Debatoplæg om kvalitet i folkeskolen i Lolland Kommune, herunder strukturen i folkeskolen
|
|
- Andreas Mørk
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Debatoplæg om kvalitet i folkeskolen i herunder strukturen i folkeskolen 21. december 2006 Dok. nr. Direktionen Let revideret efter udvalgets møde 20. december Indledning Børn- og Skoleudvalget har over en række møder i august til oktober 2006 drøftet fremtidens folkeskole i Lolland Kommune på baggrund af et oplæg af 3. august 2006 fra administrationen. Udvalget afholdt 25. september 2006 møde med repræsentanter for skolebestyrelser og skoleledelser, hvor udvalget fremlagde en række tanker om den fremtidige folkeskole. Dette debatoplæg er en opfølgning heraf. Visionen for folkeskolen i Lolland Kommune Folkeskolen i Lolland Kommune skal udvikle sig til at være blandt landets bedste, hvor der i undervisningen tages udgangspunkt i det enkelte barn. Lolland Kommune har brug for at skabe udvikling i erhvervslivet og befolkningen og her er et meget væsentligt element at bruge også folkeskolen til at bryde den negative sociale arv. Visionen kan synes meget ambitiøs, men hvis vi ikke sætter et højt mål, kommer vi aldrig i gang. Tanken er, at vi skal benytte anledningen kommunesammenlægningen til at kick-starte en ny udvikling i folkeskolen. Udviklingen af folkeskolen i Lolland Kommune til at være en af landets bedste skal bl.a. realiseres ved: a) At skabe en helhedsindsats omkring elevernes skolegang således, at overgangene mellem førskole, skole og ungdomsuddannelser bliver ét naturligt forløb. b) At folkeskolen skal kvalificere og motivere eleverne, så der hos eleverne skabes grundlag for at gennemføre et videre uddannelsesforløb. c) At fagligheden sættes i fokus.
2 d) At der skabes et frugtbart samarbejde mellem skole og hjem således, at forældrene inddrages i ansvaret for deres børns skolegang. e) At der på skolerne arbejdes målrettet med børnenes forskelligartede stærke sider og kompetencer med det formål at skabe succesoplevelser for alle elever. f) At der på kommunens skoler investeres i tidssvarende undervisningsmaterialer, udstyr og fysiske rammer. g) At kommunens folkeskoler skal være attraktive arbejdspladser, hvorved der kan fastholdes og tiltrækkes kvalificerede lærerkræfter. Herunder hører, at der skal være løbende mulighed for efter- og videreuddannelse. Ud over ovennævnte målsætninger, ønsker udvalget at arbejde for indførelse af madordninger på alle skoler med to formål: - at sikre eleverne fornuftigt brændstof til at kunne modtage undervisning og - at sikre indlæring af og tilvænning til sunde madvaner som supplement til hjemmenes egen indsats på det område. Den kvalitative del af debatten og dialogen fremover skal handle om, hvad det konkret betyder for skolernes planlægning og daglige praksis, herunder hvilke ændringer i både planer og daglig praksis det gør nødvendigt. Politiske forudsætninger for kvaliteten i folkeskolen Lolland Kommune har generelt et stort behov for at bruge sine ressourcer mest mulig effektivt og rationelt. Budget 2007 er et markant udtryk for dette behov på alle områder. Også folkeskolen er derfor nødt til at overveje tingene og overveje, hvad der skal laves om på, for at visionen kan realiseres. Igen giver kommunesammenlægningen Lolland Kommune en enestående lejlighed til at nytænke hele systemet fra grunden. Et nøglebegreb i den sammenhæng er bæredygtighed. Når der skal leveres kvalitet, og ressourcerne ikke er overvældende, hvad der så den bedste ramme omkring en fagligt kvalificeret undervisning på alle trin i folkeskolen, og hvordan forbereder vi bedst eleverne på ungdomsuddannelsernes krav og muligheder. En anden nøgleovervejelse i den sammenhæng er at bruge midlerne på det rigtige dvs. det, der fremmer visionen om høj kvalitet i folkeskolen. Det handler bl.a. om at fokusere på det, der er folkeskolens kerneopgave at undervise eleverne. Der er indeholdt heri en række dilemmaer (listen nedenfor er ikke udtømmende), som har skabt konkurrerende fokuspunkter for anvendelsen af skolevæsenets begrænsede ressourcer og dermed reelt været med til at holde ressourcer væk fra kerneopgaven: 2
