I det fłlgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af s vel formue som den langfristede g ld.

Transkript

1 Kasse- og regnskabsregulativ 6 Bilag Notat Forvaltning: konomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 23. marts 2007 Vedrłrende: Portefłljepleje af formue og langfristet g ld Notatet sendes/sendt til: Byr det Finansiel strategi 1. Indledning I det fłlgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af s vel formue som den langfristede g ld. Kommunen er underlagt en r kke regler p det finansielle omr de. Reglerne fremg r af nedenst ende: Regler for anbringelse af kommunens likvide midler Minimumsstłrrelse af kommunens likvide beholdning kassekreditreglen Stłrrelsen af kommunens likvide beholdning i forhold til mellemregningsforholdet til de brugerfinansierede omr der Regler for l neoptagelse Regler for brug af finansielle instrumenter Reglerne er gengivet i bilag Form l Form let er at fastl gge rammerne for en aktiv styring af Randers Kommunes finansielle portefłlje, dvs. en effektiv h ndtering af den langfristede g ld og de likvide midler. M let er at minimere finansieringsudgifterne og maksimere afkastet indenfor de rammer, som byr det har vedtaget.

2 - 2 - Strategien har endvidere til form l at sikre, at Randers Kommune til enhver tid har det fulde overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med kommunens l neportefłlje og kassebeholdning. Det fłlger heraf, at der skal fasts ttes s vel renterisikogr nser og valutarisikogr nser ved l neoptagelse som ved likviditetsanbringelse. Strategien vil endvidere fastl rapportering til det politiske niveau. gge ansvar og befłjelser for administrationen, samt beskrive regler for I det fłlgende sker der en opdeling af strategien i et hovedafsnit 2 om portefłljepleje af den langfristede g ld samt et hovedafsnit 3 om portefłlje af formuen. Afslutningsvis vil der v re et afsnit 4 om afrapportering og et afsnit 5 om risiko illustreret ved hj lp af et risikobarometer. 2. Portefłljepleje af den langfristede g ld Randers Kommune indg r aftale med finansiel r dgiver om vejledning i forbindelse med g ldspleje. Vejledningen vil omfatte r dgivning indenfor s vel valuta- som renterisiko forbundet med den samlede langfristede g ld. Endvidere vil r dgivningen ske indenfor de rammer, som skitseres nedenfor, og som er godkendt af byr det. 2.1 Valutasammens tning Finansiering dels i DKK og dels i lavt forrentede valutaer anses for optimal under hensyntagen til den risiko, der er forbundet med l n i fremmed valuta, og for derved at opn den lavest mulige effektive l neomkostning. I skemaet nedenfor er anfłrt de kriterier for valg af finansieringsvaluta, som Randers Kommune błr operere indenfor. Finansieringsvaluta Minimum Maksimum Rentesp nd overfor danske kroner DKK 50 % 100 % CHF 0 % 30 % > 1,5 % EUR 0 % 50 % > 0,1 % vrig valuta 0 % 10 % > 2,0 % Ny Randers błr v lge den lavest mulige rente og en valutakursrisiko, som st r i forhold til rentebesparelsen. Ved beregning af rentebesparelsen bruges forskellen mellem 6 m neders rente i DKK kaldet cibor og den tilsvarende officielt noterede 6 m neders rente i valuta som referencerente. For finansiering i CHF g lder, at hvis der en rentebesparelse p 1,5 % p.a. eller derover imellem 6 m neders cibor og 6 m neders CHF libor, kan maksimalt 30 % af kommunens finansiering v re i CHF.

