Beskæftigelsesplan

Transkript

1 Beskæftigelsesplan

2 Indledning Glostrup Kommune har gode rammevilkår når man kigger på parametre som antal unge/ældre, arbejdspladser og jobåbninger m.m. Glostrup Kommune har oplevet et fald i bruttoledigheden (fra december 2013 til juli 2015) for alle ledige dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere på 0,7 pct.-point. Glostrup Kommune havde i juli 2015 en ledighedsprocent på 5,1, men det er forventningen, at den fra december 2014 til december 2016 vil falde med 9 pct. til 4,8 pct. 1 Baggrunden for denne vurdering er, at Glostrup Kommune det seneste år har haft et mindre fald i ledigheden. Selvom Jobcenter Glostrup har haft gode resultater af indsatsen i 2014 og 2015, er der stadig en god baggrund for at forbedre resultaterne yderligere i 2016 og Udfordringer i Glostrup Ungdomsledigheden er fortsat høj på landsplan også i Glostrup Kommune. Det er en stor udfordring, bl.a. fordi erfaringer viser, at længere tids arbejdsløshed for unge gør det svært at træde ind på arbejdsmarkedet senere i livet. Det gælder særligt for unge uden uddannelse. Af samme årsag er ungeledigheden prioriteret højt på den politiske dagsorden, og der er et stort fokus på at ruste de unge bedre til at klare arbejdsmarkedets krav ved hjælp af uddannelse. Glostrup Kommune har dog skabt bedre resultater i forhold til ungdomsledigheden end Region Hovedstaden og gennemsnittet for hele landet. En stor gruppe af voksne med lav uddannelsesbaggrund er også i risiko for ledighed. Dels på grund af konjunkturudviklingen, men særligt på grund af strukturelle forhold, hvor arbejdsmarkedet i stigende omfang efterspørger specialiseret arbejdskraft også blandt de ufaglærte. Konjunkturerne er nu bedre end de seneste år, hvilket giver flere jobåbninger. De seneste års reformer af beskæftigelsesområdet reform af fleksjob og førtidspension, sygedagpengereformen, kontanthjælpsreformen, og ikke mindst beskæftigelsesreformen og refusionsreformen stiller nye og store krav til kommunernes beskæftigelsesindsats. Der er tale om et paradigmeskifte, hvor fokus ligger på den motiverende samtale og reel progression i den enkelte borgers forløb, såvel som at borgerne får mere ansvar for egen udvikling. Refusionsreformen medfører, at refusionssatsen er ens på tværs af ydelser og falder over tid, hvilket understøtter fokus på at iværksætte tiltag for den enkelte, der hurtigst muligt får vedkommende tilbage på arbejdsmarkedet i varig beskæftigelse. Resultatrevisionen 2014 viser, at Glostrup Kommune har relativt gode resultater i beskæftigelsesindsatsen, og udfordringerne afspejler i stor udstrækning de samme udfordringer, der er på landsplan. Glostrup Kommune har udfordringer i forhold til at bekæmpe langtidsledigheden. På trods af at antallet af langtidsledige er nedbragt, er målet ikke nået, og det er således fortsat et særligt opmærksomhedspunkt. For at sikre et velfungerende arbejdsmarked har Glostrup Kommune forpligtet sig til at indgå i tværkommunale samarbejder via Kommune Kontaktrådet (KKR). Det gælder bl.a. virksomhedsberedskab og koordinering af arbejdskraft ifm. store infrastruktur-projekter samt opkvalicering af både ledige borgere og medarbejdere i jobcentrene. Som led heri har Glostrup Jobcenter indledt et samarbejde med Albertslund. Proces og struktur for beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan ligger i forlængelse af Glostrup Kommunes beskæftigelsespolitik (bilag 1). Den overordnede vision for beskæftigelsesindsatsen i kommunen er, ledige skal og vil i arbejde eller uddannelse og virksomhederne skal have kvalificeret arbejdskraft til rådighed. Beskæftigelsespolitikkens vision og pejlemærker ligger til grund for og fletter ind i