Epilepsi EPILEPSI. Jesper Erdal
|
|
- Erik Sommer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1035 Epilepsi Jesper Erdal Anfald med forbigående tab af bevidstheden er hyppige. Hvornår er det epilepsi? Den første af en serie på fem artikler om epilepsi giver en generel introduktion til emnet. En grundig anfaldsanamnese er det vigtigste diagnostiske tiltag. EEG kan ikke benyttes som»screeningsundersøgelse«. De hyppigste differentialdiagnoser er synkoper og psykogene anfald. BIOGRAFI: Forfatter har siden 2005 været overlæge ved Epilepsiklinikken på Rigshospitalet. Han arbejder med udredning og behandling af patienter med epilepsi og selektion af patienter mhp. epilepsikirurgi. FORFATTERS ADRESSE: Epilepsiklinikken, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Hvad er epilepsi? Epilepsi er fællesbetegnelsen for en tendens til gentagne uprovokerede epileptiske anfald. Et epileptisk anfald er en episode, der er forårsaget af en abnorm aktivitet af grupper af neuroner i cortex. Gentagne betyder, at der skal have været mindst 2 anfald, før man kan stille diagnosen epilepsi. Undtagelsen er tilstande, hvor man erfaringsmæssigt ved, at risikoen for nye anfald er stor f.eks. ved hjernetumorer. Uprovokerede betyder, at anfald udløst af f.eks. abstinenser ikke er epilepsi. Epileptiske anfald observeres sjældent af lægen, og det kan kun undtagelsesvis dokumenteres, at anfald skyldes abnorm aktivitet af grupper af neuroner i cortex. Derfor stilles diagnosen oftest på en retrospektiv vurdering af, om anfaldssymptomerne og -beskrivelsen er typisk for epileptiske anfald. Hvor mange har epilepsi? Med udgangspunkt i Landspatientregisteret har man i en ny undersøgelse (1) påvist, at incidensraten for epilepsi i Danmark er 83,3 pr , og femårsprævalensen er 0,57%, svarende til at: Ca personer årligt får stillet diagnosen epilepsi. Ca personer har epilepsi. Børn og ældre får hyppigere epilepsi (Fig. 1) og incidensen blandt ældre (> 60 år) er øget gennem de senere år. I udviklings-
2 1036 EPILEPSI Incidensen af epilepsi (per personår) Prævalensen af epilepsi (procent) Kvinder Alder (år) Mænd Den alders- og kønsspecifikke incidens af epilepsi i Danmark. Opgørelsen bygger på personer født i Danmark og fulgt op mhp. udvikling af epilepsi mellem 1995 og 2002 og inkluderer som udviklede epilepsi. Incidensen udtrykker antallet af nye tilfælde per personår Kvinder Alder (år) Mænd Femårs prævalensen af epilepsi i Danmark. Opgørelsen bygger på personer født i Danmark og med bopæl i Danmark den 31. december 1999 og inkluderer diagnosticeret med epilepsi mellem 1995 og Prævalensen udtrykker andelen af personer med diagnosen epilepsi inden for disse 5 år. Fig. 1. Reprinted from Epilepsy Res. Vol. 76/1 Incidence and prevalence of epilepsy in Denmark: 60-5 Copyright 2007 with permission from Elsevier. lande er epilepsi hyppigere, og WHO har estimeret (2), at: Globalt har ca. 50 millioner personer epilepsi. 1% af verdens sygdomsbyrde skyldes epilepsi. 80% af sygdomsbyrden er i udviklingslande. I nogle områder får op til 90% af patienterne ingen behandling. Ætiologi og prognose ÆTIOLOGI Epilepsi er en heterogen gruppe af sygdomme med mange forskellige ætiologier. Ældre studier beskriver, at der ikke findes nogen sikker ætiologi i to tredjedele af tilfældene (3). Det formodes, at en del af disse tilfælde er genetisk betingede. Af den tredjedel, hvor der findes en ætiologi (symptomatisk epilepsi), udgør følger efter apoplexia cerebri og tumor cerebri de hyppigste årsager. Blandt ældre er apopleksi årsag til ca. halvdelen af nye tilfælde. Brugen af nye undersøgelsesmetoder særlig magnetisk resonans (MR)-skanning har dog medført, at der nu opdages langt flere sygdomsudløsende cerebrale forandringer: kortikale malformationer, tumorer, vaskulære malformationer, hippokampal sklerose etc. Der er fundet flere monogene epilepsier, hvor hovedparten interessant nok er mutationer i gener, der koder for ionkanaler. PROGNOSE Epilepsi har en langt bedre prognose, end de fleste tror. Ca. to tredjedele bliver an-
