Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt per

Transkript

1 Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen Sendt per Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i forhistorisk arkæologi Bacheloruddannelsen i forhistorisk arkæologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 12, stk. 1. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 17. juni 2010 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 3. reviderede udgave, oktober Akkrediteringsrådet 23. juli 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har 6. juli 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 14. juli 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i forhistorisk arkæologi Bachelor of Arts (BA) in Prehistoric Archaeology Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B) ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Ingen. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres fortsat til heltidstakst 1. Universitets- og Bygningsstyrelsen kan oplyse, at den tidligere har godkendt heltidstakst 1 for en tilsvarende uddannelse på Københavns Universitet. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6528 AUDD 6528 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for forhistorisk arkæologi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes

3 uddannelsen, jf. 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 31. juli 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Århus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet. Høring Idet universitetets indstilling vedr. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev, eller om universitetet ønsker at trække ansøgningen tilbage. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Universitetets tilbagemelding imødeses hurtigst muligt og senest d. 9. august 2010 klokken på mail acedenmark@acedenmark.dk. Såfremt universitetet ønsker at trække sin ansøgning tilbage, vil uddannelsen ikke længere kunne godkendes. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse er senest 14 dage efter, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk

4 Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Bachelor- og kandidatuddannelse i forhistorisk arkæologi Aarhus Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 6 Indstilling for kandidatuddannelsen... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for forhistoriske arkæologiske felt Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for humanistiske fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i forhistorisk arkæologi består af: Kernefaglig ekspert University Senior Lecturer i archaeology, Marie Louise Stig Sørensen, Cambridge University Aftagerrepræsentant Museumsleder Lennart Madsen, Museum Sønderjyllands Arkæologiske afdeling i Haderslev. Studerende Kandidatstuderende i historie, Maria Louise Storm, Roskilde Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget Den 11. januar Akkrediteringspanelets besøg på universitetet Den 26. februar Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet Den 10. maj Høringssvar modtaget Den 25. maj Sagsbehandling afsluttet Den 27. maj Bemærkninger Den 25. marts 2010 har universitetet indsendt præciseringer i relation til uddannelsernes legalitet. 5

10 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i forhistorisk arkæologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes bacheloruddannelsen i forhistorisk arkæologi at opfylde akkrediteringskriterierne. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om behov for uddannelsen (kriterium 1) dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) 6

11 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i forhistorisk arkæologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes kandidatuddannelsen i forhistorisk arkæologi at opfylde akkrediteringskriterierne. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om behov for uddannelsen (kriterium 1) dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om uddannelsens struktur (kriterium 6), idet kun 15 og 13 procent af årgangene 2004 og 2005 har gennemført uddannelsen på normeret tid plus eet år, hvilket vurderes at være markant langsommere end for humaniora på landsplan. Akkrediteringspanelet bemærker dermed, at effekten af de iværksatte tiltag som universitetet redegør for endnu er uklar. Akkrediteringspanelet bemærker i den sammenhæng, at fagets særlige fokus på feltarkæologiske arbejde spiller en væsentlig rolle i forhold til studieprogressionen. Endvidere vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil og at der er sammenhæng fra uddannelsens første til sidste semester samt mellem uddannelsens enkelte fagelementer på de enkelte år. At uddannelsen i særlig grad inddrager praksis og at denne inddragelse understøtter uddannelsens kompetenceprofil samt at uddannelsen giver de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. 7

12 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet indstiller at ændre uddannelsernes takstindplacering fra takst 1 til takst 3. Se side 36 for flere detaljer. 8

13 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Århus. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Hovedområde Det humanistiske hovedområde. Antal nye studerende i de seneste 3 år opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 24, 24 og 9 Kandidatuddannelsen: 10, 7 og 7 Den samlede studenterbestand på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 81, 82 og 62 Kandidatuddannelsen: 88, 79 og 69 Antal fuldførte grader på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Bacheloruddannelsen: 13, 18 og 13 Kandidatuddannelsen: 13, 15 og 10 Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 0 Kandidatuddannelsen: 0 9

