Helle M. Jørgensen, LV Biologi, Oktober 2009
|
|
- Frederikke Grethe Christoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Helle M. Jørgensen, LV Biologi, Oktober 2009 Indledning Dette undervisningsforløb omhandler en udvalgt biotop, stranden. Fokus er opskyls-zonen, med vægt på tangen, som vi vil arbejde bredt meget med gennem forløbet også den historiske dimension. Vi vil fordybe os i hvad vi finder i strandkant og opskyl fra havet. Vi skal arbejde med at sortere, undersøge og identificere materialerne og placere det i deres respektive riger f.s.a. de biotiske materialer. I forlængelse af det, udarbejder vi fødekæder og kommer omkring nedbrydning og evt. stof-kredsløb genbrug i naturen. Vi skal arbejde med fotosynteseprocessen, dens funktion og betydning. Begrundelsen for at vælge netop denne del af stranden er at her ser jeg mulighed for at give eleverne indblik i en meget foranderlig del af en biotop, som vi kan nå at besøge i et undervisningsmodul(gerne flere gange) hvor vi kan arbejde; i felten med nogle naturfaglige arbejdsmetoder, med biologiske processer og begreber (fx fotosyntesen og makroalgernes andel af denne, nedbrydning, primær- sekundærproducenter evt. begreberne autotrof og heterotrof) samt mulighed for at skabe sammenhænge til det omkringliggende samfund og tage aktiv del i fremtidens udfordringer, fx livsvilkår og betingelser for mennesker og dyr, resurser, forurening, landskabsdannelse Vigtige faktorer for forståelse af den verden vi lever i. Didaktiske overvejelser Undervisningen vil tage sit udgangspunkt i fælles startsted, Brainstorm over TANG og planlægning af ekskursion til stranden. Et godt startsted 1 kan være altafgørende for et vellykket forløb at få skærpet elevernes interesse og lyst til at fordybe sig yderligere i emnet. I forhold til elevernes dannelse kan et godt startsted være med til, med et Klafki citat om den dobbeltsidige åbning, at skabe det optimale møde mellem eleven og stoffet 2. I lektionerne vil der indgå flere undervisnings- og organisationsformer, hvilket sikrer Variation som har stor værdi hvad angår læring 3, eksempelvis: Ekskursioner, med fælles oplevelser og mange sanseindtryk. Felt og laboratoriearbejde styrker elevernes kompetencer. Eleverne udvikler nysgerrighed og refleksion, ligeledes udvikler de naturfaglige arbejdsmetoder. Eleverne får oplevelser (hands on) erfaringer/knager som de kan bygge deres viden på. Multimedier, fx film, IT og faglitteratur, både til dataindsamling, fællesoplevelser og formidling. Klasseundervisning, fortrinsvis ved introduktion, diagnostisk evaluering(fx brainstorm), gennemgang af teori og opfølgning(mundtlig evaluering). Det kan være hensigtsmæssigt at indlede og/eller afslutte hvert modul i fællesskab, så tvivl, gode ideer, spørgsmål o.lign. kan blive vendt. 1 Golles, 2007, kap 4. s 65ff 2 Graf, 2004, s Håstein, 2005, s. 230ff 1
2 Gruppe eller par arbejde, hvilket øver eleverne i at få sat ord på deres tanker og dermed øger deres evne til at formulere sig. Eleverne involveres og deltager i planlægning i det omfang det er muligt, hvilket stimulerer deres engagement og deres ansvarsbevidsthed. Ofte arbejdes der derfor både med elevvalgte og lærervalgte foki. Jeg mener der er rig mulighed for at undervisningsdifferentiere, både under felt og laboratorium arbejde, men også under gruppearbejdet, hvor mange er optaget af deres opgaver og derfor delvis selvkørende, så læreren har mulighed for at rette sin opmærksomhed mod de elever, som har størst behov for støtte eller opbakning. Man kan gøre brug af 'mapping' the domain 4, for at analysere om aktiviteterne har det mål eller den hensigt som man formoder de har. Iflg. Klafki bør man i forbindelse med overvejelser om undervisningens indhold medtænke elevernes almene dannelse