Tidlig opsporing af børn i en udsat position
|
|
- Rasmus Lorenzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tidlig opsporing af børn i en udsat position ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE
2 FORORD Opsporingsmodellen består af fire metoder, som skal understøtte den tidlige opsporing af børn i en udsat position. Opsporingsmodellen sætter fokus på børns trivsel og børns overgange til nye institutioner. Men den understøtter også de fagprofessionelle ved at give mulighed for ekstern faglig sparring og brug af en dialogmodel, som skal sikre effektive møder. Opsporingsmodellen understøtter en fælles systematik og et fælles sprog mellem de fagprofessionelle, der arbejder med børn i alderen 0-6 år. Der er udarbejdet to værktøjer til arbejdet med opsporingsmodellen: 1. En guide til opsporingsmodellen. Guiden giver en indføring i opsporingsmodellens grundlæggende værdier og teorier og beskriver overordnet de fire metoder. 2. En arbejdsbeskrivelse, hvor opsporingsmodellens arbejdsprocesser beskrives for de forskellige faggrupper, der arbejder med børn i alderen 0-6 år. Denne arbejdsbeskrivelse er målrettet dagplejen. Der findes tilsvarende arbejdsbeskrivelser for fagprofessionelle inden for sundhedspleje, vuggestue og børnehave.
3 ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE TRIVSELSVURDERINGEN Det er formålet med trivselsvurderingen at vurdere alle børns trivsel og opspore evt. manglende trivsel på et tidligt tidspunkt i en problemudvikling, så der kan iværksættes en tidlig indsats. Trivselsvurderingen er et systematisk redskab, der anvendes til at vurdere og synliggøre barnets trivsel i relation til den kontekst, det befinder sig i. Denne vurdering bør ske med afsæt i iagttagelser af barnets trivsel og gennem dialog mellem de relevante fagprofessionelle og barnets forældre. Arbejdet med trivselsvurderingen er delt op i tre trin. I hvert trin udfyldes et skema: 1. Trivselsskemaet, som hver dagplejer udfylder på de børn, hun har ansvaret for 2. Det udfyldte trivselsskema drøftes med dagplejepædagogen 3. Forældresamtaleskemaet, som danner basis for en samtale med forældrene til børn, hvis trivsel man er bekymret for. I dagplejen skal trivselsvurderingen af de enkelte børn gennemføres mindst to gange om året. Hver dagplejer udfylder et trivselsskema for hvert af de børn, hun har i dagpleje. Forældrene orienteres om, at der gennemføres trivselsvurderinger for alle børn. TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE / 3
4 ARBEJDSPROCES I TRIVSELSVURDERINGEN TRIN 1: Trivselsskema udfyldes individuelt Hver dagplejer gennemfører en trivselsvurdering af alle de børn, hun passer med udgangspunkt i fire trivselsdimensioner: Psykisk og emotionel trivsel Kognitiv trivsel Social trivsel Fysisk og sansemotorisk trivsel. Der findes refleksionsspørgsmål til hver enkelt trivselsdimension (se trivselsskema nedenfor). I trivselsskemaet vurderer dagplejeren hvert barns samlede trivsel ud fra følgende positioner: Grøn position (trivsel), gul position (bekymring) og rød position (stærk bekymring). Hvis barnet ikke trives inden for mindst et af de fire trivselsområder, placeres barnet i gul eller rød position alt efter alvoren af den manglende trivsel. Børn i grøn position (trivsel) er de børn, der trives og udvikler sig inden for alle fire trivselsområder, som det forventes for børn i den alder. Børn i gul position (bekymring) er børn, hvor der er bekymring for, om de trives, og om de udvikler sig, som det må forventes i forhold til deres alder. Der er bekymring for barnets trivsel på et eller flere trivselsområder. Børn i rød position (stærk bekymring) er børn, hvor der er stærk bekymring for barnets trivsel, og hvor barnet synes at være i mistrivsel. TRIN 2: Fælles kollegial drøftelse Trivselsvurderingen af dagplejerens børn drøftes derefter med dagplejepædagogen under dennes besøg hos dagplejeren. Dagplejerne er i en særlig position, fordi de i det daglige er alene om omsorgen for deres dagplejebørn. Derfor er det ekstra vigtigt at fastholde den særlige kvalitet ved trivselsvurderingen, der ligger i at få flere perspektiver på det enkelte barns trivsel i form af dialog med andre fagprofessionelle her især dagplejepædagogen. Trivselsvurderingerne drøftes evt. efterfølgende med de andre dagplejere i heldagslegestuen, hvor flere dagplejere mødes jævnligt sammen med deres børn. I legestuen fortæller dagplejere om deres trivselsvurderinger af egne børn, og disse drøftes med de dagplejere, som kender hinandens børn fra legestuen og