KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Tåsingeskolen. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Tåsingeskolen Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1

2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 16 5 INKLUSION 17 6 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet 19 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Inklusion IT/digitalisering Læring 23 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Tåsingeskolen er en folkeskole i Svendborg Kommune. Skolen har i alt godt 800 elever i Sundhøjafdelingen (inkl. SFO), Lundbyafdelingen (inkl. SFO) og Centerafdelingen. De tre afdelinger fungerer i et tæt samarbejde.tåsingeskolen har moderne faciliteter med god plads både ude og inde. Tåsingeskolen har fokus på trivsel, faglighed og almen dannelse, så børnene lærer at begå sig ude i verden. Tåsingeskolen lægger stor vægt på, at læring skal være sjovt, for vi ved, at hvis eleverne synes, det er sjovt at gå i skole, så lærer de en hel masse. I et børneperspektiv er det utrolig vigtigt at kunne måle på glæde og trivsel, da det er med til at skabe gode resultater. Tåsingeskolen har rigtig mange dygtige medarbejdere, og det er vi stolte af, for det er dem, der skaber rammerne for den gode hverdag, den gode undervisning og den gode læring for vores elever. Derfor gør vi også meget ud af, at vores medarbejdere har det godt. Tåsingeskolen er meget bevidst om, at forældresamarbejdet betyder meget for de resultater vi skaber med eleverne. Så vi har store forventninger til forældrene, og vi forpligtiger hinanden på et samarbejde. Det er fundamentet for et langt og stabilt samarbejde, der giver eleverne de bedste muligheder for at virke i det samfund, de er en del af. Tåsingeskolens vision er, at eleverne efter endt skolegang er blevet dygtige og har fået kompetencer til at komme ud og indgå i livets mange fællesskaber i den virkelighed, der findes udenfor skolen. Et særkende ved Tåsingeskolen er den store specialafdeling (Centerafdelingen) som har indskrevet ca. 100 elever som alt efter deres sociale og faglige mestringsniveau indsluses i Tåsingeskolens almenskole. Tåsingeskolen i tal Antal elever: 706 elever i almenskolen og 100 elever i Centerafdelingen Antal ansatte: 164 Antal afdelinger: 6 afdelinger og 2 SFOére Antal matrikler: 3 inklusiv Centerafdelingen Alle er velkommen til at besøge os på Tåsingeskolen. Kasper Føns, skoleleder. 3

4 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Når vi samlet set skal vurdere Tåsingeskolen, så iagttager vi en folkeskole der har rigtig godt fat i både reformomstillingen og i udviklingen på rigtig mange områder. Det være sig indenfor: Fokus på elevernes læring og trivsel (kerneopgaven) Lærernes målrettede og varierede undervisning (kerneydelsen) Databaseret evaluering Systematisk forebyggende faglig indsats i de yngste klasser. Udvikling af alle skolens fag Inklusionstænkning og indsatser Overgang fra børnehave til skole (såkaldt overgangsarbejde) Overgang til ungdomsuddannelserne (UddannelsesParathedsVurdering) Samarbejdet med omverdenen (jf. den åbne skole) Elevernes fritidsliv (SFO-tilbuddet) De ansattes kompetenceudvikling Implementering af IT og medier som en naturlig del af undervisningen. Den Sociale kapital (De ansattes trivsel og evne til at løfte kerneopgaven) Børn og forældres involvering og tilfredshed med Tåsingeskolen Ledelsesorganisering, lederudvikling og organisationsudvikling Strategisk anvendelse af skolens økonomi med skarpt fokus på at opnå de nationale mål. På Tåsingeskolen arbejder vi professionelt, målrettet, vidensbaseret og systematisk indenfor alle de nævnte områder, hvilket over en årrække skal vise sig i form af bedre resultater bl.a. indenfor de 4 nationale operationelle mål: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Nærværende kvalitetsrapports resultatopgørelser og egenvurderinger bærer formentlig denne gang præg af, at Tåsingeskolen befinder sig i en massiv omstillings- og nyudviklingsperiode. I sådanne perioder må vi påregne et vist tempotab med deraf afledte svingende resultatpræstationer. Endvidere må det påregnes, at resultatopgørelsen af Tåsingeskolens resultater tæller både almenskolens og Centerafdelingens elever, hvilket bevirker, at vores forudsætninger for at vurdere rapportens talmateriale nuanceret, er vanskelig. Det er almindelig kendt og accepteret, at der i forhold til Centerafdelingens ca. 100 elever arbejdes med et relativt tidsaspekt, der anerkender en form for læringsforsinkelse hos den enkelte elev. Dette vil indvirke på Tåsingeskolens samlede resultatopgørelse for de enkelte årgange. Tåsingeskolens egenvurdering er, at resultatskabelsen i skoleåret 2013/14 er tilfredsstillende, men at der er plads til forbedringer. Med udrulningen af skolereformen skal resultaterne vise sig i løbet af et par år. Dog tænker vi, at skolereformens effekter tydeligst vil vise sig fra bunden (de yngste klasser) og lidt efter lidt udvikles til at omfatte hele Tåsingeskolens resultatniveau. Der går med andre ord nogle år, før vi kan se det fulde gennemslag på Tåsingeskolens samlede resultatniveau. 4

