3 ÅR MED KUNSTGREB Hvidbog Februar 2012

Transkript

1 3 ÅR MED KUNSTGREB Hvidbog Februar 2012

2 Skribent: Lone Nyhuus (dj) med bidrag og input fra Kunstgrebs ansatte og partnere Grafisk tilrettelæggelse og illustration: Lykke Mitchell Korrektur: Lone Østerlind Tryk: Chronografisk Kunstgreb og skribenten Med det formål at fortælle om Kunstgreb, gøre status over opnåede erfaringer for at kunne sætte fremtidige mål, er hvidbogen udarbejdet februar Hvidbogen præsenteres som en del af konferencen 23. februar 2012 arrangeret af Kunstgreb og Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi. Konferencens overordnede emne er, hvordan kunstneriske og kreative kompetencer skaber innovation, vækst og liv i virksomhederne. Kunstgreb sekretariatet: Enghavevej 40, København V Tel: OM KUNSTGREB 2 KUNST SKABER RESULTATER 4 VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDSCASE 1 9 VIRKSOMHEDSCASE 2 10 KUNST HAR KOMPETENCER 12 UDDANNELSEN OG METODERNE OM KU-MODELLEN 14 KUNST KAN FORANDRE 18 HVORDAN INNOVATØR? 21 3 ÅR MED KUNSTGREB OG VIDERE FREM 25 SYV MOTORVEJE TIL VÆKST 26 INNOVATØRENS PRAKSIS MED KUNSTGREB

3 ÅR MED KUNSTGREB Hvidbog Februar 2012 Kunstnere kan noget. De kan skabe nye muligheder. De nye muligheder, som virksomhederne ofte søger. Med deres faglighed har innovatører fra Kunstgreb grebet ind i virksomhedernes dagligdag. Gennem deres praksis for indføling, en særlig parathed for at søge mellemmenneskelige relationer, har de banet nye veje for virksomhedernes ellers så effektive mennesker. Skabt rum til eftertanke og tøvet processer. En nødvendighed i innovationsprocesser og en forudsætning for at skabe kvalitet. Virksomhederne, og deres mennesker, er forandrede. Og har fået redskaber til at fortsætte denne forandring. Denne rapports mål er at fortælle hvordan.

4 OM KUNSTGREB 02 PRISER September 2010 vandt Kunstgreb BEST COLLA- BORATION AWARD 2010, prisen blev givet af det transnationale projekt Creative City Challenge. November 2010 var det Nordisk netværk for voksnes læring og Nationalt center for Kompetenceudvikling, der hædrede Kunstgreb med en førstepris for projektets succes med at skabe innovation i krydsfeltet mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og frivillige organisationer og foreningsliv. Kunstgreb kobler virksomheders behov for innovation med kunstnernes kreativitet. Derved skabes vækst og udvikling. Kunstgreb er et rum til udvikling af metoder, hvor kunstnerisk og æstetisk praksis drages ind i organisationer. Det fremmer innovationen. Kunstgreb videreu danner professionelle kunstnere til at bruge deres kreative og skabende kompetencer i virksomheder. Det giver nye beskæftigelsesmuligheder for kunstnerne. Kunstgreb-projektet er finansieret af Den Europæiske Socialfond og har løbet fra oktober 2009 til februar Fra januar 2010 til november 2011 har Kunstgreb gennemført tre komplette uddannelsesforløb. 100 kunstnere fra alle kunstarter har fået grundlæggende viden om virksomheder og innovation. 60 af dem har videreuddannet sig inden for proces- og produktinnovation. Kunstgreb er et partnerskab mellem Dansk Artist Forbund og Wischmann Innovation. CBS (Center for Kunst og Lederskab) er partner med et særligt fokus gennem et ph.d.-studium. 38 af dem har færdiggjort uddannelsen. 52 danske virksomheder har deltaget. 25 private og 37 offentlige.

5 OM KUNSTGREB KUNSTGREB FORKLARER Et innovativt projekt starter, selvfølgelig, med en stor vision om at forandre verden. Kunstgrebs afsæt er et ønske om, at kunstnere og virksomheder for alvor opdager og afprøver hinanden. Baggrunden er en vision om, at en bro mellem erhvervslivet og kunstnere kan skabe innovation og udvikle et helt nyt arbejdsfelt. Begge dele til gavn for virksomheder, kunstnere, medarbejdere og samfundets udvikling som helhed. 03 Forudsætningen er, at professionelle kunstnere har unikke kompetencer inden for skabende processer, og at disse kompetencer matcher et behov for innovation i erhvervslivet. Det har været Kunstgrebs mål at afprøve mange forskellige, længerevarende typer samarbejder og lære både virksomheder og kunstnere at arbejde sammen.