evt. gæstedagpleje. Dagplejepædagogen er fagligt ansvarlig for at skabe struktur, ramme og indhold for dagplejernes drøftelse af trivslen hos børnene i legestuen. Denne drøftelse kan fx foregå i middagsstunden, hvor de fleste børn sover. Processen gør det muligt for dagplejerne at få kvalificeret vurderingen af deres dagplejebørn gennem fælles refleksion og dialog. TRIN 3: Forældresamtale for de børn, man er bekymret for Såfremt dagplejer og dagplejepædagog vurderer at barnet må placeres i gul position (bekymring) eller i rød position (stærk bekymring) tages kontakt med forældrene for at drøfte deres syn på deres barns trivsel. Som forberedelse til mødet med forældrene udfylder dagplejer og dagplejepædagog et forældresamtaleskema, hvor deres observationer og bekymring for barnets trivsel noteres. På mødet indgår dagplejeren og evt. dagplejepædagogen i dialog med forældrene om deres oplevelse af barnets trivsel; både dagplejerens og forældrenes opfattelse af barnets trivsel skrives ind i forældresamtaleskemaet, og der indgås evt. aftaler med forældrene, fx om at barnet observeres i en nærmere fastsat periode med henblik på nøjere observationer af barnets trivsel, eller hvordan der i fællesskab kan arbejdes på at styrke barnets trivsel 4 / TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE
5 Underretninger i forbindelse med trivselsvurderinger I arbejdet med den tidlige opsporing skal alle fagprofessionelle være opmærksomme på deres skærpede underretningspligt. Pligten gælder, hvis man som fagprofessionel vurderer, at et barn har behov for særlig støtte. Er der grund til bekymring for et barns trivsel, skal der altid foretages en konkret vurdering af, om der skal foretages en underretning. Det skal også vurderes, om der er behov for en drøftelse af barnets trivsel med en eller flere fagprofessionelle inden for det tværfaglige samarbejde under hensyntagen til de gældende procedurer i kommunen. For børn i rød position skal det altid overvejes, om der skal foretages en underretning. I Socialstyrelsens pjece Dialog om tidlig indsats kan man læse mere om fagprofessionelles underretningspligt. TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE / 5
6 TRIVSELSSKEMA: INDIVIDUEL VURDERING AF BØRNS TRIVSEL I trivselsvurderingerne anvender den enkelte dagplejer et af følgende skemaer: Udfyldt af: Dato: TRIVSELSSKEMA UDFYLDES INDIVIDUELT Barnets navn Grøn position (Trivsel) Gul position (Bekymring) Rød position (Stærk bekymring) Kommentar TRIVSELSSKEMA UDFYLDES INDIVIDUELT Barnets navn Trivsel Bekymring Stærk bekymring Kommentar 6 / TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE
7 REFLEKSIONSPØRGSMÅL TIL DE FIRE DIMENSIONER, SOM SKAL BRUGES I TRIVSELSVURDERINGEN AF BØRN I ALDEREN 1-3 ÅR Følgende spørgsmål er eksempler på, hvad der kan placere barnet i de forskellige positioner. Det er ikke en udtømmende liste, så man er velkommen til at supplere med relevante observationer af barnet. Det er dog vigtigt, at man kommer omkring de fire trivselsdimensioner i vurderingen af barnets trivsel. Der skal selvfølgelig være opmærksomhed på, når barnets trivsel vurderes, at nogle børn udvikler sig hurtigere (går hurtigere, taler tidligere m.m.) end andre børn i aldersgruppen 1-3 år. Selvom et barn udvikler sig langsomt, behøver det ikke at betyde, at barnet ikke trives. BØRN I GRØN POSITION (TRIVSEL) Psykisk og emotionel trivsel Er barnet veltilpas og harmonisk? Udviser barnet vitalitet? Kognitiv trivsel Viser barnet interesse for omgivelserne og for legetøj? Formulerer barnet sig sprogligt (tale) svarende til alderen? Social trivsel barnets relationer Har barnet en god, stabil kontakt? Modtager barnet stabil positiv omsorg fra en voksen? Er barnet interesseret i de andre børn? Leger barnet med de andre børn i dagplejen? Fysisk og sansemotorisk trivsel Virker barnet sundt, og udvikler det sig fysisk alderssvarende? Fungerer barnet alderssvarende med hensyn til sanser og motorik (øje- hånd koordination og gang)? BØRN I GUL POSITION (BEKYMRING) Psykisk og emotionel trivsel Kræver barnets trivsel og udvikling særlig opmærksomhed? Viser barnet nedsat vitalitet? Kognitiv trivsel Viser barnet kun lidt interesse for omgivelserne? Er barnets sproglige udvikling kun lidt i gang, eller har barnet svært ved at formulere sig sprogligt? TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE / 7