og derfor bør fællesmenneskelige problemstillinger indgå i undervisningen, Klafki kalder det også et epoke typisk nøgleproblem 5. Jeg vil afprøve dette og har derfor planlagt et fremtidsscenarie i slutningen af nedennævnte undervisningsforløb, hvor jeg udfordrer eleverne med et blik ind i fremtiden, hvor vi kan komme til at mangle mad, fx grøntsager, som vi kender dem i dag og hvad gør vi så? Kan vi spise tang? Undervisningsforløbet afsluttes med fremlæggelse af egne arbejder, som kræver ejerskab i forhold til stoffet, dette forankrer den enkelte elevs læring yderligere og deres mundtlige præstationsevner styrkes. PCK - Skema til at styrke undervisningsfaglighed indenfor et specifikt naturfagligt emne 6 Indholds repræsentation (CoRe: Content Representation) hvortil der knyttes begrundelser og/eller erfaringer.(pap-er: Pedagogical and Professional experience Repertoires) Nøgleord og -spørgsmål: Hvad finder vi i strandkanten? Alger dyr planter - andet? Hvad er tang? Artsbestemmelse! Levested? Funktion? Hvorfor er det her? Hvor kommer det fra? Fødekæder/net! Nedbrydning! Stofkredsløb! Fotosyntese! Fotosyntesens betydning? Primærproducent /sekundærproducent. Kan vi komme til at mangle mad hvad sker der så kan vi gøre noget hvad kan vi evt. gøre? 4 Millar, Brodersen, 2007, s Skemaet er oversat af Jørgen Haagen Petersen fra artiklen: Loughran,J., Mulhall, P. og Berry, A. (2004). In search of pedagogical content knowledge in science: developing ways of articulating and documenting professionel practice. Journal of research in science teaching, vol 41, nr. 4 pp
3 Pointe/begreb (CoRe s): Begrundelser og overvejelser (PaP-eR s): 1. Der er intensionen at eleverne gennem arbejdet med sortering og artsbestemmelse, får udvidet deres kompetence i at iagttage og beskrive kendetegn samt indblik i levested og ligeledes indblik i mangfoldigheden af liv, arter og processer i en bunke tang. 2. Tang skaffer sig energi vha. fotosynteseprocessen, hvor cellernes grønkorn vha. sollysets energi omdanner kuldioxid og vand til ilt og glukose. Det er meningen at eleverne skal få viden om fotosyntese og dens funktion for alger/planter og dens betydning for dyr og mennesker. 3. Flere steder i verden er tang en daglig spise. Kan man forestille sig et scenarie hvor vores grundvandsresurser er meget begrænsede og alternative måder at dyrke grøntsager på er en realitet. Fx tang fra havet. Fællesmål/trinmål som emnet kan opfylde Hvad er det din intention at eleverne skal lære om dette her eller kunne? Læringsmål opskrives. Trinmål efter 8. klassetrin: De levende organismer og deres omgivende natur: Kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæder. Beskrive udvalgte danske organismer og deres systematiske tilhørsforhold. (Beskrive hovedtræk af vand og kulstofs kredsløb i naturen). Arbejdsmåder og tankegange: formulere relevante spørgsmål og hypoteser. Planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser i forskellige biotoper samt anvende udstyr hertil. Eleverne skal vha. brainstorm og aktiv fælles deltagelse lære at planlægge feltarbejde, hvad er vigtigt at have med for at kunne gennemføre undersøgelser. Eleverne skal vha. bestemmelsesnøgler kunne beskrive Trinmål efter 8. