|
|
- Grethe Juhl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Aktuelle problemer i islandsk sprogrøgt Jakob Benediktsson Sprog i Norden, 1977, s Dansk Sprognævn Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Sprog i Norden ( ) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
2 Aktuelle problemer i islandsk sprogrøgt Af Jakob Benediktsson Moderne islandsk indtager som bekendt på flere måder en særstilling blandt de skandinaviske sprog. Lad mig straks i begyndelsen nævne nogle punkter som alle mere eller mindre har bidraget til at skabe problemer for islandsk sprogrøgt i nutiden. 1) Islandsk er et gammelt sprog, "et arkaisk idiom" kaldte Paul V. Rubow det for mange år siden. Det vil sige at sproget stort set har beholdt det oldislandske formsystem uden væsentlige ændringer, og at hovedmassen af det gamle ordforråd endnu er levende eller i det mindste forståelig, sådan at man endnu uden større besvær kan læse hele vor litteratur fra dens begyndelse, i hvert fald når den trykkes med normaliseret eller moderniseret retskrivning. 2) Netop dette faktum har vææt et af den islandske purismes stærkeste argumenter i dens. stræben for at bevare sproget "rent", som man ofte siger. Det vil sige at purismens stræben har været at undgå optagelsen af fremmedord og erstatte dem med nydannelser. Den samme argumentation ligger bag bestræbelserne for at bekæmpe alle ændringer i det gamle formsystem, selv ændringer der for længst har vundet indpas i det talte sprog. 3) Som følge heraf har de skolegrammatikker man har brugt her i landet, været meget konservative i deres opbygning, hovedsagelig bygget på det 19. århundredes puristiske og historiske synsmåder. Den retskrivning som indførtes i 1929, var også konservativ og på visse punkter mere konservativ end den tidligere retskrivning, idet den lagde hovedvægten på en slags etymologisk ortografi som i flere tilfælde ikke tog noget hensyn til århundreders lydlige udvikling. 2 33
3 4) Den revolutionære ændring der er sket i det islandske samfund inden for den sidste menneskealder og navnlig i tiden fra og med sidste verdenskrig, har skabt et enormt behov for nye betegnelser på snart sagt alle livets områder. Hermed mener jeg ikke blot teknisk eller fagligt sprog i snævrere forstand, men også menigmands sprog. Fra at være et halvvejs middelalderligt bondesamfund er vi i løbet af nogle få årtier ved at blive et moderne mekaniseret og industrialiseret samfund, hvor langt over halvdelen af befolkningen nu bor i byer. Vore omgivelser, arbejdsmetoder og sociale forhold er totalt ændrede fra hvad de var bare i min barndom. Det er ikke mere de samme ting vi taler om. Det turde være indlysende at de punkter jeg her har nævnt må give anledning til voksende problemer for islandsk sprogrøgt. Men lad mig sige det straks: der er stadig delte meninger om hvordan disse problemer skal løses, og nogen officielt formuleret sprogpolitik er der ikke tale om. Purismen må siges stadig at være herskende i skriftsproget og overvejende i undervisningen, bl.a. på grund af konservative lærebøger. Når mange udlændinge har svært ved at forstå den islandske purisme og ser en slags isolationisme eller et udslag af islandsk stædighed i den, så kan det skyldes at man ikke har forstået dens historiske baggrund. Da islandske oplysningsfolk i slutningen af det 18. årh. begyndte at udgive bøger og tidsskrifter for at oplyse den islandske menigmand om samtidens nye ideer og undervise i praktiske kundskaber, stod de over for det problem at finde nye ord,til at udtrykke det de ville sige. Der er næppe tvivl om at de har kendt lignende strømninger i Danmark, hos forfattere som Eilschow og Sneedorff, men de havde også et andet forbillede: de kendte den gamle islandske litteratur, og der fandt de et rigt og facetteret sprog som de ville bruge som mønster. Hertil kom også et andet og mere praktisk synspunkt. Det kunne simpelt hen ikke nytte noget at skrive om alle de nye :ting de skulle oplyse folket om, i et sprog der var fuldt af fremmedord, for det ville ganske enkelt ikke blive forstået. Derfor kunne de heller ikke bruge embedsmændenes sprog, som ofte var fuldt af danismer og 34
