Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 1. halvår 2008 ISBN

Transkript

1 Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 1. halvår 2008 ISBN Arbejdsdirektoratet September 2008

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INDLEDNING SAMMENFATNING... 2 KAPITEL 2 BENCHMARKING AF A-KASSERNE... 4 KAPITEL 3 RÅDIGHEDSTILSYN I A-KASSERNE DET INTENSIVEREDE RÅDIGHEDSTILSYN Undersøgelsens resultater Afgrænsning og konsekvens af a-kassernes forkerte afgørelser Grundlaget for opgørelsen af a-kassernes fejlprocent... 7 KAPITEL 4 TILSYN MED A-KASSERNES ADMINISTRATION UNDERSØGELSE AF A-KASSERNES ADMINISTRATION AF REGLERNE OM SUPPLERENDE DAGPENGE TILSYN MED A-KASSERNES ADMINISTRATION AF 400-TIMERS-ORDNINGEN TILSYN MED A-KASSERNES ADMINISTRATION AF 400-TIMERS-ORDNINGEN KAPITEL 5 OPFØLGNING PÅ A-KASSERNES REVISIONSPROTOKOLLATER GENNEMGANG AF REVISIONSPROTOKOLLATER - GENERELT GENNEMGANG AF REVISIONSPROTOKOLLATER IT-SIKKERHED A-KASSERNES ÅRSREGNSKABER OG ADMINISTRATIONSAFTALER KAPITEL 6 TILSYN MED MEDLEMSOPLYSNINGER SKATTEREGISTERUNDERSØGELSER KONTROLSAMARBEJDE MED ANDRE OFFENTLIGE MYNDIGHEDER Anmeldelser Aktioner mod sort arbejde/socialt bedrageri TILBAGEBETALINGSSAGER KAPITEL 7 REGNSKABSTILSYNET KONTROL MED URETMÆSSIGT UDBETALTE REFUSIONSBELØB INDDRIVELSESCENTERETS INDDRIVELSE AF TILBAGEBETALINGSKRAV I 1. HALVÅR KAPITEL 8 KOMMUNALT RÅDIGHEDSTILSYN KOMMUNALT TILSYN 2006/ KOMMUNALT TILSYN KONFERENCE MED KOMMUNERNE OM SOCIALT BEDRAGERI (SORT ARBEJDE) Tabeller og figurer Figur 1: Udviklingen i den samlede fejlprocent... 6 Tabel 1: Status for gennemgang af regnskaber Tabel 2: Tilbagebetalingsbeløb, skatteregisterundersøgelser Tabel 3: Tilbagebetalingsbeløb, indberetninger Tabel 4.: Økonomiske resultat af indsatsen mod sort arbejde/bedrageri Tabel 5: Tilbagebetalingsbeløb, tilbagebetalingssager Bilag Bilag 1 Ordliste... i Bilag 2 Effekten af afgjorte sager i 1. halvår i 1

3 Kapitel 1 Indledning Denne rapport indeholder en beskrivelse af tilsynsafdelingens aktiviteter i første halvår af 2008, samt en beskrivelse af delundersøgelser og tendenser i endnu ikke afsluttede projekter. Tilsynsrådet er løbende blevet orienteret om tilsynsafdelingens arbejde, ligesom Tilsynsrådet har deltaget i drøftelser omkring diverse tiltag i tilsynet. Rapporten er bygget op om tilsynets hovedelementer: Benchmarking af a-kasserne Rådighedstilsyn i a-kasserne Tilsyn med a-kassernes administration Tilsyn med medlemsoplysninger Regnskabstilsynet i a-kasserne Kommunalt rådighedstilsyn 1.1 Sammenfatning Tilsyn med a-kasserne Direktoratet har i første halvår af 2008 forberedt de nye sammenligninger af a-kasserne. Denne gang vil der ligeledes indgå en rapport, der sammenligner fem a-kassers håndtering af CV- og vejledningssamtalerne (proces-benchmarking). Direktoratet har valgt, at se på netop dette område for at se om der kan udarbejdes en række anbefalinger til hvordan a-kasserne håndterer denne opgave på den bedste måde Direktoratets rådighedstilsyn i a-kasserne viser, at fejlprocenten i a-kassernes afgørelser om rådighed er steget med 0,3 procentpoint. For kvartalerne oktober 2006 og januar, april og juli 2006 var fejlprocenten 4,6 procent. Det skal bemærkes, at direktoratet, set i lyset af de lave fejlprocenter og den generelle udvikling dels på arbejdsmarkedet dels i a-kassernes opgaver, har besluttet at, at stille kontrollen med a-kassens rådighedsvurderinger på baggrund af indberetningspligtige hændelser i bero. Direktoratets tilsyn vil i den kommende tid have fokus på de rådighedsvurderinger, der skal foretages i forbindelse med den løbende kontakt mellem a- kasserne og deres medlemmer (3-mdr. s samtaler mv.). Tilsyn med a-kassernes administration Direktoratet har undersøgt administrationen af udbetaling af supplerende dagpenge. Her kan det konstateres, at de typiske fejl der er fundet er belægningsfejl (manglende belægning af G- dage og manglende dokumentation fra arbejdsgiver med henblik på at kunne konstatere, om medlemmet er omfattet af reglerne om udbetaling af supplerende dagpenge indenfor 52/70 uger). Herudover har direktoratet kigget på a-kassernes administration af 400 timers-ordningen på efterlønsområdet både i 2007 og Resultatet af undersøgelsen i 2007 gav anledning til, at man i 2008 har valgt at undersøge flere a-kasser for fejl. Der er gennemført 4 tilsynsbesøg i Det endelige resultat af dette tilsyn foreligger dog ikke endnu. 2

