HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET

Transkript

1 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD INTRODUKTION TIL DAGTILBUDSOMRÅDET Dagtilbudsstruktur Ramme for dagtilbud SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Arbejdet med pædagogiske læreplaner Prioritering af læreplanstemaerne RESULTATER Børnenes sprog Børnenes trivsel Børns sundhed INKLUSION Børn i særligt dagtilbud Støtte i alment dagtilbud Tosprogede Skoleudsættelser KVALITETSOPLYSNINGER Kapacitet Uddannelsesniveau Sygefravær Bruttodriftsudgift Brugeroplevet kvalitet - forældrene...35 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 1

3 1 FORORD Kvalitetsrapporten fungerer som et dialogredskab mellem Dagtilbudsområdet, Institutions- og SkoleCenter og Institutions- og Skoleudvalg vedrørende status og udvikling på dagtilbudsområdet. Dette er tredje kvalitetsrapport for daginstitutionsområdet i Høje Taastrup Kommune. Der er udarbejdet rapporter for 2012, 2013/2014, og nærværende rapport for Kvalitetsrapporten tager primært afsæt i kommunens nøgletal på dagtilbudsområdet. Den følger op på kvaliteten set i forhold til dagtilbudslovens bestemmelser om arbejdet med pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger. Desuden indgår evalueringen af arbejdet med kvalitetsreformen i Høje Taastrup Kommune på 0-18 års området: Morgendagens børne- og ungeliv. Morgendagens børne- og ungeliv sætter mål og retning for kvaliteten af det gode børneliv i Høje Taastrup Kommunes forskellige institutioner. Rammen sættes af den fælles vision: Alle børn skal udvikles og udfordres, så de trives og lærer mest muligt, uanset forudsætninger. Den tidligere kvalitetsrapport for 2014 fungerede som en baseline for evalueringen. Denne kvalitetsrapport for 2015 dokumenterer udvikling af kvaliteten på 0-6 års området i perioden HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 2

4 2 INTRODUKTION TIL DAGTILBUDSOMRÅDET Daginstitutionsområdet er politisk organiseret under Institutions- og Skoleudvalget sammen med Skoleområdet. 2.1 Dagtilbudsstruktur Høje Taastrup kommunes dagtilbudsområde består af 41 afdelinger (daginstitutioner): 32 kommunale daginstitutioner, herunder den kommunale dagpleje 8 selvejende daginstitutioner 1 virksomhedsinstitution For at understøtte professionel ledelse af dagtilbudsområdet er afdelingerne samlet i områdeinstitutioner under ledelse af en områdeleder med reference til Dagtilbudschefen. Områdeinstitutioner omtales ofte som områder og områdeinstitutionens afdelinger som institutioner eller daginstitutioner. Områdelederen har ansvar for: Drift, personale og økonomi for alle områdeinstitutionens afdelinger Afdelingernes virksomhed over for forældrebestyrelsen og Byrådet i Høje-Taastrup Kommune At ressourcer og kompetencer anvendes bredt indenfor området til gavn for områdets børn Områdelederne udgør samlet en strategisk platform, der kvalificerer politiske mål, realiserer kommunens værdigrundlag og skaber løsninger på tværs af områdeinstitutionerne. Områdeinstitutionens afdelinger ledes af pædagogiske ledere med ansvar for den daglige drift og det pædagogiske arbejde med reference til områdelederen. Områdeinstitutionens områdeleder og pædagogiske ledere udgør sammen et forpligtende pædagogisk netværk under ledelse af områdelederen. Netværket sørger for at opfylde kommunens og områdeinstitutionens målsætninger, udvikle fælles visioner, sørge for videndeling og faglig udvikling. 2.2 Ramme for dagtilbud Udover Morgendagens vision, som er nævnt i forordet, arbejder dagtilbud i Høje Taastrup Kommune også ud fra: Dagtilbudsloven, hvis formål er, at Fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 3

5 Give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af dagtilbud og tilskud Forebygge negativ social arv og eksklusion Skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbud sammenhængende og aldersvarende udfordrende for børnene Børne- og Ungepolitik for Høje Taastrup Kommune, hvis formål er, at ruste kommunens unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, blandt andet ved at arbejde med trivsel, læring og partnerskaber Kommunens ramme for inklusion: Alle børn og unge får mulighed for at være til stede i almenområdet og fællesskabet Alle børn og unge oplever, at de deltager i det læringsmæssige og sociale fællesskab Alle børn og unge oplever, at de profiterer af fællesskabet Alle børn og unge lærer og udvikler positive selvbilleder Udviklingsstrategien , der beskriver at børnelivet har en værdi i sig selv, der er med til at danne os som mennesker, samt at institutionerne skal styrke småbørns skoleparathed ved at: gøre endnu flere børn fysisk aktive og understøtte læring og fællesskaber gennem systematisk og skærpet indsats omkring motorik og fysisk aktivitet øge andelen af børn, der er sprogligt alderssvarende ved skolestart Kommunens fire værdier: Menneskelighed og et positivt livssyn Engagement Professionalisme Helhed Pædagogiske læreplaner skal jævnfør dagtilbudslovens 8 10 udarbejdes af alle dagtilbud for børn i aldersgruppen 0-2 år og for børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 4

6 Kulturelle udtryksformer og værdier I Høje Taastrup Kommune er der besluttet én fælles beskrivelse for det overordnede arbejde med pædagogiske læreplaner, HTK-Leg&Lær. HTK-Leg&Lær er samtidigt et redskab til at udarbejde pædagogiske læreplaner. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 5