14 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kvalifikationer: De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: - Kendskab til teoretiske indfaldsvikler til forståelsen af kultur og samfund. - Indsigt i metodiske og teoretiske indfaldsvikler til forskningsprocessen i forhistorisk arkæologi. - Indsigt i den teoretiske baggrund for fortolkningsrammer i forhistorisk arkæologi. - Indsigt i materiel kulturs funktion i reproduktion og forandring af samfund. - Overblik over natur- og kulturforandringer i forhistorisk tid i Sydskandinavien og deres relation til europæiske og globale ændringer. - Færdigheder i at analysere og reflektere over centrale emner og problemstillinger i forhistorisk arkæologi. - Tekniske og metodiske færdigheder knyttet til arkæologisk feltarbejde og efterbearbejdning. - Færdigheder i systematisk, analytisk tilgang til at omsætte observationer til data. - Forståelse af de kildekritiske forhold knyttet til overlevering af arkæologiske kilder og dannelsen af arkæologiske data. Kompetencer: Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: - Evne til at observere og systematisk beskrive materiel virkelighed. - Evne til at sammenfatte og fremføre det væsentlige i et skriftligt materiale af faglig karakter. - Evne til at analysere komplekse problemstillinger af faglig karakter. - Evne til at overskue et område, til at kunne skelne væsentligt fra mindre væsentligt, til at kunne strukturere sin egen læring, og til at søge og bearbejde ny information på en hensigtsmæssig måde. - Evne til at arbejde systematisk og analytisk med et stort datamateriale og uddrage struktur og essens af dette. - Evne til at forstå og problematisere viden og videndannelse i forhold til et faktuelt grundlag. - Evne til at indgå i samarbejde med andre omkring konkrete faglige arbejdsopgaver. (Studieordning, s. 1 Bilag 1) 10

15 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kvalifikationer: De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: - Opnå viden om centrale problemstillinger i skandinavisk arkæologi - Være i stand til at danne sig et overblik over et arkæologisk problemkompleks og til at identificere og formidle de centrale problemstillinger i dette. - Vise kendskab til hovedlinierne i nyere teoretiske strømninger og deres indflydelse på arkæologiske tolkninger og interesseområder. - Være i stand til at forholde sig kritisk til data og teser i et arkæologisk problemkompleks. - Beherske logisk struktureret analyse og fremstilling med udgangspunkt i et bredt spekter af informationer. - Beherske syntesedannelse ud fra et konkret analysearbejde. - Kunne forsvare og argumentere valgte fremgangsmåder i en analyse og kunne perspektivere de opnåede resultater på et forskningsmæssigt niveau. - Være i stand til selvstændigt på basis af et indsamlet sæt af informationer og data at levere et skriftligt produkt, der afspejler dyberegående analyse, vurdering og refleksion på et videnskabeligt niveau. Kompetencer: Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende udvikle følgende faglige og sociale kompetencer: - Kunne afgrænse en problemstilling og formidle dens essens både skriftligt og mundtligt. - Evne til logisk analyse og fremstilling på basis af indsamlede informationer. - Ud fra en given problemstilling at kunne levere en sammenhængende fortolkning af et datamateriale. - Kunne argumentere for og forsvare en valgt strategi. - Kunne samle relevante informationer til belysning af en videnskabelig problemstilling. - Være i stand til at sammensætte og fremstille et videnskabeligt argument, samt kritisk at kunne forholde sig til valg af metode og teoretisk grundlag. (Studieordning, s. 1 Bilag 2) 11

