Planunderudvalget 8. august 2006, Kl Møde nr. 6 Mødelokale 2

Transkript

1 FURESØ KOMMUNE Planunderudvalget 8. august 2006, Kl Møde nr. 6 Mødelokale 2 Lars Carpens (V), formand Wagner Jensen (V), næstformand Michael Rexen (V) John I. Allentoft (C) Lone Christensen (A) Ole Bondo Christensen (A) Henrik Nord (B) Medlemmerne var mødt. Michael Rexen (V) deltog ikke i pkt. 1 og 2. REFERAT Indholdsfortegnelse Åben dagsorden Til efterretning 1. Formanden meddeler Orientering om kommuneplantillæg om detailhandel og erhvervsudvikling i Farum Kommune - Forslag til Tillæg nr. 14 og nr. 15 til Farum Kommunes kommuneplan... 1 Til behandling 3. Budget 2007 til Detailhandelsundersøgelse Furesø Kommune Borgerinddragelse i Furesø Kommune Henvendelse fra Ole Bondo Christensen vedr. Farum Bytorv... 9

2 Til efterretning 1. Formanden meddeler Sag / Formanden meddeler. til efterretning. Til efterretning Ingen. Formanden orienterer om sket siden sidst. 2. Orientering om kommuneplantillæg om detailhandel og erhvervsudvikling i Farum Kommune - Forslag til Tillæg nr. 14 og nr. 15 til Farum Kommunes kommuneplan Sag /

3 Orientering om aktuelle planer. Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning en tiltrådt Realisering af planerne forventes at medføre en større nettoindtægt i forbindelse med salg af Farum Kommunes parkeringsarealer ved Farum Bytorv samt kommunens ejendom, Eversgrunden. Derudover vil realiseringen af planerne kunne tilføre kommunen et større antal arbejdspladser. Realiseringen af planerne forventes samtidig at medføre udgifter til trafikale foranstaltninger. Der henvises til anlægsforslag til Budget Forvaltningen fremsender Forslag til kommuneplantillæg om erhvervsudvikling og detailhandel i Farum Kommune - Forslag til tillæg nr. 14 og nr. 15 til Kommuneplan samt tilhørende miljøvurdering til orientering. I forbindelse hermed henvises til punkt 3 på PLU s møde den 6. juni 2006, hvor formanden orienterede om baggrunden for planændringerne, planændringernes indhold og om processen, herunder om de hovedprincipper for planforslagenes indhold, som Farum Byråd diskuterede på sit formøde den 30. maj Planforslagene og miljøvurderingen blev vedtaget af Farum Byråd den 20. juni 2006 og offentliggjort den 27. juni Planforslagene fastlægger den overordnede struktur for detailhandelsudviklingen og erhvervsudviklingen i Farum Kommune og ændrer rammerne for lokalplanlægningen for to delområder i erhvervsområdet, for Farum Bytorv og Farum Hovedgade. Konkret gives der mulighed for at etablere: i alt m 2 bruttoetageareal til butikker med pladskrævende varer på Rostigrunden, kontorerhverv på Evers-grunden i byggeri, der svarer til en bebyggelsesprocent på 100, og i højden matcher bebyggelsen Farum Midtpunkt, bebyggelse til en udvidelse af Farum Bytorv med m 2 butiksareal, herunder m 2 til et varehus (stort supermarked) samt bebyggelse til parkeringshus i 3 etager. Samtidig afgrænses mulighederne for etablering af butikker på Farum Hovedgade til tre områder: Området omkring stationen, området ved Stationsvejs udmunding i Farum Hovedgade og området Akacietorvet. Det eksisterende butiksområde ved krydset Frederiksborgvej/ Stavnsholtvej, muligheden for etablering af en dagligvarebutik på højst m 2 på Farum Kaserne samt muligheden for etablering af nær-dagligvarebutikker i større boligområder fastholdes. Planforslagene anses for en fase i et planlægningsforløb, der fortsættes i Furesø Kommunes regi. Det er foreslået at der afsættes midler i budget 2007 til undersøgelser af planlægnings- 2