4 Tilsyn med a-kasse medlemmerne Den økonomiske effekt af tilsynet med a-kasse medlemmerne i første halvår 2008 er opgjort til i alt ca. 22 mio. kr. Tilsynet med medlemsoplysningerne sker blandt andet på baggrund af anmeldelser fra andre offentlige myndigheder og skatteregisterundersøgelser. Herudover har direktoratet deltaget i kontrolaktioner med SKAT og politiet. Tilsyn med kommunernes administration af reglerne om rådighed Direktoratet har i marts 2008 fremlagt den seneste rapport om det kommunale rådighedstilsyn. Siden rapporten har direktoratet afsluttet behandlingen af yderligere 4 gamle kommuner. (kommuner der eksisterede før kommunalreformen) og 8 nye kommuner (efter reformen). Umiddelbart ser det ud til, at kommunerne efter kommunalreformen har en mere tilfredsstillende administration på rådighedsområdet, men det er for tidligt at konkludere noget endeligt før flere kommuner er færdigbehandlet. 3

5 Kapitel 2 Benchmarking af a-kasserne Arbejdsdirektoratet har i 1. halvår 2008 forberedt nye sammenligninger af a-kasserne. Det er sket i samarbejde med den Faglige Følgegruppe vedrørende benchmarking, der har deltagelse af direktoratet, A-kassernes Samvirke og fire a-kasser. Den kommende benchmarkingrapport vil beskrive udviklingen i bl.a. a-kassernes produktivitet, kvalitet i sagsbehandlingen og i medlemstallet. Formålet med benchmarkingen er at skabe: overblik og gennemsigtighed i arbejdsløshedsforsikringen et mere velfungerende marked på a- kasseområdet pres på a-kasserne for fortsat at kvalitetsudvikle og effektivisere et forbedringsværktøj for a-kasserne. Men der vil også være særligt fokus på, hvordan a-kasserne har håndteret de nye opgaver, der følger af Velfærdsaftalen fra juni Aftalen betød, at a-kasserne efter den 1. januar 2007 overtog førstehåndskontakten med alle forsikrede ledige, og at a-kasserne skulle spille en mere aktiv rolle i formidlingen af ledige job. Rapporten vil sammenligne a-kassernes rammebetingelser, og hvordan ledigheden har udviklet sig i de enkelte a-kasser fra maj 2007 til maj Sammenligningerne vil gøre det muligt for a-kasserne at holde sig op mod hinanden og hente inspiration til at udvikle den aktive indsats. Benchmarkingen omfatter denne gang også et projekt, der sammenligner fem a-kassers håndtering af CV- og vejledningssamtalerne (proces-benchmarking). Formålet er at undersøge, om en eller flere af a-kassernes processer (delprocesser) fremstår særligt hensigtsmæssige og effektive i forhold til medlemmernes udarbejdelse af CV, vejledningen om rettigheder og pligter, og ikke mindst at få medlemmerne i job. Og der skal opstilles en række anbefalinger til a-kasserne, om hvordan de bedst tilrettelægger samtalerne. Projektet vil give Beskæftigelsesministeriet indsigt i, hvordan a-kasserne håndterer CV- og vejledningssamtalerne, samtidig med at det skal styrke a-kassernes indsats for at hjælpe medlemmerne hurtigt i job. Projektet gennemføres af konsulentfirmaet Deloitte. Afrapporteringen finder sted i november 2008 samtidig med offentliggørelsen af Benchmarkingrapporten. Med projektet supplerer direktoratet de løbende sammenligninger af a-kassernes nøgletal med benchmarking, der har direkte fokus på læring og forbedring. 4