8 Social trivsel barnets relationer Viger barnet, eller er det ukritisk i dets kontakt? Barnet har ustabil omsorg fra en voksen? Viser barnet kun lidt interesse for andre børn? Fysisk og sansemotorisk trivsel Virker barnet af og til sultent? Er barnet ofte ramt af sygdom? Har barnet ringe øje hånd-koordination eller en kluntet grovmotorik? BØRN I RØD POSITION (STÆRK BEKYMRING) Psykisk og emotionel trivsel Synes barnet ikke at trives og ikke at være glad? Er barnet meget passivt? Virker barnet sløvt, og græder det ofte, tilsyneladende uden grund? Kognitiv trivsel Interesserer barnet sig ikke for sine omgivelser? Udvikler barnet sig kun lidt og viser ingen interesse for legetøj o.l.? Social trivsel barnets relationer Har barnet ringe eller svag kontakt med sin nære omsorgsperson? Er barnet svært at få kontakt med, eller er det ukritisk i dets kontakt? Interesserer barnet sig ikke for andre børn? Fysisk trivsel Virker barnet usundt, og mangler det basispleje? Udvikler barnet sig ikke fysisk alderssvarende (vægt og højde)? Er barnet ikke kommet i gang med sin tegneudvikling, og vælter det tit borde og stole? 8 / TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE
9 GRUPPESKEMA: FÆLLES KOLLEGIAL DRØFTELSE OM BØRNS TRIVSEL Et af følgende skemaer udfyldes i den fælles vurdering af børnenes trivsel sammen med dagplejepædagog/kolleger i dagplejegruppen Udfyldt af: Dato: GRUPPESKEMA UDFYLDES I FÆLLESSKAB Barnets navn Grøn position (Trivsel) Gul position (Bekymring) Rød position (Stærk bekymring) Kommentar Følgende spørgsmål kan anvendes til refleksion og faglig dialog med kolleger. BØRN I GRØN POSITION (TRIVSEL) BØRN I GUL POSITION (BEKYMRING) BØRN I RØD POSITION (STÆRK BEKYMRING) Hvordan kan vi se, at barnet trives? Hvad er medvirkende til, at barnet trives? Hvad kan der gøres mere af, så barnet trives endnu bedre? Hvor har vi vores viden fra? Hvordan vil vi beskrive barnets trivsel og udvikling? Trives barnet i nogle situationer og ikke i andre? Hvordan er relationen mellem barnet og os som voksne? Har vi afprøvet noget i forhold til det, der bekymrer os hvordan virkede det? Er der forskelle i vores opfattelse af barnet? I så fald, hvordan viser det sig? Hvor har vi vores viden fra? Hvordan kan vi se, at barnet ikke trives? Er der situationer, hvor barnet ikke trives? I så fald, hvordan viser det sig? Hvordan er relationen mellem barnet og os som voksne? Er der forskelle i vores opfattelse af barnet? Hvor har vi vores viden fra? TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE / 9
10 GRUPPESKEMA UDFYLDES I FÆLLESSKAB Barnets navn Trivsel Bekymring Stærk bekymring Kommentar Følgende spørgsmål kan anvendes til refleksion og faglig dialog med kolleger. TRIVSEL BEKYMRING STÆRK BEKYMRING Hvordan kan vi se, at barnet trives? Hvad er medvirkende til, at barnet trives? Hvad kan der gøres mere af, så barnet trives endnu bedre? Hvor har vi vores viden fra? Hvordan vil vi beskrive barnets trivsel og udvikling? Trives barnet i nogle situationer og ikke i andre? Hvordan er relationen mellem barnet og os som voksne? Har vi afprøvet noget i forhold til det, der bekymrer os hvordan virkede det? Er der forskelle i vores opfattelse af barnet? I så fald, hvordan viser det sig? Hvor har vi vores viden fra? Hvordan kan vi se, at barnet ikke trives? Er der situationer, hvor barnet ikke trives? I så fald, hvordan viser det sig? Hvordan er relationen mellem barnet og os som voksne? Er der forskelle i vores opfattelse af barnet? Hvor har vi vores viden fra? 10 / TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE
11 FORÆLDRESAMTALESKEMA: MØDE MED BARNETS FORÆLDRE Forældresamtaleskemaet skal bruges til, at dagplejer, evt. dagplejepædagog og forældre i fællesskab drøfter og vurderer barnets trivsel, hvis der er opstået en bekymring ved trivselsvurderingen. FORÆLDRESAMTALESKEMA Barnets navn: Dato for mødet: Fagpersonalets oplevelse af barnets trivsel: Forældrenes oplevelse af barnets trivsel: Aftaler: Ansvarlig: TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE / 11
12 OVERGANGSMODEL Der udfyldes et overgangsskema af forældre og dagpleje for at videregive oplysninger om barnets trivsel og evt. behov for særlig støtte til børnehaven. På denne måde har børnehaven mulighed for at yde barnet den nødvendige støtte og opmærksomhed lige fra starten, hvis der er bekymring for et barns trivsel. Overgangsmodellen består af følgende elementer: 1. Et overgangsskema, som anvendes for at videregive oplysninger om barnets situation i overgangen fra dagpleje til børnehave. 