Regnbuen/Kildegården

Transkript

1 Virksomhedsplan Regnbuen/Kildegården

2 Indholdsfortegnelse Forord. S.3 Faktaoplysninger. S.3 Samfundsmæssige forudsætninger. S.3 Institutionens værdigrundlag. S.4 Beskrivelse af hvad værdigrundlag betyder for arbejdet med børnene. S.4 Den pædagogiske målsætning for arbejdet med børnene. S.5 Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets sociale kompetencer. Barnets sproglige kompetence. Krop og bevægelse. Kulturelle udtryksformer. Naturvidenskab. Det pædagogiske arbejde. S.5 Arbejds og strategigrundlag. Institutionens læringssyn. De overordnede læreplaner. Pædagogisk arbejde med børn i udsatte positioner og inklusion. Anerkendende og ressourceorienterede pædagogik. Tværfagligt samarbejde. Socialt ansvar. Sprog og sprogvurderinger. Børnemiljøvurdering. Forældrebestyrelsen. S.7 Værdigrundlag. Forældresamarbejdet. S.8 Personalesamarbejdet. S.8 Værdigrundlag. Normer. Kvalitetsudviklingsområder. MUS og kompetenceudvikling. Medstruktur. APV. Politikker/retningslinjer. Ledelse S.9 Daglig ledelse. Målsætning for ledelsen. Energiledelse. Økonomi Vurdering og evaluering af virksomhedsplanen 2

3 Forord Virksomhedsplanen er udarbejdet af ledelsen. I den nuværende situation, hvor vi stadig er i en sammenlægningsproces af de 2 afdelinger har vi valgt, at virksomhedsplanen for de næste 2 år alene udarbejdes af den nuværende ledelse. Det skal ses som et arbejdspapir, der skal give et samlet overblik over hvor vi står nu og virke som et fælles grundlag for det videre arbejde fra 2012 til Personale og bestyrelse er med til at godkende det der er skrevet. Faktaoplysninger Daginstitutionen Regnbuen/Kildegården er beliggende i Markkvarteret i Næstved Kommune. Leder: Pt. uden leder Formand for forældrebestyrelsen: Jacob Christiansen. Regnbuen er taget i brug d. 1. juni Kildegården er taget i brug august 1994 Sammenlægning er sket pr.1 januar 2012 Afdeling Regnbuen Ejlersvej 10-22, 4700 Næstved. Mail: [email protected] Afd. leder: Maj-Britt Hedengran. Der er plads til 22 vuggestuebørn, og der er plads til op til 44 børnehavebørn. Åbningstiden er ugens fire første dage 6.30 til 17.30, fredag 6.30 til Regnbuens telefonnummer er Telefonnummer til vuggestuen , mobilnummer Telefonnummer til børnehaven mobilnummer Der henvises til Regnbuens servicedeklaration, Velkommen til Daginstitutionen Regnbuen, Vuggestuefolder og Børnehavefolder, Hjemmesiden under Næstved Kommune. Afdeling Kildegården Kildemarksvej 65, 4700 Næstved. Mail: [email protected] Konst. daglig leder: Lisbeth Møller. Der er plads til 12 vuggestuebørn og op til 44 børnehavebørn. Åbningstiden er ugens første fire dage , fredag Kildegårdens telefonnummer er /22 Mobilnummer børnehave Mobilnummer vuggestuen Samfundsmæssige forudsætninger Daginstitutionen Regnbuen/Kildegården er en kommunal daginstitution i Næstved Kommune. Det betyder, at den er underlagt de områder, som er beskrevet i Dagtilbudslovens kapitel hvad angår indholdet i dagtilbuddet. Det vil sige at dagtilbuddet skal opfattes som et lærings- og udviklingsmiljø for børn. Udarbejdelse af lære- og udviklingsplaner skal sikre at der arbejdes særligt med børns sprog, herunder sprogvurderinger. Der skal udarbejdes børnemiljøvurderinger for at sikre miljøet understøtter udviklingsmålene. Ligeledes er 3