6 Kapitel 3 Rådighedstilsyn i a-kasserne 3.1 Det intensiverede rådighedstilsyn Undersøgelsens resultater A-kassernes fejlniveau er på 4,6 pct. i okt. kvt og januar, april og juli kvartaler Formålet med rådighedstilsynet er at kontrollere og vurdere a-kassernes afgørelser i rådighedsspørgsmål, der opstår som følge af underretninger fra jobcentrene. Rådighedstilsynet skal være med til at forbedre kvaliteten af a- kassernes afgørelser og sagsbehandling på rådighedsområdet. Efter behandlingen af samtlige sager i stikprøven, det vil sige også de rådighedsirrelevante sager, beregnes fejlprocenten på baggrund af de sager, som efter direktoratets vurdering er rådighedsrelevante. A-kasserne traf helt eller delvist forkerte afgørelser i 91 ud af rådighedsrelevante sager i undersøgelsen for oktober kvartal 2006 og januar, april og juli kvartaler Det svarer til en fejlprocent på 4,6. Fejlprocenten er steget 0,3 procentpoint forhold til 2006, hvor fejlprocenten var 4,3. Der er flest fejl i sager, hvor a-kasserne burde have givet karantæne i forbindelse med, at den ledige udebliver fra en hændelse i en eller flere dage uden en gyldig grund. Denne del af fejlene udgør i alt 50 ud af de 91 fejl. På baggrund af de 91 sager, der indgår i undersøgelsen, kan det konstateres, at a-kasserne har udbetalt ca kr. med urette. Endvidere skal de ledige have efterbetalt ca kr. Det kan konstateres, at fejlene i denne undersøgelse fordeler sig i 29 a-kasser. Det vil sige, at 1 a-kasse ikke har nogen fejl i ovennævnte periode. I de 3 første kvartaler i 2006 var der 6 a- kasser, der ikke havde fejl. Udviklingen i den samlede fejlprocent Diagrammet viser udviklingen i den samlede fejlprocent for de sidste 10 undersøgelser. Det ses, at fejlprocenten har været faldende i perioden , mens den er steget med 1,4 procentpoint fra 2004 til 2007, heraf 0,3 procentpoint fra 2006 til Det kan ikke udelukkes, at en medvirkende årsag til stigningen fra 2005 til 2007 er, at stikprøverne for 2006 og 2007 indeholder en større andel af sager, hvor der erfaringsmæssigt er flere fejl. 5

7 Udviklingen i den samlede fejlprocent ,4 3,2 3,7 4,3 4,6 2 0 Apr.kvt. 99 Okt.kvt.99 Jan.kvt.00 Jan. og apr.kvt.01 Jan. og apr.kvt.02 Jan. og apr.kvt.03 Jan. og apr.kvt.04 Jan. og apr.kvt Figur 1: Udviklingen i den samlede fejlprocent. Afgørelsernes betydning for medlemmerne De forkerte afgørelser kan enten være til gunst eller til ugunst for medlemmerne. En afgørelse er til gunst medlemmet, når a-kassen ved første behandling af sagen har truffet en afgørelse, som giver medlemmet en bedre retsstilling, end medlemmet var berettiget til. En afgørelse er til ugunst for medlemmet, når a-kassen ved første behandling træffer en afgørelse, der er mere indgribende, end den burde være. I undersøgelsen for 2007 har a-kasserne i 77 sager, svarende til ca. 85 pct. af de 91 forkerte sager i første omgang truffet en afgørelse, der var til gunst for medlemmet. I 14 sager har a-kasserne i første omgang fejlagtigt truffet en afgørelse, som var til ugunst for medlemmet. Det svarer til ca. 15 pct. af de forkerte afgørelser. Direktoratet kan konstatere, at der har været en stigning både antalsmæssigt og procentuelt i afgørelser, hvor a-kassen fejlagtigt har truffet en afgørelse til ugunst for medlemmet. I undersøgelsen fra de 3 første kvartaler i 2006 var 9 procent af de forkerte afgørelser til ugunst for de ledige. Baggrunden for stigningen har været en regelændring, som trådte i kraft den 1. marts 2007, som bl.a. indebærer en lempet reaktion over for udeblivelse fra samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller udeblivelse fra en samtale om afgivelse af et tilbud efter en jobplan Afgrænsning og konsekvens af a-kassernes forkerte afgørelser Det primære formål med denne undersøgelse er at belyse, om a-kasserne træffer de korrekte afgørelser, når jobcentrene har underrettet a-kassen om en negativ hændelse. De økonomiske konsekvenser af a-kassernes forkerte afgørelser kan variere meget. De omfatter alt fra sager, hvor medlemmet burde have mistet retten til dagpenge på ubestemt tid, eller burde have haft en effektiv karantæne på 3 uger til sager, hvor medlemmet alene udelukkes for dagpenge for en enkelt dag. Der kan også forekomme sager, hvor medlemmet 6