3 Mursten over for undervisningstid dvs. flere, mindre skoler med mindre klasser og færre lektioner i modsætning til færre, større skoler med større klasser og flere lektioner. Særlige undervisningsforanstaltninger i f.t. elever med særlige behov (af mange forsk. slags) dvs. overvejelser om effekten af evt. særlige foranstaltninger i f.t. de ressourcer, der anvendes på formålet. I det omfang, der kan findes billigere tilbud, der kan give samme effekt, kan der frigøres ressourcer til resten af skolevæsenet. Lærernes arbejdstid anvendes i et vist omfang ikke på undervisning, men på andre opgaver i folkeskolen, som de ikke nødvendigvis er de bedste til at løse eller de eneste, der kan løse. Når samtidigt læreruddannede kan blive sværere at skaffe, er det en overvejelse i højere grad at bruge andre typer uddannede til nogle af funktionerne. Skolekørsel eller undervisningstid dvs. ved brug af f.eks. leg og læring (udvidelse af den formelle skoletid hver dag) indskrænkes behovet for afgange af skolebussen. Samme effekt vedr. buskørsel kan også opnås ved at udvide timetallet for de klassetrin med få timer hver dag. Debatten om den rette brug af skolevæsenets ressourcer kommer til at handle om en stillingtagen til mange traditioner i væsenet. Debatten om at fokusere ressourceanvendelsen er lige relevant uanset, om den samlede økonomiske ramme beskæres eller er til rådighed til omfordeling. Debatten om den rette brug af ressourcerne er også en konstant løbende proces; men med udgangspunkt i kommunesammenlægningen er der nu er anledning til at overveje tingene grundigere. Dilemmaerne kommer ind på forskellig vis i de ting, som Børn- og Skoleudvalget og Lolland Kommune skal have afklaret i den næste tid. Særlige undervisningsforanstaltninger er der en særskilt høringsproces i gang omkring. Anvendelsen af lærernes arbejdstid kommer bl.a. op i f.m. indgåelse af nye arbedstidsaftale i foråret Leg og læring indgår allerede som et af elementerne i debatten om den fremtidige struktur for fritidstilbud for 0. til 3. kl. eleverne. Leg og læring kan skolebestyrelsen i det enkelte skoledistrikt beslutte at indføre eller afskaffe. Skolevæsenets struktur behandles nedenfor som anden afdeling af dette oplæg. Strukturdebatten ligger i tid før der er sket en afklaring af, hvordan kvaliteten i folkeskolens indhold i øvrigt sikres. Årsagen er, at når de økonomiske rammer er begrænsede, er det meget afgørende at vide, hvor mange af ressourcerne der er bundet i strukturen skolebygningerne m.v. Og før strukturen er afklaret, er det også meget svært at fokusere midlerne til bygningsrenovering eller nybyggeri på det, der giver det bedste udbytte fremad. 3
4 Med udgangspunkt i budget 2007 kan de politiske forudsætninger opsumeres således: - Det er til debat, hvordan kvaliteten i folkeskolen sikres inden for den givne ramme. - Det er til debat, hvordan de bæredygtige skoleenheder præcist skal se ud. Derimod: - Det er ikke til debat, at fokus skal være på at sikre kvaliteten i folkeskolen. - Det er ikke til debat, at folkeskolen skal bygges op ud fra undervisningens behov som det afgørende. - Det er ikke til debat, at der skal skabes bæredygtige organisatoriske enheder en bæredygtig skolestruktur, dvs. færre adresser samlet set. Tidsplan Tidsplanen for den kommende proces er tænkt således: December 2006 Debatoplægget godkendes i Børn- og Skoleudvalget og udsendes til offentlig debat og til de nuværende skolebestyrelser. December 2006 til marts 2007: Debat i skolebestyrelser og lokalsamfund vedrørende oplæg og mulige forandringer på kort og lang sigt. Invitation til forslag og ideer bredt. Temamøder i kommunen. Svarfrist for indlæg forventeligt ca. 15. marts 2007 April 2007: Børn og skoleudvalget: Samler op på indlæg om kvaliteten i folkeskolen m.h.p. at definere oplæg til den videre proces for kvalitetsudviklingen ud fra, hvad det er vigtigst at tage fat på først, og hvad der bør vente til senere. Godkender forslag om nye distrikter og ny skolestruktur. Laver en foreløbig status på, hvordan midlerne til renovering og nybygning af skoler skal prioriteres. Kommunalbestyrelsen godkender forslaget nye distrikter og ny skolestruktur og udsender det til formel høring i 8 uger inden sommerferien. August 2007: Endelig beslutning skolestruktur i Børn- og Skoleudvalget og kommunalbestyrelsen efter høring. August 2008: Nye distrikter træder i kraft august 2008 Skolestrukturen baggrunden for overvejelserne Undersøgelser har vist, at et afgørende middel til at sikre en tilstrækkelig faglig kvalitet i undervisningen er at sikre lærerne mulighed for at specialisere sig i at undervise i få fag (typisk liniefagene), hvad de så kan blive rigtig gode til. Det er især i overbygningen i 7. til 9. kl., at behovet er udtalt, da undervisningen her er specialiseret i en længere række fag end i de mindre klasser. 4