5 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER I Svendborg kommune er der ikke stillet krav til folkeskolerne om at udarbejde mål- og handleplaner på de 5 udpegede perspektiver: 1. Den åbne skole 2. Ledelse 3. Inkluderende læringsmiljøer 4. Læringsmiljø og trivsel 5. Digitalisering og medialisering Tåsingeskolen har derfor bl.a. valgt at arbejde med de 5 udpegede perspektiver på følgende måde: 1. Den åbne skole: Vi har afholdt en pædagogisk dag med personalet: Brainstorm om konkrete muligheder for at bringe læringen ud i verden og samtidig invitere den læringsrige verden ind på Tåsingeskolen. Produktet fra den pædagogiske dag bliver en professionelt udarbejdet mind-map (et værktøj) påtegnet alle de fremkomne muligheder. Etablering af formelt partnerskab med Svendborg Musikskole Indledende samarbejde med Svendborg Erhvervsskole om følgende områder: Tryghed i overgangen (brobygning), samarbejde om valgfag, fælles projektuger samt lærerfaglig udveksling (fokus på anvendelsesorienteret didaktik og pædagogik) Samarbejde med de lokale foreninger: Håndbold, badminton, fodbold, tennis, spejder, skydning, basket, gymnastik, dans oma. Projektsamarbejde med Lundby børnehave om overgangsarbejde: Førskolebørn flytter over i SFO ens lokaler og passes sammen med SFO-børnene morgen og eftermiddag. 2. Ledelse: Vi har arbejdet systematisk med at implementere Svendborg kommunes ledelsespolitik med særligt udgangspunkt i følgende: Viden og forståelse af værdibaseret ledelse: Bl.a. udformet 3 etiske værdier: ansvarlighed, ordentlighed og fordomsfrihed. Implementering af evidensbaseret skoleledelse (Vivian Robinson) Reformunderstøttende ledelsesorganisering/struktur: Ledelse på forskellige niveauer Ny forståelse af lederroller og opgaver: Afklaring af ledelsesrum samt dialog om krav og forventninger til den enkelte leder. Udvikling af nye lederkompetencer: bl.a. via systemisk lederuddannelse. 3. Inkluderende læringsmiljø: Organisering af ledelse meget tæt på inklusionsopgaven Kompetenceudvikling af de ansatte i metodiske tilgange til inklusionsarbejdet: Cooperative learning, relationskompetence og systemanalyse og pædagogik (=SP-samarbejdsmodel). Udvikling af støttestrukturer: inklusionsvejledning, konsultative interne møder (KIM-møder), tværfaglige møder, familieklasse, Sløjfen, Balancen og ansættelse af 2 socialpædagoger. 4. Læringsmiljø og trivsel: Klassetrivsel.dk: En IT-baseret afdækning af bl.a. klassens sociale miljø som lærerne anvender systematisk. SP-analyse: Metoden systemanalyse og pædagogik anvendes som teamets systematik til at diskutere klassens og den enkelte elevs trivsel og muligheder for læring Søljfeteamet (indskoling): Teamet består af lærere og pædagoger, der arbejder med de udfordringer som både enkeltelever og børnegrupper kan have. Sløjfen er symbolet for indsatsen, der handler om, at sløjfe børn eller grupper ud i en kort periode for at fjerne mistrivslen med henblik på snarlig tilbagevenden i klassen igen. Balanceteamet (udskoling): Balancen er symbolet på, at Tåsingeskolen skal hjælpe de unge med at holde balancen i deres skole- og ungeliv. Der er ansat en lærer og en socialpædagog. Cooperative learning (=CL): CL er en evident undervisningsmetodik der fokuserer rigtig meget på lærerens kompetente ledelse af klassen samt den anerkendende kommunikation bl.a. mellem eleverne. 5

