Velkommen til min specialeforelæsning.
|
|
- Olaf Mølgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velkommen til min specialeforelæsning. DIAS 1 (forside) Jeg har, som Henriette nævnte, skrevet et kandidatspeciale med titlen Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen et case study i nyere tids arkæologi. Som titlen afslører, tager specialet udgangspunkt i fundet af et antal smeltedigler fra en nyere tids udgravning her i København. DIAS 2 (emner) Jeg har i mit specialet arbejdet med tre emner, som alle har tilknytning til smeltediglerne fra Kvæsthusbroen. Disse emner er: Smeltedigler, Alkymi og nyere tids arkæologi. De tre emner hænger sammen på den måde, at smeltediglerne fra Kvæsthusbroen er registreret i en nyere tids kontekst og at de muligvis har været anvendt i alkymistiske sammenhænge. DIAS 3 (formål) Specialet er udformet som et case study, hvis hovedformålet er at præsentere et hidtil forholdsvist ukendt fundmateriale i Danmark, nemlig middelalderlige og primært de post-middelalderlige smeltedigler. Ud over præsentationen af fundgruppen, har jeg ønsket at belyse fundgruppes potentiale som videre forskningsobjekt. Jeg har desuden ønsket at belyse tilstedeværelsen af alkymirelaterede genstande i det arkæologiske materiale fra middelalderen og frem i Danmark. Jeg mener nemlig, at dette også er et overset fundmateriale. Afslutningsvist diskuterer jeg i specialet potentialet af nyere tids arkæologi. I dette foredrag vil jeg fokusere på de to første emner. Smeltedigler og alkymi. Inden jeg kommer nærmere ind på smeltediglerne, deres fundhistorik og tolkning, vil jeg begynde med emnet alkymi. 1
2 Alkymi Ofte, når samtalen handler om alkymi, tænker mange formentligt på en forstyrret, gammel mandsperson siddende i en kælder omgivet af rygende flasker og andre mærkelige remedier i forsøget på at fremstille guld. DIAS 4 (Mester Astralius) Ikke ulig ham her som nogen nok vil genkende som Mester Astralius fra DRs julekalender fra 1986 Jul på Slottet. I det hele taget er min fornemmelse, at vi i vore dage ikke rigtig kan tage alkymi alvorligt som videnskab og derigennem som arkæologisk tolkning.. Det er der sådan set ikke noget at sige til, for selv i samtiden blev alkymisterne formentlig ofte ringeagtet. Dette illustreres på en række hollandske og belgiske malerier fra og 1600tallet. DIAS 5, 6, og 7 (Malerier) Selv om malerierne afbilledede alkymisterne lidet flatterende, vidner de dog også om, at alkymisterne var populære personer i og 1600tallet. (At være ringeagtet er ikke ensbetydende med, at man ikke er populær. Populær=folkelig). Det ikonografiske materiale antyder altså en folkelig interesse for alkymister og alkymi i den post-middelalderlige periode. Men hvad er, eller rettere var, alkymi egentlig? DIAS 8 (Alkymi) De første alkymister, der lagde grunden til den europæiske alkymisttradition, kan spores tilbage til byen Alexandria nogle hundrede år f. Kr. Herfra blev kundskaberne videreført af grækerne, syrerne og araberne, der bragte alkymien til Europa i 700 tallet e. Kr. 2
3 Alkymien byggede på den græske filosofs Aristoteles elementlære som påstod at alle stoffer var kombinationer af de fire elementer jord, vand, luft og ild. Ud fra denne tankegang var omdannelsen af uædle metaller til ædle metaller mulig. De alkymistiske ideer blev i de efterfølgende århundrede videreført til hele det europæiske kontinent og sidst i middelalderen og i renæssancen var alkymien forholdsvis udbredt. I store træk kan man opdele alkymisterne i tre grupper: 1: Guldmagerne, 2: Medicinerne og 3: De filosofiske. De filosofiske alkymister var ikke praktikere, men brugte alkymien som en billedlig fortolkning af en åndelig udvikling. De to første grupper var i høj grad praktikere som via kemiske eksperimenter arbejdede på blandt andet at fremstille ædle metaller og medikamenter. I samtiden skelnede man ikke mellem alkymi og kemi. Alkymi var kemi. Jeg har i dette speciale ligeledes valgt ikke at skelne mellem alkymi og kemi, men lagt mig op af den samtidige tankegang. I dette støttes jeg af flere udenlandske forskerkredse, der er begyndt at anvende udtrykket Chymistry DIAS 9 (Chymistry) Som blandt i denne publikation (VIS BOG): Chymists and Chymistry fra Udtrykket er sammensat af ordene alchemy og chemistry, altså alkymi og kemi. Udtrykket er opstået som et forsøg på at udviske den misforståede skelnen mellem alkymi og kemi i den post-middelalderlige periode. (ca min.) Alkymisterne arbejdede oftest for rigmænd og konger og regenter som Elisabeth I af England, Gustav 2. Adolf af Sverige og vores egen Frederik III havde alle alkymister ansat. Med 1700tallets oplysningstid og rationalisme kom den naturfilosofiske mystik til kort og den moderne kemi overtog alkymiens eksperimenterende og naturvidenskabelige arbejde. I moderne tid er den åndelige alkymi atter blevet udforsket blandt andre af den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung ( ). 3