6 KUNST SKABER RESULTATER VIRKSOMHEDERNE 04 KUNSTGREBS KONSULENTOPGAVER HAR FORDELT SIG PÅ FØLGENDE INDSATSOMRÅDER k Parathed, forberedelse og tid er forudsætningen for et vellykket Kunstgreb-forløb, når virksomheders behov for innovation kobles med kunstnernes kreativitet. Innovatøren fra Kunstgreb kan være med til at forløse det potentiale og de skjulte ressourcer, virksomheden og medarbejderne indeholder. Dette gøres gennem møder, workshops og specialdesignede processer, som kunstneren har lært på Kunstgreb-uddannelsen. Fra start til slut tager et projektforløb med Kunstgreb-uddannelsen 12 uger. I den periode får virksomheden knyttet en ekstern partner til sig: innovatøren fra Produkt og serviceudvikling 13 Brugerdrevet innovation 8 Effektivisering 6 Videndeling 3 Samarbejde på tværs 16 Markedsføring og branding 12 Identitet og værdier 4 Kunstgreb et menneske, som ud over sin erfaring fra et kunstnerisk felt også er uddannet og trænet som innovatør. I fremtiden vil længden af et projektforløb, dvs. de dage og uger, hvor innovatøren er til stede i virksomheden, variere fra opgave til opgave. Før en innovatør fra Kunstgreb kobles til virksomheden, er der en lang række forudsætninger, der skal være opfyldt. Virksomheden skal have et reelt og formuleret ønske om at udvikle sin organisation og sine medarbejdere. Virksomheden skal afsætte tid og medarbejdere til forløbet. Som en del af et kunstgreb-uddannelsesforløb skal tre-fire af virksomhedens medarbejdere tilsammen afsætte mindst 18 timer pr. uge over de 12 uger, som forløbet tager. Sammen med projektlederen planlægger innovatøren en proces, hvor projektdeltagerne føres gennem de ni sammenhængende rum i Kunstgrebs innovationsmodel, KU-modellen (se side 15).

7 I dele af innovationsprocessen kan en bredere kreds af medarbejdere, kunder og brugere også drages ind. Et forløb kan indeholde 1 til 10 workshops, diverse aktiviteter, udflugter og eventuelt internater. Forløbet afsluttes med en afprøvning af innovationsløsningerne og præsentation af resultaterne for virksomhedens beslutningstagere. Jo klarere virksomheden kan formulere sit ønskede udviklingsprojekt og ud fra dette bemande projektet jo bedre kan Kunstgreb matche virksomheden med den innovatør, der er bedst egnet til opgaven. Der matches efter: Kunstart Køn mand/kvinde Indstilling om personerne primært arbejder struktureret/ustruktureret Opgavens karakter. Kunstgreb-forløbene følges tæt af Kunstgrebs seniorkonsulenter. De coacher innovatøren. Det er med til at sikre processen kvalitet og effekt. Rent markedsmæssigt bevæger Kunstgreb sig i samme område som de mere traditionelle konsulentvirksomheder. Den store forskel er, at Kunstgreb-uddannede innovatører udfører dette arbejde på baggrund af deres erfaring med skabende processer og uddannelsens værktøjer. Der er mange måder at forstå Kunstgrebs praksis på. En af dem er et citat fra Aristoteles: Intet er i bevidstheden, som ikke først var i sanserne. Kunsten kan vække sanserne; den kan røre dig: Du får gåsehud eller trækker vejret anderledes. Ligesom kunstoplevelsen gør det, involverer kunstnerisk praksis ofte flere sanser samtidigt. Når kunstnerne gennem processerne arbejder bevidst med at åbne deltagernes sanser, skabes en motorvej ind til sindet. Når kroppen drages ind i læreprocessen, er det med til at sikre, at den nye viden og erfaring forankres hos den enkelte. Kommer til at ligge tættere rygmarven. VIRKSOMHEDERNE 05