beskæftigelsesplanen, der bliver to-årig og dækker Beskæftigelsesplanen bliver opdelt i to selve beskæftigelsesplanen, der er den overordnede strategiske handlingsplan samt en indsatsplan, der er en mere konkret udmøntning af beskæftigelsesplanen. Indsatsplanen udarbejdes på baggrund af en temadag, der afholdes i januar 2016, hvor jobcentrets medarbejdere har mulighed for at komme med deres input til, hvordan vi indfrier de fastlagte mål. Overordnet bliver processen dermed tre-delt: 1 Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Side 2 af 12

3 Resultatrevision 2014 Jobcenter Glostrups resultater i 2014 bliver målt op i mod ministermålene og de lokale mål i Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse På grund af manglende valide opdateringer af målet i jobindsts.dk (seneste opdatering er jan-april 2013) udgår dette mål af resultatrevisionen. Vi måler i stedet for på antal unge (15-29 år) på offentlig forsørgelse. Antallet af unge på offentlig forsørgelse var fra december 2012 til december 2014 faldet med 73 fuldtidspersoner, hvilket svarer til et fald på 28,3 pct. Det gennemsnitlige fald i klyngen er på 25 pct. Hvad har vi gjort? Fokus på de unge er blevet yderligere intensiveret, og der er indgået mange tværgående samarbejder om at hjælpe de unge til at mestre eget liv og påbegynde og gennemføre en uddannelse eller varigt arbejde. Derudover er den nye Unge- og Uddannelsesenhed blevet etableret pr Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcenter Glostrup havde fra december 2012 til december 2014 en reduktion i tilgangen til førtidspension på 19 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en reduktion på 52,7 pct. Til sammenligning var den gennemsnitlige udvikling i klyngen et fald på 48,2 pct. Resultatmålet om et fald på 59 pct. er dermed ikke indfriet. Hvad har vi gjort? Der har været et særligt fokus på en intensiveret indsats med fokus på motivation og coaching for borgere med lang anciennitet på ydelsen. Derudover anvendes delvise raskmeldinger for sygedagpengemodtagere. Det tværfaglige samarbejde i kommunen er også blevet styrket. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcenter Glostrup havde i december borgere (fuldtidspersoner), der har været ledige i mere end 80 pct. af de seneste 52 uger. Det betyder, at Jobcenter Glostrup fra december 2012 til december 2014 reducerede antallet med 18pct. Til sammenligning var den gennemsnitlige udvikling i klyngen en reduktion på 25 pct. Resultatmålet for 2014 var en reduktion på 18,8 pct.. Resultatmålet er dermed stort set indfriet. Hvad har vi gjort? I jobcentret arbejdes med en fremrykket indsats, hvilket betyder, at borgeren indkaldes til samtaler og aktiviteter tidligere end loven foreskriver. Derudover arbejdes der med systematisk screening af de ledige, og endelig forventes den virksomhedsrettede indsats at give yderligere effekt for målgruppen. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcenter Glostrups resultatmål for virksomhedsindsatsen i 2014 var, at samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) i december 2014 skal være på 46 pct., hvilket svarer til en stigning på 10 pct. i forhold til december Samarbejdsgraden var jan.-dec på 36,3 pct. Data er kun opdateret til og med oktober 2014, hvor samarbejdsgraden lå på 33,2. Resultatmålet kan dog ikke nå at blive indfriet. Hvad har vi gjort? Den røde tråd i beskæftigelsesindsatsen er den virksomhedsrettede indsats, hvilket inkluderer vejledning af virksomhederne ift. at fastholde og integrere medarbejdere på arbejdsmarkedet, opkvalificere de ledige, så de har de kompetencer, der efterspørges, samt udvide den opsøgende indsats over for virksomhederne. Side 3 af 12

