rdiget af: Brian Hansen Vedrłrende: konomistyring i Randers en revurdering af ramme/ikke-rammebelagte udgifter

Transkript

1 Notat Forvaltning: konomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 5. oktober 2009 Udf rdiget af: Brian Hansen Vedrłrende: konomistyring i Randers en revurdering af ramme/ikke-rammebelagte udgifter Notatet sendes/sendt til: Direktion (8/10) og łkonomiudvalg (19/10) 1. Indledning Ved 1. budgetkontrol 2009 kunne der konstateres store overskridelse p det specialiserede socialomr de (dvs. udsatte błrn og unge samt voksne handicappede og udsatte grupper). Som fłlge heraf besluttede byr det i młde den 22. juni 2009: At direktionen udarbejder opl g om ndring af principper for styring af ikkerammebelagte omr der, og At udvalgene anmodes om sk rpet opm rksomhed, s det reviderede budget holdes resten af ret. Kommunens skattefinansierede driftsudgifter er i dag opdelt i 2 grupper, nemlig rammebelagte udgifter og ikke-rammebelagte udgifter. Og som nedenst ende tabel viser er der stor forskel p, hvordan łkonomistyringen sker for de 2 udgiftstyper: Tabel 1 konomistyring for rammebelagte/ikke-rammebelagte omr der Parameter Rammebelagt Ikke rammebelagt Overfłrsel mellem r Overskud/underskud overfłres indenfor de angivne rammer Som udgangspunkt ingen overfłrselsadgang

2 - 2 - Till gsbevillinger Der gives kun till gsbevillinger ved ndrede budgetforuds tninger (rammestyring) og merudgiften finansieres af forvaltningen selv Budgetkontrol 2 gange om ret (pr. 30/4, 30/9) til politisk behandling Teknisk budget Der reguleres som udgangspunkt kun med pris- og lłnskłn samt byr dsbeslutninger Demografi Der fremsendes s rskilt sag til godkendelse i byr d Lov ndringer (łkonomisk konsekvens) Der fremsendes s rskilt sag til godkendelse i byr d Till gsbevillinger finansieres indenfor den samlede kommunale łkonomi M nedlige budgetkontroller til direktionen og łkonomiudvalg Budgetl gning fra bunden, hvor der bl.a. tages hensyn til regnskabserfaringer, fejlrettelser m.m. Indregnes pr. automatik i det tekniske budget ud fra vurdering fra KL samt eget skłn Indregnes pr. automatik i det tekniske budget Den vigtigste forskel er nok finansieringen af till gsbevillinger alts at merudgifter p de rammebelagte omr der skal finansieres af udvalget selv, mens merudgifter p de ikke-rammebelagte omr der skal finansieres indenfor den samlede kommunale łkonomi. Desuden g lder, at overfłrsel af overskud/underskud mellem rene kun sker p de rammebelagte omr der. P de ikke-rammebelagte omr der er der ingen overfłrselsadgang. Det er s ledes langt fra uv sentligt om en udgiftstype er rammebelagt eller ej. Nedenst ende oversigt viser hvilke udgifter der i dag er ikke-rammebelagte: Tabel 2 - Oversigt over ikke-rammebelagte udgifter i Randers Indkomstoverfłrsler p det sociale omr de, jf KLs definition af budgetgaranterede omr der og łvrige overfłrsler (eksempler kontanthj lp/aktivering, fłrtidspension og sygedagpenge) Tilbud til voksne med s rlige behov handicappede Tilbud til voksne med s rlige behov misbrugsomr det Forebyggende foranstaltninger og anbringelser af udsatte błrn og unge Vidtg ende specialundervisning/specialp dagogisk bistand. Aktivitetsbestemt medfinansiering p sundhedsomr det De interessante spłrgsm l til videre drłftelse er: Skal der ske en revurdering af de g ldende łkonomistyringsregler for ramme/ikke-rammebelagte udgifter? Skal der ske en revurdering af, hvilke udgifter der er ramme/ikke-rammebelagte? Form let med notatet er at give et bud p ovenn vnte spłrgsm l. Det overordnede m l er en endnu t ttere łkonomistyring i Randers, s det sikres, at budgetterne kan holdes.