3 - 3 - For finansiering i EUR g lder, at hvis der er en rentebesparelse p 0,1 % p.a. eller derover imellem 6 m neders cibor og 6 m neders euribor, kan maksimalt 50 % af kommunens finansiering v re i EUR. Finansiering i andre valutaer end CHF, EUR og DKK m samlede l neportefłlje. ikke overstige en andel p 10 % af den Den samlede finansiering i fremmed valuta m p intet tidspunkt overstige 50 % af den samlede l neportefłlje. I de tilf lde, hvor rentebesparelsen er under de angivne niveauer, optages som hovedregel ikke valuta-finansiering. Beregningerne som ligger til grund for overholdelse af de fastsatte portefłljeandele vedrłrende valutafordeling er baseret p den til enhver tid v rende restg ld. N r en l neportefłlje indeholder valutafinansiering, eksisterer der en potentiel valutarisiko. Andelen af valutafinansiering afgłres p baggrund af en vurdering af rentesp ndet imellem DKKfinansiering og valuta-finansiering set i forhold til valutakursens historiske udsving og fremtidige udvikling. Randers Kommune indg r aftale med finansiel r dgiver om overv gning af valutakursen. Hvis rentebesparelsen p valutal nene spises op af valutakurs ndringer, skal det overvejes, om finansieringen skal oml gges til DKK. Disse overvejelser sker i samr d med finansiel r dgiver. 2.2 Rentesammens tning De overordnede rammer for fordelingen imellem fast og variabel rente fremg r af nedenst ende tabel. L neportefłlje Fast rente Variabel rente Minimum Maksimum Minimum Maksimum 30 % 70 % 30 % 70 % Den fastforrentede del af l neportefłljen skal som minimum udgłre 30 %. Den variabelt forrentede del af portefłljen skal som minimum udgłre 30 %. En rentebinding p under 12 m neder anses for at v re variabel. Beregningerne som ligger til grund for overholdelse af de fastsatte portefłljeandele vedrłrende rentefordeling er baseret p den til enhver tid v rende restg ld. Randers Kommunes langfristende g ld skal baseres p s vel variabel som fast rente. Fordelingen af g lden p variabel og fast rente afh nger af forventningerne til udviklingen i den fremtidige rente. I perioder med forventning om faldende rente, opereres med s stor en andel i variabel rente som muligt,

4 - 4 - og omvendt i perioder med forventning om stigende renter, opereres med s stor en andel af portefłljen i fast rente. Endvidere er rentesp ndet mellem fast og variabelt forrentede l n afgłrende for valget mellem fast og variabel rente. Ved stort rentesp nd v lges en stor andel af variabelt forrentede l n. Optimeringen af fordelingen mellem fast og variabel rente foreg r i samarbejde med finansiel r dgiver. Hensigten med at styre fordelingen mellem variabel og fast rente indenfor ovenn vnte ramme er at sikre, at l neportefłljen til stadighed styres med udgangspunkt i en portefłljebetragtning. 2.3 L neoml gning Oml gning af l neportefłljen foretages, n r Randers Kommune vurderer, at det er hensigtsm ssigt i samr d med finansiel r dgiver og n r de fastlagte rammer i finansieringsstrategien głr det nłdvendigt. Der kan benyttes finansielle instrumenter til at foretage oml gning af l neportefłljen. Det giver Randers Kommune en stłrre fleksibilitet til at foretage en aktiv styring. Markedet for finansielle instrumenter er pr get af hłj effektivitet, hvilket bevirker, at l neportefłljen hurtigt kan tilpasses, n r en oml gning łnskes. De finansielle instrumenter, som Randers Kommune kan benytte til oml gning af l neportefłljen er valuta- og renteswaps til oml gning af l n fra en valuta til en anden og til oml gning af rentevilk r, fx fra variabel til fast rente. Yderligere kan der anvendes renteoptioner til at sikre finansieringsrenten i perioder med stor usikkerhed og valutaterminsforretninger til at sikre afdragsbetalingerne p l n i valuta. Se i łvrigt bilag 2 for en n rmere beskrivelse af de forskellige styringsinstrumenter. 2.4 L neoptagelse Randers Kommune optager som udgangspunkt l n hos KommuneKredit, som er det for kommunerne billigste finansieringsinstitut p markedet. Med mellemrum undersłges markedet for at afd kke, hvorvidt KommuneKredit fortsat er konkurrencedygtig. L n optages i henhold til det p g ldende rs bevilling fra byr det. For l noptagelsen g lder 3 v sentlige m l: L n hjemtages i god tid for at sikre den nłdvendige likviditet er p plads. L n optages med lłbetid og en afdragsprofil, som opfylder kravene i Bekendtgłrelse om kommunernes l ntagning og meddelelse af garantier mv., jf. 8 stk. 1 og 2. L n optages med hensyntagen til den samlede l neportefłlje, s ledes at de angivne rammer til enhver tid overholdes. Finansiering optages fra den billigste l ngiver. 2.5 G ldsafvikling Den łkonomiske situation i Randers Kommune er p nuv rende tidspunkt s ledes, at der hvert r er behov for maksimal l neoptagelse. Der er derfor ikke r derum til en aktiv g ldsafvikling.