4 Derudover blev der vedtaget tre lokale mål i 2014: Mål 5: Styrket indsats for at nedbringe antallet af borgere på kontanthjælp Fra december 2012 til december 2014 er antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere faldet med 7,2 pct., svarende til et fald på 51 fuldtidspersoner Resultatmålet var en reduktion på 11,8 pct., svarende til 83 personer, og dermed er resultatmålet ikke indfriet. Til sammenligning er det gennemsnitlige antal af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i klyngen steget med 0,04 pct. Hvad har vi gjort? Der er fokus på borgere, der er i risiko for at blive langtidsledige. Desuden arbejdes der med progression i sagerne. Borgerne får en arbejdsmarkedsrettet indsats, og i den forbindelse var der i 2014 en omorganisering af det daværende Team Aktiv Indsats for at sikre borgerne en individuelt tilrettelagt indsats. Mål 6: Styrket indsats for at nedbringe den gennemsnitlige varighed på sygedagpengesager Den gennemsnitlige varighed på sygedagpengesager var i uge 52, 2014 på 28,4 uger. Resultatmålet var 26 uger, og det er dermed ikke indfriet. Hvad har vi gjort? Sygedagpengeteamet har bl.a. iværksat følgende tiltag, for at sikre borgerne den bedste indsats tidlig indsats og styrket samarbejde med virksomheder. En tidlig indsats er afgørende i forhold til at fastholde den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet, og sygedagpengeteamet har fokus på anvendelsen af delvise raskmeldinger og rundbordssamtaler. Derudover er der efter 12 uger lavet en bred vurdering, hvor det vurderes, hvorvidt pågældende kan varetage et arbejde uanset tidligere arbejdsområde og uddannelse. Desuden inddrages lægekonsulenten tidligt i forløbet. Endelig blev der ansat to fastholdelseskonsulenter, der dels hjælper de sygemeldte og deres arbejdsgivere med at lægge en plan for at vende tilbage til arbejde, og dels laver opsøgende virksomhedsarbejde. Mål 7: Styrket indsats for at overholde rettidigheden I december 2014 var rettidigheden for o Sygedagpenge: 73,8 pct. o Dagpenge jobsamtaler: 94,4 pct. o Dagpenge aktive tilbud: 97,7 pct. Resultatmålet på 95 pct. er dermed kun indfriet for dagpenge aktive tilbud Hvad har vi gjort? Jobcentret har fokus på en tidlig indsats for alle målgrupper, der vil bidrage til, at de lediges retssikkerhed i forhold til at modtage relevante beskæftigelsesrettede tilbud sikres. Derudover fremrykkede og intensiverede jobcentret kontaktforløbene for alle målgrupper og vil på den måde tilstræbe at rettidigheden for samtaler overholdes. Side 4 af 12

5 Mål Målene i beskæftigelsesplan ligger i forlængelse af Glostrup Kommunes overordnede vision for den beskæftigelsespolitiske indsats ledige skal og vil i arbejde eller uddannelse, og virksomhederne skal have kvalificeret arbejdskraft til rådighed. Beskæftigelsesministeren har i lighed med tidligere år udmeldt fire beskæftigelsespolitiske mål for indsatsen i kommunerne, men i modsætning til de tidligere år, er kommunerne ikke længere forpligtede til at følge disse 2. De fire udmeldte mål sætter fokus på helt centrale områder af beskæftigelsesindsatsen, og Glostrup Kommunes overordnede vision og politik omfavner disse. De konkrete mål, der er nedsat for beskæftigelsesindsatsen i Glostrup Kommune afspejler de politiske prioriteringer af indsatsen, der ligger i forlængelse af de seneste reformer af beskæftigelsesindsatsen samt refusionsreformen. For indsatsen i er der nedsat følgende overordnede mål: Antallet af tilbagefald skal reduceres Den gennemsnitlige varighed i uger pr. forløb skal reduceres Målene omhandler indsatsen for de forsikrede ledige, jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og borgere, der er på jobafklaringsforløb. 