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur: gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og (respiration) herunder disse processers betydning i økosystemer, kende levende cellers bygning og funktion. Biologiens anvendelse: forklar fødevareproduktion i relation til biologiske processer og principper Arbejdsmåder og tankegange: planlægge, gennemføre og evaluere enkelte eksperimenter i lab. Og anvende enkelt udstyr, fx stereolup eller mikroskop. Eleverne skal kunne beskrive de væsentligste forskelle på plante- og dyreceller, fx grønkorn, samt foreskelle på celler hos organismer som lever i vand og på land. Eleverne skal arbejde med forskellige forsøg i laborato- 3 Trinmål efter 8. klassetrin. Miljø og sundhed: give eksempler på aktuelle lokale og globale miljøproblemer. Arbejdsmåder og tankegange: formulere relevante spørgsmål og hypoteser. Læse og forstå information i faglige tekster. Anvende IT teknologi til informationssøgning, datoopsamling, kommunikation og formidling. Kende eks. på naturhistoriske fortællinger, som har udvidet menneskets erkendelse. Eleverne skal lære at de kan begynde at tage kritisk stilling til information, anvende deres viden i forbindelse med at skulle løse fx miljøproblemer eller andre samfundsmæssige
4 Hvorfor er det vigtigt for eleven at vide det eller kende til det eller kunne det? Hvad ved du ellers om dette her (som du endnu ikke vil inddrage)? Vanskeligheder forbundet med at undervise i det og identificere forskellige organismer og få indblik i deres systematiske tilhørsforhold. De skal kunne videreudvikle deres naturvidenskabelige arbejdsmåder bl.a. ved at iagttage, beskrive og identificere. Eleverne får indblik i sammenhænge ved at arbejde med fødekæder. Eleverne skal kunne formidle deres arbejde på en overskuelig måde vha. div. medier. Vigtigheden af at vide og kende til, have indsigt i, og forståelse af mangfoldighed og de værdier der er til gavn for bl.a. mennesket (både videnskabeligt og æstetisk). På langt sigt at eleverne kommer til at kunne sætte det ind i et større perspektiv og se de muligheder mangfoldigheden repræsenterer. Jeg vil ikke inddrage og arbejde med klassifikation og systematik på højere niveau end blot at der er fem riger. Hvis afstanden til stranden er lang. Mangel på opskyl, fx hvis vandstanden er for høj. rium som kan være med til at styrke deres naturvidenskabelige arbejdsmetoder; deres evner til planlægge, gennemføre og evaluere enkle forsøg bl.a. på baggrund af egne spørgsmål og hypoteser. Eleverne skal kunne forstå forskellen på primære- og sekundære-producenter, som er vigtige begreber i forhold til at forstå og lære om hvad fødekæder og fødenet er. Det langsigtede mål er, at eleverne får en viden organismer og naturen med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske Begreber og biologiske sammenhænge og i samspil med andre fag være med til at øge vores forståelse af verden 7. Forståelse af at mennesket er en del af naturen. Jeg vil i denne forbindelse ikke vægte respirationsprocessen og uddybe cellernes opbygning, formering, De kemoautotrofe organismer. Antallet af stereolupper, mikroskoper, alternativt må vi låne andre steder. udfordringer. Eleverne skal lære at reflektere over deres eget arbejde vha. logbog. Eleverne skal lære hvordan de kan formidle data på en overskuelig måde og de skal selv udvælge hvilke medier de vil arbejde med. I forhold til elevernes 'dannelse i det almenes medium' 8 er det vigtigt at inddrage epoketypiske nøgleproblemer, som fx bæredygtig udvikling i forhold til kommende generationer. Fx fornuftig anvendelse og udnyttelse af vores resurser. Mgl. erfaring med projektarbejde. Adgang til skolekøkken, friske råvarer. 7 jfr. Fælles mål 2009 faghæfte 15 8 Graf, 2004, s. 34ff, Brodersen, 2007, s. 78 4