4 Den praktiske alkymi praktiseres ikke mere, i hvert fald ikke i den vestlige verden. Dette skyldes blandt andet vores viden om grundstofferne. Hvad angår guldmageri, som nok er den primære årsag til, at vi i dag ikke kan tage alkymisterne alvorligt, skal det nævnes, at det i dag faktisk ER muligt at fremstille kunstigt guld. Ved hjælp af atomfysikken kan man omdanne kviksølv til guld. Dog ville prisen for bare et gram kunstigt guld være på omkring kroner. Så denne gren af alkymien får næppe en renæssance. Men i mine øjne giver det dog alkymisterne en lille oprejsning, selv om de ikke kendte til atomfysik. Der er forholdsvis mange ikonografiske og skriftlige kilder vedrørende alkymi. Lidt værre ser det ud med det arkæologiske kildemateriale. Der er dog eksempler både fra Danmark og udlandet. Her vil jeg fremlægge et par eksempler fra mit speciale. DIAS 10 (Rosenholm) Det første eksempel er fra Rosenholm Slot nord for Århus, hvor man ved en oprensning af voldgraven i 1960 erne registrerede en række genstande, der blev tolket som rester af laboratorieudstyr, herunder destillationsapparater (Destillation er en metode til adskillelse af væsker eller faste stoffer med forskellige kogepunkter). DIAS 11 (Genstande fra Rosenholm) Et fragment af en lille triangulær smeltedigel var også blandt genstandene. Genstandene menes at kunne dateres til Erik Rosenkrantz tid på Rosenholm. Erik Rosenkrantz overtog Rosenholm i 1646 efter sin mor Sofie Brahe, søster til Tycho Brahe. Lige som sin onkel Tycho, vides det at Erik interesserede sig for alkymi, formentligt primært den medicinske alkymi. Det var for øvrigt på Rosenholm at den førnævnte julekalender Jul på Slottet blev indspillet. 4
5 DIAS 12 (Bjørnkær) Det næste eksempel på et muligt arkæologisk fund af genstande med relation til alkymi er ved det middelalderlige voldsted Bjørnkær, sydøst for Odder. I 1930 blev der i voldstedets brønd registreret en samling lerskår, der kunne samles til 36 genstande, der for hovedpartens vedkommende formentligt har udgjort et samlet sæt. DIAS 13 (Bjørnkærsættet) Genstandene er dateret til omkring 1300tallet og består af tragte, store lerkar, skåle, låg, pander, krukker og fade. Fundet blev umiddelbart tolket som resterne af destillationsapparater, formentlig til brændevinsfremstilling. Det vil i så fald være Nordens ældste udstyr til brændevinsfremstilling. For i de skriftlige kilder nævnes brændevinsfremstilling først i En rekonstruktion af genstandene og efterfølgende forsøg viser, at genstandene kan anvendes til brændevinsfremstilling. Men flere fagfolk, blandt andet Else Roesdal ( i 1972 Skalk) har peget på, at Bjørnkærsættet udmærket kan have været anvendt til alkymistiske aktiviteter. Nu til et udenlandsk eksempel på arkæologiske genstande med tilknytning til alkymi. (ca min.) DIAS 14 (Oberstockstall) Et af de bedst bevarede renæssancelaboratorier i verden findes i Østrig ca. 50 km nordvest for Wien. Her blev der i midten af 1500tallet indrettet et alkymilaboratorium i sakristiet på slottet Oberstockstall (formentlig af biskoppen af Passau). Laboratoriet menes at være styrtet sammen under det såkaldte Neulenbach-jordskælv i 1590 og lå derefter i næsten 400 år forseglet i det underliggende forrådskammer blev laboratoriet opdaget af slotsherrens 10 årige søn. Arkæologer blev tilkaldt og de registrerede mere end 1000 genstande med relation til laboratoriebrug. Ved en 5
6 sammenligning af skriftlige kilder fra 1500tallet kunne det konstateres, at laboratoriet var endog særdeles veludstyret. Genstandene omfattede kolber, glasretorter, dele fra destillationsapparater, skåle, målebægre og smeltedigler. I forbindelse med mit speciale er specielt smeltediglerne interessante. DIAS 15 (Smeltedigler). Fundet fra Oberstockstall omfatter mere end 300 triangulære smeltedigler med højder på mellem 1,6 og 18 cm. Analyser viser, smeltediglerne blev produceret i Obernzell i den tyske delstat Bayern. I mit speciale har jeg flere eksempler på arkæologisk fundne genstande med en mulig tilknytning til alkymi både fra Danmark og fra udlandet. (Basel: laboratorieinventar fra 1200tallet, Rovborg: middelalderligt voldsted (analyser), Amalienborg: smeltedigel tal (via stempel). Eksemplerne har jeg anvendt for at illustrere, at alkymi kan genfindes i det arkæologiske materiale. Jeg er under mit specialearbejde blevet mere og mere overbevist om, at der sikkert er langt flere arkæologiske genstande med tilknytning til alkymi rundt omkring på de danske museer og magasiner. Jeg tror blot de kan være fejlfortolket, eventuel grundet en fordom overfor tolkningen alkymi. Det er også en svær tolkning, som kræver naturvidenskabelige analyser. Så flere af dem. Jeg har i mit speciale ønsket at slå et slag for anerkendelsen af alkymi som en arkæologisk tolkning. Og jeg er sikker på, at vi med et stigende antal nyere tids udgravninger vil finde flere genstande der kan bære den tolkning. (ca ) 6
