KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skårup Skole. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skårup Skole Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1

2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 7 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 16 5 INKLUSION 17 6 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet 19 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Inklusion IT/digitalisering Læring 25 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 26 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Skolens bygninger: Skårup Skole har 421 elever. Skårup skole er en 0.-9.klasses skole på én matrikel bygget i Bygningsmassen er forholdsvis velholdt, men gammeldags pædagogisk og fx har vi ingen steder hvor hele skolen kan samles på én gang. Dette kunne vi ønske der blev gjort noget ved, idet det kan blive vanskeligt at leve op til den nyeste folkeskolelov under de nuværende vilkår. Heldagsklassen: Foruden almendelen har vi en specialklasse tilknyttet: 'Heldagsklassen', som modtager elever med socio-emotionelle vanskeligheder fra alle skoler i Svendborg Kommune. Dette specialtilbud er normeret til 13 elever fra klassetrin. Pt. er de 13 elever fra klassetrin. Klassen er særlig ved at elever maximalt kan gå der i to år, da det primært er et observationstilbud i forhold til elever, der har store socio-emotionelle vanskeligheder, og hvor det er svært at finde det rette skoletilbud til dem. Omkring 40 % af Heldagsklassens elever bliver tilbagesluset til almenskolen. Demografisk særkende: Skårup Skole har ikke mange elever med andet modersmål end dansk, og dem vi har er meget integrerede i både samfund og skole. Skårup Skole er karakteriseret ved at 2 % (8) af vores elever er plejeanbragte børn. 3 ud af disse 8 elever får særlig støtte. 6 ud af 8 plejeanbragte børn er pr. november 2014 tilknyttet et forskningsprojekt i Statens Velfærds Institut (SFI) regi, som skal undersøge om man ved en ekstra indsats i enten skole eller hjem kan øge disse børns chancer for at få en uddannelse, da der er evidens for at uddannelse højner disse børns livskvalitet som voksne. Udviklingsprojekter: Comenius: I skoleårene 12/13 og 13/14 har Skårup Skole deltaget i et Comenius projekt sammen med Nymarkskolen, Rantzausminde SKole, SSP-konsulent, politi, skoleforvaltning og skoler, politi og socialforvaltning i Leicester Kommune i England. Omdrejningspunktet for det toårige projekt var "Restorative Justice". Vi afprøvede sammen gode tiltag og fik en masse gensidig inspiration vedrørende inkluderende praksis. Det var også spændende at observere forskellene på de to lande, og vi kunne konstatere at vi i Danmark har mange gode bud på en inkluderende praksis. Der er ligeledes skabt blivende kontakter mellem de to kommuner. Projektet var udarbejdet i samarbejde med Syddansk Universitet. LIM - læring, inklusion og medialisering: Skårup skolen har pr. august 2014 fået bevilget kr. af Kulturstyrelsen til udvikle overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Projektet hedder LIM som står for Læring, Inklusion og Medialisering. Det Pædagogiske Læringscenter står for projektet som afvikles i samarbejde med Folkebiblioteket og Svendborg Gymnasium. Projektet arbejder med at udvikle en inkluderende praksis gennem projektarbejdsformen på 8. årgang. Der er forskere tilknyttet projektet. Der er evidens for (Hawthorne-effekten) at blot det at deltage i forskningsprojekter/udviklingsprojekter med forskningstilknytning, udvikler praksis. Derfor deltager Skårup Skole så vidt muligt i forskningsprojekter. Partnerskab: Skårup Skole er karakteriseret ved at vi på 3. år har et partnerskab med Svendborg Musikskole om obligatoriske blæserklasser på 4. og 5. årgang. Alle elever på 4. og 5. årgang lærer igennem to skoleår at spille på et blæseinstrument (saxofon, klarinet, tværfløjte, tuba, trækbasun, trompet). Dette har vi valgt at gøre, fordi vi gennem forskning er blevet bevidst om musikkens store indflydelse på børns læring. Med belæg i lignende projekter rundt om i verden, finder vi evidens for at det er muligt at udligne social ulighed gennem denne obligatoriske musikundervisning, som er ud over elevernes almindelige musikundervisning. Skolevej og samarbejde med andre: Skårup Skole har i efteråret 2014 samarbejdet med Johan Heichelmann fra projekt "Trafik i Børnehøjde", som drejede sig om at skabe en trafiksikker skolevej og at uddanne eleverne til cykel- og gå-ambassadører, samt træne forældre i "kys-og-kør." Projektet lykkedes pga. god projektledelse og stor elevmedinddragelse. Skårup Skoles elevråd var sammen med Johan Heichelmann primus motorer i "gå-bus"-ordning på "høne- og krokodillesti." Det var et meget fint projekt som på eksemplarisk vis gav elevrådet reel medindflydelse på deres skole og skoleomgivelser, samt viste dem hvordan man kan få indflydelse på sin hverdag gennem engagement og medinddragelse. Projektet indeholdt således også et dannende element, som åbnede elevernes øjne for demokratiets muligheder i praksis. Så vi agter at fortsætte samarbejdet med Johan Heichelmann og hans projekt "Trafik i Børnehøjde" i