3 1037 Fig. 2. Partielle anfald udgår fra en del af cortex og giver anfaldssymptomer svarende til funktionen af den gruppe af neuroner, der er involveret. I nogle tilfælde udvikler et partielt anfald sig til et sekundært generaliseret tonisk-klonisk krampeanfald. Figur: Jesper Erdal. faldsfri på medicinsk behandling, og på længere sigt remitterer sygdommen helt hos en tredjedel til halvdelen. Studier af ubehandlede patienter i udviklingslande og af patienter, der randomiseres til tidlig eller sen behandling (4) har vist, at den medicinske behandling eller mangel på samme ikke ændrer prognosen. Der er således, som ved så mange andre sygdomme, tale om symptomatisk behandling. Prognosen for den enkelte patient afhænger af ætiologien og epilepsitypen/ syndromet. Epilepsipatienter har en øget mortalitet som følge af alvorlige tilgrundliggende sygdomme, ulykker, selvmord og pludselig uventet død (SUDEP: sudden unexplained death in epilepsy). Årsagen til sidstnævnte er uafklaret, men menes at være hjerterytmeforstyrrelser og centralt betinget apnø oftest udløst af et epileptisk anfald. Risikofaktorer for SUDEP er først og fremmest ukontrolleret epilepsi. Forekomsten af SUDEP blandt epilepsipopulationen er ca. 1/3.000 patienter pr. år, men den er så høj som ca. 1/100 patienter pr. år for dem, der har svær medikamentel intraktabel epilepsi og er blevet henvist til epilepsikirurgi (5). Fig. 3. Ved generaliserede anfald er der bilateral synkron abnorm aktivitet af neuroner i cortex. Figur: Jesper Erdal.
4 1038 EPILEPSI Anfald og syndromer Epileptiske anfald opdeles i 3 hovedgrupper: Partielle anfald, der begynder lokalt i en del af hjernen (Fig. 2). Generaliserede anfald, der begynder bilateralt synkront i hjernen (Fig. 3). Uklassificerbare anfald. Hovedgrupperne underopdeles i en lang række anfaldstyper afhængig af bevidsthedspåvirkning og anfaldssymptomer (6). Det ligger uden for denne artikels fokus at beskrive denne underopdeling. På baggrund af anfaldstyper, formodet ætiologi, debutalder, EEG og prognose er der beskrevet ca. 40 epileptiske syndromer. Hvis en patient kan diagnosticeres med et epilepsisyndrom, vil lægen ofte være i stand til at give bedre rådgivning og behandling. Hvordan stilles diagnosen? For en mekaniker eller en tekniker er det ofte et mareridt at finde årsagen til»periodiske fejl«. Ligeledes kan det være vanskeligt at diagnosticere årsagen til anfald. Selve anfaldene observeres yderst sjældent af fagpersoner, patienten selv er ofte bevidsthedspåvirket, og eventuelle vidner er forskrækkede. Ikke desto mindre bygger epilepsidiagnosen i langt de fleste tilfælde på informationerne fra vidner og patienten selv. Det er derfor af allerstørste vigtighed, at denne beskrivelse bliver så detaljeret som mulig. Samt at lægen kender karakteristika ved epileptiske anfald såvel som anfald af andre årsager. Derfor anbefales det, at epilepsidiagnosen stilles af en læge med interesse for og viden om epilepsi. Ofte vil det være nødvendigt at underbygge den kliniske mistanke med parakliniske undersøgelser i form af EEG og andre undersøgelser. EEG OG VIDEO-EEG Epileptiske anfald er, som ovenfor beskrevet, forårsaget af abnorm aktivitet af grupper af neuroner. Asymptomatisk, abnorm aktivitet forekommer langt hyppigere end anfald og kan registreres som»paroksystiske forandringer«ved EEG. Det er dog kun 20 50% af patienterne med epilepsi, der har paroksystiske forandringer i deres første EEG. Ved gentagne EEG er findes der