7 Smeltedigler DIAS 16 (Kort + skuespilhus) Nu til smeltediglerne fra Kvæsthusbroen, som var hele udgangspunktet til mit speciale. I 2005 varetog jeg for Københavns Museum det arkæologiske tilsyn med anlægsarbejdet forud for det nye Skuespilhus på Kvæsthusbroen i København. Ved anlægsarbejdet skulle blandt andet graves to store kældre, scenekælderen og teknikkælderen. DIAS 17 (Oversigtfoto over byggeplads) Tilsynsarbejdet blev udført under vanskelige forhold, i det der ofte blev gravet med flere maskiner på samme tid. Den kontinuerlige bortkørsel af jord på lastbiler gjorde en standsning af gravearbejdet til en meget bekostelig affære for bygherre og dette tog vi hensyn til. Desuden stødte vi flere gange på forurenet jord. På trods af disse hurdler fik vi dog registreret bolværksforløb fra flere faser samt hjemtaget omtrent 800 genstande. Genstandene hører dateringsmæssigt hjemme i perioden fra 1500-tallet til 1900-tallet. DIAS 18 (alberelli) De ældste fund, tre skår af hollandske apotekerkrukker såkaldte alberelli, dateret til anden halvdel af 1500tallet stikker ud i den hovedsageligt yngre kontekst. Dette kan skyldes, at apotekerkrukkerne kan have haft en lang brugstid og derfor var gamle på deponeringstidspunktet. DIAS 19 (Smeltedigler) Fra en profilvæg i en af scenekælderens ankergrøfter udtog jeg et antal skår fra smeltedigler. Længere inde i profilvæggen kunne jeg se flere lignende skår, disse blev ikke udtaget dels pga. at profilvæggen var ustabil og dels for ikke at overskride 7
8 mine beføjelser. De udtagne smeltedigelfragmenter udgjorde i alt 56 skår og jeg skønner at mindst samme antal forblev i profilvæggen. Skårene lå i laget BA, som også indeholdt daterbare genstande. Herved blev det muligt at foreslå tidsrammen e. Kr. for smeltediglernes anvendelsesperiode og kasseringstidspunkt. Denne datering er dog vedhæftet flere usikkerheder, blandt andet er de føromtalte alberelli ligeledes fra dette lag. (ca. 15 min.) De 56 smeltedigelskår består af 20 bundskår, 12 randskår og 24 sideskår. Kun to af skårene kunne sættes direkte sammen. DIAS 20 (Smeltedigel) Smeltediglerne er alle drejede og fremstillet i groftmagret stentøj. Bunden er flad og karvæggene er tykke og skråner let udad. Smeltediglerne har haft en triangulær rand. Denne randform blev fremstillet ved at trykke siderne ind på et endnu ikke brændt bægerformet kar. På denne måde fik man hele tre tude. Ingen af smeltediglerne bærer stempler. I slutningen af 2005 sendte Københavns Museum et udvalg af smeltediglerne til analyser på Nationalmuseets Bevaringsafdeling i Brede med henblik på at få belyst deres anvendelsesområde og type. Analyserne blev udført af cand. Scient Ulrich Schnell som efterfølgende udarbejdede en rapport. Analyserne samt smeltediglernes form fik Schnell til at udlede, at smeltediglerne formentlig er af den hessiske type. I områder af delstaten Hessen findes der nemlig forekomster af en speciel kaolin-ler som blandet med kvartsand blev brugt til smeltedigelfremstilling. Den blanding minder meget om den anvendte til smeltediglerne fra Kvæsthusbroen. Med hensyn til anvendelsesområde viste analyserne at smeltediglerne har været anvendt til arbejde med en lang række grundstoffer herunder basemetaller og ædelmetaller. På enkelte skår var det sågar muligt at se guld med det blotte øje. 8
9 DIAS 21 (Digelskår med guld) At der tilsyneladende er blevet arbejdet med relativt store mængder ædelmetal i billige engangssmeltedigler vækkede undren hos Schnell, da det ikke er en fremgangsmåde der er kendt hos hverken møntmestre eller guldsmede. Det fik ham derfor til at foreslå alkymi som anvendelsesområde. Så vil jeg lige komme et spørgsmål i forkøbet, som jeg er blevet stillet flere gange. Hvis der er rester af guld i alkymistens smeltedigel så er det vel lykkedes ham at fremstille guld? Men så er det vi skal huske på, at alkymi var meget mere end guldmageri. Ædelmetalresterne kan stamme fra en analyseform, den såkaldte fire assay der kunne bestemme den kvantitative tilstedeværelse af f.eks. ædelmetaller i mindre malmforekomster. Der er naturligvis mange usikkerheder i rapportens konklusioner både hvad angår type og anvendelsesområde. Udenlandske analyser viser, at de hessiske smeltedigler har et helt specielt udseende, hvis man ser på tværsnittet under et scanning-elektronmikroskop. DIAS 22 (SEM-billede af hessisk smeltedigel) Schnell har også benyttet et sådant mikroskop og rapporten indeholder flere mikroskopibilleder. Jeg har ikke kunnet genfinde helt samme billede, men det kan skyldes forskelle i målestoksforholdet eller blot mit utrænede øje. For at fastslå proveniensen er det en mulighed at få smeltediglerne analyseret i London, hvor der er eksperter på området. Med hensyn til anvendelsesområdet er det en næsten umulig opgave at fastslå. Men sikkert er det i hvert fald at alkymi ikke kan udelukkes som anvendelsesområde. Jeg har valgt at arbejde videre ud fra Ulrich Schnells rapport, der altså forsigtigt konkluderer at smeltediglerne fra Kvæsthusbroen er af den hessiske type og at de har indgået i alkymistiske aktiviteter. 9
