Kloge investeringer i Lollands fremtid. Beslutningsoplæg til ny skole- og dagtilbudsstruktur

Transkript

1 Kloge investeringer i Lollands fremtid Beslutningsoplæg til ny skole- og dagtilbudsstruktur Godkendt på Børne- og Skoleudvalgets møde den 29. september 2016.

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 En fleksibel model... 4 Ressourcetildeling... 8 Forældreindflydelse og bestyrelser

3 Forord Vi har nu afsluttet høringen af udkastet til ny skole- og dagtilbudsstruktur. Vi er glade for de mange høringssvar, som vi har modtaget fra både eksterne og interne parter, og som vi har drøftet grundigt i Børne- og Skoleudvalget. Det vidner om en stor og levende interesse for udviklingen af vores skoler og dagtilbud. Det vidner også om, at emnet er vigtigt. En del af høringssvarene peger på, at mange emner endnu ikke var fastlagt i forbindelse med forslaget til ny struktur. Det er altid et dilemma, om vi fra politisk side skal udsende et oplæg, der er gennemarbejdet i detaljen, så alle har mulighed for at kommentere på dem, eller om vi skal udsende et oplæg, der tegner de store linjer op og dermed inviterer til debat om netop de store linjer. I denne proces har vi helt bevidst valgt, at fokusere på de grundlæggende ideer i den ny struktur, og nu hvor den er debatteret, at vi klar til at konkretisere forslaget. For udvalget har det været helt centralt at skabe et større handlingsrum for den enkelte afdeling og den enkelte institution. Vi tror på, at den vigtigste dialog finder sted mellem medarbejderne, ledelsen og forældrene på den enkelte matrikel. Derfor er det vores ambition at decentralisere beslutningskompetencen, så mindre bestemmes af byrådet og forvaltningen og mere overlades til det lokale fællesskab. Det lokale råderum skal også være et økonomisk råderum. Bestyrelsernes fokus skal være at sikre fælles retning på tværs i distriktet og et stærkt samarbejde mellem afdelinger på landet og i byen. Derfor skaber vi en tildelingsmodel, hvor pengene går direkte til de enkelte afdelinger og institutioner. Ligesom oplægget i udgangspunktet har fokuseret på de store linjer, så har der også taget udgangspunkt i normalsystemet. Det betyder, at andre tilbud (f.eks. specialtilbud, Ungdomsskolen, Musikskolen og 10. klasse) fortsætter indtil andet er besluttet. I løbet af efteråret vil der blive nedsat arbejdsgrupper, som skal arbejde med netop disse områder. Dette dokument er et beslutningsoplæg, der uddyber det sidste afsnit i det oprindelige forslag. Udgangspunktet er fortsat en struktur med to distrikter. Det er vores vurdering, at den bedst sikrer både lokal beslutningskraft og koordinering på tværs. En markant ændring vil jeg gerne understrege her: Det reviderede forslag handler om en ny skoleog dagtilbudsstruktur. Vi er enige i, at ordet "pasning" slet ikke udtrykker indhold og ambitioner med kommunens tilbud til de mindste. Tom Larsen Formand for Børne- og Skoleudvalget 3

4 En fleksibel model De nuværende daginstitutioner og skoleafdelinger har et vidt forskelligt udgangspunkt. Den forskellighed skal modellen kunne håndtere. Fremadrettet vil både dagtilbud og skole blive organiseret i to distrikter. Distrikt vest får den geografiske udstrækning, som Fjordskolens og Nordvestskolens distrikter har i dag. Distrikt Øst får den udstrækning som Maribo Skole og Søndre skole har i dag. Den samme geografiske fordeling vil gælde på dagtilbudsområdet. Alle nuværende matrikler videreføres i den nye struktur. Det gælder både på dagtilbudsområdet og skoleområdet. Distrikt Vest Distrikt Øst Nakskov Skole 2 matr. 0-9 kl. med UU Dagtilbud Nakskov Maribo Skole 0-9 kl. med UU Dagtilbud Maribo Horslunde Skole + dagtilbud 0. år -6. kl klasse indtil 2018 Søllested Skole + dagtilbud 0. år -6. kl. Østofte Skole + dagtilbud 0. år -6. kl. Rødby Skole + dagtilbud 0. år -9. kl. Dannelunde Skole + dagtilbud 0. år -6. kl. Holeby Skole + dagtilbud 0. år -6. kl. Samlet enhed for 0-18 år Sundhedsplejen PPR Rådgiver Psykolog Psykiatri Specialpædagog Familiekonsulent Mentorer SSP 4