4 4

5 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Overordnet set betragter vi inklusion og læring som dele af et hele på Skårup Skole, ligesom vi heller ikke ønsker at bruge begrebet inklusion, men i stedet sige deltagelsesmuligheder i læringsfællesskaber. I vores LIM-projekt undersøger vi mulighederne for at samle alle vores resurser i et Pædagogisk Læringscenter. Inklusion:Igennem skoleåret har vi udviklet vores inkluderende praksis. Vejlederne i vores Resursecenter er blevet brugt rigtigt meget til at hjælpe både lærere, elever og forældre med at skabe deltagelsesmuligheder i skolens fællesskaber.. Igennem skoleåret har vi arbejdet ihærdigt med klassekonferencer og med forståelse af at en elevs vanskeligheder ikke er egenskaber ved eleven, men en adfærd der udvises, fordi eleven ikke har lært andet. Det har betydet at fokus langsomt er flyttet fra individet til læringsmiljøet, og til at det er alle de voksne omkring barnet, klassen, skolen, som er ansvarlige for at skabe deltagelsesmuligheder for trivsel og læring. Vi har valgt at give få personer mange timer i forhold til den socio-emotionelle dimension, hvilket giver stor fleksibilitet og mulighed for at sætte ind hurtigt, fleksibelt og massivt, når det er nødvendigt på både elev- og klasseniveau. Vi arbejder på to fronter i forhold til at skabe deltagelsesmuligheder i fællesskaber: en socio-emotionel og en faglig. Til den faglige er tilknyttet læsevejledere, naturfagsvejleder, matematikvejleder og det Pædagogiske Læringscenter. Til den socio-emotionelle er tilknyttet to inklusionsvejledere og en pædagog. (Resursecenteret består af i alt 8 vejledere - både fag-faglige og special-faglige) Læring: Vi har også i haft fokus på læsning og matematik. Skolens læsevejledere har vejledt i alle teams om hvordan faglig læsning skal indgå i alle fag. Vores matematikvejleder har arbejdet med at skabe en fælles metodisk praksis omkring undervisningen i de fire regningsarter, da det igennem flere år har vist sig at mange elever i 9. klasse ikke er sikre i regningsarterne ved afgangsprøverne. Vores IT-vejledere har fokus på multi modale undervisningsformer, og holder kurser for kollegerne om dette. Derudover har vi haft fokus på Håndværk og Design, som er blevet fuldt implementeret som fag på Skårup Skole. Vi har også arbejdet med musikundervisningen, i blæserklasserne, men også i 0. klasse hvor vi fra august 2014 har indgået et forpligtende samarbejde med Svendborg Musikskole om "Music Mind Games" med en time til hver klasse pr. uge. Vores engelsklærere har igennem 2013 forberedt sig på at skulle undervise i engelsk i 1. klasse, og der har været ekstern konsulent på skolen for at vejlede specifikt vores lærere. I idræt har vi snart en lærer, der har en færdig diplomuddannelse i idræt og bevægelse fra Københavns Universitet/UCC. Det betyder at vi allerede nu kan basere vores idræts- og bevægelsesundervisning på nyeste viden på området. Vi har mange veluddannede lærere og pædagoger på skolen, og der er skabt en kultur for at lære af hinanden. Det betyder at personalet ofte - og med succes - holder oplæg for hinanden. På den måde udvikler vi læring hurtigt og effektivt i samarbejde med hinanden, og der bliver kort afstand mellem viden og handling. IT - digitalisering: Alle lærere og pædagoger har pr. august fået en pc. Det forventer vi vil kvalificere brugen af IT i al undervisning. Vi har her et udviklingspunkt, da vi har nogle lærere med meget store kompetencer i brugen af IT i undervisningen og en del med noget ringere kompetencer på området. Vi har også brugt en hel del midler på at der er smartboards og projektorer i undervisningslokalerne, og på at der altid er computere og ipads til udlån for de elever der ikke selv medbringer egen enhed. Sammenfattende på nationale test og afgangsprøver: Generelt ligger vi tilfredsstillende i forhold til kommune og landsniveau mht. afgangsprøverne. Alle elever gennem de sidste tre år har gennemført afgangsprøverne, og det har været et klart mål for skolen. Vi ønsker dog at forbedre vores resultater, så alle elever får et gennemsnit på 4 eller derover og dermed bliver vurderet som uddannelsesparate. Vi ønsker at arbejde mere bevidst med at hæve niveauet for de elever, der scorer lavest. Vores generelle niveau på de nationale test er meget svingende, også inden for samme klasse og fag, og det vurderer vi kan være begrundet i at vi ikke har undervist eleverne godt nok i selve det at tage de nationale test. Dette vil vi forbedre. Vi vil fremover sætte mere fokus på analyser af de nationale test, og bruge disse analyser i samarbejde med lærerne. Mht. overgang til ungdomsuddannelserne, så får 95 % af vores unge en ungdomsuddannelse. Dette mener vi fremover vil blive højere, og dette vil vi følge nøje, da vi arbejder meget med at vores elever skal have fortsat lyst til læring, når de forlader Folkeskolen. Derfor er en af vores resursecenterlærere altid tilknyttet overbygningens elever 5

