Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva
|
|
- Anders Alfred Kristensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse 9. juni 2016 Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva I september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen, hvilket reducerede indkomstoverførslerne til flygtninge og familiesammenførte. Analysen ser nærmere på, om lavere overførsler til flygtninge har negative konsekvenser for flygtningebørns uddannelse. Dette spørgsmål belyses ved at undersøge konsekvenserne af indførslen af starthjælp i 2002, som har mange lighedspunkter med integrationsydelsen. 1 Starthjælp har øget beskæftigelse og erhvervsindkomst for flygtningeforældre, hvilket stemmer overens med tidligere forskning. Denne stigning var dog ikke nok til at kompensere fuldt ud for faldet i overførselsindkomst i gennemsnit er den samlede indkomst de første tre år reduceret med kr. Effekten er midlertidig 7 år efter ankomst til Danmark har reformen ikke nogen effekt på arbejdsmarkedstilknytning. Det tyder på, at der altså ikke er langsigtede gevinster for integrationen på arbejdsmarkedet ved at sætte ydelserne ned for flygtninge. Der er stort set ingen forskel i flygtningebørns uddannelse, når vi sammenligner børn med forældre på kontanthjælp med børn med forældre på starthjælp. Børn fra de to grupper opnår det samme karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve, samme sandsynlighed for at afslutte 9. klasse og samme sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Børn, der er påvirket af reformen, er mindre tilbøjelige til at gå op til alle danskprøver i 9. klasses afgangsprøve, men dette resultat er forbundet med betydelig usikkerhed. Starthjælp har ikke øget flygtningebørns indkomst fra fritidsarbejde mv. Det peger på, at børn med forældre på starthjælp ikke arbejder mere for at kompensere for familiens fald i indkomst. Anbefaling: Starthjælpsreformen har resulteret i en midlertidigt højere beskæftigelsesfrekvens og erhvervsindkomst for flygtningeforældre på kort sigt, uden at deres børns uddannelse blev 1 Denne analyse opsummerer af resultaterne fra et teknisk working paper, som er udarbejdet af Kraka og Kristian Thor Jakobsen fra den Sociale Kapitalfond. Det er muligt at få working paperet fremsendt ved at skrive til forfatterne af dette notat.
2 påvirket negativt. Som udgangspunkt må man forvente tilsvarende effekter af integrationsydelsen. Overgangen til integrationsydelse har fordelingsmæssige konsekvenser for flygtninge, hvilket politisk må afvejes over for beskæftigelseseffekterne. Kontakt Ledende økonom Ledende økonom Kristine Vasiljeva, PhD Nicolai Kaarsen, PhD Tlf Tlf Klik her for at angive tekst. 2
3 1. Betydning af nedsatte overførsler for flygtningefamilier Integrationsydelse indført i september 2015 Konsekvenser for flygtningefamilier Skader lavere indkomst børns integration? Analyse af starthjælpsreform Reform anvendes som naturligt eksperiment Starthjælp og integrationsydelse I september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen, som reducerede overførslerne til ledige under de første tre års integrationsforløb. Ordningen bliver udvidet fra juli 2016 til også at omfatte dem, der har boet i Danmark mindre end i syv ud af de sidste otte år. Integrationsydelsen er primært målrettet flygtninge og familiesammenførte, og den er væsentlig lavere end kontanthjælp, som flygtninge var berettiget til før. F.eks. modtog et par med børn på integrationsydelse kr. per måned i 2015, hvorimod et par med børn på kontanthjælp modtog kr. per måned. 