VIRKSOMHEDSCENTER KONCEPT OG FORSØG

Transkript

1 VIRKSOMHEDSCENTER KONCEPT OG FORSØG Dette er en præsentation af virksomhedscenterkonceptet: Hvad er grundtanken med virksomhedscentre? Hvad indeholder konceptet? Hvilke typer af virksomhedscentermodeller findes der? Og hvilke rammer gælder for oprettelse af et virksomhedscenter? Det er også en præsentation af Virksomhedscenterforsøget: Hvad er formålet med forsøget? Hvem deltager i forsøget? Og hvilke resultater har forsøget foreløbigt vist? Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter er karakteriseret ved, at det oprettes og drives af en lokal, offentlig eller privat virksomhed efter aftale med jobcentret. Virksomhedscentret består af mindst 4 pladser til kontanthjælpsmodtagere fra match 3-5. Kontanthjælpsmodtagerne løser arbejdsopgaver for virksomheden. Derudover kan der foregå forskellige former for aktiviteter i virksomhedscentret, som understøtter den enkeltes vej ind på arbejdsmarkedet. Jobcentrene finansierer centrene, herunder lønudgifterne til mentorer på virksomhederne og øvrige driftsudgifter. Jobcentrene er ansvarlige for visiteringen af kontanthjælpsmodtagere til virksomhedscentret og er forpligtede til at følge op og understøtte indsatsen i virksomhedscentrene. Virksomhedscenterkonceptet GRUNDTANKEN MED VIRKSOMHEDSCENTRE Grundtanken bag virksomhedscenterkonceptet er, at jobcentrene samarbejder med private og offentlige virksomheder om at oprette virksomhedscentre for de svageste kontanthjælpsmodtagere. Forløbene på et virksomhedscenter sker parallelt med, at kontanthjælpsmodtagernes øvrige problemer ud over ledighed søges løst gennem samarbejde med de socialfaglige instanser og andre parter. Der kan fx være tale om misbrug, psykiske problemstillinger, familieproblemer o.a. Virksomhedscentre er en rationel og effektiv samarbejdsform for virksomheder og jobcentre og en målrettet direkte vej for kontanthjælpsmodtager ind på arbejdsmarkedet. En virksomhedsleder siger om fordelene ved virksomhedscentre: Vi er glade for kun at have kontakt med én jobkonsulent, frem for mange forskellige. Vi får en bedre faglig sparring, opbygger gensidig viden og udvikler et vigtigt tillidsforhold til gavn for både den ledige, virksomhedens mentor og jobkonsulenten. Vi kan også mærke, at jobkonsulenten tager sig mere tid, end vi har været vant til. Opfølgningen sker oftere og vi kan få hurtig hjælp, hvis der opstår problemer. En jobcenterchef siger om fordelene ved virksomhedscentre: Det sparer ressourcer løbende at køre flere pladser på samme virksomhed, i stedet for at skulle finde en ny virksomhed til hver enkelte ledige. Outputtet bliver bedre, fordi arbejdet bliver mere kvalificeret. Jobkonsulenten får større viden om virksomheden, jobcentret kan bedre forberede den ledige og lave bedre match. Samarbejdet mellem jobkonsulent og mentor udvikler sig over tid, så mentoren efterhånden også kan tage nogle af de allersvageste ind i virksomhedscentret. 1

2 INDHOLDET I VIRKSOMHEDSCENTERKONCEPTET Baggrunden for konceptet er, at beskæftigelsesindsatsen virker bedst, når den sker på virksomhederne også når det gælder de såkaldte ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. Virksomhedscenterkonceptet bevirker: at kompetenceudviklingen af den enkelte kandidat sker i et samspil med behovene på det lokale arbejdsmarked at der er gennemsigtige aftaleformer, som omfatter alle involverede parter at mål, midler og metoder er transparente for alle parter at sprogbrug og samarbejdsformer knytter sig til det ordinære arbejdsmarked, derfor benævnes kontanthjælpsmodtagerne kandidater frem for klienter at kandidaterne understøttes gennem hele forløbet af mentor og jobkonsulent at der kombineres med andre understøttende aktiviteter (fx i forhold til sprog, manglende sociale og faglige kompetencer, bolig og misbrug) at jobcentrets samarbejde med