5 Det er som udgangspunkt ikke muligt at sikre den nødvendige specialisering i overbygningen på 1-2 sporede skoler. Der skal mindst 3 spor til, før timemængden i hvert enkelt fag bliver tilstrækkelig stor. Det er baggrunden for, at der i alle de seneste oplæg omkring skoler i f.m. bæredygtige enheder tales om 3-sporede skoler. Logisk set gælder samme argument for også skoler/overbygninger med endnu flere spor. Imidlertid er der grænser for, hvor store enheder det i en praktisk hverdag giver mening at arbejde med for en leder. Hvis der ønskes enheder med f.eks. 5 spor i overbygningen, bør den derfor adskilles fra indskolingen og mellemtrinnet (som det f.eks. i dag er tilfældet med Maribo Byskole, der i praksis er opdelt med Blæsenborgskolen til indskoling og mellemtrin og Borgerskolen med overbygningen og 10. kl.). Samtidigt giver de flere parallelle spor den større elevmasse mulighed for et mere varieret udbud af fag, så eleverne kan vælge det, de faktisk gerne vil undervises i. Endeligt er der en praktisk overvejelse omkring faglokaler. Et sæt faglokaler kan maksimalt betjene 2½-3 spor. Medmindre der faktisk er rigeligt med faglokaler til rådighed, er det derfor økonomisk at arbejde med moduler af 2½-3 spor, dvs. 2½-3 spor, 5-6 spor og 7½-9 spor. Med dannelsen af Lolland Kommune er der nu mulighed for at strukturere skolevæsenet ud fra dette. Det betyder i første omgang sammenlægning af skoler til større, samlede funktionelle enheder med 3 spor. Det betyder ikke nødvendigvis lukning af nuværende skoler, idet de fleste af de nuværende skoler vil kunne fortsætte som afdelinger med 0. til 6. klasse (som fødeskoler) til den skole, hvor overbygningen samles for hele distriktet. Ved siden af ovenstående, viser udviklingen i antallet af børn i den skolepligtige alder i Lolland Kommune en kraftigt faldende tendens. Det medfører, at vi også af den årsag er nødsaget til at analysere muligheden for omlægning af folkeskolens struktur i kommunen. I denne sammenhæng er det selvfølgeligt både skolesammenlægninger og skolelukninger, der kan være relevant. En analyse over udviklingen af antallet af skolebørn viser, at allerede fra det kommende skoleår har enkelte af de eksisterende skoler vanskeligt ved at etablere klasser som er fagligt pædagogisk forsvarlige. Prognoser over udviklingen i de kommende år viser at tendensen fortsætter. Hovedtal omkring børnetallene I de nuværende overbygningsklasser i Lolland Kommunes skoler er der tilsammen 600 elever på hver årgang. I den lige startede børnehaveklasse-årgang er der tilsammen ca. 490 elever. I den sidst fødte fulde årgang (2005) er der ca. 425 børn. Prognosen tyder på endnu færre børn fremad, så selv en væsentlig tilflytning af børnefamilier vil kun kunne fastholde niveauet med ca. 425 børn pr. årgang. 5
6 Tabel over børnetal i de enkelte nuværende skoledistrikter (faktisk bosiddende børn uanset om de går i folkeskolen eller i privatskole). Privatskolerne tager i dag børn på hver årgang. Årgang Kommune Holeby Distrikt Holeby Skole Halsted Skole Højreby Maribo Nakskov Søllested Maribo Maribo Byskolen Madeskovskolen Skole Landskole Byskole Møllemarkskolen Stormarkskolen Ravnsborg Land Fejø Dannelunde Skole Vestenskov Skole Rødby Skole Havneskolen Pr. 1/ dpl Årg Rudbjerg Rødby Lolland Alle skoler Forudsætninger for strukturforslag Strukturen bygges op af: Indskolingen 0. til 3. klasse Mellemtrinnet 4. til 6. klasse Overbygningen 7. til 9. klasse 10. klasse i særskilte centre Indskolingen karakteriseres ved: Mulighed for helhedsskole med pædagoger og lærere På landet som landsbyskoler med integration af børnehave, SFO og indskoling På landet mulighed for ned til ét spor Høj grad af rummelighed til elever med særlige behov Mellemtrinnet karakteriseres ved: Som hovedregel flere spor på mellemtrinnet På landet mulighed for ned til ét spor Der kan oprettes specialklasser til elever med særlige behov, hvis deres behov tilsiger det Overbygningen karakteriseres ved: Udgangspunktet er 3 spor én samlet overbygning for hver skole Der oprettes som udgangspunkt ikke nye specialklasser i overbygningen, men oprettede føres videre. 10. klasse karakteriseres ved: Oprettes i to særlige centre i Nakskov og Maribo med frit valg for eleverne I Nakskov som brobygning på Nakskov UddannelsesCenter I Maribo som traditionel 10. klasse 10. klasse forudsættes i øvrigt ens i begge de nedennævnte modeller. 10. kl. vil derfor ikke bliver yderligere behandlet i denne sammenhæng. De nye skoledistrikter karakteriseres ved: 6