4 var udformet i en besværlig kancellistil som menigmand havde svært ved at fatte. Disse synspunkter blev ligefrem opstillet som 'et program ved stiftelsen af det første islandske litterære selskab, Lærd6mslistafelagio, i 1779, hvor det siges at selskabet skal bevare den "norrøne tunge" og forsøge at rense den for fremmede ord og talemåder som nu er begyndt at fordærve den. - I selskabets skrifter blev da også lanceret en lang række sproglige nydannelser; selv om de færreste af dem viste sig levedygtige, så var der med dem dannet et mønster som senere tider optog som forbillede, og de ofte klodsede nydannelser blev afløst af andre og bedre. Sprogfornyerne i det 19. årh. føjede et nyt moment til: de gik direkte til talesproget, som det taltes af landbefolkningen; derfra hentede de nye og levedygtige impulser, fra et talesprog der var forholdsvis lidt påvirket af ældrie tiders danskprægede skriftsprog. Disse to kilder: talesproget og det gamle litteratursprog blev således basis for det skriftsprog som blev skabt i løbet af det 19. årh. Og endnu et moment skal ikke glemmes: sprogfornyelsen blev et vigtigt led i selvstændighedskampen, oppositionen mod danismer i sproget var parallel med den vågnende nationalitetsfølelse. Tilslutningen til det gamle litteratursprog blev imidlertid grundlaget for en konservatisme i retskrivning og lærebøger i formel grammatik, som i virkeligheden har holdt sig til vore dage. Men det praktiske synspunkt som jeg nævnte før, har faktisk stadig sin gyldighed, selv om der nu til dags findes større sprogkundskaber hos folk. Man søger stadig at forklare nye begreber på islandsk og give dem islandske betegnelser, sådan at også menigmand kan snakke med om dem. Denne stræben hænger sammen med at man stadig anskuer det islandske sprog som en helhed, vil undgå en kløft mellem dagligsproget og et sprog der nærmer sig teknisk jargon, fuldt af fremmedord som almindelige mennesker ikke forstår. Dette synspunkt gælder endnu hos de fleste islændere, i hvert fald når det drejer sig om sprogstof der indgår i det daglige talesprog. Men kan et sådant synspunkt nu også gennemføres i et samfund som det islandske der gennemgår en omvæltning på alle områder? Hvad angår ordforrådet er dette spørgsmål 35
5 måske det mest aktuelle i islandsk sprogrøgt i dag. Strømmen af nye begreber er stadig voksende, og nydannelserne har svært ved at holde trit med dem. Mange fremmedord har da også i de sidste årtier vundet indpas i islandsk, som regel dog islandiseret til en vis grad, sådan at deres fonetiske form ikke strider mod det islandske lydsystem. Men langt fra alle sådanne ord har opnået generel anerkendelse. i skriftsproget. I flere tilfælde bruges hyppigt et fremmedord i normalt talesprog, hvor et nydannet islandsk ord foretrækkes i skriftsprog, i hvert fald af mere puristisk indstillede skribenter. Man kan nævne eksempler som traktor, som er det almindeligt brugte ord i talesprog, mens drattarvel er hyppigt i skriftsprog; hreyfill for motor bruges oftest ----' også i talesprog - om motorer i flyvemaskiner, sjældent om biler, hvor det oftest hedder motor eller vel, og næsten aldrig om både, de hedder normalt m6torbatur eller velbatur. Af sådanne dubletter findes der mange, og ofte eksisterer de side om side i lang tid, men som regel vil talesprogsordet sejre til sidst. Den strenge purisme der helt ville bandlyse. fremmedord fra islandsk, har næppe mange fortalere nu til dags. Der er en større forståelse for det synspunkt, at fremmedord der kan indpasses i det islandske fonetiske og morfologiske system ikke behøver at være noget onde eller på nogen måde farlige for sproget som helhed, forudsat at de ikke fortrænger gamle og gode islandske ord. Det er :også klart at et fæmmedotd af den art er at foretrække for en klodset og uhåndterlig nydannelse. Endelig må man skelne mellem de ord som indgår i eller øjensynlig kommer til at indgå i det almene sprog, og rene tekniske termer som udelukkende bruges af specialister og fagfolk i snævreste forstand. At disse folk bruger flere fremmedord end menigmand er uundgåeligt; de har som regel lært deres fag i udlandet og dermed den der gængse terminologi, som de kan anvende så længe de blot henvender sig til fagfæller. Det har først betydning for almensproget i det Øjeblik de skal til at gøre rede for deres faglige områder for menigmand. Men så bliver det også aktuelt at finde adækvate udtryk på islandsk som kan blive forstået af ikke-fagfolk. På dette område er der endnu meget at gøre, eller rettere 36
