05 Vanskelig oprydning i pensionsvirvar

Transkript

1 Redigeret af Christoffer Arhøj og Philip Dam, Berlingske Research August 2012

2 03 Scor kassen med et par klik ned i foret 04 Guide Sådan gør du 05 Vanskelig oprydning i pensionsvirvar 06 Klat pension 2

3 Scor kassen med et par klik Har du glemt en pensionsordning et sted? Spørgsmålet lyder dumt, men er det ikke. Få samlet alle dine pensionsordninger og få mere ud af dine pensionspenge. Af Lars Andersson, Tekstwerk Tusindvis af danskere har glemte pensionsopsparinger. Hver tredje voksne dansker aner ikke, om de har små eller størrepensionsopsparinger stående fra tidligere job. Seks ud af ti ved heller ikke, hvad de skal gøre for at få det opklaret. Det er ellers en god ide. Ordforklaring: En fripolice: Er en firmapension, der er sat i stå eksempelvis som følge af et jobskifte. For små pensionsopsparinger, man ikke længere indbetaler til, har en tendens til at blive ædt op, når renterne ikke er store nok til at dække de løbende omkostninger, der hober sig op år efter år. Og netop nu, i 2012 og 2013, er det rent faktisk gratis at flytte en glemt pension for beløb under kroner over i nyt selskab, og altså derhen, hvor du i dag har din arbejdsgiver-administrerede pensionsordning. - Mange har måske tidligt i den erhvervsaktive karriere haft et kortvarigt jobforløb med en pensionsordning tilknyttet, der har givet en lille opsparing. Det er der mange, der glemmer eller ikke tænker over. Derfor er vi gået ud og har opfordret danskerne til for det første at tjekke efter, om de har noget stående, og for det andet aktivt tage stilling til, om de vil have gavn af at samle deres pensioner et sted, siger Anne Seiersen, underdirektør i brancheforeningen Forsikring & Pension. En grovoptælling, foretaget af brancheforeningen, viste, at der ca. var policer med mindre pensionsbeløb svarende til samlet set ca. 5 milliarder kroner eller omkring 0,35 procent af den samlede opsparing på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Anne Seiersen er til gengæld ikke i stand til at komme med et kvalificeret bud på det samlede antal såkaldte fripolicer, dvs. også de større glemte beløb. - Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at en fripolice ikke per definition er et problem. Det er ofte en god idé at samle sine små pensionsordninger, men ikke nødvendigvis altid. Eller kort sagt: Man bør undersøge det, siger Anne Seiersen. 3

4 Guide: Sådan gør du ned i foret Ifølge den uafhængige rådgiver Jesper Ihlemann, partner i Optimal Pension, kan man tjene mange tusinde kroner ved at flytte en såkaldt fripolice: - Har du eksempelvis kroner i fripolice og er 40 år, så kan du få kroner mere i udbetaling ved at flytte din fripolice over på et pensionsdepot i en bank. Det viser vores beregninger, siger Jesper Ihlemann. Ifølge pensionsrådgiveren investerer man nemlig derefter i en indeksforening, et såkaldt børshandlet verdensindeks. - Det bedste er, at et børshandlet verdensindeks typisk ligger blandt markedets laveste, når man ser på omkostninger, hvis det er sat sammen rigtigt. Så her tjener man både på lave omkostninger, højt afkast og lav risiko, konstaterer Jesper Ihlemann. Alternativt kan man dog også blot flytte sine hvilende pensionsopsparinger over på sin nuværende arbejdsgiveradministrerede pensionsordning. Gå ind på og tjek, hvilke pensioner du rent faktisk har. Du skal bruge dit NemId for at logge ind. Når du har overblik over dine pensioner, så gå ind på og se, om det evt. kan betale sig for dig at flytte dine hvilende arbejdsgiver-administrerede pensionsordninger. Det er gratis at flytte for beløb under kr. Søg evt. uafhængig økonomisk rådgivning. Det koster typisk kr. og kan betale sig, hvis du har store beløb liggende. Afklar dernæst fordele og ulemper ved at flytte. Har dine tidligere pensionsordninger særlige ordninger, du ikke kan få i det nye selskab? Hvordan har du tænkt dig din tredje alder? Osv. Kontakt det selskab, som du i dag indbetaler til gennem dit arbejde. Det fremgår også af pensionsinfo. Her kan du også hente rådgivning. Rent teknisk skal man bede om/sikre sig en såkaldt paragraf 41 overførsel, der bl.a. kan sikre dig, at en evt. lavere pensionsalder flyttes med over i din nye samlede ordning (se særskilt historie, red.). 4