5 - 5 - Fra budget 2006 er l nebekendtgłrelse p forsyningsomr det blev sk blevet markant reduceret i forhold til tidligere. Dette bevirker i sig selv en nettog rpet s ledes, at l neadgangen er ldsafvikling, da l neoptagelsen i de kommende r vil v re v sentligt mindre end afdragene p den eksisterende g ld. N r den łkonomiske situation tillader det, kan byr det tage stilling til, hvorvidt der łnskes en mere aktiv g ldsafvikling. 2.6 Bemyndigelse til administrationen vedr. portefłljepleje af den langfristede g ld Byr det vedtager Randers Kommunes styringspolitik vedrłrende l neportefłljen. Beslutninger om tilpasning af g ldsportefłljen skal kunne tr ffes med forholdsvis kort varsel, idet vilk rene p kapitalmarkederne i nogle tilf lde ndres markant over kort tid. Beslutningskompetencen i Randers Kommune er derfor tilrettelagt s dan, at Randers Kommune er i stand til at tr ffe hurtige beslutninger p omr det, hvilket understłtter en hensigtsm ssig aktiv styring. konomichefen bemyndiges derfor til at tr ffe beslutninger om tilpasninger af g ldsportefłljen. Det kan dreje sig om fłlgende aftaler: L nekonvertering: konomichefen bemyndiges til at godkende konvertering af l n, hvor lłbetiden p det nye l n ikke forl nges, og hvor restg lden p det nye l n ikke forłges udover et evt. kurstab i forbindelse med konvertering. Konvertering kan ske for at oml gge fastforrentede l n til variabel forrentede l n og omvendt. Ligesom der kan konverteres fra DKK til EUR og CHF og omvendt. Konvertering kan kun ske indenfor rammerne i n rv rende strategi. Til brug for konvertering kan łkonomichefen bl.a. anvende de v rktłjer, der fremg r af bilag 2, dvs. konvertering vil typisk ske via swaps. En s dan oml g kan ske uden ndring af bevillingen. konomiudvalget orienteres om enhver konvertering. Det sker i forbindelse med den halv rlige afrapportering, jf. afsnit 4. L neoptagelse: konomichefen fremsender opl g vedrłrende l neoptagelse til łkonomiudvalget. konomichefen bemyndiges til at forest den endelige l neoptagelse p baggrund af łkonomiudvalgets beslutning om l netype (seriel n/annuitetsl n, fast rente/variabel rente, valuta) samt l nets lłbetid. R dgivningsaftale: konomichefen bemyndiges til at indg aftale om finansiel r dgivning. I forbindelse med udbud vil der ud over prisen blive lagt v gt p erfaring med r dgivning af kommuner.