5 Hvad ved du om elevers tænkning og formåen(hverdagsforståel ser og fx motorik) som bør influere på undervisningen om det her Er der andre faktorer som kan påvirker din undervisning Undervisnings elementer eller aktiviteter du vil sætte i gang (og din begrundelse for netop at have valgt det her) Diagnostisk evaluering kan inddrages, så læreren kan skabe sig et overblik over elevernes kendskab til emnet, så det faglige udgangs-punkt bliver i overensstemmelse med elevernes udgangspunkt. Iflg. Kirsten Paludan 9, eksisterer der mange hverdagsforståelser, som man måske kan opfange og drøfte i fællesskab. Jeg vil involvere eleverne mest muligt i planlægningen, så de får ejerskab for aktiviteterne. Artsdiversiteten og kvaliteten af opskyl, vejret, Årstid. Brainstorm om Tang afdækning af elevers viden og evt. hverdagsopf. Planlægning af ekskursion Involvering hvad har vi brug for? for at kunne sortere, tage noget med hjem, identificere materialer mm.? Ekskursion til stranden - feltarbejde, Hvis vejret er godt kan vi arbejde med at beskrive og identificere mat i felten. Lærerfoki: minimum tre forskellige alger og minimum tre øvri- Generelt iflg. Piagets stadieteori 10 er elever på 7/8. kl. niveau i stand til at tænke abstrakt, hvorfor undervisningen kan udfordre elevernes tanker, dog kan der være store forskelle op til flere år på samme klassetrin. Elevernes forudsætninger meget varierende, hvorfor begrebsafklaring er særlig nødvendig, i forbindelse med introduktion af nyt emne, da vi må prøve på at opnå en fælles forståelse og platform at arbejde ud fra. Sollys er en forudsætning, når vi skal eksperimentere med fotosynteseprocessen. Gode startsteder fx filmklip om fotosynteseprocessen og dens betydning for livet på jorden. Fra Viden om eller Home Iagttage celler fra vandplanter(alger) i stereolup eller mikroskop, sammenligne med planteceller, beskrive og tegne dem. Læse og gennemgå teori om de væsentligste forskelle mellem dyr og planters celler: fx grønkorn og cellemembraner, og mellem land- og Igen diagnostisk evaluering. Jeg vil også her i forbindelse med projektarbejdet involvere eleverne i planlægningen, så de bliver engageret og får ejerskab for opgaverne. Måske har kulturskabte kønsforskelle og interesser (ROSE) også nogen betydning! 11 Så det bliver interessant om deres valg af tema afspejles af deres køn! Elevers fortællinger om mødet med andre madkulturer kan inspirere undervisningen. Gode startsteder fx, oplevelse - fortælling om et andet lands brug af tang eller Brainstorm med udgangspunkt i klip fra filmen Home for at få sat elevernes refleksioner i gang. Valg af overordnet tema, gruppering, ca.tre i hver gruppe Brainstorm eller mindmap, hvor eleverne får lagt en plan. I processen er det 9 Paludan, 2000, kap 2 10 Sjøberg, 2007, s. 310ff 11 Golles, 2007, s. 66ff, og Sjøberg 2007, s. 384ff 5
6 Hvad vil du gøre for at forvisse dig om, hvorledes eleverne tænker om det her eller magter (altså så du både opfanger hvad de har fået fat i, hvad de ikke har og hvad de har misforstået)? Materialer/Litteratur ge materialer. Skal beskrives, identificeres, fotograferes, tegnes.. Som vi kan indsætte i evt. fælles herbarium.. Hvordan er op til eleverne. De arbejdes parvis, for at træne sparring og dialog. Eleverne arbejder parvis med at forslag til fødekæder ud fra de materialer som vi har fundet. At læreren stiller gode og afklarende spørgsmål undervejs samt lytter til elevernes indbyrdes dialog. EVT. Podcasting: lade eleverne interviewe og optage hinanden, dette vil sætte fokus på nogle gode velovervejede spørgsmål. Billed- eller anden medie dokumentation. Evt. turfolder. Feltudstyr: til indsamling og sortering. Div. Bestemmelsesnøgler, evt. digital, kameraer, video vandplanter(alger). Arbejde med begrebsforståelse. Planlægge og eksperimentere med forskellige forsøg med fotosyntese. Arbejdet afsluttes fx med begrebskort eller med multible choise, hvor mange observerede pointer fra undervisningssituationer indgår, så vi kan få nogle gode drøftelser på klassen. Lade eleverne føre logbøger over dagens arbejde, fx, hvad har været svært for mig? hvad har været nyt? hvad har jeg lært i dag? Konstruktive spørgsmål som får eleverne til at overveje, hvad de har lært og hvad de har svært ved, evt både fagligt og socialt. Evt. lave en begrebsbog. Opfølgning