8 skal have efterbetalt dagpenge, idet medlemmet fejlagtigt er blevet udelukket fra retten til dagpenge i en periode. På baggrund af de 91 afgørelser kan det konstateres, at a-kasserne har udbetalt ca kr. med urette. Samtidig skal der ske efterbetaling af dagpenge på ca kr. Skønselementet Der skal ved vurderingen af undersøgelsens resultater, og dermed kvaliteten af a-kassernes afgørelser, tages højde for, at a-kasserne i nogen udstrækning skal udøve et skøn, når der træffes afgørelse Grundlaget for opgørelsen af a-kassernes fejlprocent Undersøgelsens grundudtræk omfattede sager. Sagerne er udtrukket ved stikprøve i månederne oktober til december 2006 og januar til september Af disse sager skulle a-kasserne i sager foretage en egentlig vurdering af, om hændelsen skulle have dagpengemæssige konsekvenser for medlemmet i form af sanktion eller udelukkelse for dagpenge på grund af manglende rådighed. I sager kunne a-kasserne umiddelbart anse jobcentrenes underretninger for ikkerådighedsrelevante, fx fordi medlemmet var syg eller af andre grunde ikke havde pligt til rådighed. Det bemærkes, at sager, hvor a-kassen havde besvaret hændelsen med, at medlemmet er gået i arbejde, ikke er udtrukket i undersøgelsen. 8 sager er udgået af undersøgelsen, idet disse ikke var færdigbehandlet ved redaktionens afslutning. Sagsfordelingen illustreres nedenfor sager er udtaget i undersøgelsen 8 sager måtte udgå indgår i undersøgelsen sager er ikkerådighedsrelevante sager er rådighedsrelevante er korrekt behandlet 91 sager er fejlbehæftede 7

9 Kapitel 4 Tilsyn med a-kassernes administration 4.1 Undersøgelse af a-kassernes administration af reglerne om supplerende dagpenge Som led i direktoratets opfølgning på temaundersøgelsen 2007 om a-kassernes administration af supplerende dagpenge, mv. har direktoratet i 1. halvår af 2008 foretaget en opfølgning på denne undersøgelse i henholdsvis Ingeniørernes A-kasse, Ledernes A-kasse og Danske Lønmodtageres A-kasse. Der er udtrukket 20 sager pr. tilsynsbesøg. Formålet med undersøgelsen er at afdække, om a-kasserne administrerer reglerne om supplerende dagpenge korrekt, og om der er sket fejludbetalinger. Ved gennemgang af sagerne er det konstateret, at ud af 60 sager, er der sendt indberetning i 19 sager. Der er sendt indberetning med i alt: 11 indberetninger til Ingeniørernes A-kasse. 3 indberetninger til Ledernes A-kasse og 5 indberetninger til Danske Lønmodtageres A-kasse. Indberetningerne vedrører typisk belægningsfejl (fradragsfejl), manglende belægning af G- dage og manglende dokumentation fra arbejdsgiver med henblik på at kunne konstatere, hvorvidt medlemmets arbejde er omfattet af 52 ugers reglen (udbetaling af supplerende dagpenge indenfor 52/70 uger). 4.2 Tilsyn med a-kassernes administration af 400-timers-ordningen 2007 Kompetencen til at træffe afgørelse som 1. instans i sager om drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn (400-timers-ordningen) og i sager om enkeltstående arbejdsopgaver med karakter af selvstændig virksomhed, overgik til a-kasserne pr. den 1. januar Der blev i 2007 gennemført tilsynsbesøg i Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (D94), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse (D92), Akademikernes Arbejdsløshedskasse (D91), og Faglig Fælles Akasse (D15). Tilsynet undersøgte om a-kasserne administrerede afgørelseskompetencen korrekt. Der blev i alt undersøgt 46 sager, heraf blev 28 henlagt med og uden bemærkninger, samt 18 sager blev indberettet. Det kan dog oplyses, at ikke alle sager er behandlet færdig. Økonomisk skulle der i alt tilbagebetales ca kr. 8

10 Set i lyset af dette resultat, blev det besluttet at undersøge flere a-kasser for fejl i administrationen. 4.3 Tilsyn med a-kassernes administration af 400-timers-ordningen 2008 Der i 2008 gennemført tilsynsbesøg i 4 nye a-kasser, med op til 20 sager pr. a-kasse. Tilsynet har også i 2008 til hensigt at undersøge om a-kasserne administrere afgørelseskompetencen korrekt. Sagerne er gennemgået, men alle indberetninger er endnu ikke besvaret, hvorfor gennemgangen af sagerne fordelt på a-kasserne giver et foreløbigt resultat som følger: D53 HK/ Danmarks Arbejdsløshedskasse Der var i D53 15 sager i alt, heraf er 7 henlagt uden bemærkninger, 6 med bemærkninger og 2 sager er indberettet. D95 DANA Der var i alt 18 sager, heraf 10 sager der blev henlagt uden bemærkninger, 2 henlagt med bemærkninger om timetal og kundegrundlag, endelig blev 5 sager indberettet og en hjemtaget til yderligere undersøgelse. D73 Kristelig Arbejdsløshedskasse Der blev i alt gennemgået 20 sager, heraf blev 5 sager henlagt uden bemærkninger, 6 henlagt med bemærkninger og 9 sager er indberettet. D18 Danmarks Læreres Fælles Arbejdsløshedskasse Der blev i alt gennemgået 19 sager, heraf blev 5 sager henlagt uden bemærkninger, 8 henlagt med bemærkninger og 6 indberettet. 9

