Efterskolens sociale ansvar! Efterskoleforeningens pixi-udgave
|
|
- Cecilie Mogensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Efterskolens sociale ansvar! Efterskoleforeningens pixi-udgave
2 Pixi-udgave af Efterskolens sociale ansvar! Udgivet af Efterskoleforeningen juli 2012 Foto: Peter Klode.
3 Efterskolens sociale ansvar! 3 Indledning Hvis Ida startede på efterskole for 20 år siden, ville de fleste have tænkt: - Hvad er der galt med Ida? Hvad er der galt med hendes familie? Dengang var efterskole for dem, der havde det svært, enten i skolen eller derhjemme. Sådan er det imidlertid ikke længere. I dag er efterskolerne i lige så høj grad et tilbud til de ressourcestærke unge, og der er de sidste tyve år sket en stor ændring i elevsammensætning og undervisningstilbud. Men det er vigtigt ikke at glemme, at der stadig er mange efterskoleelever, der både socialt og fagligt har det svært, og som giver store udfordringer, mens de går på skolen. Efterskolens kostskolepædagogiske miljø giver imidlertid nogle særlige relationsmæssige muligheder, der bidrager til at skabe sociale og uddannelsesmæssige mønsterbrydere. Efterskoleforeningen har derfor særligt fokus på, hvordan skoleformen og de enkelte skoler også fremover påtager sig et socialt ansvar. Efterskoleforeningens udvalg for socialt ansvar udgav i januar 2012 rapporten Efterskolens sociale ansvar!. Denne pixiudgave af rapporten vil gennemgå hovedkonklusionerne og afslutningsvis gøre opmærksom på det kommunale partnerskabsprojekt. På vegne af Efterskoleforeningen Sophus Bang Nielsen Sekretariatsleder
4 4 Efterskolens sociale ansvar! Rapport fra udvalget for socialt ansvar Rapporten 1 er blevet til på baggrund af en række rundbordssamtaler om Efterskolens rolle i fremtidens konkurrencesamfund med et udvalg bestående af personer, der enten kender efterskolen indefra eller beskæftiger sig med uddannelsesog samfundsforhold. Vicedirektør Bjarne Lundager Jensen, DEA, har ledet udvalget. Udvalget har især fokuseret på, hvordan efterskolen kan bidrage til, at også ressourcesvage 2 elever får et løft, og om der er behov for i højere grad at tilskynde skolerne til at påtage sig et socialt ansvar. Udvalget foreslår en fripladsordning, rettet mod den enkelte elev, der gør det muligt for ressourcesvage unge at vælge et efter- skoleophold, et socialt taxameter, rettet mod efterskolen, for at styrke skolernes økonomiske muligheder for relevante tiltag i forhold til ressourcesvage elever, en udviklingspulje, rettet mod efterskolen, der muliggør udvikling af pædagogiske og faglige tiltag med det formål at fremme mønsterbrud / overgang til ungdomsuddannelse blandt ressourcesvage unge. Der har været særlig opmærksom på risikoen for, at der indenfor skoleformen opstod en polarisering mellem efterskoletilbud forbeholdt privilegerede samfundsgrupper og tilbud præget af socialpædagogisk opbevaring end undervisning og samvær. Fripladsordningen gør det økonomisk overkommeligt for ressourcesvage familier at vælge mellem alle efterskoler, uanset skolernes skolepengeniveau. Det sociale taxameter giver dels skolerne en økonomisk tilskyndelse til at optage ressourcesvage elever, dels et økonomisk tilskud til at etablere relevante tilbud for disse elever. Udviklingspuljen skal bidrage til nytænkning og afprøvning af en mangfoldighed af indsatser og til udveksling af erfaringer, både indenfor skoleformen og udadtil. 1 Rapporten inklusiv udførlig statistik om efterskolen kan hentes på 2 Udvalget har valgt terminologien ressourcesvag ud fra betragtninger om, hvad der lader sig omsætte i objektive forskelle, der kan danne basis for for eksempel et socialt taxameter. Andre udtryk, for eksempel udsatte unge eller sårbare unge, fokuserer mere på de unges relationer og trivsel. Finansiering af forslagene ikke råd til at lade være Udvalget foreslår, at finansiering af forslaget om en fripladsordning og af det sociale taxameter sker ved, at efterskolesektoren tilføres ekstra statslige midler til disse formål. Desuden foreslår udvalget, at udviklingspuljen finansieres af omstillingsreserverne (altså ved øremærket reduktion i skolernes driftstilskud). De personlige og samfundsmæssige omkostninger, ved at ressourcesvage unge ikke som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse, er så store, at konkurrencesamfundet ganske enkelt ikke har råd til at undlade at afsætte de nødvendige midler.
