Projekt Intensive Vejledningsforløb
|
|
|
- Jette Frank
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST Afsluttende projektrapport
2 Indhold 1 Baggrund Vidensopsamling Koncept: Inspirationshæfte/Manual Kompetenceudviklingsforløb for frontmedarbejdere Evaluering af intensive vejledningsforløb Rapporter Bilag
3 1 Baggrund Formålet med projekt Intensive Vejledningsforløb har været at understøtte og videreudvikle Fastholdelseskaravanens målsætning om, at flere unge med en anden etnisk baggrund end dansk påbegynder og fuldfører en ungdomsuddannelse, samt regeringens målsætning om af 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektets mål har været at udvikle koncept til samt at skabe forudsætninger for at gennemføre intensive vejledningsforløb, der kan støtte og afklare unge til at træffe et realistisk uddannelsesvalg ud fra deres evner, interesser og faglige niveau. Den primære målgruppe for de intensive vejledningsforløb var etniske minoritetsunge mellem 15 og 25 år, der var uafklarede og umotiverede omkring uddannelse, og som blev vurderet til at have behov for et sådant vejledningsforløb. De intensive vejledningsforløb skulle gennemføres af lokale vejledere, lærere og pædagoger (frontmedarbejdere) fra fx UU-centre, Ungdomsskoler, produktionsskoler og andre uddannelses- eller vejledningsinstitutioner. Projektet er en videreudvikling af to pilotprojekter i Kolding i , som Fastholdelseskaravanen har gennemført. En indledende vidensopsamling sikrede, at konceptet for vejledningsforløbet byggede på erfaringer fra pilotprojekterne i Kolding og tilsvarende forløb. Projekt Intensive Vejledningsforløb har udviklet et koncept for intensive vejledningsforløb, som frontmedarbejdere kan tilpasse og gennemføre for en konkret gruppe unge. Konceptet er nærmere beskrevet i Intensive Vejledningsforløb. Inspirationshæfte til uuvejledere, lærere m.fl. 1. Inspirationshæftet gennemgår grundlaget for intensive vejledningsforløb samt giver en beskrivelse 13 værktøjer og metoder, der kan bruges i forløbene. Hertil kommer en række praksisbeskrivelser, der kan give inspiration til konkret udformning af intensive vejledningsforløb, indhøstet ved vidensopsamlingen og samarbejdspartnernes gennemførelse af intensive vejledningsforløb. Projektet har desuden udviklet en uddannelsespakke for frontmedarbejdere. Uddannelsespakken introducerer koncept og metoder og tilbyder teambuilding og et rum for planlægning af intensive vejledningsforløb for de frontmedarbejdere, der skal arbejde sammen herom. Fastholdelseskaravanen har udvalgt og indgået særskilt aftale med tre samarbejdspartnere til at afprøve seks intensive vejledningsforløb : UU-center Syd, UU Aarhus-Samsø og UU Odense. I samarbejde med fastholdelseskaravanen fastlagde de tre samarbejdspartnere hver især form, indhold, målgruppe, deltagende institutioner mv. for de enkelte forløb. For hver af de tre samarbejdspartnere er der i projektets regi er gennemført et kompetenceudviklingsforløb med efterfølgende tilbud om supervision. Et intensivt vejledningsforløb er et forløb, der har til hensigt at støtte og afklare unge til at træffe et realistisk uddannelsesvalg ud fra deres evner, interesser og faglige niveau. Projektets produkter: Vidensopsamling Koncept manual 3 kompetenceudviklingsforløb for frontmedarbejdere Evaluering af intensive vejledningsforløb 1 Undervejs gennem projektet har hæftet haft titlen Manual for intensive vejledningsforløb. 3
4 Endelig har projektet evalueret såvel samarbejdspartnernes intensive vejledningsforløb, som de gennemførte kompetenceudviklingsforløb. Projektet er gennemført af Schultz Information med CPH WEST som underleverandør. Schultz har stået for projektledelse, vidensopsamling samt evaluering, mens CPH WEST har varetaget kompetenceudvikling og udarbejdelse af Projektets aktører: inspirationshæftet. En følgegruppe med deltagelse af repræsentanter for Fastholdelseskaravanen og de udførende aktører, samt for bl.a. diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning og Ungdommens Uddannelsesvejlednings Udviklingscenter har fulgt projektets udvikling og givet feedback og sparring til justering og ændringer af koncept for intensive vejledningsforløb samt uddannelsespakke (kompetenceudvikling). Følgegruppens sammensætning fremgår af bilag 3. Udbyder: Fastholdelsekaravanen Udfører: Schultz og CPH WEST Fora: Følgegruppe af interessenter og fagpersoner Samarbejdspartnere: UU-center Syd UU Aarhus-Samsø UU Odense 4
