Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir IV

Transkript

1 Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir IV Fordelingsmæssige konsekvenser Skatteministeriet IV

2 Arbejdspapir IV Fordelingsmæssige konsekvenser Indledning...1 Den fordelingsmæssige virkning et øjebliksbillede...2 Ulighedseffekt uklar dog vinder velhavende mest...4 Den isolerede effekt af reform af kapitalbeskatningen...9 Personskattelempelserne målrettes beskæftigede...13 Det samlede tiltag yderligere karakteristik af fordelingsimplikationerne...16 Betydningen af ændringen af ejendomsværdibeskatningen...18 Indledning En reform hvorefter den formelle beskatning af afkastet fra opsparing vil udgøre 15 pct., vil have fordelingsmæssige konsekvenser. I arbejdspapir I Provenumæssige konsekvenser forklares, hvorledes reformen medfører et merprovenu på sigt svarende til en permanent stigning i de offentlige indtægter på ca. 9,5 mia. kr. Merprovenuet skyldes blandt andet, at husholdningernes renteudgifter stiger på sigt, hvorfor besparelsen fra reduktionen af rentefradraget også stiger på sigt. Stigningen i husholdningernes renteudgifter sker i takt med udbygningen af pensionssystemet, idet der er tale om tvungen opsparing, der fortrænger privat opsparing. En anden vigtig drivkraft bag det langsigtede merprovenu er den stigning i den private formue og det private forbrug, som den generelle reduktion af beskatningen af afkastet fra opsparing afstedkommer. Tiltaget vil kunne finansiere personskattelettelser på netto 9,5 mia. kr. Personskattelettelser kan gives på mange måder, men en umiddelbar vej til at opretholde en lige indkomstfordeling og samtidig forøge incitamentet til at arbejde kunne være, at anvende provenuet til en kombineret forøgelse af beskæftigelsesfradraget fra 2,5 pct. til 7,1 pct. og en afskaffelse af loftet for beskæftigelsesfradraget. Dette vil umiddelbart give anledning til et provenutab på 13,1 mia. kr. Selvfinansieringsgraden for denne finansierede skatteomlægning vurderes imidlertid at være relativt lav i underkanten af 30 pct. Dermed bliver det endelige provenutab alene 9,5 mia. kr

3 I dette arbejdspapir vurderes de fordelingsmæssige konsekvenser af den vidtgående reform af kapitalindkomstbeskatningen kombineret med en forøgelse af beskæftigelsesfradraget. I arbejdspapir I er modellen beskrevet, og de overordnede provenumæssige konsekvenser af den skitserede model præsenteres. I arbejdspapir II beskrives virkningerne på opsparingen, mens virkningerne på ejerboligpriserne præsenteres i arbejdspapir III. Den fordelingsmæssige virkning et øjebliksbillede Til illustration af fordelingsvirkningerne er udregnet en række øjebliksbilleder af de konsekvenser, som tiltaget vil have for ændringen af befolkningens rådighedsbeløb. Beregningen tager ved hjælp af Lovmodellen udgangspunkt i den observerede indkomstfordeling i 2004, selvom personskattelempelserne indfases i perioden I gennemsnit vinder befolkningen på omlægningen. Således forøges en families årlige rådighedsbeløb gennemsnitligt med knap kr., når reformen er fuldt indfaset, jf. tabel 1. Tabel 1. Antallet af tabere og vindere Antal Andel af Andel indenfor Gennemsnitlig Gennemsnitlig skattepligtige skattepligtige gruppen, der opnår ændring ændring i slutskat pr. person i skattelettelser i slutskat pct. af disponibel på mindst, pr. person indkomst 1) (akkumulering af forrige kolonne) (familiegennemsnit) Pct. Pct. Kr. Pct. Skattelettelse Over ,8 4, , ,9 11, , ,0 26, , ,6 42, , ,8 55, ,5 Uændret skat ,4 67,5-2 0,0 Skattestigning ,6 77, , ,3 87, , ,5 95, , ,4 99, ,3 Over ,7 100, ,7 Alle skattepligtige ,9-2 -