4 Regnbuen/Kildegården underlagt de politiske beslutninger, som træffes lokalt af Næstved Byråd, herunder blandt andet Næstved Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt det Arbejds- og Strategigrundlag, som er udarbejdet for området. Institutionens værdigrundlag Med afsæt i Næstved kommunes sammenhængende Børne- og Ungepolitik vil vi i den kommende tid tage udgangspunkt i de centralt udmeldte værdier som vil danne rammen for det pædagogiske arbejde i Regnbuen/Kildegården. I løbet af 2012 til 2014 vil vi arbejde på en fælles afklaring af værdier. I Regnbuen/Kildegården vil vi være kendte for: At skabe trygge rammer og en omsorgsfuld hverdag for børnene. At medvirke til at give børnene en identitet og en følelse af, at det er noget særligt og noget godt, at være barn i vores institution. Hvor børnene oplever et trivselsmiljø. At være åbne og rummelige i forhold til at tage hensyn til børn - og forældres forskelligheder. At personalegruppen er forandringsvillig, hvilket betyder, at der iværksættes nye pædagogiske initiativer, men at der også samtidig værnes om og tilpasses gamle traditioner. At personalegruppen har en høj faglig kvalitet. At være en aktiv daginstitution, som støtter op om de fælles initiativer, aktiviteter og traditioner der er i Markkvarteret. Beskrivelse af hvad værdigrundlag betyder for arbejdet med børnene. Regnbuen/Kildegården arbejder hen imod at børnene i deres dagligdag, skal være omgivet af engagerede og aktive voksne, der tager ansvaret for positive og nærværende relationer. Øge børnenes kendskab og skabe glæde ved de traditioner der er kendetegnende i de to afdelinger samt i Markkvarteret. Det enkelte barn skal føle sig set, hørt og forstået ud fra hvor barnet befinder sig lærings og udviklingsmæssigt. Barnet skal opleve at være en del af et fællesskab og herigennem have følelse af at være værdifuldt og betyde noget for fællesskabet. Barnet vil opleve at blive bekræftet i sine stærke sider så det derigennem bliver styrket i sine mindre stærke sider. Det er vores mål, at børnene oplever at få kendskab til forskellige kulturer, familier og levevis. Medarbejderne udarbejder Barnets bog, som følger barnet i hele dets tid i vores institution og som de får med når de stopper. I 2012/2013 deltager vi i projekt det gode vuggestue liv hvor målet er at udvikle vuggestuepædagogikken. 4

5 Den pædagogiske målsætning for arbejdet med børnene. Den pædagogiske målsætning for arbejdet med læring og udvikling med børnene i Regnbuen/Kildegården tager afsæt i de 3 temaer og de 3 fokusområder fra de overordnede læreplaner i Næstved kommune. Barnets alsidige personlige udvikling. Vores mål for børnene er, at de gennem oplevelser og leg får styrket deres selvværd, livsglæde og troen på sig selv. Det skal give børnene lyst til at lære, være nysgerrige og tør prøve nye udfordringer. Barnets sociale kompetencer. Vores mål er, at respekt for hinanden og for fællesskabet, skal medvirke til at udvikle barnets samarbejdsevne, så de lærer at lytte og indgå i dialog med andre. Hverdagen skal danne ramme for at børnene tilegner sig demokratiske spilleregler. Det betyder at fællesskab, respekt for forskelligheder, dialog og anerkendelse bliver en måde at være sammen med hinanden på, hvor de voksne er rollemodeller. Barnets sproglige kompetence. Det er vores mål, at give børnene mulighed for aktivt i samspil med børn og voksne, at udvikle deres sprog, således at de lærer at udtrykke sig, samt at kunne give udtryk for egne meninger og behov. Dette gennem leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Krop og bevægelse. Det er vores mål at børnene oplever glæde ved at bevæge sig såvel ude som inde og blive bevidst om kroppens betydning for sundhed og trivsel. Gennem selvhjulpenhed skal børnene opleve glæden ved at mestre. Kulturelle udtryksformer. Vores mål er, at barnets nysgerrighed til at opleve nyt og tænke kreativt medvirker til udvikling af de almene kundskaber og opnåelse af kendskab til forskellige materialer og former. Naturvidenskab. Det er vores mål at børnene opnår kendskab til hvordan de begår sig i naturen og til årstidernes skift. Børnene lære at sortere, kategorisere samt have forståelse for kronologiske arbejdsgange. Det pædagogiske arbejde Arbejds og strategigrundlag. I Regnbuen/Kildegården tager vi afsæt i Næstved kommunes Børn og Ungepolitik samt kommunens Arbejde og Strategigrundlag i udførelsen af den pædagogiske praksis. 5