2 Beskæftigelsesministerens mål er: 1. Flere unge skal have en uddannelse, 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet, bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats, 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes, 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. Mål 2016 I denne beskæftigelsesplan opstilles der kun kvantitative mål for indsatsen i De kvantitative mål for indsatsen i 2017 vil blive fastsat ved udgangen af 2016, hvor vi bedre kan danne os et overblik over udviklingen i målene i det indeværende år. Målene afspejler jobcentrets store fokus på forløb, der virker og skaber progression for borgerne. De to mål kan dermed give os nogle indikationer om, hvorvidt de indsatser, der bliver iværksat for og med borgerne rent faktisk har den forventede effekt og rykker borgerne fra offentlig forsørgelse og til selvforsørgelse. Det er nyt at tænke mål på denne måde, og samtidig har vi med en forholdsvis lille gruppe at gøre, hvilket hurtigt afspejler sig i resultaterne. På baggrund heraf sættes følgende mål for 2016: Ved at måle på tilbagefald kan vi sige noget om, hvor mange af de borgere, der har afsluttet et forløb i jobcenteret, som igen modtager en given ydelse inden for 52 uger fra den sidste ydelsesdag. Tilbagefaldsgraden for de fire målgrupper er på nuværende tidspunkt følgende: Forsikrede ledige (LAB 2.1): 20,2 pct. Jobparate kontanthjælpsmodtagere (LAB 2.2): 27,9 pct. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (LAB 2.3): 14,5 pct. Sygedagpengemodtagere (LAB 2.5): 18,4 pct. Side 5 af 12

6 Fra 2014 til 2016 en reduktion på 10 pct. i antallet af tilbagefald for alle fire målgrupper Udover tilbagefald er det også interessant at se på en reduktion af den gennemsnitlige varighed. Ved at sætte et mål på den gennemsnitlige varighed kan vi måle på, hvor lang tid en person i gennemsnit har modtaget en offentlig ydelse inden for den valgte periode. Forsikrede ledige (LAB 2.1): Fra en reduktion på 6,5 pct., svarende til at fald fra 16,9 uger (i 2014) til 15,8 uger (i 2016) Jobparate kontanthjælpsmodtagere (LAB 2.2): Fra en reduktion på 5 pct., svarende til at fald fra 28 uger (i 2014) til 27 uger (i 2016) I indsatsen for de forsikrede ledige og de jobparate kontanthjælpsmodtagere er der fokus på den motiverende samtale, der inddrager borgerne i eget forløb og i sig selv er et redskab til at rykke de ledige tættere på arbejdsmarkedet. Vi skal desuden i højere grad forsøge at motivere ufaglærte ledige til uddannelse eller kompetenceudvikling. Endelig er kadencen for samtaler sat op, og derfor forventer vi, at det vil afspejle sig i resultaterne i det kommende år. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (LAB 2.3): Fra en reduktion på 2,5 pct., svarende til at fald fra 42 uger (i 2014) til 41 uger (i 2016) De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er en gruppe af borgere, der har en række barrierer i forhold til arbejdsmarkedet, hvorfor de er sværere at rykke tættere på egentlig beskæftigelse. Vækst- og Beskæftigelsesudvalget har desuden prioriteret den beskæftigelsesrettede indsats til i højere grad at fokusere på de stærkeste borgere i denne gruppe den gruppe af borgere, der har den største sandsynlighed for at kunne varetage et arbejde (jf. VBU s prioriteringer s. 8). Sygedagpengemodtagere (LAB 2.5): Fra at bevare status quo med en gennemsnitlig varighed på 9,1 uger (i 2016) Sygedagpenge har været højt prioriteret gennem de seneste år, og vi ønsker at fastholde de gode resultater, vi allerede har opnået på området. En gennemsnitlig varighed på 9,1 uge ligger 0,3 uger under gennemsnittet for klyngen, og vi anser det som et ambitiøst mål at fastholde resultatet i det kommende år. Mål i ungeindsatsen