6 og planlægger særlige forløb for de elever, som har vanskeligheder i forhold til at klare afgangsprøverne, ligesom han støtter op til og i prøvesituationerne. Vi har elever med fx angst, ADHD, depression, vanskelige familieforhold, handicap, sygdom og andet som får denne specifikke og særlige støtte til at klare afgangsprøverne, og som således er bedre rustede til at klare fortsat uddannelse uden en kæmpe nederlagsfølelse. 6

7 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Den åbne skole: Vi har indgået partnerskab med Svendborg Musikskole, derudover har vi arbejdet sammen med Kunsthallen Brandts Klædefabrik, Sydfyns Fri Fagskole, Svendborg Bibliotek og Gymnasium. Ledelse: Skoleledelsen som helhed har arbejdet meget med kompetenceudvikling og det personlige lederskab: Alle mellemledere, SFO-leder og Pædagogisk Læringscenters koordinator har været på MacMannberg uddannelsen i systemisk ledelse. Skoleleder har deltaget i det toårige personlige styrkebaserede lederskabsforløb med Resonans og de øvrige skoleledere i Svendborg Kommune. Heri indgik en 360 graders evaluering. Skoleleder og viceskoleleder har taget faget "Vidensbaseret skoleledelse" på masterniveau (med eksamen), hvor vi har opnået stor viden og indsigt i at arbejde med og tolke alle de mange data der er på en skole. 7