10 Jeg er i mit specialearbejde ikke stødt på forhold der umiddelbart kan affærdige Schnells konklusioner (ca min.) Jeg har i det danske genstandsmateriale forsøgt at lokalisere pendanter til smeltediglerne fra Kvæsthusbroen. Altså andre smeltedigler med en mulig tilknytning til alkymi. Det lykkedes i to tilfælde. DIAS 23 (Amalienborg-diglen) Det første eksempel er en smeltedigel fundet i 2008 under anlægsarbejder ved Amalienborg. Diglen er dateret efter laget til begyndelsen af 1800tallet. DIAS 24 (Stempel fra Amalienborg-diglen) Smeltediglen fra Amalienborg er forsynet med et stempel i bunden. Ud over at stemplet viser, at smeltediglen er fremstillet i det tyske område Obernzell, antyder et af symbolerne en alkymistisk tolkning. Firtallet med korset er nemlig det alkymistiske tegn for tinfolie. Dias 25 (Digel fra Rovborg) Det andet eksempel er 22 skår fra i alt tre smeltedigler fra det højmiddelalderlige voldsted Rovborg ved Skælskør. Smeltediglerne fra Rovborg er blevet analyseret af Arne Jouttijärvi fra Heimdal-arkæometri og han konkluderer at smeltediglerne stammer fra England, Frankrig eller Tyskland og at de enten har været anvendt til falskmøntneri eller alkymistiske aktiviteter (arsen til at imitere guld eller sølv). DIAS 26 (Skema) Her ser vi et skema, hvor de tre smeltedigelfund er stillet op overfor hinanden. Der er flere ligheder og forskelle på de tre smeltedigelfund. Fælles er først og fremmest deres mulige tilknytning til alkymi. Smeltediglen fra Rovborg skiller sig ud, både i 10
11 datering, form og størrelse, mens det ses at smeltediglen fra Amalienborg udviser flere ligheder med smeltediglerne fra Kvæsthusbroen. Selv om de begge er produceret i Tyskland er det dog to forskellige regioner, nemlig i henholdsvis Obernzell i Bayern og Hessen. (ca min.) DIAS 27 (Kort over Tyskland) Og netop disse to lokaliteter har vist sig at have været to meget store og betydningsfulde smeltedigelproduktionsområder i den middelalderlige og postmiddelalderlige periode. De hessiske smeltedigler her været kendt i mange år, men det er først inden for de senere år at de bayerske smeltedigler er blevet erkendt. I 2009 publicerede Marcos Martinón-Torres og Thilo Rehren begge ansat på det arkæologiske institut på University College London en proviensbestemmende analyse af smeltedigler fra 17 forskellige fundsteder rundt om i verden. Analysen omfattede både bægerformede og triangulære smeltedigler, brugte som ubrugte. De analyserede smeltedigler var daterede til perioden mellem Analyserne afslørede, at majoriteten af smeltedigler fra denne periode stammede enten fra Hessen eller fra Bayern. DIAS 28 (Rede af hessiske smeltedigler) De hessiske smeltedigler er fremstillet af en aluminia-rig kaolin-ler, som er naturligt forekommende i området og smeltedigler er blevet produceret der siden 1100tallet. Smeltediglerne kan både være bægerformede og triangulære og ses i mange forskellige størrelser. Af og til finder man dem sådan her (peg på dias) som sæt eller såkaldte reder. De hessiske smeltedigler er kendetegnet ved, i ubrugt tilstand, at fremstå med en lys orange farve og en nopret overflade. Den hessiske smeltedigelproduktion var højt specialiseret og smeltediglerne kunne modstå termisk chok og anvendes til metallurgiske processer ved meget høje temperaturer. De hessiske digler var meget populære grundet disse egenskaber og blev eksporteret 11
12 intensivt. Den britiske arkæolog J. P. Cotter anslog ud fra arkæologiske og skriftlige kilder, at der alene til Storbritannien blev importeret millioner af smeltedigler fra Hessen. DIAS 29 (Grossalmerodes byvåben) Der produceres for øvrigt stadig smeltedigler i Hessen, eksempelvis i byen Grossalmerode, hvor smeltedigelproduktionen har haft en stor betydning for byen gennem århundreder. Dette illustreres blandt andet ved byvåbenet, hvorpå tre bægerformede smeltedigler er afbilledet. DIAS 30 (Smeltedigel fra Trondheim) De hessiske smeltedigler fundet arkæologisk mange steder i verden. Blandt andet ved udgravninger af den middelalderlige og post-middelalderlige ærkebispegård i Trondheim i Norge. Der blev i alt registreret i nærheden af 1500 fragmenter fra smeltedigler, hvoraf de triangulære er fra Hessen. Smeltediglerne blev anvendt i en møntproduktion på stedet i 1500tallet. DIAS 31 (Smeltedigel fra Jamestown) De hessiske smeltedigler er også registreret i Jamestown i staten Virginia i USA. Jamestown var den første permanente engelske bosættelse i Nordamerika og blev grundlagt i Smeltediglerne blev blandt andet anvendt til arbejder med kobber og bronze. DIAS 32 (Kort over Tyskland) Det andet og nyerkendte produktionsområde er som nævnt, Obernzell i den tyske delstat Bayern. Området omkring Obernzell er rig på grafit og det er da også grafitten der er kendetegnet ved de bayerske smeltedigler. 12