Udover de ovennævnte mål, findes der yderligere mål i den beskæftigelsesrettede indsats. Det gælder bl.a. på ungeområdet, hvor vi arbejder efter fem resultatmål: pct. af ungdomsårgangen 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse 2. Antallet af 24-årige med en kompetencegivende uddannelse skal øges med 5 pct. frem mod Antallet af unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere (15-29 år) skal reduceres med 30 pct. frem mod Varigheden af kontant- og uddannelseshjælpsforløb for unge skal nedbringes med 20 pct. frem mod Antallet af ikke-tilbagefald blandt kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal øges med 15 pct. frem mod 2018 Side 6 af 12

7 Indsats og strategi Indsatsen i jobcentret er ændret markant i de seneste år. Beskæftigelsesområdet har været præget af gennemgribende reformer, og et fællestræk ved dem alle er bl.a., at borgerne har fået mere ansvar for egen sag, der er et øget fokus på samtalen som resultatskabende indsats og på et øget samarbejde med virksomhederne. Jobcentrets ressourcer skal anvendes målrettet mod at skabe resultater for og med borgerne. Det paradigmeskifte, som beskæftigelsesområdet har været igennem i de senere år, fordrer også, at indsatsen for de ledige tilpasses den nye virkelighed ny lovgivning og nye kommunaløkonomiske rammeforudsætninger, hvor refusionerne hurtigere aftrappes. Indsatsen for borgerne skal gentænkes, og der skal findes nye veje og prioriteres mod de indsatser, der giver størst mulig effekt. Det er politisk vedtaget, at indsatsen for de jobparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere længst fra arbejdsmarkedet, og de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere tættest på arbejdsmarkedet skal have et særligt fokus og en særlig indsats. Disse to grupper rummer borgere, der er i stor risiko for at blive langtidsledige, men som samtidig vurderes at have det største potentiale til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Derudover er den virksomhedsrettede indsats blevet yderligere intensiveret ved at afsætte to medarbejdere til at fokusere på den virksomhedsopsøgende indsats. Indsatsstrategien Det er en meget heterogen gruppe, der kommer i jobcenteret, og de har alle individuelle behov, der skal tilgodeses. De ledige har ret til en sammenhængende indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og forudsætninger. Indsatsen skal tilrettelægges individuelt, og der skal arbejdes rundt om og sammen med borgeren. Når borgeren er klar til en specifik indsats skal der sættes ind vi skal med andre ord undgå at iværksætte standardtilbud på standardtidspunkter. De overordnede principper for indsatsen: Dem der kan selv, skal selv Intensiv og individuel indsats, der virker Tværfaglig indsats til borgere langt fra arbejdsmarkedet Virksomhedsrettet eller uddannelsesrelaterede tilbud frem for vejledning og opkvalificering Vejledning og opkvalificering med klart sigte mod arbejdsmarkedet og som klargøring af borgerne til at deltage i virksomhedsrettede indsatser Med beskæftigelsesreformen er samtalen blevet det centrale redskab i indsatsen. Det er nu samtalen, der skal rykke borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Fokus i samtalen ligger på motivation og at hjælpe borgerne via spørgsmål til at blive bevidst om deres egne ressourcer og deres eget ansvar for at skabe forandring. Herved kommer borgerens motivation og handlekraft i spil. Derudover har jobcenteret øget samtalekadencen i samtlige teams. Der er i jobcenterets fire teams fokus på at målrette indsatserne til borgerne, så de giver mening for den enkelte. Borgerens Side 7 af 12