7 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING I 2015 var der i gennemsnit borger i alderen 0-6 år, der gik i kommunale dagtilbud i Høje- Taastrup Kommune. Pædagogiske læreplaner HTK-Leg og Lær er fuldt implementeret og bruges systematisk af alle dagtilbud. Langt de fleste medarbejdere oplever, at værktøjet bidrager til udviklingen af det pædagogiske arbejde. Drøftelser med institutionerne viser, at der arbejdes med alle seks temaer i det daglige pædagogiske arbejde, men at der naturligt ikke er fokus på alle temaer hele tiden. De konkrete læringsmål tager udgangspunkt i den aktuelle børnegruppes behov og oversættes efterfølgende til læreplanstemaer. Antallet af læringsmål, der retter sig mod sociale kompetencer er faldet fra halvdelen til knapt en tredjedel. Samtidigt er andelen af mål, der retter sig mod Personlige og alsidige kompetencer steget til 33 pct. mod 20 pct. året før. Andelen af mål vedrørende sprog er fordoblet til 24 pct. Der er en lille stigning i mål, der refererer til natur og naturfænomener fra 2014 til Sprogvurderingsresultater Byrådets beslutning om at omprioritere midler til sprogvurdering er som forventet slået delvist igennem, fordi den blev truffet i sidste kvartal af I 2015 blev ca. 50 pct. af de 3 årige sprogvurderet mod 27 pct. i 2014 og 36 pct. at alle 5-årige blev sprogvurderet i Tallet er ikke opgjort for Andelen af 3 årige børn med behov for særlig indsats er fem gange så stor i Høje-Taastrup som i resten af landet. Dette resultat er sammenligneligt med resultatet for 2014 og afspejler de demografiske forhold. Resultatet for 5 års sprogvurderingen er en smule bedre end for de 3 årige, men resultatet er ikke signifikant. Andelen af tosprogede børn, som placerer sig i kategorien alderssvarende lige inden skolestart, er faldet med 1 pct. Resultatet ligger fortsat højt sammenlignet med resultaterne fra før Trivselsresultater Blandt de børnehavebørn, som er store nok til selv at besvare spørgsmålene, er over 90 pct. glade for at gå i børnehave, og der er en lille stigning på 2 pct., som oplever, at de voksne er gode til at trøste dem. Over 80 pct. oplever gode relationer med voksne, og over 60 pct. oplever gode relationer med børn. Der er en stigning på 4 pct. af børnene, der tilkendegiver, at de nogle gange er med til at bestemme i børnehaven. Der er en stigning på 4 pct. af børn, der oplever, at de tit får skæld ud af de voksne i børnehaven. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 6

8 Personalet vurderer børnemiljøet for de yngre børn. Resultatet for det æstetiske, psykiske og fysiske børnemiljø er middel. Barn-voksenrelationen vurderes højest og indeklima, indretning samt atmosfære vurderes lavest. Sundhedsresultater Sundhedsplejerskerne fortager en indskolingsundersøgelse af alle elever i 0. klasse. Der er på alle parametre, undtaget selvvurderet skoletrivsel, bedre resultater i skoleåret 2014/15 end året forinden. Sammenlignet med den samlede population i de 13 sammenligningskommuner er der to resultater, der i 2015 er bedre end gennemsnittet. Der er færre bemærkninger til motorik og der er færre undervægtige. Resultaterne viser dog, at der stadig er sundhedsudfordringer blandt de mindste skolebørn i Høje-Taastrup. Næsten hvert fjerde indskolingsbarn er overvægtigt eller svært overvægtigt, og næsten hver tredje har problemstillinger omkring motorik. Inklusion Der er kun 6 børn der ikke gik i de almene dagtilbud svarende til 0,22 pct. af 0-6 årige i dagtilbud. Der er et fald på skoleudsættelser fra 10 pct. i 2014 til til 4,3 pct. i Der er ikke præcise data for antallet af omgængere i 0. klasse. Kvalitet Der budgetteres, med at 60 pct. af medarbejderne er uddannede pædagoger. Den faktiske andel inklusive ledere er steget fra 50 pct. i 2014 til 51,2 pct. i Der er fortsat under 10 pct. pædagoger, ca. 73 pct. pædagogiske ledere og 100 pct. områdeledere, der har en diplomuddannelse eller er i gang med en. Data viser, at personaleomsætningen er steget eksplosivt fra 2014 til 2015, men data underbygges ikke af praksiserfaringer. Forklaringen er sandsynligvis, at data blev hentet manuelt i 2014 og trukket fra kommunens digitale lønsystem i Personaleomsætningen ligger på knapt 25 pct. Bruttodriftsudgifterne i dagtilbud er steget med 0,3 pct. fra 2014 til Udgifter til søskendetilskud er faldet fra 4,8 til 4,5 mio. kr. Kommunens udgifter vedrørende tilskud til private pasningsmuligheder er fordoblet fra 1,1 mio. kr. i 2014 til 2,2 mio. kr. i 2015, fordi flere vælger private institutioner. Udgiften til fripladser er knapt 2 pct. større end året før. Den brugeroplevede kvalitet er på nogenlunde samme niveau som i Forældrenes svar viser, at de overvejende oplever samarbejdet med personalet i dagtilbud som godt. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 7