6 5. Digitalisering og medialisering: Der er udarbejdet en central strategi for IT og medier på Tåsingeskolen Skolebestyrelsen har udarbejdet et princip for Digital dannelse på Tåsingeskolen Alle ansatte er blevet udstyret med en Ipad Der har været prioriteret udstrakt kompetenceudvikling af de ansatte Ressourcecentret har uddannet IT-vejledere og specialister, der både supporterer og understøtter den didaktiske og tekniske del af lærernes arbejde med IT og medier i undervisningen. Udover de 5 kommunalt udpegede perspektiver har Tåsingeskolen arbejdet med følgende 4 fokus områder: 1. Målrettet undervisning 2. Elevsamtalen i undervisningen 3. Forældresamarbejde 4. Lektiefaget Derudover har Tåsingeskolen et konstant fokus på, at al praksis skal vurderes i forhold til om det har effekt på Tåsingeskolens 5 bundlinjer: 1. Elevernes læring og trivsel 2. Elever og forældres tilfredshed med Tåsingeskolen 3. Arbejdspladsens Sociale Kapital 4. Lokalpolitikernes tilfredshed med Tåsingeskolen 5. Det strategiske økonomiforbrug, herunder røde og sorte tal 6

7 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Tåsingeskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2011/12 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Bemærk at der i ovenstående tabel indgår elever fra både Tåsingeskolens almenskole (706 elever) og Tåsingeskolens Centerafdeling (100 elever). Forudsætningen for at analysere ovenstående resultater skal derfor ses i det perspektiv, at det for en lang række elever i Centerafdelingen med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse gælder, at elevernes faglige udviklingsniveau oftest er forsinket væsentligt. Ved at går nærmere ind bag tallene i de nationale test er følgende gældende: For eleverne på 2. klassetrin i læsning fremgår det, at der i forhold til skoleåret 2012/13 er en forbedring på ca. 16% i de tre kategorier: Fremragende, Rigtig god og God tilsammen. Dette betegner skolen som meget tilfredsstillende. For eleverne på 4. klassetrin i læsning fremgår det, at der i forhold til skoleåret 2012/13 er en forbedring på ca. 0% i de tre kategorier: Fremragende, Rigtig god og God tilsammen. Dette betegner skolen som tilfredsstillende. For eleverne på 6. klassetrin i læsning fremgår det, at der i forhold til skoleåret 2012/13 er en et fald på ca. 8% i de tre kategorier: Fremragende, Rigtig god og God tilsammen. Dette betegner skolen som ikke tilfredsstillende. For eleverne på 8. klassetrin i læsning fremgår det, at der i forhold til skoleåret 2012/13 er en forbedring på ca. 64% i de tre kategorier: Fremragende, Rigtig god og God tilsammen. Dette betegner skolen som særdeles tilfredsstillende. For eleverne på 3. klassetrin i matematik fremgår det, at der i forhold til skoleåret 2012/13 er en fald på ca. 15% i de tre kategorier: Fremragende, Rigtig god og God tilsammen. Dette betegner skolen som ikke tilfredsstillende. For eleverne på 6. klassetrin i matematik fremgår det, at der i forhold til skoleåret 2012/13 er en forbedring på ca. 2% i de tre kategorier: Fremragende, Rigtig god og God tilsammen. Dette betegner skolen som tilfredsstillende Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Tåsingeskolen 7

8 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-1,7 1,7 4,3 7,2 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-16,6-5,3 1,9 5,3 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-8,8-4,5 3,1 5, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Bemærk at der i ovenstående tabel indgår elever fra både Tåsingeskolens almenskole (706 elever) og Tåsingeskolens Centerafdeling (100 elever). Forudsætningen for at analysere ovenstående resultater skal derfor ses i det perspektiv, at det for en lang række elever i Centerafdelingen med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse gælder, at elevernes faglige udviklingsniveau oftest er forsinket væsentligt. Se forgående tabel for kommentering Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Tåsingeskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-12,3-1,1-5,0-3,1 2,1 1, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Bemærk at der i ovenstående tabel indgår elever fra både Tåsingeskolens almenskole (706 elever) og Tåsingeskolens Centerafdeling (100 elever). Forudsætningen for at analysere ovenstående resultater skal derfor ses i det perspektiv, at det for en lang række elever i Centerafdelingen med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse gælder, at elevernes faglige udviklingsniveau oftest er forsinket væsentligt. Se tabel med det samlede resultat for kommentering Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test 8