6 sagt, det meste er endnu ugjort. Der findes ganske vist nogle ordsamlinger som indeholder nydannelser {f.eks. N"Yyroi I-IV og Sig. Guomundssons Tæknioroasafn), men de er begrænset til visse områder, og en del af stoffet er i virkeligheden kun forslag, hvoraf en betydelig del er faldet død til jorden. Enkelte fag har udfoldet en prisværdig energi i at udgive ordlister over tekniske termer; især må man her nævne elektroingeniørerne som har udgivet flere af den slags ordsamlinger. De har vist sig særdeles nyttige, meget af deres ordforråd er indgået i skolebøger og derfra kommet ind i det almene sprog. Noget lignende er tilfældet med flere forfattere af skolebøger og almindelige oplysende skrifter. De har lanceret en mængde nye ord som ofte er slået an og blevet gængse i almindeligt sprog. Men denne virksomhed lider af den mangel at der ikke findes nogen central registrering af nydannelser, ingen tekniske ordbøger, ud over de ordsamlinger j'eg har nævnt. Her ligger en stor uløst opgave som det ville være naturligt at det islandske sprognævn tog sig af. Men desværre har nævnet aldrig haft midler til nogen støne indsats på dette område, vi har måttet nøjes med at være rådgivende og hjælpende for de instanser der har beskæftiget sig med arbejde af denne art. Mit indtryk er at der inden for flere fag er en voksende forståelse for nødvendigheden af at sætte sådanne arbejder i gang, og man må håbe at denne voksende forståelse vil give sig udslag i et tilsvarende pres på de bevilgende myndigheder for at skaffe penge til en betydelig indsats på dette yderst vigtige område. Jeg antydede før at purismen også strakte sig til en betydelig konservatisme på andre af sprogets områder end selve ordforrådet. Dette gælder både retskrivning, morfologi og syntaks. Som allerede nævnt har vi siden 1929 haft en ret konservativ retskrivning, sofn jeg ikke skal gå nærmere ind på, men jeg vil blot nævne et enkelt træk som viser konservatismens styrke. For et par år siden blev brugen af bogstavet z afskaffet samtidig med et par mindre ændringer i retskrivningen. I retskrivningen af 1929 blev reglerne for dette bogstavs benyttelse bestemt ud fra rent etymologiske grunde, selv øm det ikke har repræsenteret nogen fonetisk realitet i mange hundrede år og først blev optaget igen i det 19. årh. i tilslutning til det ældste 37
7 islandske litteratursprog. Det havde imidlertid vist sig så vanskeligt at gøre reglerne om z begribelige for små børn at man for længe siden havde opgivet at undervise i dem i børneskolen. Men ikke desto mindre vakte afskaffelsen af dette bogstav voldsomme protester, og der har tilmed været et forslag fremme i Altinget om at indføre det igen, men sagen nåede ikke at blive færdigbehandlet i sidste Altingssamling. Dette er blot et eksempel på hvor følelsesladet diskussionen kan blive, selv når det blot drejer sig om en tilsyneladende ret ligegyldig detalje i retskrivningen. Retskrivningsspørgsmål har imidlertid kun indirekte noget med purismen at gøre. Noget helt andet gælder morfologiske og syntaktiske spørgsmål. Her har den officielle holdning været at nægte at anerkende en række ændringer, som i nogle tilfælde er flere århundreder gamle i talesproget og har været almindelig brugt også i skriftsprog indtil det 19. århundredes konservative normalisering. Det drejer sig bl.a. om visse bøjningsformer som dels er ændret, dels forsvundet fra talesproget, uden at dette er anerkendt i skriftsprog. Noget lignende er tilfældet med visse fonetiske ændringer som heller ikke er anerkendt i skriftsproget. Lignende fænomener er naturligvis velkendte fra de andre nordiske sprog, ligesom det faktum at skriftsproget i visse tilfælde har kunnet bremse eller - helt eller delvis - standse nogle af disse ændringer. Fra islandsk kan man f.eks. nævne bøjningen af de gamle ia-stammer, ord som læknir, hellir osv. som gradvis mistede deres gamle bøjning og i hvert fald fra det 17. årh. gik over til at beholde endelsen -ir gennem hele bøjningen {gen. sg. læknirs, nom. pl. læknirar). I mere end hundrede år har denne bøjning været så at sige bandlyst fra skriftsproget, men den er stadig almindelig i talesprog, selv om skolelærde folk måske søger at undgå den; i visse ord er den dog stadig enerådende. Et andet eksempel er den stoæ vaklen mellem forskellige bøjningsformer i talesproget, hvor skriftsproget kun anerkender en form. På dette område savner vi imidlertid næsten helt undersøgelser af moderne talesprog, og skriftsproget lader os her ganske i stikken. De levende, afvigende former bliver systematisk udryddet af flittige korrekturlæsere i alle tryksager, de afvigende 38