9 4 DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I efteråret 2014 blev kommunens læreplanskoncept HTK-Leg&Lær indført. Konceptets præmis er, at arbejdet med dokumentation og evaluering skal understøtte den kvalificerede refleksion over hverdagspraksis, og at der skal arbejdes med differentierede inkluderende læringsmiljøer i tre pædagogiske læringsrum: Aktiviteter Rutiner Børnekultur Gennem inddragelse af den pædagogiske læreplan og børnemiljøvurderingen skal dagtilbuddene arbejde med fleksible læringsmiljøer, som sikrer god ressourceudnyttelse og skaber mulighed for at arbejde inkluderende. De pædagogiske læreplaner skal understøtte organisering af det pædagogiske arbejde og skal medvirke til, at der arbejdes ud fra en forskningsbaseret pædagogisk faglighed. HTK-Leg&Lær indtænker ovenstående præmisser og skaber en fælles platform for videndeling og refleksion. Læreplanerne bliver et pædagogisk fundament for hverdagens pædagogik, der afspejler den aktuelle børnegruppes behov. HTK-Leg&Lær understøtter en sammenhængende opgaveløsning ved at være koblet tæt sammen med SP samt Mål- og udviklingsplaner. I 2014 var der enkelte dagtilbud, der stadig var i gang med at implementere HTK-Leg&Lær, og som derfor heller ikke havde mål med i kvalitetsrapporten I 2015 var alle dagtilbud i gang med at arbejde med HTK-Leg&Lær. Data fra opfølgning på Morgendagens børne- og ungeliv viser, at langt de fleste medarbejdere oplever at HTK-Leg&lær bidrager til udviklingen af det pædagogiske arbejde i forhold til at skabe læring og trivsel, planlægge det pædagogiske arbejde samt reflektere over børnenes læring og udvikling. Medarbejderne er blevet spurgt og har besvaret spørgsmålene i nedenstående tabel i starten af 2015 og Svarene rækker bagud og dækker henholdsvis 2014 og 2015: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 8

10 besvarelse om HTK-Leg & Lær giver mulighed for at reflektere over børns læring mv besvarelse om HTK-Leg & Lær giver mulighed for at reflektere over børns læring mv. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 9

11 besvarelse om mål- og udviklingsplaner bruges til at planlægge det pædagogiske arbejde besvarelse om mål- og udviklingsplaner bruges til at planlægge det pædagogiske arbejde HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 10

12 besvarelse om HTK-Leg & Lær medvirker til læring og trivsel besvarelse om HTK-Leg & Lær medvirker til læring og trivsel Besvarelserne viser en signifikant positiv udvikling på alle tre parametre fra 2014 til HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 11

13 4.2 Arbejdet med pædagogiske læreplaner I Høje Taastrup Kommune er der besluttet én fælles beskrivelse for det overordnede arbejde med pædagogiske læreplaner. Beskrivelsen udgør sammen med Morgendagens Børne- og ungeliv, Børne- og ungepolitikken, Udviklingsstrategien samt de fire værdier, kommunens rammesætning for, hvordan vi arbejder med alle børn indenfor Høje Taastrup Kommunes inklusionsramme. Tilrettelæggelsen af det konkrete arbejde med at omsætte rammerne til praksis foregår i den enkelte områdeinstitution, og det er den pædagogiske leders daglige ansvar og områdelederens overordnede ansvar, at det foregår, og at bestyrelsen inddrages i arbejdet. 4.3 Prioritering af læreplanstemaerne Hvert år skal den enkelte områdeinstitution udarbejde et overordnet læringsmål, der følger skoleåret. Målet opstilles på baggrund af en kortlægning af børnegruppens behov med udgangspunkt i blandt andet børnemiljøvurderingen, institutionens dokumentation og viden om børnegruppen fra eksempelvis sprogvurderinger. Det overordnede læringsmål kobles med en overordnet udfordring, som analyseres ved hjælp af kommunens analyseredskab SP. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 12

14 Fordeling af læringsmål rettet mod de seks læreplanstemaer Læreplanstema Antal Procent af Antal Procent af institutioner institutionerne institutioner institutionerne Sociale kompetencer: % % Personlige og alsidige kompetencer 8 20 % % Sprog 4 10 % % Krop og bevægelse 1 2,5 % 1 2,5 % Kulturelle udtryksformer og værdier 0 0 % 0 0 % Natur og naturfænomener 0 0 % 2 4,5 % En blanding af de 6 temaer på tværs 4 10 % 3 7 % Enkelte institutioner manglede et konkret mål på rapporteringsdatoen 3 7,5 % 0 0 % I alt % % Antallet af mål, der retter sig mod sociale kompetencer er faldet fra halvdelen i 2104 til knapt en tredjedel i De institutioner, der havde fokus på sociale kompetencer i 2015, var især optagede af at lære børnene at indgå i et fællesskab, at få øje på de andre børn og gøre plads til, at der er mange samlet på et sted. Sidste års fokus på sociale kompetencer, har givet dagtilbuddene redskaber, der hjælper dem med at arbejde med de sociale kompetencer fremadrettet, selvom der fastsættes andre læringsmål næste år. I 2015 refererer 33 pct. af læringsmålene sig til til temaet Personlige og alsidige kompetencer mod 20 pct. året før. Begrebet robusthed, har fundet vej til dagtilbud i Høje Taastrup Kommune. Flere af målene omkring personlige alsidige kompetencer omhandler i stigende grad, at børn skal udvikle mere gå-på-mod, lyst og kompetence til at møde livets udfordringer med en større tro på sig selv. Derudover handler en del af målene om børns medbestemmelse og udvikling af børns eget initiativ. Andelen af mål vedrørende sprog er fordoblet til 24 pct., og afspejler resultaterne fra sprogvurderingerne. Fra 2014 til 2015 ser vi en lille stigning i mål, der refererer til natur og naturfænomener. Der har været fokuseret på, at natur og naturfænomener skal indgå i det pædagogiske arbejde. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 13