6 Institutionens læringssyn Vi mener at vi alle lærer ud fra den konstruktivistiske tankegang. Det vil sige at læring foregår i samspil med andre. Børns læring er en individuel proces, der ofte opstår i et samspil med andre, hvor egne erfaringer konstrueres gennem aktiv ageren og refleksion. Udgangspunktet for børns læring bør altid være med øje for barnets aktive leg, barnets motiver og hvad den voksne ved hvad barnet har lyst til og brug for. At vi har fokus på hvad barnet kan, for at styrke udviklingen på de udviklingsområder hvor det er mindre ressourcestærk. At vi er bevidste om, at læring sker i samspil mellem barnets indre udviklings potentiale og de ydre rammer, samt relationerne mellem barn/barn, voksen/barn, voksen/voksen. At ovenstående er med til at opbygge barnets erfaring og danne grundlag for læringen. At barnet lærer i forskellige hastigheder og på forskellige måder. At barnet lærer i både formelle og uformelle samværsformer. De overordnede læreplaner. Ud fra kommunens overordnede læreplaner, har vi tilpasset institutionens læreplaner således, at den enkelte afdeling udfærdiger detailplaner ud fra børnenes alderstrin. Der bliver arbejdet på tværs af stuerne, hvor børnene i nogle sammenhænge er opdelt i alder 6-18 mdr., mdr., 3-4 år, 4-5 år og 6 år. I øjeblikket arbejder vi med detailplanlægning for kortere perioder, eks: I maj og juni 2012 arbejdes der med detailplaner med fokus på det sproglige og sociale, og med temaemner som venskab og familiebaggrund. Der dokumenteres og evalueres på forskellige niveau. Via deltagelse i kurser om udarbejdelse af læreplaner, er det vores mål at nå trin 3, hvor børnemiljøvurdering, undersøgelser, evaluering og dokumentation får en mere fremtrædende rolle. Pædagogisk arbejde med børn i udsatte positioner og inklusion. Vi tager afsæt i den positive ressourcetænkning. Vi tager udgangspunkt i barnet for at få afdækket muligheder og ressourcer både hos barnet og familien. Personalet samarbejder med forældrene og planlægger den pædagogiske indsats så tidligt som muligt, eksempel vis med udarbejdelse af handleplaner. De erfaringer og viden (bl. a. den svære samtale ) vi har fået ved deltagelse i Samtaletårnet bruges i forældresamarbejdet. Anerkendende og ressourceorienterede pædagogik. Vi har fokus på positiv anerkendende nærvær og relationer. Når vi tænker ressourceorienteret pædagogik handler det om at se barnets positive sider, at se barnets intentioner og forstå barnet i dets samspil med andre børn og med voksne. Vi skal se barnets styrker, og skabe mulighed for at barnet, når det har behov for det, kan være i mindre grupper så det på den måde kan overskue situationen og deltage i et positivt samspil 6