13 DIAS 33 (Bayersk smeltedigel) De bayerske smeltedigler kunne ligesom de hessiske være både bægerformede samt triangulære. De blev fremstillet på drejeskive og brændt ved temperaturer på op mod 1100 grader. Overfladen på de bayerske smeltedigler var mørk, glat og skinnende. Altså en diametral modsætning til de hessiske smeltedigler. I brugt tilstand er det dog nærmest umuligt at skelne de hessiske og bayerske smeltedigler fra hinanden og man må derfor afgøre proveniensen ved scanning-elektronmikroskopi. Hvis man altså ikke så heldig at smeltediglen er forsynet med et stempel. Det bedst kendte stempel fra Obernzell består af en kartouche indeholdende variationer af tallet fire i forbindelse med forskellige initialer. DIAS 34 (fire eksempler på stempler fra Obernzell) Her ses fire eksempler på variationer på stempeltypen. KLIK IGEN (stemplet fra Amalienborgdiglen). Hvis vi atter kaster et blik på stemplet på smeltediglen fra Amalienborg, ses det at stemplet stort set er identisk med eksempel nr. 2 fra venstre. Også smeltediglerne fra Bayern er blevet eksporteret til store dele af verden. DIAS 35 (Smeltedigler fra Oxford) Her et eksempel på et arkæologisk fund fra Oxford i England, hvor smeltediglerne blev anvendt i det kemiske laboratorium på the Ashmolean Museum i 1600 eller 1700tallet. DIAS 36 (Smeltedigler fra Rio de Janeiro) Her et eksempel fra Rio de Janeiro i Brasilien, hvor de bayerske smeltedigler blev anvendt i møntproduktion i tallet. Her var mange af smeltediglerne forsynet med stempler fra Obernzell. (ca. 26 min.) 13
14 Der er altså ingen tvivl om, at de tyske smeltedigler nød stor anseelse fra middelalderen og frem. De har været anvendt af alkymister, møntmestre og metallurger mange steder i verden. DIAS 37 (distributionskort) Her ser vi et distributionskort over de postmiddelalderlige smeltedigler. Kortet er udarbejdet i 2009 og i fremtidige udgave kan Danmark nu repræsenteres ved flere markeringer. I mit speciale og i dette foredrag har jeg præsenteret de post-middelalderlige smeltedigler som fundgruppe og forhåbentlig også gjort opmærksom på deres potentiale i forskningssammenhænge. Jeg har flere gange haft kontakt til en af de førende smeltedigel og alkymiforskere Marcus Martinón-Torres fra University Collage London og han er meget interesseret i mit arbejde og de danske smeltedigler. På sigt kunne det være interessant at få vores smeltedigler inkluderet i hans videre arbejde. Mit speciale er overvejende præsenterende og perspektiverende og jeg forestiller mig følgende muligheder for videre arbejde med smeltediglerne: DIAS 38 (Perspektiver) At skabe et overblik over de post-middelalderlige smeltedigler fundet i Danmark (benarbejde på museer og genstandsdatabaser. Jeg har allerede lokaliseret flere smeltedigler på den måde) En gennemgang af skriftlige kilder (her vil man uden tvivl kunne finde informationer om import af og handel med smeltedigler og anvendelses områder) 14
15 At indgå samarbejde med førende forskere på området (ingen grund til at opfinde den dybe tallerken flere gange) Videre studier af smeltediglernes anvendelsesområder i Danmark (gennem skriftlige kilder og analyser af arkæologisk materiale) Studier på stempler, deres proveniens og betydning. Er de blot produktionsmærker eller symbolisere de mere? (I Brasilien er der påbegyndt lignende studier). Øget brug af naturvidenskabelige analyser på smeltediglerne (for at bestemme proveniens og muligvis anvendelsesområde) Som det forhåbentligt er fremgået af dette foredrag er jeg ret fascineret af smeltediglerne og jeg håber at det er smittet lidt af på jer. For jeg hører meget gerne fra jer, hvis I finder nyere tids smeltedigler i udgravningerne derude. Så er det vist ikke andet at sige end: DIAS 39: TAK FOR OPMÆRSOMHEDEN! 15
Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen -et case study i nyere tids arkæologi
Smeltediglerne fra Kvæsthusbroen -et case study i nyere tids arkæologi af Susanne Møller Johansen, Ajax Allé 45A, 2650 Hvidovre Kandidatspeciale Studieordning 1998, FHA 308, 1/2 årsværk, Saxo-Instituttet,
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem
Læs mereLæderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600
Læs mereMelgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie
Af Christian Klinge Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie Nordjyllands Historiske Museum udgraver sjældent bebyggelse fra middelalderens landsbyer. Men vinteren 2014/15 var en undtagelse, da museet
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereArkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg
Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Algade 33, Aalborg Hvad fundene fortæller J.nr. ÅHM 6488 November 2016 Ved Jeanette Ladefoged Halkier Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereKONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved KONVENTHUSET, Roskilde Domsogn ROM 2509 KUAS FOR 2003-2122-1783. Stednr. 020410 KONVENTHUSET Kulturlag, brønd Tidlig middelalder, nyere tid Matr.nr. 339 af
Læs mereFortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9
Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første
Læs mereBeretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup
Beretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup i forbindelse med separatkloakering ROM nr. 3143 KORNERUP Matr.nr. 3a mm. Roskilde Dms., Sømme h., Københavns a. Stednr. 02.04.09-23 ROSKILDE MUSEUM CAND.MAG.