8 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Skårup Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2011/12 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). På Skårup Skole arbejder vi meget med læsning og har i flere år haft læsebånd, og arbejder også med udviklingen af den faglige læsning. Der er også sket en procentvis fremgang fra 12/13 til 13/14. Da de nationale test måler fremgang for skolen, og ikke for den enkelte klasse, så kan det være svært at sammenligne fremgang fra år til år. Ligeledes måles der ikke i forhold til den enkelte elevs progression, men alle elevers i forhold til alle elever i resten af landet. Det betyder at resultaterne kan være svære at tolke på. For at blive bedre til at udnytte den viden vi kan få fra de nationale test har viceskoleleder og skoleleder efteråret 2014 deltaget i masterfaget "Vidensbaseret skoleledelse" på Århus Universitet, hvor vi blev undervist af Professor Simon Calmar Andersen og Søren Serritslew. Denne uddannelse har betydet at vi har lavet en analyse af de nationale test i matematik og af afgangsprøvekaraktererne. Vores resultater vil fremgå under hver af disse. Men generelt har vi lært hvordan vi på en frugtbar måde kan analysere vores resultater og iværksætte initiativer til forbedring af ikke blot resultaterne, men af elevernes læring. Derfor vil skolens testresultater i dansk fremover indgå i en analyse sammen med dansklærerne og læsevejlederne Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Skårup Skole 8

9 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 4,6 7,9 8,5 6,6 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-19,5-11,0-7,4 33,2 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-8,8-4,5 3,1 5, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andelen af gode læsere på Skårup Skole er steget, og det formoder vi, skyldes den fokus vi har på læsning ved at have læsebånd, opfølgning på læsestandpunkter og faglig læsning. I 11/12 blev Skårup Skole lagt sammen med Sct. Michaels Skole. Dette medførte megen utryghed og usikkerhed hos både børn og forældre, men også hos lærerne og pædagogerne. Vi mener, at vores negative resultater i 11/12 stammer fra denne periode. Der er evidens for at store organisationsændringer medfører negativ vækst/nedgang i resultater i op til tre år, og vi mener at vi nu er ovre disse første år i en utryghedsfase og at elever, forældre og personale har indstillet sig på en ny virkelighed. Derfor ser vi også at vores resultater bedres Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Skårup Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-34,4 23,9 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-35,8-5,0-3,1 6, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Som led i viceskoleleders studie på Århus Universitet analyserede hun matematikresultaterne for nuværende 7. klasse, dvs, dem der var 6. klassetrin i 2013/14. Sammen med matematiklærerne, inklusionslærer og matematikvejleder analyserede hun resultaterne og fandt at det primært var i geometri at eleverne scorede lavt. Der blev gennemført et undervisningsprogram til at rette op på manglerne, og derefter tog klasserne de frivillige test. Herefter blev der fundet en fremgang på 20%. Fremover vil vi bruge analyser af de nationale test til at undersøge om der er elementer i undervisningen, hvor undervisningen er mangelfuld. Dette arbejde vil foregå i lærerteam, sådan at viden og indsigt bliver delt. 9

10 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Skårup Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Igen kan jeg sige at vi i fremtiden vil lægge mere vægt på at undersøge vores testresultater og sætte ind med specifikke indsatser, hvor vi finder at undervisningen kan blive bedre. Det er selvfølgelig tilfredsstillende, at andelen af de dygtigste er blevet større, men da de nationale test ikke måler enkeltelevers progression, og da de måler i forhold til et landsgennemsnit, kan dette billede være anderledes næste år. Derfor har det også været svært at bruge de nationale test konstruktivt. Derfor vil vi fremover gøre mere ud af at analysere de enkelte klassers præstationer. Skoleledelsen ser alle test igennem og drøfter med lærerne, hvorfor det ser ud som det gør. Men vi er også i ledelsen gennem vores uddannelse blevet meget bevidste om hvilke analyser, der er relevante for at gennemskue skolens resultater Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Skårup Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-8,1 5,0 5,7 38,9 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-0,4 0,0 1,4 12,2 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,6-0,8-0,4 11, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Skårup Skole 10

