Unge med psykiske problemer eller ondt i livet. Hvordan kommer vi videre så flere får en uddannelse? Hvordan styrker vi samarbejdet?

Transkript

1 Unge med psykiske problemer eller ondt i livet. Hvordan kommer vi videre så flere får en uddannelse? Hvordan styrker vi samarbejdet? Socialcenter Central og Ung

2 Historie Undersøgelse af anvendelsen af SEL 85 i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen afsluttet september 2010 Projekt Unge med psykiske lidelser og uddannelse finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd afsluttet marts 2011 Tværsektoriel arbejdsgruppe: Unge med psykiske lidelser og uddannelse forslag til initiativer - afrapportering marts 2012

3 Arbejdsgruppens medlemmer Helle Christoffersen, Socialcenter Central og Ung, FB Ruth Thomsen, Jobcenter Ung, FB Ole Agger, Træningshøjskolen, FB Lene Sjøblom, Familiegruppernes specialenhed, FB Jeanette Nørlev, Pædagogik og Udvikling, SK Marian Kortegaard, Ungdommens Uddannelsesvejledning, SK Lise Lotte Baggesen Nielsen, PPR, SK Lise Claësson, Centerchef, fagcenter for socialpsykiatri, ÆH Jakob Thrane, Socialsekretariatet, FB

4 Udgangspunkt for kommissoriet de 13 anbefalinger fra Projekt Unge med psykiske lidelser og uddannelse Inddragelse. Den unge skal inddrages gennem hele forløbet. Bl.a. gennem åbenhed og anerkendelse af den unges egne ønsker. Tidspres i indsatsen er et problem. Denne gruppe har behov for tid til afklaring af ønsker om uddannelse og job. Tidlig indsats i folkeskolen er vigtigt Udredning af sygdommen er vigtig da det giver den unge noget mere konkret at forholde sig og kan målrette indsatsen Overlevering. Der skal være en rød tråd, når den unge går fra et tilbud til et andet Tværfaglige møder, efterlyses af mange af parterne Tovholder - en person, der sammen med den unge kan sikre en rød tråd Netværk - brug de unges netværk - f.eks. fra foreningslivet. Opbygning - kommunens organisering er en barriere Fleksibilitet - er nødvendigt for at kunne handle hurtigt Misbrugsbehandling - brug for mere individuelle tilbud og lettere adgang. Støtteforanstaltninger - samarbejde mellem rådgiver og støttepersoner bør styrkes Praktik- og uddannelsessteder - brug af mentorer en god ide

5 Arbejdsgruppens forslag til initiativer Arbejdsgruppens konkrete forslag falder inden for to overordnede emner: metoder og organisering. Metoder: Tidlig indsats Nye metoder i arbejdet med de unge Brug af tovholder Uddannelsesplanens rolle Forpligtigelse til tilbud om aktivering Kompetencebevis Pjece til praktik- og uddannelsessteder Organisering: Etablering af et Ungdommens hus Behov og kapacitet

6 Organisering På baggrund af nye lovgivningsmæssige initiativer samt de annoncerede strukturdrøftelser i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen er det ikke hensigtsmæssigt for nærværende at tage en drøftelse af organisering i forbindelse med en revidering af Unge-strategien. Aktuelt pågår ligeledes afklaringer og analyser i Jobcenterregi omkring gruppen af unge med særlige behov, hvorfor drøftelser omkring behov og kapacitet må afvente resultater herfra.

7 Metoder: Tidlig indsats Nye metoder i arbejdet med de unge (Brug af tovholder- henføres til organiseringsdrøftelserne) Uddannelsesplanens rolle Forpligtigelse til tilbud om aktivering Kompetencebevis Pjece til praktik- og uddannelsessteder

8 Tidlig indsats Handling når et problem konstateres Tidlig opsporing Sikring af underretning Fokus på udredning af særlige behov At der i det tværfaglige samarbejde mellem skoler, PPR og familiegrupper rettes særligt fokus på de psykisk sårbare unge m.h.p. at sikre tidlig indsats, og at der er særlig fokus på omsætning af PPRs anbefalinger i forhold til undervisningen af denne gruppe. At der for aldersgruppen år sættes fokus på hvilke tilbud der skal til for at opkvalificere psykisk sårbare m.h.p. de bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse

9 Nye metoder i arbejdet med de unge Mindre fokus på tidsfrister, handlefrister, fastlagt serviceniveau mm. Lovgivning skal naturligvis overholdes, men der er behov for, der handles mere fleksibelt inden for rammerne Minimer tab her tænkes på de skift, der sker, når den unge afslutter et forløb/indsats og starter et andet, eller overgår fra en afdeling/forvaltning til en anden. Ved overlevering vigtigt at have fokus på, hvad der har værdi for den der overleveres til. Der må ikke gives slip før der er sikkerhed for næste led har taget over. Unge psykisk sårbare har ofte brug for en særlig håndholdt overgang fra børneindsats til voksenindsats særlig kritisk overgangsperiode er fra afslutning folkeskole frem til man som 18-årig kan få voksentilbud

10 Uddannelsesplanens rolle Uddannelsesplanen skal være et centralt omdrejningspunkt i arbejdet med de unge Det er hensigten at støtte op om den overordnede målsætning, at de unge får en ungdomsuddannelse. I ethvert støtte- eller aktiveringsforløb bør der tales uddannelse Uddannelsesplanen, som den unge kan rekvirere via UU er et godt redskab, som kan medvirke til at give at give støtte- eller aktiveringsforløbet et perspektiv Tilstræbe der i alle støtte- eller aktiveringsforløb afsættes tid til samtale med UU-vejleder.

11 Kompetencebevis Behov for de unge kan tilbydes en slags kompetencebevis, som dokumenterer, at den unge har gennemgået et forløb og opnået nogle kompetencer Formålet er at give den unge mulighed for at dokumentere færdigheder de har eller opnår, så det bliver synligt for både den unge selv og uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Kompetencebeviset skal omhandle faglige færdigheder, men også personlige og sociale færdigheder, som er nødvendige for at gennemføre uddannelse eller varetage job.

12 Pjece til praktik- og uddannelsessteder Skal indeholde information om hvad praktiksted eller uddannelsesinstitution skal være opmærksomme på - hvad der er vigtigt når man har en ung psykisk sårbar i praktik/uddannelse Indeholde kontaktinformation, så det er tydeligt, hvor der kan hentes råd og vejledning Formålet skal være at medvirke til at praktik- og uddannelsessteder er bedre rustet til at håndtere psykisk sårbare unge, således de unge lettere gennemfører foløbet. Kunne håbe på, at det kunne være med til at øge interessen for at optage psykisk sårbare unge

13 Formålet med den videre proces Kvalificere arbejdet at kvalificere arbejdet med de unge med psykiske problemer at få genereret ideer/forslag til nye indsatser og/eller samarbejdsprocedurer at få fokus på de ting som vi skal huske at tage i betragtning kompleksiteten at få delt viden/holdninger med hinanden Alt sammen med henblik på, at vi kan gøre det endnu bedre end vi allerede gør i dag i forhold til de unge med psykiske problemer

14 Spørgsmål som udgangspunkt for det videre arbejde Hvad skal vi holde fast i som vi gør allerede i dag? Hvordan kan vi styrke og intensivere indsatsen/samarbejdet omkring de unge med psykiske problemer?