16 Bacheloruddannelsens struktur (Studieordning, s. 6 Bilag 1) 12

17 Kandidatuddannelsens struktur (Studieordning, s. 4 Bilag 2) 13

18 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapportens s. 4, at bachelor- og kandidatuddannelsen i forhistorisk arkæologi er tilknyttet det Humanistiske Fakultets aftagerpanel, der blev nedsat i 2005 og udvidet i Aftagerpanelet omfatter ca. 50 eksterne medlemmer, heriblandt overinspektør Michael Andersen, Nationalmuseet, og direktør Claus Kjeld Jensen, Varde Museum. Der er desuden 22 interne medlemmer: 3 repræsentanter fra hvert af de 7 institutter, herunder studie- eller institutleder og studienævnsnæstformanden (studerende) samt fakultetets prodekan for uddannelser (dokumentationsrapport, s.4). Aftagerpanelet afholder en gang årligt en halvdagskonference med deltagelse af alle medlemmer. Det første af slagsen blev afholdt d. 22. januar 2009, hvor der blev drøftet karrierevejledning og vægtning af kernefaglige kompetencer i forhold til generelle humanistiske kompetencer. Foruden den årlige konference afholdes løbende temamøder med en mindre kreds af aftagerrepræsentanter. I dokumentationsrapporten er nævnt to eksempler på temamøder, som blev afholdt i maj 2009 i forbindelse med udarbejdelse af en ny studiestruktur på det humanistiske fakultet: Ved det ene møde diskuterede fakultetet undervisningssektorens interesse i et øget fokus på fagdidaktik og formidling i de to-faglige kandidatuddannelser med en række gymnasierektorer. Resultatet er blevet, at fakultetet fra 2011 udbyder en 30 ECTS underviserprofil som et tilbud målrettet studerende på gymnasierettede fag men også som en mulighed for fx arkæologistuderende med en særlig formidlingsinteresse. Ved det andet møde diskuterede fakultetet behovet for andre arbejdsmarkedsorienterede kandidatprofiler med en gruppe af aftagere fra andre brancher. Det er efterfølgende blevet besluttet, at der i alle kandidatuddannelser fra 2011 skal indgå en 30-ECTS arbejdsmarkedsorienteret profil (se bilag 3, notat vedr. ny studiestruktur på Det Humanistiske Fakultet). (dokumentationsrapport, s.4f). Foruden den branchespecifikke dialog, som i høj grad er relevant jf. kandidaternes beskæftigelsesprofil (se kriterium 2), lægger instituttet vægt på at holde sig orienteret om kompetencebehov og tendenser på det humanistiske arbejdsmarked generelt. Sigtet med dialogen er at sikre, at kandidater og bachelorer i forhistorisk arkæologi sideløbende med fagspecifikke færdigheder tilegner sig generelle kompetencer, som også retter sig mod andre beskæftigelsesmuligheder end museums-, kultur- og/eller forskningsstillinger. Denne dialog foregår hovedsageligt via Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel. (dokumentationsrapport, s.4). Akkrediteringspanelet vurderer, på baggrund af ovenstående, at dialogen med aftagerpanelet er etableret og sker løbende og systematisk samt at dialogen særligt i forhold til forhistorisk arkæologi har været anvendt konkret i forhold til at indføre en 30 ECTS arbejdsmarkedsorienteret profil på alle fakultetets kandidatuddannelser herunder kandidatuddannelsen i forhistorisk arkæologi. 14

19 Aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet indgår i løbende dialog med relevante aftagere gennem en række andre fora: Vurderingen bygger særligt på det beskrevne bofællesskab med Moesgård Museum, som ifølge universitetet giver en unik mulighed for en meget tæt dialog, og de studerende får desuden et løbende indblik i processen fra udgravning og analyse til formidling. En del af de studerende arbejder desuden som rundvisere på Moesgård Museum under studietiden, ligesom de medvirker ved landets museer på arkæologiske udgravninger. (Dokumentationsrapport, s. 3) Herudover nævnes dialogen med organisationen af Danske Museer (ODM), Foreningen af Fagarkæologer (FAF) samt i forbindelse med forskningssamarbejder med blandt andre Nordjyllands Museum, Nationalmuseet og Sagnlandet Lejre og endeligt i forbindelse med uddannelsessamarbejder. Sidstnævnte vedrører særligt samarbejdet omkring seminarudgravningerne som er en central del af uddannelsen og som afvikles i tæt samarbejde med de arkæologisk arbejdende museer. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med aftagere er etableret og sker løbende, ikke mindst i kraft af uddannelsens praksisnærhed og at dialogen ifølge universitetet blandt andet har udmøntet sig i følgende konkrete initiativer: - Undervisning i anvendelse af IT og naturvidenskabelige metoder er de senere år blevet opprioriteret og gjort obligatorisk på baggrund af afdelingens analyse af særligt lokalmuseernes kompetencebehov. Tilsvarende er disciplinerne Feltarkæologi I-III med fokus på arkæologisk metode og dataanalyseprincipper blevet udviklet i samråd med aftagere, ligesom den overordnede vægtning mellem empiriske, teoretiske og metodiske aspekter er til løbende forhandling med aftagerne. - Inddragelse af praksiseksempler i al undervisning, som sikrer en høj grad af aktualitet og markerer uddannelsens arbejdsmarkedsorientering. - Konkrete samarbejder fx om specialeemner og om samfinansierede ph.d.-stipendier. - Et stærkt fokus på erhvervsvejledning via rollemodeller fra start til slut under uddannelsen. (dokumentationsrapport, s. 4). Akkrediteringspanelet bemærker dog, at instituttet ikke systematisk har været i dialog med ovennævnte aftagergrupper i forbindelse med udfoldelsen af fakultetets nye studiestrukturer. Af universitetets høringssvar fremgår det imidlertid, at Rammestudieordningen har efter akkrediteringspanelets besøg været til høring hos aftagere med positiv reaktion. (Høringssvar af 25. maj 2010). Dimittender/alumner Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet systematisk indsamler information omkring uddannelsens dimittender, men at brugen af informationen/dialogen på uddannelsesniveau endnu ikke er systematisk i forhold til at sikre relevans og kvalitet. Således gjorde ledelsen på besøget opmærksom på, at fakultetet udarbejder systematiske dimittendundersøgelser og at resultaterne herfra formaliseret tilgår studielederen for forhistorisk arkæologi. Antallet af besvarelser fra forhistorisk arkæologiske dimittender har imidlertid aktuelt et omfang, der ikke gør det reelt muligt at anvende informationerne konkret i forhold til uddannelserne. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere at det er væsentligt, at dialogen med dimittender via dimittendundersøgelserne bygger ovenpå den nuværende mere uformelle dialog med dimittender og alumner som aktuelt kendetegner uddannelsens kontakt med dimittenderne. Denne dialog sker dels gennem 15