5 Efterskolens sociale ansvar! 5 Samfundsmæssige udfordringer Der er op imod 20 procent af en ungdomsårgang, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse i Danmark. Vi oplever et samfund med en stigende polarisering med på den ene side de ressourcestærke unge, der går i gymnasiet, og på den anden side en voksende gruppe af ressourcesvage unge, der på grund af faglige, psykiske og sociale årsager falder fra især erhvervsuddannelserne. Det nuværende tilskudssystem på efterskoleområdet tilskynder kun skolerne til at påtage sig et socialt ansvar i forhold til unge med anden etnisk herkomst og unge med specialundervisningsbehov. Men netop dette øremærkede ekstra tilskud og stipendieordningen har hjulpet mange nydanske unge i gang med et efterskoleophold. Udvalgets forslag er et oplæg til, at alle efterskoler skal have et økonomisk incitament til at påtage sig opgaven med at løfte ressourcesvage unge. De skal derfor have de nødvendige ekstra ressourcer til at iværksætte tiltag til løsning af denne opgave. Målgruppen for indsatsen De risikotruede unge, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller er faldet fra en sådan, har en række fælles socioøkonomiske karakteristika, såsom: De ressourcesvage unge udgør en broget gruppe med forskelligartede behov for støtte og pædagogisk tilgang, hvis de skal kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Efterskolen kan selvsagt ikke løse alle problemer for de unge, men efterskolens kombination af undervisning og samvær er et tilbud om en uddannelse, der virker. Det giver øget selvværd og faglige forudsætninger, så flere unge kan lykkes med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er forskningsmæssigt belæg for, at efterskolerne bidrager til mønsterbrud, og at procenten af efterskoleelever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er væsentligt højere end for elever, der ikke har været på efterskole. Udvalget vurderer, at kombinationen af efterskolernes særlige pædagogiske miljø og økonomisk og personlig støtte til de ressourcesvage kan bidrage til at løfte flere unge, så de kommer godt i gang med en ungdomsuddannelse. Faglige problemstillinger (svage læsefærdigheder) Ringe faglig selvvurdering Dårlige skoleerfaringer Ringe(re) forældrekontakt Opvokset i eneforsørgerfamilier Mange har desuden en form for handicap. Det er således tydeligt, at der stadig er en klar sammenhæng mellem elevernes sociale baggrund og risikoen for ikke at komme videre i uddannelsessystemet. Socialt taxameter En vigtig del af udvalgets forslag er, at der indføres et socialt taxameter for efterskoleelever, der opfylder bestemte objektivt konstaterbare betingelser. Et socialt taxameter vil kunne medfinansiere og dermed forstærke skolernes muligheder for at iværksætte tiltag overfor socialt truede elever, både med henblik på fastholdelse i efterskoleforløbet og som bedst mulig forberedelse til ungdomsuddannelse. Der vil kunne sættes ind med en kombination af tiltag rettet mod den enkelte elev, og tiltag for at skabe et socialt netværk. Derved skabes rammer for at øge mangfoldigheden af elever på efterskolerne, og det vil give flere unge en mulighed for at blive mønsterbrydere.
6 6 Efterskolens sociale ansvar! Objektive kriterier såsom forældrenes civilstand, uddannelse, etnicitet og økonomi m.v. giver langt fra en præcis forudsigelse af unges uddannelses- og livsforløb. Ideelt set skal man også inddrage bl.a. kulturelle og psykologiske faktorer. Til gengæld giver de objektivt konstaterbare kriterier mulighed for at tilrettelægge en relativ enkel og ubureaukratisk administration.