4 Anm: Egne beregninger foretaget på baggrund af Lovmodellen. Som mål for den disponible indkomst anvendes den definition, der sædvanligvis anvendes i Skatteministeriet: Personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst + aktieindkomst fratrukket alle personskatter herunder også ejendomsværdiskatten. Negative nettorenteudgifter holdes således udenfor. Dette ud fra en betragtning om, at sådanne udgifter som regel dækker over finansieringsudgifter til ejerboliger. Inkluderes nettorenteudgifterne burde afkastet fra ejerboligen dermed også inkluderes. På den anden side er beregningen ikke fuldstændig konsistent, idet ejendomsværdiskattebetalingen inkluderes. På trods af dette anvendes den gængse definition. Tabellen tager udgangspunkt i en anden enhed end den, der normalt anvendes i Skatteministeriet: Begrebet en familiegennemsnitlig skatteyder er introduceret. I stedet for som normalt at behandle hver familie som en enhed, korrigeres for antallet af voksne i hver familie. Således tages udgangspunkt i familiens samlede økonomiske situation, men i det omfang familien eksempelvis består af to voksne divideres med to, før de relevante størrelser sammenlignes med tilsvarende beløb for enlige. Derimod korrigeres ikke for antallet af børn. Dette ud fra den betragtning, at børn er et (forbrugs)gode. 67,5 pct. af alle skattepligtige familier stilles således enten bedre eller neutralt i forhold til situationen før reformen, jf. tabel 1 tredje kolonne, mens 4,1 pct. mister mere end kr. om året som følge af tiltaget. (100 pct.- 95,9 pct.) Det skal fremhæves, at fordelingsberegningen alene er et øjebliksbillede og derfor kan være misvisende i et dynamisk perspektiv. En del af de personer, der taber, kan eksempelvis være studerende eller selvstændige med et enkelt dårligt år. Begge grupper vil formentlig senere i livet nyde godt af særligt forøgelsen af beskæftigelsesfradraget. Endvidere indgår effekten af det øgede arbejdsudbud ikke i beregningen. Dermed undervurderes rådighedsbeløbet efter reformen. Den reduktion af marginalskatten, som forøgelsen af beskæftigelsesfradraget afstedkommer, vil få allerede beskæftigede til at arbejde mere. Endvidere vil selve forøgelsen af beskæftigelsesfradraget tilskynde personer uden for arbejdsmarkedet til i højere grad at indtræde på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at beregningen særligt for de nuværende generationer overvurderer belastningen fra reduktionen af rentefradraget. For personer, der har købt en bolig på tidspunktet for annonceringen af reformen, burde beregningen tage højde for, at deres renteudgifter falder i takt med, at reformen indfases over syv år. Det sker, fordi lånet tilbagebetales. Hertil kommer, at værdien af personskattelettelserne stiger i forhold til betydningen af reduktionen af rentefradraget i denne periode: Den generelle inflation og reallønstigning medfører i sig selv, at renteudgifterne særligt for allerede etablerede boligejere falder i forhold til lønnen over en syvårig periode

5 Om beregningen også overvurderer belastningen for kommende generationer er uklart. På den ene side forventes kommende generationers nettorenteudgifter at være større end nuværende generationers, jf. arbejdspapir I om provenukonsekvenser. Dermed bliver belastningen fra reduktionen af rentefradraget større i fremtiden. I modsat retning trækker det prisfald på ejerboliger, som tiltaget afstedkommer. Med prisfaldet på ejerboliger reduceres behovet for låntagning. Dermed overvurderes belastningen for fremtidige generationer. Under alle omstændigheder indebærer et fokus på øjebliksbilleder en overvurdering af antallet af tabere. Dette fordi en given persons renteudgifter typisk kun i en relativ kortvarig periode er forholdsvis høje dvs. når vedkommende netop er trådt ind på boligmarkedet. Derefter falder renteudgifterne i takt med afdraget på lånet. Derimod vil alle som udgangspunkt nyde godt af forøgelsen af beskæftigelsesfradraget i hele den erhvervsaktive alder. Set over et helt livsforløb er der derfor grund til at antage, at lovmodelberegningerne overdriver antallet af tabere. Endelig har det ikke været muligt at medregne den skitserede reforms elementer vedrørende ejerboligen. Det skyldes først og fremmest, at de aktuelle og fremtidig forventede ejerboligprisstigninger ikke er indarbejdet i den stikprøve, som beregningerne foretages på baggrund af. Dermed ville en indarbejdelse af tiltag i forhold til ejerboligen særligt på kort sigt overdrive den lempelse, som tiltaget afstedkommer. Hertil kommer, at en undersøgelse af effekterne af ophævelsen af 98-særreglerne fra 2010 og frem på en 2004-stikprøve også vil være misvisende. Det skyldes, at den del af befolkningen, der er berørt af særreglerne, er faldende over tid. På trods af alle disse forbehold undersøges de fordelingsmæssige konsekvenser på baggrund af lovmodelberegninger yderligere nedenfor. Ulighedseffekt uklar dog vinder velhavende mest Alle indkomstgrupper vinder gennemsnitligt set på reformen, men den samlede reforms nettoeffekt på uligheden er uklar. Således falder den gennemsnitlige skattelettelse såvel absolut som relativ med den disponible indkomst til og med disponibel indkomst på under kr., jf. figur 1 og tabel

6 Figur 1. Skattelettelsens fordeling på disponibel indkomst Pct. 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 0, Disponibel indkomst, kr. Andel af skatteydere Relativ skattelettelse For indkomster over stiger den relative skattelettelse med den disponible indkomst. Særligt for indkomster over kr. udgør nettoeffekten en relativ stor skattelettelse på over 4 pct. af den disponible indkomst. Denne gruppe udgør dog kun knap 3 pct. af samtlige skatteydere, jf. tabel