20 dimittendernes ansættelser ved de danske museer, gennem faglige organisationer som Organisationen Danske Museer (ODM) samt i forbindelse med et årligt alumnearrangement. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at ledelsen er særligt opmærksom på de studerendes stigende efterspørgsel efter almene kompetencer, som tilskrives at være en konsekvens af de aktuelle udsving i det forhistorisk arkæologiske arbejdsmarked. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Kriterium 1 er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Kriterium 1 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 3-6 Bilag 8: Kommissorium for Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel Bilag 9: Oversigt over medlemmer af Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel Bilag 10: Nyhedsbrev fra Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel, april 2009 Bilag 11: Erhvervsundersøgelse 2008, delrapport for AAL 16

21 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Andelen af nyuddannede bachelorer fra de arkæologiske uddannelser fra Aarhus Universitet, som enten er under videre uddannelse, i beskæftigelse eller i udlandet 4-19 mdr. efter dimission er gennemsnitligt 98,8 % i årene Heraf er langt hovedparten (i gennemsnit 90,5 %) under videre uddannelse, mens gennemsnitligt 6,5 % er i beskæftigelse. Ledighedsfrekvensen er i gennemsnit 0,5 % (dokumentationsrapport, s.6). Statistikken fra Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST), der her refereres til, samler bachelorer i forhistorisk arkæologi, middelalder- og renæssancearkæologi og klassisk arkæologi ved AU. Akkrediteringspanelet vurderer med dette forbehold, at det er sandsynliggjort, at mere end 90% af dimittenderne fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med dimittender fra humaniora på landsplan. Til grund for vurderingen ligger følgende statistik fra UBST, som er suppleret med universitetets egen statistik: Kandidater i et arkæologisk fag/au Antal kandidater i alt Arkæologi i DK/total Antal kandidater i alt Ledighedsfrekvens Ledighedsfrekvens Humanistiske kandidater i DK/total Antal Ledighedsfrekvens kandidater i alt % 27 15% % % 29 7% % % 35 11% % % 47 9% % Fakultetet har i sommeren 2007 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kandidater i forhistorisk arkæologi, der er dimitteret i perioden 1. januar 2002 til 31. december Af 54 kandidater besvarede 35 spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 65 %. Af de adspurgte har 8,6 % angivet at være fuldtidsledige på tidspunktet for dataindsamlingen. Dette ledighedstal kan sammenlignes med landsgennemsnittet for samtlige deltagere i undersøgelsen Humanisters veje fra uddannelse til job, som lå på 10,0 % (dokumentationsrapport, s.6). Det bemærkes positivt, at mere end halvdelen af de adspurgte havde job inden uddannelsens afslutning, og at en fjerdedel herudover var i beskæftigelse inden for 3 måneder (dokumentationsrapport, s.7). Akkrediteringspanelet vurderer desuden på baggrund af universitetets undersøgelse, at det er sandsynliggjort, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Således angiver 81% af de 35 kandidater at arbejde inden for uddannelsens traditionelle fagområde, og godt 14% angiver, at jobbet ligger i direkte forlængelse af 17