4 og realiseringsmulighederne med hensyn til omdannelse af den østlige del af erhvervsområdet og byudvikling på overdækning af motorvejen ved Farum Bytorv. I forlængelse heraf skal det nævnes, at den gensidige påvirkning af udvidelsen af Farum Bytorv og udvidelsen af Værløse Bymidte vil blive belyst i en analyse fra ICP (Institut for CenterPlanlægning) som udvalget behandler i et senere punkt. Realisering af planforslagene (efter ny lokalplanlægning) forventes at medføre en forøgelse af trafikken, og at denne vil berøre især krydsene Gammelgårdsvej/ Frederiksborgvej, Frederiksborgvej/ Paltholmvej og Paltholmvej/ Farum Bytorv. Den offentliggjorte miljøvurdering bygger på en overordnet trafikvurdering foretaget af Carl Bro A/S. En detailvurdering af trafikbelastningen og trafikafviklingen er iværksat, og det er planlagt at gennemføre trafiktællinger i august måned. Detailvurderingen foretages ligeledes af Carl Bro A/S. Kommunikation Offentlighedsfase 27. juni september Borgermøde 22. august 2006 kl Forventes afholdt i Farum Arena. Planforslagene, miljøvurderingen samt orientering herom findes på Farum Kommunes hjemmeside. Lovgrundlag Planloven Bilag Kommuneplantillæg om erhvervsudvikling. Forslag til tillæg nr. 14 til Kommuneplan Kommuneplantillæg om detailhandel. Forslag til tillæg nr. 15 til Kommuneplan Miljøvurdering af kommuneplantillæg 14 og 15 i Farum Kommune. Vurdering af de trafikale og støjmæssige konsekvenser Annoncetekst Til behandling 3. Budget 2007 til 2010 Sag / Udvalget skal beslutte hvilke forslag til effektiviseringer, serviceharmoniseringer, driftsudvidelser og anlæg, der skal videresendes til 1. behandling i Organisations- og økonomiudvalget d. 21. august. Det skal endvidere besluttes, om udvalget vil fremsætte budgetønsker til puljen på 51,1 mio. kr. til tværgående politisk prioritering. 3

5 Plandirektøren indstiller, at udvalget drøfter de enkelte forslag der fremgår af prioriteringskataloget, og beslutter hvilke, der skal videresendes til Organisations- og Økonomiudvalget at udvalget drøfter, om der er anlægsforslag, der skal fremsendes til 1. behandling i Organisations- og Økonomiudvalget De fremlagte forslag anbefales til den videre budgetbehandling. Sammenlægningsudvalget har bedt udvalget om at fremkomme med effektiviserings- og serviceharmoniseringsforslag for i alt 0,2 mio. kr. Der er samlet effektiviseringsforslag for 0,8 mio. kr. på udvalgets område og ingen forslag til serviceharmonisering. Der er ingen budgetforslag vedrørende driftsudvidelser i 2007 men på anlægsområdet er der i alt forslag for netto 40,7 mio. kr. (indtægt). Den 27. februar 2006 besluttede Organisations- og Økonomiudvalget at afsætte en pulje på 51,1 mio. kr. til tværgående politisk prioritering. Sammenlægningsudvalgets godkendte d. 27. marts 2006 udvalgenes budgetrammer, herunder også effektiviserings- og harmoniseringsmål til de enkelte underudvalg. På Sammenlægningsudvalgets møde d. 19. juni blev det aftalt, at underudvalgenes præsentationer af effektiviseringsforslag, harmoniseringsforslag og forslag til driftsudvidelser og anlæg skal fremstilles i samme form. Der er udarbejdet følgende som vedlægges sagen: Forslag til høringsmateriale, der følger den skabelon Organisations- og økonomiudvalget fik forelagt d. 12. juni Prioriteringskatalog med en oversigt over effektiviseringsforslag og budgetforslag vedrørende drift og anlæg til puljen på 51,1 mio. kr. samt skemaer vedrørende de enkelte forslag Anlægsoversigt. Det skal bemærkes, at samtlige forslag er indarbejdet i høringsmaterialet. Hvert forslag er nummeret (se bilaget). Udvalgets beslutninger indarbejdes inden det oversendes til 1. behandling i Organisations- og økonomiudvalget d. 21. august Budgettet 1. behandles på Sammenlægningsudvalget d. 28. august Det tekniske budget på udvalgets område Der er ikke foretaget nogle tekniske ændringer. Budgettet er således sammensat af Farum og Værløse Kommuners budgetter. Kommunikation Efter 1. behandling i Organisations- og Økonomiudvalget d. 21. august lægges høringsmaterialet på Furesøs, Farums og Værløses hjemmesider og pressen orienteres om høringen af budget Høringsmaterialet sendes desuden til de råd m.m., der har høringsret ifølge lovgivningen. 4