6 Portefłljepleje af formuen 3.1 PM-aftaler Randers Kommune indg r aftale med en eller flere forvaltere om forvaltning af kommunens overskudslikviditet - s kaldte portefłljemangement aftaler (PM-aftaler). PM aftalerne indeb rer, at det/de valgte pengeinstitutter f r fuldmagt til at forvalte et bestemt belłb indenfor den af byr det fastsatte investeringsramme. PM-aftalerne kan opsiges med f dages varsel. konomiudvalget har i młde den 10/ godkendt fłlgende investeringsrammer, som g forvaltere: lder for alle Type Gr nse Danske stats- og realkreditobligationer (varighed 0-3) Minimum 75% Aktier (danske/globale) Hłjst 15% Erhvervsobligationer Hłjst 10% Obligationer fra hłjrentelande Hłjst 10% Aktier og obligationer fra hłjrentelande Hłjst 20% Investering i aktier, erhvervsobligationer og obligationer fra hłjrentelande skal ske via investeringsforening. Der foretages en rlig evaluering af de indg ende PM-aftaler, hvor der tages stilling til valg af formueforvaltere og belłb for det kommende r. 3.2 Aftaleindskud Overskudslikviditet som ikke er placeret i PM aftaler kan placeres i s kaldte aftaleindskud. Et aftaleindskud indeb rer, at kommunen binder sin likviditet i en given periode af kortere varighed (under et r) til en aftalt rentesats. Aftaleindskud indg s kun, hvis der med stor sandsynlighed kan forventes et nettomerafkast i forhold til den lłbende konto og som minimum skal 3 forskellige pengeinstitutter kontaktes ang. rentesats. konomiudvalget orienteres om afkastet fra aftaleindskud Øn gang rligt. 3.3 Bemyndigelse til administrationen vedr. portefłljepleje af aktivsiden konomiudvalget fasts tter investeringsrammer for PM-aftalerne. En gang rligt evalueres disse aftaler og p den baggrund beslutter łkonomiudvalget om der skal ndringer m.h.t. forvaltere og belłb. konomichefen bemyndiges dog til at opsige eller ndre PM-aftalerne i lłbet af ret, hvis det vurderes at v re nłdvendigt. konomiudvalget vil efterfłlgende blive orienteret herom. Desuden bemyndiges łkonomichefen til at indg aftaleindskud i lłbet af ret.

7 Afrapportering Form let med afrapportering er at give relevant information om udviklingen i kommunens langfristede g ld og formue, s ledes at łkonomiudvalget lłbende modtager information om kommunens finansielle status. Endvidere giver rapporteringen łkonomiudvalget mulighed for at vurdere hensigtsm ssigheden af kommunens finansielle strategi. konomiudvalget modtager 4 gange rligt en orientering om afkastet af PM-aftalerne og en gang rligt en evaluering af PM-aftalerne og orientering om afkast fra aftaleindskud. Den rlige afrapportering vedr. PM-aftalerne/aftaleindskud błr som minimum indeholde fłlgende: Generel beskrivelse af udviklingen p de finansielle markeder Gennemgang og sammenligning af afkastet p PM-aftalerne samt afkast af aftaleindskud Forslag til valg af forvaltere og belłb for det kommende r. konomiudvalget modtager desuden hvert halve r en rapport vedr. kommunens l neportefłlje. Afrapporteringen vedr. l neportefłljen błr som minimum omfatte fłlgende punkter: Generel beskrivelse af udviklingen p de finansielle markeder Specifik beskrivelse af udviklingen i kommunens langfristede g Periodens l neoptagelse og l neoml gning. Anvendelse af finansielle redskaber. ld. N rv rende styringspolitik er g ldende under normale rente- og valutaforhold. Under en eventuel rente- /valutakrise eller lignende begivenhed skal łkonomiudvalget underrettes. I s dan en situation orienteres om, hvad der er gjort/agtes gjort for at imłdeg krisen. 5. Risikobarometer Nedenst ende figur illustrerer den samlede risiko, som er forbundet med de rammer for g lds- og formuepleje, som er skitseret i denne finansielle strategi. Figuren tager udgangspunkt i et risikobarometer inddelt i 4 kategorier, som sp nder over en meget lille/stort set ingen risiko, til hłj risiko. I den mindst risikovillige del af barometeret optages udelukkende l n i danske kroner og fast rente. Den likvide formue placeres p den lłbende konto og forrentes med pengemarkedsrenten. I den hłjeste risikovillige del af barometeret p tager man sig s vel en kursrisiko som en renterisiko ved udelukkende at optage l n i udenlandsk valuta og til variabel rente. Ligeledes p tager man sig p likviditetssiden en v sentlig risiko, idet der investeres i obligationer med hłj varighed samt opereres med en hłj andel af aktier og erhvervsobligationer, hvortil der knytter sig en hłj risiko for negativt afkast.