22 specialet. De fleste er ansat i museumssektoren som arkæologer eller formidlere (dokumentationsrapport, s.7). Akkrediteringspanelet finder det endvidere væsentligt, at universitetet er opmærksomt på fagets konjunkturfølsomhed i relation til arbejdsmarkedet og bemærker i den sammenhæng positivt, at universitetet i sin dokumentationsrapport er orienteret mod at understøtte de studerendes mulighed for at opnå beskæftigelse uden for museumsbranchen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Kriterium 2 er opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Kriterium 2 er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 6-8 Bilag 5: Tal for nyuddannede bachelorers beskæftigelse fra UBST.dk Bilag 6: Tal for nyuddannede kandidaters beskæftigelse fra UBST.dk Bilag 11: Erhvervsundersøgelse for humanistiske kandidater, delrapport for AAL 18

23 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i, dækkes af forskningsområderne ved det forhistorisk arkæologiske forskningsmiljø. Vurderingen bygger særligt på tabel 1 3 i universitetets dokumentationsrapport. Således fremgår det af tabel 1, at forskningsmiljøets forskning dækker såvel sten-, jern- og bronzealder, og at miljøets phd ere og postdocs tilføjer forskningen en yderligere bredde og variation eksempelvis i form af forskning omkring kulturarv samt brugen af naturvidenskabelige metoder i forhistorisk arkæologi. (Dokumentationsrapport, s. 9f) Akkrediteringspanelet bemærker positivt at forskningsmiljøet har en særlig styrke inden for den del af forhistorisk arkæologisk forskning som vedrører bronzealderen og at instituttet ønsker at øge fokus på kulturarv dimensionen inden for det forhistoriske forskningsfelt i tråd med de strømninger, der er i miljøet. Ligeledes illustrerer tabel 2 og 3 koblingen mellem det enkelte fagelement og den enkelte forsker samt undervisningens afsæt i de konkrete forskningsfelter. Eksempelvis tager undervisningen i fagelementet forhistorisk kultur II afsæt i forskningen af menneskets forhistorie og materielle kultur fra jernalder til tidlig historisk tid. Ligeledes tager undervisningen i fagelementet Scandinavian Archaeology blandt andet taget afsæt i forskningen omkring war and military organization in Late Iron Age and Viking-Age. (Dokumentationsrapport, s. 10f) På mødet med de studerende blev der givet udtryk for, at faget opleves såvel som et håndværk som en videnskab. De studerende i høj grad oplever, at undervisningen på både bachelor- og kandidatuddannelsen er forskningsbaseret. Eksempelvis oplever de studerende, løbende at blive præsenteret til de nyeste teorier og at underviserne er specialister indenfor netop deres område. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Således illustrerer særligt tabel 4 hvordan de enkelte komponenter i uddannelsens kompetenceprofil er sammenhængende med uddannelsens enkelte fagelementer, og i hvilken grad fagelementet understøtter den konkrete komponent. Eksempelvis fremgår det, at fagelementet Materiel kultur og Samfund særligt tager sigte på at indfri de studerendes indsigt i den teoretiske baggrund for fortolkningsrammer i forhistorisk arkæologi. Ligeledes har fagelementerne feltarkæologi 1 3 til hensigt blandt andet at understøtte de Tekniske og metodiske færdigheder knyttet til arkæologisk feltarbejde og efterbearbejdning. (Dokumentationsrapport, s. 13). 19