virksomhederne om de svageste ledige sættes i system at samarbejdet mellem virksomhed og jobcentre omfatter et større antal faste pladser, derved spares ressourcer i jobcentret til det virksomhedsopsøgende arbejde, og samarbejdet med virksomheden får mulighed får at udvikle sig over en længere periode at kontanthjælpsmodtagerne hurtigt får kontakt med en virksomhed og dermed til arbejdsmarkedet MODELLER FOR VIRKSOMHEDSCENTRE Virksomhedscentrene på virksomhederne har minimum 4 løbende pladser til kandidater. Et virksomhedscenter kan derfor forstås som en mellemting mellem enkeltplaceringer (herunder åbne pladser jf. fx partnerskabsaftaler) og en sideproduktion (virksomhed i-virksomheden, fleksværksted o.a.). Det kan illustreres i denne model: Enkeltplacering Virksomhedscenter Sideproduktion En virksomhed defineres i virksomhedscenterforsøget som en selvstændig enhed med egen driftsorganisation, ledelse osv., dvs. i praksis en arbejdsplads. Kandidaterne kan godt være spredt i organisationen, fx i flere afdelinger, men de skal fungere under et tag. Under visse omstændigheder kan flere virksomheder dele et virksomhedscenter, selvom de ikke lever op til kravet under et tag. Dette kræver en aftale mellem virksomhederne, hvor et fast mentorkorps indgår, og hvor kandidaterne kan rotere mellem virksomhederne. Visse brancher kan ikke overholde kravet under et tag, da deres forretningsgrundlag ikke er afhængige af et matrikelbundet produktionsapparat. Det gælder for rengøring og visse dele af forretningsservice (herunder privat pleje og omsorg) samt vikarbureauer. Disse virksomheder kan også oprette virksomhedscentre. 2

3 Virksomhedscentrene er etableret efter fire forskellige virksomhedscentermodeller, hvoraf den første er langt den mest udbredte: Virtuelt virksomhedscenter. Kandidaterne løser opgaver sammen med en medarbejder i en slags følfunktion som ved individuel praktik. Virksomhedscentret udgøres af en fælles kontrakt med samlet ledelsesbevågenhed, fælles mentor, fælles jobkonsulent, fælles kompetenceudvikling og evt. fælles støtteaktiviteter som fx sprog og motion. Åben sideproduktion. Denne model ligner sideproduktion og virksomhed i virksomheden mest. Kandidaterne er tilknyttet en afdeling i virksomheden og løser arbejdsgaver i fællesskab. Sideproduktionen er åben, idet der ikke er etableret en særlig afdeling, men den indgår i en produktionslinie eller som en del af en arbejdsfunktion. Der gøres løbende forsøg med at udlåne de stærkeste af kandidater til andre opgaver i virksomheden for at styrke kontakten til de øvrige kolleger og øge mulighederne for udslusning til job. Netværksbaseret virksomhedscenter. Denne model ses kun i ét virksomhedscenter, nemlig i servicekontoret for en erhvervspark med omkring 30 virksomheder, hvor virksomhedscentret løser fællesopgaver for erhvervsparken samt opgaver for den enkelte virksomhed. Satellitbaseret virksomhedscenter. I denne model udgør et vikarbureau og dets virksomhedskontakter virksomhedscentret. Vikarbureauet finder virksomhederne, rådgiver virksomhederne, foretager opfølgning og udsluser kandidaterne. Jobcentret varetager alene visitation til vikarbureau og myndighedsdelen. Opfølgningssamtaler kan ske hos vikarbureauet eller på den enkelte virksomhed. Der er eksempler på både gruppevise forløb og enkeltplaceringer hos de virksomheder, vikarbureauerne samarbejder med. RAMMER OG KONTRAKTFORHOLD Der er følgende rammer ved oprettelse af et virksomhedscenter: I forbindelse med Virksomhedscenterforsøget, er der udarbejdet en bekendtgørelse om bevilling af støtte til mentorordningen. Bekendtgørelsen giver de deltagende jobcentre tilladelse til at bevilge støtte til mentorfunktionen i de virksomheder, der deltager i virksomhedscenterforsøget. I kontrakten mellem jobcentret og virksomhedscentret aftales mentorens timetal. Der indgås en skriftlig