8 06 VIRKSOMHEDERNE Effekter af Kunstgreb Produkteffekt Proceseffekt Organisationseffekt Når mange forskellige kompetencer kommer i spil på samme tid, spændes der et net ud under læringen. Det, som ikke høres, kan føles eller danses eller synges. Læring, hvor hele kroppen og hele mennesket er involveret, sidder bedre fast. Det har noget at sidde fast i. Kroppen. Med deres kunstneriske baggrund og deres Kunstgreb-uddannelse er innovatørerne med til at aktivere et bredere felt af medarbejdernes ressourcer, viden og kompetencer. Dermed frisættes nye og ukendte potentialer for forretningsskabelse og -udvikling. Efter kun tre år på banen er Kunstgrebs helt unikke kompetence nået ud til mange virksomheder heraf har 52 valgt at afsætte tid og ressourcer til at gennemføre et eller flere forløb med Kunstgreb. Kunstgreb har undersøgt, hvilken effekt disse forløb har haft. Der skelnes mellem to type effekter: Proces- og organisationseffekt: påvirkningen af de medarbejdere, der har deltaget i innovationsprojektet. Produkteffekten: effekten af det resultat, som projektet har ført frem til. For eksempel en ny eller ændret metode, ændrede rutiner i dagligdagen, et nyt servicetiltag. Ved projektets afslutning er produktet som oftest nået til en prototype og en plan. Effekten af produktet er derfor ofte endnu ikke fuldt realiseret. Når det gælder effekten af processerne, tegner der sig et klarere billede. På kort sigt har koblingen af innovatørens kunstneriske kompetencer, praktiske intuition og indfølingspraksis og læringen fra uddannelsen givet plads til en mere kreativ og mindre fastlåst tilgang til problemløsningerne. På den baggrund bliver det lettere at gennemføre og siden fastholde forandringer i virksomheden.

9 VIRKSOMHEDERNE 07 Produkteffekt Proceseffekt ORGANISATIONSeffekt

10 08 VIRKSOMHEDERNE På længere sigt bliver resultaterne af proces- og organisationseffekten endnu tydeligere. I én virksomhed er en værdiforankringsmodel blevet videreudviklet og bruges jævnligt, og 213 idéer, som blev udarbejdet som en del af forløbet med Kunstgreb, tages løbende op. En anden virksomhed stod over for store omrokeringer og flytninger af medarbejdere. Her har resultatet dels været en effektiv dataindsamling, dels en jævnligt tilbagevendende praksis med deling af viden. Frygten for at miste viden sammen med flytningen af de mange medarbejdere er vendt til en ny og mere effektiv praksis. Fastholdelse af den indhøstede viden har høj værdi for virksomheden. Kunstgrebs effektmåling og opsamlede erfaringer viser dog igen og igen som i alle andre organisationsprojekter at en helt grundlæggende forudsætning for en vellykket forankring af innovationsprojektet er opbakning fra ledelsen. Hvis ikke den er der, og hvis ikke den er til stede hele vejen rundt om projektet, vil de opnåede forandringer ikke fæstne sig i virksomheden. Virksomheden skal ville det. De virksomheder, som har været igennem et forløb med Kunstgreb, er ikke i tvivl. Veltilrettelagte og velgennemførte innovationsprocesser, hvor kunst er en aktiv medspiller, giver resultater. Den viden er endnu ikke nået ud til den store og brede offentlighed. For at få kontakt til nye potentielle samarbejdspartnere arrangerer Kunstgreb netværksmøder, ligesom de er til stede i relevante fora. Et samarbejde med Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO) er også etableret. Som forskningsbaseret institution kan CKO fortælle, hvorfor der er store fordele ved at benytte kunstnere med deres skabende praksis til oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Kunstgreb viser, hvordan det gøres.

11 VIRKSOMHEDSCASE 1 VIRKSOMHEDERNE I efteråret 2010 var Henrik Billing (sanger og sangskriver) tilknyttet Skatteministeriets afdeling Innovation & Videndeling. SKAT stod over for en stor reduktion i medarbejderstaben. Det indebar en fare for, at en masse dyrebar viden også dybt specialiseret skulle gå tabt. Sammen med workshopdeltagerne fra SKAT udviklede Henrik Billing metaforen flyttekassen. Forestil dig en synliggjort vej eller sti igennem kasser med viden i stabler, på række, fra gulv til loft og væg til væg. Se og mærk under fødderne, at vi træder på låget af for længst afgåede skattemedarbejderes gamle kasser, og at der fra loftet hænger eller flyver fremtidens uåbnede kasser. Ukendte fremtidige skattemedarbejderes endnu ikke erhvervede viden. Løft et låg. Kig ind i kasserne. Hvad er der derinde? Kan du få øje på det hele? Er der viden, som du kan bruge? VI HAR LÆRT NOGET OM AT TURDE VÆRE I DET, FINDE ROEN, LADE SIG FØRE, BRINGE SIG SELV I SPIL OG IKKE VÆRE BANGE FOR AT GÅ OMVEJE I STEDET FOR AT TAGE DEN LIGE VEJ FRA PROBLEM TIL LØSNING. EFFEKTEN AF MØDET MED HENRIK VIL DERMED RÆKKE UD OVER SELVE PROJEKTET. Fra SKATs udtalelse til Henrik Billings projektrapport. 09