2. For børn i gul position (bekymring) og rød position (stærk bekymring) skal der være en samtale mellem forældre, dagpleje og børnehave med udgangspunkt i det udfyldte overgangsskema. ARBEJDSPROCES FOR OVERGANGE TRIN 1: Udfyldelse af overgangsskema Overgangsskemaet udfyldes sammen med forældrene. Både dagplejer og forældrene skal beskrive barnet ud fra tre temaer. Det er centralt, at forældrene får mulighed for at bidrage med deres perspektiver på barnets trivsel og evt. behov for støtte fremover, da de kan være anderledes end dagplejerens, fordi barnet indgår i nogle andre rammer i hjemmet. På den måde får børnehaven et nuanceret billede af barnets situation. Det aftales om skemaet afleveres til børnehaven af dagplejeren eller af forældrene. TRIN 2: Overleveringsmøde for børn, hvor der er bekymring for deres trivsel Hvis der er bekymring for barnets trivsel, holdes der et møde mellem forældre, dagpleje og børnehave, hvor det drøftes, hvordan barnet støttes bedst muligt fremover. Anbefalinger til opfølgning i forbindelse med overgangsmodellen Når barnet har gået 3-4 måneder i børnehaven, anbefales en evaluering af overgangen, såfremt der har været bekymring for barnets trivsel i forbindelse med overgangen. Mødet skal især afdække, hvordan forløbet har været og om de væsentligste oplysninger blev givet til børnehaven. Det anbefales desuden, at lederne af sundhedsplejen, dagplejen, daginstitutionerne og skolerne (fx i et fælles distrikt) afholder et årligt møde, hvor det drøftes, om de informationer, der videregives om børnene ved overgangene, er tilstrækkelige, så institutionerne kan forberede sig på de børn, de skal modtage. Det gælder især børn, der er bekymring for ved overleveringen. 12 / TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE
13 Følgende skema anvendes ved alle overgange: OVERGANGSSKEMA Skema er udfyldt af: Barnets navn: Barnets cpr.: Navn på barnets forældre Mor: Far: Evt. søskende: Forældremyndighedsindehaver (i de tilfælde hvor forældrene ikke bor sammen) Fælles: Mor: Far: Barnet bor hos: UDFYLDES AF FORÆLDRENE Den vigtigste information, som I vurderer, har betydning for barnets start og modtagelse i børnehaven: Kort beskrivelse af barnets styrker og særlige kendetegn: Kort beskrivelse af barnets evt. vanskeligheder eller særlige udfordringer: UDFYLDES AF DAGPLEJEN Den vigtigste information, som du vurderer, har betydning for barnets start og modtagelse i dagpleje eller vuggestue: Kort beskrivelse af barnets styrker og særlige kendetegn: TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE / 13
14 Kort beskrivelse af barnets evt. vanskeligheder eller særlige udfordringer: Har der været iværksat særlig støtte eller lignende til barnet (og evt. forældrene) i barnets første år? Er der behov for særlig støtte eller lignende til barnet (og evt. forældrene) fremover? UDFYLDES OM MULIGT I SAMARBEJDE MELLEM FORÆLDRE OG DAGPLEJE: Har barnet været tilknyttet (sæt kryds) PPR: Talepædagog: Støttepædagog: Fysio-/ergoterapeut: Specialrådgivning: Sygehus: Speciallæge: Andet: Andre oplysninger med relevans for barnets trivsel og udvikling: Set af 1 Underskrift forældre Underskrift dagpleje 1 Underskriften giver samtidig tilladelse til, at skemaet må videresendes til barnets kommende daginstitution. 14 / TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE
15 FAGLIG SPARRING Den faglige eksterne sparring skal sikre, at generelle og konkrete problemstillinger vedrørende børns trivsel kan drøftes med en fast udefrakommende fagprofessionel. Det forventes, at den løbende faglige sparring vil resultere i, at børns problemer i højere grad tages i opløbet, fordi man som dagplejer kan få sparring tidligt i barnets problemfase og dermed få øgede handlemuligheder. Den faglige sparring vil fx kunne finde sted på dagplejernes personalemøder eller i legestuen. Det anbefales, at sparringen foregår i dagplejegruppen, så dagplejen som gruppe får kvalificeret den faglige viden og får mulighed for gensidig faglig sparring. Dagplejerne vil kunne stille spørgsmål om generelle problemstillinger til deres sparringspartner, men det kan også være den enkelte dagplejer, der har et spørgsmål om et konkret barns trivsel og udvikling. ARBEJDSPROCES I DEN FAGLIGE SPARRING Der afholdes som minimum faglig sparring en gang månedligt. Det understøtter kontinuitet i samarbejdet og bidrager til, at den eksterne faglige sparringspartner kender dagplejerne og deres hverdag. Dagplejepædagogen rammesætter den faglige sparring. Det anbefales, at der er faste mødedatoer og et fast tidsrum til sparringen. Sparringspartneren har til ansvar at tale med gruppen om tavshedspligt og anonymitet, herunder om at det kan være nødvendigt at underrette til de sociale myndigheder, hvis det vurderes, at et barn har behov for særlig støtte og hjælp. Arbejdsprocessen vil være følgende: 1. Dagplejeren/dagplejerne formulerer den problemstilling, der ønskes sparring på forud for den månedlige sparring ved ekstern fagprofessionel. Fx hvad gør vi, når barnet ofte slår de andre børn, eller når et barn virker uinteresseret i legekontakt med de andre børn? Alt efter aftalen med sparringspartneren får denne evt. et skriftligt oplæg om problemstillingerne forud for mødet. 