24 Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Således illustrerer blandt andet tabel 5 s. 16 og de angivne eksempler sammenhængen mellem de enkelte fagelementers individuelle læringsmål og den overordnede beskrivelse af uddannelsens kompetencer. Eksempelvis fremgår det, at fagelementet Teoretiske perspektiver blandt andet skal gøre den studerende i stand til at redegøre for og anvende teoretiske begreber i en arkæologisk sammenhæng og nå frem til en sammenhængende fortolkning/tese og at dette blandt andet understøtter de studerendes kompetencer til at vise kendskab til hovedlinjerne i nyere teoretiske strømninger og deres indflydelse på arkæologiske tolkninger og interesseområder. (Dokumentationsrapport, s. 16) Et andet eksempel på en sådan kobling er fagelementet Skandinavisk arkæologi, hvori den studerende blandt andet skal være i stand til at identificere og fremlægge en analyse af en problemstilling, der tager udgangspunkt i det opgivne kernestof og kunne forholde sig kritisk til centrale teser i et problemkompleks. Disse læringsmål understøtter ifølge universitetet blandt andet kompetencen til at kunne danne sit et overblik over et arkæologisk problemkompleks og til at identificere og formulere de centrale problemstillinger i dette. (Dokumentationsrapporten, s. 16 og 17) Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Vurderingen bygger særligt på indholdet i uddannelsens fagelementer, som eksplicit sikrer, at de studerende opnår kompetencer i at anvende videnskabelig teori og metode. Således undervises de studerende både i arkæologisk teorihistorie og i den arkæologiske forskningsproces. Disse fagelementer understøtter ifølge universitetet de studerendes færdigheder i udvælgelse og brug af teoretiske platforme samt færdigheder i sammenhængen mellem indsamling, analyse, fortolkning, udvælgelse og brugen af teori og metode. Derudover vurderes også bachelorprojektet at understøtte de studerendes kendskab til arbejdet med videnskabelige teorier og metoder. Akkrediteringspanelet bemærker, at med en udvikling i retning af en øget integration mellem forhistorisk og middelalderarkæologi er det væsentligt, at instituttet har fokus på at bachelorstuderende i forhistorisk arkæologi fortsat sikres den nødvendige viden om specifik forhistorisk arkæologis teori og metode. Akkrediteringspanelet anerkender i den sammenhæng, at integrationen mellem forhistorisk og middelalderarkæologi i særlig grad vil kunne bidrage til et øget fokus hos de studerende på blandt andet skriftlighed og bygninger. (Materiale udleveret på besøget den 26. februar 2010, dok nr ) Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder, herunder at de studerende opbygger forskningsmetodiske kompetencer. Således vurderes særligt fagelementerne eksplorativ dataanalyse og teoretiske perspektiver samt specialet at understøtte den teoretiske dimension i de studerendes tilgang til den forhistoriske arkæologi. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere at de studerende løbende igennem deres studie oparbejder forskningsmetodiske kompetencer gennem, særligt ved at de i deres bearbejdning af nyt materiale vil være med til at publicere forskningslignende resultater. Akkrediteringspanelet noterer, at universitetet i forbindelse med den nye studieordning for kandidatuddannelsen lægger op til undervisning på engelsk særligt rettet mod udenlandske studerende. Akkrediteringspanelet bemærker at man på såvel studie-, institut- og fakultetsniveau bør sikre bredden i de studerendes viden om videnskabelig teori og metode således at denne fortsat omfatter såvel den germanske og skandinaviske tradition. 20

25 Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Kriterium 3 er opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Kriterium 3 er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Materiale udleveret på besøget den 26. februar 2010, dok nr

26 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at en væsentlig andel af de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelserne er VIP er, og er placeret i det forhistorisk arkæologiske forskningsmiljø. Således fremgår det af dokumentationsrapportens s. 19, at uddannelsestilrettelæggelsen varetages af henholdsvis en lektor og en professor som begge jf. CV er og publikationslisterne i bilag 21 vurderes at være aktive forskere inden for blandt andet jernalder og bronzealder. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet noterer, at forholdet mellem studerende og VIP ere i 2008, er opgjort til 10,3 og 13,8 for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen. Dermed vurderer akkrediteringspanelet, at forholdet mellem antal VIP er og studerende sandsynliggør, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. De studerende tilkendegav på mødet, at de i særlig grad oplever at have en tæt daglig kontakt til og dialog med deres undervisere og at den fysiske placering af det forhistorisk arkæologiske miljø på Moesgård i høj grad bidrag hertil. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad undervises af aktive forskere. Således dokumenterer universitetet, at der for studieåret 2008/2009 blev leveret 2,76 undervisningsårsværk fra fastansatte forskere på bacheloruddannelsen og 1,9 undervisningsårsværk på kandidatuddannelsen. I samme periode leverede DVIP erne ifølge universitet 0,4 og 0,3 undervisningsårsværk på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen. Dermed dokumenterer universitetet en VIP/DVIP ratio på 6,9 og 6,4 på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet i sin opgørelse af undervisningsårsværk ikke skelner mellem den enkelte underviseres timer på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen. Konsekvensen heraf er at opgørelsen af VIP/DVIP ratioen er behæftet med stor usikkerhed. Ved at korrigere for VIP ere som underviser både på bachelor- og kandidatuddannelsen kan følgende VIP/DVIP ratioer for de to uddannelser beregnes til henholdsvis 2,4 og 6,4. Til sammenligning var den gennemsnitlige samlede ratio for det humanistiske hovedområde, i perioden 2005 til 2007 ca. 2,5. Akkrediteringspanelet bemærker, at forskningsmiljøets mange ph.d. stipendiater leverer en væsentlig andel af undervisningen på de to uddannelser og er med til at sikre undervisningens tilknytning til aktiv forskning. 22