3 Forslag til fremtidig opdeling af ramme/ikke-ramme. KL (og regeringen) opdeler kommunernes udgifter i 2 udgiftstyper, nemlig indkomstoverfłrsler og serviceudgifter. Serviceudgifterne opfattes som styrbare (rammebelagte) og udgłr alts alle kommunens udgifter bortset fra indkomstoverfłrsler. KLs opdeling af udgifter i ramme/ikke-ramme er dermed forskellig fra den opdeling vi har i Randers, jf nedenst ende tabel: Tabel 3 - Definition af ikke-rammebelagte udgifter (KL vs Randers) KL Randers Indkomstoverfłrsler Ja Ja Det specialiserede socialomr de Nej Ja Aktivitetsbestemt medfinansiering inkl. fysioterapi Nej Ja Der har p landsplan kunnet konstateres en stor stigning i udgifterne p det specialiserede socialomr de. Med łkonomiaftalen for 2010 blev der tilfłrt midler til at viderefłre det eksisterende niveau i 2009, men der blev ikke tilfłrt midler til yderligere v kst p omr det. Det er s ledes forudsat, at en eventuel v kst p omr det skal indg i kommunernes samlede prioritering af udgifterne p lige fod med de łvrige serviceomr der. KL betragter dermed det specialiserede socialomr de som et rammebelagt omr de og indholdet i regeringsaftalen er, at udgiftsudviklingen p omr det nu skal stoppes ellers g r det for alvor ud over serviceniveauet p normalomr det. Randers kommune har ogs oplevet store stigninger p det specialiserede socialomr de endda stłrre stigninger end p landsplan. Derfor blev det ved budgetforliget besluttet, at det specialiserede socialomr de fremover skal v re rammebelagt. Dermed v re ikke sagt, at omr det nu betragtes som 100% styrbart. Der er stadig tale om et yderst komplekst omr de, der kr ver stor opm rksomhed. Den g ldende lovgivning og fagligheden p omr det skal respekteres hłjt. Men bl.a. den udarbejdede rapport p anbringelsesomr det (BDO-rapporten) indeholder en r kke v rktłjer i det videre arbejde med at overholde rammen. Konkret betyder beslutningen vedr. det specialiserede socialomr de, at fłlgende udgiftsposter głres rammebelagt med virkning fra og med 2010: Tabel 4 Nye rammebelagte omr der Mio. kr. Budget 2009 Foresl s rammebelagt Błrn og skole Ja/Nej Belłb Specialundervisning - skole 168,0 Ja 168,0 Specialomr det - błrn 27,7 Ja 27,7 Forebyggende foranstaltninger, normalomr det 24,6 Ja 24,6

4 - 4 - Anbringelser, normalomr det 123,1 Ja 123,1 Arbejdsmarked Fleksjob, ledighedsydelse mm. 187,3 Nej Kontanthj lp 81,5 Nej Sygedagpenge 139,6 Nej Socialudvalget Forebyggende foranstaltninger og dłgninstitutioner 77,7 Ja 77,7 Tilbud til voksne med s rlige 257,1 Ja 257,1 behov - handicappede Tilbud til voksne med s rlige 5,9 Ja 5,9 behov - misbrugsomr det Fłrtidspension 359,0 Nej Boligstłtte 65,1 Nej Sundhed og ldre Aktivitetsbestemt 181,7 Nej medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 16,4 Nej I alt 1.714,7 684,1 Tabellen viser at vi i dag har ikke-rammebelagte udgifter for ca. 1,7 mia. kr. Med beslutningen om at głre det specialiserede socialomr de rammebelagt flyttes ca. 0,7 mia. kr. over i de rammebelagte udgifter. Den aktivitetsbestemte medfinansiering og vederlagsfri fysioterapi fastholdes som ikkerammebelagt. Begrundelsen er, at disse omr der i hłj grad ligner de łvrige indkomstoverfłrsler. Der er fx kun begr nset sammenh ng med udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering og udgifterne p ldreomr det i łvrigt. Konsekvens af flytningen N r det specialiserede socialomr de głres rammebelagt betyder det, at merudgifter skal finansieres indenfor udvalgets eget omr de. Det betyder fx at merudgifter p anbringelsesomr det (indenfor Błrn og Skole) skal finansieres af mindreudgifter p andre omr der, fx dagsinstitutions eller skoleomr det. Omvendt kan mindreudgifter p anbringelsesomr det v re med til at finansiere merudgifter p dagsinstitutions- eller skoleomr det. Fremtidig bevillingsstruktur I lyset af at flere omr der nu głres rammebelagte błr det overvejes om kommunen i dag har den mest hensigtsm ssige bevillingsstruktur. I dag er der 23 bevillinger de fleste udvalg har 3-5 bevillinger (kultur og fritid har dog kun 1). Spłrgsm let er, om bevillingsstrukturen skal ndres, s der fremover kun er hłjst 2 bevillinger pr. udvalg (en bevilling til rammebelagte udgifter og en bevilling til ikke-rammebelagte udgifter). En s dan ndring vil give udvalget stłrre frihedsgrader til finansiering af merudgifter p de rammebelagte omr der. Eventuelle merudgifter (indenfor Błrn og Skole) p błrneanbringelser kan udvalget nu selv finansiere ved omflytninger mellem udvalgets omr der. I dag skal s danne sager i byr det. Af hensyn til en fleksibel og hurtig