15 Drøftelser med institutionerne på de årlige mål- og evalueringsmøder viser, at der er opmærksomhed på de seks temaer i det daglige arbejde. Medarbejderne fortæller, at der arbejdes med natur og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier i den daglige pædagogiske praksis, men at dette ikke har indgået som fokus i læreplansarbejdet. Kulturelle værdier tænkes ofte som en strategi til at nå flere af de andre mål, ligesom de i høj grad ligger tæt op af sociale kompetencer og arbejdet med børns fællesskaber. En del af forklaringen på, hvorfor så få mål omhandler natur og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier, kan være, at kortlægningen af børnegruppens behov, primært tager udgangspunkt i data om sprog, børnemiljø og pædagogisk praksis i forhold til udvikling af børns sociale og personlige kompetencer. Det handler også om at nogle mål relaterer sig direkte til et læreplanstema, mens andre mål er bredere formuleret. Årsagen er, at målene tager udgangspunkt i børnegruppens behov og at dagtilbuddene først oversætter målene til læreplanstemaer efterfølgende Værktøjer anvendt til dokumentation af arbejdet med læreplaner I HTK-Leg&Lær har pædagogisk dokumentation to funktioner: At undersøge om de igangsatte indsatser skaber øget trivsel og læring At kortlægge den aktuelle børnegruppes behov til brug for de overordnede læringsmål i HTK-Leg&Lær. Den dokumentation, der primært har været anvendt i 2015, er sprogvurderinger, børnemiljøvurderinger, evaluering af sidste års arbejde med HTK-Leg&Lær, SP samt mål- og udviklingsplaner. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 14

16 5 RESULTATER 5.1 Børnenes sprog I forlængelse af Morgendagens Børne- og Ungelivs anbefaling, om at Sprog og læsning i dagtilbud, skole/sfo og klub skal struktureres, arbejder dagtilbudsområdet på, at IT skal understøtte sprog og læsning samt medvirke til børns generelle dannelse og læring. Der arbejdes på at etablere et pålideligt trådløst netværk for dagtilbudsområdet Antal sprogvurderinger Antal sprogvurderinger, Høje-Taastrup Kommune Antal sprogvurderinger årige årige 230 Ej opgjort 0. klasse 500 Ej opgjort Samlet Kilde: Rambøll Sprog og KMD-sprog. 22 sprogvurderinger af 3 årige børn er foretaget efter den gamle model i det gamle system. I 2015 blev ca. 50 pct. af de 3 årige sprogvurderet mod 27 pct. i børn fyldte 3 år efter Byrådets beslutning om at omprioritere midler fra styrket normering til obligatorisk sprogvurdering af alle 3- og 5-årige. Opgørelsen af sprogvurderinger af alle 5-årige børn sker for første gang i nærværende rapport. Der er foretaget sprogvurderinger af årige, hvilket svarer til ca. 36 pct. 121 børn er fyldt 5 år efter Byrådets beslutning. Byrådets beslutning om at omprioritere midler til sprogvurdering er ikke slået fuldt igennem, fordi den blev truffet i sidste kvartal af Men der er alligevel en øget andel af årgangen, der sprogvurderes. Det skyldes sprogvurderingsresultaterne fra 2014, det øgede antal institutioner med fokus på sprog i HTK-Leg & Lær og Byrådets beslutning. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 15

17 5.1.2 Fordeling på indsatsgrupper for de 3 og 5 årige Indsatsgrupperne defineres således, at de 5 pct. børn med den laveste score har behov for en særlig sprogstimulerende indsats ofte i samarbejde med PPR. De 10 pct. børn med den næstlaveste score har behov for en fokuseret indsats inden for mindst et sprogområde og kan have sproglige vanskeligheder. De øvrige 85 pct. har en aldersvarende sprogudvikling og har blot brug for en generel indsats Normfordeling for alle børn i Danmark Generel indsats 85% Fokuseret indsats 10% Særlig indsats 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Kilde: Rambøll Sprog Se fordeling på indsatsgrupper for de 3 årige på næste side. Fordeling på indsatsgrupper i procent for de 3 årige Generel indsat 62% Fokuseret indsats 14% Særlig indsats 24% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 16

18 Kilde: Rambøll Sprog Når vi ser på Høje-Taastrup Kommunes demografi, er det ikke overraskende, at der er flere børn med behov for en særlig eller fokuseret indsats, end det normfordelingen tilsiger på landsplan. Andelen af børn med behov for særlig indsats er fem gange så stor i Høje-Taastrup. Dette resultat er sammenligneligt med resultatet for Der ses til gengæld en markant ændring i andelen af børn med behov for fokuseret indsats. Andelen er faldet fra 30 pct. til 14 pct. Det betyder, at andelen af børn med behov for blot en generel indsats er ændret fra 44 pct. til 62 pct. Ændringen tilskrives, at kun en del af børnene blev sprogvurderet i Nemlig de børn, hvor pædagogerne havde indikationer på, at der var et behov for en sprogstimulering udover den generelle indsats. Fra oktober 2015 begyndte pædagogerne at sprogvurdere alle børn som følge af Byrådets beslutning om, at alle 3 årige børn skal sprogvurderes. Blandt de 3 årige er der en lille forskel mellem kønnene. Der er lidt flere drenge end piger, der skal have en særlig sprogindsats, og flere piger end drenge, der skal have en fokuseret indsats. Forskellen på andelen af piger og drenge, der skal have en generel indsats er kun på 1 pct. Se fordeling på indsatsgrupper for de 5 årige på næste side Fordeling på indsatsgrupper i procent for de 5 årige, kommuneniveau generel indsat 63% fokuseret indsat 16% særlig indsat 21% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kilde: Rambøll Sprog Resultatet er en smule bedre for de 5 årige end for de 3 årige, men resultatet er ikke signifikant. Der er 1 pct. flere i den generelle indsats, 2 pct. flere i fokuseret og 3 pct. færre i den særlige indsats. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 17