11 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Skårup Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Ja Nej Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Ja Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Skårup Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-0,5-12,7-1,1 1,4 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-17,3-0,9 2,9 9,8 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,7-1,2 3,3 2, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Skårup Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-13,1 9,7 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 2,3 20,4 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 2,4 4, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

13 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse, Skårup Skole Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 100% 100% 100% 97% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolen har som udtalt mål, og som en del af vores værdi-og handlegrundlag, at samtlige elever forlader Skårup Skole med et afgangsbevis, og at alle elever gennemfører alle afgangsprøver. Dette mål har vi nået i de sidste tre år, fordi vi har målrettet arbejdet med dette ved at sætte støtte ind for de elever, der har brug for det. bl.a ved at en inklusionsvejleder specifikt arbejder med dette både i elevperspektiv ved særlige og individuelle foranstaltninger og ved at vejlede og støtte lærere, der skal have elever til afgangsprøve. Dette betyder også statistisk set at vores gennemsnit kan være mindre end hvis der var nogle der ikke gennemførte prøverne, idet det ofte er elever med faglige og/eller sociale vanskeligheder der ikke gennemfører afgangsprøverne. Set i lyset af dette, er vi tilfredse med vores placering Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FSA i dansk, matematik og bundne prøvefag, Skårup Skole Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 6,6 6,0 6,9 Skolen, 2012/13 6,9 6,5 6,9 Skolen, 2011/12 5,6 5,0 5,5 Kommunen, 2013/14 6,7 6,2 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skoleleder har som del af et studie i "Vidensbaseret skoleledelse" analyseret afgangsprøverne i dansk og matematik i 13/14 set i sammenhæng med standpunktsprøverne, da eleverne gik i 8. klasse. Det gennemgående spørgsmål vi må stille os selv som skole er hvordan vi mindsker gabet mellem de dygtigste og de svageste elever. Af analysen fremgik det at elevernes standpunktskarakterer lå højere i matematik end de karakterer de fik til afgangsprøven. Da standpunktskarakterer fremover bliver brugt til at uddannelsesparathedsvurdere er det vigtigt at vi giver karaktererne i 8. klasse på det rette grundlag. Som skole vil vi derfor arbejde mere intenst med elevernes selvopfattelse, motivation og med at de er klare over hvilke mål der er for undervisningen, da det kunne tyde på at det er her der er nogle problematikker Karaktergennemsnit ved FSA fordelt på fag og køn, Skårup Skole 13

14 Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 5,0 7,7 5,6 6,3 5,7 7,7 Skolen, 2012/13 6,1 8,1 6,1 7,1 6,3 7,7 Skolen, 2011/12 4,6 7,6 4,5 6,0 4,6 7,1 Kommunen, 2013/14 6,0 7,3 6,6 5,7 6,4 6,9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Resultaterne viser at drengene scorer markant dårligere end pigerne. Der er også drenge, der scorer meget højt, og piger, der scorer meget lavt. På trods af at der er forskningsmæssig evidens for at der ikke er forskel på drenges og pigers præstationer, så kan vi her på skolen konstatere at hos os er forskellen markant. Derfor må vi se på om vi/hvordan vi tillægger køn betydning i undervisningen. Men det vil ikke betyde at vi begynder at undervise drenge og piger hver for sig, da det er vigtigt at se på undervisningen af de dårligst præsterende uanset om de er drenge eller piger Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Skårup Skole Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 6,9 6,8 Skolen, 2012/13 6,9 6,6 Skolen, 2011/12 5,4 6,1* Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). I forhold til den socio-økonomiske reference, så ligger Skårup Skole pænt. Igen ses skolesammenlægningen ved skoleåret 11/12 i forhold til et markant dårligere resultat. Skolesammenlægningen har haft negativ betydning for en del elever, og flere elever og forældre har i de sidste 3 år ytret at det har været rigtigt svært at være en del af. Det gælder både de elever fra den gamle Skårup Skole og dem fra Sct. Michaels Skole. Der er en gruppe elever som er meget følsomme overfor skift og forandringer, fx lærerskift og kammeratskift, og for dem har det været meget svært Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Skårup Skole 14