7 Tabel 2. Skattelettelsen, disponibel indkomst og nettokapitalindkomst Gennemsnitlig disponibel indkomst før ændring (familiegnst.) Andel af samtlige skatteydere Gennemsnitlig skattelettelse i pct. af Gennemsnitlig skattelettelse (familiegennemsnit) I alt Gennemsnitlig nettokapitalindkomst disponibel indkomst 1. Kvartil 2. Kvartil 3. Kvartil 4. Kvartil Pct. Pct. Kr. Forskel på skattelettelse mellem 1. og 4. kvartil Negativ 0, , ,2 3, ,4 1, ,8 0, ,8 0, ,4 0, ,0 0, ,1 0, ,8 0, ,7 1, ,4 2, ,4 4, ,6 6, ,4 10, Over , Alle skattepligtige 100, Kilde: Lovmodelberegninger. For definition af disponibel indkomst og familiegennemsnit henvises til tabel 1. En skatteyders tab afhænger på grund af reduktionen af rentefradraget af dennes nettokapitalindkomst inden reformen. Gennemsnitlig set taber den fjerdedel af skatteyderne, der har den mindste nettokapitalindkomst inden reformen knap 700 kr., mens den fjerede del, der har den højeste nettokapitalindkomst, tjener godt kr. jf. tabel 2 sidste række. Af personerne med mindst nettokapitalindkomst (1. kvartil nettokapitalindkomst) inden reformen, er det særligt personer med disponibel indkomst på mellem og kr., der taber. Denne gruppe taber mellem godt og godt kr. årligt, jf. tredje kolonne i tabel 2. Derimod vinder stort set hele gruppen af personer med disponibel indkomst over kr. Selv den fjerdedel af denne gruppe, der har den laveste nettokapitalindkomst, vinder således ved reformen, jf. tabel 2. Dette afspejles også ved, at personer, der netop taber ved reformen, gennemsnitlig set har en disponibel indkomst på mellem og k., mens personer, der vinder mere end kr. typisk har en disponibel indkomst på over kr., jf. figur

8 Figur 2. Skattelettelsens størrelse og den disponible indkomst 1000 kr Mindre end til til til til UÆNDRET 101 til til til til OVER Skattelettelse Kilde: Lovmodelberegninger. For definition af disponibel indkomst og familiegennemsnit henvises til tabel 1. Spredningen i værdien af skattelettelsen stiger med indkomsten. Således er der gennemsnitligt helt op til godt kr. i forskel på størrelsen af skattelettelsen for personer med disponible indkomster på over kr. i 1. og 4. nettokapitalindkomstskvartil, mens spredningen alene er godt kr. for personer med disponibel indkomst mellem og kr., jf. tabel 2. Det forhold, at de mest velhavende vinder mest, skyldes den vidtgående reform af kapitalbeskatningen. Den samlede skattelettelse på godt kr. for personer med en disponibel indkomst på mellem og kr. udgør ca. 10 pct. af den disponible indkomst. Af disse 10 pct. stammer 7,1 pct. point fra tiltaget i forhold til kapital- og aktieindkomstbeskatningen, mens de 3 pct. point skyldes forøgelsen af beskæftigelsesfradraget, jf. tabel

9 Tabel 3. Skattelettelsens fordeling på ny arkitektur og beskæftigelsesfradrag Gennemsnitlig disponibel indkomst før ændring (familiegnst.) Andel af skatteydere Gennemsnitligt skattelettelse ifht. disponibel indkomst (familiegennemsnit) (familiegennemsnit) I alt Heraf ny arkitektur for kapitalbeskatning Heraf forøgelse af beskæftigelsesfradrag Pct. Pct. 0, ,2 3,1 2,8 0, ,4 1,5 0,8 0, ,8 0,4-0,2 0, ,8 0,2-0,2 0, ,4 0,4-0,4 0, ,0 0,6-0,9 1, ,1 0,7-1,2 1, ,8 0,8-1,4 2, ,7 1,1-1,4 2, ,4 2,4-0,4 2, ,4 4,1 1,0 3, ,6 6,4 3,4 3, ,4 10,1 7,1 3, ,2 15,4 12,6 2, ,1 18,6 15,8 2, ,1 29,1 27,0 2,1 Over , Alle skattepligtige 100,0 1,9 0,0 1,9 Kilde: Lovmodelberegninger. Ved udregning af relativ lettelse forudsættes den gennemsnitlige disponible indkomst i et givet interval at udgøre gennemsnittet af det relevante interval. For definition af disponibel indkomst og familiegennemsnit henvises til tabel 1. Personer med en disponibel gennemsnitlig familieindkomst på over kr. udgør dog kun ca. 1 pct. af befolkningen. Fordelingseffekten af dette skal dermed ikke overdrives. Hertil kommer, at det ikke har været lovmodelberegningsressourcer til at indarbejde tiltaget i forhold til virksomheds- og kapitalafkastordningen fuldstændigt korrekt. 1 Således undervurderes beskatningen af kapitalafkastet fra disse ordninger. Ligeledes har det ikke været muligt at indarbejde tiltag i forhold til hovedaktionærer. Dermed undervurderes beskatningen af hovedaktionærer også. Da såvel personer med positiv kapitalindkomst fra virksomheds- eller kapitalafkastordningen som hovedaktionærer må forventes at være forholdsvis velhavende, trækker dette i retning af en overvurdering af skattelettelserne til de mest velstillede. 1 Ligestilling af beskatningen af kapital i virksomhedsskatteordningen med beskatningen af afkastet fra realkapital placeret i (unoterede)selskaber, kan sikres ved, at der svares selskabsskat af kapitalafkastet på 25 pct. Derefter beskattes kapitalafkastet med 15 pct. ved udlodning dvs. ved realisation. Den effektive lagerbeskatningssats udgør 10,7 pct., jf. kapital om opsparingsadfærd. Den effektive nominelle (lagerbeskatnings)sats bliver dermed 33,1 pct. (25 pct. + 10,7 pct. *(1-0,25)) og ikke 15 pct. som forudsat i lovmodelberegningerne