7 Efterskolens sociale ansvar! 7 Udformning af socialt taxameter Statistisk set viser undersøgelser om uddannelsesforløb og effekten af den såkaldte sociale arv, at følgende forhold har stor betydning for de unges uddannelses- og livsforløb: Barn af enlige forældre Børn med anden herkomst end dansk Uddannelsesniveau for familien er grundskolen eller uoplyst Arbejdsmarkedstilknytning for familien er ledig eller uden for arbejdsstyrken Indkomstniveau for familien ligger lavere end p10 for bopælskommunen. Andre kriterier for eksempel familiens kontakt med sociale myndigheder eller anvendelse af forskellige former for medicin er givetvis også af betydning og objektivt konstaterbare, men sådanne kriterier forudsætter en mere dyneløftende administrativ tilgang. Kriterier som køn foreslås ikke inddraget, da eventuelle effekter kan reguleres pædagogisk. Oprettelse af en udviklingspulje Efterskoleforeningen har som indsatsområde, at efterskolerne påtager sig et større socialt ansvar igennem intensivering af interpersonel kontakt og vejledning. Forskningsprojektet Dannelse der virker efterskolens pædagogik dokumenterer hvilke muligheder, efterskolens særlige pædagogiske miljø tilbyder dannelsesmæssigt for den enkelte unge og i forhold til samfundet. Projektet påpeger efterskolens betydning både socialt og læringsmæssigt. Både de unges indbyrdes relationer og de unges forhold til skolernes ansatte er relevant i forståelsen af, hvilke muligheder skoleformen har, når mønsterbrud skal skabes.
8 8 Efterskolens sociale ansvar! Erfaringerne fra projekter med ressourcesvage unge på efterskole har sat fokus på efterskolernes mulighed for at bidrage positivt, men også på behovet for yderligere vejledning og udviklingsarbejde under samme tema. Lige nu er der iværksat et forsøgsprojekt i et samarbejde mellem efterskoler og en kommunal socialforvaltning om mønsterbrud for ressoucesvage unge, blandt andet med fokus på mentorordning. Der er også en særlig indsats for at etablere tilbud til ikkeuddannelsesparate. Endvidere har der været stor tilslutning til et kompetenceudviklingsprojekt, hvor man ved relationsarbejde styrker medarbejdernes arbejde med ressourcesvage unge. Vejledningsprojekterne viser desuden, hvordan efterskolen har særlige muligheder for personlig vejledning, og betydningen af at integrere og systematisere vejledningen, samt inddragelse af forældrene skal understreges her. Forslag om udviklingspuljer til Udvikling af efterskolens undervisningstilbud Udvikling af efterskolens vejledningstilbud Udvikling af efterskolens samarbejdsrelationer Udvikling af efterskolens organisering af sociale tiltag Evaluering og formidling Det forudsættes, at effekten af projekterne evalueres, og at erfaringerne best practice formidles på Efterskoleforeningens hjemmeside og for eksempel i netværk. Tilskud ydes til projektering og planlægning (timer til frikøb og i begrænset omfang inddragelse af ekstern konsulentbistand) og til gennemførelse, evaluering og formidling af projektet.