Læs mereASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted
Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning
Læs mereVHM Danserhøj. VHM00571_F4048. Udvidelse ved brønden (A001). Fladen inden maskinsnitning påbegyndtes. Set fra syd
VHM 00571 Danserhøj Øster Brønderslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100119-137 VHM00571_F4048. Udvidelse ved brønden (A001). Fladen inden maskinsnitning påbegyndtes. Set fra syd Arkæologisk
Læs mereKBM 3603 Stormgade 14 Fundrapport
KBM 3603 Stormgade 14 Fundrapport Af cand. mag. Rikke Søndergaard Kristensen, december 2008 Konklusion Alle fund fundet ved gravningen i Stormgade 14 er registreret i museets database samt behandlet i
Læs mereFHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby. Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr
FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr. 2123-1539 Prøvegravning af 2,4 ha stort område i forbindelse med Århus Kommunes Lp 813 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Viby
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Sønder Elkær, Sulsted Bebyggelsesspor og brandgrave fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 6226 September 2012 Ved BA Liv Stidsing Reher-Langberg Telefon:
Læs mereVedanatomisk bestemmelse af drejede dåser af Pomaceae æble, røn eller tjørn fra Hjortspringfundet
Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Vedanatomisk bestemmelse af drejede dåser af Pomaceae æble, røn eller tjørn fra Hjortspringfundet af Claus Malmros NNU rapport nr. 4 * 2003 Vedananatomisk
Læs mereFJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard
RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums
Læs mereSVM Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 51.
SVM2004 062 Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.02. Sb.nr. 51. Registrering af detektorfund af 3 mønter og et smykke fundet nord og øst for Bjernede kirke. Den
Læs mereST. OLAI KIRKEGÅRD GIM OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
ST. OLAI KIRKEGÅRD OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard ST. OLAI KIRKEGÅRD OVERVÅGNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Museumsinspektør Liv Appel fra Gilleleje
Læs mereKulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen
vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen Resumé En arkæologisk udgravning af affaldsgruber og stolpehuller inden for et knapt 100 m 2 stort udgravningsfelt
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereArkæologisk forundersøgelse Beretning. HOM897, Saaby, Østbirk. Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.
Arkæologisk forundersøgelse Beretning HOM897, Saaby, Østbirk Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.: 160515-230 Fig. 1. Den gule linje markerer kloakledningens forløb. Kort fra Gedved
Læs mereBeretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.
Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:
Læs mereBilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd
Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring
Læs mereForundersøgelsesrapport
Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604
Læs mereDEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG
DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009
Læs merePræstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted
Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter
Læs mereEBM 814, Ørupgård. Moesgård Museum. Arkæobotanisk undersøgelse af. EBM 814, Ørupgård. Peter Hambro Mikkelsen
EBM 814, Ørupgård KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af EBM 814, Ørupgård Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 2 2003 EBM
Læs mereSVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123.
SVM2005 005 Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.19. Sb.nr. 123. Registrering af fem detektorfundne middelalderlige mønter fra Bonderup sydøst for Korsør. Fire mønter
Læs mereNÆM Kildemarksvej
NÆM 112 Kildemarksvej Kampagne: 09 06 KUAS nr. 7.24.02/NÆM 0004 Arkæologisk overvågning ved Kildemarksvej, Næstved sogn, Tybjerg herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.07.07. NÆM :112. Rapport for overvågning
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup
Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009
Læs mereOversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje
Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred
Læs mereNordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder
1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b
Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: 07.06.10 Sb.nr.:
Læs mereBlovstrød Præstegård gennem 800 år
Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereHUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen.
1 HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen. Indholdsfortegnelse: Baggrund for udgravningen:... 1 Forhistorien i Landskabet:... 1 Udgravningens metodik:... 2 Udgravningens resultater:... 2 Faktuelle oplysninger:...