paroksystisk aktivitet hos ca. 80% af patienterne med epilepsi EEG-forandringer ses ikke sjældent hos personer med anden neurologisk eller psykiatrisk sygdom. EEG kan derfor ikke benyttes som»screeningsundersøgelse«for epilepsi. EEG kan benyttes til at underbygge en klinisk mistanke om epilepsi og har desuden væsentlig vægt ved epilepsisyndromdiagnostik (7). Hvis der er tvivl om diagnosen og relativt hyppige anfald, kan der foretages video- EEG under indlæggelse. Dette er en ressourcetung, men meget effektiv undersøgelse til diagnosticering af anfald. Video-EEG foretages på flere epilepsiklinikker i Danmark. CEREBRAL BILLEDDIAGNOSTIK Epilepsi kan skyldes en strukturel forandring i hjernen og kan være første tegn på f.eks. en hjernetumor. Flere undersøgelser har vist, at MR-skanninger har højere sensitivitet og specificitet end CT mht. klinisk relevante strukturelle forandringer. Ved epilepsi med fokale eller uafklarede anfald bør der derfor foretages MR-skanning af hjernen (8). I praksis
5 Synkoper 2. Bevægeforstyrrelser 3. Nonepileptisk myoklonus 4. Startle 5. Migræne 6. Affektanfald hos børn 7. Cerebrovaskulær sygdom 8. Søvnforstyrrelser 9. Toksisk-metaboliske forstyrrelser 10. Psykogene og psykiatriske tilstande 11. Andre a. drop attacks b. transient global amnesi c. paroksystiske anfald ved demyeliniserende sklerose Fig. 4. Differentialdiagnoser til epilepsi. Fig. 5. Bidsår i den laterale tungekant tyder på, at der har været tale om et generaliseret tonisk-klonisk krampeanfald. Foto: Jesper Erdal. betyder det, at de fleste, der får epilepsi i voksenalderen, bør have foretage MRskanning af hjernen, medmindre de har en kendt CNS-læsion. Differentialdiagnoser Anfald med forbigående tab af bevidstheden er hyppige. Opgørelser fra udlandet viser, at sådanne anfald er årsag til 3 5% af alle skadestuehenvendelser og 1 2% af alle hospitalsindlæggelser. Der er en række sygdomme med forbigående symptomer, der kan forveksles med epileptiske anfald. En række af disse sygdomme er vist i Tabel 1. De hyppigste differentialdiagnoser til epilepsi er synkoper og psykogene anfald. EPILEPSI ER OVERDIAGNOSTICERET Adskillige undersøgelser har vist, at epilepsi er overdiagnosticeret. I et område i England reevaluerede man samtlige patienter, der havde fået diagnosen epilepsi. Man fandt, at 23% ikke havde epilepsi, og at diagnosen var tvivlsom hos yderligere 12%. Tilsvarende viste en metaundersøgelser af studier, hvor man reevaluerede epilepsidiagnosen hos i alt 744 patienter med formodede intraktable epileptiske anfald, at 35% ikke havde epilepsi. På Epilepsihospitalet i Dianalund fandt man, at 30% af de børn, der blev henvist med diagnosen epilepsi, ikke havde denne sygdom (9). Epilepsi fejldiagnosticeres langt sjældnere som anden sygdom, f.eks. synkoper. Der er ingen symptomer, der er patognomoniske for hverken epilepsi, synkoper eller psykogene anfald, men ved en grundig anfaldsanamnese kan man i mange tilfælde differentiere mellem disse anfaldstyper. KONVULSIVE SYNKOPER Den klassiske beskrivelse af en synkope er en episode med sekunder varende bevidstheds- og tonustab. Undersøgelser har imidlertid vist, at op til 90% af synkoper er ledsaget af myoklonier og andre ufrivillige bevægelser, der kan forveksles med epileptiske anfald (10). Synkoper fejldiagnosticeres derfor ikke sjældent som epilepsi (11). Synkoper kan være ukarakteristiske og have:
