KALUNDBORG KOMMUNE ERHVERVS- OG UDVIKLINGSPOLITIK

Transkript

1 KALUNDBORG KOMMUNE ERHVERVS- OG UDVIKLINGSPOLITIK Vedtaget

2 Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne A/S 1. INDLEDNING UDGANGSPUNKTET VISION INDSATSOMRÅDER Bosætning De små virksomheder De mellemstore virksomheder De store virksomheder Service Turisme Kultur og oplevelse Uddannelse ERHVERVSPOLITIKKENS VÆRDIER PROCES ORGANISERING PROJEKTIDEER FRA INTERVIEWRUNDEN... 15

3 Side 1 1. INDLEDNING Kalundborg Kommunes erhvervs- og udviklingspolitik er en ny politik for hele den nye kommune. Den er udarbejdet af kommunalbestyrelsen for den nye kommune i et samarbejde med Erhvervsråd og et bredt udsnit af virksomhederne. Arbejdsprocessen har omfattet registrering, analyse, konference, dybdeinterview og seminar. Sammenlægningsudvalget ønsker med dette oplæg til erhvervs- og udviklingspolitik at skabe de bedste vilkår for erhvervsudvikling i den nye kommune. Det betyder, at erhvervs- og udviklingspolitikken er et svar på lokale muligheder og udfordringer, på et samarbejde på egnen og med Vækstforum i den nye region, på organisering over os og omkring os og på de vilkår, vi møder i en stadig mere internationalt orienteret verden. Erhvervs- og udviklingspolitikken er kommunalbestyrelsens invitation til samarbejde. De ressourcer, økonomiske som menneskelige, kommunalbestyrelsen i fremtiden afsætter til formålet, skal bruges til at realisere politikken sammen med virksomheder, institutioner, organisationer og personer, der deler interesse i at skabe optimale vilkår for virksomhedernes og arbejdskraftens udviklingsmuligheder. Med ønsket om et effektivt og frugtbart samarbejde. Kalundborg Kommunalbestyrelse Borgmester Tommy Dinesen

4 Side 2 2. UDGANGSPUNKTET Kalundborg er mange ting, afhængig af øjet, der ser, og vinklen, der ses fra. Kalundborg er en historisk perle med enestående naturgivne muligheder Kalundborg er en kommune vestligst på Sjælland med store land- og landbrugsområder Kalundborg er en industriby, præget af meget store internationalt orienterede tunge virksomheder Kalundborg er trafikknudepunkt med Sjællands største og driftigste havn i centrum Kalundborg er indadvendt og lidt lukket i forhold til nye og nyt Kalundborg er en attraktiv bosætningsby, der på grund af sine særlige kvaliteter trækker indbyggere helt fra København Alle udsagnene er rigtige og stammer fra interviewrunden. Ikke alle udsagnene passer imidlertid sammen. Erhvervs- og udviklingspolitikkens primære opgave er derfor: At udstikke retning At beskrive rammer for det videre arbejde Kommunalbestyrelsen har med sin erhvervs- og udviklingspolitik foretaget en række valg, der vil ligge til grund for den fremtidige indsats og det fremtidige samarbejde på området. Der er nogle fundamentale præmisser for disse valg, som vi deler med andre tilsvarende områder, nationalt og internationalt. I meget summarisk form kan disse præmisser beskrives under følgende overskrifter:

5 Side 3 Udvikling fra landbrugs-, over industri-, til viden- og oplevelsesøkonomi Udvikling fra lokalt ejede/ledede virksomheder til filialstruktur med ledelse i København eller andre store byer Udvikling fra Kalundborg som perifert beliggende havneby til attraktivt boligområde i relation til København Udvikling fra små kommuner til stor professional virksomhed med højt uddannelsesniveau og stor politisk/administrativ indflydelse Udvikling fra foreningsbåret kultur til projektorienteret og netværksbaseret samarbejde Udvikling fra lokalområdetænkning til udskillelsesløb mellem byer Udvikling fra primært fokus på produktionen til fokus på medarbejdertiltrækning og -uddannelse Udvikling fra industripolitik til afbalanceret erhvervs- og bosætningspolitik og dermed fokus på service, kvalitet, attraktivitet og oplevelse Disse ændringer i vilkår skal afspejles i erhvervs- og udviklingspolitikken, både hvad angår retning, indhold og realisering og dermed organisation. Hvordan beskrives i det følgende.

6 Side 4 3. VISION Den nye Kalundborg kommune vil være et meget attraktivt centrum for bosætning, oplevelse og industri skabt gennem samarbejde og symbiose.

