Uddannelsesudvalget for Ernæring og Sundhedsuddannelsen

Transkript

1 Referat Mødeforum: Uddannelsesudvalget for Ernæring og Sundhedsuddannelsen Journalnr.: U Ref.: KRKM Dato: Dato: Tid: Kl Sted: Campus Aarhus N, lokale Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Uddannelsesudvalgets medlemmer: Susanne Therkelsen, Jens Ole Elsig, Bente Schiødt, Marianne Zangenberg Lynggaard, Søren Lavrsen (suppleant for Frank Juul Aggerholm), Eike Harbo Poulsen (suppleant for Kirstine Hebsgaard Keller), Anette Vinstorp Desuden deltager: (uddannelsesleder), Inger-Margrethe Jensen (uddannelseschef), Karin Østergaard (gæsteoplægsholder), Sara Juul Østergaard (gæsteoplægsholder). Elly Dalgaard, Kurt Holm Jørgensen, Jens Rikardt Andersen, Ginny Rhodes, Knud Erik Bach Knudsen, Kirstine Hebsgaard Keller, Frank Juul Aggerholm Kristine Kirk Mørk Mødet indledes med kaffe/the og brød, og der serveres frokost undervejs. Punkt 1 Punkt 2 Præsentationsrunde og godkendelse af dagorden Da der er sket ændringer i uddannelsesudvalget, indledes mødet med en præsentationsrunde. Referatet godkendes, og der tilføjes følgende under eventuelt: Akkreditering af professionsbacheloruddannelsen i arbejdsliv og sundhed Opfølgning fra sidst Valg af ny formand for uddannelsesudvalget Bente Sloth er ikke længere medlem af Uddannelsesudvalget for Ernæring og Sundhedsuddannelsen, derfor står udvalget nu uden formand. Det indstilles, at uddannelsesudvalget vælger en ny formand.

2 Formandsrollen diskuteres. Formanden er mødeleder under udvalgets møder og er med til at udforme dagsordenen i dialog med Inger- Margrethe Jensen og. Kristine Kirk Mørk sørger for at indsamle og sende forslag til punkter til formanden. Formanden deltager i de årlige møder mellem VIAs bestyrelse og formændene, som repræsentant for uddannelsesudvalget. Derudover holder direktør Aase Lydiksen fra Sundhedsfaglig Højskole også et årligt møde med formændene. Bente Schøidt, der er hovedbestyrelsesmedlem i Kost og Ernæringsforbundet, vælges som ny formand. Punkt 3 Debat om uddannelsesudvalgets mødekadence Det indstilles, at uddannelsesudvalget beslutter, om der skal fortages ændringer i hyppigheden og længden af møderne i uddannelsesudvalget, der pt. er 4 møder om året af 5 timers varighed. Mødekadencen diskuteres, og det besluttes at fastholde mødehyppigheden med fire møder om året. Til gengæld skal mødernes længde kortes ned til tre timer. Møderne må tidligst begynde kl. 10. Det aftales, at der skal være fokus på drøftelser i udvalget frem for orienterende punkter. Orienterende materiale skal primært sendes ud pr. mail. Hvis punkter skal ud skriftligt, skal det aftales med formanden. Eventuelle spørgsmål til skriftlige punkter kan stilles på møderne. Store overordnede VIA-politiker skal med til møderne, hvis de er relevante og fordrer en diskussion. En oversigt over diverse forkortelser i VIA efterspørges. Da en sådan liste ikke findes, vil der i fremtidige dagsordner og referater ikke være uklare, interne forkortelser. Det aftales, at hvert møde skal indeholde en præsentation, der klargør repræsentationen. Der skal være navneskilte til møderne og medlemmerne får en opdateret mailliste med, hvem der repræsenterer hvem. Derudover sendes et diagram med Sundhedsfaglig Højskoles nye ledelsesstruktur ud med referatet. Elly Dalgaard, der er forhindret i at deltage i mødet har skriftligt rejst forslag om fællesmøder mellem alle sundhedsuddannelserne. Inger- Margrethe Jensen orienterer om, at der arbejdes på en generel udmelding fra Sundhedsfaglig Højskole omkring mødekadence og evt. supplerende møder, temamøder og fællesmøder. Uddannelsesudvalgets rolle diskuteres. Det aftales, at afklaring af uddannelsesudvalgets rolle skal være et fokusområde for udvalget. Der er et generelt ønske om feedback, da der er uvished om, hvordan