8 mestringsevne er afgørende for, hvilken type hjælp vedkommende har brug for. Det er nødvendigt at opdele borgerne i specifikke målgrupper 3 for aktivt at kunne tage stilling til hvilken indsats, der hjælper borgeren. De særlige undergrupper til målgrupperne (f.eks. borgere med ADHD) bliver opdelt, så grupperne ikke bliver for store, og der dermed ikke er mulighed for at tage højde for, at forskellige behov skal mødes på forskellig måde. Omvendt må målgrupperne heller ikke være for små, for det modvirker, at vi kan arbejde effektivt, og at vi lærer af vores erfaringer. Det er så at sige et opgør med de hidtidige standardforløb, som kommunerne har tilbudt borgerne. Omlægningen af refusioner øger desuden betydningen af at holde fokus på at iværksætte de indsatser, der virker, det der gør en forskel. Derfor er der opmærksomhed på at styrke arbejdet med evaluering af indsatser og metoder, således at indsatsen løbende kan skærpes i forhold til, hvad der giver de bedste resultater. Strategisk kompetenceløft De mange øgede krav om flere samtaler, samtaler der skaber resultater, individuelt tilrettelagte forløb, arbejdet med indikatorer og progression i den enkelte borgersag og ikke mindst krav om tværfagligt og tværsektorielt arbejde stiller store krav til medarbejdernes kompetencer. Jobcenteret iværksætter henover efteråret og vinteren 2015/ 2016 et omfattende kompetenceudviklingsforløb for samtlige medarbejdere. Formålet med kompetenceudviklingsforløbet er at stille skarpt på og udvikle medarbejdernes kompetencer og muligheder for, via samtalen og mødet med borgeren, at skabe resultater for og med borgeren. Medarbejderne skal være i stand til at møde borgeren ligeværdigt og samtidigt sætte en klar dagsorden, der peger på en udvikling mod arbejdsmarkedet. Derudover skal de kunne arbejde målrettet med screening, progression og mål og delmål ud fra fagligt fastsatte indikatorer, samt motivere og inddrage borgeren i udarbejdelsen af en plan for forløbet, mål og delmålsætninger mv. 3 Jf. David Hunter Side 8 af 12

9 Samarbejde med virksomhederne Glostrup Kommune har næsten dobbelt så mange arbejdspladser, som der er borgere i den erhvervsaktive alder. På trods af dette, har Glostrup en forholdsvis høj ledighed (5,1 pct. i juli 2015) sammenlignet med gennemsnittet for Region Hovedstaden (4,5 pct. i juli 2015). Det skyldes bl.a. at der bor mange ufaglærte i kommunen, og de ufaglærte arbejdspladser var de første, der forsvandt under finanskrisen. Mange af de ufaglærte stillinger, der er tilbage kræver desuden en høj grad af specialisering. Erhvervssammensætningen i Glostrup Kommune er præget af virksomheder, der primært efterspørger faglært eller højt uddannet arbejdskraft arbejdskraft der ofte ikke er til stede i Glostrup, men må rekrutteres fra andre kommuner. Netop derfor er det helt centralt, at jobcenteret styrker opmærksomheden og indsatsen mod samarbejdet med virksomhederne, inden for særligt rekruttering, fastholdelse og opkvalificering af de ledige, så de matcher virksomhedernes behov for arbejdskraft. Vi ved, at det går i den rigtige retning i DI s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima ligger Glostrup Kommune på en 52. plads (nr. 79 i 2014), når det handler om samarbejdet mellem jobcenteret og kommunens virksomheder men der er fortsat potentialer at bygge videre på. Virksomhedsstrategien Et godt og professionelt samarbejde mellem byens virksomheder og jobcenteret er en forudsætning for, at flere ledige borgere kommer i arbejde og kan mestre og udfolde deres liv. Samtidigt kan det være til gavn for virksomhedernes bundlinje både i det økonomiske og det sociale regnskab. Derfor er jobcenterets virksomhedsservice blevet intensiveret, og der er politisk prioriteret to udgående virksomhedskonsulenter, der skal opsøge virksomheder