12 VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDSCASE 2 10 I efteråret 2010 gennemførte Lotte Munk (skuespiller) og Iben Claces (forfatter) et Kunstgreb-forløb hos Coloplast. Virksomheden producerer blandt andet stomiposer og katetre. Coloplast har en lang tradition for at inddrage slutbrugerne i produktudviklingen. Den tradition vil de gerne fastholde og udbygge. For at finde frem til hvordan man kunne inddrage brugerne i produktudviklingen, skrev medarbejderne digte, powerwritede og spillede rollespil. Et væld af nye idéer kom til verden. Efter at have været gennem en valideringsrunde er 50 af disse mange idéer nu samlet i et katalog. Dem arbejder Coloplast videre med. Processen blev også gjort meget synlig og tegnet ind på dette kort, Kongedømmet: VI ER GODE, MEN VI KAN ALLIGEVEL FORBEDRE OS. I HAR BIDRAGET MED NOGET, SOM VI IKKE HAR OG VED AT HOLDE FOKUS PÅ DET KREATIVE HAR I VAKT INTERESSE OG TÆNDT EN GNIST I FOLK, SOM HAR HAFT DEN EFFEKT, AT DE HAR SAGT: JEG VIL GERNE BIDRAGE. VI SKAL IKKE GØRE DET PÅ SAMME VANEAGTIGE MÅDE, SOM VI AL- TID GØR. Michael Holm Hansen, direktør, Front End Innovation MAN KAN SIGE TING TIL JER, FORDI I ER KUNSTNERE I HAR VÆRET MED TIL AT ÅBNE, JEG HAVDE FORVENTET NOGET MERE FLIPPET MED DE HER KUNSTNERE. Medarbejderne

13 KUNSTGREB FORKLARER Gevinster for virksomhederne I 2008, hvor udformningen af Kunstgreb for alvor tog fart, havde en række tidligere samarbejdsprojekter mellem kunstnere og virksomheder i ind- og udland samtidig peget på, at der potentielt er meget succesfulde gevinster at hente i denne type samarbejder, både for virksomheder og kunstnere. Erfaringerne fra disse projekter viste, at jo bedre kendskab parterne havde til hinanden forud for samarbejdet, jo bedre resultater var det muligt at opnå. Kunstgreb hviler på opfattelsen af innovation som skabelse af nye løsninger og ny professionel praksis, der skaber værdi gennem menneskene i organisationen. VIRKSOMHEDERNE 11 KUNSTGREBS VIRKSOMHEDSPROJEKTER k Kunstgrebs virksomhedsprojekter og innovationer viser gode resultater. Især på proces- og organisationsplanet er de med til at rykke virksomhederne og deres medarbejdere hen imod friere og dermed mere produktive arbejdsformer. Kunstgrebs virksomhedsprojekter bør støttes op af hele virksomheden også ledelsen. Hvis ikke det sker, udløser projekterne og processerne ikke deres fulde potentiale. Kunstgrebs virksomhedsprojekter har endnu større potentiale for at frisætte menneskers idéer i proces- og organisationsarbejde. I mange flere og mere forskelligartede virksomheder. Kunstgrebs virksomhedsprojekter er en del af det meget store og meget konkurrenceprægede marked for konsulentydelser. Som en relativt lille spiller på dette marked står Kunstgreb i fare for at drukne.