6 Der er borgermøde om budget 2007 d. 7. september kl i kulturhus Galaksen i Værløse, hvor borgerne kan stille spørgsmål og komme med kommentarer. Bilag Forslag til høringsmateriale Prioriteringskatalog indeholdende: 1. Oversigt over effektiviseringsforslag, serviceharmoniseringsforslag og budgetforslag (driftsudvidelser og anlæg) 2. Skemaer vedrørende effektiviseringsforslag, serviceharmoniseringsforslag og budgetforslag (driftsudvidelser og anlæg) Anlægsoversigt Oversigt over anlægsønsker 4. Detailhandelsundersøgelse Furesø Kommune Sag / Godkendelse af tilbud på konsekvensanalyse. Centeret indstiller, at Institut for Centerplanlægnings tilbud af 5. juli 2006 accepteres. udvalget anbefaler over for SLU, at udgiften finansieres af SLU s budget en tiltrådt Institut for Centerplanlægnings analyse koster kr. Det foreslås at udgiften finansieres af SLU s budget 2006 til administrative udgifter. På Sammenlægningsudvalgets februarmøde ( , pkt. 9) ønskede SLU en sammenhængende analyse af detailhandlen i Furesø Kommune. Baggrunden var, at Værløse Kommune netop havde solgt Stiagergrunden til varehusbyggeri, og at man i Farum Kommune havde ønsker om en udvidelse af Farum Bytorv. 5

7 Farum Kommune har nu offentliggjort et forslag til kommuneplantillæg, der muliggør en udvidelsen af Bytorvet. Administrationen har anmodet Institut for Centerplanlægning (ICP) om et tilbud på en samlet analyse af konsekvenserne for hele Furesø Kommune af udbygningsplanerne. ICP har tidligere gennemført detailhandelsanalyser for de to kommuner. ICPs tilbud er vedlagt. Det fremgår heraf bl.a., at det forudsættes at der etableres et Føtex varehus på Stiagergrunden i Værløse Bymidte. Det skal understreges, at bygherren på Stiagergrunden endnu ikke har indgået aftale med en varehuskæde. Kommunikation Lovgrundlag Planloven mv. Bilag Tilbud af 5. juli 2006 fra Institut for Centerplanlægning. 5. Borgerinddragelse i Furesø Kommune Sag / Organisations- og Økonomiunderudvalget besluttede den 12. juni 2006, punkt 5,at underudvalgene skal give en tilbagemelding om den konkrete tilrettelæggelse af borgerinddragelse for underudvalgets område. Nærværende sagsfremstilling er et forsøg på at give underudvalget et overblik over nogle af de udfordringer og muligheder, som borgerinddragelse i Furesø Kommune byder på samt give et udkast til en overordnet strategi herfor. Plandirektøren indstiller, - at underudvalget drøfter den foreslåede strategi for borgerinddragelse, herunder fremkommer med konkrete eksempler på og forslag til håndtering af borgerinddragelse, med henblik på en tilbagemelding til Organisations- og Økonomiunderudvalget og endelig forelæggelse for Sammenlægningsudvalget. - at Planlægningsudvalget i overensstemmelse med praksis i Værløse Kommune og Farum Kommune forventer at benytte en vifte af midler til borgerinddragelse til supplering af de lovbestemte høringer af planforslag: Borgermøder, borgerpanel, debatfora på nettet, naboorienteringer, samarbejde med interessegrupper, bolig- og grundejerforeninger mv. Sagen drøftet pind 2 tiltrådt 6