9 Efterskolens sociale ansvar! 9
10 10 Efterskolens sociale ansvar! Partnerskab mellem efterskoler og kommuner om indsatsen for sårbare og udsatte unge Efterskoleforeningen har, baseret på erfaringer fra pilotprojekter i samarbejde med repræsentanter for kommuner, opstillet en række punkter til afklaring i forbindelse med et sådant partnerskab. Vigtigt for samarbejdet er: At efterskolen formulerer en inklusionspolitik, og at kommunen formulerer en politik omkring inddragelse af efterskoler. At det klart præciseres hvilke elever den enkelte efterskole har kompetencer til at gøre en indsats for, og at kommunerne inddrager de unge og deres forældre i valg af efterskole. At der etableres en tillidsfuld udveksling af informationer forud for og under efterskoleopholdet. At økonomiske rammer og eventuelle særaftaler mentor o.l. er på plads, før opholdet starter. At forvaltning og efterskole netværker til gavn for eleven. At der er klare procedurer omkring opfølgning, frafaldsforebyggelse og udslusning, herunder ikke mindst inddragelse af UU. At der afsættes ressourcer til intern og fælles evaluering. Læs mere om oplægget til partnerskab, og om efterskoleforeningens øvrige indsats for at forbedre indsatsen for sårbare og udsatte unge på
11 Efterskolens sociale ansvar! 11 Kontaktoplysninger Sophus Bang Nielsen Sekretariatsleder i Efterskoleforeningen Direkte Mobil sbn@efterskoleforeningen.dk
12
Efterskolens sociale ansvar! Rapport fra udvalget for socialt ansvar
Efterskolens sociale ansvar! Rapport fra udvalget for socialt ansvar Udgivet af Efterskoleforeningen januar 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Forord... 4 1. Fremtidens efterskoleform...
Læs mereHvor kan jeg søge yderligere information?
Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium
Læs mereHele Danmarks. efterskole
Hele Danmarks efterskole Udgivet af Efterskoleforeningen 2015 Hele Danmarks efterskole Efterskolen er en succes. Antallet af efterskoleelever er steget de seneste år, og aldrig har der været så mange forskellige
Læs mereVejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler
Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Forår 2018 Efterskoleforeningen administrerer på vegne af Undervisningsministeriet en årlig pulje til forsøgsog udviklingsarbejde
Læs mereAllu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.
Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har
Læs mereAnalyse af tilskudsordningernes udvikling
Analyse af tilskudsordningernes udvikling Efterskoleforeningens årsmøde 2012 vedtog, at styrelsen til årsmødet 2013 skal fremlægge en analyse af tilskudsordningernes udvikling de seneste år med henblik
Læs mereSeminar for bestyrelsesformænd og næstformænd 2018
Seminar for bestyrelsesformænd og næstformænd 2018 Bestyrelsen Karsten Suhr Bo Mehl Jørgensen Allan Corfitsen Carina Dyekjær Finseth Hans Myhrmann Sven Jensen Dan Ingemann Jensen Maja Faust Rasmussen Crilles
Læs mereGør fleksuddannelsen mere fleksibel
Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereUngdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse
Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende
Læs mereUndersøgelse af overgange fra efterskolens 10. klasse til ungdomsuddannelse
Undersøgelse af overgange fra efterskolens 10. klasse til ungdomsuddannelse 2 Efterskolerne arbejder målrettet med overgange til erhvervsuddannelse For få unge vælger at tage en erhvervsuddannelse. Ambitionen
Læs mereVejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler
Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Forår 2019 Efterskoleforeningen administrerer på vegne af Undervisningsministeriet en årlig pulje til forsøgsog udviklingsarbejde
Læs mere10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge. Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018
10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018 Forord ved Efterskoleforeningen Denne analyse viser, at 10. klasse øger sandsynligheden
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereHvad sker der politisk for tiden?
FGA-konference 2018 Hvad sker der politisk for tiden? Økonomien Koblingsprocent Afsnøringer Friplads Frihedspakke til frie grundskoler 1 2 3 Administrative fællesskaber Fælles ledelse Afdelinger / filialer
Læs mereBilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet
Læs mereEvaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune
Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereIDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE
IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige
Læs mereFaxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Om kvalitetsstandarder En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til
Læs mereHVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET
HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET 2013-2016 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDFORDRINGER BEHOV HVAD? VISION AFGRÆNSNING HVEM? MÅLGRUPPER UDGANGSPUNKT HVORDAN?