19 Der er lidt flere drenge end piger blandt de 5 årige, som har behov for en fokuseret indsats men der er lige mange drenge og piger, der har behov for en særlig sprogindsats. Resultater for 2014 er ikke opgjort Udvikling i den samlede sprogvurderingsscore for børn inden skolestart Sprogvurderingen af tosprogede børn forud for skolestart fordeler børnene i fire kategorier. Niveau 1 gives til børn med utilstrækkeligt dansk og 4 gives til børn, som er sprogligt alderssvarende. Tallene angiver procentfordeling af alle børnene Udvikling i sprogvurderingsscore for tosprogede børn inden skolestart Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau ,3 20,7 41,4 35, ,7 22,9 40,8 34,6 Andelen af børn, som placerer sig i kategorien alderssvarende er faldet med 1 pct. Resultatet ligger fortsat højt sammenlignet med resultaterne fra før Udpluk af resultat fra sprogscreeninger af kommende skolebørn Årstal for skolestart/fødselsårgang Sprogligt aldersvarende tosprogede skolebegyndere 2007 årgang pct årgang pct årgang pct årgang pct årgang pct årgang pct årgang årgang pct årgang pct. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 18

20 Der vil altid være børn, der for nyligt er rejst ind i landet, derfor er det urealistisk at alle tosprogede børn opnår et alderssvarende niveau i dansk uanset daginstitutionernes indsats. 5.2 Børnenes trivsel I dette afsnit vises udvalgte resultater fra det løbende evalueringsarbejde med børnene i kommunens institutioner. I Høje-Taastrup har vi data der vedrører børns trivsel, generelle sundhed og sproglige udvikling. Dagtilbuddene har udarbejdet børnemiljøvurdering i 2015, 40 er rapporteret i DCUMs dagtilbudsmiljøtermometer. Der er data fra flere dagtilbud end i 2014 og data viser, at trivslen generelt er steget. Først gennemgås svar fra de største børn i børnehaverne. Dernæst svar fra ansatte, der har udfyldt refleksionsskemaer, med udgangspunkt i et børneperspektiv De største børnehavebørn Resultater fra spørgeskema til de største børnehavebørn: Over 90 pct.: Blandt de store børn er over 90 pct. glade for at gå i børnehave, kan lide andre børn og de voksne i børnehaven, har gode venner i børnehaven 92 pct. oplever, at de voksne er gode til at trøste dem (stigning på 2 pct. siden 2014) Mellem pct.: 82 pct. oplever de bliver hurtigt gode venner igen, når de har været uvenner (stigning på 2 pct.) 89 pct. fortæller de voksne, hvis de er kede af det 87 pct. synes de voksne laver nogle spændende ting med børnene (stigning på 5 pct.) 8 pct. svarer nej til at de voksne laver nogle spændende ting (fald på 3 pct.) 88 pct. siger, de voksne er gode til at lytte (stigning på 6 pct.). Mellem pct.: 63 pct. savner nogle at lege med i børnehaven (stigning på 4 pct.) 65 pct. oplever at andre børn driller dem, så de bliver kede af det 25 pct. siger, at de selv har været med til at drille andre 66 pct. af børnene tilkendegiver, at de nogle gange er med til at bestemme (stigning på 4 pct.). HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 19

21 Mellem pct.: 35 pct. svarer ja til at de tit får skæld ud af de voksne i børnehaven (stigning på 4 pct.). Se personalets vurderinger af børnemiljøet på næste side. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 20

22 Personalets vurdering af børnemiljøet på børnenes vegne Resultater fra refleksionsskemaer fra personale på børnenes vegne: Figuren er klippet fra en rapport i et andet digitalt system, derfor stemmer nummerering ikke overens med denne rapports nummerering Personalet vurderer det psykiske, æstetiske og fysiske børnemiljø over middel og på næsten samme niveau som i 2014 (æstetisk og psykisk børnemiljø er vurderet 0,1 højere end det foregående år). De vurderer, at det psykiske børnemiljø er bedst af de tre. Se resultater for de ni nøgleindikatorer på næste side. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 21

23 Figuren er klippet fra en rapport i et andet digitalt system, derfor stemmer nummerering ikke overens med denne rapports nummerering Alle ni nøgleindikatorer vurderes til en værdi mellem 3 og 4 på en 1-5-skala. Barn-voksenrelationen vurderes bedst og indeklima, indretning og atmosfære vurderes lavest. Dagtilbuddet er afhængigt af andres indsats omkring det fysiske indeklima, mens indretning ligger inden for egen indflydelse. 5.3 Børns sundhed Høje-Taastrup Kommune er som 12 andre kommuner i Storkøbenhavnsområdet med i databasen Børns Sundhed. Sundhedsplejen rapporterer data fra småbørns- og skolebørnsundersøgelser til databasen, som genererer en årlig rapport, der kan danne baggrund for politiske og administrative dispositioner på børnesundhedsområdet. Nedenstående tabel viser data fra sundhedsplejens undersøgelse af elever i 0. klasse i starten af skoleåret. Der er data fra de seneste to skoleår, og Høje-Taastrups data kan sammenlignes både mellem disse to år og med den øvrige population (af 6-7 årige) i de i alt 13 kommuner. Se skemaet næste side. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 22