14 KUNST HAR KOMPETENCER UDDANNELSEN OG METODERNE 12 Gennem en Kunstgreb-uddannelse til innovatør bliver kunstneren, oven i sin kunstneriske erfaring og kunnen, klædt på til at lede processer i virksomheder og udvikle nye produkter, samarbejdsmønstre, kulturer i tæt samarbejde med medarbejderne. Uddannelsen er hands on og meget praktisk. En komplet Kunstgreb-uddannelse består af 3 moduler: Opstart: 4 uger. Efter de første 3 uger tages der stilling til, hvem der skal fortsætte i virksomhedsforløbets 20 pladser. Både ud fra kursisternes egne ønsker og ud fra en vurdering af deres kapacitet inden for dette helt specielle arbejdsfelt. Virksomhedsforløbet: kursusdel på 4 uger og innovationsprojekt i en virksomhed på 12 uger. JEG VIL LÆRE MINE BØRN MUSIK, FYSIK OG FILOSOFI, MEN ALLER- VIGTIGST ER MUSIKKEN, FOR I MUSIKKEN OG ALLE KUNSTARTERNE LIGGER SELVE NØGLEN TIL LÆRING. Platon Specialistforløbet: kursusdel på 1 uge og et virksomhedsprojekt på 12 uger. Forløbet afsluttes med en eksamen med karakter efter 12-skalaen.

15 UDDANNELSENS BYGGESTEN k Virksomhedsforståelse, herunder Leavitts organisationsmodel og interessentanalyse. Kommunikation, herunder at kunne opstille klare mål og kunne kommunikere med udgangspunkt i virksomheden og andre mennesker. Kommunikationsværktøjerne er udviklet ud fra NLP s teorisæt og terminologi. Procesfacilitering, herunder at sætte og styre arbejdsprocesser, som sikrer, at alle kommer i spil. Kursisten trænes med udgangspunkt i enkle procesværktøjer. Projektledelse, herunder at kunne faseopdele en plan og overskue de enkelte delaktiviteters afhængighed af hinanden. Ledelse gennem motivation. Kursisten trænes i projektværktøjer. Innovation, herunder at forløse andres potentiale og idérigdom og bringe mennesker i en tilstand, hvor man med hele kroppen reelt er åben for de nye impulser og forslag, man sammen udvikler. Innovatøren skal kunne skabe den tillid, som dette forudsætter. I alle processer skal innovatøren fra Kunstgreb tage udgangspunkt i sin egen kunst og bringe dens særkender og arbejdsmetoder i spil. Pædagogik og indlæringsniveauer Uddannelsen til innovatør bygger på dynamiske undervisningsmetoder, hvor teori og praksis går hånd i hånd. Kunstgreb arbejder med følgende fire indlæringsniveauer: Kende man ved, at den pågældende metode eksisterer, men man har ikke brugt den. Kunne man har anvendt metoden i begrænset omfang. Beherske man har udpræget erfaring med brugen af metoden. Instruere man har stor erfaring og har yderligere oplært andre i brugen af den pågældende metode. UDDANNELSEN OG METODERNE 13

16 OM KU-MODELLEN 14 Kunstgrebs innovationsmodel (KU-modellen) har højeste prioritet af alle uddannelsens værktøjer. Modellen er blevet til på baggrund af mange elementer og har været under konstant udvikling under alle tre Kunstgrebforløb. Den afspejler Kunstgrebs praksis i innovationsprojekter i virksomheder og organisationer. KU-modellen kan bruges på mange måder. Fra et møde på 1 time til en proces med 10 workshops over flere måneder. KU-modellen er lige velegnet til Kunstgrebs seks innovationsopdelinger: VI KOM VIRKELIG PÅ BØLGELÆNGDE MED HINANDEN, BÅDE VED DEN RO, DER VAR OMKRING SAMTALERNE, OG VED DEN KONTAKT, VI FIK GENNEM STILHEDEN. HAN (KUNSTGREB-INNOVATØREN) GAV OS EN OPLEVELSE, MAN SJÆLDENT FÅR I SIT LIV ELLER ARBEJDSLIV ( ). Fra Martin Gyllings rapport, udsagn fra en workshopdeltager. 1. Produktudvikling 2. Brugerdrevet innovation 3. Effektivisering 4. Videndeling 5. Samarbejde på tværs 6. Markedsføring og branding KU-modellen tager udgangspunkt i kunstens særlige sanselighed og den måde, kunstnere forholder sig æstetisk, utraditionelt og overraskende på til skabende processer. De kunstneriske metoder, der anvendes, og kunstnernes brug af farve, lyd, bevægelse m.v. stimulerer aktiviteterne i de forskellige rum. Herigennem tilføres processen en kunstnerisk dimension, som er med til at åbne deltagernes sind og mind set. Den understøtter og stimulerer således processen. Dermed også resultatet. Kunstgrebs erfaring er, at KU-modellen kan rigtig meget og har et meget stort potentiale som model og innovationsværktøj. Hver gang den er blevet tygget igennem af en flok kursister, og hver gang