11 Kapitel 5 Opfølgning på a-kassernes revisionsprotokollater 5.1 Gennemgang af revisionsprotokollater - generelt De statsautoriserede revisorer i a-kasserne gennemgår bl.a. a-kassernes administration. Resultatet af gennemgangen sendes i et revisionsprotokollat til direktoratet. Når direktoratet gennemgår protokollaterne vurderes det, om revisors konklusioner giver anledning til, at direktoratet beder om en redegørelse fra a-kassen. Direktoratet vil altid bede om en redegørelse, hvis det af revisors bemærkninger er uklart, om et problem har givet anledning til fejludbetalinger, hvordan a-kassen har fulgt op på et problem eller lignende. Ofte vil der være tale om, at direktoratet beder om redegørelse i tilfælde, hvor der allerede fra a-kassens side er fulgt op på en bemærkning fra revisors side. Kun i få tilfælde er der grundlag for at følge op med et pålæg til a-kassen om en opstramning eller ændre administration. Direktoratet har i 1. halvår 2008 gennemgået alle a-kassernes revisionsprotokollater for Resultatet af gennemgangen er, at: 7 a-kassers revisionsprotokollater er godkendt uden bemærkninger. 23 a-kasser har i revisionsprotokollatet fået bemærkninger om administrationen. 2 a-kasser har fået pålæg om at stramme op på administrationen. Én a-kasse fik pålæg om at sørge for, at medlemmer i ulovlig restance slettes i overensstemmelse med reglerne. Én a-kasse fik pålæg om at administrere efter reglerne i bekendtgørelsen om overflytning mellem a-kasser. 5.2 Gennemgang af revisionsprotokollater IT-sikkerhed A-kassernes statsautoriserede revisorer skal i revisionsprotokollen bl.a. udtale sig om a- kasserne IT-sikkerhed. Direktoratet vurderer efterfølgende, om revisors konklusioner giver anledning til til spørgsmål eller bemærkninger til a-kassen. Direktoratet har integreret dette tilsyn i det almindelige tilsyn med a-kassernes årsregnskaber og administrationsaftaler og vil derfor kun omtale IT-området eksplicit, hvis der har været væsentlige problemer ifølge revisionsprotokollen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at revisors kontrol med og rapportering om a-kassernes IT-sikkerhed normalt altid vil ske i forbindelse med årsafslutningen. 5.3 A-kassernes årsregnskaber og administrationsaftaler A-kassernes årsregnskaber, administrationsaftaler, og revisionsprotokoller for 2007 vil blive gennemgået efter en differentierede model, hvilket betyder, at den ene halvdel af a-kasserne vil få en normal gennemgang og den anden en udvidet gennemgang, hvilket vurderes at være forsvarligt. 10

12 Status pr. 1. juli 2008 for revisionsafdelingens gennemgang af regnskaber og administrationsaftaler fremgår nedenfor: Tabel 1: Status for gennemgang af regnskaber Regnskabsår Antal regnskaber Gennemgået Afsluttet Det er direktoratets mål at alle regnskaber, administrationsaftaler og revisionsprotokoller for 2007 skal være gennemgået senest 1. marts Målsætningen for gennemgangen vedrørende "2007" forventes at blive opfyldt. 11

13 Kapitel 6 Tilsyn med medlemsoplysninger Direktoratet fører tilsyn med, at de oplysninger, som ledige medlemmer og medlemmer på efterløn giver a-kassen om arbejde og indtægter mv., er rigtige. Kontrollen er bl.a. baseret på stikprøver. Stikprøvekontrollen foregår for hovedpartens vedkommende elektronisk ved udtræk i COR 1, se nedenfor under punkt 6.1. Direktoratet fører tilsyn med medlemmernes oplysninger for at hindre misbrug af statens udbetalinger inden for arbejdsløshedsforsikringslovens område. I Fairplay-initiativerne indgår bl.a., at myndighederne skal samarbejde og udveksle kontroloplysninger. Direktoratet har med SKAT indgået et formaliseret samarbejde, som er beskrevet i Meddelelse af 6. september 2006 om retningslinier for udveksling af kontroloplysninger. Resultatet af dette samarbejde er beskrevet under afsnit Skatteregisterundersøgelser Direktoratet bruger SKATs Centrale Oplysningsseddel Register (COR) til at lave løbende skatteregisterundersøgelser. I marts 2008 påbegyndte direktoratet skatteregisterundersøgelsen for indkomståret Der er i 1. halvår af 2008 oprettet 201 sager. Antallet af oprettede sager er mindre end antallet af undersøgte personer. Grunden er, at direktoratet, før sagerne bliver oprettet, foretager en manuel frasortering. Udvælgelsen sker ved, at sager med store fejludbetalinger prioriteres først. I skatteregisterundersøgelserne udtrækkes der personer, der har haft f.eks. indtægt fra løn, sygedagpenge, pensioner, over-/underskud af virksomhed samtidig med, at de har fået ydelser fra a-kassen. Undersøgelserne dækker et helt indkomstår og kan først foretages, når indkomståret er afsluttet, og der er indberettet til SKAT. I samme periode er der afsluttet 155 sager, som er oprettet i 2008 eller før. Tabel 2: Tilbagebetalingsbeløb, skatteregisterundersøgelser Tilbagebetalingsbeløb mv. skatteregisterundersøgelser 1. halvår 2008 Karantæne (timer) Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) Tilbagebetaingsbeløb(kr.) Effekten af afgjorte sager(kr.) Centrale Oplysningsseddel Register 12