7 med andre børn. På den måde øges forudsætningerne for at barnet føler sig set, hørt og oplever sig værdifuld. Vi skal som personale planlægge det pædagogiske arbejde, så der iværksættes processer i større eller mindre grupper, på den måde kan både børnene og vi voksne opleve gyldne øjeblikke. Vi skal som personale se os selv som aktør i det pædagogiske arbejde, vi skal være bevidste om, at egen adfærd er med til at skabe den gode stemning og det gode miljø omkring børnene. Forældres ressourcer inddrages som et betydningsfuldt element. Tværfagligt samarbejde. Der arbejdes med forpligtigende netværksledelse, hvor eksempelvis ledelsesudvikling, medarbejderudvikling, økonomi og strategi behandles. Lokalt har vi tværfagligt samarbejde med skole, dagpleje, sundhedsplejersker, SFO og øvrige daginstitutioner. I institutionen samarbejder vi med hjemmevejleder, specialvejleder, tale/hørekonsulent, tosprogskonsulent, ergoterapeut, psykolog, tolke og sagsbehandlere. Socialt ansvar. Vi har løbende de medarbejdere i virksomhedspraktik og løntilskud, som vi lovmæssigt må have. Vi samarbejder med forskellige uddannelsesinstitutioner (pædagog, pau, sosu og folkeskoleelever). Sprog og sprogvurderinger. Vi har altid fokus på sproget, både i dagligdagen og i detailplanerne. Alle børn i 3 års alderen bliver tilbudt en sprogvurdering. Ved behov for fokuseret/særlig indsats indledes der samarbejde mellem den sprogansvarlige, primærpædagogen, forældrene og eventuel ekstern tosprogskonsulent. Samarbejdet udmøntes i en handleplan for barnet. I 2012 gøres der en særlig indsats for at de sprogvurderede børn kommer til at befinde sig i gruppen for generel indsats. Børnemiljøvurdering. Børnemiljøvurderinger vil vi indarbejde i detailplanlægningen, hvor vores mål er som tidligere nævnt, at arbejde hen imod trin 3. Her tages der højde for betydningen af det fysiske, det psykiske og det æstetiske rum og hvordan disse elementer understøtte børnenes udvikling og læring. Forældrebestyrelsen Målsætning. Målet er at få ansat en god leder Målet er at personale og børn har det godt. At det er et aktivt og positivt personale der vil arbejde konstruktivt med og for børnene i dagligdagen. Målet er at forberede børnenes videre liv efter institutionen. At de får kendskab til deres fremtidige skolekammerater. 7

8 Bestyrelsen ser gerne at der sker en videns deling blandt personalet og efteruddannelses tilbud til den samlede personalegruppe. Institutionens bestyrelse består af 5 forældre (3 fra afd. Regnbuen og 2 fra afd. Kildegården) og 2 medarbejdere (1 fra hver afd.) De 2 konstituerede ledere deltager som sekretærer. Der blev i november 2011 afholdt valg til bestyrelse i den sammenlagte institution. Bestyrelsen fungerer, i møder hvor der arbejdes med principper for arbejdet med børnene, samt arbejdet med de af lovgivningen udstukne opgaver. Forældresamarbejdet. Værdigrundlaget for forældresamarbejdet er, at alle forældre i Regnbuen/Kildegården skal mødes og omgås med gensidig respekt, åbenhed og ærlighed, for den enkelte og dennes kultur og normsæt. At vi erkender at vores forskellighed er en styrke og benytter hinandens viden, som udgangspunkt for at gå i dialog. I praksis betyder det, at samarbejdet mellem forældre og medarbejdere skal bygge på et trygt og tillidsfuldt forhold. Personalet har ansvar for at der etableres et samarbejde der sætter fokus på det enkelte barn og den enkelte familie. Personalesamarbejdet. Værdigrundlag. I samlægningsprocessen mellem de to afdelinger har personalet i samarbejde med konsulent H. C. Andersen udarbejdet følgende værdier: Åbenhed, rumlighed og tolerance: Her menes at vi spørger ind til hinandens meninger og holdninger og er åbne for at skabe plads til forandring. Accept og respekt: her menes at vi accepterer og respekterer hinandens forskelligheder og har en ordentlighed i for hold til hinanden. Ansvarlighed: Her menes at vi er ansvarlige overfor hinanden, overfor arbejdspladsen, overfor fællesskabet og over for de mål vi arbejder hen imod. Anerkendelse: Skaber energi, glæde, lyst og trivsel. Her menes at vi ser muligheder frem for begrænsninger og at vi sikrer at både børn og voksne bliver set, hørt og forstået. Humor: Vi skal finde det positive sammen og kunne grine sammen. Normer Vi forventer af hinanden at vi: Er engagerede i arbejdet i forhold til både børn og voksne. Er loyal overfor de fælles indgåede aftaler og overfor fællesskabet. Med nysgerrighed, ansvarlighed og åbenhed spejler og lærer vi af hinanden sådan at vi både som enkelt personer og arbejdsplads kan udvikle os yderligere. 8