5 I forbindelse med indførelsen af den nye struktur reduceres antallet af ledelseslag fra tre til to. Det betyder, at de to distriktschefer refererer direkte til Direktionen. Skolesektoren og sektor for Dagtilbud udgår som selvstændige enheder, mens den nuværende Børne- og Ungesektor bliver en del af den nye understøttende enhed, der fungerer som ramme om de specialiserede tilbud, som de enkelte afdelinger og institutioner skal have adgang til. Der er fortsat behov for at understøtte pædagogisk og didaktisk udvikling på tværs af distrikterne, ligesom der fortsat skal løses opgaver i forhold til politisk betjening og strategisk udvikling af hele 0-18 årsområdet. Disse stabsfunktioner samles som én enhed under Børn og Unge, hvor den skal betjene både Distrikt Øst og Vest, Børne og Unge sektoren og Direktionen. Ved at samle disse opgaver i én understøttende enhed får den en størrelse, så den kan opbygge kapacitet til at løse opgaverne. Organisationsdiagram Direktionen Distrikt Vest Distrikt Øst Søllested (Skoleafdeling og dagtilbud) Ravnsborg (Skoleafdeling og dagtilbud) Holeby (Skoleafdeling og dagtilbud) Rødby (Skoleafdeling og dagtilbud) Dannelunde (Skoleafdeling og dagtilbud) Stormarken Østofte (Skoleafdeling og dagtilbud) Blæsenborg Byskolen Skovgårdsvej Trekløveren Riddersborg inkl. integrerede grupper Mælkebøtten Borgerskolen Rydsmarken Vandloppen (Kongeleddet) Skovtrolden inkl. integrerede grupper Børnebakken Gaia Børn og Unge En samlet enhed 0-18 år Uden for byerne samles skoletilbud og dagtilbud som ét samlet tilbud med entydig ledelse. Det er forudsætningen for at lave en integreret og sammenhængende indsats for hele aldersspændet fra 0 år til 6. klasse. 5

6 Ledelsesstruktur Nedenunder følger en nærmere beskrivelse af de opgaver og den ledelsesstruktur, der skal være på hvert enkelt niveau i organisationen. Det er vigtigt at huske på, at der her er tale om funktioner og ikke nødvendigvis om fuldtidsstillinger. Den præcise allokering af ledelsesressourcer kan ses i ressourcetildelingsmodellen som optages på et senere udvalgsmøde. Direktionen Distriktschef Souschef Skoleleder i skoleafdeling i hovedbyerne (en eller flere ledere afhængig af størrelse) Pædagogisk leder i dagtilbud i Maribo og Nakskov Skole- og pædagogisk ledelse på matrikler uden for hovedbyerne (To ledere for henholdsvis skole og SFO/dagtilbud) Distriktsledelsen er kernen i modellen. Distriktschef og souschef har ansvaret for at lede op, på tværs og ned i organisationen. Distriktschefens strategiske ledelse udøves i samarbejde med direktion og øvrige chefer i og distriktsledelsen har endvidere ansvaret for at der ledes ned i organisationen i distriktet. Distriktsledelsen har ansvaret for at skolebestyrelsen og dagtilbudsbestyrelse serviceres. Distriktsledelsen skal lede ledere og har ansvaret for sparring med lederne i distriktet, herunder at sikre en fortsat ledelsesudvikling på tværs af fagprofessionerne. Distriktsledelsen skal derimod IKKE fungere som afdelingsleder eller institutionsleder, sådan som det er tilfældet i dag. Den pædagogiske ledelse, personaleledelse og det økonomiansvar på matriklen håndteres fremadrettet af skoleledere og pædagogiske ledere på de enkelte afdelinger og institutioner. Distriktsledelsen opgaver er omfattende, og den skal derfor bestå af et ledelsesteam på to personer Distriktsledelsen organiseres med en distriktschef og en souschef. Der er ikke krav til en speciel uddannelsesmæssig baggrund for distriktsledelsen, som har ansvaret for ledelse af ledere. Ledelsen skal derfor have de nødvendige ledelsesteoretiske kompetencer, personlige kompetencer og erfaring med at drive overordnet strategisk ledelse med blik for helhed og sammenhæng for hele 0-18 års området. Staben skal betjene de to distrikter med pædagogiske udviklingsressourcer, og den skal samtidig udføre stabsopgaver for Børne- og Ungesektoren og for Direktionen. Skole- og pædagogiske ledere har ansvaret for daglig drift og faglig ledelse af de enkelte afdelinger / institutioner. De har udstrakt selvstyre, men er ansvarlige for at sikre koordinering, både med 6