vha. begrebskort. Film. Veludstyret laboratorium. Div. forsøg med fotosyntese. Kyst og hav, s særligt vigtigt at læreren er stilladserende og i stand til at stille gode spørgsmål, fx med optag og høj værdisætning 12. Forløbet afsluttes med valgfri fremlæggelse. Fx et rollespil, som foregår ud i fremtiden, vil måske skabe indlevelsesevne i en meget abstrakt situation. Fremlæggelser af gruppe eller par arbejder. Refleksion over egen læring i forbindelse med forløbet, dette kan bl.a. understøttes vha daglig logbog/dagbog samt opfølgende spørgsmål formuleret af læreren fx hvad har du fået ud af dette forløb, som du ikke vidste i forvejen? Div. Materialer, fagbøger og medier afhængig af elevernes valg. 12 Dysthe, 1997, s. 226ff 6
7 Litteraturliste Andersen, Erland(red) Naturfagslærerens håndbog, Dafolo, 2009 Brodersen, P., Laursen, P. F. m.fl:. Effektiv Undervisning, Gyldendals Lærerbibliotek 2007 Dysthe, Olga, Det flerstemmige klasserum skrivning og samtale for at lære, Klim 1997 Golles, Bjarne: Natur/teknik: en fagdidaktik, Klim 2007 Graf, S., Skovmand, K.(red.): Fylde og Form, Wolfgang Klafki i teori og praksis, Klim 2004 Håstein, H., Werner, S., Plads til froskellighed tilpasset læring og differentieret undervisning, Gyldendals lærerbibliotek 2005 Millar, R., Maréchal, J.-F., Tiberghien, A., 'Mapping' the domain, Varities of practical work, i Practical Work in Science Education, Roskilde University Press, 1999 Mouritsen, Ole G.: Tang Grøntsager fra havet, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2009 Rasmussen, Bent, Natursyn økologi for valghold til B-niveau, Havet og Natursyn, Nucleus 2006 Paludan, Kirsten, Videnskab, verden og vi - om naturvidenskab og hverdagstænkning, Aarhus Universitetforlag, 2004 Sjøberg, Svein: Naturfag som almendannelse en kritisk fagdidaktik, Klim, 2007 Undervisningsministeriet: Fælles mål faghæfte 15 Biologi, 2009 Warncke, Esbern: Feltbiologi, Gyldendal, 2008 Elevbøger: Biologisystemet BIOS Grundbog B, Gyldendalske boghandel Nordisk Forlag, 2005 Hvad finder jeg på stranden, Politikens Forlag 7
1 Golles, 2007, kap 4. s 65ff 2 Graf, 2004, s. 45
Indledning Jeg har i denne opgave valgt at gribe det lidt anderledes an nemlig at inddrage alle problemstillinger i et forløb over tre årgange, da jeg synes at der kan spores en sammenhæng. I de enkelte
Læs mereRensning af spildevand
Problemstilling: Miljø og bæredygtig udvikling. Rensning af spildevand Indledning: Opgaven omhandler et undervisningsforløb om Rensning af spildevand til en 8. klasse, løbende over 4 uger. Emneforløb skal
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereLæseplan for faget biologi
Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende
Læs mereÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Læs mereBiologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur
Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereFormål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder
Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereUndervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :
Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereÅrsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014
Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs meresortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning
Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler
Læs mereÅrsplan for Biologi i 7. klasse
Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Læs mereLæreplan for faget biologi
Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereAt eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Læs mereBIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI
BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereBiologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.
Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,
Læs mereÅrsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs mereLille Vildmose Naturskole
UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
Læs mereÅrsplan for Biologi i 7. klasse 2018/2019
Årsplan for Biologi i 7. klasse 2018/2019 Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereÅrsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Læs mereBiologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Biologi Årgang: 7. årgang Lærer: Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereUndervisningsplan for faget natur/teknik
RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig
Læs mereLæseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereBiologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereÅrsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016
Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive og Planlægge, Uge 33 40 sammenligne nogle og evaluere enkle smådyrs tilpasninger til rindende
Læs mereIntern evaluering af Biologi på Sjællands Privatskole (SPS)
Intern evaluering af Biologi på Sjællands Privatskole () i forhold til Undervisningsministeriets læseplan for 7.-9. klasse 2015/16 (Se Nøgle og Konklusion side 4 og Handlingsplan side 5) De levende organismer
Læs mereÅrsplan Biologi 8. klasse 2011/2012
Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Undervisningen tager udgangspunkt i elevens nære verden. Dvs. at vi først og fremmest beskæftiger os med livsytringer, livsbetingelser og tilpasning hos udvalgte organismer,
Læs mereVonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi
Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13
Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34 38 Vor smukke jord Klasseundervisning, grupper, ekskursion til Robbedale og Arnager. 39 Masseeksperiment 2012 Fuldkorn
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi
Læs mereÅrsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden
Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Ditte H. Carlsen
Læs mereLærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på
Læs mereÅrsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik
Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
Læs mereBiologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole
Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale 2010-2011. De levende organismer og deres omgivne natur kende udvalgte 8.klasse har opnået organismer og deres dette, men emnet vil placering i fødekæder
Læs mereMiljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der
Læs mereVejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.
Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereØkosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.
Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF & VUC, Viborg. Hf-e Biologi C
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleår 2014/2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi,
Læs mereÅrsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Læs mereÅrsplan for Biologi i 7. klasse 2019/2020
Årsplan for Biologi i 7. klasse 2019/2020 Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Læs mereÅrsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007
Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:
Læs mereSide 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin august juni
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2017-2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700
Læs mereÅrsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016
Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler
Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb får eleverne til opgave at argumentere for, at en fond skal tildele forskningsmidler
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereNatur/teknik delmål 2. klasse.
Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge
Læs mereBiologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål
Biologi C - 2018 1 Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme Thomsen
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereÅrsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereFRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget BIOLOGI
FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget BIOLOGI Indholdsfortegnelse: Biologi 1. Generelt for faget biologi..... 3 2. Formål for faget biologi...... 4 3. Slutmål.. De levende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2017-2018 Institution HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg Uddannelse Fag og niveau htx
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 6. klasse 2013/14
Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33 39 Vor smukke jord Klasseundervisning og gruppearbejde 40 45 Masser af affald Klasseundervisning, grupper, ekskursion
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs mereLÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST
LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede
Læs mereTilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning
Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag klasse
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag 5. 6. klasse 1 FAG: Udfordringen/Drama KLASSE: 5. og 6. Klasse ÅR: 14/15 Lærer: MK 6. klasse har drama før jul og 5. klasse har drama efter jul. Begge klasser
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereAhi. Fællesmål. efter 9.kl
De levende organismer og dens omgivende natur. Ahi Internationale skole Fællesmål efter 9.kl Ahi Internationale skole Fællesmål efter 8kl kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæder samt anvende
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus
Læs mereNatur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Læs mereNatur og Teknik 4 og 5 klasse
Natur og Teknik 4 og 5 klasse Klassen består af ca. 25 elever og der er afsat 2* 45 min time ugentligt. Grundbog: Vi vil både arbejde ud fra NATEK s tre mapper, som er beregnet til 3 klasse, men også Gyldendals
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturfag - Biologi C
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2017-2018 Institution HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man
Læs mereAlmen didaktik 2010-11, Campus Roskilde
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik
Læs mereUVMs Læseplan for faget Natur og Teknik
UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del
Læs mere