2. Både som forberedelse til og under sparringen gives der konkrete eksempler fra dagligdagen, hvor barnets reaktioner har vakt bekymringer. Når der gives eksempler, er det vigtigt, at de gøres så konkrete som muligt, og at de sættes ind i den sociale kontekst, hvor de er foregået. Beskriv kort, hvad der har været forsøgt for at hjælpe barnet, og hvorfor dette, efter jeres mening, ikke har ført til det ønskede resultat. 3. Notér de aftaler I træffer under sparringen, herunder evt. aftaler om et videre sparringsforløb. 4. Som afslutning på mødet evalueres sparringen med udgangspunkt i følgende spørgsmål: a. Var vi konkrete nok i den problemstilling, vi ønskede sparring på? b. Gav vi brugbare, illustrative eksempler på problemstillingen? c. Var vi gode til at lytte og spørge ind til det, vi ikke forstod? d. Kom vi videre i vores problemstilling, og fik vi nye handlemuligheder? e. Hvad kan vi gøre bedre, næste gang vi skal have sparring? TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE / 15
16 DIALOGMODELLEN Dialogmodellen bruges som forberedelse til og efterfølgende evaluering af møder, der vedrører børn, hvis udvikling og trivsel vækker bekymring blandt de fagprofessionelle, herunder møder med deltagelse af forældre. Hvis kommunen har en eksisterende mødemodel, kan den benyttes på selve mødet, fx LP-modellen, vækstmodellen eller lignende. Dialogmodellen kan også anvendes på selve mødet. Dialogmodellen indeholder følgende fire domæner: I refleksionens domæne sker der en fælles refleksion over fx et barns situation eller en problemstilling i forhold til en børnegruppe. I sparringens domæne sker der en gensidig sparring, fx om hvordan en problemstilling kan forstås og evt. anskues på en ny og anderledes måde. I analysens domæne analyseres barnets situation. Her anvendes fx trivselsvurderingerne af børnene. I beslutningsdomænet er barnets situation analyseret, og processen er nået det punkt, hvor der skal tages beslutning om en handling i forhold til barnets situation. Figur 2.2 Dialogmodellen REFLEKSIONENS DOMÆNE Fx: Er der overhovedet et problem og hvorfor tror vi, det er der? BESLUTNINGENS DOMÆNE Fx: Beslutning om iværksættelse af evt. støtte, og hvordan sættes den i værk? Forventningsafstemning om: FORMÅL PROCES MØDERESULTAT SPARRINGENS DOMÆNE Fx: Hvordan kan en problemstilling forstås på forskellige måder? ANALYSENS DOMÆNE Fx: Hvad er baggrunden for problemstillingen hvad skal der til for at styrke barnets trivsel? Kilde: Mehlbye m.fl / TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE
17 ARBEJDSPROCES FOR BRUG AF DIALOGMODEL TRIN 1: Forberedelse af mødets indhold og rammer Inden mødet går i gang, skal mødelederen sørge for, at: deltagerne kender formålet med mødet, og er orienteret om mødets temaer det er klart for alle mødedeltagere, hvilket domæne/hvilke domæner mødet skal bevæge sig indenfor forældrene er grundigt informeret om formålet med mødet, og om de roller, deltagerne har. Forældrene skal give tilsagn om, at deres barns situation må drøftes på et møde med andre faggrupper også uden deres deltagelse 2 det er klart for alle, om mødet skal resultere i konkrete resultater og handleplaner. TRIN 2: Selve mødet det sikres, at mødet holdes inden for de besluttede domæner Det er mødelederens opgave under mødet at: sikre, at mødet holdes inden for de aftalte domæner og hvis ikke, sikre, at alle mødedeltagere er opmærksomme på, at mødet nu bevæger sig ind i et nyt domæne alle kommer til orde, og at der lyttes til alle. TRIN 3: Mødeafslutning og evaluering Ved afslutningen af mødet er det mødelederens opgave, at: udarbejde et mødenotat om drøftelserne på mødet, som efterfølgende sendes til alle deltagere. Hvis forældrene ikke har deltaget i mødet, får de tilsendt mødenotatet eller orienteres om dets indhold af deres primære kontaktperson. Efter mødet evalueres forløbet af de fagprofessionelle, hvor følgende spørgsmål drøftes: Fik vi lavet klare aftaler om, hvilke domæner vi skulle bevæge os i? Holdt vi os til de aftalte domæner og hvis ikke, hvorfor ikke? Blev alle og alles perspektiver inddraget og hørt? Blev evt. beslutninger taget på et veloplyst grundlag? Hvad kan vi gøre bedre på næste møde? 2 For uddybende retningslinjer om udveksling af oplysninger med og uden forældres samtykke henvises til pjecen Dialog om tidlig indsats. TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE / 17