7 Side 5 4. INDSATSOMRÅDER For at fremme visionen defineres en række indsatsområder. Indsatsområderne beskrives overordnet et ad gangen som grundlag for at delegere ansvaret for realisering. 4.1 Bosætning Erhvervs- og udviklingspolitikken peger på bosætning som et helt centralt indsatsområde. De væsentligste årsager hertil er: Kommunens væsentligste økonomiske fundament er personskatter Virksomhederne ønsker et større og højere uddannet lokalt arbejdsmarked Den lokale service både i Kalundborg og oplandsbyerne er afhængig af såvel befolkningsmæssig som økonomisk vækst Udvikling af kvalitet og service og dermed attraktivitet kræver styrket grundlag Bosætningsområdet kræver således en bred indsats. Børnefamilien forventer gode bolig-, pasnings-, skole-, kultur- og fritidstilbud. De måler ikke Kalundborg med lokale øjne, men sammenligner med konkurrerende områder og har ofte forventninger og vaner med fra København. Udfordringen er således på én gang at tage udgangspunkt i den lokale kultur og samtidig skabe den kvalitet og synlighed, som tiltrækning af borgere kræver. Den stærke satsning på bosætningspolitikken er set med erhvervslivets øjne det stærkeste bidrag til en gunstig erhvervsudvikling.

8 Side De små virksomheder Iværksættere og små virksomheder er et særligt indsatsområde. Indsatsen kræver en opsøgende adfærd, en finger på pulsen, som sikrer, at rådgivningssystemet kan tilføre erfaring og kompetencer, når virksomheden i sin udvikling står over for vigtige beslutninger/spring. Det sker for eksempel, når der skal opbygges administrative styresystemer, flyttes, udvides, generationsskiftes, etableres professionel bestyrelse, markedsudvides osv. Rådgivningssystemet skal formidle den mest kompetence rådgiver og opbygge netværk, hvor virksomhederne kan lære af hinandens erfaringer. I relation til iværksætterne er det vigtigt at konstatere, at virksomhederne skabes af mennesker og ikke af rådgivningssystemet. Opgaven er at lette vejen for dem, der tager ansvar og initiativ. 4.3 De mellemstore virksomheder De mellemstore virksomheder er typisk karakteriseret ved, at de dækker markeder uden for lokalområdet, og at de har etableret et professionelt ledelses-, administrations- og udviklingslag. Disse virksomheder efterspørger primært fire ydelser fra erhvervs- og udviklingspolitikken: For det første en imødekommende og professionel myndighedsbehandling. Her er tilfredsheden med Kalundborg Kommune allerede stor For det andet en aktiv bosætningspolitik i bred forstand som allerede beskrevet For det tredje en projektorienteret indsats, hvor rådgivningssystemet identificerer fælles udviklingspotentialer og samler virksomheder med henblik på at skabe rationelle løsninger. Fælles uddannelse, fælles udviklingsplatform (fx lean) mv. For det fjerde identifikation af netværk, der har flere virksomheders interesse, gerne i relation til realisering af erhvervspolitikken

9 Side De store virksomheder De store virksomheder i Kalundborg er alle dele af nationale/internationale koncerner. Overordnede beslutninger træffes uden for Kalundborg, og lederne er oftest bosat i København. Virksomhederne er meget stærkt professionaliserede og bruger ikke lokal rådgivning i deres udviklingsstrategier. Virksomhederne finder det vigtigt, at erhvervs- og udviklingspolitikken tager udgangspunkt i et gensidigt afhængighedsforhold. På den ene side bringer de beskæftigelse og økonomi til egnen. På den anden side påfører deres aktiviteter en belastning af området. Dette gensidige afhængighedsforhold betyder, at: Det er et klart signal i erhvervs- og udviklingspolitikken, at de store industrivirksomheder er ønsket i Kalundborg, og at en fortsat udvikling ligeledes er ønskværdig Den belastning, som de store industrier automatisk medfører, begrænses mest muligt via samarbejde om miljø, teknologi, arkitektur, beplantning osv. De store virksomheder og kommunen sammen vil indgå i projekter, der udvikler Kalundborg som foregangsområde i symbiosetænkning, ikke alene energi- og miljømæssigt, men også med hensyn til løbende forskønnelse af området Den industrielle symbiose fortsat udvikles som erhvervspolitisk lokomotiv, der kan sikre Kalundborg en stærk position som udstillingsvindue for nye energiformer og produktionsmetoder De store virksomheder ønsker, at den nye regionale spiller, Vækstforum, bruges til at identificere netværk i hele den sjællandske geografi, som kan styrke projekter og skabe styrket grundlag for ledelsesnetværk med relevant erfaring.