6 1040 EPILEPSI meget korte prodromalsymptomer bevidsthedstab >1 minut efterfølgende konfusion og almene symptomer 90% ledsages af motoriske fænomener som myoklonier, øjendrejning, hoveddrejning, formålsløse bevægelser etc. Manglende cyanose under kramper. Målbevidste bevægelser. Ophør af anfald ved beroligende indgriben. Det er dog vigtigt at fastslå, at ingen af ovennævnte fund er patognomoniske. Efter et anfald er et bidsår i den laterale tungekant det fund, der mest konsistent er et tegn på et epileptisk generaliseret tonisk-klonisk krampeanfald (Fig. 5). PSYKOGENE ANFALD Psykogene anfald er en hyppig og ofte vanskellig differentialdiagnose til epilepsi (12). Personer med psykogene anfald har ofte ingen anden iøjnefaldende psykopatologi. Psykogene anfald kan manifestere sig på mange forskellige måder: dramatiske asynkrone bevægelser af ekstremiteter, truncus og hoved tonisk stivnen med tremor opistotonus tilsyneladende atoniske anfald. Vidner til sådanne anfald beskriver oftest blot»kramper«, og det kan derfor være gavnligt at bede vidnet om at vise, hvordan»krampen«så ud. De vigtigste tegn, der adskiller et psykogent anfald fra et epileptisk anfald, er: Længden af anfald (epileptiske anfald varer sjældent over to minutter, psykogene gør ofte). Lukkede/sammenknebne øjne (øjnene er oftest åbne under epileptiske anfald, lukkede under psykogene anfald). Modstand mod forsøg på øjenåbning. Sammenfatning Epilepsi er en hyppig sygdom med mange forskellige ætiologier. Epileptiske anfald har mange forskellige udformninger, men ofte med karakteristiske elementer. Andre typer anfald fejldiagnosticeres ofte som epilepsi. De fleste patienter bliver anfaldsfri på behandlingen, og for en ikke ringe del remitterer sygdommen helt. Hos patienter med fortsat behov for behandling medfører både den tilgrundliggende årsag til sygdommen, de fortsatte anfald og den antiepileptiske behandling en række negative følgevirkninger. Disse vil blive beskrevet i de følgende temaartikler om epilepsi. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Christensen J, Vestergaard M, Pedersen M et al. Incidence and prevalence of epilepsy in Denmark. Epilepsy Res 2007;76: World Health Organization. Atlas: Epilepsy Care in the World Sander J, Hart Y, Johnson A et al. National General Practice Study of Epilepsy: newly diagnosed epileptic seizures in a general population. Lancet 1990;336: Leone M, Solari A, Beghi E et al. Treatment of the first tonic-clonic seizure does not affect long-term remission of epilepsy. Neurology 2006;67: Tomson T, Walczak T, Sillanpaa M et al. Sudden unexpected death in epilepsy: a review
7 of incidence and risk factors. Epilepsia 2005;46(suppl 11): Commission on Classification and Terminology of the International League Against Epilepsy. Proposal for revised clinical and electroencephalographic classification of epileptic seizures. Epilepsia 1981;22: King M, Newton M, Jackson G et al. Epileptology of the first-seizure presentation: a clinical, electroencephalographic, and magnetic resonance imaging study of 300 consecutive patients. Lancet 1998;352: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Referenceprogram for epilepsi. København: Sundhedsstyrelsen, Uldall P, Alving J, Hansen LK et al. The misdiagnosis of epilepsy in children admitted to a tertiary epilepsy centre with paroxysmal events. Arch Dis Child 2006;9: Lempert T, Bauer M, Schmidt D. Syncope: a videometric analysis of 56 episodes of transient cerebral hypoxia. Ann Neurol 1994;36: Jesper Erdal, Hans Høgenhaven. Faldgruber ved epilepsidiagnostik. Ugeskr Læger 2004;166: Reuber M, Elger CE. Psychogenic nonepileptic seizures: Review and update. Epilepsy & Behavior 2003;4:
Patienten med kramper
Akutte tilstande Patienten med kramper Af Jesper Erdal Anfald med bevidsthedstab og kramper er hyppige. Årsagerne er mange. De vigtigste differentialdiagnoser til epilepsi er abstinenskrampe, synkope og
Læs mereFakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald
Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er
Læs mereEPILEPSI KORT & GODT