8 former bliver betragtet som rene sprogfejl, i hvert fald hvis de kommer på tryk. Her trænger vi til grundige undersøgelser af talesprogets system, før man kan gå så vidt som til at foreslå ændringer af den gængse morfologiske normal. At den på flere punkter trænger til en revision, nærer jeg i og for sig ingen tvivl om, men det ville være forhastet i dag at fremsætte bestemte forslag, før de er underbygget med en række undersøgelser. At skriftsproget ikke har været i stand til at bremse en fonetisk ændring har vi et tydeligt eksempel på i udviklingen af hvi forlyd. Denne lyd udtales nu i størstedelen af landet som kv-, en udvikling, som først synes at være begyndt for alvor i det 18. årh., men aldrig er trængt ind i skriftsproget. Selv i løbet af de sidste årtier, med stærkt forøget skoleundervisning og læsning, har kv-udtalen bredt sig kraftigt, sådan at den nu må siges at være dominerende i Reykjavik, hvilket betyder at den ældre udtale ([xw-] eller [x-]) kun holder sig på et begrænset område. Dette foruden flere eksempler fra morfologien er en advarsel til dem der tror på skriftsprogets konserverende rolle. Om ændringer i syntaktiske forhold gælder nogenlunde det samme som om morfologien. Der er ingen tvivl om at talesproget på flere punkter afviger fra den gængse norm som doceres i skolerne og fastholdes i skriftsproget. Som eksempel kan nævnes brugen af konjunktiv, kasusbrug ved visse verber osv. Men her gælder det samme som jeg sagde før: vi ved for lidt om disse afvigende formers udbredelse og frekvens. Også på dette område trænger vi hårdt til grundige undersøgelser for at blive klar over hvordan stillingen er. Der er ingen tvivl om at der på begge de felter jeg her har nævnt, er en betydelig generationsforskel i brugen. Den unge generation som er vokset op i et bysamfund, har en helt anden sproglig baggrund end den ældre som for en overv,ejende del var vokset op på landet eller i små fiskerlejer. Den ældre generation lærte sproget først og fremmest i hjemmene, under arbejde sammen med voksne, først senere kom den i berøring med de nye krav som det ændrede samfund stillede til sproget. Den unge generaition i byerne er, med hensyn til udformningen af talesproget, i langt højere grad henvist til skolerne og de jævnaldrende, men disse kræfter trækker ofte i hver sin retning. Vi ser det bl.a. af at 39
9 der i de sidste årtier er opstået en betydelig slangdannelse blandt unge mennesker, især i Reykjavik. Dens ordforråd er endnu kun i ringe grad blevet tindersøgt, selv om enkelte skønlitterære forfattere har forsøgt at benytte sig af slangudtryk i romaner og fortællinger, og nogle skolelærere har samlet eksempler på slang blandt deres elever. Man må dog, ligesom i andre sprog, regne med at visse af disse slangudtryk efterhånden vinder indpas i normalsproget, selv om en stor del af dem er modepræget og kun har en kort levetid. Den unge generations ordforråd er således i et ret betydeligt omfang et andet end det ældre slægtleds. Der er ikke blot tale om den berømte generationskløft, årsagen er først og fremmest ændringen af samfundsforholdene, udviklingen fra et bondesamfund til et bysamfund med alt hvad deraf følger. Hertil kommer yderligere en meget kraftigere påvirkning fra fremmede sprog - især engelsk - gennem film, fjernsyn og radio, den yderst populære pop-musik ikke at forglemme. Denne kombination som jeg her har skitseret: talesprogets afvigelser fra den mere eller mindre konservative norm i ordvalg, morfologi og syntaks, den sproglige generationskløft, samt dannelsen af slang hos den unge generation, danner således kernen i de problemer islandsk sprogrøgt står overfor i dag. Vi har hidtil regnet det for et særligt gode ved islandsk, at der ikke har været tale om nogen kløft mellem talesprog og skriftsprog, at