9 Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Tåsingeskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Ja Nej Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Bemærk at der i ovenstående tabel indgår elever fra både Tåsingeskolens almenskole (706 elever) og Tåsingeskolens Centerafdeling (100 elever). Forudsætningen for at analysere ovenstående resultater skal derfor ses i det perspektiv, at det for en lang række elever i Centerafdelingen med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse gælder, at elevernes faglige udviklingsniveau oftest er forsinket væsentligt. For dansk læsning er følgende gældende: Tåsingeskolen betegner det som særdeles tilfredsstillende, at der er progression for 2., 6. og 8. klasserne. For 4. klasserne gælder, at det er nøjagtig samme procent af eleverne der klare sig fremragende, hvilket betegnes som tilfredsstillende. For matematik er følgende gældende: Tåsingeskolen betegner det som særdeles tilfredsstillende, at der er progression 6. klasserne. For 3. klasserne gælder, at det er nøjagtig samme procent af eleverne der klare sig fremragende, hvilket betegnes som tilfredsstillende Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Tåsingeskolen 4,0-1,4 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 0,4 27,9 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-2,4-4,1-3,3-0,3 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,6-0,8-0,4 11, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 9

10 Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Se forgående tabel for kommentering Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Tåsingeskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-1,4 2,1 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-4,0 0,0 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,4 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Se foregående samlede tabel for kommentering Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Tåsingeskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Bemærk at der i ovenstående tabel indgår elever fra både Tåsingeskolens almenskole (706 elever) og Tåsingeskolens Centerafdeling (100 elever). Forudsætningen for at analysere ovenstående resultater skal derfor ses i det perspektiv, at det for en lang række elever i Centerafdelingen med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse gælder, at elevernes faglige udviklingsniveau oftest er forsinket væsentligt. For dansk læsning er følgende gældende: Tåsingeskolen betegner det som særdeles tilfredsstillende, at der er et fald af elever der i 2., 4. og 8. klasserne klare sig mangelfuldt/ikke tilstrækkeligt. For 6. klasserne gælder, at det med en meget lille afvigelse er samme procent af eleverne der klare sig mangelfuldt/ikke tilstrækkeligt, hvilket betegnes som ikke tilfredsstillende. 10

11 For matematik er følgende gældende: Tåsingeskolen betegner det som ikke tilfredsstillende, at der er ikke er et fald i de elever der i 3. og 6. klasserne klare sig mangelfuldt/ikke tilstrækkeligt Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Tåsingeskolen -5,1-5,9 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 4,6-1,4 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-8,0 2,9 2,4 13,6 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,7-1,2 3,3 2, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Se forgående tabel for kommentering Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Tåsingeskolen 9,7 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 5,2 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 2,6 1,0 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 2,4 4, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Se forgående samlede tabel for kommentering. 11

12 12

13 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse, Tåsingeskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 97% 94% 97% 97% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tåsingeskolen betegner udviklingen som stabil og tilfredsstillende Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FSA i dansk, matematik og bundne prøvefag, Tåsingeskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 6,7 5,8 6,6 Skolen, 2012/13 7,3 6,7 7,2 Skolen, 2011/12 6,7 6,8 6,9 Kommunen, 2013/14 6,7 6,2 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tåsingeskolen betegner resultaterne ved afgangsprøverne i som ikke tilfredsstillende. Da der er tale om et fald i gennemsnit i dansk og matematik må det antages, at det ikke kan tilskrives helt særlige betragtninger ved prøverne, men at der er tale om en årgang, hvor det samlede faglige niveau ikke er på niveau med tidligere år. Det er interessant at se på den nationale test for denne årgang i forhold til læsning for 8. klasse. Her fremgår det tydeligt, at årgangen klarer sig mindre tilfredsstillende end normalt på Tåsingeskolen Karaktergennemsnit ved FSA fordelt på fag og køn, Tåsingeskolen 13