EPILEPSI KORT & GODT Epilepsi kort og godt er skrevet af Helle Hjalgrim, praktiserende speciallæge og formand for Dansk Epilepsi Selskab samt Lotte Hillebrandt, sygeplejerske og faglig konsulent i Epilepsiforeningen.
Læs mere4 Neurologiske lidelser
4 Neurologiske lidelser 4.1 Epilepsi og kramper (F1) 4.1.1 Generelle forhold Epilepsianfald, der påvirker bevidstheden, og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør i sagens natur en betydelig risiko
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereEpilepsi og andre anfaldfænomener hos børn
BØRN I PRAKSIS 689 Epilepsi og andre anfaldfænomener hos børn Peter Uldall Epilepsi er en af de hyppigste neurologiske sygdomme i barnealderen med en prævalens på 0,5%. I artiklen beskrives de hyppigste
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereEpilepsi. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Specialeansvarlig Overlæge Neurokirurgisk Afdeling
Epilepsi Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Specialeansvarlig Overlæge Neurokirurgisk Afdeling Dagens program Hvad er epilepsi Anfaldsfænomener/krampetilfælde # epilepsi Forekomst Hvor
Læs mereIctalcare A/S. Kim Gommesen, Business Manager. Fra ide til prototype - overvågning af epilepsi patienter ved hjælp af det elektroniske plaster
1 Ictalcare A/S Kim Gommesen, Business Manager Fra ide til prototype - overvågning af epilepsi patienter ved hjælp af det elektroniske plaster 2 Ictalcare A/S epatch konsortiet frembragte kropsbåret 24/7
Læs mereRegistreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer
Registreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer Emnets navn Overvej om emnet meningsfyldt kan afgrænses til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik
Læs mereBevidsthedstab Diagnose og Management
Bevidsthedstab Diagnose og Management Christian Hohenstein, MD, FESEM Akutmedicinsk Afdeling Universitaetshospital Magdeburg, Tyskland 1 Oversigt Klassifikation Tilgang Synkope vs. Epilepsi Video eksempler
Læs merePanayiotopoulos syndrom En hyppig epilepsiform, som nemt overses
Panayiotopoulos syndrom En hyppig epilepsiform, som nemt overses Af Nicki Broholm Holst Sørensen & Thomas Balslev Biografi Nicki Broholm Holst Sørensen er introduktionsreservelæge på Børneafdelingen, Regionshospitalet
Læs mereEpilepsi og sygepleje
Epilepsi og sygepleje Af Helene Meinild Epilepsi og sygepleje af Helene Meinild Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006 ISBN 87-7266-300-6 Grafi sk Enhed
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereRetningslinier for kirurgisk behandling af medicinsk intraktabel epilepsi - 2003
2. februar 2004 J.nr. 0-203-02-11/1/MJ 5. kontor Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S Retningslinier for kirurgisk behandling af medicinsk intraktabel epilepsi - 2003 Telefon 7222 7400 Fax
Læs mereEPILEPSIKIRURGI I DANMARK
EPILEPSIKIRURGI I DANMARK 1996-2010 ET EPIDEMIOLOGISK STUDIE Ebba von Celsing Underbjerg, DNPS årsmøde, november 2014 På vegne af Rigshospitalets epilepsikirurgi-gruppe BAGGRUND 1,3 % af danske børn har
Læs mereKIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark
KIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark Udvikling af epilepsimedicin 1850-2016 Brivaracetam Perampanel Retigabin Eslicarbazepin Stirpentol Lacosamid Zonisamid Rufinamid Pregabalin
Læs mereNeurofibromatose i almen praksis
Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis
Læs mereNational Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge Titel National klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge Sundhedsstyrelsen,
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereBesvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu
Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet
Læs mereEpilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.
Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer
Læs mereEpilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereVagusstimulation - VNS
Vagusstimulation - VNS Program: Hvad er VNS-behandling Forløb forud og efter VNS-implantation Effekt af VNS-behandling VNS Overblik På verdensplan er der til dato over 70.000 epilepsi patienter, der er
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord... 7
Indholdsfortegnelse Forord... 7 1 Epilepsi i et historisk perspektiv... 9 Epilepsi som neurologisk sygdom... 9 The International League Against Epilepsy (ILAE) 1909... 9 Efter 1. verdenskrig klassifikation
Læs mereFald i Neurologisk Perspektiv. Per Sidenius, Neurologisk afdeling, AUH
Fald i Neurologisk Perspektiv Per Sidenius, Neurologisk afdeling, AUH Fald Fald Drop Attacks Manglende evne til at blive stående i forbindelse med postural udfordring Anfald Pludseligt indsættende og forbigående
Læs mereGeografisk variation i Guillain-Barré Syndrom (GBS)
Geografisk variation i Guillain-Barré Syndrom (GBS) Til alle patienter som har deltaget i IGOS studiet og andre som interesserer sig for Guillain Barre Syndrom (GBS). Jeg kan med glæde meddele, at de første
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereKNOP ELEKTRONIK Fabriksvej 20, 7600 Struer Tlf.: 97 84 04 44 Fax.: 97 84 06 66 E-mail: knop@knop.dk http: www.knop.dk
Epilepsi/krampealarm EPI-2000 Otte gode grunde til at vælge EPI-2000 Epilepsi-/ krampealarm fra KNOP ELEKTRONIK i Struer. 1. Indbygget rysteføler. 2. Tilslutning for ekstern føler EPI-2000S. 3. Indbygget
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereEpilepsi og sygepleje
Epilepsi og sygepleje Af Helene Meinild Epilepsi og sygepleje af Helene Meinild Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006 ISBN 87-7266-300-6 Grafi sk Enhed
Læs mereUndervisningsplan revideret fra d.11.marts
FORÅR 2008 Undervisningsplan revideret fra d.11.marts 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen
Læs merePolitik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi
Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs merePsykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia
Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske, Psykoterapeutisk Afsnit. Oversigt 1. Hvad er PNES? 2.
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereUdgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014
SVAR PÅ EPILEPSI Svar på epilepsi er skrevet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Dansk Epilepsiforening Udgivet af Dansk Epilepsiforening
Læs mereVidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Læs mereProfessor, overlæge, dr.med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Aarhus Universitetshospital
Professor, overlæge, dr.med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Aarhus Universitetshospital De diagnostiske kriterier Diagnosen kan nu også udelukkende stilles ved hjælp af en gen-test. Tidspunkt
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF EPILEPSI HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF EPILEPSI HOS BØRN OG UNGE 2015 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge Sundhedsstyrelsen, 2015.