17 1: MÅL-RUMMET Fastlægge hensigten 9: GENNEMFØRELSES-RUMMET Føre ud i livet og måle effekten KU-MODELLEN 2: VÆRDI-RUMMET Forstå værdierne 3: FRISÆTTELSES-RUMMET Respektere det, der er gøre sig fri 4: PAUSE-RUMMET Åbne op, blive parat NUET Det spirituelle 8: VISUALISERINGS-RUMMET Gøre synligt (for interessenter) og udvikle fra feedback 7: VALIDERINGS-RUMMET Vurdere idé-grupperingerne ud fra kriterier og vælge 6: STRUKTUR- OG KRITIKER-RUMMET Samle, sortere og gruppere idéer og udbygge dem gennem kritiske spørgsmål 5: IDÉ-RUMMET Skabe mangfoldighed af idéer der afspejler fremtiden og er fri af fortiden Som sangskriver og musiker kan Anders Holm Mortensen noget med en guitar: skabe stemninger og sætte en scene. Det brugte han i forbindelse med sit specia-listforløb hos Nokia: Jeg har det rigtigt godt i pause - og idé-rummet. Vi brugte blandt andet musikken til at forberede medarbejderne til et koncentreret arbejdsforløb: De kom ind i et rum. De måtte ikke tale til hinanden, og de skulle også lægge deres mobiltelefoner fra sig. Jeg sad og lavede lidt fingerspilsguitar, mens forfatteren, som jeg var ude på Nokia sammen med, læste digte op. Enkelte deltagere gik det meget tæt på. Der var mange, der blev meget berørte. Det åbnede op for nogle følelser. 15

18 16 KU-MODELLEN DET, SOM DENNE REJSEDAG GAV OS, VAR, AT VI FIK DET HER STORE SUS I MAVEN. VI FANDT, AT DER ER EN STØRRE FORTÆL- LING I DEN OPGAVE, SOM VI ELLERS PRØVER AT LØSE. DEN HAVDE VI LIGESOM IKKE FUNDET SELV. Fra Martin Gyllings rapport, udsagn fra en workshopdeltager. den er ude at arbejde i en organisation, bliver den yderligere forfinet, og dens mange facetter og dimensioner bliver perspektiveret. Fremadrettet bør disse erfaringer samles sammen og indgå i Kunstgrebs samlede pulje af viden om, hvad KU-modellen kan. Og hvad den kan bruges til. den bevarer sin oprindelige enkle grundform. Her vil både uddannede innovatører, tidligere deltagere i Kunstgreb-forløb og almindeligt nysgerrige kunne gå ind og få gavn og glæde af Kunstgrebs arbejde med at udvikle og udbygge, vende, dreje, måle og veje KU-modellen. En sådan platform vil være med til at forankre og udvikle Kunstgreb-miljøet som fælles metode og innovationskultur. Sideløbende bør det understreges, at det fulde udbytte af KU-modellen kun opstår, når processerne i dens 9 rum køres af en person, der både har den fulde træning i redskabet og bidrager med en kunstfaglig ballast. KU-modellen bør derfor præsenteres i en brugervenlig og visuelt indbydende elektronisk platform. På den måde kan flere virksomheder få fuld gavn af den. Den skal være enkel og klar i både indhold og struktur, og den skal kunne udbygges og udvikles løbende, samtidig med at Og at udkommet af processen selvfølgelig også afhænger af, hvilken kunstnerisk praksis innovatøren har med i sin rygsæk. Helt indlysende medbringer en danser kompetencer inden for det kinæstetiske, mens en forfatter kan tilbyde processer med udgangspunkt i ord.

19 KU-MODELLEN 17 HAN BRAGTE OS IND I ET FORLØB, HVOR VI SIMPELTHEN FIK ET STØRRE PERSPEKTIV ( ). MED DEN RO, HAN PRAKTISERER, RAM- MER HAN ET SYSTEM HOS OS, DER ELLERS KØRER I ET HØJT TEM- PO ET SYSTEM, DER HANDLER OM AT SPRINGE HASTIGT FRA PROBLEMSTILLING TIL LØSNING. HER TRÆKKER HAN OS NED I TEMPO, SÅ VI FÅR SANSNINGEN MED I SPIL. Fra Martin Gyllings rapport, udsagn fra en workshopdeltager.