10 Nedenfor beskrives mere detaljeret, hvorledes reformskitsen for kapitalbeskatningen hhv. forøgelsen af beskæftigelsesfradraget hver især påvirker fordelingen. Den isolerede effekt af reform af kapitalbeskatningen Skitsen til en reform af kapitalbeskatningen rammer isoleret set godt 60 pct. af skatteyderne. Således stilles alene 37,3 pct. af skatteyderne mindst lige så godt før som efter tiltaget i forhold til kapital- og aktieindkomstbeskatningen, jf. tabel 4. Tabel 4. Tabere og vindere ved reform af kapitalbekstningen Andel, der opnår Gennemsnitlig Gennemsnitlig Gennemsnitlig skattelettelser på aktieindkomst kapitalindkomst grundlag beløb større end før ændring før ændring for arbejds- angivet i kolonne (familiegnst.) (familiegnst.) markedsbi- drag 1 (familiegnst.) Ændring i slutskat Pct. SKATTELETTELSE, OVER , , , , , UÆNDRET 37, SKATTESTIGNING, , , , , Over , Alle skattepligtige 100, Kilde: Lovmodelberegninger. For definition af disponibel indkomst og familiegennemsnit henvises til tabel 1. Hele 20 pct. af befolkningen taber mere end kr. som følge af dette isolerede tiltag. Taberne er karakteriseret ved at have en stor negativ nettokapitalindkomst inden reformen samt en relativ lille aktieindkomst, jf. tabel 4. Bemærk endvidere, at der synes at være en vis korrelation mellem den skattestigning, der isoleret set følger af reformen af kapitalindkomstbeskatningen, og arbejdsindkomsten (grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget). Det hænger sammen med, at taberne i højere grad end vinderne er karakteriseret ved at være beskæftigede under 65 år. Således stilles alene 26 og 30 pct. af hhv. de beskæftigede og personer under 65 år lige så godt før som efter tiltaget til en ny arkitektur for kapitalbeskatningen. Det skal Kr

11 sammenlignes med hhv. 63 og 69 pct. for personer udenfor arbejdsmarkedet og over 65 år, jf. tabel 5. Tabel 5. Vindere og tabere isoleret virkning af reform af kapitalbeskatning Andel af en given Samtlige Bolig- An- Un- Over Beskæf- Midlertidig Udenfor Boligform Alder Tilknytning til arbejdsmarkegruppe, der opnår skattelettelser på skatteydere 65 år sindk. ejere dre der 65 år tiget overførsel- arbejdsstyrken mindst Skattelettelse Pct Pct Pct Pct Pct Pct Pct Pct Over , , , , , Uændret skat 37, Skattestigning , , , , Over , Kilde: Lovmodelberegninger enheden skatteyder dækker over familiegennemsnit. For definition af disponibel indkomst og familiegennemsnit henvises til tabel 1. Taberne fra den isolerede reform af kapital- og aktieindkomstbeskatningen er i øvrigt karakteriseret ved at være boligejere. Således taber hele 77 pct. af boligejerne på denne del af reformen, mens den tilsvarende andel for andre alene er 43 pct. Der er en tendens til, at belastningen som følge af reformen af kapitalbeskatningen stiger såvel absolut som relativt med den disponible indkomst til og med disponible indkomster på under kr. Således taber personer med disponibel indkomst på mellem og kr. gennemsnitlig set godt kr. om året svarende til 1,4 pct. af den disponible indkomst, mens personer med en disponibel indkomst på mellem og kr. taber 170 kr. svarende til 0,2 pct. af den disponible indkomst, jf. tabel

12 Tabel 6. Fordelingen af den isolerede effekt af reform af kapitalbeskatningen Andel af skatteyde- Gennemsnitlig skattelettelse Karakteristik af gruppen Gennemsnitlig disponibel indkomst før ændring re Absolut Som andel af disponibel indkomst 1) Gennemsnitlig nettokapitalindkomst Gennemsnitlig aktieindkomst Gennemsnitlig grundlag for arbejdsmarkedsbidrag 1000 kr. Pct. Kr. Pct. Kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Over , Alle skattepligtige 100,0 2 0, Kilde: Lovmodelberegninger enheden skatteyder dækker over familiegennemsnit. Ved udregning af relativ lettelse forudsættes den gennemsnitlige disponible indkomst i et givet interval at udgøre gennemsnittet af det relevante interval. For definition af disponibel indkomst og familiegennemsnit henvises til tabel 1. Dette hænger sammen med, at den negative kapitalindkomst typisk stiger med den disponible indkomst for denne gruppe. Reduktionen af rentefradraget mere end opvejer dermed effekten af, at også aktieindkomsten og dermed effekten af lempelsen af beskatningen af denne stiger med den disponible indkomst, jf. tabel 6. De mest velhavende vinder ved reformen. Personer med en disponibel indkomst på over kr. om året vinder direkte som følge af skitsen. Gevinsten stiger såvel absolut som relativt med den disponible indkomst. Det hænger sammen med stigende aktieindkomst og tiltagende positiv kapitalindkomst, jf. tabel 6. Gruppen med indkomster over kr. indeholder imidlertid kun 2,4 pct. af skatteyderne. Det er dermed en meget begrænset andel af befolk