der ikke har været tale om noget rigssprog over for dialekter eller socialt bestemte sproggrupper. Men det er et spørgsmål om denne tilstand ikke er i fare for at blive ændret. En alt for streng sproglig konservatisme indebærer den fare at skriftsproget fjerner sig for meget fra det talte sprog, at der skabes et skel mellem dem som har lært at udtrykke sig på det konservative skriftsprog, og dem som ikke har opnået den samme færdighed. Den islandske purisme var oprindelig, og er til dels endnu, et forsøg på at undgå netop en sådan kløft, og det må siges at den i vidt omfang har undgået det problem som er velkendt fra andre lande, at f.eks. avisartikler er skrevet i et sprog som 1er yderst vanskeligt forståeligt for menigmand, ikke mindst på grund af en overvældende brug af fremmedord. Men den konservative purismes fare ligger på den anden side 40
10 i at fornægte de sproglige ændringer der virkelig er sket i det levende sprog, betragte dem som absolutte fejl og prøve på at udrydde dem. Den vigtigste opgave for islandsk sprogrøgt i denne situation er at finde en middelvej. Det gælder så vel problemet fremmedord som ændringer i selve sprogsystemet. Det ville være misvisende at sige at den strenge konservatisme er enerådende i folks indstilling til sproget. Et voksende antal skribenter og sprogfolk gør sig klart at en konservativ purisme af strengeste slags ikke er gennemførlig. Problemet bliver derfor at finde fornuftige kompromiser som ikke åbner alle døre på vid gab for strømme af fremmedord, ikke anerkender alle afvigelser fra normen blot fordi de er afvigelser, uden at vide noget om deres udbredelse. Herom tror jeg i virkeligheden de fleste islandske sprogfolk i princippet er enige, selv om de har været uenige i forskellige detailspørgsmål. Den store vanskelighed er, som jeg før har nævnt, at vi mangler undersøgelser af talesproget i dag, og at vi mangler midler til at koordinere det arbejde som er blevet gjort og er ved at blive gjort for at skabe en islandsk terminologi på en lang række områder. Det skal ikke være nogen hemmelighed at i de år jeg har siddet i det islandske sprognævn, har jeg hele tiden følt det særdeles frustrerende ikke at have været i stand til at gøre nogen virkelig indsats på dette felt. P ersonlig har jeg ikke haft tid til meget på grund af andet arbejde, og det samme gælder mine kolleger, og de midler vi har haft til rådighed, har ikke strakt til at have lønnet arbejdskraft i noget nævneværdigt omfang. Men de problemer jeg her har antydet, bliver mere og mere påtrængende og man må virkelig håbe at der må findes en løsning i nær fremtid. Man kunne tænke sig et nærmere samarbejde mellem sprogfolk, lærere på alle skoletrin og de fagfolk der arbejder med nye fagområder, for at organisere de vigtigste forarbejder der kræves, og for at lægge pres på de bevilgende myndigheder for at skaffe de nødvendige midler til arbejdet. Denne oversigt som jeg har forsøgt at give, er blevet til en slags jeremiade i anledning af de ting der ikke er blevet gjort 41
11 her i landet. Som en smule modvægt skal jeg til slut nævne et lyspunkt. Igennem mit arbejde ved det islandske ordbogsinstitut har jeg fået tydelige beviser for at folks interesse for sproget er meget udbredt og meget stor. Her tænker jeg først og fremmest på de reaktioner som vi, medarbejderne ved ordbogen, har fået på vore radiocauserier om islandsk sprog, hvor vi også jævnlig får indflettet en del principielle betragtninger om sproglige spørgsmål. Det har været en ret udbredt forestilling hos menigmand at der kunne opstilles absolutte regler for hvad der er rigtigt sprog, at en sådan norm er en uforanderlig størrelse. Denne forestilling er naturligvis baseret på den konservative purisme. Men jeg tror at denne forestilling ikke mere er så udbredt som den har været. Om vi ordbogsfolk har bidraget til at undergrave den, ved jeg ikke, der har også været mange andre faktorer der har virket i samme retning. Men jeg ser heri et tegn på voksende forståelse for de synspunkter jeg nu har skitseret, en forståelse af at der er virkelige problemer for islandsk sprogrøgt i dag, og at disse problemer hverken kan løses ved at lukke Øjnene for de sproglige ændringer eller ved at kaste alle gamle normer over bord. 42