20 KUNST KAN FORANDRE INNOVATØRENS PRAKSIS MED KUNSTGREB 18 I mødet mellem virksomhed og innovatør kommer innovatørens praktiske intuition i spil sammen med læringen fra uddannelse og de kunstneriske kompetencer. Det etablerer et effektfuldt møde mellem kunst og erhvervsliv. Mennesker er mange slags. Kunstnere er mange slags. Således også Kunstgrebs kunstnere. Når den enkelte kunstner søger Kunstgreb, er det i første omgang ud fra et ønske om at få tilført nye kompetencer og dermed også åbne andre og nye perspektiverende jobmuligheder. JEG HAR SET TING FRA HELT NYE VINKLER. DET AT KOMME IGENNEM SÅDAN EN PROCES HER, SOM SKAL ENDE I NOGET HELT KONKRET, MEN HVOR MAN IGENNEM PROCESSEN LAVER DE VILDE IDÉER, DE VILDE TANKER OG BRUGER HELE SIG SELV OGSÅ FYSISK DET HAR GIVET MIG ET HELT NYT PERSPEKTIV PÅ INNOVATION. Mona El-Sayed, neurobiolog, Københavns Universitet Kunstgreb finder kunstnerne dels gennem deres A-kasser, dels gennem deres netværk. Forudsætningen for at opnå støtte er, at man er berettiget til en jobplan. For de kursister, som er selvstændige erhvervsdrivende, kan kurset finansieres gennem VEU-godtgørelse. Kunstgreb har også haft enkelte kursister, som har valgt selv at betale deres uddannelse til innovatør. Ønsket om at få åbnet andre og nye job-

21 muligheder opfyldes til dels for de færdiguddannede Kunstgreb-innovatører. Derudover er det tydeligt, at nogle ca. en tredjedel desuden har kunnet bruge det, de lærte på uddannelsen, til at sælge mere af deres egen kunst eller til at arbejde på en anderledes måde. For eksempel fortæller en musiker, at hun via sine nye facilitator- og coachingkompetencer er blevet hurtigere til at skabe resultater som kapelmester. Andre nævner, at de blevet modigere og dermed er begyndt at kaste sig ud i nye projekter og skabe nye relationer bedre til at sige ja. Andre igen nævner, at de har udviklet nye koncepter, karakterer eller metoder inden for musik, teater og design. Kunstgreb ønsker at øge de færdiguddannede innovatørers muligheder for at tjene penge på deres nye færdigheder. KUNSTNEROVERBLIK Opstart hold 1 hold 2 hold 3 i alt på holdet i alt mænd kvinder uden for dagpengesyst i dagpengesystemet Kunstarter musik dans billed/design teater skribent formgivning Virksomhedsforløb antal kunstnere Specialistforløb antal kunstnere INNOVATØRENS PRAKSIS 19

22 20 INNOVATØRENS PRAKSIS ER DER PENGE I DET? Kunstgreb-innovatørernes indtjening efter endt uddannelse 50 % har udført honorerede opgaver som innovatører. Gennemsnitlig indtjening kr. 35 % har haft opgaver, hvor de var underleverandører til enten andre innovatører fra Kunstgreb eller andre konsulenthuse. 10 % har haft egentlige ansættelser i kortere eller længere tid. Mersalg af egen kunst Enkelte kan fortælle om mersalg af deres egen kunst på op til kr. Det mest almindelige er dog ca kr. Halvdelen har brugt uddannelsen til at udvikle deres egen kunst på en ny måde og skabt nye værker og kunstprodukter. De har i gennemsnit solgt for ca kr. De 38 færdiguddannede Kunstgreb-innovatører har forsigtigt anslået øget deres samlede indtjening med omkring 1 mio. kr. efter endt uddannelse. Knap halvdelen af denne indtjening kommer fra decideret innovationsarbejde. KUNSTGREB FORKLARER Kunstnere arbejder skabende og selvstændigt Kunstgreb hviler på opfattelsen af, at kunstneres kernekompetence er at igangsætte, være til stede i og omsætte skabende processer. Kompetencen til at skabe nyt er nødvendig for at udøve kunst, og ligeså er evnen til at prøve, fejle, gentage og øve, til det kunstneriske produkt er helt rigtigt. Samarbejde og selvstændighed er grundlæggende arbejdsvilkår for kunstnere. De har mange forskellige arbejdsgivere og skal tilpasse sig opdragsgiveren, som kan være alt fra et eventbureau til en privat kunde over teaterinstruktører eller produktionsselskaber. Deres konstant usikre situation på arbejdsmarkedet gør samtidig kunstnerne meget robuste og risikovillige. Dette gør dem til en unik gruppe på arbejdsmarkedet og baner vejen for, at de selv aktivt er med til at skabe en ny niche på arbejdsmarkedet, som ingen andre faggrupper matcher på samme måde.