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs merePjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk
svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra
Læs mereEpilepsikirurgiiDanmark
EpilepsikirurgiiDanmark resultaterogfremtid Odense d. 8. juni2018 Lars H. Pinborg Overlæge, dr. med. Neurologisk klinik Rigshospitalet Lederafdetdanske epilepsikirurgiprogram Tidligbehandlingafepilepsi
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereRedaktion: Stine Kjær, Jacob Brønnum og Marie Herholdt Jørgensen, faglige konsulenter Socialstyrelsen
Kolofon Titel: Epilepsisyndromer Copyright 2014 Socialstyrelsen Udgivet af: Socialstyrelsen, 2014 1. udgave Elektronisk udgave: ISBN 978-87-93052-56-7 Forfattere: Helle Hjalgrim, speciallæge Kirsten Juul,
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereFakta til "Er det mon en prop i hjernen?"
29. januar 2009 Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?" - HjerneSagen og Hjerteforeningen Apopleksi skader hjernen Apopleksi er fællesbetegnelsen for blodprop i hjernen og hjerneblødning og kaldes også
Læs mereNational klinisk retningslinje for epilepsi hos børn og unge
National klinisk retningslinje for epilepsi hos børn og unge Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation v2.0 published on 09.05.2017 Sundhedsstyrelsen 1 of 67 klinisk retningslinje
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereAnvendelse af MR-scanning hos akut indlagte patienter med krampeanfald som mulig paraklinisk markør for epileptisk anfald
Anvendelse af MR-scanning hos akut indlagte patienter med krampeanfald som mulig paraklinisk markør for epileptisk anfald En retrospektiv gennemgang af scanningsfund hos akut indlagte patienter med krampeanfald
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
Titel Indeksering Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og nonepileptiske anfald. Hoved søgeord: Observation af virkning og bivirkning af given behandling. Indeks søgeord: Epilepsi, observation,
Læs mereEn svensk messe med räksalat og kaffe. Rejseberetning fra 11 th European Congress on Epileptology d. 29. juni 3. juli I Stockholm
En svensk messe med räksalat og kaffe. Rejseberetning fra 11 th European Congress on Epileptology d. 29. juni 3. juli I Stockholm Udgivet September 2014 af Dansk Epilepsiforening, Store Gråbrødrestræde
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereKodning af behandlingsniveau på Neurologisk Afd. OUH
Kodning af behandlingsniveau på Neurologisk Afd. OUH Diagnoser Regionsfunktion: AZAC3 Højt specialiseret funktion: AZAC4 Apopleksi og hjernekarsygdomme Epilepsi Trombolyse: Patienter som vurderes af trombolyse
Læs mereMette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereBrugervejledning for Epilepsialarm EPI900. samt EPI900-S
Brugervejledning for Epilepsialarm EPI900 samt EPI900-S KNOP ELEKTRONIK A/S Fabriksvej 20=7600 Struer=Mail: knop@knop.dk=web: - 1 - www.knop.dk=tlf.: 9784 0444=Fax.: 9784 0666 Indhold: Tilsigtet anvendelse
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereEpidemiologiske hyppighedsmål
Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region
Læs mereMentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse
Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse Pia Jeppesen, overlæge, Ph.d., seniorforsker, associate clinical professor Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Region Hovedstadens
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereCenter of Excellence Silkeborg
Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor
Læs mereDriftsoverenskomst 2014-2017
Driftsoverenskomst 2014-2017 mellem Region Sjælland (på vegne af alle regioner i Danmark) og Den selvejende institution Filadelfia vedrørende Epilepsihospitalet November 2013 Side 1 1 Aftalens parter Denne
Læs mereRapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)
Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under
Læs mereBilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM
Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. speciale Neurologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereEPILEPSI. Def.: Gentagne, spontane anfald af funktionsforstyrrelser pga. abnormt elektrisk aktivitet i grupper af hjerneceller
EPILEPSI Def.: Gentagne, spontane anfald af funktionsforstyrrelser pga. abnormt elektrisk aktivitet i grupper af hjerneceller 1. Tab af kontrol af hjernecellernes impulsudsendelser 2. Store grupper udsender
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 2. marts 2005
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 36 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 2. marts 2005 KOMITÉSAG Til underretning
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF EPILEPSI HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF EPILEPSI HOS BØRN OG UNGE OG FORSLAG NY STATUS INSTRUKS Christina E. Høi-Hansen Afdelingslæge, dr.med BørneUngeKlinikken, RH Fagkonsulent,
Læs mereDemensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff
Demensudredning i almen praksis Frans Boch Waldorff Program Lidt om almen praksis Demensudredning i almen praksis kliniske vejledninger Hvad er de praktiserende lægers holdning og erfaringer med demensudredning?