27 Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Kriterium 4 er opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Kriterium 4 er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 4: Studiemæssige nøgletal Bilag 21: CV er og publikationslister for uddannelsens tilrettelæggere 23

28 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af de opgjorte publikationer i bilag 20, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af en høj kvalitet dokumenteret ved relevante forskningsindikatorer. Således dokumenterer universitetet i særlig grad aktuelle såvel internationale som lokale publikationer. Netop variationen i publiceringerne er særlig central i forhold til formidlingen af forhistorisk arkæologisk forskning og dokumenterer en stor bredde i forskningen. Universitetet dokumenterer blandt andet et stigende antal peerreviewed artikler i perioden 2006 til 2008 fra 4 til 12 samt et gennemsnitligt antal bidrag til videnskabelige bøger og antologier på 13 bidrag og en række bidrag til videnskabelige formidlingsproduktioner særligt inden for forskning omkring bronzealderen. De angivne publikationer vurderes endvidere at være publiceret i internationale anerkendte tidsskrifter som Journal of Archaeological Science og Journal of Social Archaeology. Forskningsmiljøets internationale samarbejde Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager aktivt i internationalt samarbejde. Vurderingen bygger særligt på de i dokumentationsrapporten nævnte redaktionelle poster af forskningstidsskrifter men også miljøets medlemskaber af internationale forskernetværk og faglige foreninger samt deltagelse ved internationale konferencer. Eksempelvis deltager forskningsmiljøet som medlem af The Cambridge University Press Journal Archaeological Dialogues og Journal of Archaeological Science. Ligeledes har en række af miljøets forskere været arrangør eller medarrangør på flere internationale konferencer. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at antallet af internationale forskningssamarbejder er højt taget miljøets relative lave aldersprofil i betragtning og at de projekter som miljøet indgår i er teoretisk funderede. Akkrediteringspanelet noterer, at der i øjeblikket ikke indgår udenlandske gæsteforskere i miljøet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Kriterium 5 er opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Kriterium 5 er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. Bilag 20: Danske Universiteters nøgletal 1.1.A D 24

29 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil og at der er sammenhæng fra uddannelsens første til sidste semester samt mellem uddannelsens enkelte fagelementer på de enkelte år. Vurderingen bygger på universitetets beskrivelse af uddannelsen s. 26 i dokumentationsrapporten. Heraf fremgår det, at uddannelsen er opbygget af en række periodekurser, der har til formål at indføre de studerende i forskellige tids perioder samt en række genstands- og teorikurser, der særligt skal understøtte de studerendes arkæologisk teoretiske og metodiske færdigheder. Derudover indeholder uddannelsens midterste modul fire feltarkæologiske kurser, hvoraf det fjerde særligt fokuserer på sammenhængen mellem udgravning og forskning. Ydermere har den studerende mulighed for at tilrettelægge et tilvalg. Det er således akkrediteringspanelets vurdering, at der er progression i uddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester tilpasset adgangskravene. Således indledes uddannelsen dels med en generel introduktion til forhistorisk arkæologi og dels er rækkefølgen af uddannelsens periodekurser bygget op således at de studerende introduceres til perioden stenalder til og med ældste jernalder, mens den yngre del af forhistorien romersk jernalder til og med vikingetid introduceres på uddannelsens andet semester. (Dokumentationsrapport, s. 27) Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil og at der er sammenhæng fra uddannelsens første til sidste semester samt mellem uddannelsens enkelte fagelementer på de enkelte år. Ligeledes vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester tilpasset adgangskravene. Akkrediteringspanelets vurdering bygger særligt på uddannelsens opbygning omkring 4 moduler, hvis indhold giver den studerende mulighed for at fordybe sig i udvalgte arkæologiske temaer og perioder samt bygge videre på sit teoretiske og metodiske grundlag. Således understøtter særligt fagelementet teoretiske perspektiver og eksplorativ dataanalyse dette, mens den studerende i form af valgfag herunder projektorienterede forløb har mulighed for at styrke de feltarkæologiske eller museologiske kompetencer. Derudover indeholder uddannelsen et speciale, som også understøtter de studerendes tilegnelse af forskningsmetodiske kompetencer. (Dokumentationsrapport, s. 33) Det fremgik endvidere af mødet med uddannelsens ledelse, at man løbende har arbejdet med også at styrke indholdet i forhold til omfanget af viden om empiri og koblingen til den teoretiske dimension ved at indføre to fagelementer i skandinavisk arkæologi som efterfølges af de mere teoribaserede fagelementer teoretiske perspektiver og eksplorativ dataanalyse. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Ifølge universitetet ændres studiestrukturen på såvel bachelor- som kandidatuddannelsen fra 2010 og De forventede strukturer illustreres på henholdsvis s. 29 og 34 i dokumentationsrapporten. 25

