter. Fakultetet inddrages i varierende omfang i udformning af det faglige indhold samt i undervisning på læringsseminarer. Deltagende sygehuse Der er udvalgt 10 akutsygehuse til projektet: Region Hovedstaden: Hvidovre Hospital Region Sjælland: Køge, Slagelse og Holbæk Sygehuse Region Syddanmark: Kolding Sygehus Region Midtjylland: Hospitalsenhed Horsens, Hospitalsenhed Randers, Hospitalsenhed Vest (Herning) og Hospitalsenhed Midt (Viborg) Region Nordjylland: Sygehus Vendsyssel I udvælgelsen af sygehusene er der lagt vægt på sygehusledelsens engagement og eget ønske om deltagelse. Der er desuden tilstræbt variation i størrelse i de deltagende sygehuse for at lette spredning til øvrige sygehuse efter overdragelse af projektet til sygehusene selv i Fra hvert sygehus forventes deltagelse i aktiviteterne fra hele teamet bestående af: Direktionen Ledelsen og 3-4 medarbejdere i akutmodtagelsen Ledelserne og 3-4 medarbejdere fra den sengeafdeling på sygehuset som modtager flest patienter fra akutmodtagelsen En lokal projektleder på hvert sygehus Side 7 af 12

8 Direktionens og afdelingsledelsens opbakning er afgørende for implementering af Sikkert Patientflow. Ledelserne skal sætte flow på dagsordenen, medvirke til at fjerne strukturelle barrierer for flow, sikre fremdrift og har ansvaret for, at forbedringerne fastholdes og spredes. Regionsrepræsentanter For at sikre sammenhæng mellem Sikkert Patientflow og de øvrige regionale initiativer på akutsygehusene samt for at sikre spredning af initiativerne, når resultaterne foreligger, er der udpeget en regional kontaktperson i hver region samt en kontaktperson i Danske Regioner. De regionale repræsentanter tilbydes deltagelse på forberedelses- og læringsseminarer (mod egenbetaling som sygehusene). Kommunikation I projektet anvendes en række kommunikations- og kampagneværktøjer, som i andre forbedringsprojekter har medvirket til at sikre et stadigt engagementet i implementeringsperioden og den efterfølgende spredning. Der udarbejdes en kommunikationsstrategi og plan, der: Ved at fremme den offentlige omtale af projektets succes skaber faglig motivation og politisk vilje samt et folkeligt krav om spredning. Har til formål at sikre, at de deltagende afdelinger har let adgang til den nødvendige viden og støtte. Har til formål at fremme videndeling og erfaringsudveksling på tværs af afdelinger, der deltager i projektet. Har til formål at give afdelingerne anerkendelse for deres indsats (fx via positiv medieomtale) og dermed at fastholde personalets og ledelsens engagement. Projektet får egen visuelle identitet, hjemmeside, ligesom der udvikles forskelligt kampagnemateriale. På hjemmesiden stiller projektsekretariatet materiale til rådighed for de deltagende sygehuse, og bliver præsenteret informationer og resultater fra de deltagende sygehuse mhp. erfaringsudveksling og gensidig inspiration. Projektfaser Forberedelsesfase Der er i forberedelsesfasen udvalgt deltagende sygehuse, nedsat en styregruppe og afholdt forberedelsesseminar med repræsentanter fra de deltagende sygehuse. De deltagende sygehuse har indsamlet og præsenteret baseline-data for de deltagende sygehuse. Projektlederen har haft kontakt til datakyndig i Danske Regioner om evt. databidrag fra LPR. I forberedelsesfasen skal følgende desuden: Afklares snitflader til DDKM. Udvikles endeligt koncept med fastlæggelse af fagligt indhold. Fastsættes konkrete mål for hver indsats. Udarbejdes driverdiagrammer. Beskrives arbejdsgange og udarbejdes undervisningsmateriale. Fastlægges indhold for første læringsseminar. Fastlægges visuel identitet samt navn og slogan for projektet. Etableres hjemmeside. Implementering I denne fase implementeres tiltagene på de udvalgte sygehuse. Her indgår læringsseminarer, besøg (af DSFP-projektleder) på sygehusene og site-visits (besøg af sygehusene hos hinanden), telefonmøder med projektledere, deltagelse i relevante nationale og internationale fora, formidling af resultater på hjemmesiden samt undervisning af relevant personale. Side 8 af 12