7 Én skole på flere matrikler Med én bestyrelse, Med én skoleleder, Med én administration Med ét pædagogisk råd Med ét samarbejdsorgan (forventeligt et MED-udvalg) På baggrund heraf er lavet to strukturforslag, model A og model B, som præsenteres på de følgende sider. Model A I model A er oplægget 5 nye skoledistrikter, hvor der i hovedparten af distrikterne bliver en overbygningsskole som alle har et fuldt forløb fra 0. til 9. klassetrin. Der vil yderligere være en del fødeskoler med indskoling og mellemtrin. 5 Distrikter model a Dannelunde Vestenskov Nakskov By Møllemark Ravnsborg Fejø Madeskov Søllested Stormark Halsted Havneskole Rødby Holeby Maribo by Maribo land Skolenetværk 7
8 Distrikt 1 Nakskov Byskole, Overbygning Møllemarkskolen Nedslidt bør nedlægges Dannelunde eller Vestenskov skoler Kun behov for en af skolerne Indskoling, mellemtrin med integration af Børnehave, SFO Distrikt 3 Maribo Byskole - på Blæsenborgskolen Overbygning inkl. 10. klasse - på Borgerskolen Maribo Landskole Indskoling, mellemtrin Distrikt 2 Rødby Skole, Overbygning Holeby Skole Havneskolen Distrikt 4 Stormarkskolen Indskoling, mellemtrin og overbygning Oprindeligt skoledistrikt udvides mod øst Søllested Skole Oprindeligt skoledistrikt udvides mod øst og nord Halsted-Avnede Centralskole Nedlægges som folkeskole Omlægges evt. til specialskole Distrikt 5 Madeskovskolen, Overbygning Ravnsborgskolen Oprindeligt skoledistrikt udvides mod sydøst. Fejø Skole Indskoling med integration af Børnehave, SFO 8
9 Model B I model B er oplægget 4 nye skoledistrikter, hvor der i hvert af distrikterne bliver en overbygningsskole som alle har et fuldt forløb fra 0. til 9. klassetrin. Der vil yderligere være en del fødeskoler med indskoling og mellemtrin. Forskellen til model A er, at de tre vestlige distrikter (distrikt 1, 4 og 5 ovenfor) er slået sammen til to nye distrikter. 4 Distrikter - model b Nakskov By Dannelunde Madeskov Vestenskov Møllemark Stormark Søllested Ravnsborg Fejø Halsted Rødby By Holeby Havneskole Maribo by Maribo land Skolenetværk Distrikt 1 Nakskov Byskole, Overbygning Madeskovskolen Møllemarkskolen Nedslidt bør nedlægges Dannelunde eller Vestenskov Skole Kun behov for en af skolerne og med integration af Børnehave, SFO Distrikt 2 Rødby Skole, Overbygning Holeby Skole Havneskolen 9
10 Distrikt 3 Maribo Byskole - på Blæsenborgskolen Overbygning inkl. 10. klasse - på Borgerskolen Maribo Landskole Distrikt 4 Stormarkskolen Indskoling, mellemtrin og overbygning Oprindeligt skoledistrikt udvides mod øst Ravnsborgskolen Oprindeligt skoledistrikt udvides mod sydøst. Fejø Skole Indskoling med integration af Børnehave og SFO Søllested Skole Oprindeligt skoledistrikt udvides mod øst og nord Halsted-Avnede Centralskole Nedlægges som folkeskole Omlægges evt. til specialskole Den konkrete udmøntning distrikt for distrikt Ud fra ovenstående vil der være en lang række spørgsmål, som har brug for en afklaring i f.t. de enkelte skoler ud fra de helt konkrete sammenhænge. Administrationen påtænker at nedsætte en arbejdsgruppe for hvert af de nye distrikter, når det står klart, hvilke det bliver i marts-april Arbejdsgrupperne kan bestå af repræsentanter for hver af de nuværende skolers bestyrelser, ledelser og pædagogiske råd sammen med skolesektoren. Disse arbejdsgrupper vil kunne lave en konkret plan for, i hvilken takt den nuværende struktur så hurtigt som muligt i praksis kan ændres til den nye struktur. For nærværende ville alle de nye skoledistrikter (uanset om det bliver 4 eller 5 i alt) have flere overbygningsspor end 3. Derfor kan en 3-sporet overbygning ikke endeligt etableres, før de nuværende spor kan slås sammen til maksimalt 3 spor. Der bliver en overgangsperiode, selvom den skal være så kort som mulig. Arbejdsgrupperne kan også få foretaget den nødvendige gennemgang af de nuværende skolebygninger m.h.p. at finde den optimale udnyttelse af lokaliteterne i den nye struktur under hensyntagen til de øvrige relevante rammevilkår. Skolelederne vil på de månedlige skoleledermøder kunne følge processen i samarbejde med skolesektorens chef og administration. Jørn Unnerup / Bjarne Voigt Hansen Direktør Sektorchef 10
Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur
Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.