18 EKSEMPEL: KATRINE 2½ ÅR Katrine er 2½ år, og hendes situation skal drøftes på et tværfagligt møde med deltagelse af mor, børnehaven, hvor Katrine snart skal starte, dagplejepædagog, dagplejer og fysioterapeut. Moderen er meget glad for sin datter, men synes, hun har nogle problemer med hende, som betyder, at hun af og til bliver meget irriteret på hende. Katrine er svær at få til at sove om aftenen; moderen har svært ved at få mad i hende, og Katrine græder af og til meget og virker utrøstelig, især når mor har travlt. Men kontakten mellem dem er god, og Katrine er tydeligt glad for sin mor. Moderen er alene med Katrine; har af og til svært ved at klare de mange opgaver som forælder og har måske brug for aflastning i pasningen. Dagplejen har forsøgt at rådgive moderen, men det har ikke ændret situationen. Nu skal Katrine snart starte i børnehave, og derfor har dagplejepædagogen indkaldt til møde, så man sammen kan drøfte, hvad man kan gøre for mor og datter. Fysioterapeuten deltager, fordi moderen og dagplejer har været bekymrede for, at Katrine spændte lidt for meget i kroppen, når hun græd meget. Det er vigtigt både for barn og mor, at børnehaven er godt forberedt, når Katrine skal starte i børnehaven. Dagplejepædagogen, som kender mor og barn godt, leder mødet. Hun fastslår, at der på mødet skal tages beslutning om, hvad de kan gøre for at hjælpe Katrine og moderen, og for at børnehaven er forberedt på at modtage Katrine og yde hende den støtte, hun evt. har behov for. Det besluttes ud fra dialogmodellen, at man på mødet skal bevæge sig gennem følgende domæner i den nævnte rækkefølge: Refleksionen, hvor man i fællesskab reflekterer over, hvad årsagerne til Katrines vanskeligheder er, set i lyset af den sociale kontekst hun er i. Dernæst søges Katrines og moderens situation analyseret, herunder skal det drøftes, hvilke ressourcer moderen har, og om hun kan hente hjælp fra sin familie og sit netværk. Afslutningsvis skal der på basis af refleksioner og analyser tages en beslutning om, hvad der skal ske for at hjælpe moderen og hvordan børnehaven kan understøtte, at Katrine får en god start i børnehaven. Guide til tidlig opsporing af børn i en udsat position Arbejdsbeskrivelse for dagplejere KORA og Jill Mehlbye, 2015 Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Forsidefoto: Colourbox.dk Lay-out: Michael Lund Udgiver: Socialstyrelsen ISBN: Trykt: og elektronisk: KORA Projekt: Kontakt venligst Socialstyrelsen for mere information om det aktuelle opsporingsprojekt. Kontaktoplysninger findes på 18 / TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE
19
20 SOCIALSTYRELSEN Center for Børn, Unge og Familier Edisonsvej Odense C 20 / TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE / DAGPLEJEN / DE 1-3-ÅRIGE
Tidlig opsporing af børn i en udsat position
SOCIALSTYRELSEN Center for Børn, Unge og Familier Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tidlig opsporing af børn i en udsat position ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I VUGGESTUEN FORORD Opsporingsmodellen
Læs mereTidlig opsporing af børn i en udsat position
Tidlig opsporing af børn i en udsat position ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN FORORD Opsporingsmodellen består af fire metoder, som skal understøtte den tidlige opsporing af børn i
Læs mereTidlig opsporing af børn i en udsat position
Tidlig opsporing af børn i en udsat position AR B E JD S B E S KR IVE LSE FOR SUN DHEDSP LEJ ERSKER FORORD Opsporingsmodellen består af fire metoder, som skal understøtte den tidlige opsporing af børn
Læs mereOvergangssamarbejde for kommunale og selvejende dagtilbud og folkeskoler
Revideret 15. januar 2019 Sagsid: 19/1245 15. januar Overgangssamarbejde for kommunale og selvejende dagtilbud og folkeskoler Fra dagtilbud til skole 2019 Med overgangssamarbejdet ønsker vi at skabe de
Læs mereModel til tidlig opsporing af børn i en udsat position. Rikke Møller Findorf, projektleder
Model til tidlig opsporing af børn i en udsat position Rikke Møller Findorf, projektleder Kommuner der er med i projektet 6 Opsporingsmodellen hviler på forskning og praksis Udviklet i perioden 2010-2012
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle
Læs mereSagsgange og handleguides for dagplejen.
Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud
Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mere6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 TRIVSELSSKEMA FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2012 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereTema 2 Ledelse og Metoderne
Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereSamtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.
Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler
Læs mereFOKUS Guide til Arbejdsgange og metoder
FOKUS Guide til Arbejdsgange og metoder Revideret 13. august 2018 17/15642 1 Forord FOKUS (Fælles Opmærksomhed og Konkret UdviklingsSamarbejde) er den lokale Svendborg-betegnelse for Socialstyrelsens Opsporingsmodel.
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereFOKUS Guide til arbejdsgange og metoder
FOKUS Guide til arbejdsgange og metoder Revideret 9. januar 2019 17/15642 1 Forord FOKUS (Fælles Opmærksomhed og Konkret UdviklingsSamarbejde) er den lokale Svendborg-betegnelse for Socialstyrelsens Opsporingsmodel.
Læs mereSamtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.
Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereDe Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs merePrimære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage
Sammenhængskraft mellem SFO og klub Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Overgangssamtale for børn i rød position Alle
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereTOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN
FORMÅL At give barnet de bedste forudsætninger for en god overgang ved at give relevant information om barnets trivsel, udvikling og læring via overgangsskemaet. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer
Læs mereTOPI SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SUNDHEDSPLEJEN OG DAGTILBUD 0-3 ÅR
SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SUNDHEDSPLEJEN OG DAGTILBUD 0-3 ÅR OVERGANGSMODELLEN ER OBLIGATORISK Sundhedsplejersken informerer forældrene om overgangsmodellen senest ved 7 ugers konsultationen/hjemmebesøg
Læs mereforældre om trivselsvurderinger
INFORMATION TIL forældre om trivselsvurderinger i Københavns Kommunes 0-6-års dagtilbud I København har vi fokus på alle børns trivsel Hvordan kan du se, at barnet trives? Eksempel på spørgsmål i TOPI
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs mereEn forpostordning som støtte til anvendelse af Opsporingsmodellen
En forpostordning som støtte til anvendelse af Opsporingsmodellen En forpostordning som støtte til anvendelse af Opsporingsmodellen Udarbejdet af Jill Mehlbye og Katrine Iversen, KORA for Socialstyrelsen
Læs mereNy dagtilbudslov og opsporingsmodellen. 26. april 2019
Ny dagtilbudslov og opsporingsmodellen 26. april 2019 Program Et blik ind i den styrkede pædagogiske læreplan Sammenhæng med kvalitetstiltag Introduktion til Opsporingsmodellen Drøftelse Hvorfor ny dagtilbudslov
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereOvergangsskema. Kære forældre
Overgangsskema Kære forældre I Dagtilbudsloven lægges der vægt på sammenhæng og kontinuitet mellem forskellige dagtilbud. Samtidig viser forskning, at værdifuld viden om barnet ofte går tabt i overgangen
Læs mereSamtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.
Sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole/sfo Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt.. Breve til kommende forældre Tidspunkt:
Læs mereSammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud
Sammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud Overgangsmodellen er obligatorisk. Sundhedsplejen Sundhedspleje er et tilbud til alle forældre http://kommune.viborg.dk/borger/boern,-unge-og-familie/sundhed/sundhedspleje/spaed-og-smaaboern-0-til-1-aar
Læs mereLandskonference. På Nyborg Strand 28. Maj TOPI i Viborg Kommune. Viborg Kommune
Landskonference På Nyborg Strand 28. Maj 2018 TOPI i Baggrund I 2010 2012 Forskningsprojektet Et forsknings og udviklingsprojekt under Socialstyrelsen Udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive
Læs mereTRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 1 ESBJERG KOMMUNE TRIVSELSVURDERINGER I DAGTILBUD OG SKOLER TILBUD
TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 1 ESBJERG KOMMUNE TRIVSELSVURDERINGER I DAGTILBUD OG SKOLER TILBUD NOVEMBER 2014 TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 2 INDLEDNING Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll)
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereEt barn oplever mindst en overgang, men langt de fleste børn oplever flere overgange de første 6 år af deres liv. Her de mest kendte overgange:
Overgangsskema Tønder Kommune Kære forældre! Dit/ jeres barn skal nu snart til at flytte fra et miljø til et andet. Det betyder at barnet skal sige farvel til et kendt miljø og starte på noget nyt og ukendt.