Centeraftale mellem jobcentret og virksomheden om driften af virksomhedscentret. I aftalen fremgår det bl.a. hvor mange pladser, der er aftalt, støtteaktiviteter og mentorens timeantal. Aftalen fremlægges for det lokale beskæftigelsesråd (LBR), der drøfter og godkender aftalen. LBR skal inddrages allerede i planlægningen af forsøget i de enkelte kommuner og skal løbende informeres i driftsperioden. Aftalen godkendes af virksomhedens samarbejdsorganer og/eller den lokale fagforening, som har overenskomst på området. Forløbet i virksomhedscentret er et aktiveringsforløb, som enten kan tilrettelægges som virksomhedspraktik eller et særligt tilrettelagt forløb. Ved brug af virksomhedspraktik skal to krav være opfyldt: 1. Krav om rimeligt forhold mellem antal ordinært ansatte og antal personer i ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik. 2. Krav om, at en virksomhedspraktik skal medføre merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse. Kan disse to krav ikke opfyldes, kan rammerne for et særligt tilrettelagt projekt anvendes. Projektet må ikke være konkurrenceforvridende. I Virksomhedscentret indgår mindst to driftsansvarlige personer fra virksomheden, henholdsvis én centerleder (fx afdelingsleder) og én mentor (fællesmentor). Virksomhedscentret består af mindst fire pladser til kontanthjælpsmodtagere. Deltagerne benævnes kandidater, for at signalere, at de er kandidater til jobs. Pladserne i virksomhedscentret fyldes løbende op, efterhånden som kandidaterne afslutter forløb i centret, enten fordi de kommer i job eller uddannelse eller fordi de fx sygemeldes. 3

4 Der indgås en skriftlig Kandidatkontrakt, som underskrives af virksomhed, jobcenter og kandidat, og evt. tillidsrepræsentanten, hvis en sådan forefindes. Kontrakten skal medvirke til, at kandidatens progression i forløbet sikres. Kontrakten skal være opsigelig for alle parter efter gængs aftalepraksis. Kontrakten skal som minimum indeholde målbare mål for kandidatens ophold i centret, tidsperiode, stillingsbetegnelse, beskrivelse af arbejdsopgaver, skånehensyn, støtte til kandidaten samt evaluering af opholdet i centret. Kandidaterne løser reelle arbejdsopgaver for virksomheden. Arbejdsopgaverne må ikke virke konkurrenceforvridende, og arbejdsforholdet skal ligge indenfor rammerne af eksisterende lovgivning. Jobcentret forpligter sig til at finansiere driften af virksomhedscentret, herunder typisk løntilskud til mentorer på virksomheden samt andre støtteforanstaltninger for kandidaterne, fx sprogundervisning eller fysisk træning. Derudover skal jobcentret sikre, at mentorer på virksomhederne har en mentoruddannelse. Kandidaterne er mindst en gang om ugen i kontakt med hinanden, fx gennem arbejdsopgaverne og/eller fælles undervisning eller andre former for understøttende aktiviteter. Virksomhedscenterforsøget FORMÅL OG RAMME Virksomhedscenterforsøget er et 3-årigt initiativ for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 5, 4 og den tungeste del af match 3. Forsøget blev iværksat medio 2006 i forbindelse med regeringsprogrammerne "Nye veje til arbejde" og "Fælles Ansvar II" og afsluttes ved udgangen af Forsøget finansieres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Projektledelsen varetages af rådgivningsfirmaet DISCUS A/S. Forsøget er opdelt i et pilotforsøg og et hovedforsøg. Forsøgets samlede økonomiske ramme er 35 mio. kroner. Se Pilotforsøget forløb fra medio 2006 til november 2007, hvor 6 jobcentre i samarbejde med 37 virksomheder etablerede virksomhedscentre med i alt 200 pladser til målgruppen. Cirka 600 kontanthjælpsmodtagere var igennem et forløb på et virksomhedscenter i løbet af pilotforsøget. 1/3 af de afsluttede forløb førte umiddelbart til job eller uddannelse. Hovedforsøget med virksomhedscentre blev igangsat efteråret 2007 og afsluttes efteråret Langt hovedparten af virksomhedscentrene i hovedforsøget startede op i marts 2008, enkelte er kommet til siden. 