Professionelt arbejde med mennesker rummer risikoen for at blive udsat for store psykiske belastninger. Vold og trusler om vold er eksempler herpå.

Transkript

1 Vejledning om krisehjælp efter voldsomme og chokerende hændelser Indhold 1. Indledning 2. Hvad er en krise? 3. Psykisk førstehjælp 4. Professionel krisehjælp/psykologhjælp 5. Lægehjælp 6. Lederens rolle 7. Kollektiv debriefing 1. Indledning Professionelt arbejde med mennesker rummer risikoen for at blive udsat for store psykiske belastninger. Vold og trusler om vold er eksempler herpå. Følgerne efter en stærkt chokerende oplevelse kan medføre længerevarende sygefravær og risiko for psykisk nedslidning. En bevidst opbakning og en aktiv indsats fra ledelse og nærmeste kolleger kan imidlertid sikre medarbejderens fortsatte psykiske velbefindende. Det er derfor vigtigt, at støtten til medarbejderen virker, og virker hver gang. Formålet med denne vejledning er at udstikke rammerne for, hvordan den enkelte arbejdsplads og ledelse bedst muligt hjælper en medarbejder, der er kommet i krise på grund af en stærkt chokerende hændelse. Vejledningen er tilpasset forholdene i Specialsektoren, og er baseret på materiale fra Psykiatrien i det tidligere Nordjyllands Amt (nu Region Nordjylland). Pjecen omhandler følgende emner: Hvad er en krise? Psykisk førstehjælp Professionel psykisk krisehjælp Kollektiv debriefing Lederens rolle. 2. Hvad er en krise? Årsag til psykiske kriser En psykisk krise kan fremkaldes som følge af hændelser som: fysisk vold: slag, spark, skubben el. puffen, bid, spyt, krat, kvælertag, angreb med inventar og våben, fysiske krænkelser med seksuelt indhold, fysisk vold, som medarbejderen er involveret i eller overværer, vedvarende belastninger p.g.a. mange mindre fysiske voldsepisoder Psykisk vold: trusler om vold, trusler på livet, truende adfærd, trusler om vold mod egen familie, grove verbale krænkelser, systematisk fornedrelse af medarbejderen selv, dennes familie eller andre nærtstående Øvrige hændelser: egen ulykke, patienters/kollegers ulykke eller død, patients trusler om selvmord, brand, indbrud m.v.

2 Reaktioner efter vold Reaktionerne efter vold er: Fysiske reaktioner: hjertebanken, svimmelhed, kvalme, svedeture, rystelser, trykken i brystet, anspændthed, hyperaktiv og hyperfølsomhed, akut hovedpine, træthed, kraftesløshed/anspændthed. Sociale reaktioner: irritabilitet, isolerer sig, øget sårbarhed, følelse af at stå alene med sine oplevelser, usikkerhed overfor kolleger, mistro overfor andre, umotiverede gråd- og latteranfald. Tanke- og følelsesmæssige reaktioner: Svært at huske opgaver/ aftaler m.v., koncentrationsbesvær, nedsat motivation, arbejdsopgaverne synes uoverkommelige, angst, skyldfølelse, depression, mareridt og voldsomme følelsesudsving, hævntanker, søvnproblemer og oplevelse af ensomhed. Reaktionerne vil kunne optræde med meget forskellig styrke fra person til person og ligeledes kan tidspunktet for reaktionernes indtræden være forskelligt. Reaktionerne vil ofte forsvinde gradvist efter 1-2 uger. Nogle medarbejdere vil dog fortsat opleve enkelte af de nævnte symptomer ved begivenheder, der minder om voldsepisoden. Omfanget og intensiteten af reaktionerne giver et signal om, hvilket behov for hjælp den skadelidte har brug for. 3. Psykisk førstehjælp Den kollegiale førstehjælp er kollegernes og ledelsens umiddelbare og øjeblikkelige omsorg for den kriseramte medarbejder. En rigtig førstereaktion fra de nærmeste kolleger er et vigtigt grundlag for at overvinde hændelsen. Foruden lederne bør alle medarbejdere i områder med risiko for vold og andre chokerende hændelser have kendskab til, hvordan der kan ydes psykisk førstehjælp. Tilrettelæg klima for hjælpen: giv aldrig skadelidte fri umiddelbart efter episoden har fundet sted skærm af for nysgerrige - find et velegnet lokale skab ro og sørg om muligt for, at andre overtager de praktiske gøremål nærmeste leder/stedfortræder el. overordnede ledelse orienteres/tilkaldes eventuel kontaktperson til skadelidte aktiveres Undgå at: bebrejde antyde, at tingene kunne være gjort anderledes intellektualisere, forklare styre samtalen, snakke om egne voldserfaringer gøre brug af "gode historier", sort humor eller bagatellisere Du må gerne/du skal: imødegå bebrejdelser og selvkritik lytte, også selv om det er det samme, der bliver sagt om og om igen anvende fysisk kontakt, hvis den voldsramte har brug for det finde ud af, hvad personen har lyst til og behov for lade den voldsramte snakke om episoden Vær opmærksom på: den voldsramte må ikke være alene den voldsramte er ikke i stand til at se, hvad der skal gøres den voldsramte kan have ændret tidsfornemmelse den voldsramte har mistet vurderingsevnen generelt dine egne reaktioner på episoden, og hvad det betyder for samtalen.

