Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 2012

Transkript

1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for juni 2011 /sjath, ssjak Regeringen har indgået aftaler med KL og Danske Regioner om hhv. kommunernes og regionernes økonomi for Kommunerne har fået en økonomisk ramme svarende til nulvækst, dvs. at de kommunale besparelser på velfærden vil fortsætte i På anlægssiden undgår kommunerne et decideret anlægsloft, om end der kun er finansiering til et relativt beskedent anlægsniveau på 15,5 mia. kr. Herudover indeholder aftalen en række delelementer på sektorområderne. Regionerne har fået 1,5 mia. kr. ekstra i 2012, heraf 650 mio. kr. til øget aktivitet. Aftalen indeholder generelt ikke mange nye initiativer. Hovedpunkter i aftalen om kommunernes økonomi KL-formand Jan Trøjborg kalder aftalen for ganske barske vilkår, men ellers har retorikken fra KL og kommunernes side indtil videre været afdæmpet. Selvom KL har fået en del indrømmelser både på det overordnede niveau og på sektorniveau er det svært at få øje på de store forbedringer for kommunerne. 1. Driftsudgifter 1.1. Serviceudgifter Rammerne for aftalen bestemmes af regeringens Genopretningsaftale med Dansk Folkeparti. Kommunernes serviceramme er således uændret i 2012 sammenlignet med 2011, justeret for pris- og lønstigninger. Det konkrete beløb fremgår af nedenstående tabel. Kommunernes serviceudgifter (netto), 2011 og 2012 Mia. kr., løbende priser Mia. kr., 2012-pl Aftale ,8 237,9 Aftale ,8 247,8 Forskellen i serviceudgifter fra 2011 til 2012 på ca. 10 mia. kr. skyldes tekniske korrektioner, herunder bl.a. et ændret skøn for kommunernes medfinansiering af sundhedsområdet på ca. 7,5 mia. kr. Der er således ikke tale om et udgiftsløft. Kilde: Aftale om kommunernes økonomi for 2011 og 2012, Danmarks Statistik Udgangspunktet for kommunernes service i 2012 er således den samme som i Det bemærkes dog, at kommunerne i 2011 har budgetteret 1,5 mia. kr. lavere end aftalt, og derfor har de reelt en lille buffer, når der skal lægges budget i Set i forhold til et stigende udgiftsbehov, bl.a. som følge af flere ældre, vil kommunerne skulle spare på velfærden for at få budgettet til at hænge sammen. Tidligere har Finansministeriet regnet med en årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,9 procent for at kunne holde uændret serviceniveau. Lægges dette til grund for de kommunale serviceudgifter kan besparelserne på den kommunale velfærd siden regeringen aftalte sin Genopretningsaftale med Danske Folkeparti opgøres som følger: 1

2 mia. kr Udgangspunkt Nødvendig vækst for at kunne holde uændret serviceniveau Vækst i kommunale serviceudgifter jf. Genopretningspakken Akkumuleret besparelse - -4,2-6,3 Kilde: AE og egne beregninger Siden 2010 er der således sparet 4,2 mia. kr. på den kommunale velfærd til og med aftalen for Fuldt indfaset udgør Genopretningspakken besparelser på 6,3 mia. kr. på den kommunale velfærd Særligt vanskeligt stillede kommuner Der er aftalt en pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner på 550 mio. kr. finansieret af det samlede bloktilskud. I 2011 og 2010 var puljen på 500 mio. kr., så reelt er der ikke tale om et løft her. Som noget nyt vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved fordelingen nærmere angive de kriterier og hensyn, der lægges til grund ved fordelingen af særtilskudspuljen, således at der er klarhed om forudsætningerne for fordelingen. Der har tidligere været rejst kritik af dette fra kommunerne Øvrige punkter Med aftalen for 2012 er ikke aftalt en skattepulje til kommuner, der ønsker at hæve skatten. Derfor kan skatteforhøjelser i 2012 kun ske ved at andre kommuner nedsætter skatten tilsvarende. 