3 udvalgets forslag/rådgivning af bestyrelsen i VIA er blevet taget imod, og dermed om udvalget bliver hørt. Det aftales, at udvalget i fremtiden skal have en tilbagemelding på dets forslag til bestyrelsen. Det aftales, at formanden er den, der koordinerer og giver tilbagemeldinger. Punkt 4 Punkt 5 Inger-Margrethe Jensen Opsamling fra sidste møde Diskussion Fra orienteringen om Operation VIA under Punkt 9: Der er to muligheder for at leve op til de økonomiske mål. Der kan tjenes flere penge ved at satse på vækst (fundraising og flere studerende), eller der kan spares. VIAs mål er at vækste. Det indstilles, at uddannelsesudvalget diskuterer punktet. Inger-Margrete orienter. Operationen kommer til at betyde slankning af fællesfunktioner på den ene side og nye uddannelser, flere studerende på uddannelserne og betalende, internationale studerende på vækstsiden. Der arbejdes også på at blive bedre til ekstern fundraising i Sundhedsfaglig Højskole. VIA skal både vækste og spare, der er ikke tale om enten/eller. Inger-Margrethe Jensen Opsamling fra sidste møde Orientering om fleksible uddannelser i VIA Fleksible uddannelser I VIA Uddannelseschef Inger-Margrethe Jensen følger op på Bodil Primsøs orientering omkring status for aktuelle processer på koncernniveau i VIA og i Sundhedsfaglig Højskole ved at præsentere tiltaget omkring fleksible uddannelser i VIA. Det indstilles, at uddannelsesudvalget drøfter punktet. Diskussionen om fleksible uddannelser blev startet af Morten Østergaard. Som en konsekvens er det blevet besluttet, at alle uddannelser i VIA skal være åbne og forpligtede til at tage imod studerende fra andre uddannelser. Derudover skal alle uddannelser i Sundhedsfaglig Højskole indeholde tværprofessionelle elementer blandt andet i form af et tværprofessionelt modul, mulighed for deltagelse i valgfag på andre uddannelser og studentervæksthusaktiviteter. Læs mere om studentervæksthuse VIDEA her. Det tværprofessionelle samarbejde er lettet for studerende og undervisere på Campus Aarhus N, efter de sundhedsfaglige uddannelser er flyttet i samme bygning. Der er dog bred enighed om ikke at give køb på professionsfagligheden. Monofaglighed og tværfaglighed diskuteres. Problematikkerne omkring Ernæring og Sundhedsuddannelsens

