Matthæusevangeliet som udtryk for et menighedssamfunds konstituering.

Transkript

1 Særligt studeret område Studieelement nr. 5 Faglærer: (Jørgen Skafte Jensen) Matthæusevangeliet som udtryk for et menighedssamfunds konstituering. Navn: Finn Ankerstjerne

2 Indledning Min hensigt med denne synopsis er at fremstille Matthæusevangeliet som udtryk for et menighedssamfunds konstituering, herunder dets legitimering overfor sig selv (menighedens medlemmer) og omverdenen. Mit udgangspunkt er, at Matthæusmenigheden er en af flere muligheder for det jødiske folk efter templets fald i år 70. Templets ødelæggelse er samtidig en ødelæggelse af det kulturelle og religiøse center for datidens jøder, og dette medfører, at det er nødvendigt med en ny religiøs og kulturel syntese for den jødiske tros overlevelse. Formativ jødedom Denne udviklingsproces af ny selvdefinition, som starter i post 70èrne, kaldes af Overman for formativ jødedom 1. Jødedommen var i denne periode ved at blive til, dvs. under konstruktion for at sikre sin overlevelse. Tidligere havde templet som nævnt været både det religiøse og sociale centrum, men efter dets fald var en ny social-religiøs syntese nødvendig 2. Som Overman vil jeg tage som udgangspunkt, at evangeliet ikke kan forstås adskilt fra konkurrencen og konflikten med den formative jødedom, som spiller en central rolle i udviklingen 3. Flere jødiske sekter eller grupper deltog i denne proces i konkurrence med mere veletablerede grupper, eksempelvis farisæerne, som iflg. Overman spiller en betydelig rolle i denne proces af ny selvdefinition 4. Disse var ved templets fald godt placeret i samfundet. De havde indflydelse, god struktur, og religiøs identitet. De behøvede ikke templet. De havde allerede et system baseret på Torahstudier og lovfortolkninger vedr. f.eks. renhed, tiende, sabbathoverholdelse, og havde tilsyneladende støtte fra folket. Nogle jødiske grupper forsøgte at overtage farisæernes system i stedet for tempelkulten, og igen andre grupper, herimellem Matthæusmenigheden, begyndte selvstændigt en proces af social konstruktion og selvdefinition. Vi skal altså forestille os en situation hvor tempelkult bliver erstattet af studier og fortolkning af Torah. Det bliver nu det centrale ritual inden for jødedommen. Guds vilje er udtrykt i Torah, og netop i denne forbindelse bliver positionen som fortolker meget vigtig. Dem der vil blive ledere og dermed de dominerende kræfter i denne periode, er dem der har den sande, nøjagtige, autorative fortolkning. Både formativ jødedom og de mere sekteriske grupper kæmper for at etablere, 1 Formativ jødedom skal her forstås som den store brede jødedom, som Matthæusmenigheden er i opposition til. Se endvidere Overman side Overman side 35 3 Overman side 5 1

3 strukturere og definere deres tro og liv. Der er tale om sociale og institutionelle udviklinger, der tjener som selvdefinition og legitimation over for andre grupper. Flere grupper begyndte hver for sig en proces af social konstruktion og organisering af deres trosforestillinger og liv. Det tog tid og medførte stridigheder. En del menigheder er sandsynligvis bukket under i denne proces, andre opslugt af den formative jødedom, og andre igen har taget kampen op. Dette kan være tilfældet med Matthæusmenigheden. Matthæusmenigheden Matthæusevangeliet kan forstås som et sådant forsøg på at instruere menigheden samt forsvare den overfor andre grupper. Dette behov er sandsynligvis opstået på baggrund af trusler og udfordringer fra omverdenen. Müller omtaler menigheden og omgivelserne som kristne eller jødekristne 5. Overman derimod fastslår at menighedens selvforståelse var jødisk 6. Denne holdning vil jeg tilslutte mig, idet jeg mener at Müllers betegnelser kan misforstås. Matthæus var jøde og omgivelserne var jødiske. For at kunne tale om en menighed, en konstant selvdefineret gruppe, må der opstilles kriterier for hvornår betegnelsen kan bruges. Müller mener, at der i Matt. 18,15-22 er tale om en tradition og en fast procedure, der har til formål at muliggøre fællesskabet i menigheden 7. I forlængelse heraf mener Overman, at et afgørende stadie i processen af selvdefinition er nået, når der laves regler for eksklusion 8. Matt 18,15 ff. er tydeligvis regler for dette. Først skal problemet forsøges løst på tomandshånd, dernæst i vidners nærvær og til sidst skal menigheden høres. Kan problemet herefter ikke løses, er eksklusionen en realitet, og den udstødte er ikke bare udstødt, men er at regne som en fjende. Der er flere eksempler på samfund i det første århundrede der havde faste procedurer for udstødelse af personer der ikke passede i menigheden 9. Heri ligger også, at de der kunne udstøde, må have haft en vis autoritet i menigheden. Der må altså have været nogle ledere eller nogle med autoritetsposter i menigheden. For at blive optaget i menigheden kræves, at man tilslutter sig programerklæringen (Matt 5-7), som jeg omtaler nedenfor i afsnittet Matthæusevangeliet. Den indeholder regler og vedtægter for 4 Overman side 35 5 Müller side 16, 21, 66 mfl. 6 Overman side 5 7 Müller side Overman side 48 9 Overman side 49 og 50 2