Læs mereForslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune
Høringsmateriale Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Side 1/16 Indledning Ny skolestruktur Køge Kommune har med vedtagelse af Budget 2012-15 samt Budgeterklæringens punkt b ønsket at
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereForeløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...
Læs mereVarde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020
Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk
Læs mereSkoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen
Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereOrientering om Skolebestyrelsesvalg Valg af skolebestyrelse for 1 år til Distrikt Vest og Distrikt Øst
Orientering om Skolebestyrelsesvalg 2017 Valg af skolebestyrelse for 1 år til Distrikt Vest og Distrikt Øst 1 Til forældre med børn indskrevet i Lolland kommunale skolevæsen. Fjordskolen og Nordvestskolen
Læs mereBilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen
Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen D. 22. oktober 2014, Børne- og ungesekretariatet Baggrund Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2015 at iværksætte en proces med henblik på at
Læs mereForslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune
Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til
Læs mereAlternativ Ø (Det solidariske alternativ)
Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over
Læs mereDen 12. april 2016: Præsentation af. Politisk aftale om den fremtidige skolestruktur i Silkeborg Kommune
Den 12. april 2016: Præsentation af Politisk aftale om den fremtidige skolestruktur i Silkeborg Kommune Underskrevet den 11. april 2016, formidlet til skoleledere samt Dialogforum den 12. april 2016, offentliggøres
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereOverordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren
Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Dette notat beskriver den overordnede kompetencefordeling inden for folkeskolen under mellemformstyret. Specielt er der lagt vægt på byrådets, rådmandens
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereKloge investeringer i Lollands fremtid. Beslutningsoplæg til ny skole- og dagtilbudsstruktur
Kloge investeringer i Lollands fremtid Beslutningsoplæg til ny skole- og dagtilbudsstruktur Godkendt på Børne- og Skoleudvalgets møde den 29. september 2016. Indholdsfortegnelse Forord... 3 En fleksibel
Læs mereDragør Kommune Borgmestersekretariat, IT og Udvikling
Side nr. 1 Baggrund for notat Dragør Kommunes afdeling for Skole, Kultur og Fritid har udarbejdet dette notat om baggrunden for en ændret skolestruktur. Notatet belyser de politiske målsætninger for skoleområdet
Læs mereKort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?
Kort overblik over folkeskolereformen Hvad skal man? Hvad kan man? Timetal og indhold Område Skal Kan Undervisningstimetal og fag Opfylde minimumstimetal i dansk, matematik og historie og samlet timetal
Læs mereHANDLEFORSLAG VEDR. SKOLEUDVALGETS OMRÅDE
HANDLEFORSLAG VEDR. SKOLEUDVALGETS OMRÅDE Administrative forslag SU 1 Ændring i modellen for lærerløntimetildeling. Folkeskoler Funktion: 03 22 01 Lærerløntimetildeling på grundlag af elevtallet reduceres
Læs mereSkitse A for område- og skolestruktur. Skitse Skitse A: 4 områder & 4 skoler. Beskrivelse af forslag. Dagtilbud
Skitse A for område- og skolestruktur Skitse Skitse A: 4 områder & 4 skoler Beskrivelse af forslag 1. Furesø Kommune opdeles i 4 distrikter, hvor der er sammenhæng mellem dagtilbud og skole, så hver områdeinstitution
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereHøringssvar om ændret skolestruktur i Varde by
BRORSONSKOLEN, NDR. BOULEVARD 81, VARDE Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by fra skolebestyrelsen på Brorsonskolen. Indledning ved Varde Bys skolebestyrelser. Januar 2013 Brorsonskolen, Ndr.
Læs mereForslag til justeret ressourcetildeling som følge af folkeskolereform
Notatark Sagsnr. 17.00.00-P17-2-13 Sagsbehandler Per Lunding 27.11.2013 Forslag til justeret ressourcetildeling som følge af folkeskolereform I forbindelse med Byrådets beslutning om budget 2014 og implementering
Læs mereTids- og Handleplan for sammenlægningen af. Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen. i perioden fra 21. februar 1. august 2012
Tids- og Handleplan for sammenlægningen af i perioden fra 21. februar 1. august 2012 De to skolebestyrelser mødet den 8. marts 2012 Indledning Byrådet har besluttet at lukke Nørrelandsskolen på Byrådsmødet
Læs mereForslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune. HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007
Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007 INDHOLD Indledning side 3 Beskrivelse af processen vedrørende ny skolestruktur side
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Læs mereNOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.:
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Overgangsordning ved ændring fra 4 til 3 skoledistrikter Til: Byrådet Dato: 25. august 2011 Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.: 10-22281 Overgangsordning
Læs mereStrukturanalyse. II Indhold og grundlag. II Scenarier. II Rapportindhold. Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj Martin Kronika Fliess
Strukturanalyse II Indhold og grundlag II Scenarier II Rapportindhold II Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2014 Martin Kronika Fliess mkf@broendum-fliess.dk DAGSORDEN II 1. Kort om analyseindhold
Læs mereHøringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016
Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne
Læs mere17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR
17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR Anbefalingernes afsæt Modellerne for en styrket skolestruktur tager afsæt i det kommissorie som Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. okt. 2018. Kommissoriet
Læs mereSkolefællesskaber og økonomi
Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.