19 kommuner skal i 2012 tilbagebetale i alt 1,9 mia. kr. vedrørende efterregulering af selvbudgettering. Med aftalen forpligter regeringen sig til at søge tilslutning til at nedbringe efterreguleringen med 300 mio. kr. og hertil oprette en lånepulje på yderligere 300 mio. kr., der fordeles efter ansøgning til kommuner med et ekstraordinært problem. Regeringen forpligter sig med aftalen til at fremlægge forslag til justering af udligningssystemet med virkning fra 2013, i lyset af omlægningerne på beskæftigelsesområdet og kommunernes medfinansiering af sundhedsområdet. 2. Anlæg Kommunerne får med aftalen et finansieret anlægsniveau på 15,5 mia. kr., hvilket stort set er på niveau med 2011-aftalen. Sammenlignet med perioden er og 2012-niveauet et beskedent niveau. Det er tydeligt, at regeringen ikke mener, der er behov for en ekstraordinær indsats for at sparke gang i beskæftigelsen. Det kommunale anlægsbudget er ellers en oplagt mulighed for at gøre dette. Der indføres ikke anlægsloft, så kommunerne kan frit budgettere med et højere anlægsniveau, hvis de kan finde finansiering til det, fx gennem kassetræk eller øgede jordsalgsindtægter. Det er aftalt, at kommunernes skønnede anlægsindtægter, dvs. primært jordsalg, forhøjes med 0,3 mia. kr. til 5,7 mia. kr. Bloktilskuddet reduceres tilsvarende med 0,3 mia. kr. Der udmøntes 2 mia. kr. fra den såkaldte Kvalitetsfond, dvs. investeringer i skoler, daginstitutioner, plejehjem og idrætsanlæg, så disse investeringer mindst skal udgøre 7 mia. kr. i AE-rådet har gentagne gange vist, at kvalitetsfonden er rent bluff. Den indeholder simpelthen ikke flere penge til investeringer end det, der historisk set har været investeret i den offentlige sektor. Dertil kommer, at det nu kan konstateres, at kommunerne i 2009 og 2010 ikke har investeret på det aftalte niveau på de såkaldte Kvalitetsfondsområder. 2

3 Der afsættes en lånepulje på 600 mio. kr. til kvalitetsfondsprojekter og it-investeringer. Det er 200 mio. kr. mindre end i Puljen målrettes kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. Dertil afsættes en deponeringsfritagelsespulje på 100 mio. kr. at fremme offentlig-privat samarbejde. 3. Øvrige temaer i aftalen Traditionen tro indeholder aftalen med kommunerne en række øvrige temaer, hvor parterne aftaler målsætninger og/eller indsatser for Det væsentligste gennemgås i det følgende Bedre ressourceudnyttelse og udvikling af den kommunale service Regeringen leverer i regi af gensidighedsaftalen nye regelforenkling-, digitaliserings- og indkøbsinitiativer for 337 mio. kr. Hertil kommer 156 mio. kr. fra initiativer fra tidligere år med stigende profil. I alt 493 mio. kr. Derudover styringsinitiativer på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. I alt skal det lette kommunerne for mindst 534 mio. kr. i Der etableres koordinerede og forpligtende indkøbsaftaler for kommunerne frem mod Der etableres senest i første halvår 2012 mindst fire koordinerede og forpligtende indkøbsaftaler. Aftalerne indgås på standardiserbare indkøbsområder, der erfaringsmæssigt har resulteret i store effektiviseringer. Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for (al skriftlig kommunikation med det offentlige skal som udgangspunkt foregå digitalt fra 2015). Initiativerne er faktisk fornuftige på mange punkter og ligger i god forlængelse af de ideer, S-SF har præsenteret i Fair Løsning 2020, og hvor der også forudsættes løbende effektivisering af den kommunale opgaveløsning. Derudover indeholder aftalen elementer vedrørende konkurrenceudsættelse. Regeringen har med Aftale om Konkurrencepakken signaleret, at den vil forsøge at indgå en aftale med kommunerne om at nå et mål om 31,5 % konkurrenceudsættelse. Hvis aftalen ikke kan indgås, er regeringen klar til at lovgive om et bindende mål. I aftalen med KL er spørgsmålet om indgåelse af en ny aftale imidlertid betinget af, at der kan ske øget konkurrenceudsættelse på hjemmehjælpsområdet. Det står hen i det uvisse, hvordan