14 Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 6,2 7,2 6,6 5,0 6,6 6,6 Skolen, 2012/13 6,8 7,7 6,7 6,7 7,0 7,3 Skolen, 2011/12 6,2 7,3 6,9 6,7 6,6 7,2 Kommunen, 2013/14 6,0 7,3 6,6 5,7 6,4 6,9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Som det fremgår af tabellen falder Tåsingeskolen ikke markant ud i forhold til resten af kommunen. Det bemærkes naturligvis at pigerne klare sig generelt bedre end drengene, hvilket giver anledning til at se nærmere på denne problemstilling, da der ikke umiddelbart skulle være objektive grunde til denne markante forskel Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Tåsingeskolen Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 6,6 6,9 Skolen, 2012/13 7,2 6,9 Skolen, 2011/12 7,0 6,8 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Se forgående tabeller for kommentering Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Tåsingeskolen 14

15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 83% 97% 92% 98% 98% 95% 94% 93% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Udviklingen betegnes som stabil og tilfredsstillende, jf graf for antallet af elever der går til prøve i alle fag. 15

16 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Tåsingeskolen 3 måneder, måneder, % 26% 28% 28% 3 måneder, % 15 måneder, % 91% 15 måneder, % 15 måneder, % 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen er stabil og betegnes i forhold til kommunens resultater som tilfredsstillende Tåsingeskolen har stor fokus på overgangen til en ungdomsuddannelse i det forebyggende arbejde omkring ressourcecenteret, og derfor er ambitionen at alle elever på sigt overgår til en ungdomsuddannelse. Særligt psykisk sygdom eller massiv social belastning i miljøet omkring eleverne kan være en hindring for at nå de 100 procent. 16

17 5 INKLUSION 5.1 Antal elever, der modtager specialundervisning, Tåsingeskolen Antal elever Procent Skolen, 2013/ ,7% Skolen, 2012/ ,1% Skolen, 2011/ ,0% Kommunen, 2013/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Ovenstående tal udgør antallet af elever i Tåsingeskolens Centerafdeling - det korrekte tal er 100. Bemærk at tallet 94/100 er det samlede antal elever fra alle de kommuner der køber pladser i Centerafdelingen på Tåsingeskolen og er derfor ikke et udtryk for det antal pladser som Svendborg Kommune køber. 17

18 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Tåsingeskolen Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/ % 97% Skolen, 2012/ % 94% Skolen, 2011/ % 92% Kommunen, 2013/ % 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Bemærk at antallet af elever der optræder i ovenstående tabel er antallet af elever både i Tåsingeskolens almenskole og Tåsingeskolens Centerafdeling Bemærk at der i Centerafdelingen er en markant overrepræsentation af drenge, hvilket påvirker det samlede billede. 18

19 6.2 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Tåsingeskolen har ikke indberettet tal for kompetencedækning til LIS, idet skolen i skoleåret ikke anvendte TRIO. Generelt for Tåsingeskolen gælder det, at der i matematik er et markant antal lærere, der ikke har liniefag, hvilket skolen ikke finder tilfredsstillende, og derfor afventer skolen med stor begejstring den kommende liniefagsopgradering i bl.a. matematik. Oversigten ser således ud for skoleåret : Dansk 95% Engelsk %95 Matematik 90% Kristendom 30% Historie 70% Idræt 90% Natur&Teknik 60% Musik 100% Billedkunst 90% Tysk 100% Biologi 100% Geografi 100% Håndarbejde 100% Hjemkundskab 50% Sløjd 100% Fysik/kemi 100% 19

20 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 7.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Tåsingeskolen Inklusion 3,8 4,4 IT/digitalisering 3,6 4,2 Læring 3,6 3,8 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Tåsingeskolens vurdering af de kommunale indsatsområder beror på en vurdering fra skolens ledelsesteam. Når Tåsingeskolen generelt har placeret sig foran det samlede billede i Svendborg Kommune, er det Tåsingeskolens vurdering, at det skyldes at de tre områder har været lokale indsatsområder i 2,5 skoleår, og derfor er udviklingen på disse tre områder, i forhold til implementeringen til praksis, foran det generelle billede i kommunen. 20

21 7.2 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Tåsingeskolen Inklusion, samlet 3,8 4,4 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,6 4,3 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,8 4,4 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,0 4,5 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Gældende for hele arbejdet med inklusion henvises til den film der er lavet af Filmkompagniet, og som kan ses på skolens hjemmeside - Understøttende for arbejdet med inklusion er hele etableringen af skolens ressourcecenter som ligeledes er beskrevet på skolens hjemmeside, og som beror på skolens strategi for arbejdet med inkluderende læringsfællesskaber (inklusion). 21