5 Vanskelig oprydning i pensionsvirvar Spildte pensionspenge. De kommercielle pensionsselskaber kæmper for at rydde op i kundernes klatpensioner. Men det er vanskeligt at vurdere, om det kan betale sig at give afkald på fortidens lukrative garantier, og selskabernes politik på området er vidt forskellig. af Peter Nyholm, Berlingske Business. En rundspørge til fire af de største, kommercielle selskaber viser, at selskaberne er klar over problemstillingen. Men de er bestemt ikke enige om, hvorvidt de vil betale kunderne for, at de kan få ryddet op ved at udbetale værdien af deres garantier og lægge dem over på markedsrente. Meget kommer an på størrelsen af pensionsdepoterne. For står der kun f. eks kr. på en klatpension, kan det næppe betale sig at lade pengene blive stående. Men står der flere hundrede tusinde kroner, kan det være vanskeligt at træffe den rette beslutning, lyder det fra SEB Pensions direktør, Frank Pedersen. For til mange af de gamle ordninger er der knyttet fordele, som man ikke nødvendigvis bør give afkald på:»mange af de eksisterende pensionsgarantier er så attraktive, at kunderne skal beholde dem. Så dem anbefaler vi at blive. Men det er en ret kompleks rådgivningsopgave, som alle de kommercielle pensionsselskaber gør en stor indsats for at løse. Ifølge Frank Pedersen handler det alt sammen om, hvilken årlig rente kunderne er blevet lovet tidligere. Tommelfingerreglen til SEBs rådgivere er, at er kunderne blevet lovet en rente på fire pct. eller mere, skal de ikke flytte deres gamle pensioner. Ligger garantierne på mellem to en halv og tre pct., er det et spørgsmål om kundernes alder. Desto ældre man er, desto mere fordelagtigt er det at bevare den gamle pension, mens pensioner med et garanteret årligt afkast på mellem en og to pct. bør flyttes over i de nye pensionsprodukter, idet besparelsen i administrationsomkostninger skønnes vigtigere end værdien af garantien, lyder det fra Frank Pedersen. Store forskelle for selskaberne er garantierne generelt et problem, da de skal stille med højere kapital, hvis en stor del af deres formue under forvaltning er forbundet med garantier, ligesom de skal sætte penge af til kundernes fremtidige garanterede afkast. Alligevel har man i SEB ikke valgt at give kunderne penge med i hånden, hvis de siger ja tak til at flytte deres pensioner væk fra de garanterede ordninger:»kunderne får ikke bonus med for at flytte hos os. Derfor er der en gruppe med høje garantier, som ikke har en interesse i at flytte,«siger Frank Pedersen, der tilføjer, at garantiproblematikken er mest relevant ved større, hvilende pensionsordninger. 5

6 I PFA har man ifølge forbrugerøkonom Carsten Holdum valgt at give kunderne lov til at få pengene med for deres garantier, hvis de vælger at flytte deres pensioner til PFAs nye markedsrenteprodukt: Dette er en markant udfordring for PFA, som lægger beslag på en pæn mængde kræfter. Vi mener, at løsningen er frivillighed, hvor kunderne får andel i gevinsterne ved at flytte og sammenlægge pension i vores nye markedsrenteprodukt: PFA Plus. Det skal bare ske på en ordentlig måde. Derfor udfører vi en del beregninger på, for hvem det kan betale sig at flytte,«siger Carsten Holdum. mobiliteten være langt højere, fordi kundernes værdier så er klart afspejlet i pensionsdepotets størrelse, mener han. Til gengæld giver Danica endnu ikke penge med til kunder med garantier, der skifter til markedsrente:»det har vi hidtil været tilbageholdende med, for merhensættelser afspejler jo værdien af de garantier - og dermed sikkerhed og tryghed - som vores kunder har med Danica Traditionel,«lyder det fra Jens Christian Nielsen, som dog oplyser, at pensionsselskabet nu overvejer at give nogle kunder penge med, hvis de skifter deres garanterede pensioner ud med pensioner med markedsrente. Nordea Liv & Pension gør også en ekstra indsats for at rådgive kunderne til at samle pensionerne, lyder det fra direktør Peter Hermann. Her har man også valgt at give kunderne penge med, hvis de vælger at give afkald på garantierne på deres gamle pensionsordninger. Det øger interessen for at flytte pensionerne:»det er rigtigt, at der er en trafik hen mod markedsrenteprodukter. På den baggrund kan der godt komme flere klatpensioner, men vi gør en stor indsats for at rådgive kunderne til at samle pensionerne. For det har både vi og kunderne en interesse i. I Danske Bank-ejede Danica bekræfter cheføkonom Jens Christian Nielsen, at der bliver flere klatpensioner på kort sigt, men på længere sigt, når alle kunder ligger i markedsrenteprodukter, vil 6