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereNotat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen
Notat 22. august 2016 Sagsbeh.:LHJ J.nr.: 00.22.04-A30-7-14 Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Børne- og Ungestaben På baggrund af drøftelserne i Mønsterbryderudvalget
Læs mereDet ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen
Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren
Læs mereHvordan bruger kommunerne socioøkonomiske fordelingsmodeller på daginstitutionsområdet? Resultater fra to undersøgelser
Hvordan bruger kommunerne socioøkonomiske fordelingsmodeller på daginstitutionsområdet? Resultater fra to undersøgelser Fokus på kommunernes praksis 2 En stor del af de kommunale serviceudgifter bruges
Læs mereDA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015
Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden
Læs mereDebatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig
1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får
Læs mereSocial Frivilligpolitik
Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld
Læs mereEffekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017
Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs merePROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING
PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder
Læs mereForslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og
Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereIntegration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013
Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereIntegration. - plads til forskellighed
Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;
Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne
Læs merepå unges uddannelse og
Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Tillæg til Efterskolen nr. 4 2008 Capacent Epinion September 2008 04indstik.indd 1 03/10/08 9:14:27 1. Et efterskoleophold kan knække effekten
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereVarde Kommunes Rusmiddelstrategi
Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale
Læs mereUdmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2
Læs mereUdkast til Partnerskabsaftale. mellem
Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereUNGDOMSUDDANNELSER Bred indsats skal få unge på skolebænken Af Ivan Mynster Fredag den 10. februar 2017
UNGDOMSUDDANNELSER Bred indsats skal få unge på skolebænken Af Ivan Mynster Fredag den 10. februar 2017 Del: Der skal tages en række forskellige midler i brug, hvis flere unge skal i gang med og fastholde
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår
Læs mereFrafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?
IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereIntegrationspolitik. Furesø Kommune
Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereUdsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA,
Udsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA, ktj@dea.nu Baggrund Stor samfundsmæssig udfordring, at en betydelig gruppe af unge aldrig
Læs mereIndstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over
Læs mereEvaluering af uddannelsesindsatsen
Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst
Læs mereVejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner
Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereBilag om produktionsskoler 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereEfterskoler og uddannelsesmobilitet: Et. uudnyttet potentiale? Vejlederkonference. 17. september 2012
Efterskoler og uddannelsesmobilitet: Et uudnyttet potentiale? Vejlederkonference 17. september 2012 Hvorfor fokus på uddannelsesmobilitet? Færre og færre jobs til ufaglærte Højere uddannelse = større livstidsindkomst,
Læs mereNordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark
Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereHåndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med
Læs mereCenter for Skole og Uddannelse Politisk Dialog
Center for Skole og Uddannelse Politisk Dialog Center for Skole og Uddannelse består af: Skole og SFO Klubber Specialundervisning: Sporet samt gruppeordninger på skolerne Ungdomsskole Musikskolen Pædagogisk
Læs mereAfslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen NOTAT Dato: 26-11-2007 Sagsnr.: 2007-40002 Dok.nr.: 2007-441804 Bilag 1 Rammer for ressourcecenter på ydre Nørrebro Borgerrepræsentationen
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs merePunkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni
Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune
Læs mereÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereStatistik til kommunal planlægning 2.a Børn og unge i kommunen
Statistik til kommunal planlægning 2.a Børn og unge i kommunen v/anette Nymand Rasmussen og Ole Schnor Ressourcer i kommunerne Hvem har behovet? Børn/elevers sociale baggrund Tidligere anvendte kriterier
Læs mereDenne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte
Denne Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier Barrierer - Støtte Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Vurdering af uddannelsesparathed... 4 Elevens faglige forudsætninger:... 4 Elevens personlige forudsætninger:...
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereBØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET
BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Jens-Peter Thomsen, seniorforsker, SFI SFI-konference 7. november 2016: Uddannelse og udsathed 06-11-2016 1 UDDANNELSE en stensikker investering!
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mereElever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen
Elever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen 3. juli 2018 Baggrund Uddannelsesparathedsvurderingerne er iværksat med det formål at give skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) mulighed
Læs mereØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL
ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereHvad karakteriserer de gode skoler?
Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode
Læs mereSTATUSRAPPORT FOR PULJEN:
STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen
Læs mere