3 Inden den voldsramte forlader vagten: hvordan skal hjemtransporten forløbe? sørg for, at familien underrettes om det passerede skadesanmeldelse udfyldes få aftaler i stand om eventuel sygemelding/lægebesøg eller psykologhjælp ved psykologhjælp opfordres voldsramte til at kontakte egen læge snarest muligt Er der sket fysisk skade, arrangeres hjælp, lægetilsyn, skadestuen, Falck, alt efter skadens omfang. Send ikke skadelidte alene ud af arbejdspladsen! 4. Professionel krisehjælp/psykologhjælp Nogle hændelser påvirker den voldsramte så meget og griber så voldsomt ind i den skadelidtes liv, at der er brug for mere psykologisk bistand. Professionel hjælp fra en erfaren psykolog vil da være et naturligt og godt supplement til den psykiske førstehjælp. Foruden den konkrete og voldsomme hændelse, der udløser krisesituationen, kan også vedvarende belastninger p.g.a. mange mindre fysiske voldsepisoder udløse en krisesituation, hvor der er behov for en professionel psykisk krisehjælp. Den situation, som den kriseramte medarbejder befinder sig i, er ofte præget af manglende dømmekraft i forhold til sin egen situation. Det er derfor hensigtsmæssigt, at lederen og kollegerne sammen med den voldsramte søger at afklare behovet for professionel krisehjælp. Skønnes det nødvendigt med akut psykologhjælp, har lederen kompetence til at henvise hertil (se retningslinier for psykologbistand ved vold/trusler om vold). Den kriseramte har naturligvis ret til selv at vælge om han/hun vil modtage psykologhjælp. Formålet med den krisepsykologiske hjælp er at sikre et professionelt behandlingsforløb og herunder bl.a. at yde hjælp til at bearbejde det oplevede at tackle de psykiske følgevirkninger, som den voldsramte oplever efter hændelsen (angst, grådlabilitet, søvnproblemer m.v.) hurtigst muligt at vende tilbage til arbejdspladsen at få genopbygget trygheden i arbejdssituationen Psykologhjælpen kan gives som: 1. telefonisk rådgivning i forbindelse med den akutte situation 2. individuel samtale eller samtale i grupper Erfaringsmæssigt vil 3-5 behandlingssamtaler være tilstrækkeligt. Psykologhjælpen gives normalt i psykologens klinik hurtigst muligt efter den udløsende hændelse, men kan i særlige tilfælde også ydes andre steder. Husk at oplyse, der er tale om krisepsykologhjælp jf. aftale, da der ellers kan forekomme lang ventetid. Psykologen har tavshedspligt og har således ingen tilbagemeldingspligt til den enkelte arbejdsgiver eller afdeling. Kontakt mellem psykolog og arbejdsplads sker med den voldsramtes samtykke.

4 Arbejdsstedet eller den ansatte kan frit vælge psykolog (der skal være tale om en autoriseret psykolog, som har overenskomst med Sygesikringen), men Region Nordjylland anbefaler følgende psykologer, der har kendskab til området og til Region Nordjyllands retningsliner: Finn Jensen, Psykologisk Klinik, Vesterbro 40, 1.th., 9000 Aalborg Tlf Tlf. (privat) Mobiltlf Ida Rasmussen, Svalegårdsvej 43 b, 9000 Aalborg. Tlf Privat kun efter kl.18: Tlf Tove Rieck, Lægehuset, Sæbygårdsvej 11, 9300 Sæby. Tlf Tlf. (privat) Mobiltlf Hanne Bruhn, Gammel Viborgvej 1, 9230 Svenstrup. Tlf Elin Stride, xxxx, 7700 Thisted. Tlf. Xx xx. Udgiften til psykologhjælp betales af arbejdspladsen. Hvis skade anerkendes, refunderes udgiften til psykologhjælp. Da region Nordjylland er selvforsikret sker refunderingen via regionens Forsikringskontor. Anerkendes skaden ikke, afholder arbejdspladsen den endelige udgift. Ved behov for psykologhjælp: Se desuden Specialsektorens Retningslinjer for psykologbehandling ved vold/trusler om vold på siderne om arbejdsmiljø på Personalenet. Husk også at anmelde episoden som en arbejdsskade via A-skadesystemet (kryds ja til erstatning, da der er udgifter til psykologbehandling). 5. Lægehjælp Den krisepsykologiske hjælp tager hånd om den akutte psykiske krisetilstand, men bemærk følgende: 1. ved fysiske skader skal der altid søges læge eller skadestue umiddelbart efter hændelsen med henblik på at få skadens art og omfang behandlet og registrere 2. ved psykiske skader skal det stærkt tilrådes, at den skadelidte hurtigst muligt efter hændelsen orienterer egen læge om det passerede. Det er meget vigtigt at opsøge lægen eller orientere lægen om det passerede umiddelbart efter hændelsen, fordi man i den aktuelle situation ikke kan vurdere eventuelle langtidsvirkninger af det oplevede. En voldsom hændelse kan give anledning til alvorlige psykiske problemer, tilbagefald i reaktionsmønster eller give risiko for varige fysiske eller psykiske mén. Lægen skal da: 1. iværksætte nødvendig medicinsk eller terapeutisk behandling 2. udfylde erklæringer om skadens art og omfang 3. udfylde lægeerklæringen i forbindelse med arbejdsskadens anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen. De udgifter, som skadelidte har til en eventuel behandling, kan han/hun søge erstatning for, hvis Arbejdsskadestyrelsen anerkender hændelsen som en arbejdsulykke.