og skabe kontakter og jobordrer. En strategi for virksomhedssamarbejdet er tæt forbundet med Glostrup Kommunes By- og Erhvervsudviklingsstrategi. Målet her er, at Glostrup Kommune i 2020 skal have indbyggere og arbejdspladser. Som en del af byudviklingen bliver der i de kommende år igangsat en række store bygge- og anlægsprojekter, såsom letbanen, hvor det er oplagt, at jobcenteret spiller en stor rolle. To strategiske fokusområder skal medvirke til at indfri den overordnede vision i beskæftigelsespolitikken og sikre et stærkt partnerskab mellem jobcenteret og virksomhederne. For begge fokusområder gælder det, at et tæt samarbejde med andre aktører er helt afgørende. Det gælder selvfølgelig primært med byens virksomheder, men også med uddannelsesinstitutioner, A-kasser og kommunens afdeling for by- og erhvervsudvikling, som alle er aktive i det virksomhedsopsøgende arbejde. De strategiske fokusområder er: Tættere på virksomhederne Tilgængelighed og service Overordnet set handler det om, at jobcenteret skal tættere på virksomhederne og forstå deres særkender og individuelle behov. Forskellige brancher kan have specifikke udfordringer, der kræver en specifik indsats. Viden om virksomhederne skal styrkes og systematiseres. Side 9 af 12

10 For at være en kvalificeret servicepartner er det vigtigt, at virksomhederne let kan komme i kontakt med os. Kommunikationen er vigtig for, at virksomhederne føler sig godt modtaget, og at vi lykkes med vores mission. Tværkommunale partnerskaber Beskæftigelsesreformen understregede vigtigheden af at indgå samarbejder på tværs af kommunerne til at understøtte virksomhedsindsatsen. Glostrup Kommunes direktion påpeger også i deres strategiplan for 2016 og frem, at partnerskaberne på tværs skal styrkes og udvikles. De mange igangværende og kommende store infrastruktur-projekter stiller store krav til jobcentrene dels i forhold til den opsøgende virksomhedsindsats, og dels med at forudse behov for opkvalificering og formidling af arbejdskraft. nyhedsbreve, kampagner og indsatser for de ledige bliver større, og vi kan nå ud til flere. Der ligger også et potentiale i at samarbejde om den opsøgende indsats i forhold til større renoveringsprojekter i kommunerne. Når byområder skal udvikles, som det er tilfældet med området ved Glostrup Station, og større renoveringsprojekter sættes i gang, skal jobcenteret være en aktiv medspiller og helt tæt på byggeprocessen. Det er en krævende opgave, og derfor vil et tværgående samarbejde eller partnerskab kunne give et solidt fundament for at løse disse opgaver. Glostrup Kommune deltager i Hovedstadens Rekrutteringsservice sammen med 15 andre kommuner. Her bliver ressourcerne til en tværkommunal rekrutteringsservice puljet, så virksomhederne har én fælles indgang mhp. at bistå med store jobordrer via rekruttering af ledige inden for bygge- og anlæg. Her foruden har jobcentrene i Glostrup og Albertslund indledt et tættere samarbejde. Det er et samarbejde, der fortsat udvikles på. I første omgang omhandler det mulighederne for at iværksætte fælles indsatser på områder som: Nyhedsbreve og kampagner Opsøgende kontakt ved større renoveringsprojekter Kompetenceudvikling Ved at indgå et partnerskab med Albertslund er der flere ressourcer til at løfte opgaverne for virksomhederne, og områderne for f.eks. Side 10 af 12