5 2 Vidensopsamling Den indledende vidensopsamling er foretaget december 2010 januar Vidensopsamlingen havde til formål at sikre, at konceptet for intensive vejledningsforløb byggede på erfaringer fra pilotprojekterne i Kolding og tilsvarende forløb. Rapporten beskæftiger sig med forløb på følgende institutioner. De tre forskellige typer intensive vejledningsforløb var ikke umiddelbart sammenlignelige: Intensive Vejledningsforløb i Koldning, støttet af Fastholdelseskaravanen og forankret i Kolding Ungdomsskole tre forløb: november 2009 samt april og november 2010 Intensivt pilotforløb gennemført af UU Vestegnen som led i Integrationsministeriets partnerskabsaftale med Albertslund Kommune, UU Vestegnen, november 2010-februar 2011 Brøndbymodellen 16 forløb gennemført af CPH WEST for Brøndby Jobcenter Vidensopsamlingen blev foretaget som strukturerede interviews med nøglepersoner fra de tre institutioner suppleret med informationer fra dokumentation og materialer. De udførende institutioner og medarbejdere mente samstemmende, at de intensiver vejledningsforløb har gjort en positiv forskel for deltagerne, og det ser ud som om, at en stor del af dem i det omfang det er dokumenteret er kommet videre i uddannelse. 5
6 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual Rapporten: Intensive vejledningsforløb. Inspirationshæfte til uu-vejledere, lærere m.fl. indeholder projektets bud på et koncept for intensive vejledningsforløb. Inspirationshæftet er blevet til i en iterativ proces, der har involveret både undervisere og deltagere i de tre kompetenceudviklingsforløb, hvor det har været omdrejningspunktet for arbejdet. Desuden har projektets følgegruppe kommenteret og bidraget til de forskellige versioner undervejs. Hæftet indeholder dels nogle kapitler om den pædagogiske tilgang samt forberedelse og planlægning af intensive vejledningsforløb. Dette understøttes af 13 værktøjer og metoder, der er systematisk beskrevet og klassificeret ud fra den anerkendte model for læringsmål i karrkerevejledning, kendt under akronymet BOMS (Beslutningskompetence, Overgangsfærdigheder, Mulighedsbevidsthed og Selvindsigt). Hæftets sidste tredjedel beskriver forskellige forløbspakker eller modeller for gennemførelse af intensive vejledningsforløb. 6
7 4 Kompetenceudviklingsforløb for frontmedarbejdere Der er gennemført tre kompetenceudviklingsforløb for frontmedarbejdere: Samarbejdspartner Deltagende institutioner Antal deltagere Datoer for afholdelse UU-center Syd UU-center Syd, Hvidovre Produktionsskole og Hvidovre ungdomsskole UU Aarhus-Samsø Vestergårdsskolen, Rundhøjskolen, Grønløkkeskolen, Vejlby Skole, Center 10, Læssøesgade Skole, privat skolerne Laursens Realskole og Forældreskolen samt UU Aarhus-Samsø I alt 22 heraf 13 vejledere og 9 undervisere. De 9 undervisere deltog udelukkende dag UU Odense UU Odense, Korsløkke Ungdomsskole, Rising Ungdomsskole, Elsesminde Odense Produktions-Højskole, Jobcenter Odense Kompetenceudviklingsforløbene har været fulgt op af tilbud om supervision i forhold til konkrete intensive vejledningsforløb. UU Aarhus-Samsø og UU Odense valgte at takke nej til tilbuddet om supervision. Der har været givet supervision i forbindelse med to forløb under UU-center Syd og to forløb under UU Odense. Kompetenceudviklingsforløbene er løbende evalueret (se bilag1) og på baggrund af heraf udviklet gennem perioden. Generelt har det budt på vanskeligheder at ramme en så bred målgruppe af frontmedarbejdere, som sigtet med projektet har budt på: i den ene ende af spektret uddannelsesvejledere med diplom- eller masteruddannelse, i den anden ende nyansatte produktionsskolelærere udelukkende med en faglig uddannelse eller praktisk erfaring. Ikke overraskende er det deltagere uden vejlederuddannelse, der har haft mest ud af forløbene. Dette afspejles i, at det er primært er UU-centre, der har valgt supervisionen fra. På alle forløbene har deltagerne sat stor pris på muligheden for et frirum til at etablere det tværfaglige samarbejde og planlægge konkrete intensive vejledningsforløb. Af samme grund er denne del af kompetenceudviklingsforløbene blevet opprioriteret i de sidste forløb. Kompetenceudviklingsforløbene vil efter projektets udløb blive udbudt på almindelige markedsvilkår. 7