Læs mereKort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?
Kort overblik over folkeskolereformen Hvad skal man? Hvad kan man? Timetal og indhold Område Skal Kan Undervisningstimetal og fag Opfylde minimumstimetal i dansk, matematik og historie og samlet timetal
Læs mereByrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer.
Byrådets temamøde Folkeskole reform og økonomiske udfordringer. Program 1. halvleg Oplæg om folkeskolereformen og debat 2. halvleg Oplæg og debat om økonomiske udfordringer på folkeskoleområdet Reformens
Læs mereErfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk
Erfaringer og evidens udefra Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Opsummering: Hvorfor grundskoler og overbygningsskoler Skoler for elever fra 7. til 9. klassetrin: Flere unge skal
Læs mereDen vedtagne Helhedsplan rummer følgende målsætninger på skoleområdet:
2009-23605/ Henning Josefsen Beslutningstema Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen. Sagsbeskrivelse Kommunalbestyrelsen har på et temamøde den 18. februar 2010 drøftet, hvordan den med sine beslutninger
Læs mereTanker om skolestruktur 2012
Tanker om skolestruktur 2012 Vigersted Skolebestyrelse vil starte med at pointere, at når vi skal diskutere en fremadrettet og langstidsholdbar skolestruktur, så skal og bør der være overskud til at se
Læs mereOrientering om Skolebestyrelsesvalg 2014
Orientering om Skolebestyrelsesvalg 2014 Lolland kommunale skolevæsen 1 Til forældre med børn indskrevet i Lolland kommunale skolevæsen. Det er vigtigt at så mange forældre som muligt deltager i skolebestyrelsesvalget.
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereOplæg til ny skolestruktur
Oplæg til ny skolestruktur Center for Skole Trine Rose tsros@slagelse.dk 24. november 2010 Indledning Oplægget tager udgangspunkt i: At der i gennemsnit skal være 22 elever pr. klasse Princippet: pengene
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereAftale om ny skolestruktur
Aftale om ny skolestruktur 1 Norddjurs 5. oktober 2018 Aftale om ny skolestruktur Aftalen er indgået af Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti. Aftalen er bilag til budgetaftale 2019-2022. I forbindelse
Læs mereDragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1
Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1 Indhold Politisk beslutning...2 Sigtelinjer...2 Udarbejdede modeller...3 Nuværende skolestruktur...3 Model 1B...4 Hvad understøtter modellen?...4 Indskoling...4
Læs mereSkolestart på BillundSkolen
Skolestart på BillundSkolen Formålet med børnehaveklassen er: 1. At lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereOplæg til ny skolestruktur
Oplæg til ny skolestruktur Center for Skole Trine Rose tsros@slagelse.dk 30. november 2010 Indledning Oplægget tager udgangspunkt i: At der i gennemsnit skal være 22 elever pr. klasse Princippet: pengene
Læs mereBæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg
Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Lær af de private institutioner, så de kommunale bliver et tilvalg f.eks. ved at kigge på: Færre lukkedage Bedre normering (er de
Læs mereKapitel 1: Dagsordenspunkt med Direktionens indstilling
Skole og Undervisning Kapitel 1: Dagsordenspunkt med Direktionens indstilling UFB 2010 den 30.november 2010 Sagsbehandler: Michala Tarbo Andersson 17A00 2010/13801 Indstilling vedrørende skolestruktur
Læs mereNOTAT. Analyse - Skoledistrikter
NOTAT Børne og Uddannelsesforvaltningen Analyse - Skoledistrikter Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Resume og hovedkonklusioner Der er et økonomisk potentiale ved at ændre på grænserne for skoledistrikterne
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs merePolitikerdebat og skolevalg gennemført med stor succes. Pt. arbejdes der på galla på både Absalon og Bjergmarken.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Dagsorden Skolebestyrelsen Holbæk By Skole Tidspunkt: Onsdag den 27. februar kl. 17.00 ca.19.15 Hvor: Absalon Deltagere: Afbud/fravær: Kristian, Michael, Nikoline Punkt
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereBilag 3: Skolestruktur
Bilag 3: Skolestruktur Bilag 3: Skolestruktur Rebild kommunes skolevæsen består pr. 1. august 2017 af 8 folkeskoler og en specialskole. Skolens navn Klassetrin SFO, Samdrift ml. skole og børnehave Specialklasser
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereStyrkelse af udskolingen i Horsens Kommune
Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereNOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoler og dagtilbud 2017
Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 291060 Brevid. 2544583 NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoler og dagtilbud 2017 26. april 2017 På baggrund af den seneste befolkningsprognose fra foråret 2017 har forvaltningen
Læs mereHøringsoplæg om fremtidig skolestruktur i Fredensborg Kommune. 21. juni 2010
Høringsoplæg om fremtidig skolestruktur i Fredensborg Kommune 21. juni 2010 2/23 Indhold: Indledning... 4 En folkeskole i overmorgen - Visioner og mål...4 Hvorfor en ny skolestruktur...4 Konkrete målsætninger
Læs mereBeskrivelse af klassen, herunder pædagogisk begrundelse for omlægningen af undervisningen:
Ansøgningsskema vedr. afkortning af skoledagens længde - skoleåret 2016/17 Jf. folkeskolelovens 16a Dette ansøgningsskema udfyldes og sendes til skoleafdelingen, hvis skolen ønsker afkortning af skoledagens
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mere- Vi vil mennesker og fællesskab. Høringssvar
Høringssvar Fra Hanebjerg skole modtager I hermed høringssvar til finansieringsforslag- og budget 2018-2021 - jævnfør det udsendte høringsmateriale af maj/ juni 2017. Høringssvarene tager udgangspunkt
Læs mereBALLESKOLENs informationsmøde
BALLESKOLENs informationsmøde OM FORSLAGET TIL NY SKOLESTRUKTUR Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Torsdag den 22. oktober kl. 19-21 Program Kl. 19-19:10 Skolebestyrelsen på Balleskolen byder velkommen
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Læs mereLokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj
Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele
Læs mereFremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision.
Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision. Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet
Læs mereLæring og trivsel hos børn og unge
Indledning Motivation og hovedbudskab Læring og trivsel hos børn og unge Hovedbudskabet med omstillingen er: Alle unge skal have forudsætninger for at få uddannelse Vores børn skal trives, og de skal lære
Læs mereHøring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune
2011 Høring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune Høringsmateriale Høring vedrørende indførelse af SFO i Dragør Kommune fra 1. august 2011 Social Børn og Kultur Dragør kommune 03-01-2011 Indhold
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Folkeskolen viser følgende for regnskabsåret 2018:
Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen viser følgende for regnskabsåret : Det vedtagne var 352,6 mio. kr. Det seneste korrigerede
Læs mereResenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål
Silkeborg Kommunes dialog med skolebestyrelser angående ny skolestruktur Resenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav
Læs mereDebat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?
Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter
Læs mereUdvalget for Skoler og Børn - Helhedsplan Forslag til Helhedsplan for Vejen Kommunes skolevæsen
Forslag til Helhedsplan for Vejen Kommunes skolevæsen 2016-2020 1 Indhold Resume... 3 Introduktion til Helhedsplan 2016 2020... 3 Udfordringer... 3 Struktur... 4 Ressourcer... 4 Helhedsplan struktur og
Læs mereForslag til ændringer af distriktsgrænsen mellem Klostermarksskolen og Hedegårdenes Skole
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 316005 Brevid. 3241191 Forslag til ændringer af distriktsgrænsen mellem Klostermarksskolen og Hedegårdenes Skole 9. august 2019 Med budget 2019 blev det besluttet, at
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres
Læs mereNotat vedrørende kapacitet for Karensmindeskolen og Bavnebakkeskolen
Notat vedrørende kapacitet for og Bavnebakkeskolen Forudsætninger for beregning af forventet elevtal Dette notat omhandler udelukkende og Bavnebakkeskolen. Antal elever i skoleåret 16/17 er faktiske elever
Læs mereReferat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl.
Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 18/6 2014 Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. 19) Afbud fra: Peter, Flemming Tilstede: Sted: Ellekildeskolen Punkter til
Læs mereBeslutning om løsning af kapacitetsudfordringer på skoleområdet
Beslutning om løsning af kapacitetsudfordringer på skoleområdet 2019-2023 J.nr.: 17.01.04 A00 Sagsnr.: 18/2226 BESLUTNINGSTEMA Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen. På Børne-
Læs mereHøringssvar vedr. oplægget omkring struktur på skole - og dagtilbudsområdet fra MED-udvalgt Sct. Jacobi Skole.
Høringssvar vedr. oplægget omkring struktur på skole - og dagtilbudsområdet fra MED-udvalgt Sct. Jacobi Skole. I oplægget til strukturdrøftelserne fra politikerne var målet, at opnå et driftsrationale
Læs mereIndstilling. Fælles ledelse for Elev og Hårup Skoler. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 3. maj 2007 Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2007 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Med vedtagelsen af budgettet for 2007, blev det besluttet at indføre
Læs mereELEVTALSPROGNOSE 2009/ /24
ELEVTALSPROGNOSE 2009/10-2023/24 Svendborg Kommune, marts 2010 Indhold Indledning og hovedforudsætninger... 3 Elevtalsprognosens hovedresultater... 12 Resultattabeller for skolerne... 14 Elvtalsprognosen
Læs mereNotat om børnehaveklasselederne
Notat om børnehaveklasselederne Marts 2014 1. Baggrund Der har igennem en årrække været en tendens til et fald i antallet af medlemmer, der er børnehaveklasseledere. Samtidig medfører folkeskolereformen
Læs mereStyrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune
21. april 2016 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune Læring og trivsel 21. april 2016 Læring og trivsel Indhold: Udvalgets forord... 4 Styrelsesvedtægt for folkeskolerne... 5 Skolebestyrelsens
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler 2016-051261 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad
Læs mereHøringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune
Høringsforslag Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Juridisk ramme for høringen... 4 1.2 Høringsproces i Frederikssund Kommune... 4 2.