7 hinanden og med distriktsledelsen. I afdelingerne uden for Maribo og Nakskov er dagtilbud og skole samlet fysisk, og ledelsen har ansvaret for, at børn og forældre oplever stedet som ét samlet tilbud. Udskoling I Udskolingen arbejdes der fremadrettet med en struktur med to udskolingscentre. Udskoling er baseret på distrikterne Nakskov og Maribo. Fysisk er centrene placeret på flere matrikler. I øst vil der fortsat være udskoling på Borgerskolen i Maribo og på Rødby Skole. I vest vil der fortsat være udskoling på både Byskoleafdelingen og Stormarksafdelingen. I høringssvarene er der blevet udtrykt et markant ønske om at fastholde udskoling i Horslunde bl.a. med henvisning til, at der i de kommende år vil være udsigt til stabilt eller stigende elevtal i de ældste klasser på Ravnsborgafdelingen. Udskolingen på Ravnsborgafdelingen fastholdes i skoleårene 2017/18 og 2018/19, hvorefter udskolingernes bæredygtighed skal vurderes på ny. Af hensyn til planlægning af kommende skoleår skal beslutningen senest være taget i forbindelse med budgetvedtagelsen i Afdelingsskolelederen på henholdsvis Rødby- og Ravnsborgafdelingen har det daglige ledelsesansvar for udskolingen i lighed med indskoling- og mellemtrin. Der sker en overordnet optimering af ressourceanvendelsen i distriktets udskoling under distriktsledelsens ansvar. 7

8 Ressourcetildeling I den nuværende model tildeles ressourcer til distrikterne på både skoleområdet og dagtilbudsområdet. I stedet foreslås en model, hvor pengene i langt højere grad går direkte til de enkelte afdelinger og institutioner. Det giver øget selvbestemmelse og ansvarlighed på den enkelte matrikel Ressourcetildelingsmodel I den nuværende model tildeles ressourcer til distrikterne på både skoleområdet og dagtilbudsområdet. I stedet foreslås en model, hvor pengene i langt højere grad går direkte til de enkelte afdelinger og institutioner. Det giver øget selvbestemmelse og ansvarlighed på den enkelte matrikel. Ressourcetildeling til undervisning og dag/fritidstilbud Forslaget bygger på to tildelingsniveauer i distrikterne: En central tildeling til distriktet En decentral tildeling til afdelingerne Det decentrale niveau til afdelingerne er yderligere opdelt i: En tildelingsmodel til afdelinger med 0 år 6. klasse Horslunde, Søllested, Dannelunde, Østofte og Holeby En tildelingsmodel til afdelinger i byerne 0 år 9./10. klasse Nakskov, Maribo og Rødby. Tildelingsmodellen skal sikre følgende principper: - For det første sikrer den tildeling til det niveau, som ressourcerne skal bruges på. Det betyder helt konkret, at både distrikter og afdelinger/institutioner får tildelt ressourcer til at udføre deres funktioner. Der er således ikke behov for efterfølgende omfordeling af ressourcer mellem distrikt og afdelinger - For det andet understøtter modellen en struktur med forskellig organisering på land og i hovedbyerne. Udgangspunktet er ikke det samme, og det afspejles i ressourcetildelingsmodellen. Dermed bliver der ikke behov for omfordeling mellem afdelingerne i distriktet. - For det tredje understøtter modellen, at den lokale befolkningsudvikling bliver retningsgivende for den fremtidige udvikling. Alle afdelinger og institutioner sikres en basisfinansiering i udgangspunktet, men hvis antallet af elever i dagtilbud eller skole falder, falder finansieringen også. Ressourcetildeling til dagtilbud I dag tildeles ressourcer på dagtilbudsområdet efter børnetal. Det reguleres måned for måned efter det faktiske antal børn i institutionerne, hvilket gør det svært at planlægge langsigtet på området. I den nye model overgår Dagtilbud til den samme model som på skolerne, dvs. at ressourcetildelingen fastlægges én gang om året. Det sker 1. januar med virkning fra 1. juni. så institutionen ved, hvad den har at forholde sig til. Tildelingen i dagtilbud/fritidstilbud sker til stuetimer med en åbningstid i dagtilbud på 50,5 timer og i SFO 27,68 timer (gennemsnitligt). Belastningsgraden fastsættes til: vuggestue 5,5, børnehave 11 og SFO 15. Belastningsgraden er fastsat med virkning pr