15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 94% 100% 95% 92% Skolen, 2011/12 88% 100% Kommunen, 2013/14 94% 93% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi har en høj andel der har 2 og derover i karakter, samt 95 % der er i gang med en videregående uddannelse, så fremover skal vores mål være at alle elever skal være uddannelsesparate med et afgangsgennemsnit på 4, når de forlader Skårup Skole. 15

16 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Skårup Skole 3 måneder, måneder, måneder, % 26% 30% 28% 22% 28% 15 måneder, % 95% 15 måneder, måneder, % 85% 93% 88% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Der er en tradition på Skårup Skole med at eleverne efter 9. klasse tager på efterskole eller går i 10. klasse. Derfor er tallet tre måneder efter afgangsprøverne så lavt. 15 måneder efter er 95% i gang med en ungdomsuddannelse og her lever vi op til målsætningen. 16

17 5 INKLUSION 5.1 Antal elever, der modtager specialundervisning, Skårup Skole Antal elever Procent Skolen, 2013/ ,0% Skolen, 2012/ ,8% Skolen, 2011/ ,3% Kommunen, 2013/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tallene i denne rubrik er ikke retvisende, idet der er forskel på de tre år i forhold til hvordan specialundervisning defineres og opgøres. Tallet for 12/13 er ikke korrekt, idet de 13 elever går i Heldagsklassen, og der var 2 elever der fik specialundervisning (9t/uge). Af de 17 der er nævnt går 14 i heldagsklassen. I almendelen af skolen får tre elever specialundervisning. Af disse er to plejeanbragte børn fra andre kommuner. Vi har en del elever med diagnoser, som ikke får specialundervisning, men som får anden støtte. I tidligere afsnit har vi beskrevet hvordan vi arbejder med deltagelsesmuligheder i fællesskaber. 17

18 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Skårup Skole Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/ % 96% Skolen, 2012/ % 99% Skolen, 2011/ % 98% Kommunen, 2013/ % 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Vi har elever fra flere kommuner, herunder plejeanbragte børn. Derudover har vi også 4 elever der har startet deres skolegang på Skårup Skole, og som efter flytning til henholdsvis Nyborg og Sydlangeland har valgt at fortsætte med at gå på Skårup Skole, fordi de og deres forældre er glade for skolen. 18

19 6.2 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Skårup Skole Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2013/14 83% 86% 84% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi er en skole der vægter faglighed, og derfor mener vi at det er vigtigt at lærerne har en grundfaglighed i form af linjefag, men også generelt et højt uddannelsesniveau. På skolen vægter vi at efter-videreuddanne lærere og pædagoger på diplomniveau og vi har efterhånden mange lærere med en diplom. Vi har lærere med diplom i naturfag, matematik, læsning og specialundervisning, børnelitteratur, mediepædagogik, ledelse og udvikling, socialfaglig diplom i børn og unge og desuden har vi to der selv betaler for deres masteruddannelse i henholdsvis specialpædagogik og læreprocesser. Derudover har vi pædagoger der har læst og læser pædagogik på diplomniveau i SFO og Heldagsklassen.Vi har ikke dækket kristendom og historie særlig godt, så derfor har vi i efteråret 2014 fået screenet 10 lærere i disse fag, og har 7 der tager den komprimerede linjefagsuddannelse i kristendom og historie og to der går direkte til eksamen. Der var en der skulle have den fulde linjefagsuddannelse, og denne person valgte i samråd med skoleleder at hoppe fra. Screeningerne har været en succes, og lærerne har været meget tilfredse med forløbet og muligheden for at få et ekstra linjefag. Vi ser frem til de kompetenceudviklingsforløb der sættes i værk i Svendborg kommune i de kommende 4 år. Skolen prioriterer at lærere underviser i de fag de er kompetente til, og det betyder også at eleverne på Skårup skole lige fra 0.klasse kan opleve at have mange forskellige lærere. Dette kan være en svaghed i forhold til kontinuitet og tryghed, og dette vil vi evaluere i løbet af 2014/15 sammen med vores teamopdeling. 19