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser
Læs mereKlart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nogle ord om lovgivning og færøsk sprog Jóhan Hendrik W. Poulsen Sprog i Norden, 1981, s. 29-33 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk
Læs mereRita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side
Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:
Læs mereIslandsk i officiel teori og individuel praksis
1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,
Læs mereSprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereNORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI
NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Den Danske Ordbogs tekstkorpus og spordhunde Kilde: Nordiske Studier i Leksikografi 2, 1993, s. 138-142 Rapport fra Konference om leksikografi i Norden,
Læs mereFærøsk under dobbeltpres
1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Islandsk sprogpolitik Eiríkur Rögnvaldsson Sprog i Norden, 1988, s. 56-63 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereSandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?
Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereStatsminister Buhl i radioen 2. september 1942
Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Årets bog Den Store Danske Udtaleordbog Jørgen Schack Sprog i Norden, 1992, s. 120-123 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs mere1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?
1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget
Læs mereAt vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn
At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til
Læs mereKlart språk i Norden. Det laaange seje træk. Louise Seest, Domstolsstyrelsen. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Det laaange seje træk Louise Seest, Domstolsstyrelsen Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 53-58 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereKlart språk i Norden. Norden i klartekst. Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Norden i klartekst Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 11-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereDiskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren
Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.
Læs mereBjörk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.
Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs mereSprog i Norden. Titel: Teknisk terminologiarbejde i Danmark og Dansk Sprognævns rolle heri. Henning Spang-Hanssen.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Teknisk terminologiarbejde i Danmark og Dansk Sprognævns rolle heri Henning Spang-Hanssen Sprog i Norden, 1972, s. 73-78 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereNORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI
NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: En ordbog og dens informanter Guðrùn Kvaran Kilde: Nordiske studier i leksikografi 1, 2001, 1992 s. 380-385 Rapport fra Konferanse om leksikografi i Norden,
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereTale til Uddannelsesforbundets Kongres 2017 d. 17/11-17
1 Tale til Uddannelsesforbundets Kongres 2017 d. 17/11-17 Erhvervsskolernes ElevOrganisation blev stiftet i 1996 og i de år har vi kæmpet for bedre vilkår for eleverne på erhvervsuddannelserne. Der er
Læs mereArgumentationsanalyse af avisledere
FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereVirker knowledge management?
Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereHVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank
HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs fremtid Erik Hansen Sprog i Norden, 1992, s. 84-89 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat Betingelser
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereDansk Færdigheds- og vidensmål Klasse Delmål Slutmål
1. klasse Arbejdet i 1. klasse har som mål at barnet bliver kendt med og kan skrive de store bogstaver Folkeeventyret er det centrale fortællestof. Ved siden af eventyrerne fortæller man om den omgivende
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereVores musical er et godt eksempel på en af de ting, som vi synes er rigtig vigtige, som er en del af os, og som vi nødig vil undvære.