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)
Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et
Læs mereFriers. Ungeuniverser. i Haderslev Kommune. Ungeuniverser i Haderslev Kommune Ole Frier-Meineche Side 1 af 14 Version
Ungeuniverser i i Haderslev Kommune Ole Frier-Meineche Side 1 af 14 Revisionshistorie Version Forfatter Dato Berørte sider Beskrivelse af ændringer 01 OFM 25-04-2011 - Første version Ole Frier-Meineche
Læs mereForslag Tids- og handleplan for sammenlægningen af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen i perioden fra 21. februar 1. august 2012
Forslag Tids- og handleplan for sammenlægningen af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen i perioden fra 21. februar 1. august 2012 Indledning Byrådet har besluttet at lukke Nørrelandsskolen på Byrådsmødet
Læs mereOpsamling på hovedtræk i strukturforslag
Opsamling på hovedtræk i strukturforslag BILAG TIL TEMADRØFTELSEN 27/9 2016 Arbejdsgruppernes opgave Strukturarbejdsgrupperne har haft til opgave, at foreslå et strukturscenarium der skaber besparelse
Læs mereNedenstående er nogle af de tanker, der kom frem på skolebestyrelsesmødet mandag aften suppleret med egne tanker/frustrationer.
Nedenstående er nogle af de tanker, der kom frem på skolebestyrelsesmødet mandag aften suppleret med egne tanker/frustrationer. Dokumentet er ment som inspiration til Jesper, der i dag holder møde med
Læs mereNotat vedr. ny struktur pa skole- og pasningsomra det december 2015
Notat vedr. ny struktur pa skole- og pasningsomra det december 2015 Baggrund Da Lolland Kommune slog dørene op i 2007, stod det fra starten klart, at børne- og skoleområdet var afgørende for udviklingen.
Læs mereHøringssvar til forslag om ny skolestruktur
Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Hænger økonomien sammen i forslag til ny skolestruktur? Årsagen til forslag om ny skolestruktur er, at elevtallet i kommunes folkeskoler forventes at falde med
Læs mereFormålet med strukturprocessen og etablering af en ny struktur på skoleområdet er: Det bedst mulige børneliv for pengene
Formålet med strukturprocessen og etablering af en ny struktur på skoleområdet er: Det bedst mulige børneliv for pengene Dette overordnede mål med strukturdebatten er diskuteret ud fra følgende fire perspektiver:
Læs mereELEVTALSPROGNOSE SVENDBORG KOMMUNE 2018/ /32
ELEVTALSPROGNOSE SVENDBORG KOMMUNE 2018/19-2031/32 INDHOLD 1 Indledning og hovedforudsætninger 4 2 Modelmæssige forudsætninger 7 3 Elevfordelingstabeller 9 4 Elevtalsprognosens hovedresultater 15 5 Resultattabeller
Læs mereGreves fremtidige skolestruktur Temamøde i Byrådet 24. juni 2014
Greves fremtidige skolestruktur Temamøde i Byrådet 24. juni 2014 Temamøde i Byrådet den 24. juni 2014 Samle op på dialogmøder mellem skolebestyrelserne og Børne- og Ungeudvalget Drøfte tidsperspektiv for
Læs mereHøringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe
Til Børn & Kultur Skoleadministrationen Esbjerg Kommune b-k@esbjergkommune.dk Ribe den 12. januar 2015 Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Skolebestyrelsen har den 19. november 2014
Læs mereKommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune
Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Formål Formålet med skolereformen er at sikre en højere faglighed gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Således skal
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Hovslund Børneunivers er en fællesinstitution bestående af en dagplejeafdeling for de 0 3 årige, Børnehuset for de 3 6 årige og en SFO for de 6 10 årige. Udover dette består Hovslund
Læs mereFor nemheds skyld vil jeg i beretningen omtale Horslunde Realskole som skolen, hvilket dækker over skole, SFO samt Fejø Skole.
HORSLUNDE REALSKOLE BESTYRELSENS BERETNING FOR 2017 Velkommen til generalforsamlingen på Horslunde Realskole, hvor jeg på bestyrelsens vegne nu vil aflægge beretning for skoleåret 2017. For nemheds skyld
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereBorgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C
Borgermøde Forslag til skolestruktur Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Dagsorden for borgermøde Baggrund for forslaget Forslagets indhold Hvad sker der i høringsfasen
Læs mere