14 6.2 Kontrolsamarbejde med andre offentlige myndigheder Anmeldelser Såfremt en anden myndighed, fx SKAT eller en kommune kommer i besiddelse af oplysninger, der tyder på at der er fejludbetalt ydelser fra en a-kasse, underrettes arbejdsdirektoratet. Direktoratet har i første halvår af 2008 oprettet 66 sager på baggrund af indberetninger fra andre offentlige myndigheder. Der er i første halvår afsluttet 71 sager, der er oprettet i 2008 eller før. Tabel 3: Tilbagebetalingsbeløb, indberetninger Tilbagebetalingsbeløb mv. indberetninger 1. halvår 2008 Karantæne (timer) Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) Tilbagebetalingsbeløb(kr.) Effekten af afgjorte sager(kr.) Aktioner mod sort arbejde/socialt bedrageri I samarbejde med SKAT, kommunerne, politiet og fødevaremyndighederne foretager arbejdsdirektoratet uanmeldt kontrolbesøg i udvalgte virksomheder for at kontrollere, om ledige arbejder samtidig med at de modtager ydelser fra a-kasserne. Kontrolbesøgene sker dels som koordinerede landsdækkende aktioner, dels som følge af anmeldelser eller opfølgning på tidligere besøg. Direktoratet har i maj 2007, som et 2 årigt projekt, oprettet en særlig enhed (rejseholdet), for at intensivere indsatsen mod misbrug af ydelser i forbindelse med sort arbejde. Direktoratets rejsehold har i 1. halvår af 2008 besøgt 128 virksomheder og behandlet 249 interviewskemaer på ansatte. Her ud over har direktoratet deltaget i den landsdækkende fælles myndighedsaktion, som var iværksat i perioden april/maj måned. Endvidere har direktoratet deltaget i mindre lokale fællesaktioner. Der er i 1. halvår oprettet 109 sager, hvor der har været mistanke om uberettiget udbetaling af ydelser, og der er i perioden afsluttet 97 sager, som er oprettet i 1. halvår 2008 eller tidligere. Det økonomiske resultat fremgår af tabel 4 nedenfor. Tabel 4 : Økonomiske resultat af indsatsen mod sort arbejde/bedrageri Aktioner mod sortarbejde/straksaktivering 1. halvår 2008 Karantæne (timer) 860 Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) Tilbagebetalingsbeløb(kr.) Effekten af afgjorte sager(kr.) Foruden den økonomiske effekt af tilbagebetalinger og sanktionstimer måles der også en effekt af straksaktiveringer. Der er på grundlag af virksomhedsbesøg i 1. halvår af

15 foretaget straksaktivering af 81 ledige, hvor effekten af disse først kan måles fra og med 3. kvartal i år. Resultatet heraf vil fremgå af den endelige statusrapporten for året Tilbagebetalingssager Hvis en a-kasse bliver klar over, at et medlem i en periode uberettiget har fået ydelser fra a-kassen, skal a- kassen træffe afgørelse om, at det fejludbetalte beløb skal betales tilbage. Samtidig skal a-kassen afgøre, om forholdet er svigagtigt eller uagtsomt, og om medlemmet skal have en sanktion. Efter loven skal et medlem betale ydelsen tilbage, hvis medlemmet vidste eller burde vide, at medlemmet ikke havde ret til den. Den 1. juli 2003 fik a-kasserne ret til at træffe afgørelse som 1. instans i sager om tilbagebetaling og sanktion. Det gælder dog kun, når tilbagebetalingsbeløbet er mindre end 25 gange dagpengesatsen. Det betyder, at direktoratet kun træffer afgørelse i disse sager, hvis medlemmet klager over a-kassens afgørelse. I første halvår af 2008 har direktoratet modtaget 112 sager far a-kasserne og har i samme periode afgjort 84 sager med en indstilling om svig i forbindelse med dagpenge. Tabel 5: Tilbagebetalingsbeløb, tilbagebetalingssager Tilbagebetalingssager 1. halvår 2008 Karantæne (i timer) Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) Tilbagebetalingsbeløb(kr.) Effekten af afgjorte sager(kr)