Generalforsamling 2014 Jeg har jo efterhånden skrevet en del beretningerne i min tid som skoleleder. Jeg husker ikke nøjagtigt, hvad der står i de forskellige, men jeg husker dog tydeligt den, jeg skrev
Læs mereCensorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve
Maj 2018 Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx Analog prøve Den skriftlige eksamen i fransk er først og fremmest en sproglig prøve, som skal give eksaminanderne
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs merenu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige
1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereFormål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug
Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereSociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005.
Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. MIN - 7 sprogsamfund - 2001?-2006? - 5 delprojekter (nogle med egne delprojekter) o A finder at der er de forventede forskelle, men at de er mindre i år 2000
Læs mereTHE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?
The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt
Læs mereCD-ORD. Alle kan læse og skrive med CD-ORD
Alle kan læse og skrive med CD-ORD Få succes med læsning selv om du er ordblind. Skriv bedre tekster med færre fejl. Få selvtillid og mod på at lære. CD-ORD Hvad er CD-ORD? CD-ORD er Danmarks mest roste
Læs mereCD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet
CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereIntegreret tosprogethed vej en til integration
Integreret tosprogethed vej en til integration AF ALLAN TOLLE OG JANUS MØLLER Menneskers sprog har en kommunikativ funktion, og fælles sprog er en forudsætning for at få samfund til at fungere. Desuden
Læs mereCD-ORD. Alle kan læse og skrive med CD-ORD
Alle kan læse og skrive med CD-ORD Få succes med læsning selv om du er ordblind. Skriv bedre tekster med færre fejl. Få selvtillid og mod på at lære. CD-ORD Hvad er CD-ORD? CD-ORD er Danmarks mest roste
Læs mereProblem 1: Trykbevidsthed
Page 1 of 5 04/20/09 - Sammen satte ord - fra et fonetisk perspektiv Retskrivningsordbogen har en enkelt regel hvor skrivemåden gøres afhængig af udtalen. Det drejer om 18? om hvorvidt en ordforbindelse
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereDET GODE LIV INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
DET GODE LIV AF STED TIL DET LYKKELIGE LAND De fleste mennesker, uanset hvor på kloden de bor, eller hvornår man spørger dem, vil sige, at det er vigtigt at leve et godt liv. At føle sig tilfreds med sit
Læs mereårsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14
årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt
Læs mereCensorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan
Maj 2019 Line Flintholm, fagkonsulent line.flintholm@stukuvm.dk 33 92 53 83 Indholdsfortegnelse... 1 Det skriftlige opgavesæt HF B... 1 Bedømmelsen af opgaven... 1 Hvad prøves der i?...2 Prøver i opgavens
Læs mereLæseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin
Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mere4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.
4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereCensorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014
Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereat jeg forstod, at hun havde kræft.
at jeg forstod, at hun havde kræft. I dag er løgplænen smukkere end nogensinde. Jeg står og beundrer den side om side med et gammelt ægtepar og en mand med barnevogn. Dorthealiljerne ser misfornøjede ud,
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs merePRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11
PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 Vor Gud og Fader uden lige! da blomstrer rosen i dit rige,
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereIndholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10
Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereUdkast til fagbeskrivelse for engelsk
Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,
Læs mereUddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.
EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder
Læs mereMange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 89 Offentligt Handels- og investeringsministeren Samråd i Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget den 28. november 2012, kl. 14.15. Spørgsmål:
Læs mereIndholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.
Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer
Læs mereSallinge Andelsmejeri
Forord 30. NOVEMBER Sallinge Andelsmejeri For præcis 20 år siden lavede jeg en slags julekalender til min lille nevø, Malthe. Den bestod af 24 små fortællinger og tegninger fra min brors og min barndom
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Om sammenhængen mellem eksplikative ledsætninger og determinative relativsætninger Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Peter Harms Larsen NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 1, 1970,
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereForsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014
Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mere12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C
12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs merePRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786
PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at
Læs mereIndhenter i FE. Jobbet. Ansøgeren
Indhenter i FE FE har gennem tiden fået en del forespørgsler om jobbet som indhenter, især når vi har annonceret efter nye indhentere i dagspressen og her på hjemmesiden. Her kan du læse nærmere om arbejdet
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Dansk under engelsk-amerikansk fortryllelse? Else Bojsen Sprog i Norden, 1989, s. 39-46 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mere