24 Sundhedsplejens undersøgelse af elever i 0. klasse 2013/ /2015 Forekomst i % Når HTK-forekomsten afviger negativt i forhold til hele population i de 13 kommuner markeres med rødt HTK % Hele populationen i de 13 kommuner % Afvigelse i % i forhold til sidste år HTK % Hele populationen i de 13 kommuner % Afvigelse i % i forhold til sidste år Problemer i forholdet til jævnaldrende Ingen tegn på problemer: 86 Grænseområde: 8,6 Tegn på problemer: 5,4 Ingen tegn på problemer: 93,2 Grænseområde: 3,8 Tegn på problemer: 3,0 Data fra HTK ikke taget med p.g.a. problemer med data Ingen tegn på problemer: 92 Grænseområde: 3,9 Tegn på problemer: 4,1 børn med vægt i forhold til højde under 3 % percentilen (undervægtige) 1,3 1,3 0,8 1,4-0,5 børn med vægt i forhold til højde over 90 % percentilen (overvægtige) 16, ,9 15,4 12,7-1,3 børn med vægt i forhold til højde over 97 % percentilen (svært overvægtige) 8,0 5,3 + 2,2 7,4 5,3-0,6 bemærkninger til motorik 34,8 31,4 + 2,1 31,4 32,6-3,4 bemærkninger til fysisk aktivitet 4,6 3,6-1,5 Ikke medtaget i rapport 2015 Ikke medtaget i rapport 2015 bemærkninger til mad og måltidsvaner 26,0 16,1 + 0,3 Ikke medtaget i rapport 2015 Ikke medtaget i rapport 2015 børn med dårlig selvvurderet generel trivsel 5,7 5,4-0,7 4,4 5,8-1,3 dårlig selvvurderet skoletrivsel 13,7 12,3 + 0,7 17,1 12,7 +3,4 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 23

25 Der er på alle andre parametre end selvvurderet skoletrivsel bedre resultater i skoleåret 2014/15 ved indskolingsundersøgelsen end ved samme undersøgelse året forinden. Sammenlignet med den samlede population er der et par resultater, der i år er bedre end gennemsnittet nemlig bemærkninger til motorik og det færre antal undervægtige. Resultaterne viser dog, at der stadig er store sundhedsudfordringer blandt de mindste skolebørn i Høje-Taastrup. Til trods for fald i antal overvægtige, svært overvægtige og børn, hvor der er bemærkninger til deres motoriske udvikling er forekomsten stadig høj. Næsten hvert fjerde indskolingsbarn er overvægtigt eller svært overvægtigt, og næsten hver tredje har problemstillinger omkring motorik. I forhold til året forinden er andelen af børn med dårlig selvvurderet generel trivsel faldet fra 5,7 til 4,4 pct. og ligger nu under hele populationen til forskel fra HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 24

26 6 INKLUSION 6.1 Børn i særligt dagtilbud Antal børn i særligt dagtilbud opgjort i fuldtidsbørn Antal børn 6 8 Antal pladser 6 7 Kilde: Kommunens egen indberetning. Note: Antallet af børn overstiger antallet af pladser, fordi ikke alle børn bruger tilbuddet et helt år. Der er kun 6 børn der ikke gik i de almene dagtilbud svarende til 0,22 pct. af 0-6 årige i dagtilbud. Det er både et faldende antal børn og en faldende andel. Det er uvist om det er et tilfældigt udsving eller en tendens. 6.2 Støtte i alment dagtilbud Antal børn med støtte i alment dagtilbud Børn i specialgruppe Høje-Taastrup Kommune 10 5 Kilde: Kommunens egen indberetning. Note: Antallet af børn overstiger antallet af pladser, fordi ikke alle børn bruger tilbuddet et helt år. Der er en fem pladser i specialgruppen i Daginstitutionen Kildehuset. Tilbuddet har været brugt af 10 børn i Se næste side vedrørende antal tosprogede børn, som modtager sprogstimulering. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 25

27 6.3 Tosprogede Antal tosprogede børn som modtager sprogstimulering Tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud, og som modtager sprogstimulering, fx hvor forældrene selv forestår sprogstimuleringen (dagtilbudslovens 11, stk. 3) 1 0 Tosprogede børn der ikke går i dagtilbud, og som modtager et 15 timers sprogstimuleringstilbud (Dagtilbudsloven 11 stk. 4) 9 5 Kilde: Kommunens egen indberetning Der er et enkelt tosproget barn, som går hjemme hos sin dansksprogede mor, som sørger for sprogstimulering. Kommunens sprognetværksmedarbejder har sprogvurderet barnet, og fundet at barnets sprog er alderssvarende. Der er en stigning i antallet af tosprogede børn, som modtager et gratis 15 timers sprogstimulerende tilbud. 6.4 Skoleudsættelser Antal skoleudsættelser opgjort i antal og andele I alt Skoleudsættelser drenge Skoleudsættelser piger Antal % Antal % Antal % Høje-Taastrup Kommune, ,3% 21 6,1% 6 2,1% Høje-Taastrup Kommune, ,0% 28 0,1% 20 8,8% Kilde: Kommunens egen indberetning. Note: I 2015 var der 342 drenge og 290 piger som fyldte 6 år. I 2014 var antallet 254 drenge og 226 piger. Selvom der var 150 flere 6 årige i 2015 end i 2014, som efter deres alder skulle starte i skole faldt både antallet og andelen af skoleudsatte børn. Der er langt flere drenge end piger, der bliver skoleudsat. Der var varslede omgængere i 0. klasse i skoleåret Antallet af omgængere er upræcist, fordi der lige op til skolestart kan være tvivl hos både forældre og medarbejdere om, hvorvidt det er bedst for barnet at gå 0. klasse om eller fortsætte i 1. klasse. Antallet er ikke opgjort for skoleåret HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 26