9 Kvalitetsudviklingsområder: I 2012/13 sætter vi, gennem et fælles tværfagligt projekt, fokus på udviklingen af vuggestuepædagogikken og dennes praksis. Vi deltager i et fælles projekt i distrikt øst, hvor der er fokus på det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner. Det betyder 2 fælles personalemøder fordelt marts og september med en hjemme opgave indbygget mellem de to møder. MUS og kompetenceudvikling: I perioden hvor der ikke er klarhed med hensyn til ledelse, tilbydes personalet trivselssamtaler af afdelingslederne, af 1/2 times varighed, hvor trivsel og udviklingsmulighed drøftes. Medstruktur: På afdelingsmøder og fælles personalemøder er der punkter på dagsorden med MED status. På fælles personalemøde i april 2012, blev der valgt medarbejderrepræsentant til MED udvalg. Efterfølgende planlægges MED udvalgsmøder. APV: I institutionen har vi fokus på godt arbejdsmiljø, hvor den enkeltes trivsel og faglige udvikling er en del af dette. I 2012 skal alle faste medarbejdere udfylde et elektronisk APV spørgeskema. Der vil ske en samlet evaluering på personalemøde. Ud fra evalueringen vil der, om nødvendigt, blive udarbejdet en plan for det fremtidige arbejde med arbejdsmiljø. Politikker/retningslinjer: Pt. er der politikker/retningslinjer der er gældende for hver afdeling. I løbet af 2012 til 2014, vil der ske en fælles opsamling og tilpasning af disse, i personale gruppen som i bestyrelsen. Ledelse Daglig ledelse. Pt. er institutionen uden leder, der er 2 afdelingsledere der har det daglige ansvar for driften i samarbejde med en leder i distrikt øst. (Joan Meisner fra Pilegården). Dette vil fortsætte ind til der ligger en afklaring på ledelses- situationen. Der er ansat 4 6 timer kontormedarbejder pr. afdeling ugenligt, der forestår administrative opgaver. Målsætning for ledelsen. Som afdelingsledere er vores mål frem til der ligger en afklaring på ledelsessituationen at: Opretholde den daglige drift. Være ansvarlige for den igangværende sammenlægningsproces. Dokumenter arbejdsopgaver, ansvarsområder m.m. der vedrører funktionen som afdelingsleder. 9

10 Tage hånd om personalets daglige trivsel og være opmærksom på arbejdsmiljøet. Herunder arbejdet med at være obs. på fremmøde frem for fravær (nedbringe sygefravær), Være ansvarlig for at den pædagogiske praksis overholdes og udvikles herunder arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Hvordan gør vi det: Vi holder afdelingsmøder, personalemøder, sammenlægningsmøder og bestyrelsesmøder. Vi har ledersparring ca. 1 gang om måneden med Joan Meisner. Vi afholder trivselssamtaler med personalet samt APV undersøgelse. Vi holder os orienteret og agere i forhold til nyt fra Næstved kommune, ledermøder i distriktet m.m. Energiledelse Der er udpeget en energiansvarlig medarbejder i hver afdeling, som aflæser energiforbruget. Den energiansvarlige giver ledelsen besked, hvis der sker et ikke forventet over/underforbrug. Ledelsen sørger for at kontakte teknisk forvaltning. Økonomi Principperne der ligger til grund for budgettet, er sparsomlighed, produktivitet og effektivitet. Dette arbejdes der ud fra, ved at nedsætte en budgetgruppe som består af en repræsentant fra hver stuegruppe, samt leder. Gruppen nedsættes for at give medarbejderne en forståelse og ansvarlighed for, at det er en fælles sum penge vi har. Budgetgruppen ligger budgettet på baggrund af personales opstillede ønsker og behov, herunder behov for fornyelse og almindeligt forbrug. Vurdering og evaluering af virksomhedsplanen Bestyrelse og personale orienteres om virksomhedsplanen på henholdsvis bestyrelsesmøde i april 2012 og for personale på afdelingsmøder i maj/juni. Denne virksomhedsplan er et sammenskriv af de to afdelingers tidligere virksomhedsplaner og vil være gældende frem der er endelig afklaring af institutionens fremtid. Afdelingsleder Maj-Britt Hedengran Konst. Daglig leder Lisbeth Møller 10