dette konkret skal forstås Folkeskole På folkeskoleområdet er der indgået aftale om specialundervisning, it i folkeskolen, lærernes undervisningstid og tosprogede elever. Specialundervisning Parterne er enige om, at der skal ske en omstilling af specialundervisningen, så en stigende del af eleverne inkluderes i den almindelige undervisning. I de igangværende folkeskoleforhandlinger har det været drøftet, hvordan kommunerne kan forpligtes på, at denne omstilling ikke bliver en spareøvelse. Når der frigøres ressourcer ved at færre elever henvises til specialundervisning, skal ressourcerne tilbage i den almindelige folkeskole til at lave de nødvendige støtteforanstaltninger. Denne problemstilling indeholder aftalen ikke noget svar på. Man er blot enige om løbende at følge udviklingen. Derudover forpligter regeringen sig på at søge tilslutning til en række stramninger af klagesystemet, så det i højere grad understøtter kommunernes arbejde med at omstille indsatsen på specialundervisning. It i folkeskolen Partnerne har aftalt en række punkter, der skal forbedre it-anvendelsen i folkeskolen, og regeringen afsætter 500 mio. kr. til formålet fra Fonden for Velfærdsteknologi (tidligere ABT-fonden). Dette forslag er også en del af regeringens folkeskoleudspil fra december 2010, som der fortsat forhandles om i regi af 3

4 folkeskoleforligskredsen. S er positive over for at styrke it-anvendelsen i folkeskolen. Sammen med SF har vi i vores folkeskoleudspil afsat midler til at alle elever fra 3. klasse og opefter kan få egen digital værktøjskasse, fx i form af en bærbar PC eller Tablet PC. Lærernes undervisningstid Regeringen og KL ønsker et opnå mere undervisningstid for de nuværende ressourcer i folkeskolen og det almene gymnasium. Parterne er derfor enige om at gennemføre et fælles arbejde, hvor der foretages en vurdering af, om lovgivning og de gældende overenskomster sætter en god ramme for en effektiv anvendelse af lærerressourcerne. S støtter bestræbelserne på at få undersøgt, om der kan skabes mere undervisningstid inden for de gældende rammer. Tosprogede elever Parterne ønsker at forbedre resultaterne for tosprogede elever. Regeringen vil derfor bl.a. søge tilslutning til, at kommunerne får mulighed for at oprette heldagsskoler, blandt andet i eller i tilknytning til udsatte boligområder. En idé S støtter, dog ønsker vi generelt mulighed for at oprette helhedsskoler ikke kun i ghettoområder Det specialiserede socialområde I de seneste år har der været en kraftig udgiftsudvikling på det specialiserede socialområde. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal styre inden for rammerne for de kommunale serviceudgifter frem mod 2013, dvs. uden ekstra midler. Dette er en naturlig konsekvens af kravet om nulvækst. Regeringen tilkendegiver, at den vil søge tilslutning til styrke kommunernes styringsmuligheder på en række områder bl.a. ved at tydeliggøre det lokalpolitiske råderum og mulighed for at fastsætte serviceniveauer. Dertil kommer en række stramninger af ankestyrelsens afgørelsesgrundlag Sundhedsområdet KL havde ønsket at få tilført midler til den kommunale forebyggelsesopgave. Dette er imidlertid ikke opfyldt med aftalen, sandsynligvis henset til at et løft her skulle gå fra regionernes meraktivitet på behandlingsområdet, når der samlet set skal være nulvækst i det offentlige forbrug. Parterne er dog enige om, at den kommunale forebyggelses- og plejeindsats er et centralt element i den videre udvikling af sundhedssektoren, hvor kommunernes forebyggende og opfølgende indsats skal fungere i samspil med sygehusenes behandlingsindsats. På den baggrund er det aftalt at igangsætte et udredningsarbejde for at identificere potentialer for en mere effektiv forebyggelsesindsats i forhold til bl.a. at nedbringe sygehusindlæggelser og genindlæggelser Lukkedage Regeringen