9 Forældreindflydelse og bestyrelser Et stærkt forældresamarbejde er afgørende for enhver struktur på skole- og dagtilbudsområdet. To-distriktsmodellen samler mange enheder under en fælles ledelse, og det er derfor afgørende, at skolebestyrelser og dagtilbudsbestyrelser suppleres med inddragelse omkring de enkelte afdelinger og institutioner. I den nye struktur for skole- og dagtilbud er forudsætningen for bestyrelsesarbejdet en ligeværdighed i dagtilbud og skole, hvor der er bestyrelser for henholdsvis dagtilbud og skole i hvert distrikt. Distriktsmodellen forudsætter et tæt samarbejde, både mellem bestyrelserne i distriktet og med lokale forældreråd. Skolebestyrelse: Der vælges én skolebestyrelse for hvert distrikt og distriktslederen har ansvaret for servicering af skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for distriktsskolens virksomhed. Det er blandt andet principper for undervisningens organisering og for samarbejdet mellem skole og hjem. Skolebestyrelsen har efter folkeskoleloven ansvaret for alle distriktets skoleafdelinger, og bestyrelsens beføjelser kan ikke indskrænkes i forhold til lovgivningen. Til gengæld kan der i styrelsesvedtægten indarbejdes vedtægter for forældreråd på de enkelte afdelinger, som definerer, at de får opgaver indenfor: A. Tilsyn med afdelingen i forhold til distriktsskolens principper og afdelingens pædagogiske principper. B. Elevernes praktiske deltagelse og inddragelse i demokratiet for at skabe et godt undervisningsmiljø. C. Udarbejdelse af lokale principper for afdelingen (der hviler på overordnede principper) D. Følge og inspirere afdelingens arbejde med trivsel, herunder fremmøde og udvikling af et godt undervisningsmiljø. E. Etablering af lokalt forældresamarbejde F. Etablering af samarbejde med øvrige institutioner og foreninger i afdelingens nærområde G. Af egen drift komme med indstillinger og udtalelser til skolebestyrelsens arbejde Den detaljerede beskrivelse af opgaver i forældreråd vil fremgå af styrelsesvedtægten. Dagtilbudsbestyrelsen: Der vælges én dagtilbudsbestyrelse for hvert distrikt og distriktslederen har ansvaret for servicering af dagtilbudsbestyrelsen. Forældrebestyrelsen i en daginstitution skal fastsætte principper for daginstitutionens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for daginstitutionen inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Dagtilbudsbestyrelsen har efter dagtilbudsloven ansvaret for alle distriktets afdelinger, men der kan i styrelsesvedtægten indarbejdes vedtægter for afdelingsråd. Forældreråd: Bestyrelserne har fokus på de overordnede linjer og de lovgivningsmæssige krav til bestyrelserne, ligesom bestyrelsen skal bidrage til et godt samarbejde mellem forældre, medarbejdere og ledelse på tværs af alle afdelinger. En udtømmende beskrivelse af opgaverne fremgår af styrelsesvedtægten. 9

10 På alle afdelinger vælges et afdelingsforældreråd, hvis arbejde tager udgangspunkt i det nære, og det som er tættest på det enkelte barn. Fra hvert afdelingsforældreråd vælges en repræsentant til bestyrelsen. Det er afgørende, at samarbejdet mellem dagtilbud og skoler også bliver et samarbejde mellem skolebestyrelsen og dagtilbudsbestyrelsen i de to distrikter. Dette kan styrkes gennem fælles møder, ligesom distriktsledelsen, skal sikre samarbejde, koordinering og videndeling. Forældrerådene tager udgangspunkt i den enkelte matrikel. I Maribo og Nakskov betyder det, at der nedsættes et forældreråd ved hver institution og et forældreråd, i dag betegnet afdelingsråd, ved hver skoleafdeling. I Dannelunde, Søllested, Horslunde, Østofte, Rødby og Holeby etableres et fælles forældreråd med repræsentanter for forældre fra både dagtilbud og skole. Forældrerådene på landet skal vælge repræsentanter til både dagtilbudsbestyrelsen og skolebestyrelsen. 10

11

12 [Tekst] Jernbanegade Maribo [Dobbeltklik her for at indsætte institutionslogo]