Læs mereDe Gode Overgange. Sundhedspleje dagpleje/vuggestue. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Sundhedspleje dagpleje/vuggestue Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereTidlig opsporing og indsats Overgangen mellem børnehave og skole/sfo
Breve til kommende forældre Tidspunkt: Inden Web-indskrivningen starter Formål: At byde nye forældre velkommen og fortælle om indskrivningen Ansvarlige: Skolens kontor Førskolearbejdet i børnehaven Førskolearbejdet
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereKommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle
Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs merePjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje
Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereHANDLEGUIDE. om underretninger
HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereTil medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereOVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD
OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereInformation til forældre om TRIVSELSVURDERINGER
Information til forældre om TRIVSELSVURDERINGER Børnenes trivsel er i fokus I Hvidovre Kommune har vi fokus på dit barns trivsel, udvikling og læring, lige fra du og dit barn møder sundhedsplejersken første
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs mereOvergangssamarbejde Gældende for foråret 2018
Sagsid: 17/15642 Overgangssamarbejde Gældende for foråret 2018 Fra dagtilbud til skole 2018 Side 2: Oversigt tidsplan Side 3: Arbejdsgange Side 5: Refleksionsspørgsmål Side 6: Overgangskema til forældre
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange
Læs mereNæstved Kommune. Team Holsted
Næstved Kommune Team Holsted Om arbejdet i Team Holsted Teamet er et konsultativt forum, der med sparring, rådgivning og vejledning hjælper med at anvise mulighederne for yderligere hjælp i forhold til
Læs mereDe Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Børnehave Skole Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle og indbyrdes
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereDe gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart.
Breve til kommende forældre i eget skoledistrikt Tidspunkt: Inden Web-indskrivningen starter. Formål: At byde nye forældre velkomne og fortælle om indskrivningen. Ansvarlig: Skolen. Samtaler i børnehaven
Læs mereDe gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave
SKAL OPGAVE: Samtaler i dagpleje/vuggestue. Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Formål: At få afklaret om der er områder hvor der skal være særlig fokus frem mod starten i børnehaven.
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereKonference 2018 Tidlig indsats hvad virker?
Konference 2018 Tidlig indsats hvad virker? Strategi for tidlig indsats og praksiscase fra Gladsaxe Kommune v. Linda Malmgren, Ledende Sundhedsplejerske Baggrund for Tidlig indsats Heckman: Det er et window
Læs mereDEN GODE OVERGANG. til børnehave
DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til
Læs mereGuide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet
Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg
Læs mereDet adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereTidlig opsporing af risikofaktorer Hvordan finder vi de udsatte børn i tide?
Tidlig opsporing af risikofaktorer Hvordan finder vi de udsatte børn i tide? Temamøde Region Syddanmark 21 marts 2012 Programleder Jill Mehlbye, AKF 21-03-2012 Jill Mehlbye, AKF Konsekvenser af social
Læs mereOVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB
OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB INDLEDNING Denne beskrivelse er den fælles ramme og de fælles retningslinjer for samarbejdet om overgang fra SFO til klub et samarbejde, der skal sikre den trygge
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereVi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Læs mereU N D E R R ET NINGER
U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en
Læs mereHandleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO
Handleguide Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Indhold Forord 3 Model Arbejdsgang/opgaveforløb 4 Den forebyggende indsats 5 Trivselsskema og
Læs mereTil medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri
Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereRedskab til forankringsproces
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede
Læs merefor børn med behov for en særlig indsats
DEN GODE OVERGANG for børn med behov for en særlig indsats FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I VARDE BY Fælles retningslinjer for dagtilbud og folkeskoler i Varde by for overgangen fra dagtilbud til skole for børn
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereDokumentation, samarbejde og gode overgange
Dokumentation, samarbejde og gode overgange En introduktion for ansatte i Børne og Familieforvaltningen i Skive Kommune Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Pjecen er udgivet af Skive Kommune Familiesektionen
Læs mereVigtigt at vide om dagtilbud i Gentofte Kommune
Børn og Skole, marts 2018 Vigtigt at vide om dagtilbud i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN OG SKOLE Kære forældre Med denne folder vil vi give jer en kort introduktion til, hvad et dagtilbud i Gentofte
Læs mereDit barn skal snart i dagtilbud
Dit barn skal snart i dagtilbud Her kan du få inspiration til, hvordan du som forælder kan forberede og understøtte dit barn ved start i et dagtilbud. Frederiksberg Kommune Forord af borgmester og udvalgsformand.
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereDen røde tråd i børn og unges liv
Den røde tråd i børn og unges liv Bornholms Regionskommune 2016 Indhold Hvad er Den røde tråd?... 3 Hjernen og Hjertet... 3 Dialogværktøjet:... 3 Sprogvurdering:... 4 TOPI... 4 Overgang... 4 Overgangen
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING. i Svendborg Kommune
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING i Svendborg Kommune 2 KÆRE FORÆLDRE I Svendborg Kommune fokuserer vi på børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi ønsker at skabe de bedste livsvilkår for alle
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården
TILSYN 2018 Tilsynsnotat Børnehaven Sct. Georgsgården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Sct.Georgs Gården Dato for tilsynet: 9 januar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.
Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse
Læs mereRETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE
RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE December 2011 Sønderborg Kommune, Børn og Uddannelse 1/5 I henhold til Styrelsesvedtægten for Sønderborg Kommunes Skolevæsen er det muligt at søge udsættelse
Læs mereForventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mere