Temamøde om forskningssamarbejde Kvalitativ (primært antropologisk) forskning

Transkript

1 Temamøde om forskningssamarbejde Kvalitativ (primært antropologisk) forskning Lone Grøn Senior projektleder, Antropolog, Phd. Region Syddanmark, Torsdag d Min baggrund Cand.mag i religionsvidenskab og medicinsk antropologi : Antropologisk Phd. om forebyggelse og sundhedsfremme fra et patientperspektiv (Vejle amt og ÅU) DSI siden august 2006 Tovholder i praksis. Praktiserende lægers opfattelser af rollen som tovholder (2007) Sårbarhed og handlekraft - borgere og praktiserende lægers opfattelse og håndtering af sociale forskelle i sygdom og sundhed (feb./marts 2009) Den kroniske patient forskningsbaserede nærbilleder af livet med kronisk sygdom (maj 2009) 1

2 3 gode spørgsmål Forebyggelsesområdet er fra naturens hånd multidisciplinært. Rejser udfordringer for brug af videnskabelig evidens og viden: Hvilken viden kan de forskellige videnskabelige retninger bidrage med? Hvordan vurderer man kvaliteten af den viden, man har fundet? Hvordan kan man forholde sig til viden fra forskellige retninger, viden som af og til viser forskellige resultater? (SST 2004: Viden og evidens i forebyggelsen ) Hvilken viden kan den kvalitative forskning bidrage med? 2

3 Kvalitativ forskning nogle definitioner research in which the researcher relies on text data rather than numerical data, analyses those data in their textual form rather than converting them to numbers for analysis, aims to understand the meaning of human action and asks open questions about phenomena as they occur in context rather than setting out to test predetermined hypotheses. ( Carter & Little 2007) fortsat Qualitative research methods involve the systematic collection, organisation and interpretation of textual material derived from talk or observation. It is used in the exploration of meanings of social phenomena as experienced by the individuals themselves, in their natural context. (Malterud 2001) 3

4 Objekt- og relationsviden Viden: organiseret information, dvs. altid reduktiv og selektiv Videnskabelig viden: en bestemt måde at organisere information på, systematisk tvivl, tidsbegrænset suspension af handling Objekt viden: knytter sig til objekter, baserer sig på objektivering og bliver selv et objekt Relations viden: viden om relationer mellem objekter, objekter og mennesker, og mellem mennesker der ikke kan ses men må interpoleres. Viden der opstår intersubjektivt mellem mennesker, flygtig og implicit (Hastrup i SST 2004) 3 slags evidens Kontekst uafhængig evidens: forsøg på at reducere mængden af faktorer, der kan have en indvirkning på et sagsforhold man vil undersøge Kontekst afhængig evidens eller viden ( context sensitive ): forsøg på at få øje på og inddrage så mange faktorer som muligt, der kan have indvirkning på et sagsforhold man vil undersøge Dagligdags colloquial evidens : den lokale viden der inddrages når videnskabelig evidens skal implementeres (Canadian Health Services Research Foundation 2005 og 2006) 4

5 To prove or improve (Mol 2006) Nye politikker og programmer for håndteringen af patienter med kroniske sygdomme Virker det? (prove) Hvordan virker det? (improve) Hvilke knapper skal vi trykke og dreje på? Hvad gør folk med det vi tilbyder dem? Hvad kan kvalitative forskningsretninger bidrage med? Et kig ind i the black box (Søgård) Kvalitativ forskning kan afdække og kvalificere den tavse viden som sundhedsprofessionelle betjener sig af i omgangen med patienter på lige fod med den biomedicinske viden (Malterud 2001) Kvalitativ forskning kan især afdække (mikro) processer (også i forbindelse med effektevalueringer, eks. Torben K. Jensen 2000) I forhold til forebyggelses og sundhedsfremme interventioner: Kvalitativ forskning særlig velegnet til at afdække komplekse sammenhænge og processer, der gemmer sig bag ord som implementering, compliance eller styrkelse af egenomsorg 5

6 Metoder: feltarbejde Feltarbejdet indebærer at man søger viden ved at placere sig selv i et netværk af sociale relationer. (Hastrup i SST 2004) Deltager-observation Interviews med individer og grupper (FGI) Tekstanalyser (for eksempel policy dokumenter, pjecer og undervisningsmaterialer til patienter etc.) Metodetriangulering/pluralisme: Det vi siger og det vi gør : forskel på normer, repræsentationer og handlinger Hvordan vurderer man kvaliteten af den viden man har fundet? 6