Læs mereArbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev
Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev udgravningen delt op i flere etaper, dette billede er
Læs mereGEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard
UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav en koncentration af 4 kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til ældre
Læs mereDKM Bukdal. Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr
DKM 20.695 Bukdal Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr. 180502-743 Abstract Arkæologisk forundersøgelse af matr. nr. 5br og 6a, Den mellemste del, Borbjerg forud for byggemodning.
Læs mereDetektorfund i Mange nye fund. Vikingetid ved Fjelsted. Vrængmose. jensen
Detektorfund i 2015 Af Christian Vrængmose jensen Mange nye fund Detektoråret 2015 har været begivenhedsrigt med mange fund. I omegnen af 1300 fund, fordelt på 38 findere, er blevet indleveret til museet.
Læs mereARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN
ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af
Læs mereOBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005
OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 Af Museumsinspektør Karl Brix Zinglersen Opgravningen foregik bag Allégade 73 i det smalle stykke af matriklen op til nabobygningen.
Læs mereHAM 5959 Roostvej 6, 6535 branderup, Arrild Sogn, Tønder Kommune, Stednr
HAM 5959 Roostvej 6, 6535 branderup, Arrild Sogn, Tønder Kommune, Stednr. 210101 Arkæologisk besigtigelse i forbindelse med opførelse af en garagebygning ved Roostvej 6, Roost. Der fremkom rester af kælder,
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereOBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser
OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Nørregade 25, Aalborg 1500-tals boligindretning J.nr. ÅHM 6483 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk April 2015 Ved Christian Klinge
Læs mereSkive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05
Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereNATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS:
DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS: NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL! Uddannelsesleder Marianne B. Johansen Tlf. 8923 4017 mbj@silkets.dk
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereVSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract
VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh
Læs mereLogistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe
Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested
Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested
Læs mereHEM 5339, Grønbæksminde IV (FHM 4296/1697)
HEM 5339, Grønbæksminde IV (FHM 4296/1697) Vedanalyse af trækul fra en gravhøj dateret til neolitikum og ældre romersk jernalder Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 11, 2018
Læs mereArkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde.
Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde. Udarbejdet november 2011 af museumsinspektør Steen Frydenlund Jensen, Sydvestjyske Museer. Fig. 0: Kåverbjerget.
Læs mereEt Nålemagerværksted fra Aalborg
Et Nålemagerværksted fra Aalborg Af Stud.mag Lars Sass Jensen Baggrund I forbindelse med at der i vinteren 2007/2008 blev etableret lange parceller, i middelalderbyen Sundkøbing, var det oplagt at udnytte
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Braulstrupvej, Sønderup Bopladsgrube med keramik fra yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6186 Udgravning efterår 2013 Kulturhistorisk rapport udfærdiget af
Læs mereKulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.
Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,
Læs mereNÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse
ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk
Læs mereREKOGNOSCERINGSRAPPORT
REKOGNOSCERINGSRAPPORT Strækning Gundesbøl Å fra Præstbro nedstrøms til sammenløbet med Omme Å og herfra langs Omme Å til Sønderskov Bro J.nr. SKJ 756 RAS O.539/20 Sted nr. 18.01.11 og 18.06.07 Sb. nr.
Læs mereTrekantede grave i Bohuslän
Trekantede grave i Bohuslän Bohuslän er i dag et svensk landskab nord for Göteborg. Navnet Bohus hed oprindeligt Bagrhus, der med tiden ændrede sig til Baahus. Det er ikke mange gravhøje formet som en
Læs mereÅLEKISTEBRO GIM FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Ejerne af Ålekistevej, Mogens Kruse Petersen og Lisbeth Schou Pedersen,
Læs mereKulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj
Journalnummer: SIM 38/2011 Sted: Kathøj SB Stednummer: 13.03.07. Kulturstyrelsens j.nr.: 2012-7.24.02/SIM-0003 Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj Matr. nr.:4e Ejerlav:
Læs mereHOM 2672 Petersminde, Haldrup by, Vær
Arkæologisk udgravning Beretning HOM 2672 Petersminde, Haldrup by, Vær Tidl. Vejle Amt, Voer Herred, Vær Sogn, Haldrup By Ejerlav Sted-SBnr.: 160512-101 KUAS: 2010-7.24.02/HOM-0014 Fig. 1. Kort over det
Læs mereAMK BILDSØVEJ I, Vemmelev sogn, Slagelse herred, Sorø amt. Sted.nr cm kort: 1412 IV NØ.
AMK 1993025 BILDSØVEJ I, Vemmelev sogn, Slagelse herred, Sorø amt. Sted.nr. 04.03.20. 4-cm kort: 1412 IV NØ. RESUME. Undersøgelse af stolpehuller, gruber og to opfyldte lavninger. En af affaldsgruberne
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:
Læs mereRapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.
Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereNielstrup-Ulse SMV 8194
Forsknings- & formidlingsafdelingen Afdeling for arkæologi Slotsruinen 1 4760 Vordingborg + 45 55 37 25 54 ark@museerne.dk museerne.dk/arkæologi Prøvegravningsrapport Nielstrup-Ulse SMV 8194 Udarbejdet
Læs mereI dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet.