4 menighedens medlemmer. Man kan sige, at Matthæusmenigheden er nået langt i denne proces af selvdefinition og fremstår som en godt funderet menighed. Matthæus giver udtryk for, at han har den rette tolkning og den rette måde at leve på. Det må jo nødvendigvis komme i konflikt med andre grupper, der er af samme opfattelse. Ud over, at evangeliet skal virke legitimerende udadtil, skal det også være det indad. De sociale konstruktioner for bevægelsen tjener til legitimering af ledere og trosforestillingerne. Disse kan ikke blive ved med at ses som menneskelige konstruktioner, men må ændres til en del af et meget større system og tradition. Hvis menigheden skal overleve, må folket glemme, at den sociale orden blev etableret af folket, og fortsat er afhængig af folkets samtykke. Lederne og den sociale orden må betragtes med større, mere etableret og traditionel autoritet. Formativ jødedom og Matthæusmenigheden var begge beskæftiget med legitimeringen af deres tro og opførsel 10. Både den formative jødedom og Matthæusmenigheden er nye, og kæmper så at sige om retten til den rette tolkning. Når man læser Matthæusevangeliet er det tydeligt, at menigheden har modstandere. Disse er hos Matthæus farisæerne, hvor det hos f.eks. Lukas er mængden eller skarerne 11. Denne konflikt stiller altså Jesus overfor Farisæerne 12. Matthæusevangeliet Jeg vil overvejende koncentrere mig om 3 centrale steder i evangeliet til belysning af mine synspunkter. Det drejer sig om Matt. 5, 15, og 23. Det overvejende tema heri kan man kalde Os og Dem. Matthæus 5-7, Bjergprædikenen, bygger på en mands fortolkning; Jesus, og jeg mener, at den kan læses som en slags programerklæring vedrørende menighedens syn på loven. Matthæus anerkender loven, og både Jesus og menigheden opfylder den. Menigheden udlever loven, som er en opfyldelse af Israels traditioner og løfter 13. For Matthæus er der stor forskel på, om man bryder loven eller om man opfylder den gennem en anderledes tolkning, hvilket er vigtigt og centralt i denne sammenhæng. Matthæus forbinder at lære loven og at gøre den. Opfyldelsen sker gennem dette; at lære og at gøre, sammen med det altdominerende princip om kærlighed og medfølelse. Der er langt fra tale om en afvisning af loven, men om en skærpelse eller en stramning af den. For Matthæus er 10 Overman side Eks. Lukas 3,7 12 Overman side Overman side 89 3

5 den korrekte forståelse for loven grundlaget for at kunne opfylde den 14. Det vil sige, at den korrekte forståelse automatisk sørger for opfyldelsen. Dette må igen betyde, at Matthæus har ment, at loven var opfyldelig, hvilket også Müller mener 15. Antager vi at overholdelse af bjergprædikenen var en betingelse for optagelse og medlemskab i menigheden og, at menigheden er himmeriget på jorden, kan Matt. 12,46-50 være en understregning af, at medlemmernes sande familie er menigheden og det åndelige fællesskab og ikke den kødelige verdslige forbindelse til mennesker. Dette er så igen en understregning af, at holdningen og den rette forståelse er et afgørende element for Matthæus. Alle som omvender sig til Jesu lære kan optages i menigheden. Heri ligger at vende sig fra formativ jødedom og tilslutte sig bjergprædiken. Matt. 5,17-20 kan forstås som en slags formålsparagraf og en kort beskrivelse af de overordnede optagelseskrav. Matthæusmenigheden debatterede med den formative jødedom vedrørende dele af loven. Matthæus forstod og opfyldte den- formativ jødedom korrumperede og ødelagde den. Et argument herfor er Matt. 23,3; gør som de siger og ikke som de gør. Farisæerne overtræder bl.a. Matt. 6,1; I ikke må vise retfærdighed for at blive set af andre, og Matt. 6,16; ved faste skal man ikke gå med dyster mine for at blive set af andre. I Matt 23,5 siges ligeud, at farisæerne gør deres gerninger for at vise sig for mennesker. For Matthæus drejer det sig altså ikke om det udvortes men om det indvortes, det der er i det skjulte. I Matt. 23,2-3 kan man se, at Matthæus godt var klar over farisæernes position. De sidder på Moses stol og har autoritet, men problemet er, at de siger det rigtige men de overholder det ikke selv. Her er det bl.a. at Matthæus strammer loven. Loven skal læres og leves som nævnt ovenfor. Der er i Matt. 23,8 også et problem omkring titlen Rabbi. Matthæus er så vidt jeg kan se ikke imod begrebet rabbi som en lærerfunktion, hvilken er en vigtig funktion for Matthæus, men han har tilsyneladende en vis distance til titlen. Judas kalder Jesus for Rabbi 16 og for Matthæus betyder det måske, at titlen også kan associere til jødiske ledere og formativ jødedom. Altså til forrædere og hyklere. Problemet er ikke det centrale i Matt. 23, men det er dog et vigtigt element. Matt. 15,1-20 handler om spørgsmålet om rent og urent. Jesus/menigheden anklages for ikke at overholde renhedsforeskrifterne. Svaret er blandt andre, at det farisæerne lærer er menneskebud. Det er ydre overfladiske ritualer, som ikke betyder noget uden den rette indre holdning. Formålet for Matthæus er at argumentere og forsvare sin fortolkning af lovene vedrørende renhedsforeskrifterne. Det er tanker, attituder og ønsker, der er afgørende for urenheden hos en 14 Overman side Müller side Eks. Matt. 26,25 og 26,49 4