5 - 5 - sagsgang kan der s ledes argumenteres for, at bevillingsniveauet h ves til udvalgsniveau. I modsat retning tr kker, at sagerne ikke kommer til drłftelse i byr det. En anden grund til at kigge n rmere p den nuv rende bevillingsstruktur kan v re bevillingsomr der, der h nger sammen. Som eksempel kan n vnes indkomstoverfłrsler, hvor der er forbundne kar fordelt p flere bevillingsomr der. Det vil v re hensigtsm ssigt, hvis disse forbundne kar kunne placeres i et og samme bevillingsomr de. Det foresl s, at muligheden herfor undersłges n rmere. 3. Forslag til fremtidig łkonomistyring af ramme/ikke-ramme Som udgangspunkt g lder de regler der allerede er vedtaget, jf tabel 1. Men der foresl s nedenst ende ndringer/pr ciseringer af reglerne: Rammen for de specialiserede socialudgifter vil blive tilpasset for eventuelle bloktilskudsreguleringer aftalt ved de rlige kommuneaftaler. Fx indeholder aftalen for 2010 en midtvejsregulering af det specialiserede socialomr de p 13,7 mio. kr. for Randers fra 2009 og frem. Et s dant belłb vil fremover h ve rammen. Der er fortsat almindelig/automatisk overfłrselsadgang for alle aftaleenheder/udfłrer-enheder for overskud/underskud under 5% af budgetrammen. De łvrige omr der (bestiller/myndighedsomr det) har betinget overfłrselsadgang af b de overskud og underskud dvs. efter ansłgning til byr det (ansłgningen vil blive behandlet i forbindelse med overfłrselssagen) I dag bliver regnskabserfaringer p de ikke-rammebelagte omr der automatisk indregnet i det tekniske budget. Det foresl s, at der fremover tilrettel gges en proces, hvor der aktivt tages stilling til, hvilke regnskabserfaringer, der skal indregnes i budgettet (fx i forbindelse med budgetkonferencen ult august). 4. S rligt vedrłrende 2. budgetkontrol 2009 pr. 30/9 Ved budgetkontrollen pr. 30/ st r kommunen i et vadested mellem de gamle og nye łkonomistyringsregler. Der er derfor behov for fłlgende pr ciseringer: Der skal ske fuld finansiering af eventuelle merudgifter ved budgetkontrollen. Finansieringen skal prim rt ske indenfor udvalgets rammer udvalget skal komme med forslag til finansiering sekund rt inden for kommunen samlede budget. Tidsplanen for budgetkontrollen er som fłlger (revideret i forhold til oprindelig tidsplan) : Tabel 5 tidsplan for budgetkontrollen pr. 30/9 Dato Aktivitet

6 - 6-8/10 Forelłbig drłftelse af hovedtal i direktionen 12/11 Drłftelse i direktionen 19/11 Fortsat drłftelse i direktionen Uge Behandling i fagudvalg 7/12 Behandling i łkonomiudvalg 14/12 Behandling i byr det 5. Afrapportering For de ikke-rammebelagte udgifter sker der i dag m nedsvis afrapportering til direktionen/łkonomiudvalg. Selv om det specialiserede socialomr de fremover głres rammebelagt łnskes fortsat en m nedlig afrapportering til direktion/łkonomiudvalg. Dertil kommer (jf regeringsaftalen) at alle kommuner fra 2010 hvert kvartal skal udarbejde oversigter over den łkonomiske udvikling p socialomr det med henblik p at sikre overholdelse af budgetterne. Disse oversigter skal drłftes i byr det. Procedure herfor vil blive udarbejdet ultimo 2009/primo Det videre forlłb En ndring af kommunens łkonomistyringsregler kr ver en l ngere proces med god tid til at drłfte de foresl ede ndringer herunder ogs hłring i hoved-med. Der foresl s nedenst ende tidsplan: Tabel 6 Tidsplan for det videre forlłb Dato Aktivitet 8/10 Drłftelse i direktionen 19/10 Drłftelse i łkonomiudvalg Uge 44 og 45 Drłftelse i fagudvalg og hoved-med 5/11 Temamłde i byr det 7/12 Beslutning i łkonomiudvalg 14/12 Beslutning i byr det De nye łkonomistyringsregler vil blive evalueret i lłbet af 2010 med henblik p eventuelle ndringer.