har med aftalen ifølge Claus Hjort endeligt gjort op med lukkedage. I 2009 indgik regeringen og KL en aftale om, at kommunerne ikke må have løsrevne lukkedage, dvs. lukkedage på almindelige hverdage. Derimod må kommunerne godt holde lukket fx fredagen efter Kr. Himmelfart og i perioder med lavt fremmøde, fx ferier. Der skal dog altid være et alternativt pasningstilbud. Antallet af lukkedage er steget siden aftalen er indgået, fordi kommunerne har omlagt deres løsrevne lukkedage til lukkeuger, fx i ferieperioder. Dette er en torn i øjet på regeringen, der nu truer kommunerne til at overholde aftalen fra 2009, der i regeringens optik nu også inkluderer lukkedage i ferieperioder. Hvis kommunerne ikke overholder aftalen senest i 2012, vil regeringen lovgive om, hvornår institutionerne lovligt kan holde lukkedage. S ønsker grundlæggende at begrænse antallet af lukkedage mest muligt. Det er til stor ulempe for forældrene, når deres børns institution holder lukket. Mange er endda nødt til at tage en 4

5 fridag/feriedag, når det sker. Derfor har vi afsat 0,5 mia. kr. i Fair Løsning 2020 til at reducere lukkedagene. Problemet med regeringen er, at den vil have lukkedagene afskaffet uden at betale, hvad det koster. Det medfører, at kommunerne må spare på fx normeringen eller andre serviceområder for at få råd til at fjerne lukkedagene. Hovedpunkter i aftalen om den regionale økonomi Forhandlingerne om regionernes økonomi for 2012 sker inden for den ramme der blev udstukket i Genopretningsaftalen fra 2010, hvor der blev afsat 5 mia. kr. i perioden I 2011 fik regionerne 2 mia. kr., i efteråret 2011 fik regionerne yderligere 200 mio. kr. i 2013 til kræftplan III, så der ved starten på forhandlingerne var brugt 2,2 mia. kr. af de fem mia. kr. Generelt er der tale om en aftale uden store nye initiativer. 1. Nye penge og aktivitet I forhandlingerne om økonomien i 2012 har regionerne fået 650 mio. kr. til øget aktivitet. Samlet har regionerne fået 1½ mia. kr. ekstra i 2012 til blandt andet praktiserende læger, medicin osv. I perioden 2007 til 2010 steg aktiviteten ca. 5,5 procent om året, men i 2011 ventes aktiviteten kun at stige 1 procent og i 2012 kan aktiviteten stige 3 procent med den indgåede aftale. Umiddelbart betyder økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne at der er blevet brugt 3,7 mia. kr. af de 5 mia. kr. Finansministeriet har dog ikke offentliggjort nogen status for de fem mia. kr. Faldende priser på medicin betyder endvidere at tilskuddet til sygesikringsmedicin falder. Det frigør penge både i regioner og staten (ca. 400 mio. kr. i 2012) som komplicerer regnestykket, fordi det er uklart om de ligges oven i de fem mia. kr. 2. Sygehusbyggeri Der er stadig ikke udbetalt en krone til nyt sygehusbyggeri fra kvalitetsfonden på 41 mia. kr., selv om det var regeringens store slagnummer i 2007 at der skulle investeres mia. kr. i nye sygehuse. Regionerne har derimod fået indefrosset flere mia. kr. som er reserveret til medfinansiering af nye sygehuse. De 41 mia. kr. finansieres med 26 mia. kr. fra statskassen og 15 mia. kr. fra regionerne selv. Regionerne får ikke mulighed for at udvide rammen på 41 mia. kr. selv om det ud fra en totaløkonomisk betragtning, der også inddrager efterfølgende driftsomkostninger, kan betale sig. Derfor kan man se frem til et byggeri der ikke er særlig driftsøkonomisk set ift. energiforbrug, løbende vedligeholdelsesomkostninger osv. Vi har i Fair Løsning 2020 foreslået regionerne kan låne til rentable investeringer. 3. Kliniske retningslinjer Der arbejdes videre med kliniske retningslinjer, som betyder, at der skal lægges en bremse på henvisninger til operationer, hvor aktiviteten er i hurtig vækst. Hidtil har man lavet retningslinjer for blandt andet fedmeoperationer, der har givet kritik frem dem, der nu ikke kan få operationen. 5