10 Side Service I kraft af ikke mindst de store industrier har Kalundborg en stærk underskov af bygge-, anlægs-, håndværks- og servicevirksomheder. De har en høj beskæftigelsesandel i tilknytning til de stores aktiviteter, når der udvides, bygges om eller vedligeholdes. Disse virksomheder er et særligt potentiale i det omfang, de gennem en erhvervspolitisk indsats kan se egeninteresser i at vokse uden for lokalområdet. En del af disse virksomheder registrerer en udvikling væk fra den håndværksmæssige indsats som det bærende til et øget fokus på vedligeholdelse og bredere service som de bærende forretningsområder. Denne udvikling kræver udvikling af servicekoncepter og servicemindede medarbejdere et muligt samarbejdsfelt med erhvervsskolerne. 4.6 Turisme I det følgende skelnes mellem på den ene side turistpolitik forstået som en markedsførings- og serviceindsats rettet mod besøgende/turister og på den anden side turismepolitik forstået som indsats, der er rettet mod erhvervets virksomheder. Turismepolitik som en parallel til den virksomhedsrettede erhvervspolitik efterlyses. Der er behov for en analyse af Kalundborgegnens potentiale for forskellige typer af turisme. Hvem er ud fra en strategisk vurdering de mest interessante turister, og hvilke netværk oplevelser virksomheder organisationer personer kan være med til at øge økonomi og beskæftigelse i erhvervet til gavn for lokalområdets besøgende og beboere. I forbindelse med erhvervs- og udviklingspolitikkens udarbejdelse er der peget på fire projektområder, som kan danne opstart:

11 Side 9 Kalundborg Havn bliver en af nøglespillerne i krydstogtsturismen. Hvordan får egnen størst mulig glæde af besøgene? De store virksomheder har mange møder og besøgende. Hvilket fundament kan det skabe for et kvalificeret udbud af spise-, møde- og overnatningsmuligheder? Kalundborg har ry som en by, der lukker butikker og restauranter tidligt. Hvordan kan en indsats med at skabe aktivitet og attraktivitet bedst smitte af på åbningstider og indtjening? Kommunen har et meget stort potentiale i kyst, hav, landskab, historie og kultur. Hvordan kan det på en gang udnyttes og beskyttes? Turismepolitikken er markeds- og virksomhedsrettet. Turistpolitikken er dermed et hjørne af turismepolitikken. Turisternes øgede internationalisering, aktionsradius og brug af informationsteknologi skal indgå i det videre arbejde. 4.7 Kultur og oplevelse I tilknytning til erhvervs- og udviklingspolitikken er der peget på behovet for en mere offensiv linje på kultur- og oplevelsesområdet. Der er tre vigtige årsager hertil: At øge områdets attraktivitet At øge omsætningen inden for kultur- og oplevelsesøkonomien At markedsføre og synliggøre området Kulturbegrebet skal forstås i den brede forstand, som rækker fra idræt, fritid, oplevelser i by og på land og ind i finkulturen. Indsatsen skal være med til at gøre Kalundborgegnen til et stadig mere attraktivt sted at bo, besøge, købe ind, flytte til og holde ferie i. Indsatsen på kultur- og oplevelsesområdet skal udføres i et nært samarbejde med virksomheder, foreninger, organisationer og ildsjæle. 4.8 Uddannelse Kalundborg ligger i en egn med et relativt lavt uddannelsesniveau. Samtidig betyder byens placering ved vandet, at en uddannelsesinstitution placeret her kun har et halvt opland.

12 Side 10 De to ting i forening er en udfordring for Kalundborg. Bosætningspolitikken og erhvervspolitikken peger i fællesskab på en indsats. Den familie, der skal flytte til Kalundborg, vil ønske sig den bedst mulige folkeskole og en vifte af muligheder for videre uddannelse. Samtidig peger virksomhederne på behov for løbende opkvalificering af medarbejdere. Som konsekvens heraf foreslås nedsat et uddannelsesråd bestående af repræsentanter for alle sider af uddannelseslivet. Ambitionen er gennem symbiose at løfte den generelle kvalitet og samtidig være bedst til at forudse og dække nye behov gennem nye uddannelsestilbud. Fundamentet for uddannelsessystemet er kommunen, som også med sin placering i relation til vækstforum bør være initiativtager og omdrejningspunkt.