11 Ungeindsatsen Etableringen af Glostrup Kommunes Unge- og Uddannelsesenhed afspejler ønsket om at styrke den samlede ungeindsats, og at give de unge de bedste muligheder for at udfolde deres potentialer og få det bedste ud af deres evner. Glostrups unge skal mestre eget liv. Erfaringerne viser, at uddannelse hjælper de unge ind på arbejdsmarkedet og til at få en god start på voksenlivet, og derfor er der i Unge- og Uddannelsesenheden et særligt fokus på uddannelse. Hvis de unge skal lykkes med at gennemføre en uddannelse, skal de trives og være motiverede, og det kræver gode netværk, sociale fælleskaber og en tryg hverdag med stabile boligforhold. Den samlede ungeindsats arbejder derfor tæt sammen med et fælles fokus på unges trivsel. De unge i kommunen er en heterogen gruppe langt de fleste klarer sig selv uden hjælp eller støtte fra det offentlige, men nogen har behov for hjælp til at håndtere udfordringer og de barrierer, de står overfor i grundskolen, og som kan skygge for muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Med en fælles og koordineret ungeindsats er det blevet nemmere for unge at finde og få den nødvendige hjælp. Glostrup Kommune udarbejdede i 2014, sideløbende med etableringen af Unge- og Uddannelsesenheden, en Ungestrategi. Den fokuserer på en række forskellige faktorer og aktører, som kan have afgørende betydning for, i hvilken grad de unge er i stand til at mestre eget liv. Det er vigtigt, at det er de rigtige indsatser, der iværksættes, så den unges individuelle behov imødekommes, og at der bliver handlet så tidligt som muligt. Glostrup Kommune kan dog ikke løfte opgaven alene, og der er mange andre aktører omkring den unge, der spiller en vigtig rolle. Unge- og uddannelsesenheden arbejder derfor sammen med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger, frivillige og andre aktører, som den unge møder på sin vej. I forbindelse med etableringen af Unge- og Uddannelsesenheden, vedtog Kommunalbestyrelsen følgende mål for indsatsen: At øge andelen af unge med en gennemført ungdomsuddannelse At øge andelen af unge med en kompetencegivende uddannelse At reducere antallet af unge på kontantog uddannelseshjælp At styrke/ fastholde unge varige tilknytning til arbejdsmarkedet At undgå marginalisering af de unge De overordnede mål er suppleret af fem resultatmål, der omhandler følgende: 95 pct. af ungdomsårgangen 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse Antallet af 24-årige med en kompetencegivende uddannelse skal øges Antallet af unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere (15-29 år) skal reduceres Varigheden af kontant- og uddannelseshjælpsforløb for unge skal bringes ned Antallet af ikke-tilbagefald blandt kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal øges Side 11 af 12

12 Hvordan når vi vores mål? Beskæftigelsesplanen er tæt forbundet med beskæftigelsespolitikken, der udstikker den overordnede vision og pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen i Glostrup Kommune. Beskæftigelsespolitikken skal ses i sammenhæng med kommunens By- og Erhvervsudviklingsstrategi, der sætter de overordnede rammer for de kommende års udvikling og vækst i kommunen. Derudover er der også en sammenhæng med Ungestrategien, der angiver retning for den koordinerede ungeindsats, der skal styrke de unges muligheder for at udfolde deres potentialer. Beskæftigelsespolitikken følges op af en Beskæftigelsesplan, der er den strategiske handleplan, som skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Den er så at sige ledelsens og politikernes plan, og det er i den, at vi har opstillet målbare mål, som vi løbende gennem året vil måle på og afrapportere til Vækst- og Beskæftigelsesudvalget. Endelig udarbejdes der en indsatsplan i forlængelse af beskæftigelsesplanen. Indsatsplanen beskriver mere detaljeret hvordan, Glostrup Kommune vil sikre fremgang inden for de fastsatte fokusområder i politik og plan. Indsatsplanen udarbejdes i samarbejde med medarbejderne i jobcenteret på baggrund af en temadag i begyndelsen af Processen bliver dermed tre-delt: Side 12 af 12