13 ningen, der har en disponibel indkomst på over kr. Hertil kommer som ovenfor nævnt at beregningerne ikke i tilstrækkeligt omfang har indarbejdet tiltaget i forhold til kapital- og virksomhedsskatteordningen samt hovedaktionærer. Dermed overvurderes skattelettelserne til den mest velstillede del af befolkningen. Der synes som ovenfor nævnt at være en hvis korrelation mellem den skattestigning, der isoleret set følger af den nye arkitektur, og arbejdsindkomsten (grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget). Indenfor hvert enkelt indkomstinterval er der således en omvendt proportional sammenhæng mellem skattelettelsen og arbejdsindkomsten. Den fjerde del af personer med indkomster i intervallet til kr., der har den højeste kapitalindkomst (4. kvartil nettokapitalindkomst), tjener eksempelvis gennemsnitligt godt kr. mere om året på reformen, end den gruppe, der har den laveste kapitalindkomst (1. kvartil nettokapitalindkomst). Omvendt er deres arbejdsindkomst gennemsnitligt godt kr. lavere, jf. tabel 7. Tabel 7 Forskel på 1. og 4. kvartil indenfor hvert indkomstinterval Gennemsnitlig disponibel indkomst før ændring Andel af samtlige skatteydere Sammenligning af 1. og 4. kvartil mht. gennemsnitlig nettokapitalindkomst forskel på skattelettelse forskel på grundlag for arbejdsmarkedsbidrag Pct. Kr. Negativ 0, , , , , , , , , , , , , , , Over , Alle skattepligtige 100, Kilde: Lovmodelberegninger enheden skatteyder dækker over familiegennemsnit. For definition af disponibel indkomst og familiegennemsnit henvises til tabel 1. Dette kan være en af begrundelserne for, at målrette personskattelettelserne mod beskæftigede

14 Personskattelempelserne målrettes beskæftigede Såvel absolut som relativt er det personer med de højeste arbejdsindkomster, der får mest ud af personskattelempelsen. Forskellen på den relative skattelettelse er dog begrænset, jf. figur 3a og 3b. Figur 3a. Absolut personskattelettelse Figur 3b. Relativ personskattelettelse Kr. Andel af indkomst 2,0% 1,8% ,6% ,4% ,2% ,0% ,8% ,6% ,4% ,2% 0 0,0% Indkomst før AM-bidrag Indkomst før AM-bidrag Anm: Skatterne er opgjort for en gennemsnitskommune inklusiv kirkeskat. Det forudsættes, at personen ikke får overført ægtefælles mellemskattefradrag, og at denne alene har indkomst fra beskæftigelse. Indkomstgrundlaget i figuren er personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag. Endvidere er beløbsgrænser opgjort i 2005 priser. Skattelettelsens stigning med arbejdsindkomsten skyldes ophævelsen af den maksimale grænse for beskæftigelsesfradraget. Denne del af lempelsen tilgodeser særligt personer med arbejdsindkomst over mellemskattegrænsen. 2 Meget høje arbejdsindkomster opnår dermed en lempelse svarende til hele beskæftigelsesfradraget på 7,1 pct. I en gennemsnitlig kommune udgør skatteværdien af denne forøgelse 33,3 pct., dvs. en lettelse på godt 2,3 pct. af arbejdsindkomsten. Således konvergerer skattelettelsen mod 2,3 pct. af arbejdsindkomsten for meget høje indkomster. Personer med personlig indkomst under mellemskattegrænsen vil derimod alene nyde godt af, at beskæftigelsesfradraget øges med 4,6 pct. point fra 2,5 til 7,1 pct. og kun idet omfang, der er tale om arbejdsindkomst. Det svarer til en lettelse på godt 1,5 pct. af arbejdsindkomsten, jf. figur 3b. Det er dog ikke muligt at anvende 9,5 mia. kr. ved at hæve selve fradraget uden samtidig at rykke grænsen. Det skal ses i sammenhæng med, at der netop alene gives skattelettelser op til værdien af maks. fradraget. Rykkes grænsen ikke vil personer over den nuværende grænse slet ikke opnå en skattelettelse. 2 Det maksimale beskæftigelsesfradrag udgjorde kr. i Dermed har ophævelsen alene betydning for personer med personligindkomst over kr. Det svarer stort set til mellemskattegrænsen