28 7 KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kapacitet Antal indmeldte børn og pladser for 0-2 år Antal fuldtidsbørn Antal pladser Høje-Taastrup Kommune Kilde: Kommunens egen indberetning Der var flere 0-2årige indmeldte børn i dagtilbud i 2015, end der var i Antal indmeldte børn og pladser for 3-6 år Fuldtidsbørn Antal pladser opgjort som fuldtidsbørn Høje-Taastrup Kommune Kilde: Kommunens egen indberetning Der var færre 3-6 årige indmeldte børn i dagtilbud i 2015, end der var i Det faktiske behov for pladser faldt fra i 2014 til pladser i Kapaciteten blev samtidigt reduceret med 45 pladser fra til Læs om medarbejdernes uddannelsesniveau på de næste sider. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 27

29 7.2 Uddannelsesniveau Uddannelsesniveau opgjort i antal I alt Ledere med Personale med Personale med pædagogisk pædagogisk kort pædagogisk uddannelse uddannelse uddannelse Høje-Taastrup Kommune 605,2 621,0 37,9-271,5 310,4 74,5 77,4 I alt Personale uden pædagogisk uddannelse Praktikanter/ elever Høje-Taastrup Kommune 605,2 621,0 193,3 207,4 28,0 25,8 Kilde: Kommunens egen indberetning Alle ledere har en pædagogisk uddannelse. Antallet af ledere er faldet fordi flere pædagogiske ledere har haft daglig ledelse af to institutioner i perioder. Der er et fald i antallet af personale i alle uddannelseskategorier på grund af faldende antal børn. Den procentvise andel af uddannede pædagoger (inklusive ledere) er 51,2 pct. i Det er 1,2 pct. højere end i Efteruddannelse Det pædagogiske personales efteruddannelse I alt Relevant Påbegyndt Enkelt moduler på diplomuddannelse diplomuddannelse diplomuddannelse Høje-Taastrup Kommune Kilde: Kommunens egen indberetning Der er 13 pædagoger, altså 2 mere end i 2014, der har gennemført en relevant diplomuddannelse. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 28

30 Der er markant færre, der har påbegyndt en diplomuddannelse og lidt færre, der har gennemført et enkelt modul på en diplomuddannelse end i De pædagogiske lederes efteruddannelse I alt Diplomuddannelse I gang med Ingen formel eller tilsvarende diplomuddannelse relevant eller tilsvarende lederuddannelse Høje-Taastrup Kommune Kilde: Kommunens egen indberetning Der er et pædagogisk lederårsværk mindre i 2015, hvilket skyldes at flere pædagogiske ledere har haft daglig ledelse af to institutioner i perioder. Der er en enkelt leder, der er blevet færdig med diplomuddannelse i 2015 og to færre, der er i gang med diplomuddannelse Områdelederes efteruddannelse Områdeledere med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 5 5 Områdelederes efteruddannelse: områdeledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 0 0 Kilde: Kommunens egen indberetning Samtlige fem områdeledere har for år tilbage gennemført en fuld diplomuddannelse i ledelse Kompetenceudvikling Midler forbrugt i alt på kompetenceudvikling i (kr.) Høje-Taastrup Kommune 2,2 mio. kr. 3,2 mio.kr. Kilde: Kommunens egen indberetning Der er brugt en million kroner mindre til kompetenceudvikling i 2015 end i Den primære årsag er, at refusionsreglerne for jobrotation er ændret, så det ikke længere er muligt at HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 29

31 gennemføre en massiv kompetenceudvikling med vikardækning, som der blev gennemført i SP- og ICDP-uddannelseri Kompetenceudvikling, antal dagsværk Temadage/kurse Faglige kurser Obligatoriske Uddannelsesdage r kurser Høje-Taastrup Kommune , , Kilde: Kommunens egen indberetning Kompetenceudviklingsmidlerne er primært brugt på temadage og faglige kurser, desuden 70 dagsværk på obligatoriske SP-kurser. 7.3 Sygefravær Sygefravær opgjort i antal dage i gennemsnit Høje-Taastrup Kommune 13,0 13,4 Kilde: Kommunens egen indberetning Sygefraværet er svagt faldende fra 2014 til Personaleomsætning Personaleomsætning opgjort i fuldtidsansatte Antal fastansatte Antal fastansatte Antal opsigelser i Personaleomsætnin ved start af året ved slutning af året løbet af året g ,8% 7,3% Kilde: Kommunens egen indberetning Data viser, at personaleomsætningen er steget eksplosivt fra 2014 til 2015, hvor det ligger på næsten en fjerdedel af medarbejderne, der udskiftes på et år. Der er ingen oplevelse af en eksplosiv stigning i organisationen. Forklaringen skal sandsynligvis findes i forskel på metode for at hente data. Sidste år blev den foretaget manuelt og i år er data trukket fra Silkeborg Data. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 30

32 7.4 Bruttodriftsudgift Bruttodriftsudgifter (kr.) opgjort for seneste regnskabsår I alt Lønudgifter til pædagoger inkl. pædagogisk leder Drift eksklusiv lønudgifter Høje-Taastrup Kommune Kilde: Kommunens egen indberetning Bruttodriftsudgifterne i dagtilbud er steget marginalt med 0,3 pct.fra 2014 til Driftsudgifterne uden løn er steget med 1,6 pct. og løn er steget med 0,06 pct., hvilket skyldes færre ansatte end i Kommunens Energirenovering af Dagtilbud er en del af driftsudgifterne Søskendetilskud Søskendetilskud opgjort i fuldtidsbørn Antal børn Tilskud i alt (kr.) Søskendetilskud Kilde: Kommunens egen indberetning. Note: antallet af søskende tilskud til børn blev ikke opgjort i Der er givet søskendetilskud til 473 børn i Kommunens udgift til søskendetilskud er faldet fra 2014 til Læs om forældrebetaling på næste side. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 31