7 De overordnede spørgsmål Er forskningsprocessen (metoder, genstand, forløb, data og analyse) tydeligt beskrevet? Følges de krav til god forskning der gælder indenfor det pågældende område? Reflekterer forskeren over resultaternes rækkevidde og udsagnskraft? Samt deres overførbarhed til andre kontekster? Reflekterer forskeren over undersøgelsens begrænsninger? (SST 2004) Ofte gøres dette ikke fyldestgørende i danske interviewundersøgelser (Olesen 2002) Check lister ikke nok! Forskningsdesign/feltforberdelse Forskningsdesign skal designes specifikt til hver enkelt projekt: afstemme problemstilling, baggrund, teoretisk ramme og analytiske begreber, metoder, etiske overvejelser, empirisk setting og informanter Forskningsdesign skal løbende tilpasses dataindsamlingsprocessen, fordi den empiriske virkelighed sjældent afspejler vore forestillinger om den 7

8 Fortsat: feltarbejde - dataindsamling Feltarbejde som runddans mellem teori, metode og data Datakvaliteten utrolig vigtigt aspekt af den antropologiske forskningsproces. I hvor høj grad lykkes det af aftegne et billede af en specifik lokal verden, der er genkendelig og troværdig, og samtidig repræsenterer ny viden? Hvad får man øje på der ikke bare underbygger, men udfordrer vores forforståelse? Fokus og vidvinkel på samme tid. Undren som metode Opmærksomhed, kommunikative evner, indlevelse, feltnoteskrivning, slippe forud forståelser og forskningsfokus etc. Fortsat: analyse Feltforberedelse, dataindsamling, analyse og skriveproces Analyse fra dag 1 til sidste punktum er sat Gør man i analysen grundig brug af de data, der er indsamlet og bruger dem til at udfordre eller udvide eksisterende (teoretisk og empirisk) viden? Anvender man en teoretisk ramme og analytiske begreber der hjælper til at udfolde data? Dybden i analysen: at komme ud over det rent beskrivende, og ud over common sense viden 8

9 Skriveproces Indenfor antropologi og sociologi er der vide rammer for hvordan et feltarbejde skrives eller afrapporteres: mellem litterære og naturvidenskabelige genrer, mange forskellige positioner her imellem (Titler!) Dette gælder også kvalificeringen af undersøgelsen Den medicinske antropologi og sociologi præget af at interagere med en verden der primært tænker forskning som biomedicinsk forskning - dette højner ikke nødvendigvis den rent antropologiske kvalitet 1.Hvordan kan man forholde sig til viden fra forskellige retninger, viden som af og til viser forskellige resultater? 2. Hvilken rolle spiller videnskabelig evidens i en konkret implementering. Ift. De konkrete og pragmatiske forhold i for eksempel en kommune 9

10 Referencer Bruun JJ, Hanak ML, Kofoed BG 2004: Viden og evidens i forebyggelsen. Sundhedsstyrelsen, Videns og dokumentationsenheden Carter,SM og Little, M: Justifying Knowledge, Justifying Method, Taking Action. Epistemologies, Methodologies and Methods in Qualitative Research. Qualitative Health Research, vol 17, no.10, CHSRF 2006: Weighing up the Evidence. Making evidence-informed guidance accurate, achievable and acceptable. CHSRF Lomas, J; Culyer,T; McCutcheon, C; McAuley, L; Law,S 2005: Final Report: Conceptualizing and Combining Evidence for Health Systems Guidance. CHSRF Olesen, H 2002: Dansk kvalitativ interview forskning Kvalitet eller kvaler? Socialforskningsinstituttet, Arbejdspapir 11. Malterud, K 2001a: The art and science of clinical knowledge: evidence beyond measures and numbers. The Lancet, vol 358, Malterud, K 2001b: Qualitative Research: standards, challenges, and guidelines. The Lancet, vol. 358, Mol, A 2006: Proving or Improving. On Health Care Research as a form of Self- Reflection. Qualitative Health Research, vol.16, no. 3,