8 5 Evaluering af intensive vejledningsforløb Projektet har evalueret seks af de intensive vejledningsforløb, som efter afholdelsen af kompetenceudviklingsforløbene er blevet afholdt i regi af de tre samarbejdspartnere. Det drejer sig om følgende: Institution Deltagere Form Frontmedarbejdere Fokus Tilgang Ishøj 16 unge 5 kursusgange over 1 måned En vejleder og en ekstern coach Sociale og personlige kompetencer Anerkendende og coachende Hvidovre 9 unge fra 8. klasse Et modul om ugen i uger En ekstern coach + to vejledere Sociale og personlige kompetencer Dialogbaseret undervisning Skoler i Aarhus 110 unge fra 10. klasse Individuelle forløb UU-vejledere Afklaring Individuel vejledning Camp U 8-10 unge fra 10. klasse 3 ugers intensivt forløb 5 faste vejledere fra Camp U Sociale kompetencer Helhedsorienteret 27 unge (alle skolens elever) 3 ugers intensivt forløb Faste lærere + teambuilding-coach i 3 dage Sociale og personlige kompetencer + afklaring Elsesminde produktionshøjskole Helhedsorienteret I evalueringen (bilag 2) konkluderes det generelt, at brugen af intensive vejledningsforløb kan være en ny måde at få rammesat udsatte unges uddannelsesvalg og fremtid på, samt at de metodiske valg i tilgangen er afgørende forløbenes succes. Interviewene med de unge, der har deltaget i de intensive vejledningsforløb viser, at de unge overordnet har oplevet det som meget meningsfuldt at deltage i forløbet. Den kvantitative kortlægning viser, at der generelt er en meget positiv vurdering af forløbets egnethed i forhold til målgruppen, samt at deltagelsesgraden generelt har været høj. Den samstemmende forklaring fra frontmedarbejdere og de unge er, at der skabes en særlig relation og en god atmosfære. Derudover viser evalueringen følgende i forhold til organiseringen af forløbene: At de unge, der deltog i gruppebaserede forløb, i høj grad oplevede det intensive vejledningsforløb som noget særligt i forhold til deres øvrige kontakt til vejledende voksne. At de unge, der deltog i individuelle forløb, primært oplevede det intensive vejledningsforløb som en udvidelse af den eksisterende vejledningspraksis. I forhold til den metodiske og vejledningsfaglige tilgang viser evalueringen: At fællesbetegnelsen intensive vejledningsforløb dækker over vidt forskellige tilgange, hvor yderpunkterne er fokus på den unges personlige udvikling hhv. den unges forestående uddannelsesvalg. 8
9 At de unge fokuserer meget på uddannelsesvalg, men også ser værdien i personlig udvikling som en mere langsigtet strategi. I forhold til de voksnes kompetencer, viser interviewene: At brugen af eksterne og specialiserede vejlednings- og coachingkompetencer, gav de unge en anden tilknytning og oplevelse af at blive mødt som mennesker. I forhold til de unges alder, situation og modenhed viser evalueringen: At de helt unge uanset tilgang kan være svære at nå vejledningsmæssigt, da de ikke står overfor et presserende valg, men stadig er omfattet af grundskolens tryghed. At de ældre, der fx allerede har flere omvalg af uddannelse/karriere bag sig, er præget af mismod i forhold til deres situation og systemets vilje og evne til at hjælpe dem. At elever i 9. el. 10. klasse har stor motivation og tiltro til både egne evner og de professionelle voksnes evne og vilje til at hjælpe dem. I forhold til de unges etnicitet viser evalueringen: At de forløb, hvor der både deltog danskere og nydanskere, ikke var opmærksomme på deltagernes etniske baggrund eller sammenhængen til deres deltagelse. At de unge, der deltog i forløb udelukkende med nydanskere, hurtigt føler sig stigmatiseret som fremmede frem for som udsatte, hvilket øgede deres mistro til systemets vilje til at hjælpe dem. 9
10 6 Rapporter Projekt Intensive Vejledningsforløb. Vidensopsamling fra gennemførte forløb på Kolding Ungdomsskole, UU Vestegnen og CPH WEST Intensive vejledningsforløb. Inspirationshæfte til UU-vejledere, lærere m.fl
11 7 Bilag 1. Kompetenceudviklingsforløb. Evaluering af tre kompetenceudviklingsforløb afholdt af CPH WEST som led i projekt Intensive Vejledningsforløb 2. Evaluering af intensive vejledningsforløb. Pilotprojekter i tre UU-centre Følgegruppens medlemmer 11
Intensive vejledningsforløb
Integrationsministeriet Fastholdelseskaravanen Materiale til indhentelse af tilbud vedrørende Intensive vejledningsforløb Beskrivelse af opgaven juli 2010 1. Indledning Fastholdelseskaravanen 1, har som
Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab
Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen
Præsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere
Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse
Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse - Young Skills Baggrund og formål v./ Flemming Olsen, Børne- Kulturdirektør i Herlev Kommune - Unge Rollemodeller - Indslag af TV-Ishøj- introduceret
At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse.