16 Kapitel 7 Regnskabstilsynet 7.1 Kontrol med uretmæssigt udbetalte refusionsbeløb A-kasserne udbetaler ydelser via Danske Bank med forskud fra staten. Direktoratet fører kontrol med, at refusionsbeløb mv., der er udbetalt med urette, bliver betalt tilbage korrekt og rettidigt. Fejludbetalinger og indkomne afdrag på tilbagebetalingskrav mv., skal af a-kasserne afregnes månedsvis bagud senest den 20. i den følgende måned. I tabellen ses a-kassernes oplysninger om indbetalinger til staten i sager, hvor a-kassen kan opnå refusion, og i sager hvor staten ikke yder refusion til a-kassen. Opgørelse over indbetalinger i 1. halvår 2008, sager for 2008 og tidligere: Ydelsesart / mio. kr. Indbetalt i sager, hvor staten ikke yder refusion (mio.kr.) 2 Indbetalt i sager, hvor staten yder refusion (mio.kr.) 3 Dagpenge 19,7 9,1 Feriedagpenge 4,1 0,5 Overgangsydelse -1,0* 0,0 Efterløn 14,3 1,3 Skattefri præmie 1,5 0,3 Aktiveringsydelse 2,4 0,5 Befordringsgodtgørelse 0,1 0,0 Orlovsyd. til børnepasning 0,1 0,1 I alt 41,2 11,8 De indbetalte beløb i svigssager er inklusive indbetalte afdrag til DCI Den Centrale Inddrivelsesenhed. *) negativt beløb skyldes tilbageførelse af tidligere indbetalte beløb som følge af ændret afgørelse/dobbelt afregning. 7.2 Inddrivelsescenterets inddrivelse af tilbagebetalingskrav i 1. halvår 2008 I første halvår af 2008 har a-kasserne sendt tilbagebetalingskrav på ca. 7,4 mio. kr. til inddrivelse via Inddrivelsescentret under SKAT. I samme periode har Inddrivelsesenheden Inddrevet ca. 4,7 mio. kr. 2 Typisk uagtsomhed og kasseansvar. 3 Typisk svig. 15

17 Kapitel 8 Kommunalt rådighedstilsyn 8.1 Kommunalt tilsyn 2006/2007 Direktoratet fremlagde i marts 2008 den seneste Rapport om det kommunale rådighedstilsyn Rapporten samler resultaterne af det rådighedstilsyn, som direktoratet har afsluttet i 2007 og vedrører 131 af de 271 kommuner, der fandtes før kommunalreformen trådte i kraft 1. januar Siden rådighedsrapporten blev udarbejdet, har direktoratet afsluttet undersøgelsen af yderligere 4 af de kommuner, der eksisterede før kommunalreformen. Direktoratet har endvidere afsluttet undersøgelsen af 8 af de nye kommuner. Undersøgelserne viser, at resultatet for de 4 gamle kommuner generelt set ikke er tilfredsstillende, mens det for de nye kommuner overvejende er tilfredsstillende - og i flere tilfælde endda meget tilfredsstillende - idet 5 af kommunerne slet ikke har lavet fejl i de sager, direktoratet har undersøgt. 4 Fejlprocenten er desuden blevet væsentligt forbedret fra sagerne fra 2006 til sagerne fra For 2006-sagernes vedkommende er den gennemsnitlige fejlprocent på 35. For 2007-sagerne er den på 4 pct. Det er dog endnu for tidligt at vurdere, om denne ganske lave fejlprocent vil holde, når flere 2007-sager er gennemgået. Andelen af sager, der ikke kan vurderes, er også faldet væsentligt fra gennemsnitligt 21 pct. i 2006 til 1 pct. i Kommunerne har mistet retten til statsrefusion for kr. i 2006-sagerne og for kr. i 2007-sagerne. 8.2 Kommunalt tilsyn 2008 Direktoratet har en målsætning om at gennemgå sager fra halvdelen af alle kommunerne i Sagsbehandlingen har dog vist sig at være mere tidskrævende end forventet, først og fremmest fordi kommunerne ikke er så gode til at sende alt det materiale, direktoratet beder om, og der derfor bruges meget tid på rykkerprocedurer og høringer I løbet af 1. halvår 2008 har direktoratet været på tilsynsbesøg i 4 kommuner, og der er planlagt yderligere 8 tilsynsbesøg i løbet af 2. halvår I starten af 2009 fremlægger direktoratet en rapport med resultaterne af rådighedstilsynet for Direktoratets bekendtgørelse om kommunernes indberetning af oplysninger om vurderinger og afgørelser om rådighed, konsekvenser og sanktioner til det fælles datagrundlag har i løbet af 1. halvår 2008 været i høring, og det nye hændelsesregister forventes på plads pr. 1. januar Konference med kommunerne om socialt bedrageri (sort arbejde) Direktoratet afholdte den 26. maj 2008 i samarbejde med KL en konference om kommunernes kontrol med socialt bedrageri og sort arbejde. Beskæftigelsesministeren talte ved konferencen, der havde deltagelse af knap 100 repræsentanter for kommunerne. 4 Heraf er der dog en kommune med kun 2 sager, hvorfor resultat for denne kommune skal tolkes med forbehold 16