30 Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at ændringerne for bacheloruddannelsen i særlig grad betyder at de feltarkæologiske kurser integreres med uddannelserne i middelalder- og renæssance arkæologi, indfører et nyt HUM- fag samt placerer bachelorprojektet på 5. semester førend de studerende påbegynder deres tilvalg. I forhold til kandidatuddannelsen noterer akkrediteringspanelet, at strukturændringerne særligt lægger op til, at uddannelsen skal kunne udbydes på engelsk samt indførelsen af et såkaldt profilfag. Sidstenævnte introducerer ifølge universitetet kurser, der med afsæt i et fagligt tema inddrager arbejdsmarkedsaspekter. De tre arkæologifag ved Aarhus Universitet arbejder p.t. på en model for et fælles udbud af Formidling. Faget tænkes som et samarbejde med bl.a.. Moesgård Museum og Antikmuseet. Herudover arbejdes der på en fælles forløb Archaeology and Society: om arkæologiens rolle i samfundet i dag: Kulturarvsbegrebet, politiske, etiske, kulturelle og økonomiske interesser og problemstillinger i arkæologien. (Dokumentationsrapport, s. 34) Akkrediteringspanelet bemærker jf. kriterium 3, at det er væsentligt, at undervisningen som alene tilrettelægges på engelsk sikrer bredden i de studerendes viden om empiri og videnskabelig teori og metode således, at denne omfatter såvel den germanske og skandinaviske tradition. Frafald Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet noterer, at uddannelsens samlede frafaldsprocent og frafaldet på bacheloruddannelsens første år ikke er mere end 25 % højere end på hovedområdet på landsplan. Således dokumenterer universitetet følgende førsteårsfrafald: 15, 8 og 26 % for årgangene 2005, 2006 og Til sammenligning er frafaldet på humaniora for samme årgange henholdsvis 23, 23 og 21 %. Akkrediteringspanelet bemærker dog at frafaldet for hele uddannelsen i gennemsnit for årgangene 2002, 2003 og 2004 er opgjort til 40 procent. Til sammenligning var landsgennemsnittet for humaniora 38, 34 og 35 % i henholdsvis Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har fokus på udfordringerne omkring frafald ved dels at have analyseret årsagerne til frafald, dels ved at have iværksat en række konkrete initiativer, herunder professionalisering af studievejledningen, øget informationsindsats inden studievalg samt indholdsmæssig ændringer af forskellig karakter. Eksempelvis ved at indlægge mere undervisning til blandt andet gruppearbejde samt flytte fagelementet Materiel Kultur og Samfund fra 2. til 4. semester. (Dokumentationsrapport, s. 31) Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at de studerendes på mødet tilkendegav at de oplevede at der blev taget godt hånd om de nye studerende og at antallet af instruktortimer siden 2003 er øget væsentligt. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet noterer, at frafaldet på kandidatuddannelsen tæller 4, 0 og 2 personer for henholdsvis årgang 2003, 2004 og 2005 og at dette med undtagelse af frafaldet registreret for årgang 2003 er sammenligneligt med gennemsnittet for humaniora. Studieprogression Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet noterer, at studieprogressionen for såvel bachelor- og kandidatuddannelsen er opgjort til henholdsvis 0.73, 0.67 og 0.68 for perioden 2006 til 2008, og at dette for hver periode ligger på niveau med landsgennemsnittet for humaniora på henholdsvis 0.65, 0.68, Akkrediteringspanelet bemærker dog, at gennemsnitlig knap 40 procent på årgangene 2005 og 2006 har gennemført uddannelsen på normeret tid + 1 år i perioden, mens ca. 30 procent svarende til 8 personer fra hver årgang fortsat er aktiv i opgørelsesåret. 26