Læs mereUdarbejdet af: Lilian Bomme Ousager/Kirsten Jønsson. Ønske om etablering af Center for Sjældne Sygdomme på OUH
Afdeling: Klinisk Genetisk Afdeling/Økonomi og Planlægning Udarbejdet af: Lilian Bomme Ousager/Kirsten Jønsson Sagsnr.: 12/1743 E-mail: kirsten.joensson@rsyd.dk Dato: 02.03.2017 Telefon: 2031 0045 Notat
Læs mereTemadag for forældre, pårørende og omsorgspersoner til personer med PCDH19-mutation. Rikke S. Møller, Post. Doc. Helle Hjalgrim, Forskningsleder
Temadag for forældre, pårørende og omsorgspersoner til personer med PCDH19-mutation Rikke S. Møller, Post. Doc. Helle Hjalgrim, Forskningsleder Program 10.00-10.30 Ankomst (Kaffe/the) 10.30-11.15 Velkomst,
Læs mereForslag. Lov om ændring af sundhedsloven
Lovforslag nr. L 110 Folketinget 2012-13 Fremsat den 19. december 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Økonomisk støtte til tandproteser
Læs mereDemensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs mereSygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock
Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mere01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.
N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for voksne med epilepsi under specialet: neurologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold
Læs mereEftersyn af indsatsen til mennesker med epilepsi
2018 Eftersyn af indsatsen til mennesker med epilepsi Forslag til indsatsområder Eftersyn af indsatsen til mennesker med epilepsi Side 2/35 Eftersyn af indsatsen til mennesker med epilepsi Forslag til
Læs mereSundhedsfag Epilepsi Intern Opgave december Sundhedsfag. Studienummer: december Epilepsi. Side 1 af 9
Sundhedsfag Studienummer: 23450 19. december 2005 Epilepsi Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er epilepsi?... 3 Typer af epilepsi.... 4 Partielle anfald... 4 Generaliserede anfald...
Læs mereVejledning om helbredskrav til kørekort
Vejledning om helbredskrav til kørekort Styrelsen for Patientsikkerhed August 2017 4.2.3.1 Vilkår om tidsbegrænsning Hvis der er risiko for, at sygdommen forværres, bør kørekortet udstedes, fornyes eller
Læs mereFamilieliv og trivsel når et barn har epilepsi belastningsfaktorer i familien når epilepsi er mere end anfald
Familieliv og trivsel når et barn har epilepsi belastningsfaktorer i familien når epilepsi er mere end anfald Anne Vagner Jakobsen Børneneuropsykolog, PhD-studerende Epilepsihospitalet, Dianalund I samarbejde
Læs mereDemens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem
Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
Læs mereHereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor
Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor HHT1:2, HHT2:3 Professor Anette Kjeldsen MD Ph.d. Department of Otorhinolaryngology
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mere17-08-2014. Epilepsi, 1
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Epilepsi Marts
Læs mere