33 7.4.3 Forældrebetaling Forældrebetaling (kr.) pr. barn pr. måned opgjort for fuldtidspladser Forældrebetaling inkl. frokost Forældrebetaling eksl. frokost Betaling for frokost Dagpleje Vuggestue Børnehave Kilde: Kommunens egen indberetning Forældrebetalingsandel opgjort for fuldtidspladser Vuggestuebarn inkl. frokost 25% 25% Dagplejebarn 25% 25% Børnehavebarn ekskl. frokost 25% 25% Kilde: Kommunens egen indberetning Høje-Taastrup Kommune udnytter lovens mulighed for at lade forældrene betale op til 25 pct. af de faktiske udgifter til dagpasningstilbud. Prisen for pasning i børnehave eksklusiv frokostordning faldt fra 2014 til Prisen for vuggestuepasning inklusiv frokostordning steg fra 2014 til I vuggestuerne er frokostordningen inkluderet i kerneydelsen. Læs om kommunalt tilskud til private institutioner og privat pasning på næste side. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 32

34 7.4.4 Kommunalt tilskud til private institutioner og til privat pasning Kommunalt tilskud pr. barn Privat vuggestue Privat børnehave Privat børnepasning (0-2 år) Kilde: Kommunens egen indberetning Kommunens udgifter til tilskud til private pasningsmuligheder stiger. Tilskuddet var i 2014 på 1,1 mio. kr. og i 2015 på 2,2 mio. kr Økonomisk tilskud i fuldtidsbørn Antal børn hvor der ydes økonomisk tilskud opgjort i fuldtidsbørn 2015 Børn hvor der ydes økonomisk tilskud 1613 Kilde: Kommunens egen indberetning Der ydes økonomisk tilskud til 1613 børn i perioder af forskellig varighed. Læs om udgifter til fripladser på næste side. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 33

35 7.4.6 Friplads Udgifter til friplads Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje Høje-Taastrup Kommune Kilde: Kommunens egen indberetning Udgiften til fripladser er svagt stigende. Beløbet i 2015 er knap 2 pct. større end året før Åbningstid Åbningstid og antal lukkedage for Høje-Taastrup Kommune, opdelt på institutionstype Åbningstid i en normal uge Lukkedage pr. år Vuggestue ,0 9 Børnehave 53,1 53,1 10,0 9 Integreret 53,5 53,5 10,0 9 Høje-Taastrup Kommune 53,3 53,3 10,0 9 Åbningstiden er uændret i 2015 i forhold til i Gennemsnittet indeholder den udvidede åbningstid i Minigiro på 72,33 timer. Antallet af lukkedage svinger mellem 9 og 10 i løbet af en årrække. Der var 10 lukkedage i 2015 og 9 i HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 34

36 7.5 Brugeroplevet kvalitet - forældrene I forbindelse med programmet Morgendagens Børne- og ungeliv er forældre via et spørgeskema blevet spurgt om nogle af de indikatorer, som kan vise om programmet har effekt. Der er 295 forældre til børn i dagtilbud, som har svaret på spørgeskemaet. I nogle få geografiske områder er besvarelsen meget lille i lighed med sidste år Overgange Forældre til børn, der var 6 år i foråret 2016 (102 besvarelser) er helt eller delvis enig i nedenstående udsagn: Svar fra forældre vedrørende overgang fra dagtilbud til skole Forår 2016 i % Efterår 2014 i % jeg fik information af institutionen om overgang fra dagtilbud til skole 81,4 90 Jeg oplevede, at personalet tog godt imod mit barn i det nye tilbud 87,5 82 Jeg var tryg ved, at personalet i det gamle tilbud gjorde overgangen så god som muligt for mit barn 82,5 77 Forældrene, der oplever at de får information om overgang fra dagtilbud til skole er faldet med over 8 pct. Oplevelsen af en god modtagelse og tryghed ved, at det afgivende personale gjorde overgange god, er steget med ca. 5 pct. Læs om forældre besvarelser vedrørende samarbejdet med dagtilbud på næste side. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 35

37 7.5.2 Samarbejdet mellem forældre og dagtilbud Herunder er angivet andelen af forældrene til børn på 0-5 år, der er helt eller delvis enige i nedenstående udsagn: Svar fra forældre vedrørende samarbejdet mellem forældre og personale Forår 2016 i % Efterår 2014 i % jeg henvender mig til personalet, hvis jeg oplever, at barnet ikke trives godt i institutionen 89,8 88 Mine egne ideer og forslag bliver brugt i institutionen til at styrke mit barns trivsel eller udvikling 55, ,9 % er helt eller delvis uenige og resten har markeret ved enten hverken/eller eller ikke relevant for mig. Jeg får information om de indsatser, som personalet sætter i gang for at styrke mit barns trivsel eller udvikling 70,9 71 Det er tydeligt for mig, hvad personalet forventer, at jeg tager mig af og hvad de tager sig af 66, forældre har valgt at skrive i fritekstfelterne: Flere takker Byrådet for at få lov til at skrive om deres oplevelser Flere forældre synes der mangler information og efterlyser bedre IT-baseret information for at forbedre kommunikationen Mange forældreudtrykker stor tilfredshed med institutionerne Enkelte udtrykker stor frustration over ikke at blive hørt. Resultaterne af forældrenes svar viser, at forældrene overvejende oplever samarbejdet med personalet i dagtilbud som godt og på nogenlunde samme niveau som i HØJE-TAASTRUP KOMMUNE DAGTILBUD 36