2 Lavere integrationsydelse betyder bl.a., at flygtningefamilier får endnu færre midler til rådighed, og har derfor fordelingsmæssige konsekvenser. På den anden side peget tidligere forskning på, at de voksne flygtninges tilskyndelse til at finde beskæftigelse øges. 3 Det vil reducere indkomstfaldet, øge skatteindtægterne og mindske udgifterne til overførsler. Desuden kan erhvervsdeltagelse formentlig i sig selv forstærke integrationen for den pågældende person. I fagøkonomiske kredse er der de senere år kommet øget fokus på dynamiske effekter af offentlige udgifter - f.eks. at lavere overførsler kan have negative konsekvenser for integrationen. I dette notat ser vi nærmere på konsekvenserne for flygtningebørns uddannelse af at vokse op under fattigere kår. I Danmark betales de fleste udgifter til skole af det offentlige, men lavere indkomst kan f.eks. betyde, at færre børn går i privat skole, at færre har råd til gavnlige frivillige aktiviteter og ekstraundervisning, at børnene bliver nødsaget til at arbejde i fritiden og derfor ikke har tid til at gå i skole, eller at forældrene må flytte til et område med dårligere skoler. Kraka har sammen med Kristian Thor Jakobsen fra den Sociale Kapitalfond undersøgt hvordan flygtningebørn, der blev påvirket af starthjælpsreformen i 2002, har klaret sig efterfølgende. Samtidig undersøges om forældrene i højere grad finder arbejde og dermed har højere erhvervsindkomst som følge af reformen. Metoden er beskrevet i Boks 1 og i nærmere detaljer i et teknisk working paper. Det er muligt at få working paperet fremsendt ved at skrive til forfatterne af dette notat. Analysen fokuserer på flygtninge, der kom i løbet at et år før og et år efter d. 1. juli 2002, hvor reformen blev indført. Flygtninge, som kom før denne dato, var berettiget til kontanthjælp også i perioden efter reformen. Dem, som kom efter 1. juli 2002, var kun berettiget til starthjælp. Starthjælpsreformen anvendes således som et naturligt eksperiment, der giver tilfældig variation i hvem der har adgang til starthjælp, og hvem, der havde adgang til kontanthjælp. Starthjælp er i store træk sammenlignelig med integrationsydelsen fra 2015, så derfor kaster undersøgelsen lys på, hvilke konsekvenser integrationsydelsen kan forventes at få for integrationen. Resultaterne bør dog anvendes med forsigtighed og ikke overfortolkes, da flere forhold har ændret sig siden 2002, hvilket kan påvirke, hvordan nuværende flygtninge kan reagere på nedsættelse i overførsler. Det drejer sig f.eks. om den etniske sammensætning af flygtninge, kontanthjælpssatser, adgang til andre ydelser samt den nye integrationsgrunduddannelse, der forventes at blive indført i juli måned. 2 En sammenligning af satserne for kontanthjælp og integrationsydelse i 2015 findes her: WGBiwKHWXYCI4QFggoMAE&url=http%3A%2F%2Fbm.dk%2F~%2Fmedia%2FBEM%2FFiles%2FDokumenter%2FPressemeddelelser%2F2015%2FFaktaark%2520-%2520Satser%2520pdf.ashx&usg=AFQjCNGiFx49X3u2j3aT3xhmvQEjZ8AskA&sig2=xfSE59MM4hPoxrfC7wd2w. 3 Rosholm, M. og Vejlin, R.: 2010, Reducing income transfers to refugee immigrants: Does start-help help you start?,labour Economics 17(1), 258 _ 275; Andersen, H. L., Schultz-Nielsen, M. L., Hansen, H. og Tranæs, T.: 2012, Starthjæpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse, Rockwool Foundation Research Unit Working Paper (25),
4 1. kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv Ingen effekt på børns uddannelse Analysen viser, at flygtningeforældre, der var berettiget til starthjælp, tjente en højere gennemsnitlig erhvervsindkomst end de forældre, der kom før reformen og kun kunne få kontanthjælp. Denne stigning i erhvervsindkomst var dog ikke nok til at kompensere for faldet i overførsler samlet set faldt den gennemsnitlige årlige indkomst med kr. Samtidig tyder resultaterne på, at starthjælpsreformen ikke havde nogen påvirkning på flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet. Dette notat giver en kort sammenfatning af resultaterne. 2. Starthjælpsreform og forældrenes præstation på arbejdsmarked Stort fald i overførselsindkomst Der er et markant fald i overførselsindkomsten til flygtningeforældre omkring 1. juli 2002, hvor starthjælpen blev indført, jf. Figur 1. Figuren viser indkomsten de første tre år efter ankomst til landet. Erhvervsindkomst er højere for de flygtninge, der kom efter reformen, hvilket afspejler, et øget incitament til at finde arbejde. Dette resultat stemmer overens med tidligere forskning, som har undersøgt effekten af starthjælpsreformen på beskæftigelsen for flygtninge generelt. Stigningen i erhvervsindkomst er dog mindre end faldet i overførselsindkomst, således at den samlede indkomst falder. Figur 1 Flygtningeforældres samlede indkomst de første tre år i Danmark kr Overførselsindkomst Indkomst, overalt Erhvervsindkomst Opholdstilladelsesdato Akkumulerede overførsler og indkomst over de første tre år flygtning opholder sig i Danmark, målt fra opholdstilladelsesdato for den forælder, som ankom senest til landet. Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik Erhvervsindkomst stiger ikke nok til at kompensere Den samlede indkomst de første tre år efter ankomst falder med ca kr. pr. år, jf. Tabel 1. Tabellen viser forskellen i indkomst for dem, som kom til landet umiddelbart efter starthjælpsreformen relativt til dem, som kom til landet umiddelbart før. Der tages højde for forskelle i forældres og børns karakteristika (barnets køn, alder ved indvandring, oprindelsesland, forældrenes indvandringsdato og uddannelse). Overførselsindkomsten er 4
5 kr. per år lavere, mens beskæftigelsesfrekvensen er 4,8 pct. højere og erhvervsindkomsten er kr højere for gruppen, der kom ind efter reformen. De lavere overførsler afspejler både, at starthjælpen er sat ned, og at flere forældre finder beskæftigelse, og derfor slet ikke modtager arbejdsmarkedsydelser. Tabel 1 Forskel i flygtningeforældres indkomst i de første 3 år i Danmark som følge af starthjælpsreformen Overførselsindkomst Erhvervsindkomst Overalt indkomst Beskæftigelsesfrekvens Kr Pct De første tre år, akkumuleret I gennemsnit per år ,8 Beregninger for de første tre år flygtning har ophold sig i landet, målt fra opholdstilladelsesdato. Flygtningeforældre fra familien, hvor den anden forælder fik opholdstilladelse i perioden 1. maj april 2002, indgår i før reformen gruppe. Flygtningeforældre fra familien, hvor den anden forælder fik opholdstilladelse i perioden 01. juli juni 2003, indgår i efter reformen gruppe. Kun forældre af børn født uden for Danmark inkluderet i analysen. Beskæftigelsesfrekvens er den gennemsnitlige for begge forældre. Der tages højde for forskelle i forældres og børns karakteristika (barnets køn, alder ved indvandring, oprindelsesland, forældrenes indvandringsdato og uddannelse) Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Ingen forskel i indkomst i på sigt Efter syv år forsvinder forskellen i den samlede indkomst mellem de to grupper, jf. Figur 2. 4 Dette afspejler, at forskellen i såvel erhvervsindkomst som overførsler er forsvundet. Efter syv år i landet er starthjælpsmodtagere berettiget til kontanthjælp, hvorfor det må forventes, at overførslerne til arbejdsløse i de to grupper er nogenlunde ens. Dermed er der ikke forskel i incitamentet til at arbejde for de to grupper. Eftersom gruppen, der kom ind efter reformen, har haft højere beskæftigelsesgrad i en årrække ville man måske forvente, at de havde tilegnet sig egenskaber, som øgede deres værdi på arbejdsmarkedet, således at beskæftigelsen på lang sigt blev ved med at være højere for gruppen. På den anden side kan den lavere indkomst som følge af starthjælp have haft negative konsekvenser for integrationen, som trækker i den anden retning. Samlet set er der ikke nogen målbar effekt, hvilket tyder på, at de to effekter enten er nul eller lige store og dermed ophæver hinanden. 4 En mere grundig statistisk analyse viser, at forskellen statistisk set ikke kan skelnes fra nul. 5
6 1. kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv Figur 2 Flygtningeforældres indkomst i det ottende år i Danmark kr Overførselsindkomst Indkomst, overalt Erhvervsindkomst Opholdstilladelsesdato Antal år flygtningene har opholdt sig i landet, er målt fra opholdstilladelsesdato. Forældre på kontanthjælp indeholder flygtninge fra familier, hvor den senest tilkomne forælder fik opholdstilladelse i perioden 1. maj april Forældre på starthjælp indeholder flygtninge fra familier, hvor den anden forælder fik opholdstilladelse i perioden 1. juli juni Analysen inkluderer kun forældre af børn født uden for Danmark. Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik 3. Starthjælpsreform og flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet Ingen forskel i karaktergennemsnit Forskellen i børnenes gennemsnitlige karakter ved 9. klasses afgangsprøve er meget lille, når de grupper sammenlignes, jf. Figur 3. Rent statistisk kan forskellen ikke skelnes fra nul på trods af, at der er knap 2000 observationer. Hvis der tages højde for forskelle i baggrundsvariable, opnår flygtningebørn med forældre på starthjælp et højere karaktergennemsnit end dem med forældre på kontanthjælp, men statistisk kan denne effekt heller ikke skelnes fra nul. Samlet set tyder resultaterne altså på, at reformen hverken har gjort skade eller gavn for flygtningebørns præstationer i ved 9. klasses afgangsprøve. 6