9 Afrapporteringsfase I denne fase, der følger efter initial implementering, forbedres tiltagene løbende på sygehusene med efterfølgende månedlig afrapportering på fastlagte målepunkter. Tilpasnings- og spredningsfase I denne fase sker en stadig udbredelse af Sikkert Patientflow på sygehusene vha. forbedringsmetoden. Sikkert Patientflow justeres yderligere på baggrund af data vha. små løbende justeringer, indtil forandringer er stabile og de ønskede resultater opnået. På baggrund af kvantitativ og kvalitativ tilbagemelding fra deltagende sygehuse udarbejdes afslutningsrapport og spredningsinitiativer. I denne fase tager de enkelte regioner stilling til yderligere spredning til de resterende akutsygehuse. Tidslinje Den ovenstående figur illustrerer projektets vekselvirkning mellem nationale læringsseminarer og lokale arbejdsperioder. På læringsseminarerne mødes sygehusenes teams med forbedringsteamet fra DSFP og internationale floweksperter, og de uddannes i at anvende forbedringsmodellen og SPC samt drøfter de opnåede resultater og barrierer. Der arbejdes konsekvent med udgangspunkt i forbedringsmodellen, og teamene kan lære af hinandens erfaringer. Samtidig coaches ledelsesniveauet, projektlederne og de regionale repræsentanter i at understøtte forbedringsarbejdet. I arbejdsperioderne mellem læringsseminarerne arbejdes i lokale team med forbedringsmodellen for at implementere forbedringstiltagene. Der rapporteres hver måned til DSFP. Teamene understøttes og coaches i denne periode af den lokale projektleder samt med besøg af projektsekretariatet. På site visit kan sygehusene indbyrdes besøge hinanden. Telefonmøder afholdes efter behov. Side 9 af 12

10 Risikovurdering I det følgende gennemgås identificerede risikoelementer, en vurdering af deres sandsynlighed, en vurdering af konsekvensen og en beskrivelse af håndtering eller foranstaltninger. Risiko for patienter og personale ved selve intervention Der skønnes, at der er minimal risiko for patienter og personale ved selve interventionen, som i sig selv mest handler om at danne sig overblik over patienternes forløb, fysiske møder mellem sundhedspersonale samt dataindsamling og opfølgning. Forskellige behov på forskellige sygehuse De deltagende sygehuse er relativt forskellige og har derfor brug for forskellige indsatser for, at interventionen skal lykkes. Nogle kender forbedringsmodellen indgående fra Patientsikkert Sygehus (Kolding og Horsens), men andre har ikke tidligere arbejdet med den. Nogle sygehuse er relativt store, og andre er relativt små. Desuden er sygehusene organiseret forskelligt, hvad angår overflytningskriterier, kaldekriterier af læger til akutmodtagelserne m.m. Det betyder, at det kan være vanskeligt at fastlægge fælles indikatorer og mål for sygehusene I forberedelsesfasen skal det afklares, hvilke behov de enkelte sygehuse har brug for, og hvor der er fællesnævnere. Alle sygehuse forventes at bruge RTDC-metoden, men DSFP kan supplere med kliniske pakker inden for andre områder, der viser sig relevante fx Early Warning Score eller sepsispakken. Datamæssigt behøver man ikke fastlægge de samme mål for alle sygehuse. I stedet kan man fastholde de lokale mål for derefter at tale om opfyldelsesgrad af disse som succeskriterium. Manglende udbredelse af resultater Efter projektafslutning er det planlagt, at metoden- hvis de deltagende sygehuse oplever værdi af metoderne- skal udbredes til de øvrige sygehuse i regionerne. I den forbindelse skal metodernes generaliserbarhed medtænkes. Elektronisk (web) kan udbredelse understøttes. De regionale kontaktpersoner spiller også en stor rolle for udbredelse. Endelig har DSFP og kommunikationsstrategien en vigtig rolle i at udbrede resultaterne. Bl.a. påtænkes et lave et heldagsarrangement om Sikkert Patientflow i forbindelse med Patientsikkerhedskonferencen Leverancer Manglende fokus på projektet lokalt, regionalt eller på nationalt niveau kan medføre manglende implementering og eller udbredelse. Det anbefales de deltagende sygehuse, at de udpeger en projektleder, der kan medvirke til at holde fokus. Erfaringen fra amerikanske hospitaler, der har implementeret RTDC er, at en medarbejder skal afsætte 50 pct. af sin tid i 6 mdr. i forbindelse med opstart af projektet. De lokale projektledere tilbydes plads på den nordiske forbedringsagentuddannelse (mod egenbetaling) og støttes gennem projektet af DSFP i at gennemføre projektets interventioner med udgangspunkt i forbedringsmetoden. Der er udpeget regionale kontaktpersoner, der skal stå for regional opfølgning og udbredelse. Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter fra regionssundhedsdirektørkredsen, Danske Regioner og TrygFonden, som tilsammen kan sikre fastholdelse af fokus på overordnet niveau. Sygdom i projektgruppen En projektleder (central eller lokal) kan blive syg. Konsekvenserne heraf vil typisk være en forsinkelse af projektet (central projektleder), data eller tiltag (decentral projektleder). Konsekvenserne heraf søges imødegået vha. systematisk videndeling og opbevaring. Side 10 af 12