23 HVORDAN INNOVATØR? Med kunsten som rygrad går innovatørerne fra Kunstgreb ind i virksomhederne; fylder dem og deres medarbejdere med det svangre nu, den fyldte venten og den tøvende proces. Kunstgreb-innovatørerne går forrest. Med deres indfølingspraksis, en særlig parathed for at søge mellemmenneskelige relationer, en rummelighed, som fordrer kollektiv tilstedeværelse med krop og sind. Fra april 2010 til januar 2011 fulgte ph.d.- studerende ved Center for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF) ved Copenhagen Business School (CBS) Martin Gylling en række Kunstgreb-studerendes praktikophold. Gennem en lang række observationer og interviews kunne han registrere, at noget af det, som får processer til at lykkes, er, når innovatøren fra Kunstgreb går foran i forberedelsen af forandringsprocessen. Innovatør i Martin Gyllings rapport Minder din måde at arbejde som innovatør om din måde at arbejde på som kunstner? Ja, nu du nævner det det har jeg ikke som sådan tænkt på før. For det, der skal til som musiker, ud over at øve sig på sit instrument, er, at man også spiller sammen med sit band. Det er en af forudsætningerne for at give koncerter eller gå i studiet og indspille og udgive en plade. En øvning af 5 timers varighed vil i mit orkester i hvert fald bestå af 2-3 timers snak og 2-3 timers spil. Ofte vægtet mere mod snak end spil. For jo flere ting vi har fået snakket om generelle problemer og hvordan går det derhjemme osv., jo mere klarhed vil der være i øvningen. Jo mere præcist og hurtigt kommer vi materialet igennem. Den indføling bringer folk til stede i det nu, der nu engang er. Det bringer også en forståelse for, hvor de Kunstgreb-innovatøren Er ærlig og ægte Har mod til at trække stikket ud Er bevidst om egne motivationsog inspirationskilder Kan vise, hvordan man arbejder med sin inspiration Kan praktisere og formidle den stemthed, der gør sig gældende under forskellige stadier i processen Kan rumme pausen, stilheden, før man kan høste reaktionen. 21

24 22 HVORDAN INNOVATØR? andre nu engang er, eller hvorfor de netop ikke er så meget til stede i deres spil. Eller også hvordan man kan hjælpe dem ind i den frihed, det er at spille sammen. Så kort fortalt så starter vores øvning altid med det, vi kalder at lyve og prale, small-talk i enormt lang tid, og når vi så går ind, så spiller vi. Det hænder, at vi kun spiller 1 time, selv om vi har været i studiet i 7. Men vi har fået indspillet enormt meget i den ene time. Processen minder om det at lave wok-mad forstået på den måde, at ved wok-mad er der lang tids forberedelse. At skære alle grøntsagerne i den rigtige facon osv., osv., osv., og så ned i wokken og så: tschhh Så er det færdigt meget hurtigt. Men den indledende praksis med indføling, det tager lang tid. Gælder det samme når du skal i spil med medarbejderne her i virksomheden? Ja, ellers kan jeg og den anden Kunstgreb-innovatør slet ikke komme i gang med nogen som helst proces Det handler om indfølingspraksis. At give sig tid til at stille en masse spørgsmål og tid til at komme ned i kroppen. Ting tager tid. Det tager tid at forberede den gode proces, det gode kunstværk, det gode produkt og den gode mad. KUNSTEN VIL, PROGNOSTICERER JEG, I NÆSTE ÅRHUNDREDE KOMME TIL AT SPILLE SAMME ROLLE I SAMFUNDET, SOM VIDENSKABEN HAR GJORT I DETTE ÅRHUNDREDE. Tor Nørretranders I Martin Gyllings rapport nævnte flere procesdeltagere også en særligt trænet kropslighed hos innovatøren. Den giver mulighed for at inddrage sanserne aktivt i arbejdet. En procesdeltager udtalte: Her trækker han os ned i tempo, så vi får