13 Side ERHVERVSPOLITIKKENS VÆRDIER Fælles for de beskrevne indsatsområder gælder følgende værdier: Der er tale om udviklingspolitik, som udfordrer vanetænkning, og som er opsøgende og åben for alle dem, der vil være med Der er tale om at placere Kalundborg på fremtidens danmarkskort som stedet, hvor symbiotisk tænkning er bærende for samarbejde Der fokuseres på kvalitet, markeder og kunder og dermed god forretning Erhvervs- og udviklingspolitikken skal øge værdi og omsætning virksomhederne konkurrerer om udbyttet Ethvert projekt skal bemandes med det stærkeste hold, maksimal gennemslagskraft Driften og processen er kommunens opgave, mens projekterne er rammen om det løbende samarbejde Projekter skal involvere investorerne ikke underleverandørerne

14 Side PROCES Erhvervs- og udviklingspolitikken er en af kommunalbestyrelsens bærende politikker. Den danner grundlag for en koordineret indsats med en lang række af kommunalbestyrelsens andre politikområder. Erhvervs- og udviklingspolitikken tages op til debat en gang i hver kommunalbestyrelsesperiode. Denne debat foregår med virksomheder, institutioner, organisationer og samarbejdspartnere med henblik på at undersøge behovet for fornyelse. Hver ny kommunalbestyrelse vil således stå med et ejerskab til erhvervspolitikken. Imellem de fireårige revisioner afvikles en årlig erhvervskonference, hvor den forløbne indsats evalueres, og det kommende års indsats diskuteres. Dagsordenen er: Hvad har vi brugt vores ressourcer på i det forløbne år hvad er resultatet? Hvordan skal vi prioritere det kommende års indsats hvordan arbejder vi sammen? Imellem de årlige møder udføres arbejdet i en projektorganisation, ledet af kommunen eller uddelegeret herfra. Den årlige erhvervskonference er fælles for de traditionelt opfattede områder: erhvervspolitik, udviklingspolitik, turistpolitik og detailhandelspolitik. For fremtiden ses disse områder som en helhed for at sikre optimal koordinering, symbiose og åbenhed.

15 Side 13 Erhvervskonferencen har til formål at give alle mulighed for indsigt i og indflydelse på kommunalbestyrelsens politik og investeringer. Erhvervspolitikkens samarbejdspartnere, virksomheder og organisationer vil via egenfinansiering sætte andre eller supplerende dagsordener. Resultatet af den årlige erhvervskonference er et projektkatalog, som danner grundlag for løbende resultatskabelse. Virksomhederne ønsker driftsansvaret placeret hos kommunen begrundet i ressourcer, kompetencer og indflydelse. Projekterne bemandes/udliciteres så fordelagtigt som muligt i forhold til ønsket om markante resultater.

16 Side ORGANISERING Erhvervs- og udviklingspolitikken er kommunalbestyrelsens politik tilvejebragt i dialog med relevante interessenter. Ansvaret for den samlede erhvervs- og udviklingspolitiks udmøntning og koordinering er kommunaldirektørens/udviklingsfunktionens. Opgaver i forbindelse med at udmønte kan udføres af andre operatører, foreninger, institutioner og virksomheder. Aftaler herom indgås mellem kommunen og den relevante part og evalueres parallelt med andre aktiviteter på den årlige konference. Alle kommunalt finansierede aktiviteter ligestiller institutioner og virksomheder uanset organisatorisk eller foreningsmæssigt medlemskab. Den fysiske placering af kommunalt finansierede medarbejdere kan indebære et skisma. På den ene side kan der være et ønske om at adskille rådgivning og myndighed. På den anden side kan der være et ønske om bedst mulig koordinering og stærkest mulig kompetence.

17 Side PROJEKTIDEER FRA INTERVIEWRUNDEN Opsøgende indsats i forhold til SMV er afdækning af rådgivnings-, uddannelses- og netværksbehov Den smukke industriby beplantnings- og landskabsplan for grænseområder og trafikanlæg Kongebyen ved den driftige erhvervshavn byens møde med havnen, det rekreative og trafikhavnen Udvikling af bæredygtighed i samarbejde udvikling af symbiosen (bioethanol, Region Sjælland) Bosætningsstrategi hvilke slags boliger og boligområder og hvor? Gang i bymidten, oplevelser, aktiviteter, fortsat forskønnelse. Udvikling af Kalundborg som handelsby Uddannelsesråd Turismeinitiativer Kultur, sport og oplevelser Netværkskultur