15 Det kan også vælges at anvende provenuet på 9,5 mia. kr. til at sænke arbejdsmarkedsbidraget eller bundskatten, hvilket vil have lidt gunstigere fordelingseffekter, men ikke vil have de samme positive effekter på arbejdsudbuddet som en forøgelse af beskæftigelsesfradraget. Ligeledes kan merprovenuet anvendes til at reducere de progressive skatter top- og mellemskatten hvilket vil have større positive virkninger på arbejdsudbuddet, men også vil bidrage til større ulighed i efter skatindkomstfordelingen. Boks 1. Personskattelettelser og selvfinansieringsgrader Selvfinansieringsgraden ved lempelser af personskatterne i toppen af indkomstskalaen er generelt højere end lempelser i bunden af indkomstskalaen. Det skyldes, at lempelser, der først indtræder ved et givent indkomstniveau, mere direkte reducerer marginalskatten og dermed ændrer adfærden uden samtidig at reducere den gennemsnitlige skattebetaling væsentligt. Tabel 3. Selvfinansieringsgrad, umiddelbar provenuændring 5 mia.. kr., pct. Reduktion af Forøgelse af Reduktion af Forøgelse af Reduktion af bundskatten beskæftigelsesfradrag mellemskattesatsen topskattegrænsen topskattesatsen og op- hævelse af en maksimal grænse for beskæftigelsesfradraget 16 33,2 54,2 65,6 62,4 Kilde: Egne beregninger foretaget. Med en høj selvfinansieringsgrad bliver det muligt at nedsætte skatten relativt mere for den samme pose penge. På denne måde kan man sige, at man får mere for pengene. Hvis der alene gives topskattelettelser, ville personer med indkomster under topskattegrænsen slet ikke opnå nogen kompensation for reduktionen af rentefradraget. Samtidig ville de mest velstillede blive endnu bedre stillet. Dermed ville fordelingsvirkningerne af den samlede reform blive forholdsvis skæve. Påvirkningen af arbejdsudbuddet Tiltaget vil reducere marginalskatterne for alle beskæftigede med indkomst over personfradraget, jf. figur

16 Figur 4. Marginalskat før og efter personer Pct Kr. 0 Fuldtidsbeskæftigede (venstre akse) Efter reform (højre akse) Før reform (højre akse) Anm: Marginalskatterne er opgjort inklusiv arbejdsmarkedsbidrag og for en gennemsnitskommune inklusiv kirkeskat. Det forudsættes, at personen ikke får overført ægtefælles mellemskattefradrag, og at denne alene har indkomst fra beskæftigelse. Indkomstgrundlaget i figuren er personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag. Antallet af personer dækker alene over antallet af fuldtidsbeskæftigede personer. Sammenhængen mellem marginalskatteændringen og antallet af fuldtidsbeskæftigede personer i de enkelte intervaller er således ikke præcis. Endvidere er beløbsgrænser opgjort i 2005 priser. Kilde: Egne beregninger. Marginalskatten for personer med indkomst under mellemskattegrænsen reduceres med godt 1,5 pct. point, mens marginalskatten for personer med indkomst over mellemskattegrænsen reduceres med knap 2,4 pct. point. Reduktionen af marginalskatten vil lede til en stigning i arbejdsudbuddet (den såkaldte timeeffekt). Endvidere vil personer udenfor arbejdsstyrken i nogen grad overgå til beskæftigelse (deltagelseseffekten). Den samlede effekt af dette bliver, at arbejdsudbuddet stiger svarende til 4,1 mia. kr., jf. tabel

17 Tabel 8. Skattelettelsens ændring af arbejdsudbuddet Ændring i arbejdstid Samlet arbejdsudbud i mia. kr. - Topskatteydere 0,7 - Mellemskatteydere 1,4 - Bundskatteydere 0,7 I alt gennemsnit / Total 3,2 Nye deltagere på arbejdsmarkedet - Topskatteydere 0,2 - Mellemskatteydere 0,3 - Bundskatteydere 0,5 I alt gennemsnit / Total 0,9 Samlet effekt 4,1 Kilde: Egne beregninger Godt 77 pct. af stigningen i arbejdsudbuddet fremkommer som følge af, at allerede beskæftigede øger deres arbejdsudbud. Det forudsættes, at en ensartet beskatning af kapitalindkomst med 15 pct. i sig selv lader arbejdsudbuddet uændret. Der er forhold, der taler for, at reformen isoleret set øger arbejdsudbuddet og forhold, der taler imod. Idet omfang reduktionen af beskatningen øger afkastet fra opsparing, kan argumenteres for, at tiltaget øger de forbrugsmuligheder, der følger af en times ekstra arbejdsindsats. Dermed stiger arbejdsudbuddet. Reduktionen af rentefradraget trækker i modsat retning. I det omfang tiltaget indbringer provenu på grund af rentefradragsreduktionen, og forbrugerens låneomkostninger således øges, reducerer tiltaget de forbrugsmuligheder, der følger af en ekstra times arbejdsindsats. Dermed reduceres arbejdsudbuddet. Reduktionen af forbrugsmulighederne skyldes imidlertid i høj grad, at det er blevet dyrere at finansiere ejerboligforbruget. Ved en fuldstændig bedømmelse af effekten af dette, bør der dermed tages hensyn til, at en del eller hele effekten af dette kapitaliseres i boligpriserne, hvorfor nettoomkostningerne ved et givent boligforbrug særligt for kommende generationer måske lades uændret. Den samlede effekt på arbejdsudbuddet er derfor uklar og er således ikke medregnet. Det samlede tiltag yderligere karakteristik af fordelingsimplikationerne Den befolkningsgruppe, der netto taber som følge af reformskitsen er typisk ejerboligindehavere. Der er således relativt flere personer, der taber på forlaget, indenfor gruppen af ejerboligindehavere end inden for gruppen af Andre, jf. tabel