Se vedlagte lodsejerliste Skanderborg Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Tlf. 7244 2200 Fax 8652 2013 vd@vd.dk SE 60729018 Giro 7 09 40 00 EAN 5798000893450 Etape 5110, motorvejen Kliplev
Læs mereSBM 785, Ørstedsvej, Stilling Bygherrerapport
SBM 785, Ørstedsvej, Stilling Bygherrerapport Stilling Sogn, Hjelmslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Sted. Nr.16.02.09. Sb.nr. 24 I forbindelse med Skanderborg Kommunes udstykning af et erhvervsområde
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereForundersøgelses Rapportering
Forundersøgelses Rapportering Forundersøgelse Dyekjærsvej 10 RSM 10.102 Oversigtbillede af Ringkøbing med markering af udgravningens placering. 2010 Tele Atlas / 2010 COWI A/S, DDO / Google Earth 2010
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereØrum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder -
1 Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder - Mikael Holdgaard Nielsen Udgravningsfelt med gruber og stolpehuller under den afrømmede muld. (Foto: MHN). Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport
Læs mereHBV 1261 Tuesbøl. Museet på Sønderskov. Arkæologisk undersøgelse Bygherrerapport. Det undersøgte og udgravede
HBV 1261 Tuesbøl Arkæologisk undersøgelse 2006 Bygherrerapport Det undersøgte og udgravede område ved udstykningen Søparken. Matr.nr. 1.dl, Tuesbøl By, Brørup sogn, Malt herred, Ribe amt. Museet på Sønderskov
Læs mereSKITSETEGNING OVER FUNDET
SKITSETEGNING OVER FUNDET Herunder kan du se, hvilket syn der mødte arkæologerne, da de startede udgravningen. Glasperler Hornkam Bælteplade Guldarmring Snoreskørt Bronzedolk Arkæologerne kunne se, at:
Læs mereFJORDVEJ 9. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 3134 Stednr.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af FJORDVEJ 9, Roskilde Domsogn ROM 3134 Stednr. 020410-214 FJORDVEJ 9 Brønd 1400-1600 Matr.nr. 20t af Klostermarken, Roskilde By Roskilde Domsogn Sømme herred
Læs mereKulturhistorisk Rapport
Kulturhistorisk Rapport RSM j.nr. 10.238 Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2011 Bygherrerapport RESUME: Ringkøbing-Skjern museum foretog i uge 31 2011 en egen betalt forundersøgelse
Læs mereSVM1219 Torpet, Ringsted Ls sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb. 94.
SVM1219 Torpet, Ringsted Ls sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.13. Sb. 94. Registrering af tre romerske denarer, fem middelalderlige mønter og forskellige beslag o.l. fremkommet ved
Læs mereRapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.
Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og
Læs mereSkanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen.
Skanderborg, den 4. juli 2015 Ejvind Hertz Museumsinspektør +45 25 32 54 01 ehz@skanderborgmuseum.dk Til Region Midtjylland Att: Lars Kristiansen Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenvej 26 8800
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereArkæologisk Forundersøgelse
Arkæologisk Forundersøgelse KNV00163, Gørslev Voldsted Sogn: Gørslev Herred: Bjæverskov herred Amt: Roskilde Amt, (Tidligere Præstø Amt) Stednr.: 050103 Sb.nr.: 1 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens
Læs merePrøvegravningsrapport
Prøvegravningsrapport NÆM 1999:113 H.C. Andersensvej, Lille Næstved Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg herred, Sorø amt. sted.nr. 04.05.07 Undersøgelsens forhistorie: Næstved Museum foretog prøvegravning
Læs mereSIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE
SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske
Læs mereHvidebæk Fjernvarmeværk
Hvidebæk Fjernvarmeværk Udgravningsberetning over arkæologiske undersøgelser forud for opførsel af solfangeranlæg KAM journal nr. 2011 014 Sagsnr. 11-435 Ubby Sogn, Ars Herred, Kalundborg Kommune Stednummer
Læs mereVIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale
Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:
Læs mereSeks sfinkser fra taget på Det Kongelige Teater
Seks sfinkser fra taget på Det Kongelige Teater Det nuværende Kongelige Teater blev opført i årene 1872-74 i klassicistisk byggestil. Teaterbygningen er udsmykket med seks godt to meter høje sfinkser,
Læs mereVSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt KUAS j.nr.: ingen
VSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130706-33 KUAS j.nr.: ingen 1 Rapport for prøvegravning forud for udvidelse af stald Udført af Bente Grundvad for Viborg Stiftsmuseum
Læs mereProfessoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:
1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om
Læs mereKulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs
Kulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs Udført af cand. mag. Bjørnar Måge for Museum Lolland-Falster Oktober 2012 Fig. 1:
Læs merePjece: Fra spildevand til rekreativt land og vand
Pjece: Fra spildevand til rekreativt land og vand Afsender: Kloakforsyningen, Aalborg Kommune. Baggrund: Udskiftning af eksisterende og forældet præsentationsfolder både i relation til layout og indhold.
Læs mereVSM Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt
VSM 09278 Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt 130812-212 Kulturstyrelsens j.nr.: Rapport for prøvegravning forud for byggeri. Udført af Ida Westh Hansen for Viborg Museum i 2015. Indholdsfortegnelse
Læs mere