4 optagsrytme disktures. Systemet bag uddannelsen er ikke gearet til fuld fleksibilitet med de andre uddannelser, da der kun er studiestart en gang om året, hvor de andre uddannelser har studiestart 2 gange om året. Det konkluderes, at det ikke er enkelt at ændre systemet, da dimensioneringen til uddannelsen er en vigtig begrundelse for systemet, men det kunne være ønskeligt at ændre mulighederne. Et valgfag, der forudsætter viden, der kun tilegnes på Ernæring og Sundhedsuddannelsen diskuteres. Muligheden for at angive et fagligt niveau på valgfaget diskuteres, og der rejses forslag om, at de studerende fra andre uddannelser skal kunne læse op inden fagstart, hvis de ønsker at tage det. Problematikkerne omkring modul 5 diskuteres. Det foreslås, at tværfaglige points fra modul 5 kan lægges i valgfagene. Ændring af modul 5 er vanskelig, fordi mange interessenter skal tilgodeses. Der rejses forslag om, at uddannelsen bør invitere undervisere fra modul 5 og orientere om, hvad de skal fokusere på. Ernæring og Sundhedsuddannelsen føler sig overset i flere projekter og forskellige sammenhænge. Der er enighed om, at uddannelsens kompetencer skal dokumenteres og tydeliggøres for ledelsen og de andre uddannelser. Vi skal være obs. på at gøre opmærksom på uddannelsen opad i systemet i fremtiden. Punkt 6 Punkt 7 Inger-Margrethe Jensen Introduktion til DEA Debatoplæg: Fra Professionsuddannelser til innovationspartner Link til debatoplægget. Inger-Margrethe Jensen medbringer brochuren og introducerer til, hvordan vi kan drøfte og arbejde med oplæg og strategi, som forventes fremsat i efteråret Det indstilles, at uddannelsesudvalget afklarer den videre proces. Inger-Margrethe Jensen præsenterer debatoplægget til regeringens innovationspolitik. Det skal i første omgang fungere som orientering og indeholder en række overvejelser, som uddannelsesudvalgene alle skal arbejde videre med, når regeringens udspil til innovationspolitik foreligger. Det aftales, at debatoplægget skal danne baggrund for en drøftelse på et af de kommende møder. Alle Hvordan får vi flere deltagere på Ernæringsdiplomuddannelsen? Det indstilles, at uddannelsesudvalget drøfter punktet. Info om uddannelsen sendes ud med referatet. Det diskuteres, hvor og hvordan man kan hverve flere deltagere på

5 uddannelsen herunder eventuelle skræddersyede moduler, og muligheden for en netbaseret uddannelse. Det skal tydeliggøres, hvad man får ud af en diplomuddannelse, og hvordan den financierens og placeres bedst muligt f.eks. arbejdsgiverbetalt i dagtimerne eller netbaseret i fritiden. Vi skal slå på fleres aspekter: kompetenceudvikling, at uddannelsen kan erstatte kurser til mellemledere, at der kan etableres rotationsprojekter og endelig, at medarbejdere kan dygtiggøre sig i fritiden for at beholde jobbet. Det konkluderes, at ændringen af VOKs hjemmeside har forringet uddannelsens synlighed. Uddannelsen bliver kun annonceret på hjemmesiden, derfor konkluderes det, at VOK som minimum skal bekoste en annonce for uddannelsen f.eks. i diverse fagblade. Uddannelsesudvalget indstiller, at der skal være bred markedsføring af Ernæringsdiplomuddannelsen. Der skal laves en opdatering af, hvad der er sket de sidste år. Marianne Zangenberg Lynggaard kontakter VOK og laver en kortlægning af samarbejdet med VVU. Uddannelsesudvalget skal fungere som arbejdsgruppe for markedsføringsarbejdet. Tema: Hvordan ser vi Ernæring og Sundhedsprofessionens rolle i fremtiden, hvilke muligheder ser vi har professionen uudnyttede kompetencer? Punkt 8 Karin Østergaard, Sara Juul Østergaard Temadrøftelse på baggrund af oplæg Temadrøftelsen indledes med 2 oplæg, der belyser dagens tema og danner baggrund for en samlet, fælles drøftelse til sidst. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål efter hvert oplæg. - Det blev besluttet på sidste mødet, at de enkelte uddannelseskoordinatorer skal orientere uddannelsesudvalget om studieretningerne. Til dette møde præsenterer Karin Østergaard Public Health and Nutrition og Sara Juul Østergaard præsenter Ledelse, fødevarer og service. Til den fælles drøftelse opfordres uddannelsesudvalgets medlemmer til at forberede et bud på dimittendernes kompetencer, og hvor dimittender fra Ernærings og Sundhedsuddannelsen arbejder om 5-10 år. Der ønskes ligeledes en debat af professionsbegrebet hvordan forholder vi os til begrebet pga. uddannelsens brede kompetencer? Oplægsmateriale sendes ud med referatet. Karin Østergaard holder oplæg om studieretningen Public Health Nutrition under uddannelsen Bachelor of Global Nutrition and Health. Det konkluderes, at det ikke er alle kommuner, der tager studerende fra studieretningen i praktik. Det er ikke let at finde pladser til studerende, der ikke taler dansk. Rektor Jens Ole Elsig foreslår, at de studerende kan komme i praktik