22 7.3 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Tåsingeskolen IT/digitalisering, samlet 3,6 4,2 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 4,0 4,7 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,3 4,0 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,6 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Understøttende for skolens arbejde med IT/digitalisering henvises til skolens strategi for IT/digitalisering, der tydeligt beskriver alle de konkrete indsatser bl.a. indeholdende kompetenceudvikling for medarbejdere og ressourceteam, indkøbsstrategi for digitale lærermidler og vejledningshåndtering. Tåsingeskolen har gennem tre år investeret massivt i en kapacitetsopbygning af organisationens samlede mulighed for at understøtte BYOD (Bring You Own Device) gennem kompetenceudvikling af bl.a lærere, pædagoger og vejledere, samt indkøb af digitale værktøjer der understøtter digital læring. 22

23 7.4 Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Tåsingeskolen Læring, samlet 3,6 3,8 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,4 3,3 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,9 4,3 Faglige mål og synlig læring 3,4 3,7 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,8 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Tåsingeskolen har valgt målstyret undervisning som det overordnet tema for reformrealiseringen. Se hjemmesiden for udførlig beskrivelse af skolens reformrealisering. Der er bl.a. iværksat et gennemgribende kompetenceløft i 2014 i forhold til at kompetenceudvikle skolens lærere, pædagoger og ledere i forhold til at arbejde målrettet i alle arbejdsprocesser. Der er investeret i at understøtte et synligt læringsmiljø i forhold til tidligere år i udskolingen, idet denne afdeling ikke tidligere har været opdateret på det fysiske undervisningsmiljø. Skolens interne kompetenceudvikling har i skoleåret omhandlet et intensivt program bestående af kompetenceudvikling af relationskompetence, CL, og SP for alle medarbejdere. Denne kapacitetsopbygning er klart vurderet til at have stor indflydelse på skolens vurdering af et positivt trivselsmiljø blandt eleverne og ikke mindst har det haft en meget positivt indflydelse i forhold til at understøtte skolens strategi for inklusion. Skolens ledelse har arbejdet med en meget klar definering af arbejdsopgaverne således, at der nu er defineret klare opgaver for både skoleleder og de "elevcentreret" afdelingsledere, hvis primære opgave er at understøtte skolens lærere og pædagoger med at målrette undervisningen, således at alle skolens elever bliver den bedste udgave af dem selv - løftet af læring og trivsel. 23

24 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Når skolebestyrelsen overordnet iagttager Tåsingeskolens drift og udvikling, så ser vi en folkeskole der er rigtig godt med på alle områder. Måden hvorpå skoleårets nationale, kommunale og lokale intentioner, perspektiver og indsatsområder bliver forstået, oversat og udmøntet pa Tåsingeskolen ser for skolebestyrelsens perspektiv ud til at få en både positiv og synlig effekt på vores børns faglige, sociale og personlige udvikling. Som skolebestyrelse vil vi med andre ord ytre stor tilfredshed med Tåsingeskolens måde at arbejde indenfor og ud fra de givne rammebetingelser, som er centralt besluttet for Tåsingeskolens drift og udvikling. Nar vi skal udtale os om Tåsingeskolens resultater fremlagt i kvalitetsrapporten, så ser vi generelt svingende resultater. Taget i betragtning af at Centerafdelingens elever er medtaget i samme opgørelse, med de upræcisheder det kan bevirke, kan vi dog konstatere et tilfredsstillende resultatbillede. Skolebestyrelsen har dog en klar forventning om, at, med de udviklinger der pågår i folkeskolen generelt og i den grad også lokalt pa Tåsingeskolen, der de kommende år vil ske en progression i positiv retning på resultatniveauet. I forhold til dette års kvalitetsrapport ma vi konstatere at trivselsmålingen er fraværende. For at skabe et mere fyldestgørende og nuanceret billede af Tåsingeskolens kvalitet (resultatpræstationer) ser skolebestyrelsen meget frem til, at den nationale trivselsmåling fremover medtages i kvalitetsrapporten, idet det vil vise et mere retvisende helhedsbillede af niveauerne for vores børns læring og trivsel på Tåsingeskolen. 24

25 Tåsingeskolen Svendborg Kommune 1