18 Tabel 9. Karakteristik af vindere og tabere samlet reform Andel, der opnår skattelettelser på mindst Boligform Alder Tilknytning til arbejdsmarkedet Samtlige skatteydere Boligejere Andre Under 65 år Over 65 år Beskæftiget Midlertidig overførselsindk. Udenfor arbejdsstyrken Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Skattelettelse Over Uændret skat Skattestigning Over Kilde: Lovmodelberegninger enheden skatteyder dækker over familiegennemsnit. For definition af disponibel indkomst og familiegennemsnit henvises til tabel 1. Bemærk dog, at personskattelettelserne reducerer problemet for boligejerne. Den isolerede effekt af reformen af kapitalbeskatningen er således, at alene 23 pct. af boligejerne stilles ligeså godt og hele 35 pct. taber over kr. årligt., jf. tabel 5. Med forøgelsen af beskæftigelsesfradraget stilles 53 pct. mindst lige så godt, og kun 7 pct. taber mere end kr. årligt, jf. tabel 9. Ligeledes reduceres betydningen af arbejdsmarkedstilknytning. Med forøgelsen af beskæftigelsesfradraget rammes personer på og udenfor arbejdsmarkedet i så godt som lige stort omfang. Således er andelen af hhv. beskæftigede og personer udenfor arbejdsstyrken, der stilles mindst lige så godt, hhv. 69 og 68 pct. Ligeledes er andelen af personer under 65 år, der stilles mindst lige så godt, 67 pct., mens den tilsvarende andel for personer over 65 år er 71. Den fraværende sammenhæng mellem gevinst og tab og arbejdsmarkedstilknytning skal ses i sammenhæng med, at det primært er personer i beskæftigelse, der rammes af reduktionen af rentefradraget, men at det samtidig også alene er denne gruppe, der nyder godt af forøgelsen af beskæftigelses fradraget, jf. også ovenfor. Der synes dog at være en lille tendens til at personer på midlertidig overførselsindkomst stilles noget værre end beskæftigede og personer uden arbejdsmarkedstilknytning: Kun 53 pct. af denne gruppe stilles mindst lige så godt før som efter tiltaget. Igen skal det dynamiske perspektiv imidlertid inddrages. En stor del af personerne i denne gruppe må forventes at

19 komme i beskæftigelse igen og vil dermed nyde godt af forøgelsen af beskæftigelsesfradraget. Betydningen af ændringen af ejendomsværdibeskatningen Reformen rammer i høj grad boligejere. Dermed bliver det særligt problematisk at det ikke har været muligt at medregne effekten af tiltag i forhold til ejendomsværdiskatten: 1. At den formelle ejendomsværdiskat sættes til 0,5 pct., og progressionen i ejendomsværdiskatten ophæves. Samtidig knyttes betalingen til den aktuelle offentlige ejendomsvurdering. 2. De såkaldte 98-særregler ophæves. Den manglende indarbejdelse skyldes først og fremmest, at de aktuelle og fremtidig forventede ejerboligprisstigninger ikke er indarbejdet i den stikprøve, som beregningerne foretages på baggrund af. Dermed vil såvel provenu som fordelingskonsekvenserne ikke være korrekte. Hertil kommer, at en undersøgelse af effekterne af ophævelsen af 98-særreglerne fra 2010 og frem på en 2004-stikprøve også vil være misvisende. Det skyldes, at den del af befolkningen, der er berørt af særreglerne, er faldende over tid. I dette afsnit undersøges konsekvenserne af at indarbejde ændringerne uagtet disse forbehold. Umiddelbart reducerer indarbejdelsen af reformen i forhold til ejendomsværdiskatten i betydelig grad antallet af tabere, jf. tabel

20 Tabel 10. Betydningen af ændringen af ejendomsværdibeskatningen Andel, der opnår A B C skattelettelser på Reform med personskattelettelseværdiskat Som A. plus ejendoms- Som B med ophævelse mindst 0,5 pct. og af 98-særregler A. skattegrundlag lig årlig vurdering Pct. Pct. Pct. Skattelettelse Over ,8 6,5 5, ,7 17,7 13, ,7 37,1 30, ,3 54,8 47, ,0 67,3 60,5 Uændret skat Skattestigning 67,5 78,8 72, ,1 87,3 82, ,4 94,1 91, ,9 98,2 97, ,3 99,7 99,5 over ,0 100,0 100,0 Kilde: Lovmodelberegninger enheden skatteyder dækker over familiegennemsnit. For definition af disponibel indkomst og familiegennemsnit henvises til tabel 1. Andelen af skatteydere der stilles mindst ligeså godt før som efter tiltaget stiger således fra at udgøre 67,5 pct. til hhv. 78,8 og 72,3 pct. afhængigt af om såvel reduktionen af den formelle sats som ophævelsen af 98- særreglerne indarbejdes, jf. tabel 10. Andelen af skatteyderne, der taber mere end kr. reduceres fra 4,1 pct. til hhv. 1,8 og 2,7 pct. Indarbejdelsen af tiltagene i forhold til ejendomsværdiskatten synes ikke umiddelbart at påvirke uligheden i samfundet. Således stiger den relative skattelettelse for alle indkomstgrupper, jf. figur