11 Økonomi Budgettet er baseret på en forudsætning om at regionerne finansierer deltagernes omkostninger i forbindelse med de planlagte læringsseminarer, herunder mødepakke, indkvartering og transport. Bidragsyder Bevilling Ekstra sygehuse Samlet bevilling TrygFonden Region Hovedstaden Region Sjælland Region Nord Region Midt Region Syd Deltagerbetaling på seminarer *) Projektmidler i alt *) Dækker de faktiske omkostninger ved afholdelsen af seminarerne I alt Lønninger og honorarer Medarbejdere Eksterne eksperter Ledelse og administrationsbidrag I alt Rejser og ophold Fly, tog mv Hotel, forplejning mv I alt Afholdelse af seminarer Direkte deltageromkostninger (Lønninger og honorarer er medtaget under denne post ovenfor) I alt Øvrige omkostninger Materialer, hjemmeside mv Konferencer og kursusdeltagelse Diverse omkostninger I alt Samlede omkostninger Side 11 af 12

12 Litteratur 1 Brøcker A, Christensen IE, Bro LL et al. Kvalitet og mål i akutmodtagelser. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, København Sundhedsstyrelsen. Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsen, København, Patientsikkert Sygehus. Mobilt akutteam. 4 Patientsikkert Sygehus. Sepsispakken Langley GJ, Moen RD, Nolan KM, Nolan TW, Norman CL, Provost LP. The improvement guide. A practical approach to enhancing organizational performance, 2 nd ed. Jossey-Bass, The Breakthrough Series: IHI s Collaborative Model for Achieving Breakthrough Improvement. IHI Innovation Series white paper. Boston: Institute for Healthcare Improvement; Resar R, Nolan KM, Kaczynski D et al. Using Real-Time Demand Capacity Management to Improve Hospitalwide Patient Flow, Timeliness and Efficiency. Joint Comm J Qual Pat Safety Eitel DR, Rudkin SE, Malvehy A, Killeen JP et al. Administration of Emergency Medicine. Improving service quality by understanding emergency department flow: A whitepaper and position statement prepared for the American academy of emergency medicine Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Waste Identification Tool Dansk Selskab for Patientsikkerhed. I Patientens Fodspor. Side 12 af 12