20 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Skårup Skole Dansk Engelsk Tysk 100% 95% 100% 92% 100% 100% Historie 50% 50% Kristendomskundskab 35% 39% Samfundsfag Matematik 82% 94% 92% 100% Natur/teknik Geografi Biologi 65% 70% 63% 69% 60% 59% Fysik/kemi 100% 96% Idræt 65% 83% Musik Billedkunst 75% 100% 98% 100% Håndarbejde 40% 59% Madkundskab 36% 50% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Skårup Skole 20

21 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 69% 95% 89% 89% 82% 88% 83% 79% 86% 77% 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 73% 79% 81% 88% 87% 87% 89% 87% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 21

22 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 7.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Skårup Skole Inklusion 3,6 3,8 IT/digitalisering 3,1 3,6 Læring 3,3 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 22

23 7.2 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Skårup Skole Inklusion, samlet 3,6 3,8 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,6 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,8 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,0 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Vi mangler at beskrive, hvordan vi mere præcist arbejder med inklusion og deltagelsesmuligheder i læringsfællesskaber. Dette har vi planlagt at gå i gang med i foråret Vi vil også øge fokus på trivsel, trivselsundersøgelser samt klassemiljøerne. Vi skal arbejde mere med den samlede skoles bevidsthed om deltagelsesmuligheder i læringsfællesskaber. 23

24 7.3 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Skårup Skole IT/digitalisering, samlet 3,1 3,6 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 3,7 4,0 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,0 3,3 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 2,5 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 På dette område er der stor forskel på klasser og årgange, og udskolingen er helt klart i front på dette område. Dette er primært pga. af at indskolingens elever ikke selv medbringer eget udstyr. Vores udskoling arbejder meget med digitalisering, og de fleste elever medbringer egen enhed. Vi har stillet aflåselige skabe til rådighed for alle elever fra klasse. Det har vi som skole selv finansieret (ca kr.), hvilket vi vurderede var nødvendigt i forhold til Bring Your Own Device- strategien. Derfor har vi så haft færre penge til at investere i hardware. Dette vil vi forsøge at kompensere for i Mht. inddragelse af IT i indskoling og på mellemtrin, så vil vi sætte ind med flere tiltag. BYOD-strategien er svær at arbejde med, da den lægger op til at børn medbringer egen enhed, samtidig med at mange forældre ikke ønsker/kan give deres barn en enhed med. BYOD har givet anledning til flere konflikter mellem skole og hjem, idet en gruppe forældre finder strategien meget forkert. Det har været svært for lærere at balancere mellem regeringens intention og forældrenes modstand. 24