21 Figur 5. Skattelettelsens fordeling på disponibel indkomst Pct A. Relativ skattelettelse uden tiltag ifht. ejendomsværdiskatten B. Relativ skattelettelse som A med 0,5 sats 4 2 C. Relativ skattelettelse som B inkl. ophævelse af 98særregler 0 0, Disponibel indkomst, kr. Kilde: Lovmodelberegninger enheden skatteyder dækker over familiegennemsnit. Ved udregning af relativ lettelse forudsættes den gennemsnitlige disponible indkomst i et givet interval at udgøre gennemsnittet af det relevante interval. For definition af disponibel indkomst og familiegennemsnit henvises til tabel 1. Effekten af indarbejdelse af tiltagene i forhold til ejendomsværdibeskatningen koster ikke mere end det beløb, der skønnes nødvendigt til finansiering af en lempeligere beskatning af boligejere. Ifølge Lovmodellen medfører indarbejdelsen af punkt 1 ovenfor dvs. satsnedsættelsen et mindreprovenu på 5,3 mia. kr., mens ophævelsen af 98-særreglerne resulterer i et merprovenu på 3,1 mia. kr. Således fordeles i alt hhv. 5,3 mia. kr. og 2,2 mia. kr. ekstra til skattelettelser under hhv. B og C i tabel 10 ovenfor. Tabel 11. Provenukonsekvenser Varig virkning mia kr. Lovmodelberegning stikprøve Endelig provenuberegning Formel ejendomsværdiskat sættes til 0,5 pct., og progressionen i ejendomsværdiskatten ophæves. Samtidig knyttes 5,3 0,8 betalingen til den aktuelle offentlige ejendomsvurdering Ophævelse af 98 særregler -3,1 0,0 Grundskyld - 5,3 I alt 2,2 6,1 Kilde: Egne beregninger. Dette skal sammenlignes med, at der i den endelige provenuberegning er valgt at afsætte 6,1 mia. kr. til en reduktion af provenuet fra ejendomsværdiskatten og grundskylden. Problemet med at tage udgangspunkt i B og C er således først og fremmest, at fordelingsimplikationerne kan være misvisende, fordi provenutabet ikke dækker over de samme effekter, jf. boks

22 Boks 2. Provenutabet fra ejendomsværdiskatten og grundskylden I arbejdspapir III om ejerboligpriseffekter er det forklaret, hvorledes en ophævelse af skattestoppet samlet set indebærer en lempelse for boligejerne, når dette kombineres med en nedsættelse af den formelle sats til 0,5 pct. Lempelsen afhænger af det ejerboligprisfald, der følger med den generelle reduktion af beskatningen af opsparing. Det vurderes, at ejerboligbeholdningen i gennemsnit vil blive reduceret med mellem 10 og 25 pct. som følge af reformen. Det relativt lave prisfald på 10 pct. opnås, såfremt pensionsopsparing i dag udgør alternativet til investering af friværdien i ejerboliger. Prisfaldet på 25 pct. opnås, såfremt de derimod ville have investeret i obligationer udenfor pensionsopsparingen. Prisfaldet har ikke bare betydning for provenutabet fra ejendomsværdiskatten, men vil også lede til et betydeligt mindreprovenu fra grundskylden. Således skønnes mindre provenuet som følge af prisfaldet at blive mellem 5,1 og 14,3 mia. kr. afhængigt af, om prisfaldet bliver hhv. 10 eller 25 pct. Grundet problemerne med at bedømme effekterne af ophævelsen af 98-særreglerne fra 2010 og frem er der derimod ikke indregnet en provenugevinst fra dette tiltag. Det samlede provenutab fra boligbeskatningen vurderes dermed at ligge mellem 6,1 og 16,9 mia. kr., jf. tabel 12. Tabel 12. Provenukonsekvenser Varig virkning mia kr. Formel ejendomsværdiskat sættes til 0,5 pct., og progressionen i ejendomsværdiskatten ophæves. Samtidig knyttes betalingen til den aktuelle offentlige ejendomsvurdering Beregninger afhænger af prisfald på ejerboliger ca. 10 pct. ca. 18 pct. ca. 25 pct. Lovmodelberegning 2004-stikprøve 0,8 1,8 2,6 5,3 Ophævelse af 98 særregler 0,0 0,0 0,0-3,1 Grundskyld 5,3 9,7 14,3 - I alt 6,1 11,5 16,9 2,2 Kilde: Egne beregninger

23 Det vurderes, at provenutabet formentlig vil ligge i den lave ende, dvs. omkring de 6 mia. kr. Det begrundes dels med, at private i dag foretrækker at indskyde midler på pensionsopsparinger frem for at investere i obligationer udenfor pensionsordningerne og dels med, at reformen er underfinansieret på kort sigt. Dermed indebærer den umiddelbart en forøgelse af efterspørgslen. Det vil i sig selv dæmpe ejerboligprisfaldet. Ifølge Lovmodellen bliver det samlede provenutab 2,2 mia. kr. Som nævnt dækker dette over et tab som følge af nedsættelsen af ejendomsværdiskatten på i alt på 5,3 mia. kr., der til dels opvejes af en gevinst ved ophævelsen af 98-særreglerne. Da Lovmodellen ikke medregner effekten af ændrede boligpriser, er det ikke muligt at skønne over provenufaldet fra grundskylden. Således er det forskellige mekanismer, der forårsager provenutabet i hhv. lovmodelberegningerne og de supplerende beregninger