18 Konferencen havde til formål at sætte fokus på vigtigheden af kommunernes kontrolarbejde og på, hvordan kommunerne gennem organisering, arbejdstilrettelæggelse og samarbejde med andre myndigheder kan nedbringe misbrug af offentlige ydelser. På dagpengeområdet har Arbejdsdirektoratet i en årrække sammen med bl.a. Skat og politiet haft gode erfaringer med fælles kontrolaktioner vedrørende sort arbejde og misbrug af bl.a. dagpengesystemet. Det er kommunerne, der har ansvaret for denne kontrol når det gælder modtagere af kommunale ydelser som f.eks. kontanthjælp. Det er derfor vigtigt at også kommunerne indgår aktivt i dette kontrolarbejde. Kommunerne kan men har ikke pligt til at foretage kontrolbesøg i virksomheder. Under kontrolbesøg kan kommunerne kontrollere oplysninger om borgeres løn- og arbejdsforhold, som ligger til grund for udbetaling af ydelser efter retssikkerhedsloven. Hvis kommunerne får oplysninger fra andre myndigheder, der kan indikere, at en borger ikke modtager ydelser med rette, har kommunen pligt til at undersøge dette. Hovedkonklusionen på konferencen var, at kontrolindsatsen bortset fra i enkelte kommuner er ganske begrænset. Nogle kommuner er aktive på kontrolområdet, men bl.a. kommunalreformen og omlægningen af skattekontrollen fra kommunerne til staten har betydet, at der i mange kommuner er et betydeligt potentiale for forbedringer. Mange kommuner med meget få aktiviteter på området vil kunne have glæde af at blive inspireret af kommuner med større fokus på tilsyn og kontrol. 17

19 Bilag 1 Bilag 1 Ordliste COR: Told- og Skattestyrelsens Centrale Oplysningsseddel Register. Arbejdsdirektoratet bruger dette register til skatteregisterundersøgelserne. Effekten af afgjorte sager: Anslået mindre udgift for staten i form af karantæne til medlemmet og tilbagebetaling af fejludbetalte ydelser. Mindre udgift: Den mindre udgift for staten på udbetalingen af dagpenge mv. dækker over det fald i statens udgifter til dagpenge mv., der må antages at komme på baggrund af de tildelte karantænetimer og svigsslettelser. Negative hændelser: Er f.eks. afslag på formidlet arbejde og udeblivelse fra aktiviteter på AF. Rådighedsirrelevante hændelser: Underretningspligtige hændelser fra AF, som ikke giver anledning til en rådighedsvurdering i a-kassen, f.eks. fordi medlemmet er i beskæftigelse, er syg eller ikke har modtaget AFs brev. Sanktioner: Når direktoratet træffer afgørelse i sager om tilbagebetaling af ydelser, der er modtaget med urette, kan direktoratet også give medlemmet en sanktion (karantæne eller svigsslettelse). Reglerne om sanktion er i direktoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Svig: Ved svig forstås, at et medlem forsætligt fortier forhold eller afgiver urigtige oplysninger over for sin a-kasse for derved at få eller beholde ydelser med urette. i

20 Bilag 2 Bilag 2 Effekten af afgjorte sager i 1. halvår 2008 Forudsætninger: Gennemsnitlig dagpengesats (baseret på de første 26 uger af 2007): 677 kr. Den gennemsnitlige dagpengesats er beregnet på baggrund af heltidsforsikrede. Indberetninger 1. halvår 2008 Afrundet Karantæne (timer) Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) Tilbagebetalingsbeløb (kr.) Effekten af afgjorte sager (kr,) Skatteregisterundersøgelser 1. halvår 2008 Afrundet Karantæne (timer) Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) Tilbagebetalingsbeløb (kr.) Effekten af afgjorte sager (kr.) Tilbagebetalingssager 1. halvår 2008 Afrundet Karantæne (i timer) Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) Tilbagebetalingsbeløb(kr.) Effekten af afgjorte sager (kr.) Aktioner mod sort arbejde 1. halvår 2008 Afrundet Karantæne (timer) Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) Tilbagebetalingsbeløb(kr.) Effekten af afgjorte sager (kr.) Tilsynet med medlemsoplysninger i alt 1. halvår 2008 Afrundet Karantæne (i timer) Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) Tilbagebetalingsbeløb(kr.) Effekten af afgjorte sager(kr.) i

21 Bilag 2 Beregningsmetode - afledte økonomiske konsekvenser af sanktionerne Direktoratets kontor for analyse- og overvågning har foretaget nogle skønsmæssige beregninger over værdien af karantænetimerne. Beregningerne er foretaget på baggrund af oplysninger for de første 26 uger i 2006 i direktoratets RAM-register. Beregningerne skal tages med forbehold for den usikkerhed, som består i, at opgørelserne er baseret på en forudsætning om, at medlemmerne i øvrigt ville have været ledige og ville have søgt om dagpenge i de perioder, hvor de som følge af karantænetimerne er udelukket fra ret til dagpenge. Har et medlem i udelukkelsesperioden fundet arbejde, afholdt ferie eller af andre årsager ikke været berettiget til ydelser fra a-kassen, vil den reelle mindre udgift være lavere. Der er endvidere ikke taget højde for, at retten til dagpenge i nogle tilfælde kan være udløbet i frakendelsesperioden. Beregningerne er baseret på en forudsætning om, at alle personer er fuldtidsforsikrede og berettiget til en gennemsnitlig dagpengesats på (677 kr.) pr. dag. Resultaterne af beregningerne er afrundet til nærmeste tusinde. ii