13 jobcentre medvirker i hovedforsøget, og i januar 2008 har 84 virksomheder etableret virksomhedscentre med i alt 455 pladser til målgruppen. Tre jobcentre fra pilotforsøget er fortsat i hovedforsøget: Middelfart, Skive og Århus, mens 10 nye jobcentre er kommet til: Brøndby, Gribskov, Holstebro, Kalundborg, København, Norddjurs, Rebild, Vesthimmerland, Aalborg og Aabenraa. Formålet med hovedforsøget er: at afprøve virksomhedscenterkonceptet i en større målestok og med flere jobcentre og virksomheder at udvikle konceptet på en række væsentlige områder, herunder at sikre den størst mulige beskæftigelseseffekt under hensyn til prisbillighed at frembringe kvantitative resultater på en langt større population af borgere og virksomheder samt udvide det nuværende registreringssystem i pilotforsøget med de hensigtsmæssige data at generere erfaringer, der kan målrettes alle jobcentre i form af guidelines/anbefalinger samt erfaringer der kan målrettes virksomheder i let tilgængelig form 4

5 at bidrage til en implementering af konceptet med deltagelse af jobcentre fra alle fire beskæftigelsesregioner og ditto virksomheder at forberede en formidling af konceptet til alle landets jobcentre i FAKTA OM HOVEDFORSØGET JANUAR 2009 Antal kommuner som deltager i hovedforsøget: 13 Antal virksomheder som aktuelt huser et virksomhedscenter: 71 I perioden 1. februar 2008 til 1. januar 2009 har kontanthjælpsmodtagere været knyttet til et virksomhedscenter. I samme periode har 755 kontanthjælpsmodtagere forladt et virksomhedscenter, heraf er 27 % umiddelbart kommet i job (ordinært job, fleksjob, job med løntilskud) - eller i uddannelse. Virksomhedscentrenes indsats giver sammenlignet med andre aktiveringsformer bedre resultater, selv om der er tale om en målgruppe, som er længere fra arbejdsmarkedet. Profilen af de deltagende kontanthjælpsmodtagere viser, at de på flere områder har meget svage jobforudsætninger: 80 % har ingen uddannelse efter folkeskolen - heraf har 20 % ikke afsluttet folkeskolen 38 % har aldrig haft eller har haft højst 1 års tilknytning til arbejdsmarkedet - kun 12 % har tidligere været i virksomhedspraktik i perioden på kontanthjælp 48 % har været på kontanthjælp over 2 år. PUBLIKATIONER FRA FORSØGET Følgende publikationer kan downloades fra - September 2008: Opstartsevaluering af hovedforsøg med virksomhedscentre. Opstartsevalueringen belyser, hvordan det er gået med kandidaterne de første tre måneder af hovedforsøget, samt hvordan jobcentre og virksomheder har løst opgaven. - September 2008: Virksomhedscentre for andre forsørgelsesgrupper notat. Flere jobcentre i hovedforsøget bruger konceptet til andre forsørgelsesgrupper. Notatet bygger på drøftelser på lederworkshop for jobcentrene suppleret med erfaringer fra evalueringen. - August 2008: Motivationsundersøgelse. Undersøgelsen har fulgt 20 kandidater i fire måneder, fra ugen før de startede på et virksomhedscenter. Undersøgelsens datamateriale er interview med kandidater, mentorer og jobkonsulenter. - Juni 2008: Evaluering af pilotforsøg med virksomhedscentre. Evalueringen belyser, hvordan det samlet set er gået med de kandidater, der har deltaget i pilotforsøget og sammenligner resultaterne med andre aktiveringsformer. Derudover evalueres jobcentrenes og virksomhedernes indsats. - December 2007: Opsamling fra pilotforsøget - 36 gode råd til opstart af virksomhedscentre. Rådene er målrettet jobcentrene og omhandler samarbejdet med virksomhederne, med kandidaterne og den interne organisering i jobcentret. - November 2007: Inspirationskatalog - Eksempler fra pilotforsøget. Kataloget beskriver 31 virksomhedscentre, som har indgået i pilotforsøget. Hvert kvartal udarbejdes et statusnotat med resultater fra forsøget. Disse kan også downloades. DISCUS, januar