7 Figur 3 Forskel i flygtningebørnenes karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve Karakter 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Før starthjælpsreformen Efter starthjælpsreformen Flygtningebørn fra familier, hvor den anden forælder fik opholdstilladelse i perioden 1. maj april 2002, indgår i gruppen Før starthjælpsreformen gruppe. Flygtningebørn fra familier, hvor den anden forælder fik opholdstilladelse i perioden 1. juli juni 2003, indgår i gruppen Efter starthjælpsreformen. Analysen inkluderer kun børn født uden for Danmark, som er mindst syv år gamle ved ankomst. Se Boks 1 for flere detaljer om metoden. Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik Mindre forskel i deltagelse i danskprøver Ingen forskel i hvor mange læser videre Samme resultat hvis der tages højde for baggrundsvariable Børn med forældre på starthjælp er ca. fem pct. point mindre tilbøjelige til at gå til alle danskprøver end dem, for hvem begge forældre kom før reformen. Effekten på matematikprøver er mindre og statistisk kan ikke skelnes fra nul, jf. Figur 4. Lavere deltagelse i danskprøver står dog ikke i vejen for at børn afslutter skoler eller forsætter med uddannelse. Det er ingen forskel mellem de to grupper af børn, når det kommer til sandsynligheden for at afslutte folkeskole eller påbegynde ungdomsuddannelse, jf. Figur 4. Det tyder altså på, at effekten på deltagelse i danskprøver ikke er af betydning for videre uddannelse. Konklusionerne fra Figur 3 og Figur 4 ændres ikke, hvis der tages højde for forskelle i barnets alder ved ankomst, køn, oprindelsesland, forældrenes uddannelsesstatus og opholdstilladelsesdato m.fl. eller ændres på valg af stikprøve. Undtagelsen er deltagelse i danskprøver i 9. klasses afgangsprøve. Her er det negative resultat ikke robust over for ændringer i stikprøven. 7
8 Figur 4 Forskelle i flygtningebørns uddannelsesmæssige resultater Pct Før starthjælpsreformen Efter starthjælpsreformen Deltaget i alle danskprøver Deltaget i alle matematikprøver Afsluttet 9. klasse Påbegyndt ungdomsuddannelse Flygtningebørn fra familier, hvor den anden forælder fik opholdstilladelse i perioden 1. maj april 2002, indgår i gruppen Før starthjælpsreformen gruppe. Flygtningebørn fra familier, hvor den anden forælder fik opholdstilladelse i perioden 1. juli juni 2003, indgår i gruppen Efter starthjælpsreformen. Analysen inkluderer kun børn født uden for Danmark, som er mindst syv år gamle ved ankomst. Se Boks 1 for flere detaljer om metoden. Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik Ingen forskel i børns indkomst Hvis man ser på flygtningebørnenes indkomst de ti første år i Danmark, er der ingen statistisk målbar forskel mellem de to grupper af flygtningebørn, jf. Figur 5. 5 Som ovenfor ændres resultatet ikke, hvis man kontrollerer for baggrundsvariable eller ændres på valg af stikprøve. Det peger på, at familier på starthjælp ikke har øget børnenes omfang af fritidsarbejde for at kompensere for indkomstfaldet. Omvendt er der heller ikke tegn på, at starthjælpen har haft en negativ effekt på omfanget af børnenes arbejde. En negativ effekt kunne f.eks. opstå ved, at starthjælpen skadede integrationen og dermed gjorde det sværere for børn at finde et arbejde. 5 Der inkluderes kun indkomst efter barnet er blevet 13 år, hvilket er mindstealderen for erhvervsarbejde udført uden for hjemmet. 8