7 ATP vil samle klatpensioner Den svulmende, halvoffentlige pengetank ATP er klar til at overtage hensygnende pensionsordninger for milliarder af kroner fra de kommercielle pensions selskaber. ATP-direktør Lars Rohde mener, at der er for mange pensions selskaber. af Peter Nyholm og Jette Aagaard, Berlingske Business. Regeringens vigtigste våben mod dyre og hvilende pensionsordninger er afsikret og klar til brug. Våbnet er den halvoffentlige pengetank ATP, som en regeringsnedsat arbejdsgruppe vil bruge til at samle de små og hvilende pensioner, hvis værdi risikerer at blive ædt op af omkostninger og ringe afkast. For ATP-direktør Lars Rohde vil gerne overtage administrationen af de små pensioner, men kun den del, der lever et kummerligt liv, fordi deres ejermænd ofte skifter job, branche og måske rykker ind og ud af arbejdsmarkedet. I det tilfælde efterlader de sig ofte et spor af små og dårligt forrentede pensioner i forskellige selskaber.»det er en relativt stor gruppe, der hopper ind og ud af arbejdsmarkedet, og ofte vil de have beskæftigelse i flere forskellige erhverv. I nogle tilfælde vil de have en pensionsordning, de indbetaler til, og i andre tilfælde vil de ikke have en ordning. Det er især i det tilfælde, at det er relevant, at vi skal konsolidere de ordninger,«siger Lars Rohde, der oplyser, at man ikke har noget»dybfølt ønske«om at få opgaven. Berlingske Business kunne i mandags løfte sløret for regeringens arbejde for at sikre, at der ikke siver milliarder af pensionskroner unødigt gennem fingrene på pensionsbranchen på grund af små og urentable pensionskonti. Lars Rohde hilser arbejdet velkommen:»der er en legitim samfundsmæssig interesse i, at de pensioner, der bliver indbetalt til, også ender som pensioner. For som det også har været fremme, er levealderen stigende, og der bliver flere pensionister fremadrettet. Derfor vil det også af hensyn til statens finanser og samfundsøkonomien være gavnligt, hvis flere kan supportere sig selv. Lars Rohde gør en dyd ud af at opdele klatpensionskunderne i to forskellige grupper. De kunder, der har en aktiv pension, og dem der har en eller flere hvilende pensioner forskellige steder. I det første tilfælde er det mere naturligt, at pengene overføres til den»levende«pensionsordning. Regeringen har med sin arbejdsgruppe meldt ud, at man undersøger mulighederne for, om man skal øge grænsen for klatpensioner fra kr til kr. Den grænse har jeg ikke noget bud på, men min umiddelbare vurdering er, at kr. ligger i den høje ende, afhængig af om overflytning sker med individuel accept eller pr. 7

8 automatik. De to ting hænger sammen,«siger Lars Rohde. En dyr affære Pensionsekspert og partner i Sejer & Svendsen Jørgen Svendsen mener ikke, at der er grund til at lave en skarp grænse for klatpensioner. For samfundet vil den bedste løsning være, at man automatisk flyttede større pensioner med over på den nye ordning, når en ny kunde får nyt job med en ny pensionsaftale:»uanset om det bare er en lille klatpension eller vi taler om kr., er der tale om relativt høje enhedsomkostninger fra kr. alt efter selskab plus investeringsomkostninger, så det er en dyr affære,«lyder det fra Jørgen Svendsen, der vurderer, at pensionsselskaberne tjener godt på de hensygnende pensionsordninger. Det behøver ATP imidlertid ikke, lyder det fra Lars Rohde, der derfor vil kunne passe de hvilende ordninger meget billigt:»det koster ikke meget - i det omfang vi kan få pengene ind, kan vi håndtere dem på samme måde som de øvrige penge, vi har stående. På den måde er marginalomkostningen tæt på nul.«deri ligger vel en implicit kritik af, at pensions selskabernes omkostninger generelt er for høje?»jeg skal ikke kommentere deres omkostninger. livsforsikringsselskaber. Var der nogle færre, ville problemet ganske enkelt være mindre,«lyder det fra Lars Rohde. Presset på pensionsopsparingen stiger, fordi vi lever længere, mens der bliver flere ældre. Derfor har regeringen erklæret dyre, sovende pensionsordninger krig. Det vigtigste tiltag er at undersøge mulighederne for at flytte de dyre, små ordninger til ATP, som har meget lave omkostninger og derfor kan håndtere dem billigt. Problemstillingen forværres af, at der i disse år er en øget trafik fra de gammeldags garanterede ordninger over mod de mere moderne markedsrentepensioner. Derfor bliver der flere hvilende ordninger - hvor der også står større beløb. Ifølge pensionsselskaber og eksperter er det en meget vanskelig situation for kunderne at vurdere, hvornår kan det betale sig at flytte sin garanterede ordning over på de nye markedsrenteprodukter. Kilder: Bl.a. Danmarks Statistik og Finansministeriet. Det kommer også an på deres produktudbud. Nogle produkter er dyrere administrativt at håndtere end andre, så det har man sikkert gjort sig nogle overvejelser om. En del af problemet er, at vi har relativt mange arbejdsmarkedspensionskasser og 8

9 9