6 person. Urenheden er et resultat af hvad der er indeni en person. At spise med snavsede hænder gør ikke en person uren eller bryder nogle traditioner. Dette er et godt eksempel på, at Matthæus forsvarer, at han overholder loven. Han bryder den ikke, men tolker den bare på en anden måde. Han legitimerer sin opførsel. Heri er der selvfølgelig det problem, at han klart overtræder de gamles overlevering og traditionerne, men ud fra en nytolkning som den nævnte, forsvarer han sig med, at lovens hidtidige praksis er en misforståelse eller en forvanskning af den oprindelige mening. Konklusion Vi har altså en situation hvor mange menigheder, sekter, eller grupper sideløbende forsøger at legitimere sig både indad og udad. Som tidligere nævnt er et vigtigt led i denne proces at opstille regler for hvordan intern uenighed løses og hvordan man i givet fald kan ekskludere medlemmer der ikke overholder reglerne. Dette mener jeg er velunderbygget med henvisning til Matt. 18, Matt. 5-7 fungerer som regler og vedtægter for medlemmerne og fungerer samtidig som legitimation for både medlemmer og omverdenen. Matt. 15 gælder som legitimation for Matthæus udlægning af renhedsforeskrifterne og er et forsvar på et angreb udefra. Matt. 23 er et skarpt angreb på fjender af menigheden. Hyklere er skarpe ord, og Matthæus gør det meget tydeligt, at farisæerne er blinde vejledere, slanger og øgleyngel, der er dømt til helvede på grund af deres falske retfærdighed. Der kan være noget om, at det bedste forsvar er et godt angreb. I hvert fald kan Matt. 23 betegnes som en stærk afstandtagen til den formative jødedom, og samtidig kan det tjene som skræk og advarsel for menighedens medlemmer. Den dobbelte legitimering finder vi også i indledningen til evangeliet og i opfyldelsescitaterne. For at give evangeliet større autoritet indledes evangeliet med en slægtsfortegnelse, der fører Jesus via David til Abraham. At Jesus skulle være i direkte familie med en konge og med Israels stamfader giver unægtelig hans ord stor autoritet. Dette er sandsynligvis for at sætte en ramme som legitimerer brugen af ham. At det skete for at det skulle opfyldes som er talt ved profeterne (eksempelvis Matt. 2,23) giver også indholdet større vægt. Der er for mig at se ikke noget mærkeligt i, at Matthæus har indrammet sit evangelium i en Gammeltestamentlig ramme. Det forekommer mig naturligt, når det nu engang var den sociale verden der eksisterede på det tidspunkt. Og fordi Matthæus sikkert gerne ville have, at det skulle være sådan. 5

7 Jeg mener at have argumenteret for, at Matthæusevangeliet er udtryk for et menighedssamfunds konstituering og legitimering, både overfor sig selv og medlemmerne, og overfor en fjendtlig omverden, den formative jødedom, der sikkert betragtede Matthæusmenigheden som en kætterbevægelse, der skulle udryddes. Dette lykkedes som bekendt ikke, og Matthæusmenigheden og den formative jødedom voksede side om side, indtil den formative jødedom ændrede sig til rabbinsk jødedom, og Matthæusmenigheden, sandsynligvis sammen med andre beslægtede menigheder, adskilte sig så meget, at den fik en kristen selvforståelse. 6

8 Litteraturliste: Oversigts- og speciallitteratur: Overmann, J. Andrew, Matthew`s Gospel and Formative Judaism, Fortress press 1990 Müller, Mogens, Matthæus evangeliet fortolket, Dansk Bibelselskab 1988 Kildetekster: BIBELEN, 1992 oversættelse, Det Danske Bibelselskab

9 Pensum til særligt studeret område (rel 5), Januar 2000 Finn Ankerstjerne Oversigts- og speciallitteratur: Overmann, J. Andrew, Matthew`s Gospel and Formative Judaism, Fortress press 1990, side sider Balch, David L., Social history of the Matthean community, Fortress press 1991, side 3-84, , Müller, Mogens, Matthæus evangeliet fortolket, Dansk Bibelselskab 1988, side sider 348 sider Otzen, Benedikt, Den antike jødedom, GAD 1993, side sider I alt 789 sider Kildetekster: Matthæusevangeliet, BIBELEN, 1992 oversættelse, Det Danske Bibelselskab 1996 Faglærer: (Jørgen Skafte Jensen) 8