9 Figur 5 Forskel i flygtningebørns årlig indkomst kr Før starthjælpsreformen Efter starthjælpsreformen Flygtningebørn fra familier, hvor den anden forælder fik opholdstilladelse i perioden 1. maj april 2002, indgår i gruppen Før starthjælpsreformen gruppe. Flygtningebørn fra familier, hvor den anden forælder fik opholdstilladelse i perioden 1. juli juni 2003, indgår i gruppen Efter starthjælpsreformen. Kun indkomst efter 13 år alder inkluderet. Se Boks 1 for flere detaljer om metoden. Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik Boks 1 Starthjælpsregler og metode Starthjælp blev introduceret i Den erstattede kontanthjælp til de ikke-eu/eøs indvandrere, der havde boet i Danmark mindre end syv ud af de otte sidste år. Alle flygtninge, der blev placeret i en kommune efter 1.juli 2002, var i syv år berettigede til den lavere starthjælpsydelse. De, der kom til Danmark før 1. juli 2002, forsatte med at modtage kontanthjælp. I analysen viser vi, at starthjælp har medført en ændring i flygtninges indkomst, som var nogenlunde uafhængig af deres alder, uddannelsesniveau og andre karakteristika. 6 Derfor er det muligt at måle den kausale effekt af lavere overførsler på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning og børnenes uddannelse. Evalueringen af starthjælpsreform sker ved at sammenligne arbejdsmarkedsstatus og uddannelsesstatus for to grupper af flygtninge: De familier, hvor begge forældre ankom i perioden 1. maj april 2002, er inkluderet i kontrolgruppen, idet de var berettiget til kontanthjælp. De familier, hvor en eller begge forældre ankom i perioden 1. juli juni 2001, er inkluderet i treatmentgruppen, idet de var berettiget til starthjælp. 7 Børn med kun en forælder er opdelt i to grupper i henhold til forælderens opholdstilladelsesdato. Kun børn født uden for Danmark er inkluderet i analysen. 6 Der er en tendens til, at den etniske sammensætning ændres over perioden. Men resultaterne ændres ikke, hvis man tager højde for forskelle i etnisk sammensætning. 7 Vi ekskluderer familier, hvor forældre fik opholdstilladelse i mellem 1. maj juni Det skyldes, at der kunne være op til to måneders forsinkelse mellem opholdstilladelsesdato og boligplaceringsdato. Om en flygtning var berettiget til kontanthjælp eller til starthjælp var afhængig af boligplaceringsdatoen. Det er muligt, at flytninger, som ankom umiddelbart før 1. juli 9
10 , kunne påvirke boligplaceringsdatoen. Hvis stærke flygtninge var mere tilbøjelige til at få tidlig boligplacering, kan det give et bias i estimaterne af effekten af starthjælp. Det samme gør sig gældende, hvis kommunale medarbejdere gav hurtigere boligplacering til de stærkeste flygtninge, for at mindske overførslerne til de svage, der forventedes at være afhængige af offentlig støtte i lang tid.
Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016
Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereFlyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert
Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har
Læs mereIntegrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1
5. FEBRUAR 2013 Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1 AF VIBEKE BORCHSENIUS OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Konklusion Indvandrere i Danmark er ramt af dobbelt fattigdom både i den erhvervsaktive alder
Læs mereAnalyse. Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge. 30. december 2017
Analyse 3. december 217 Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge Af Kristine Vasiljeva, Regitze Wandsøe-Isaksen, Rasmus Kornbek, Bjørn Tølbøll og Sebastian
Læs mereStarthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste
MARTS 2019 NYT FRA RFF Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste D a starthjælpen blev indført i 2002 for flygtninge og indvandrere, var målet, at den lavere ydelse skulle få flere i job og dermed
Læs mereAnalyse. Fordelingen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på grundskoler. 29. november 2016
Analyse 29. november 216 Fordelingen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på grundskoler Af Nicolai Kaarsen, Kristine Vasiljeva, Regitze Wandsøe og Laurids Leo Münier Fordelingen af ikke-vestlige
Læs mereKontanthjælpsreform. d. 28.08.2014
d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.