5 6. Lederens rolle Det er lederens opgave og ansvar at sørge for, at institutionen, tilbuddet eller afdelingen har et kriseberedskab i forhold til de eventuelle voldsomme episoder og chokerende hændelser, der risikerer at indtræffe. Lederen bør herunder sikre sig, at der er rum, tid og plads til, at krisehjælp kan fungere i overensstemmelse med Regionens/Specialsektorens værdier. Lederen kan imidlertid også selv blive voldsramt og dermed have brug for såvel kollegial førstehjælp som mulighed for professionel hjælp. Har en leder i denne situation bearbejdet hændelsen sammen med en eller flere medarbejdere, kan lederen fortsat stå tilbage uden at have fået bearbejdet sine indtryk som leder. Følelser som utilstrækkelighed i lederrollen - at lederen ikke kunne forhindre den chokerende hændelse - efterlader lederen med følelser, der ikke er velegnede som genstand for omsorg fra lederens nærmeste medarbejdere. Den personlige tillid og forståelse for lederrollen skal måske i stedet findes blandt andre ledere, hvorfor der kan være behov for et forum - et ledernetværk, hvor man kollegialt hjælper hinanden med råd, støtte og vejledning. 7. Kollektiv debriefing Kolleger, der overværer eller måske i mindre grad deltager i en voldsom episode, oplever en betydelig sansemæssig påvirkning. For at imødegå eventuelle krisereaktioner i den berørte medarbejdergruppe er det meget formålstjenligt, at lederen iværksætter en kollektiv debriefing. Formålet med den kollektive debriefing er, at de berørte: får diskuteret deres indtryk, følelser og reaktioner får mindsket opfattelsen af deres reaktioner som unormale får fremmet den gensidige støtte og samhørighed i gruppen bliver forberedt på symptomer og reaktioner som kan opstå, og bliver rådgivet om håndtering af stress-symptomer. Den kollektive debriefing styrker gruppens evne til at bruge hinanden. På en konkret måde får den medarbejdere til at lukke op for, hvad de har følt og oplevet. Under den kollektive debriefing giver lederen el. teamlederen sin værdsættende feedback på situationen og får legaliseret og normaliseret de kraftige reaktioner, mange har haft. Det er meget formålstjenligt, at den enkelte institution, tilbud eller afdeling selv gennemfører debriefing. Der kan imidlertid opstå særlige situationer, hvor f.eks. lederen selv bliver ramt, eller der sker noget andet, der hindrer, at debriefingen kan få et vellykket forløb. I disse situationer vil det være nødvendigt at rekvirere en person udefra (f.eks. overordnet leder el. krisepsykolog) til at fungere som teamleder under debriefingen. Fordelene ved kollektiv debriefing er: at den bevarer arbejdet med problemet på arbejdspladsen at den styrker den fælles problembearbejdning at den skaber fælles læring, og at den omfatter flere på arbejdspladsen og derved virker forebyggende Tidspunktet for debriefingen er bedst 24 til 72 timer efter begivenheden eller også senere, men ikke før og helst forudgået af en kollegial psykisk førstehjælp.

6 Debriefingen gennemføres i følgende faser: introduktionsfasen: hvad, hvorfor, hvordan det skal ske faktafasen: deltagerne giver en kort redegørelse for deres rolle tankefasen: der spørges efter sanseindtryk og stærke indtryk reaktionsfasen: sætte ord på reaktionerne under begivenheden (f.eks. frygt, selvbebrejdelse, vrede) normaliseringsfasen: lighed i reaktioner og oplevelser, og hvordan mødes vi, taler og hjælper hinanden for at komme videre afslutningsfasen: opsummering af debriefingen samt aftaler, hvis reaktioner fortsætter eller stiger evt. opfølgningsdebriefing Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist, rkn@rn.dk 25. juni 2012