8 En effektiv borgerinddragelse forudsætter, at der afsættes relevante ressourcer til det generelle informationsarbejde og til planlægning og afholdelse af de nødvendige arrangementer og initiativer. Forskydning i deltagelsesformerne Det er en myte at borgerne har mistillid til eller føler sig fremmede overfor kommunalpolitikken. Faktisk viser en række undersøgelser, at borgerne er ganske godt tilfredse med den måde demokratiet fungerer på i deres nære dagligdag. Ifølge Magtudredningens konklusioner er borgernes engagement og deltagelse i det lokale demokrati forholdsvis høj. Men det er værd at bemærke, at den politiske deltagelse har forskudt sig: Fra formelle politiske kanaler til de uformelle og situationsbestemte. Fra påvirkning af politiske beslutninger til påvirkning af implementering af beslutninger. Fra kollektive handlinger til individuelle handlinger. Fra sager med kollektivt sigte til sager, der angår den enkelte/familien. Netop forskydningen i deltagelsesformerne sætter naturligt fokus på kommunalpolitikken, fordi det er dér den overordnede fordeling af velfærden gennemføres. Det er i kommunerne Folketingets lovgivning bliver nærværende for borgerne og føres ud i livet. Derfor kan mange borgere bedre og mere umiddelbart forholde sig til at påvirke udmøntning af lovgivning og den lokale prioritering end til at engagere sig i større landspolitiske problemstillinger. Forskydningerne i deltagelsesformerne er ikke nødvendigvis udtryk for, at folk er blevet mere snæversynede, egoistiske eller mangler samfundsmæssigt engagement. Forklaringen er måske snarere, at folk lægger indsatsen der, hvor de har de bedste muligheder for at få indflydelse og føler et personligt engagement. Derfor møder politikerne ofte borgerne som brugere eller interesserepræsentanter, der naturligvis kæmper for deres særinteresser. Borgerne har en berettiget forventning om, at politikerne lytter til dem og går i dialog med dem, og borgerne reagerer negativt, hvis der åbenlyst handles hen over hovedet på dem. Borgerinddragelse er derfor et centralt element i dialogen mellem borgere og kommunalpolitikere, og inddragelsen må tilrettelægges således at den passer til borgernes ønsker og behov. Forslag til strategi for borgerinddragelse Der kan anlægges mange forskellige vinkler på borgerinddragelse og følgelig formuleres mange forskellige strategier. Administrationen har udarbejdet følgende bud på en strategi: Målet med borgerinddragelse er at styrke kvaliteten af de politiske beslutninger og understøtte oplevelsen af et fællesskab blandt borgerne i Furesø Kommune. Borgerinddragelse skal inspirere borgerne til at forholde sig til den overordnede ressourceanvendelse og give dem mulighed for at øve indflydelse på konkrete opgaveløsninger og på kommunens udbud af serviceydelser. Udgangspunktet er, at borgernes synspunkter, viden og engagement er en ressource, som kan kvalificere de politiske beslutninger i kommunen. Det er kommunalbestyrelsen/byrådet, som træffer de endelige beslutninger og har ansvaret for, at disse er afbalancerede i forhold til borgernes ønsker og behov, de økonomiske muligheder samt de lovgivningsmæssige krav. Midlet til at sikre en hensigtsmæssig borgerinddragelse er flerstrenget. På den ene side anvendes de formelle høringsprocedurer og lovpligtige råd, nævn og bestyrelser som talerør for borgerne. På den anden side drager kommunen omsorg for, at de politiske problemstillinger formidles til offentligheden gennem en aktiv informationspolitik og gennem åbenhed i forvaltningen. 7