Læs mereAnalyse 17. marts 2015
17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk
Læs mereAnalyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey
Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereFlygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning
JUNI 218 NYT FRA RFF Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning D e ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereNotat. Kvoteflygtninges beskæftigelse
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt Notat Kvoteflygtninges beskæftigelse Analysens hovedkonklusioner Analysen sammenligner først kvoteflygtninges
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereAnalyse 12. september 2014
12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereAnalyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva
Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mere8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB. Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech
8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech HOVEDKONKLUSIONER Mens antallet af flygtninge på integrationsydelsen falder, stiger andelen i
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereAnalyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad
Læs mereAnalyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereAnalyse 8. september 2014
8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig
Læs mereAnalyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016
Analyse 21. december 216 Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere Af Nicolai Kaarsen, Kathrine Bonde og Laurids Leo Münier Den tidligere undervisningsminister bebudede,
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereDobbelt så mange indvandrere kommer i job
Dobbelt så mange indvandrere kommer i job Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Det går dobbelt så godt med at få flygtninge og indvandrere i job som for et år siden. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereSkolekundskaber og integration1
Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereAnalyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva
Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereAnalyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier
Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken
Læs mereAnalyse 11. september 2013
11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA
Læs mereJobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft
Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet
Læs mereBilag 1b. Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018
Bilag 1b Arbejdsmarkedsfastholdelse Sociale ydelser Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på
Læs mereEffekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale
d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer
Læs mereAnalyse 27. juni 2014
27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereAnalyse 27. april 2012
. april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereMange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering
Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen
Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereSkolen påvirker hele familien
JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser
Læs mereRegeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen
Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse for forsørgere. Det månedlige
Læs mereNotat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017
Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereEn stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares
30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og
Læs mereRockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereKontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn
1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste
Læs mereAnalyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1
Analyse 26. december 2016 Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år Af Kristian Thor Jakobsen 1 I notatet ser vi på, hvorledes den sociale mobilitet i Danmark har
Læs mereNotat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv
EP CEPOS Notat: 09-08- Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Resumé Denne analyse omhandler den sociale arv målt ved indkomstmobilitet. Der ses på, hvordan
Læs mereFigur 1. Forskelsbeløb pr. måned for en enlig på integrationsydelse (fuldt indfaset) ift. lavtlønsjob, 2019
Rød Blok foreslår 1) højere børnecheck (63 pct.) for personer berørt af kontanthjælpsloft og integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse (dvs. ophævelsen af den vedtagne reduktion i integrationsydelse
Læs merefærre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereDet Nationale Integrationsbarometer: 2
1/11 Det går overordnet godt med beskæftigelsen af borgere med flygtningebaggrund i Danmark. Fra slutningen af 2015 til slutningen af 2018 steg andelen, der er i lønmodtagerbeskæftigelse efter 3 år i Danmark,
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereAnalyse 10. juni 2015
Analyse 1. juni 21 Hvad har valgkampen handlet om indtil videre? Af Nicolai Kaarsen I november 214 tilkendegav danskerne, at emner som arbejdsløshed, indvandring og beskyttelse af miljøet var blandt de
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereAntallet af fattige børn er fordoblet siden 2002
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Antallet af fattige børn er fordoblet siden 02 Resume De nyeste tal med Danmarks Statistiks definition for 17 viser, at der det seneste år har været en rekordstor
Læs mereOptjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?
8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således
Læs mereI 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 %
Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2311393 Hvor skal flygtningene bo? Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter fra 2015 til 2019. Samlet set
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereMobilitet på tværs af generationer
Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereStarthjælpen virker. Nyt fra April 2007
Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet
Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Juni 2018 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereMaria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil
Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter
Læs mereHVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN
HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.
Læs mere