6 på Stuer Gymnasium og HF. Da de har sundhedspolitik, kostpolitik og køkken i forbindelse med engelsksproget uddannelse. Det konkluderes også, at studieretningen ikke er særlig populær. Der er omkring 10 studerende. Kostvejledning og kostpolitik diskuteres, og hvordan de forskellige studieretninger klæder de studerende forskelligt på. De studerende skal være afklarede på, hvad de kan bruge retningen til. Det samme gælder praktikværterne. Der er behov for en kompetenceafklaring. Netværksopbygning og entreprenørskab diskuteres set i lyset af deres vigtighed i uddannelsen, og at de studerende opfordres til at dyrke dem. Sarah Juul Østergaard holder herefter oplæg om studieretningen Ledelse, fødevarer og service. Sarah konkluderer, at det også her er vigtigt at fokusere på, hvilke kompetencer de studerende tilegner sig, da uddannelsen har formået at have stor bredde og et godt fokus på ledelse. Det skal dog være klart hos arbejdsgiverne, at 3½ års uddannelse ikke giver en lederstilling, og at de studerende ikke stiler efter at blive øverste ledelse umiddelbart efter uddannelsen. Industrien er meget interesserede i de studerendes kunnen, når de først har set hvad de kan. De studerende, der har været i praktik i storkøkkener, bliver oftest positivt overraskede. Praktik i uddannelsen diskuteres generelt. Det er ofte vanskeligt for de studerende at finde bolig til et 8 ugers praktikophold. Jens Ole Elsig orienterer om, at hans gymnasium også fungerer som kostskole og dermed ville være et oplagt sted for de studerende at komme i praktik. Der er tilmed et gæstehus, hvor de studerende kan bo. Der er enighed om, at det vil være en god ide at lave en projektmappe med en oversigt over steder, hvor de studerende kan tage hen i praktik. Jens Ole Elsig kan formidle kontakt til gymnasier med kostskoler, hvor der kan være bolig i praktikken. Det aftales, at VIA kommer med et udspil. Det foreslås, at invitere kommuner, der ikke har mange studerende i praktik til en dialog. Dialogen skal gælde alle studieretningerne. Da Favrskov Kommune gerne vil have praktikanter aftales det, at Susanne Therkelsen kan kontakte Sarah. Punkt 9 Alle Planlægning af næste møde Næste møde er planlagt til 4. december 2012 kl

7 Punkt 10 Det aftales, at der til næste møde vil være en gennemgang af de resterende uddannelsesretninger. I forlængelse af drøftelsen i punkt 8 aftales det at invitere repræsentanter for dimittender og aftagere til at give deres bud på, om de nyuddannede har de fornødne kompetencer. Eventuelt Akkreditering af professionsbacheloruddannelsen i arbejdsliv og sundhed Opfølgning fra sidst sender sit blogindlæg fra Folkeskolen til Kristine Kirk Mørk, der sender det ud med referatet. Akkreditering af professionsbacheloruddannelsen i arbejdsliv og sundhed FTF har klaget over, at de relevante grupper ikke er blevet inddraget i akkrediteringen. På EVAs oversigt over uddannelser, der er akkrediteret (se her) er uddannelsen ikke nævnt vi vender tilbage med status til næste møde. Opfølgning fra sidst Det aftales, at der skal være et punkt på dagsordenen med opfølgning fra sidst. Opfølgning af diskussion om dimensionering af Ernæring og Sundhedsuddannelsen på landsplan. Der er enighed om, at der ønskes en opdimensionering for Aarhus og en neddimensionering for Sjælland. Er vi klar til at løfte diskussion op på et højere niveau? Nordjylland er klar til det. Der skal laves en argumentation for flere pladser. Det aftales, at Inger-Margrethe Jensen tager dimensioneringsspørgsmålet med opad i systemet. Hun vil drøfte med direktør Aase Lydiksen, hvor der skal trykkes på knapper. Inger- Margrethe melder tilbage til næste møde, hvad status er.