Projektplan 1. Projektets titel At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. 2. Formål og mål Projektet vil skabe en bedre overgang fra produktionsskole til erhvervsuddannelse
Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune
Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version
Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.
Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015
Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 Juni 2015 Overordnet mål/ Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes til
Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING
CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 05-10-2016 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, [email protected] Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.
Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål November 2016
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers
Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0
Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: [email protected]
Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi
Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og
Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.
Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på
Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE
Uddannelsesforum og samarbejdspartneres aftale vedrørende FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE Jævnlig hashrygning svækker unges muligheder for uddannelse og fremtidige karriere. Det
Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København
Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner
Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).
Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig
1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får
Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Ind i uddannelse og ud af misbrug
Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.
Ansvarsfordeling UU/kommune jf. vejledning til L564 (STU-loven), pr. 16-11-2011 UURS samarbejdet
Ansvarsfordeling UU/kommune jf. vejledning til L564 (STU-loven), pr. 16-11-2011 UURS samarbejdet For at undgå fremtidige uklarheder/misforståelser omkring ansvarsfordelingen UU-centrene imellem samt imellem
Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2
Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment
Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2
Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2 BAGGRUND Nye reformer og vilkår for folkeskolen, en koordineret vejledingsindsats, samt en ny EUD-reform skaber en ny virkelighed for folkeskoleelever, der
Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Et uddannelsesforberedende tilbud til unge
Et uddannelsesforberedende tilbud til unge 1 Indhold 1. Baggrund 2. Målgruppe 3. Målsætning 4. Forløb og optagelse 5. Indhold 6. Dokumentation for indsatsen 7. Visitation 8. Organisering. Tilbuddet. Samarbejde
Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet
Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet
Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.
Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, [email protected] Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse
Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen
Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011
Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger, Undervisningsministeriet
Pitstop Pitstop er et særligt tilrettelagt undervisnings- og vejledningsforløb for udvalgte fokuselever i. eller. klasse. Forløbet er bygget op omkring lektioner /ugentligt i 1 uger (i alt lektioner) med
Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?
www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:
Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul
Udkast til Partnerskabsaftale. mellem
Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...
UNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER MARTS/APRIL 2017
LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER UNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION MARTS/APRIL 2017 FREMGANGSMÅDE DAGSORDEN 1. Velkomst v. USF 2. Introduktion til Læringslokomotivet: Hvad virker (kortlægning og tidligere
UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse
Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe
Uddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.
Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed
GARANTISKOLEN SILKEBORG
GARANTISKOLEN SILKEBORG 29. og 30. november 2016 KL Uddannelsestræf. a. Opstart: En kort fortælling om baggrunden for dannelsen af Garantiskolesamarbejdet b. Samarbejde og fælles ansvar: En skitsering
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet
Uddannelsesparate unge Et helhedsorienteret projekt
Uddannelsesparate unge Et helhedsorienteret projekt November 2017 1 1.Baggrund Beskæftigelsesudvalget anbefalede på møde 1.november 2017 i forbindelse med behandling af punktet Budgetopfølgning pr. 30.
MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY
MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august
Årsplan 2015 Ungdomsskolen
SOLRØD KOMMUNE UNGDOMSSKOLEN Årsplan 2015 Ungdomsskolen Planen består af 6 områder: Ungebasen SSP-funktionen 10Solrød Almen fritidsundervisning Erhvervsklasserne Klubberne 1. Indledning Ungdomsskolen består
9 stk. 4 i folkeskoleloven
9 stk. 4 i folkeskoleloven - en mulighed i unges karrierevalgsproces Læringsperspektiver, planlægning og evaluering Projekt 1.1.: VUE medarbejdere i samarbejde med UU Nordvestsjælland, UU Vestegnen og
2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Teamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