9 Herudover anvendes en vifte af muligheder til at sikre den direkte dialog med borgerne, f.eks. borgermøder, nedsættelse af arbejdsgrupper ( 17.4) borgerpanel, bruger-undersøgelser, debat via internettet m.v. Ansvaret for tilrettelæggelse af konkrete borgerinddragelsesinitiativer påhviler de udvalg, hvorunder den pågældende opgave er placeret. Økonomiudvalget har ansvaret for tilrettelæggelse af borgerinddragelse af mere tværgående karakter. Økonomiudvalget godkender høringer og borgerinddragelse på områder, hvor resultatet kan medføre budgetmæssige konsekvenser, som økonomiudvalget skal tage ansvar for. Formelle krav til borgerinddragelse Generelt har Kommunalbestyrelsen den fulde beslutningskompetence i forhold til den kommunale styrelseslov. De formelle lovgivningsmæssige krav til borger- og brugerinddragelse findes især inden for bestemte sektorområder. Krav til inddragelse af borgerne eksisterer primært i lovgivningen på plan- og miljøområdet i forbindelse med vedtagelse af kommuneplaner og lokalplaner. Resultatet af høringerne er ikke retligt bindende for Kommunalbestyrelsen. Krav til inddragelse af brugere kendes bl.a. fra serviceloven og fra folkeskoleloven, hvor brugere, forældre og andre pårørende inddrages i driften af den enkelte institution via valg af repræsentanter til institutionens bestyrelse. Kommunen er endvidere ifølge serviceloven forpligtet til at nedsætte bruger- og pårørenderåd med rådgivende og indstillende funktioner i forhold til kommunalbestyrelsen. Det samme er tilfældet med fx ældreråd, handicapråd og integrationsråd. Fra brugerdemokrati til medborgerdemokrati Som nævnt er der en tendens til, at borgernes engagement forskydes fra sager med et fælles sigte til sager, der aktuelt angår den enkelte og dennes familie. Den største lokaldemokratiske udfordring i de kommende år består i det perspektiv derfor i at få borgerne til at engagere sig bredere i de kommunalpolitiske beslutningsprocesser som medborgere med ansvar for helheden frem for blot som brugere, der er optaget af egne forbrugsmuligheder og mere isolerede interesser. Det er fundamentalt for et velfungerende lokalt demokrati, der bygger på repræsentativt demokrati, at det fortsat er kommunalbestyrelsen, der har den centrale rolle i beslutningsprocessen. Der er mange borgere, der enten ikke magter eller ikke ønsker at engagere sig i lokalpolitikken. De har lige så stort et krav på at blive tilgodeset som dem, der mestrer at formulere deres ønsker. Her spiller kommunalbestyrelsen en afgørende rolle. Kommunalbestyrelsen prioriterer de lokale samfundsmæssige ressourcer ud fra en betragtning om, hvad der som helhed gavner lokalsamfundet. Kommunalbestyrelsen er garanten for, at også de mindre ressourcestærke borgeres interesser varetages. Ellers mister de politiske beslutninger deres legitimitet. Den rette form for borgerinddragelse på det rette tidspunkt kan være et vigtigt skridt på vejen til at styrke medborgerskabet med ansvar for helheden. Folkeligt engagement kræver, at det repræsentative demokrati suppleres med et medborgerdemokrati. Og valget af inddragelsesform skal være bevidst. Borgerinddragelse kræver tid og omtanke Borgerinddragelse tager tid, og der skal gives rum for en reel og reflekteret dialog med borgerne. Derfor må kommunalbestyrelsen gøre sig klart, hvad den vil og kan bruge borgerinddragelsen til. Alt efter om der skal formuleres strategier og politik, prioriteres på tværs eller gennemføres planer og projekter, er der forskellige inddragelsesformer, der er 8

10 mere hensigtsmæssige end andre. Samtidig skal mulighederne for inddragelse stå klart for borgerne. Der kan altså ikke opstilles facitlister for, hvilken metode der helt overordnet er den bedste til at inddrage borgerne. Inddragelsesformerne skal variere, alt efter hvad hensigten med borgerinddragelsen er. De må tilpasses de lokale forhold, og borgerne skal bibringes forståelse for rammerne for inddragelsen og den politiske proces, således at der ikke skabes forventninger, som kommunen ikke kan honorere. 6. Henvendelse fra Ole Bondo Christensen vedr. Farum Bytorv Sag / Drøftelse af henvendelse fra PLU-medlem. Plandirektøren indstiller, sagen til drøftelse. Drøftet. Sagen genoptages når der er nyt i sagen - PLU-medlem Ole Bondo Christensen (S) har i mail af 7. juli 2006 skrevet til SLUs formand Jesper Bach og udtrykt bekymring for planprocessen vedrørende kommuneplantillæg 14 og 15 i Farum. Ole Bondo Christensen finder, at de to forslag er ganske omfattende med afgørende betydning for detailhandel og erhvervsudvikling i Furesø Kommune, og medsender et notat med Socialdemokraternes bemærkninger til planforslagene. Generelt finder Socialdemokraterne, at plangrundlaget for den ønskede udvidelse af Farum Bytorv er for dårligt. Man risikerer en udvidelse, som der ikke er kommerciel baggrund for. Alternativt vil udvidelsen kunne give store trafikale problemer og forrykke balancen på detailhandelsområdet i kommunen. Han ønsker, at sagen vil blive behandlet grundig også i SLU-sammenhæng. Kommunikation Lovgrundlag Planloven 9

11 Bilag Socialdemokraterne i Furesø Kommunes bemærkninger til forslag om udvidelse af Farum Bytorv mv. 10