8 - 8 - Ingen risiko Lav risiko Middel risiko Hłj risiko L n i DKK L n i fast rente Likvid beholdning p lłbende konto L n i DKK, EURO og CHF L n i DKK, EURO, CHF og Yen L n i fremmed valuta L n udelukkende i L n i fast og variabel L n prim rt i variabel rente rente pm-aftaler: Egne penge Obligationer varighed 3-5 Erhvervsobligationer : lille andel variabel rente pm-aftaler: Egne penge og l nte penge Obligationer varighed stłrre end 5 pm-aftaler: Egne penge og l nte penge Obligationer varighed stłrre end 5 Erhvervsobligationer: stor andel Aktier: lille andel Erhvervsobligationer : middel andel Aktier: middel andel Aktier: stor andel Som det fremg r af figuren, kan Randers Kommunes finansielle strategi placeres i det felt med lav risiko. Der knytter sig dermed en lav risiko til strategien. I forbindelse med valg af fremtidig strategi/formueforvaltere er der argumenteret for, at dette er en forsvarlig strategi, som kan bibringe et hłjere afkast til stort set den samme risiko sammenlignet med en strategi i feltet med ingen risiko. Yderligere sikrer strategien, at der lłbende sker en optimering af l neportefłljen. De fleste af Randers Kommunes samarbejdskommuner p det finansielle omr de har ligeledes valgt en strategi, som placerer sig i dette felt. Vedtaget af byr det den 7. maj 2007, sag nr. 183

9 - 9 - Bilag 1 Regler som er henvist til Regler for anbringelse af kommunens likvide midler: 44 i Lov om kommunernes styrelse nr. 629 af 29. juni 2001: Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal inds ttes i pengeinstitut eller p postgiro eller anbringes i s danne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Minimumsstłrrelse af kommunens likvide beholdning kassekreditreglen: 10 i bekendtgłrelse nr af 12. december 2002 om kommunernes l ntagning og meddelelse af garantier mv.: I kommuner og amtskommuner m gennemsnittet over de sidste 12 m neder af de daglige saldi p funktion 9.50, kassekreditter og byggel n ekskl. byggel n, der snarest efter byggearbejdet konverteres til langfristede l n, ikke overstige gennemsnittet i samme periode af de daglige saldi p likvide aktiver, jf. funktionerne 9.01, 9.05, 9.08, 9.09, 9.10 og 9.11 i budget- og regnskabssystem for kommuner. Stłrrelsen af kommunens likvide beholdning i forhold til mellemregningsforholdet til de brugerfinansierede omr der: 1 i Bekendtgłrelse nr af 15. december 2000 om kommunernes mellemv rende med de kommunale forsyningsvirksomheder: Kommunens g ld til de kommunale forsyningsvirksomheder i rsregnskabet m ikke overstige kommunens likvide beholdninger tillagt ledigt tr k p kommunens kassekredit ved regnskabs rets udgang. Stk. 2. G lden til de kommunale forsyningsvirksomheder opgłres som summen af kommunens negative mellemv render med de enkelte forsyningsomr der p hver af funktionerne 9.30, 9.31, 9.33 og 9.34 samt funktion 9.35, gruppering 01 i budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Ved opgłrelsen af negative mellemv render p hver af de ovenn vnte funktioner kan kommunen til og med regnskabs ret 2001 fra tr kke et belłb svarende til et i regnskabet for 1991 registreret negativt mellemv rende p den p g ldende funktion. Stk. 3. De likvide beholdninger opgłres som summen af saldiene p funktionerne i budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner og deponerede belłb vedrłrende forsyningsvirksomheder, jf. 4, stk. 3-8 i bekendtgłrelse om kommunernes l ntagning og meddelelse af garantier mv. Ledigt kassekredittr k opgłres efter reglerne i bekendtgłrelse om kommunernes l ntagning og meddelelse af garantier mv. Regler for l neoptagelse: 1 i bekendtgłrelse nr af 12. december 2002 om kommunernes l ntagning og meddelelse af garantier mv.: En kommunens samlede l ntagning m i det enkelte regnskabs r ikke overstige kommunens adgang til at optage l n i henhold til 2-3 og Regler for brug af finansielle instrumenter