25 7.4 Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Skårup Skole Læring, samlet 3,3 3,6 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 2,7 3,3 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,6 3,9 Faglige mål og synlig læring 3,0 3,4 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,8 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Skolens arbejde med dette område har ikke været tydeligt nok, og derfor har vi scoret os lavt. I vil vi arbejde på at få udviklet en læringsprofil og arbejdet målrettet med læringsmålsstyret undervisning og ledelse. Vi har i skoleåret valgt at arbejde efter de gamle fælles mål, for i dette år at sætte os grundigt ind i hvordan der skal undervises i de nye forenklede mål. Skoleledelsens strategi i en tid med store forandringer (ny arbejdstidslov og ny folkeskolelov) er at sætte tempoet ned, for at kunne gå desto meget mere grundigt til værks. Det vil sige, at i stedet for at kaste os over det hele på en gang, så prioriterer vi trivselen for både ansatte og elever, men også at tilegne os nødvendig forskningsinformeret viden, sådan at der bliver overskud til at begynde at skabe nye indsigter og vaner, samt vende virksomheden fra undervisning af elever til elevers læring. Der har således i efteråret 2014 været en pædagogisk aften om læringsmålstyret undervisning. For at fremme en mere bevidst tilgang til at flytte fokus fra undervisning til læring, skal alle medarbejdere i udarbejde hver deres mikroprojekt, som skal fokusere på hver lærers og pædagogs indflydelse på deres elevers læring. Skoleledelsen har taget faget "vidensbaseret skoleledelse" på masterniveau på Århus Universitet, for at kunne lede den nødvendige udvikling af læringsmålsstyret undervisning på baggrund af viden, samtidig med at vi fortsat skal leve op til Folkeskolelovens demokratiske og dannelsesmæssige aspekter, som udtrykt i formålsparagraffen. 25

26 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen udtaler, at den er glad for at skolen har fokus på musik gennem samarbejdet med Svendborg Musikskole. Men er selvfølgelig også opmærksom på de økonomiske konsekvenser det har for andre områder af skolens virke. Skolebestyrelsen udtaler, at man er tilfreds med skolens etablering af et effektivt og veluddannet Resursecenter. Skolebestyrelsen udtaler at den er tilfreds med skolens prioritering af uddannelse på inklusionsområdet og betoner vigtigheden af at vejlederne er klædt på til god vejledning af personalet. På dette område er det skolebestyrelsens opfattelse at Skårup Skole er langt i forhold til deltagelsesmuligheder i fællesskaber, men er også meget opmærksomme på de vanskeligheder det har på trivsel og relationer såvel i klassen som i fritiden. Skolebestyrelsen er opmærksom på at der ved en høj grad af inklusion også skal arbejdes med skolehjemsamarbejdet og forældregruppen. Skolebestyrelsen erkender problematikkerne omkring BYOD, og kunne ønske at der blev givet flere centrale midler til dette. Skolebestyrelsen er glad for at skolen lægger stor vægt på linjefagskompetence og et generelt højt uddannelsesniveau. At lærerne skal undervise i deres linjefag kan betyde at en klasse kan have mange lærere, og dette kan have negativ betydning for elevernes trivsel og tryghed. Skolebestyrelsen er ikke overbeviste om at nationale test er den bedste måde at evaluere elevers læring. Skolebestyrelsen synes at måden at måle de kommunale mål og indsatsområder på ikke giver megen mening, da man ikke ved hvad baseline er. Denne måde at evaluere på giver ikke så god mening for os. Skolebestyrelsen vil gerne rose skolens ledelse for hvordan den har implementeret Lov 409 og den nye Folkeskolereform, samt lærerne og pædagogerne for det store engagement de lægger i deres arbejde. Bla. viser APVen at der ikke er problemer med arbejdsmiljøet på skolen, ligesom sygefraværet ikke er steget pga. de nye love. Skolebestyrelsen vil også rose Elevrådet for deres store engagement de har lagt i forhold til implementering af den nye folkeskolelov. De har bla. holdt oplæg for deres kammerater og nu planlagt en temadag om understøttende undervisning. Elevrådet er også meget engageret i trivselsarbejdet og det er med til at sikre at skolens læringsmiljø er af god kvalitet. Skolebestyrelsen bakker ledelsen op i deres beskrivelse af de bygningsmæssige mangler der er på skolen i forhold til at levere en moderne pædagogik og ser frem til at en fornyelse af skolens rammer - en stor renovering! 26

27 Skårup Skole Svendborg Kommune 1