10 i bekendtgłrelse nr af 12. december 2002 om kommunernes l ntagning og meddelelse af garantier mv.: L n kan optages som annuitetsl n, seriel n eller indeksl n. Lłbetiden m ikke overstige 25 r, dog kan l n til opfłrelse eller erhvervelse af ldreboliger have l ngere lłbetid inden for den gr nse, der er fastsat i lov om almene boliger samt stłttede private andelsboliger mv. Stk. 2. L n kan endvidere optages som st ende l n eller l n med afdragsfri periode. Lłbetiden for s danne l n m hłjst v re p 15 r og med et afdragsforlłb, der hłjst giver en gennemsnitlig lłbetid p 10 r. Stk. 3. En kommune kan indg terminsforretninger og anvende valutaoptioner og renteoptioner med henblik p kurs- og rentesikring i forbindelse med l neoptagelse og betaling af renter og afdrag, s fremt der foreligger en konkret forpligtelse til at betale renter og afdrag henholdsvis at modtage eller betale et belłb i fremmed valuta. Stk. 4. En kommune kan oml gge l n ved hj lp af swapaftaler. Med henblik p kurs- og rentesikring kan der i denne forbindelse anvendes optioner. Stk. 5. En kommune kan indg salgs- og tilbagekłbsaftaler vedrłrende obligationer (REPOforretninger). En kommune kan endvidere udstede certifikater med lłbetid p mindre end 1 r. Provenuet af de indg ede aftaler og udstedte certifikater indg r p almindelige vilk r i beregningen af de kommunale kassekreditmuligheder i henhold til 10.

11 Bilag 2 Finansielle styringsinstrumenter Renteswap: En aftale om p bestemte tidspunkter at betale (modtage) fast rente og modtage (betale) variabel rente i sammen valuta. En renteswap benyttes derfor til at oml gge finansiering fra fast til variabel rente eller omvendt. Renteswap giver s ledes mulighed for at ndre kommunernes risikoprofil i forhold til renteudviklingen. Hvis kommunen łnsker at oml gge et l n med variabel rente til et nyt l n med fast rente, er det som regel forbundet med store omkostninger. Ved at bytte rentebetalinger via renteswap uden at ndre det underliggende l n, opn s den samme effekt, men uden de store omkostninger. Valutaswap: En aftale om p bestemte tidspunkter at betale fast eller variabel rente i en valuta og modtage fast eller variabel rente i en anden valuta. En valutaswap benyttes derfor til at oml gge finansiering fra en valuta til en anden. Valutatermin: En valutaterminsforretning er en aftale om kłb eller salg af et belłb i en valuta mod betaling af et belłb i en anden valuta p et fastsat fremtidigt tidspunkt. En valutaterminsforretning kan derfor anvendes til at fastl se valutakursen p et fremtidigt afdrag p finansiering i udenlandsk valuta. F lles for anvendelsen af ovenn vnte finansielle instrumenter er, at de kun kan anvendes i direkte relation til en konkret forpligtigelse vedrłrende Randers Kommunes g ld. Afd kningsforretningen skal s ledes kunne henfłres til en konkret forpligtigelse / et konkret l n. nskes en oml gning af rente- eller valutaeksponeringen, nedlukkes en eksisterende finansiel kontrakt for s vidt muligt, i stedet for at oprette en modsatrettet. Dette sikrer imod, at antallet af finansielle kontrakter bliver uoverskueligt.